DK159279B - Fremgangsmaade til polymerisation af ethylenisk umaettede monomere og polymerisationsreaktionsbeholder til brug herved - Google Patents

Description

DK 159279 B

G

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til polymerisation af ethylenisk umættede monomere, hvor de indre overflader af polymerisationsreaktoren før polymerisationen påføres et overtræk til hindring af polymerbelægnin-5 ger. Opfindelsen angår også en polymerisationsreaktionsbeholder til brug ved fremgangsmåden, hvor de indre overflader af polymerisationsreaktoren før polymerisationen er påført et overtræk til hindring af polymerbelægninger.

Forskellige typer kemiske fremgangsmåder gennemføres 10 sædvanligvis i store omrørte beholdere, der hyppigt er forsynet med hjælpeudstyr såsom prelplader, omrøringsudstyr, varmevekslingsslanger, der sætter beholderne i stand til at forsynes med eller befries for varme såsom reaktionsvarme og lignende. I mange tilfælde frembringer de deri udførte 15 fremgangsmåder dog til slut uønskelige afsætninger, aflejringer eller belægninger på udstyrets overflader, som reaktionsblandingerne kommer i kontakt med. Sådanne belægninger griber ind i den effektive varmeoverførsel til og fra beholderens indre. Hertil kommer, at disse aflejringer har en tendens 20 til at nedbrydes og tildels gå i mindre brudstykker, hvilket fører til forurening af reaktionsblandingen og de derudfra fremstillede produkter. Dette problem er særlig fremherskende ved den type reaktioner, som fås ved polymerisation, eftersom aflejringer eller belægninger med fast polymer på reaktor-25 overflader ikke alene griber ind i varmeoverførsien, men tillige nedsætter produktiviteten og på skadelig måde påvirker den deri fremstillede polymers kvalitet.

Problemet med polymerbelægningen er særlig alvorligt og volder specielle vanskeligheder ved kommerciel fremstil-30 ling af polymere og copolymere af vinyl- og vinylidenhaloge-nider, når disse polymeriseres alene eller sammen med andre vinylidenmonomere med en endestillet CH2=C< gruppe eller sammen med dermed polymeriserbare polyolefiniske monomere.

Når man f.eks. polymeriserer vinylchlorid og andre comonome-35 re, når sådanne benyttes, holdes disse i form af særskilte dråber i et vandigt suspensionssystem under anvendelse af 2

DK 159279 B

suspensionsmidler og omrøring. Når reaktionen er tilendebragt, vaskes den derved fremkomne polymer, der hyppigt benævnes PVC, og tørres. Disse suspensionssystemer er dog ofte ustabile, og under polymerisationsreaktionen ophobes 5 vinylchloridpolymer fra reaktionen på reaktorens indvendige overflader. Det er klart, at denne polymerbelægning skal fjernes, da den fører til yderligere dannelse af polymerophobning eller belægning, der til sidst fremkalder dannelse af en skorpe, som på skadelig måde griber ind i og påvirker 10 varmeoverførsien samt forurener polymeren, som derefter fremstilles.

Der er tidligere foreslået forskellige metoder til at nedbringe mængden og mildne arten af polymerbelægning på reaktoroverfladerne, f.eks. i form af rensning med opløs-15 ningsmidler samt anvendelse af forskellige hydrauliske og mekaniske rengøringsmetoder for de indre reaktoroverflader og lignende. Selv om de forskellige metoder og apparater til brug herved har tjent til at udføre et helt acceptabelt stykke arbejde, har ingen af disse metoder dog hidtil bevist 20 deres endegyldige effektivitet til fuldstændig at fjerne polymerbelægning. Forskellige overtræksmaterialer er blevet foreslået til at meddele reaktorens indvendige overflader et overtræk, som skulle være modstandsdygtig mod polymerbelægning.

25 Fra US patentskrift nr. 4.080.173 er det således kendt at overtrække en polymerisationsreaktor på dennes indvendige overflader med en vandig alkalisk opløsning af et kondensationsprodukt af en eller flere polyvalente pheno-ler eller af en polyvalent naphthol, idet der i udførelses-30 eksemplerne specifikt benyttes selvkondensationsprodukter på grundlag af resorcinol, hydroquinon, catechol og/eller phloroglucinol. Det fremgår af US patentskriftet, at der består særlige problemer med kondensationsprodukterne på basis af polyvalente phenoler eller lactoler, som let udsæt-35 tes for oxidation, f.eks. blot ved at udsættes for luftens oxygen. Dette kræver, at kondensationsprodukterne benyttes

DK 159279 B

3 umiddelbart efter fremstilling. I modsat fald opstår der problemer med mørkfarvning. Til afhjælpning af dette fænomen anbefales det, at man inkorporerer antioxidanter i overtræksopløsningen. Sådanne antioxidanter kan f.eks. være natrium-5 dithionit, natrium-"phenolsyre" og lignende.

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde af den i indledningen nævnte art, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Opfindelsen angår også en polymerisationsreaktionsbe-10 holder af den i indledningen nævnte art, hvilken polymerisationsreaktionsbeholder er ejendommelig ved det i krav 9·s kendetegnende del angivne.

Det tekniske fremskridt i forhold til den fra US patentskrift nr. 4.080.173 kendte teknik skal især ses i 15 muligheden for at anvende mindre koncentrerede overtræksopløsninger på grundlag af et billigere kondensationsprodukt samt en lettere procedure, både ved fremstillingen af overtræksmaterialet og ved dets påføring, idet der samtidig opnås en tilsvarende gunstig virkning i henseende til mod-20 virkning af polymerbelægning ved reaktorens efterfølgende anvendelse, specielt til polymerisation af vinylpolymere og -copolymere, der volder særlige vanskeligheder, for så vidt angår uheldig tilbøjelighed til skorpedannelse i reaktionsbeholderen.

25 Desuden må det anses for overraskende, at man netop ved at anvende blegemidler af den nævnte art, dvs. oxidationsmidler, i stedet for antioxidanter opnår at modvirke ikke alene den uønskelige mørkfarvning af kondensationsprodukterne af ovennævnte phenoliske forbindelser, men tillige 30 opnår den tekniske fordel, at de kan fremstilles på simplere og billigere måde og lader sig påføre ved ringere koncentrationer under tilvejebringelse af et lige så godt hæftende overtræk, der giver tilsvarende gunstige egenskaber hos den overtrukne reaktionsbeholder.

35 Når en polymerisationsreaktors indvendige overflader overtrækkes med en vandig alkalisk overtræksopløsning ved 4

DK 159279 B

fremgangsmåden ifølge opfindelsen, formindskes polymerbelægningen på reaktorens indvendige overflader væsentligt eller elimineres endda helt. På grund af overtræksmaterialets eller overtræksopløsningens natur, kan den påføres på reakto-5 rens indvendige overflader uden at åbne reaktoren, hvilket således tilvejebringer et fuldstændigt lukket polymerisationssystem. Ved polymerisationen af monomerene i et sådant lukket polymerisationskammer eller polymerisationsreaktor foretages polymerisationen i et vandigt polymerisationsmedi-10 um, der holdes i kontakt med disse overtrukne overflader under hele polymerisationsreaktionen.

Ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen påføres en film eller et overtræk ved hjælp af et overtræksmateriale, som bringes til at reagere i form af en kondenseret polyva-15 lent phenol eller naphthol sammen med et blegende materiale eller et blegemiddel, hvilket overtræksmateriale påføres på en polymerisationsreaktors indvendige overflader ved simpelthen at bringe reaktorens eller beholderens overflader i kontakt med en vandig alkalisk opløsning af dette overtræks-20 materiale. Alle udsatte overflader i reaktorens indre såsom prepladerne, omrøreren eller blandemekanismen osv. overtrækkes ligeledes på samme måde. Efter at overtræksopløsningen er påført på reaktorens indre overflader, kan polymerisationsmediet indføres i reaktoren og reaktionen påbegyndes 25 direkte, uden at det er nødvendigt at tørre sådanne overflader først. Dog foretrækkes det, at overfladerne efter påføreisen af overtræksopløsningen på reaktorens indre afskylles med vand, der f.eks. påføres ved sprøjtning, da det overraskende nok har vist sig, at denne behandling efterlader disse 30 overflader med et fast eller stramt vedhængende overtræk eller film af overtræksmaterialet, som ikke påvirkes af polymerisationsmediet, selv når dette omrøres voldsomt under polymerisationsreaktionen.

De foretrukne blegende materialer til brug ved den 35 foreliggende opfindelse er hypochloriterne og i særdeleshed natriumhypochlorit (NaOCl). Reaktionen fører til en blanding

DK 159279 B

5 af forbindelser eller oligomere med forskellige kædelængder og med mange forskellige OH- og Cl-grupper anbragt på de aromatiske ringe. Det er ikke kendt med sikkerhed, nøjagtigt hvilke reaktioner der sker; men det antages at to typer 5 reaktioner er involveret, nemlig 1) oxidativ kobling til frembringelse af oligomere med højere molekylvægt og 2) chlorhydrinreaktion, hvori OH-grupper og Cl-grupper adderes til dobbeltbindinger. De heraf følgende reaktionsprodukter kan gengives ved følgende almene formel: 10

— R

W,

h°--Q---R* —--O “~R"--H

15 *— R" hvori R er H eller OH, R' er O eller en C-C binding, R" er Cl, R"' er 0 eller en C-C binding eller en C-H binding, og n er et helt tal fra 1-10.

20 Reaktionen er meget simpel og kan gennemføres ved stuetemperatur ved blot at blande reaktanterne sammen i en vandig opløsning og fortrinsvis en vandig alkalisk opløsning. Sædvanligvis anvendes ækvimolære mængder af reaktanterne.

For at sikre, at alle de varierende kædelængder af de konden-25 serede polyvalente phenololigomere er omsat, benyttes dog et overskud af blegemidlerne. Et alkali såsom natriumhydroxid anvendes for til slut at få en pH-værdi fra ca. 8 til ca. 13.

For at forhindre polymerbelægning i polymerisationsreaktoren er det væsentligt, at dennes indre over-30 flader er fugtelige med vand. En almindelig fast overflade såsom rustfrit stål er ikke vandfugtelig på grund af den normale forurening af sådanne overflader med organiske materialer gennem kontakt med atmosfæren. Overfladerne kan gøres rene, f.eks. ved at renses med chrom-35 syre eller ved rensning med f.eks. et slibende rensemiddel, og vil da på ny blive fugtelige med vand. Imidlertid

O

6

DK 159279 B

løser en sådan rensning ikke alene problemet, da overfladerne ikke vil blive ved med at være rene i tilstrækkelig lang tid, dvs. længere end en enkelt polymerisations-reaktion varer. Dette gør det nødvendigt at rense over-5 fladerne igen efter hver enkelt polymerisationscyclus.

Ved derfor at påføre et overtræk på overfladerne, så disse gøres fugtelige med vand og modstår polymer belægning derpå, kan man holde disse overflader i den ønskelige tilstand gennem mange reaktionscycler.

10 Når et metal eller en anden fast overflade ikke er fugtelig med en væske såsom vand ved påførelse derpå, vil der dannes dråber, og væsken, f.eks. vand, vil ikke flyde ud over overfladen som en glat film. Den vinkel, som dannes mellem tangenten til dråbesiden og metal-15 eller glasoverfladen, kaldes "kontaktvinklen" og beteg nes ved det græske bogstav theta (Θ). Et yderligere mål for en fast overflades befugtningsevne er den kritiske overfladespænding ved befugtning af en sådan fast overflade, og denne kritiske spænding benævnes "γ ", der 20 måles i dyn pr. cm. Idet man benytter vand som standard, skal en fast overflade for at kunne befugtes, udvise et Θ på nul eller tæt ved nul, og y skal være 72 dyn/cm eller derover.

Hvad vigtigere er, skal det på overfladen påfør-25 te materiale ikke alene danne en overflade, som kan befugtes, men også danne et lag eller en film derpå, som er vanskelig at fjerne igen. Denne film klæber til den faste overflade eller metaloverfladen ved adsorption, og i mange tilfælde er filmen et monolag af det påførte 30 overtræksmateriale, hvis tykkelse er af størrelsesordenen et enkelt molekyle. Disse film med en sådan tykkelse er usynlige for det blotte øje, hvilket således eliminerer ethvert farveproblem, således som dette ellers er tilfældet ved mange af de hidtil benyttede overtræk til sam-35 me formål, hvor de netop frembyder farveproblemer. Na turligvis kan der fremkomme film med større tykkelse,

DK 159279 B

7

O

når man benytter højere faststofindhold i de anvendte overtræksopløsninger ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, idet sådanne film eller overtræk så er synlige for det blotte øje. Filmen eller laget, som dannes ved hjælp 5 af overtræksopløsningen kan ikke fjernes ved vaskning med vand. Dette vil sige, at overtrækket eller filmen er bestandig overfor fjernelse fra overfladerne, når et turbulent vandigt reaktionsmedium er i kontakt dermed, hvilket f.eks. fremkaldes ved omrøring af polymerblan-10 dingen i reaktoren.

Ved omsætning af kondensationspolymeren og blege-midlet dannes et koncentrat af de resulterende oligomere, som på sin side derefter benyttes til at lave overtræksopløsningen. Disse overtræksopløsninger laves på konven-15 tionel måde under anvendelse af varme og/eller omrøring, hvor dette måtte være nødvendigt. Ved fremstillingen af disse opløsninger er en temperatur i intervallet fra ca.

0°C til ca. 100°C normalt tilfredsstillende. Omrøring under opløseliggørelsen er ønskelig. Således som påpeg-20 et ovenfor opløses overtræksmaterialet i en vandig al kalisk opløsning, fortrinsvis en vandig natriumhydroxidopløsning. Imidietid kan andre vandige alkaliske opløsninger benyttes, f.eks. kaliumhydroxid, lithiumhydroxid, ammoniumhydroxid og lignende. Det har vist sig, at en 25 koncentration af overtræksmaterialet i området fra 0,03 til 3,0 vægtprocent er tilfredsstillende til opnåelse af formålene med den foreliggende opfindelse. For at sikre mod uønskelig farve og af økonomiske grunde foretrækkes det at benytte en koncentration af overtræksmaterialet 30 i disse opløsninger i området fra 0,03 til 0,15 vægtpro cent. Det vil forstås, at da overtræksmaterialets molekylvægt påvirker det totale faststofindhold i overtræksopløsningen, vil koncentrationen af dette materiale i visse tilfælde kunne være større end 3,0 eller mindre 35 end 0,03 vægtprocent.

O

8

DK 159279 B

Overtræksopløsninger ifølge opfindelsen med et pH i området fra ca. 8/0 til ca. 13/0 er tilfredsstillende. Det foretrækkes dog at operere ved et pH i intervallet 9/5 til 12/5. pH påvirkes af arten og antallet af sub-5 stituentgrupper/ som er knyttet til de aromatiske ker ner hos overtræksmaterialet/ og af kationen, som benyttes til dannelse af saltet, såsom Na, K, Li, NH^ og . lignende.

Overtræksopløsningen påføres sædvanligvis på de 10 indvendige reaktoroverflader ved at sprøjtes på disse.

Imidlertid er det dog også muligt at påføre overtræksopløsningen ved at overskylle reaktoroverfladerne dermed og derpå lade disse løbe tørre eller ved at male overtræksmaterialet på overfladerne f.eks. med kost 15 eller ved oversprøjtning, idet sprøjtemetoden er den mest praktiske og økonomiske påførelsesmetode. Efter påsprøjtning af overtræksopløsningen på reaktorens indvendige overflader, som derpå lades løbe tørre, kan polymer!sationsreaktionen påbegyndes umiddelbart uden 20 yderligere behandling af overfladerne. Det har dog vist sig, at der opnås fremragende resultater, når man efter at have påført overtræksopløsningen på reaktorens indvendige overflader oversprøjter de overtrukne overflader med vand og lader reaktoren løbe tør, før den påfyldes 25 med polymerisationsblandingen eller polymerisationssam mensætningen. Det skal også påpeges, at de her definerede overtræk fungerer lige godt på glasoverflader som på metaloverflader såsom rustfrit stål og lignende.

Et vigtigt aspekt af den foreliggende opfindelse 30 er, at der kan foretages mange polymerisationer uden at åbne reaktoren mellem hver enkel påfyldning, da det er muligt med sprøjtedysen eller dyserne, der er monteret på stråtetiske punkter på reaktoren, at nå alle indre overflader af denne, medens reaktoren er lukket. Selv 35 om.._der kan gennemføres mange polymerisationscykler i en overtrukken reaktor uden at overtrække overfladerne på ny, 9

DK 159279 B

o har det dog vist sig hensigtsmæssigt, og det foretrækkes derfor; at genovertrække reaktorens indvendige overflader periodevis, efter at flere portioner eller charger er polymeriseret deri, eller endda at foretage ny overtræk-5 ning efter hver enkelt charge, hvis man ønsker at sikre fuldstændig ensartet og effektiv produktion. Når det er besluttet at genovertrække reaktoren, lades reaktoren løbe tør, og dens indre overflader overskylles med vand. Overtræksopløsningen påføres så på overfladerne, fortrins-10 vis ved sprøjtning, og reaktoren lades løbe tør for over-skudet af overtræksopløsning på en sådan måde, at dette om ønsket kan sendes tilbage til et genvindingssystem.

Derpå oversprøjtes overfladerne, som nu er forsynet med et overtræk, eventuelt med vand, og afløbet bortkastes 15 eller genvindes om ønsket. Derefter påfyldes reaktoren med en ny portion polymerisationsmedium og tilhørende polymerisationsbestanddele på den sædvanlige måde, og reaktionen påbegyndes umiddelbart, uden nogen særlig modifikation eller behandlingsteknik er nødvendig på grund 20 af overtrækkets tilstedeværelse. Det vil naturligvis for stås, at man kan meddele reaktoren et nyt overtræk så ofte som ønsket uden at åbne denne, selv efter polymerisation af hver eneste charge. Hertil kommer, at brugen af den indvendigt overtrukne reaktionsbeholder ifølge 25 opfindelsen ikke på skadelig måde påvirker varmestabili teten eller de andre fysiske og kemiske egenskaber hos de deri fremstillede polymere.

For simpeltheds skyld skal opfindelsen her beskrives under henvisning til brugen af NaOCl, der omsæt-so tes med selvkondenserede polyvalente phenoler, og dette overtræksmateriale skal ligeledes for simpeltheds skyld i det følgende beskrives til brug i forbindelse med en reaktionsbeholder til polymerisation af vinylchlorid.

Det vil naturligvis forstås, at dette i hovedtræk er 35 beregnet som illustration og kun udgør en enkelt ud førelsesform for fremgangsmåden og reaktoren ifølge opfindelsen.

O

10

DK 159279 B

Selv om den foreliggende opfindelse således illustreres specifikt under henvisning til suspensionspoly-merisation af vinylchlorid, vil det dog forstås, at fremgangsmåden og apparatet ligeledes kan benyttes ved dis-5 persionspolymerisation, emulsionspolymerisation eller suspensionspolymerisation af en hvilken som helst poly-meriserbar ethylenisk umættet monomer eller flere sådanne monomere, hvor der sker sådan uønskelig ophobning og deraf følgende belægning med polymer. Eksempler på sådan-10 ne monomere er andre vinylhalogenider og vinylidenhalo-genider såsom vinylbromid, vinylidenchlorid osv. Vinyli-denmonomere med mindst én endestillet CE^cC gruppering såsom estere af acrylsyre, f.eks. methylacrylat, ethyl-acrylat, butylacrylat, octylacrylat, cyanoethylacrylat 15 og lignende, vinylacetat, acrylonitril, estere af methacrylsyre såsom methylmethacrylat, butylmethacrylat og lignende, styren og styrenderivater, herunder α-methylstyren, vinyltoluen, chlorstyren, vinylnaphthalen, diole-finer, herunder butadien, isopren, chloropren og lignende 20 samt blandinger af enhver af disse typer monomere og andre dermed copolymeriserbare vinylidenmonomere og andre vinylidenmonomere af de typer, som er kendt blandt fagfolk indenfor dette område af teknikken.

Den foreliggende opfindelse er dog særlig an-25 vendelig ved suspensionspolymerisation af vinylchlorid, enten alene eller i blanding med én eller flere andre vinylidenmonomere med mindst én endestillet C. grup pering, som er copolymeriserbare dermed i store mængder som ca. 80 vægtprocent eller endog mere, beregnet på 30 monomerblandingens vægt, da polymerbelægning i reaktionsbeholderen her er et slemt problem.

Polymerisationen gennemføres ved en temperatur i området fra ca. 0°C til ca. 100°c, hvilket afhænger af den eller de særlige monomer(e), der polymeriserer. Det 35 foretrækkes dog at benytte temperaturer i intervallet fra ca. 40 til ca. 70°C, da der ved disse temperaturer frembringes polymere med de gunstigste egenskaber. Polymerisationens varighed vil variere fra ca. 2 til ca. 15 timer.

DK 159279B

11 o

Polymerisationsfremgangsmåden kan gennemføres ved autogene tryk, selv om superatmosfæriske tryk på op til 10 atm. eller endog mere kan benyttes med nogen fordel på de mere flygtige monomere. Superatmosfæriske tryk kan 5 også anvendes på de monomere, som har de fornødne flyg tigheder ved reaktionstemperaturer, der tillader tilbagesvalingsafkøling af reaktionsblandingen.

Endvidere kan polymerisationsfremgangsmåden gennemføres under anvendelse af fuld reaktorteknik. Dette 10 vil sige, at reaktionsbeholderen er fuldstændigt fyldt med reaktionsmediet og holdes på denne måde under hele reaktionen ved konstant tilsætning af vand eller yderligere suppleringsvæske indeholdende monomeren eller monomerene i de samme andele som ved opstart. Efter til-15 sætningen af en vis i forvejen bestemt mængde væske af sluttes polymerisationsreaktionen, hvilket sædvanligvis sker ved, at man tilsætter et hurtigtvirkende stopmiddel. Grunden til, at det er nødvendigt at tilsætte væske, er at reaktionsmediets rumfang skrumper ind ved 20 omdannelsen af monomeren eller monomerene til polymer tilstand.

Til bedømmelse af de forskellige overtræk er der udledt en bedømmelsesskala, hvori der henvises til belægninger af hhv. "papiragtig" og "sandagtig" natur. En " 25 uovertrukken reaktor, hvor der forekommer normale mæng der af begge typer belægning, meddeles et bedømmelsestal på 1,5. En hvilken som helst bedømmelse under 1,0 er god og udgør en afgjort forbedring. Med andre ord betegner en bedømmelse på 0,0 det perfekte og så fremdel-30 es.

Til yderligere at illustrere den foreliggende opfindelse tjener følgende specifikke eksempler. I disse eksempler er alle andele og procenter efter vægt, med mindre andet er anført.

35

Eksempel 1 I det foreliggende eksempel omsættes selvkonden-

O

12

DK 159279B

seret resorcinol med natriumhypochlorit (NaOCl) ved stuetemperatur under omrøring med vand og natriumhydroxid.

Dette fører til et koncentrat, som senere fortyndes til dannelse af selve overtræksopløsningen. Den til fremstil-5 ling af koncentratet benyttede sammensætning er som føl ger:

Demineraliseret vand 89/7%

Selv-kondenseret resorcinol 5,0% 10 Natriumhydroxid 3,3%

Natriumhypochlorit 2,0%

Koncentratet fortyndes i forholdet 100/1 med demineraliseret vand, hvilket resulterer i en overtræksop-15 løsning indeholdende 0,05% omsat selvkondenseret resorcinol og med et pH på 9,95. Derefter overtrækkes de indvendige overflader af en polymeriaationsreaktor, som i . forvejen er renset med et slibende rensemiddel, ved hjælp af overtræksopløsningen ved, at denne sprøjtes på over-20 fladerne, som derpå afskylles med vand. Overtrækket har et γ på 72 dyn/cm. Efter overtrækning påfyldes den over-trukne reaktor en charge med følgende sammensætning:

Vinylchlorid 1000 gram 25 Vand (demineraliseret) 2055 gram 88% hydrolyseret polyvinyl-acetat 0,5 gram di-sekundært butylperoxy- 3 dicarbonat 0,5 cm 30

Der anvendes fuld reaktorteknik ved polymerisationen, idet der tilsættes tilstrækkeligt vand til at holde reaktoren fyldt under hele reaktionscyklen. Reaktionens temperatur holdes ved 57°C, og reaktionsmediet 35 omrøres. Der sættes vand til reaktoren, efterhånden som reaktionsblandingen krymper på grund af polymerdannelsen (PVC). Efter tilsætning af 400 g vand afbrydes reaktionen.

O

13

DK 159279 B

Efter fjernelse af reaktorens indhold på sædvanlig måde afskylles dens indvendige overflader med vand/ hvorefter den på ny overtrækkes og afskylies med vand, og en anden charge påfyldes og polymeriseres på samme måde som oven-5 for anført. Samme fremgangsmåde gentages på ny ved poly merisation af en tredje charge. Reaktoroverfladerne bedømmes efter polymerisation af hver enkelt charge. Resultaterne med hensyn til belægningsbedømmelserne er som følger: 10

BELÆGNINGSBEDØMMELSE

Charge nr. Papiragtig Sandagtig 1 0/5 0 2 0/5 0 15 3 0,5 0/01

Resultaterne viser klart overlegenheden hos den overtrukne reaktor ifølge opfindelsen i forhold til en ubehandlet reaktor, der beriyttes som kontrol, hvilken 20 uovertrukken reaktor således som ovenfor anført opnår en bedømmelse på 1,5 både med hensyn til papiragtig og sandagtig belægning.

Eksempel 2 ^ 25 I det foreliggende eksempel følges samme fremgangs måde som i eksempel 1 med undtagelse af, at man ved bestanddelenes omsætning til fremstilling af koncentratet anvender 7,5% selvkondenseret resorcinol. Koncentratet fortyndes med vand til en 0,10%'s overtræksopløsning.

30 Belægningsbedømmeiseme er praktisk talt de samme som anført i eksempel 1 ovenfor.

En af hovedfordelene ved den foreliggende opfindelse er overtræksmaterialets evne til at kunne benyttes i selv meget fortyndede overtræksopløsninger til behand-35 ling af polymerisationsreaktorer, idet der herved stadig væk opnås en væsentlig formindskelse af polymerbelægnin-

O

14

DK 159279 B

gen. Hertil kommer, at det skadelige farveproblem elimineres, og at de økonomiske forhold ved fremgangsmådens anvendelse forbedres stærkt. Talrige andre fordele ved den foreliggende opfindelse vil iøvrigt stå klart for 5 fagfolk indenfor dette område af teknikken.

10 15 20 25 30 35

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til polymerisation af ethylenisk omættede monomere, hvor de indre overflader af polymer!sati-ønsrealktoren før polymerisationen påføres et overtræk til 5 hindring af polymerbelægninger, kendetegnet ved, at man påfører disse overflader en vandig alkalisk overtræksopløsning indeholdende én eller flere oligomer(e) med den almene struktur 10 Γ / R (<& ' H0--O---E'--O--R H yy yy E L- E" Jn hvori R er H eller OH, R' er 0 eller en C-C binding, R" er Cl, R"' er valgt blandt o, en C-C binding og en C-H binding og n er et helt tal fra 1-10, hvor oligomeren er reaktionsproduktet af 20 1) et selvkondensationsprodukt af en polyvalent phenol, 2. et co-kondensationsprodukt af to eller flere polyvalente phenoler eller 3. et selvkondensationsprodukt af en polyvalent phenol og et blegemiddel valgt blandt chlor, hypochloriter, chlorami- 25 ner, chlorit og chlordioxid, og overtræksopløsningen har et pH i området fra ca. 8 til ca. 13, og at man gennemfører polymerisationen af monomeren (e) ved en temperatur i området fra ca. 0eC til ca. 100°C, medens de(n) er i kontakt med de overtrukne indvendige over-30 flader af denne beholder.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at monomeren er vinylchlorid.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at oligomeren er reaktionsproduktet af en selvkondense- 35 ret polyvalent phenol og natriumhypochlorit.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet DK 159279 B ved, at oligomeren er reaktionsproduktet af selvkondenseret resorcinol og natriumhypochlorit.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at monomerene er vinylchlorid og vinylacetat.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at polymerisationen gennemføres ved en temperatur i området fra ca. 40°C til ca. 70°C.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at overtræksopløsningen har et pH i området fra 10 ca. 9,5 til ca. 12,5.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at oligomeren er reaktionsproduktet af selvkondenseret resorcinol og natriumhypochlorit.

9. Polymerisationsreaktionsbeholder til brug ved 15 fremgangsmåden ifølge krav 1, hvor de indre overflader af polymerisationsreaktoren før polymerisationen er påført et overtræk til hindring af polymerbelægninger, kendetegnet ved, at der på nævnte overflader er påført et overtræk afsat fra vandig alkalisk opløsning og omfattende 20 én eller flere oligomer(e) med den almene struktur ho——E' —foj—R"!—H — R,K -i-n 25 hvori R er H eller OH, R' er O eller en C-C binding, R" er Cl, R"' er valgt blandt O, en C-C binding og en C-H binding, og n er et helt tal fra 1-10, hvor denne eller disse oligome-re er reaktionsproduktet af 30 1) et selvkondensationsprodukt af en polyvalent phenol, 2. et co-kondensationsprodukt af to eller flere polyvalente phenoler eller 3. et selvkondensationsprodukt af en polyvalent phenol og et blegemiddel valgt blandt chlor, hypochloriter, chlorami- 35 ner, chlorit og chlordioxid, og at de overtrukne overflader har en kritisk overfladespæn- DK 159279 B ding på mindst 72 dyn/cm og en kontaktvinkel med vand på ca. 0.

10. Polymerisationsreaktionsbeholder ifølge krav 9, kendetegnet ved, at oligomeren er reaktionsproduk-5 tet af selvkondenseret resorcinol og natriumhypochlorit.