DK157477B - Traeningsapparat til boldspil - Google Patents

Description

DK 157477 B

i

Den foreliggende opfindelse angår et træningsapparat af den i krav l's indledning angivne art.

Sådanne træningsapparater er kendte. DE offentliggørelsesskrift nr. 2308082 viser således et træningsapparat, hvor der på en hård væg er 5 tilvejebragt en dæmpningspolstring, der navnlig består af skumplast eller skumgummi. Den slåede bold rammer mod dette lag, hvorved en del af dens kinetiske energi absorberes, idet dæmpningslaget sammenpresses af bolden. I kraft af dæmpningslagets elasticitet bliver bolden derefter tilbagekastet i en retning, der er tilnærmelsesvis vinkelret på over-10 fladen af polstringen. Her skal retningerne af de tilbagekastede bolde kun adskille sig lidt fra hinanden og det uafhængigt af, hvor hurtigt bolden blev slået mod indretningen. Boldene skal således i almindelighed komme tilbage til samme sted uafhængigt af, hvor hårdt spilleren slår bolden. Desuden kan der ved dette kendte træningsapparat være tilveje-15 bragt en luftpolstring mellem indfaldsfladen og den bagved liggende væg.

Et tilsvarende træningsapparat kendes fra DE eurosport - Freizeit-mode, side 782, hæfte 5, maj 1975. Her anføres, at det som tilbagekastningsflade tjenende formstoflag undergår deformationer, når bolden rammer, og derefter går tilbage til sin oprindelige form. Herved skal 20 bolden, uanset om den slås hårdt eller blødt, altid blive kastet lige langt tilbage fra væggen, og bolden skal yderligere altid springe tilbage fra væggen i en ret vinkel med denne.

Det er altså væsentligt for begge de førnævnte kendte trænings-apparater, at bolden mister en del af sin kinetiske energi ved indfalds-25 fladen i kraft af dennes deformation og kastes tilbage nogenlunde vinkelret på indfaldsfladen. I praksis har disse kendte apparater imidlertid vist sig ikke at arbejde så nøjagtigt og fordelagtigt som påstået. Da kun en del af boldens kinetiske energi absorberes, og bolden i øvrigt skal prelle tilbage fra indfaldsfladen, sikres det ikke, at 30 bolden altid springer tilbage til tilnærmelsesvis samme sted ved slag af forskellig styrke. Åbenbart absorberer indfaldsfladen på de kendte apparater altid en praktisk taget lige stor del af boldens kinetiske energi, således at denne alt efter slagets hårdhed springer tilbage med forskellig kinetisk energi og dermed også når til forskellige steder.

35 Fra DE fremlæggelsesskrift nr. 1192556 kendes desuden et trænings apparat med en stiv, skråtstillet boldtilbagekastningsflade, på hvilken der er arrangeret eller udsparret striber beregnet til mål øvelser. Bag boldtilbagekastningsfladen er der et boldopfangningsnet, som kun tjener

DK 157477 B

2 dertil at lade bolde, som når ind i nettet, trille nedad på gulvet og til spilleren på ukontrolleret måde. Ved dette apparat er det hensigten, at spilleren slår bolden mod den plane hårde boldtilbagekastningsflade og fortrinsvis på en foran denne flade anbragt stribe. Det står åbent, 5 hvordan og i hvilken retning bolden springer tilbage fra boldtilbagekastningsfladen eller striben. I hvert fald fremgår det ikke deraf, at bolden skal springe tilbage til spilleren og dertil altid i det væsentlige i samme bane uafhængigt af slagets styrke.

I forhold til den i det foranstående diskuterede kendte teknik har 10 den foreliggende opfindelse som formål at udforme træningsapparatet således, at der med dette kan trænes forskellige arter af slag med talrige reaktionstider og afpareringsvinkler, og således, at bolden i det væsentlige altid vender tilbage til spilleren.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved de i krav l's kende-15 tegnende del angivne træk. Indfaldsfladen er her udformet som en løst ophængt dug. På denne dug rammer den slåede bold, hvorved en stor del af dens kinetiske energi absorberes. Såfremt der som følge af et hårdt slag endnu er tilstrækkelig energi i bolden, ruller denne opad på indfaldsfladen. Ved et tilstrækkelig hårdt slag rammer bolden ved apparatets 20 overkant mod en tilbagespringsflade, hvorfra den springer tilbage til spilleren. Banen for tilbagespringet bestemmes derved i det væsentlige af tilbagespringsfladen og er dermed i princippet uafhængig af den slåede bolds hastighed.

Når bolden efter et forholdsvis blødt slag eller med forholdsvis 25 lav kinetisk energi rammer dugen på apparatet ifølge opfindelsen, ruller den først kun et kort stykke opad langs dugen uden at nå tilbagespringsfladen og derefter ned langs dugen, eller den ruller direkte nedad fra indfaldsstedet. Herved vinder den nedadrullende bold praktisk taget altid samme kinetiske energi, og den rammer en på gulvet arrangeret nedre 30 tilbagespringsflade og springer derved altid tilbage til spilleren langs praktisk taget samme bane.

Endelig kan boldslaget også udføres på en sådan måde i forbindelse med træningsapparatet ifølge opfindelsen, at boldens oprindelige indfaldshastighed er så stor, at den ruller opad langs dugen og rammer den 35 øvre tilbagespringsflade, men ikke har tilstrækkelig energi til at springe direkte tilbage til spilleren fra denne. Bolden styres da nedad ved den øvre tilbagespringsflade, ruller nedefter langs dugen og træffer igen mod den nedre tilbagespringsflade, hvorfra den går tilbage til

DK 157477 B

3 spilleren. Den nedre tilbagespringsflade kan her udgøres af det underlag, hvorpå apparatet er opstillet, eller af en separat anordnet og til træningsapparatet hørende speciel tilbagespringsflade.

Med træningsapparatet ifølge opfindelsen kan der altså udføres en 5 mangfoldighed af slag, hvor den slåede bold trods dette praktisk taget altid vender tilbage til samme sted, altså til spilleren.

I underkravene er der anført fordelagtige udførelsesformer af opfindelsen med hensyn til arrangementet af dugen, udformningen af den øvre tilbagespringsflade og ophængningen af dugen.

10 Opfindelsen belyses nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1, 2 og 3 viser tre til hinanden svarende udførelsesformer af opfindelsen, fig. 4 viser endnu en udførelsesform af den foreliggende opfindelse 15 med en justerbar ramme, der gør det muligt at frembringe forskellige reaktionstider og afbøjningsvinkler for en kolliderende bold, fig. 5 viser et forstørret isometrisk billede af understøtnings-delen af den justerbare ramme ved udførelsesformen i fig. 4, fig. 5A viser et forstørret tværsnit af de foretrukne midler til 20 fastgørelse af et fleksibelt organ til tilbagekastningsfladen, fig. 6 viser en illustration af et træningsapparat i fuldt oprejst stilling under brug af et individ til forbedring af forhånds- og baghåndsslag, fig. 7 viser en illustration af apparatet ifølge den foreliggende 25 opfindelse fuldt oprejst i brug af et individ, som indøver normale flugtslag, og fig. 8 viser en illustration af apparatet fuldt oprejst med et individ, som indøver serve- og smashslag.

Fig. 1-3 viser en ved hjælp af et ophængningsarrangement ophængt 30 dug 1. Dugen 1 kan især være fremstillet af et relativt holdbart klæde eller net. Dugen kan ligeledes være fremstillet af forstærket formstof eller tilsvarende materiale.

I udførelsesformerne i henhold til fig. 1 og 2 er dugen 1 fastgjort ved hjælp af kroge eller tappe 2,8, der bæres af en understøtning 9, og 35 som på kendt måde er ført gennem øjer i dugen, og langs dugens 1 øvre kant ved hjælp af en stang 3, der ligeledes bæres af understøtningen 9.

Dugen 1 er således ophængt, at dets nedre del 10 danner en relativt spids vinkel med det vandrette plan. Dugens 1 vinkel med det vandrette

DK 157477 B

4 plan vokser mod dens øvre del, som danner en i hovedsagen vandret del 11, der rager ud i en retning mod dens nedre del 10.

I apparatet ifølge fig. 1 er er den nedre del 10 af dugen 1 i hovedsagen flad. Denne del går over i en i det væsentlige flad og lodret 5 midtersektion 12, som igen går over i den ovennævnte vandrette del 11.

Ved udførelsesformen i henhold til fig. 2 vokser dugens 1 vinkel med det vandrette plan kontinuert til en i hovedsagen lodret stilling, hvor den går over i den nævnte vandrette del 11.

Apparatet ifølge de i fig. 1 og 2 viste udførelsesformer omfatter 10 også en opspringsflade 6, der kan være fremstillet af træ.

Den tilbagekastnings-absorberende evne betyder, at en bold 5 i stedet for at blive kastet tilbage fra dugen 1 ruller op på klædet mod dets øvre del 11 som vist ved punkterede streger i fig. 1 og 2.

Den tilbagekastnings-absorberende evne eller energi-absorberende 15 evne gør det muligt, at boldens 5 hastighed effektivt hæmmes. Under forudsætning af, at bolden har tilstrækkelig hastighed, når den rammer dugen, rammer den mod stangen 3. Stangen 3 består fortrinsvis af et materiale, der ikke er i stand til væsentlig energi absorption, men den kan have energi-absorberende karakter. Uanset slaghastigheden triller 20 bolden ned ad dugen med i hovedsagen samme hastighed og fra dugens nedre del 10 ned på opspringsfladen 6, hvis stilling justeres i en passende afstand fra understøtningen 9. Bolden springer således tilbage fra opspringsfladen 6 mod spilleren på samme måde uafhængigt af, hvor hårdt spilleren slår bolden mod apparatet.

25 Den opnåede virkning er særdeles gunstig, når apparatet er opstillet f.eks. på en strand eller en ujævn græsplæne eller andre overflader med utilfredsstillende opspringsegenskaber. På gunstige overflader såsom et jævnt gulv er opspringsfladen 6 ikke nødvendig.

Hensigten med udførelsesformerne i henhold til fig. 1 og 2 er at 30 tilvejebringe en form for et bold-bord, hvor bolden 5 altid falder ned i samme afstand fra apparatet, og således at boldens hastighed altid er den samme, når den triller fra dugen 1 uafhængigt af, hvor stor boldens hastighed er, når den rammer dugen 1, og således at tidsintervallet mellem to slag på bolden er omtrent lige så langt, som hvis man stod på en 35 tennisbane modsat en modspiller, og bolden blev slået fra baglinie til baglinie.

Udførelsesformerne ifølge fig. 1 og 2 er primært beregnet til træning af forhånds- og baghåndsslag.

DK 157477 B

5

Ved udførelsesformen i henhold til fig. 3 er dugen 1 ophængt ved sin nedre ende 13 på tappe 8, som rager frem fra en understøtning 14, og ved sin øvre ende med en stang 3. Hele dugen 1 er i disse udførelsesformer anbragt nærmere vandret end i udførelsesformerne i følge fig. 1 5 og 2. Dugen 1 er imidlertid således anbragt, at vinklen mellem dugen og boldens trajektorie, når bolden rammer dugen, er i det væsentlige den samme som i udførelsesformerne ifølge fig. 1 og 2.

I henhold til udførelsesformen i fig. 3 er dugen ophængt således, at dens nedre ende danner en lille vinkel med det vandrette plan, og så-10 ledes at dens øvre ende danner en voksende vinkel med det vandrette plan. Imidlertid når dugen ikke en ret vinkel med det vandrette plan som i de i fig. 1 og 2 viste udførelsesformer.

Ved det øvre fastgørelsessted for dugen 1 findes en tilbagesprings-flade 4, fortrinsvis fremstillet af træ, som er drejelig omkring sin 15 længdeakse.

Når en bold rammer mod apparatet, ruller den uden at springe tilbage fra dugen op mod tilbagekastningsfladen 4, hvorfra bolden springer tilbage i en bue i retning mod spilleren.

Buens størrelse afhænger af vinklen af tilbagekastningsfladen 4 i 20 forhold til dugen 1.

Tilbagekastningsfladen 4 er fortrinsvis den samme genstand som den ovennævnte opspringsflade 6, der således enten kan anvendes som en opspringsflade på jorden eller som en tilbagekastningsflade ved dugens øvre ende.

25 Udførelsesformen ifølge fig. 3 er først og fremmest beregnet til træning af smash-, serve- og flugtslag.

Som følge af dugens energi-absorberende evne opnås også ved denne udførelsesform, at bolden i hovedsagen har samme hastighed, når den returnerer mod spilleren uafhængigt af spillerens slag, men naturligvis 30 inden for visse grænser.

Apparatet i fig. 4 omfatter et rørformet rammelegeme 180 og 182, som er forsynet med en krummet del, henholdsvis 184 og 186, ved de øvre ender deraf. Den nedre ende af legemerne 180 og 182 er forsynet med et teleskoporgan henholdsvis 188 og 190, der muliggør, at rammens længde 35 kan forskydes i længderetningen, således som det vil blive nærmere forklaret i det følgende. Teleskoporganerne 188 og 190 er forsynet med fingerskruer 192 og 194, som gør det muligt at fastgøre teleskoporganerne i deres fuldt udstrakte stilling. Fortrinsvis er rammelegemerne 180

DK 157477 B

6 og 182 fremstillet af rørformet materiale. Et U-formet tværlegeme 196 understøtter stift legemerne 180 og 182 i en hul rørformet del 198 og 200 i de yderste ender deraf. Den hule, rørformede del er forsynet med fingerskruer 202 og 204, der muliggør, at legemerne 180 og 182 kan be-5 fæstiges (se fig. 5).

Tværlegemet 196 er fortrinsvis udført i tre dele, en central del 206 og et par af endedele 208 og 210 som vist i forstørret detail bi Ilede i fig. 5. Endedelene 208 og 210 er drejeligt fastgjorte til den centrale del 206 på konventionel måde. Enderne af den centrale del 206 er for-10 synet med en fjederbelastet gangmekanisme 212 og 214, der er beregnet til at samvirke med en skiveformet del 216 og 218, der i nærheden af omkredsen deraf har fordelt en række huller 220 og 222, der samvirker med gangmekanismen således, at legemerne 180 og 182 kan anbringes i forskellige vinkler i forhold til en vandret understøtningsflade 224, hvorpå 15 træningsapparatet er monteret.

Et omvendt V-formet organ 226 og 228 er fastgjort, fortrinsvis ved svejsning, til den centrale del 206 af tværlegemet 196. Enderne af organerne 226 og 228 har hule fordybninger deri og er forsynet med fingerskruer 230, 232, 234 og 236, således at de let kan fastholde ben 238, 20 240 og 242 deri. Disse ben kan gøres justerbare. Rammens understøtningsdel er således i stand til at holde rammen i forskellige vinkler i forhold til vandret, afhængigt af stillingen af gangmekanismerne 212 og 214.

En tilbagekastningsflade 246 forløber vandret over bredden af ram-25 men 178 og er fortrinsvis fastgjort til de yderste ender af de krummede dele 184 og 186 for rammelegemerne 180 og 182 ved hjælp af en hul, rørformet del 248 og 250, som passer over de krumme dele 184 og 186 og fastholdes dertil ved hjælp af fingerskruer 252 og 254. Delene 248 og 250 er fortrinsvis svejset til tilbagekastningsfladen 246, der fortrins-30 vis er fremstillet af et hult, rektangulært rør, der i længderetningen er opslidset langs en overflade (se fig. 5A). Slidsen 256 er fortrinsvis gjort tilstrækkelig bred til at kunne optage fleksibelt materiale 258 deri. Dugen ombukkes og sys eller svejses til sig selv, således at der dannes en sløjfedel 262. En stang 260 indføres i sløjfedelen 262, hvor-35 efter stang og sløjfedel skubbes ind i det åbne område af tilbagekastningsoverfladen og fastholdes deri. Dugen 258 får lov at hænge løst over rammens bredde. I dugens hjørner findes to øjer 264 og 266. Øjerne 264 og 266 samvirker med krogformede fastholdelsesorganer 268 og 270 i

DK 157477 B

7 enderne af teleskoporganerne 188 og 190. De justerbare teleskoporganer 188 og 190 justeres til deres fulde længde, hvorved dugen 258 holdes i en relativt spændt stilling.

Dugen kan være forsynet med markeringer 274 til simulering af de 5 normale afmærkninger på en spillebane. Ved at opmuntre et individ til at returnere bolden til et på dugen markeret område vil nøjagtigheden blive forbedret, og ved overføring af det indlærte til en spillebane vil man finde, at returneringerne i almindelighed er rettet mod det samme begrænsede område som defineret ved hjælp af markeringerne på dugen.

10 Dugen 258 er forsynet med en udragende del 276, der forløber nedad mod understøtningsfladen og udfylder rummet mellem rammens ende og understøtningsfladen, således at en ukorrekt ramt bold vil blive afbøjet nedad og ikke skal eftersøges langt væk.

I nærheden af den krumme del 184 og 186 for rammelegemerne 180 og 15 182 er fastgjort et fastholdelsesorgan 278 og 280, der fortrinsvis er et fjederlegeme. Fastholdelsesorganet 278 og 280 samvirker med øjer 282 og 284, således at dugen trækkes tilbage til dannelse af en overhængende del, der samvirker med tilbagekastningsfladen 246. En bold, der rammer dugen 258, vil få det meste af sin kinetiske energi absorberet derved og 20 vil blive bragt til at bevæge sig opad og omkring dugens krummede del, hvor den kan ramme tilbagekastningsfladen 246, hvorved den langsomt vil bevæge sig nedad dugen, forlade enden deraf og ramme en anden tilbagekastningsflade 286, der hensigtsmæssigt er en træplanke eller en hård understøtningsflade, der også anvendes til understøtning af trænings-25 apparatet. En bold, som rammer denne anden tilbagekastningsflade, vil springe opad mod individet, som sendte bolden mod træningsapparatet.

Bolden kan således holdes i kontinuert bevægelse som forklaret i forbindelse med de tidligere udførelsesformer.

En vindskærm 288 er fastgjort ved hjælp af konventionelle midler, 30 såsom øje og snor, til den krummede del 184 og 186 af rammelegemerne 180 og 182. Vindskærmen hænger nedad og afbøjer eventuel vind, som derved hindres i at ramme bagsiden af dugen 258 og forhindrer således, at den løsthængende dug bevæges fremad, hvorved en rammende bold ikke ville få sin kinetiske energi absorberet. Det omhandlede apparat kan derfor let 35 udnyttes såvel indendørs som udendørs.

Når træningsapparatet anvendes i et lille afgrænset område, forbindes fastholdelsesorganet 278 og 280 med øjerne 282 og 284, således at de teleskopiske dele 188 og 190 for legemerne 180 og 182 anbringes i

DK 157477 B

8 deres korteste eller øverste stilling og fastgøres deri. Når trænings-apparatet anvendes uden fastholdelsesorganerne, udstrækkes de teleskopiske dele mest muligt, således at dugen 258 bliver stram som vist i fig. 6. Træningsapparatet er vist drejet til den forreste brugsstilling, 5 hvori en person 290, som rammer en bold, fortrinsvis en tennisbold 58 med en ketcher 292, vil følge den ved pile 94 viste bane, indtil bolden rammer dugen 258, hvorefter den bevæger sig i en retning opad, indtil den rammer tilbagekastningsfladen 246, hvorefter den følger den ved pile 296 viste bane, indtil den springer op fra understøtningsfladen 224 og 10 returnerer i nærheden af personen 290, som slog bolden, hvorved han kan gentage sin aktion og fortsætte med at holde bolden i bevægelse og herved øve sig i at returnere tennisbolden. Bolden vil, når den rammer dugen, miste det meste af sin kinetiske energi og vil blive tidsmæssigt forsinket, når den bevæger sig opad mod tilbagekastningsfladen 246. Den 15 tid, det tager for bolden at returnere til personen, vil omtrentligt svare til den tid, som det på en regulær bane ville tage for en anden spiller at returnere den til ham slåede bold, hvorved en person får en korrekt tidsrelation og kan indstille sig i løbet af den samme tid, som normalt vil forekomme, når man spiller på en regulær bane. Dette mulig-20 gør, at en person for at kunne indøve både sin forhånd og baghånd hver gang kan anbringe sig i den korrekte stilling.

Fig. 7 viser træningsapparatet i en anden stilling, som tillader en person 290 at slå en bold 58 mod træningsapparatet med en ketcher 292. Bolden vil følge den med pile 298 viste bane, hvorved den vil ramme 25 mod dugen og få hovedparten af sin kinetiske energi absorberet derved.

Den vil dernæst bevæge sig opad og ramme tilbagekastningsfladen 246 og blive afbøjet mod individet i den ved pile 300 viste bane. Igen her kan en person holde bolden i spil mod apparatet og indøve et flugtslag, der normalt forekommer, når man spiller på en konventionel bane.

30 Fig. 8 viser træningsapparatet i dets tredie brugsstilling, hvor en person 290 kan ramme en tennisbold 58 med en ketcher 292 og få bolden til at bevæge sig i en ved pile 302 vist bane, indtil den rammer dugen 258, hvor den bevæger sig mod tilbagekastningsfladen 246, hvorved bolden vil springe tilbage langs den ved pile 304 viste bane mod personen, som 35 oprindeligt bibragte bolden energien. En person kan således øve sin serve og smash samt indøve returnering af sin serve og derved forbedre sit spil.

De krumme dele 184, 186 kan være udformet af i det væsentlige lige

Claims (11)

1. Træningsapparat, især til træning af tennis og squash, med en ved en holdeanordning anbragt indfaldsflade for en bold, hvilken flade er 10 anordnet i en indstillelig vinkel med det vandrette plan og absorberer en del af den rammende bolds kinetiske energi KENDETEGNET ved, at indfaldsfladen er udformet som en dug (1, 258), der er ophængt forholdsvis løst, og langs hvilken den rammende bold ruller, og at der ved overkanten af dugen (1, 258) er anordnet en tilbagespringsflade (3, 11, 4, 15 246), der leder bolden tilbage til spilleren.

2. Træningsapparat ifølge krav 1 KENDETEGNET ved, at dugen (1, 258) er ophængt således, at den med en nedre del (10, 13) danner en lille vinkel med det vandrette plan, som tiltager opadtil. 20

3. Træningsapparat ifølge krav 2 KENDETEGNET ved at dugens (1) vinkel tiltager opadtil indtil en i det væsentlige lodret del (12).

4. Træningsapparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav 25 KENDETEGNET ved, at tilbagespringsfladen er dannet af en del (11) af dugen (1), som ved dennes øvre ende rager ud i retning af den nedre del (10) i i det væsentlige vandret retning.

5. Træningsapparat ifølge krav 4 KENDETEGNET ved, at dugens (1) øvre 30 del (11) er støttet af en stang (3).

6. Træningsapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3 KENDETEGNET ved, at tilbagespringsfladen (4, 246) er dannet af et bræt (4) eller en skinne (246). 35

7. Træningsapparat ifølge krav 6 KENDETEGNET ved, at tilbagespringsfladen (4) er drejelig omkring sin vandrette længdeakse.

8. Træningsapparat ifølge et hvilket som helst fra de foregående krav DK 157477 B 10 KENDETEGNET ved, at dugen (1, 258) bærer markeringer (274) for spillebanen for den pågældende spiltype.

9. Træningsapparat ifølge at hvilket som helst af de foregående krav 5 KENDETEGNET ved, at dugen (258) er ophængt på en ramme (180, 182), der er forsynet med en indstillelig støttedel (196, 206-222) til indstilling af dugens (258) vinkel med det vandrette plan.

10. Træningsapparat ifølge krav 9, KENDETEGNET ved, at rammen (180, 10 182) ved sin øvre ende udviser en krum del (184, 186), der ved sin frie ende bærer tilbagespringsfladen (246), og at dugen (258) er ophængt ved tilbagespringsfladen (246) og fastgjort ved den nedre ende (268, 270) af rammen (180, 182). 15

11. Træningsapparat ifølge krav 9 KENDETEGNET ved, at rammen (180, 182) ved hjælp af teleskopiske dele (188, 190) kan indstilles i længden til justering af dugens (258) stramhed. 20 25