DK156851B - Fremgangsmaade og apparat til bestemmelse af vaerdier vedroerende massen af en materialestroem - Google Patents

Description

DK 156851 B

Den fore1iggende opfïndelse angâr en fremgangsmâde og et apparat til bestemmelse af værdier vedrerende massen af en mate-rialestrem gennem en vejestation af den i indledningen til krav 1 og 3 beskrevne art.

5

Til tider forekommer et behov for at registrere vægten af en strommende materialemasse. Det pâgældende materiale kan være en væske eller lest gods, f.eks. i pulver- eller kornform. Og-sâ gasformige emner kan man hâve interesse i at kunne mâle i 10 en kontinuerlig strom. Vejningsresultatet kan enten henfores til vægtmængde pr. tidsenhed eller total vægt i lobet af en vis tidsperiode eller ved en afgrænset operation eller bàde og, sâledes at man kan fâ registreret dels stremningssterrel -sen i vægtmængde pr. tidsenhed og, efter en afsluttet opérais tion, den totale vægtmængde af materialet. Et behov for en sâ-dan vægtregistrering kan forekomme ved produktion eller for-brug af et emne, sâledes at produktions- eller forbrugsenhe-dens kapacitet i lobet af en vis tidsenhed eller totalt i le-bet af en operation kan fastslâs og kontrolleres. Ofte har man 20 ogsâ behov for at registrere den totale vægt af et materiale, som overfores i en massestrom fra en leverand0r, sâledes at et vederlag for den overfcrte materialemængde kan fastsættes.

Hvis man sammenligner bestemmelsen af massen i en stremning 25 med en vo 1 umenmâ 1 i ng af en stremning, finder man, at den sidste er betydeligt enklere. Et volumenmâleapparat kan bestâ af et mâlested, hvori materialets forskydning forbi et màle-sted med et vist gennemstromningsareal mâles. Strommens stor-relse bliver derved arealet ganget med forskydningshastighe-30 den. Kender man materialets specifikke vægt, kan volumenet pâ enkel mâde omformes til vægt, og denne metode anvendes i stor udstrækning til vægtbestemmelse af væsker. Hvis den specifikke vægt imidlehtid er vanskelig at fastslâ, bliver vægtbestem-melsen pâ grundlag af volumenstrom usikker. Dette er tilfæl-35 det med væsker med gasiblanding eller med væsker med varieren-de blandingsforhold for indgâende emner med forskellig speci-fik vægt samt ved lest gods, hvis vægt pr. volumenenhed af-hænger sàvel af de indgâende legemers specifikke vægt som de- 2

DK 156851 B

res starrelse og form. I sâanne tilfælde, hvor mâleusikkerhe-den ved vægtbestemmelse ved hjælp af en volumenstrom bliver for stor, anvender man i stedet en tidligere kendt màde, if01 -ge hvilken strammen opsamles i et vejekar i en vis tidsperio-5 de, hvorefter den opsamlede mængde vejes og udtammes af veje-karret, hvorefter opérâtionen genoptages. Dette er sâledes en diskontinuer 1 ig procès, og for at det ikke skal være nadven-digt at afbryde strammen, anvender man ofte to vejekar, som arbejder skiftevis, og hvorimellem strammen styres. En sàdan 10 diskontinuer!ig procedure bliver imidlertid kompliceret at styre. Ved nævnte dublering af udstyret bliver apparatet des-üden særdeles kompliceret og kræver derfor betydelig plads,

Den foreliggende opfindelse har til formé! at tilvejebringe en 15 fremgangsmàde henholdsvis et apparat til vejning af materiale-strammen, hvilken fremgangsmàde og apparat tillader en konti-nuerlig stram til og fra vejeudstyret, uden at dette behaver at dubleres.

20 Opfindelsens formàl opnâs ved at gennemfore fremgangsmâden i-folge det i den kendetegnende del af krav 1 angivne henholdsvis tilvejebringe apparatet med de i krav 3 angivne kendetegn.

Opfindelsen skal i det folgende forklares nærmere ud fra en 25 udfare!sesform for opfindelsen og under henvisning til de led-sagende tegninger, hvor fig. 1 viser et snit gennem en udfare!sesform for apparatet ifalge opfindelsen, 30 fig. 2 et blokdiagram af vejemekanismen, og fig. 3-7 diagrammer, som anskueliggar vejeforlabet.

35 Det apparat, som nu skal beskrives, egner sig til at blive an-vendt i forbindelse med en mælkeproduktion. Mælk er netop et sâdant emne, hvis specifikke vægt er vanskelig at fastslà under dynamiske forhold pà grund af luftiblanding og dermed fol-

DK 156851 B

3 gende skumdannelse. Anvendelse af maskinmalkning bidrager til luftiblanding og vanskeliggor hermed forholdene. Pâ gpund af de nævnte vanskeligheder med at tiIvejebringe praktisk veleg-nede metoder til vejning med hidtil kendt udstyr n0jes man med 5 en rumfangsmâ1ing under produktionen af mælken. Dette har dog fort til usikre resultater, som ikke giver nogle korrekte vær-dier for den producerede totale mængde eller mængden pr. ko eller for stromningsændringer som funktion af tiden under en malkningsproces. Imidlertid kan det her beskrevne apparat an-10 vendes i forbindelse med aile væsker, hvor man har behov for en kontinuerlig vejning. Hovedprincippet for fremgangsmâden er ogsâ anvendelig ved stromme af lest materiale og med visse gasarter. I sà fald mâ apparatet imidlertid undergâ en vis t i1pasn i ng.

15 I fig. 1 ses et snit gennem et apparat ifolge opfindelsen. Dette er som nævnt indrettet til vejning af en væskestrom. Apparatet bestâr af en ydre beholder 1 med et kammer 2 med et indlob 3 og et udlob 4. Nedenfor indlobet 3 befinder der sig 20 et udjævningskar 4, som er âbent opadtil og nedadtil udmunder i en væskefordeler 6. Væskef ordeleren 6 har en kant 7, som væsken kan stremme ud over.

Nedenfor karret 4 ligger et vejekar 8. Det er âbent opadtil, 25 og væskefordeleren 6 slutter sig med sin kant 7 til vejekar-rets indervæg 9. Væskef orde 1 erens kant folger med en smal spalte vejekarrets indervæg. Fortrinsvis er vejekarret cylin-drisk, og væskefordeleren har i sâ fald en kant med form som en cirkel, hvis diameter er noget mindre end diameteren af ve-30 jekarrets indervæg. Væskefordeleren 6 er anbragt sàledes, at væsken strommer imod vejekarrets indervæg 6 pà en sâdan mâde, at der i hovedsagen ikke opstâr nogen opad- eller nedadrette-de kraftkomponenter i væskestrommen. Væskefordelerens overfla-de kan passende være forsynet med riller, knopper eller lig-35 nende for at bremse væskestrommen op, sàledes at hastigheden bliver 1 i1 le.

Nedadtil er vejekarret 8 forsynet med en bund 10, hvorfra et udstromningsror 11 strækker sig. Udstramningsroret er forsynet 4

DK 156851 B

med en ventil 12, som kan omstilles mellem lukket stilling, i hvilken indstr0mmende væske opsamles i vejekarret, og âben stilling, i hvilken væsken kan stromme ud af vejekarret og vi-dere ud gennem beholderens 1 ud 10b 4. Den i fi g. 1 viste ven-5 til bestâr af en elastisk manchet med en indervæg 13, som er trukket uden pâ udlobsroret 11 og et enderær 14. Mellem de to ror 11 og 14 dannes sàledes i manchetten et frit omrâde 15. Indervæggen 13 er forbundet med en ydervæg 16, som dog ikke behover at være elastisk. Mellem de to vægge dannes et kammer 10 17. Til dette kammer leder en let bejelig slange 18, som kan lukke et trykmedium ind i kammeret 17, sàledes at den elasti-ske indervæg kan sammenklemmes og tillukke gennemlobet. Er trykket i kammeret 17 ikke hojere end omgivelsestrykket, ind-tager indervæggen 13 den i fig. 1 viste stilling, og ventilen 15 er âben.

Som nævnt er det beskrevne apparat indrettet til vejning ved mælkeproduktion. Ved anvendelse af malkemaskiner stâr udstrem-ningskanalerne fra de pattekopper, som er sæt pâ koens patter, 20 under undertryk. Dette undertryk râder sàledes i indlobet 3, og ved at apparatet er forsynet med beholderen 1, kan dette undertryk opretholdes i hele vejeapparatet, sàledes ogsâ i kammeret 2. Beholderen har ogsâ til opgave at forhindre til-smudsning fra omgivelserne af materialet samt stænk fra veje-25 apparatet. En beholder kan derfor være enskelig, selvom trykket under vejningsproceduren ikke afviger fra omgivelsernes. Gummimanchettens indervæg 13 er i stivhed i det foreliggende tilfælde tilpasset sàledes til det nævnte undertryk i kammeret 2, at ventilen indtager lukket stilling, hvis der râder et at-30 mosfæretryk i kammeret 17. For at styre ventilen 12 er der indrettet en styreventil 19, som er tilsluttet slangen 18, til kammeret 2 via en ledning 20 og til omgivelserne via et indlob 21. Ventilen kan skifte stilling ved hjælp af en elektromagnet 22. Den kan sàledes dels indtage en stilling, hvori kammeret 3 5 17 via slangen 18 stàr i forbindelse med omgivelserne ved hjælp af indlebet 21, sàledes at det i forhold til kammerets 2 tryk hojere atmosfæretryk i kammeret 17 lukkrt ventilen, eller ogsâ kan styreventi1 en 19 sætte kammeret 17 i forbindelse med

DK 156851 B

5 kammeret 2 via slangen 18 og ledningen 20. I sâ fald ràder der samme tryk pâ begge sider af den elastiske indervæg 13, og ventilen indtager den i fig. 1 viste âbne stilling. Hvis appa-ratet skulle være udfort sâledes, at et undertryk ikke râder i 5 kammeret 2, kan indlebet 21 være tilsluttet til en trykkilde til indforsel af et medium under tryk. Ogsà andre apparater er tænkelige til tilvejebringelse af et overtryk i kammeret 17 til lukning af ventilen. Andre ventilanordninger er ogsà tænkelige i det foreliggende tilfælde, f.eks. kan man anbringe en 10 magnetventil direkte i stromningsreret 11.

Vejekarret 8 er ophængt sâledes, at dets ojeblikkelige vægt kan registreres. Ved udforelseseksemplet er vejekarret ophængt i to bladfjedre 23, som er forsynet med trâdtojningsgivere 24.

15 Herved kan man pâ kendt mâde bestemme den vægt, som belaster vejekarret, elektronisk. Imidlertid stàr der et stort antal tænkelige mekanismer til registrerîng af vægten til râdighed for fagmanden, og trâdtojningsgivere er kun valgt som et ek-sempel. Det forudsættes dog ved fremgangsmâden og apparatet 20 ifolge opfindelsen, at vejningsresultatet opnâs i form af en elektrisk værdi, og en eller anden form for elektrisk signal-giver mà sâledes forefindes i systemet. Da indholdet i vejekarret skal vejes, mâ der pâ sædvanlig mâde foretages en tare-ring for vejekarrets egen vægt.

25 I fig. 2 ses apparatet i blokdiagram. Til venstre er vist det mekanisk-hydrau1iske netop beskrevne udstyr, dvs. beholderen 1, opsam1ingskarret 4, vejekarret 8 og ventilen 12. Til hojre i figuren er vist apparatets elektroniske udstyr, I dette ind-30 gàr en vægtgiver, som har fàet det generelle henvisningstal 25, og hvis aktive de! sâledes i fig. 1 er repræsenteret af trâdtojningsgiveren 24. Desuden vises styremagneten 22 til ventilen 12 og en databehand1ingsenhed 26 til behandling af de indkomne signaler fra vægtgiveren 25. Databehand!ingsenheden 35 er igen tilsluttet til en eller anden form for display og/el-ler skriver 27, som kan angive de i den pàgældende sammenhæng intéressante mâlte eller udregnede paramétré som f.eks. vægt-værdier. Hvis flere vejningsapparater er indrettet til at ar- 6

DK 156851 B

bejde samtidigt, kræves desuden en eller anden form for for-bindelse, sâledes at sâvel de specifikke stromninger som den totale str0mning fra samtlige apparater kan aflæses. Da det ved mælkeproduktionsanlæg er enskeligt at kunne aflæse den 5 specifikke strom fra hver ko, bor flere vejningsapparater ind-rettes, og disse skal da være tilsluttet til et fælles databe-hand1ingsudstyr til simultanbehandling af signalerne eller via separate databehandlingsmaskiner være tilsluttet til et fælles display og fortrinsvis ogsâ skriver (antydet i fig. 2).

10

Det skal nu beskrives nærmere, hvorledes apparatet fungerer, og dermed vil fremgangsmâden blive beskrevet undèr hènvisning til figurerne og diagrammerne 3-7. Ligesom i det foregâende vedrorér beskrivelsen en malkeprocedure, men kan med sine ho-15 vedbestanddele ogsâ tilpasses til andre operationer.

Som bekendt sker malkning ved en periodisk bearbejdning ved frekvensen ~ 1 Hz af koens patter ved hjælp af pattekopperne, og mælken tilfores undertrykssystemet i form af korte væske-20 stod. I diagrammet i fig. 3 vises, hvorledes massen pr. tids-enhed af væskestrcmmen (kg/min.) varierer med tiden (min.).

Som det fremgâr af diagrammet, produceres til at begynde med allerede storre mælkemængder pr. tidsenhed, der, efter at hâve nàet et maksimum, igen formindskes, indtil malkningen afslut-25 tes. Den totale udmalkede mængde udgor integralet af den an-givne kurve. Kurven modsvarer i hovedsagen strommen gennem indlffbet 3.

Den stodvis indkommende mælk opsamles i udjævningskarret 4 og 30 afgâr samtidigt gennem udlabsâbningerne ved randen 7. Ved den stigende væskemængde pr. tidsenhed, vil væskeniveauet i ud-jævningskarret stige for siden atter at aftage, sâledes at ud-jævningskarret er tamt, straks efter at malkningen er afslut- tet. Man fàr derved en udstramning fra udjævningskarret og en 35 tilsvarende tilstromning til vejekarret 8, som udgor en gen-nemsnitskurve af kurven i fig. 3 og er noget forskudt fremad med tiden pâ grund af forsinkelsen i udjævningskarret. Hvis man ensker en god middelværdidannelse af væskestodene fra

DK 156851 B

7 malkningsmekanismen, mâ ud jævn i ngskarrets grænsefrekvens soin 1avpasfi1 ter afvejes i forhold til mælkestodenes frekvens og til frekvensindho1det i den ideelle middelværdikurve for normal t i 1 fæl det . Dette indebærer, at udjævningskarret ikke mâ 5 hâve for stort et vandre areal, eftersom man da kan fà en sâ-dan udjævning, at man opnâr en næsten retlinet kurve for til-stromningen over storstedelen af ti1stromningstiden. I det foreliggende tilfælde forudsættes, at udjævningskarrat har en sâdan form og et sâdant omfang, at en udjævning ifelge den i 10 fig. 4 viste kurve opnâs.

Efterhànden som mælken strommer ud fra udjævningskarret, vil den, hvis ventilen 2 er lukket, oge volumenet i vejekarret 8. Som nævnt skal udstromningen til vejekarret være sâledes ind-15 rettet, at vejekarret i sâ lille udstrækning som muligt pâvir-kes af dynamiske kræfter. Værdien fra giveren 25 skal sâledes give et korrekt udtryk for den momentané vægtmængde i vejekarret. Nâr mængden i vejekarret har nâet et maksimalt niveau, àbnes den hidtil lukkede ventil 12. Dette sker som tidligere 20 nævnt ved en impuls til styremagneten 22. Nâr væsken i vejekarret i hovedsagen er udtomt gennem ventilen og videre ud gennem udlobet 4 til videre transport, f.eks. til en opsam-lingstank, lukkes ventilen, og pâfyldningen af vejekarret pâ-begyndes pâny, indtil det forudbestemte niveau igen nâs, til 25 hvilket tidspunkt ventilen atter àbnes, osv. Metoden forud- sætter ikke, at et bestemt niveau skal opnâs, og store varia-tioner er mulige. Det er dog klart at niveauet ikke mâ over-stige niveauet for fordeleren 6 pâ udjævningskarret 4. Ej hel-ler behover tomningen at være helt afsluttet, sâledes at et 30 restrumfang kan forekomme i vejekarret, nâr ventilen lukkes. Dette gor, at præcisionen i ventilens styring ikke behover at være sâ stor. Styringen kan ske i hovedsagen pè to mâder. En-ten sker en regelmæssig periodisk tidsstyring, sâledes at ventilen holdes lukket og àben i bestemte perioder. Tilstromning 35 og udstromning skal i denne forbindelse være afpasset sâle des, at udtomningsperioderne er kortere end tiIstromningsperi-oderne, fortrinsvis væsentligt kortere, f.eks. i forholdet 1:10. Databehandlingsenheden 27 er indrettet til at sorge for 8

DK 156851 B

denne tidsstyring. Anvendes en regelmæssig tidsstyring, kan der ved varierende tilstr0mning opnàs skiftende niveauer, nâr t0mningen pâbegyndes, og restrumfanget kan ogsâ forekomme efter tomningsforlobet.

5

Alternativt kan ventilen styres i afhængighed af den vægtmæng-de, der belaster vejekarret. Nâr en vis maksimal vægt opnàs, âbnes ventilen sâledes. Hvis man i hvert fald nogenlunde ken-der væskens specifikke vægt, opnàs et omtrent ensartet niveau, 10 hvor tomningen sker. Ventilen kan i analogi hermed styres til at lukke, nâr vægten angiver, at karret er tomt. Hvis maksi-malniveauet holdes ensartet, og væskens viskositet ikke ændres, afhænger tomningstiderne med et givet udstyr kun af storrelsen af den samtidige tilstromning.

15

Ved denne skiftende pâfyldning og udtomning af vejekarret op-nâs en vægtværdi fra giveren 25, som har den i fig. 5 angivne form. Denne kurve viser den momentané masse af vejekarret (kg) og anvender den anden metode med faste vægtværdier for pàbe-20 gyndelsen af tomningen. Denne kurve omfatte sâledes et antal vejningsperioder (a), hvorunder fyldning sker, og mellemlig-gende tidsperioder (b), hvorunder tomning sker under en sam-tidig pâfyldning, medens tiIstromningen sker uden afbrydelse. Eftersom kurven udgâr fra start af tomningen ved en bestemt 25 vægtværdi, kommer fyldningsperioderne (a) til at variere i længde, hvis tiIstromningen ikke er jævn. Pàfyldningsperioder-ne bliver sâledes længere mod kurvens slutning end ved den storre stromning i midten af kurven. Nâr malkningsoperationen afsluttes, kan det hænde, at restmængden ikke er ti1strækkelig 30 til fyldning af karret en sidste gang. I sâ fald mâ databe-handlingsenheden være indrettet til alligevel at tomme karret, hvis værdien holdes uforandret over en vis tidsperiode. Dette er vist med en ret linie i slutningen af kurven. Den vægtværdi, som kan registreres i tomningsperioderne, er ikke af nogen 35 interesse, eftersom de ikke giver noget korrekt billede af den vægtmængde, som strommer gennem systemet i tomningsperioden (b). I vejningsperioderne (a) repræsenterer derimod den frem-komne kurve en signifikant sampling af den samme strom, som

DK 156851 B

9 tilfores vejekarret i denne période. Disse signifikante samp-lingsdata indfores i den tilsluttede databehandlingsenheds hu-kommelse til videre bearbejdning. I forste omgang beregnes i denne forbindelse den tidsafledede samplingkurves delstykker, 5 hvorved mâleværdierne i fig. 6 fremkommer. Ved en passende yderligere programmering af databehandlingsenheden skal der nu blandt andet udferes folgende kontrolberegninger og udfyldnin-ger af den afledede kurve ifolge fig. 6: 10 - Intégration af de afledede værider i en samplingsperiode og sammenligning med opmàlt vægtforogelse i samplingsperioden. Hvis en afvigelse forekommer, korrigeres de afledede data i tilsvarende grad.

15 - En forbindelse af samplingsperiodernes kurvestykker ved ti1 — pasning ved hjælp af indprogrammerede kontinuitetskriterier. Disse bestemmes af udjævningskarrets lavpaskarakteristik, hoveddelenes afledede af ulige orde, osv.

20 - Beregning og fremvisning af forskellige data, som er af in teresse i den pâgældende forbindelse. F.eks. total vægt, stremmens tidsafledede, osv.

Hvorledes kurvestykkerne for vejningsperioderne (a) ser ud ef-25 ter afledningen fremgàr af fig. 6. Disse kurvestykker repræ-senterer sâledes fyldningshastigheden i masse. Kurvens intégral for de adderede tidsperioder (a) giver en vægtmængde, som tilfores vejekarret i disse tidsperioder. De sammenlagte int-graler af kurven i fig. 6 giver sâledes kun en delvægt for den 30 totalt gennemstremmende masse, medens gennemstromningen i tom-ningsperioderne mangler.

For at man skal kunne fâ en korrekt visning af den momentané massemængde og den totale gennemstrommende masse under opera-35 tionen, kræves en kurve, som svarer til kurven i fig. 4. Hvor-dan man kan nâ dette, er i princippet angivet i det foregâen-de. Ifolge opfindelsen er databehandlingsenheden 26 indrettet til at omdanne kurven ifolge fig. 6 til en kurve, der er meget

DK 156851 B

10 tæt pâ kurven i fig. 4. Delene af kurven i fig. 6, som befin-der sig inden for mâleperioderne (a), skal sâledes forbindes med kurvedele, som dækker temningsperioderne (b). Hver og en af kurvedelene i perioderne (a) angiver den specifikke masse-5 strem i hvert ejeblik af fyldningsforlobet, og denne specifikke massestrom beregnes for hver fyldningsperiode (a) af da-tabehandlingsenheden med udgangspunkt i den registrerede successive forogelse af vægten af màlekarret. Da man sâledes mêler forogelsen af vægten og ikke den akkumulerede vægt til 10 enhver tid har det ingen betydning, hvor stor startvægten er. Med andre ord behover man ikke forsikre sig om, at màlekarret er tomt, nâr næste màleperiode begÿnder. Dette er endviderë vigtigt, eftersom man pà den màde ikke kun opnâr et formind-sket behov for præcisionen i styrelsesforlebet, men ogsà op-15 nâr, at væske, som bliver hængende pà karrets vægge, er uden betydning.

For at udfylde kurven er databehandlingsenheden indrettet til at ekstrapolere kurverne for den nærmest foregâende mâleperi-20 ode (a), sâledes at kurven overbygger tomningsperioden (b). Yderligere kan der ske en tilpasning, sâledes at den ekstrapo-lerede kurve slutter ved startpunktet for kurven i den næst folgende màleperiode. Hvis ændringen af stromningens storrel-se sker relativt langsomt, skulle det sidstnævnte dog ikke 25 være nodvendigt.

Hvorledes den endelige kurve ser ud fremgâr af fig. 7. I denne er de under mâleperioden optagne kurvestykker angivet med fuldt optrukne linier, medens de ekstrapolerede dele er angi-30 vet med punkterede linier. Som det forekommer, slutter denne kurve sig meget tæt til kurven i fig. 4. Fra denne kurve kan den momentané massestremnings storrelse aflæses for hvert eje-blik, og ved integrering af kurven kan den totale vægtmængde i en vis t idsperi ode og i vist afsluttet for!0b opnàs.

35

Hvorledes databehandlingsenheden skal være indrettet for at kunne ti1vejebringe den nævnte ekstrapolering skal ikke be-skrives nærmere her. Imidlertid skal der som et eksempel næv-

DK 156851 B

11 nés, at med en digital màlemetode kan digitale værdier efter-hànden lægges til de tidligere opsummerede værdier i takt med vægtforogelsen under mâleperioderne. Massestrommens specifik-ke storrelse opnâs i sâ fald ved antallet af vægtenheder, som 5 adderes, for hver tidsenhed (kurven i fig. 6 opnâs). Ekstrapo-leringen kan da ske ved, at databehandlingsenheden indrettes til at fortsætte additionen ogsâ i tomningsperioderne og da i samme takt, som udgjorde afslutningen af den nærmest foregâ-ende màleperioder (vist fig. 7), eller eventuelt ifolge et 10 gennemsnit af additionen inden for samme. Ved en aftagende stromning (hojre de! af kurven) anvendes samme metode, men i stedet for addition anvendes substraktion.

Ved den databehandling, som sker af de indkommende vægtværdi-15 er, kan flere funktioner for massen fastslâs. Den vigtigste værdi turde i mange sammenhænge være værdien af den totale vægt under en vis vejningsoperation, sâledes som angivet i indledningen. Desuden kan der imidlertid blive anledning til at bestemme og udmâle værdier, som udgor forskellige differen-20 t i a 1 - og integra1værdier af den forlobende eller afsluttede vejning. Ofte er det f.eks. onskeligt at opnâ en værdi for den specifikke massestrom, sâledes som vægt pr. tidsenhed, og den-ne værdis ændring i lobet af vejningsoperationen.

25 Endelige skal det nævnes, at udjævningskarret, som er indret-tet for ikke at fâ indfort mange svingninger i systemet, hvis indstromningen er ujævn, kan erstattes af andre arrangementer. Sâledes kan et elektrisk lavpasfilter anvendes til dannelsen af middelværdien af de indkommende mâleværdier, og man kan sà-30 ledes tillade, at mâlekarret svinger. En ujævn indstromning kan ogsâ udjævnes ved en dæmpning af vejekarret ved en masse eller f.eks. ved en hydraulisk dæmpning. Yderligere skal det nævnes, at hvis man ikke har nogen dæmpningsanordning i det hele taget eller i forbindelse med eller efter vejekarret, kan 35 der i tilfælde af svingninger opnâs en middelværdidannelse til visningen ved anvendelse af databehandl i ng. Der skal i denne forbindelse henvises til kendte programmer til bestemmelse af regretionslinier.

Claims (6)

1. Fremgangsmâde til bestemmelse af værdier vedrorende massen 5 af en materîalestrom, som tilfores en beholder (8) tilsluttet et vejeorgan (24, 25), hvor vægten af det i beholderen opsam-lede materiale bestemmes ved vejning, hvorefter beholderen tommes, og en ny mængde af det ved strommen indkommende materiale opsamles, osv., kendetegnet ved, at materia-10 let tilfores beholderen (8) i hovedsagen kontinuerligt under hele forlobet og sâledes ogsâ under en tomning af beholderen, idet der er sorget for, at bortstromningen af materialet fra beholderen under tomningen sker sâ meget hurtigere end til-forslen af materialet ved den storste forudsete stromning, at 15 der opnâs en tydelig niveausænkning ved tomningen, sâledes at tomningen veksler med me!lemliggende perioder med opfyldning, at vejning i hovedsagen sker under hele forlobet af hver fyld-ningsperiode, sâledes at der opnâs rækker af værdier, der hver og en repræsenterer et fy1dningsforlob, hvilke værdirækker 20 tilfores et beregningsorgan, fortrinsvis en databehandlings-maskine (26), som er indrettet til pâ grundlag af rækkerne af værdier for fyldningsforlobet at bestemme tilsvarende rækker af sandsynlige værdier for tomningsperioderne, hvorved appro-ximerede værdier for massen af materialestrommen kan bestem-25 mes, sâsom værdien af materialetiIforslen under hele veje- operati onen.

2. Fremgangsmâde ifolge krav 1, kendetegnet ved, at beregningsorganet (26) er indrettet til under fyldningsforlo- 30 bet at uddrage information om massetiIforslen af materialet pr. tidsenhed, hvilke værdier repræsenterer successive afsnit af en kurve over tilfort masse pr. tidsenhed, i hvilken kurve, der forekommer afbrydelser, der repræsenterer tomningsperioderne, og at beregningsorganet er indrettet til pâ grundlag af 35 informationer om tilstodende afsnit af kurven at beregne de approximerede værdier for afbrydelserne.

3. Apparat til bestemmelse af værdier vedrorende massen af en me4>An 4 « Ί λ £ 1· a μ 4 £m Ί #ιλ i/ h ^ \ i 1 λ·μ£«4·4·ααλΙλ DK 156851 B en beholder (8) indrettet til at modtage materialestrommen, et vejeorgan (24, 25) forbundet til beholderen til vejning af dennes indhold, et tilferselsorgan (3, 4) for ti1forsel af mater i al estrommen til beholderen og et tommeorgan (12) for ud-5 tomning af det i beholderen opsamlede materiale, sâledes at materialestrommen kan tilf0res beholderen, og det i beholderen opsamlede materiales vægt bestemmes ved hjælp af vejeorganet, hvorefter beholderen kan tommes, og en ny mængde af med strom-men indkommende materiale opsamles, osv., kendeteg-10 net ved, at materialetilforselsorganet (3, 4) er indrettet til at tilfores materialet i hovedsagen kontinuer1igt under hele stromningsforlobet og sâledes ogsâ Under en igangværende tomning af en beholderen, at ti1forselsorganet (3, 4) og tom-meorganet (12) er sâledes tilpasset til hinanden i kapacitet, 15 at strommen af materiale fra beholderen under tomningen sker sâ meget hurtigere end tilforslen af materiale ved den storst forekommende tiIstromning, at en tydelig niveausænkning opnâs ved tomningen, sâledes at der veksles mellem tomning og mel-lemliggende perioder med opfyldning, og at et beregningsorgan, 20 fortrinsvis en databehandlingsmaskine (26), som er forbundet til vejeorganet (24, 25) og tommeorganet (12), er indrettet til at styre tommeorganet (12, sâledes at de nævnte fyldnings-perioder, hvorunder temmeorganet er inaktivt, skifter med tom-ningsperioder, hvorunder tommeorganet er aktiveret til at 25 fjerne materialet fra beholderen (8), at registrere de oje-blikkelige vægtværdier, i hovedsagen under hele forlobet af hver fy 1dningsperiode, sâledes at rækker af værdier, der hver og en repræsenterer et fyldningsforlob, optages af beregnings-organet, at bestemme tilsvarende rækker af beregnede, sandsyn-30 lige værdier for tomningsperioderne, at sammenstille værdier vedrorende materialestrommen under hele den pàgældende veje-periode ved hjælp af de registrerede værdier for fyldningsfor-lobet og de beregnede værdier for tomningsperioderne, og pâ grundlag af disse værdier angive onskede værdier, som f.eks. 35 den totale tilforte masse under vejeoperationen.

4. Apparat ifolge krav 3, kendetegnet ved, at det er indrettet til udjævning af svingninger i màleværdierne til en middelværdikurve. DK 156851 B

5. Apparat ifolge krav 3, kendetegnet ved, at tilferselsorganet (3, 4) er indrettet til at udjævne sving- ninger i materialestremmen ved, at det omfatter en beholder (5), som er indrettet til at modtage strommen og at afgive ma- 5 terialet til beholderen (8) i en udjævnet strem.

6. Apparat ifelge krav 3 eller 4 og indrettet til anvendelse ved malkningsanlæg af vakuumtype, kendetegnet ved, at beholderen (8), tilferselsorganet (3, 4) og temmeorganet 10 (12) er indesluttet i en lufttæt beholder (1), i hvilken et til malkningsanlægget afpasset undertryk opretholdes. 15 20 25 30 35