DK156777B - Fremgangsmaade til straekning og teksturering af polyestermultifilamenter eller -multifilamentgarner - Google Patents

Description

DK 156777 B

Den foreliggende opfindelse angâr en fremgangsmàde til kontinuerlig, pâ hinanden fplgende strækning og tekstu-rering af ustrakte polyestermultifilamenter eller -multi-filamentgarner if0lge knit-deknit-metoden.

5 Fremstillingen af teksturerede garner ud fra syn- tetiske h0jpolymère sker ud fra 0konomiske overvejelser i videst mulig udstrækning ved stræk-falsksnoningsteksturering af sâkaldte præ-orienterede garner, der fremstilles ved anvendelse af h0je spindeaftagningshastigheder. En sâdan 10 fremgangsmàde er f.eks. beskrevet i DE-OS nr. 2.211.843.

Foruden denne falsksnoningsteksturering anvendes til specielle moderne effekter imidlertid ogsâ knit-deknit-metoden, ved hvilken et glat, strakt forlagsgarn strikkes til et r0r eller en bane, og denne strikvare derpâ fikseres 15 ved en varmebëhandling og derefter igen trævles op. Under disse betingelser opstâr der et tekstureret gara, da de enkelte filamenter forsoger at genvinde den rumlige orden, som de havde ved fikseringen i strikvaren. Fremstillingen af det pâ gængs mâde glatte udgangsgarn til knit-deknit-20 processen via en klassisk stræksnoningsproces er kostbar.

Det er derfor nærliggende forud for strikkemaskinen at lægge et stræk-trin med et varmeapparat for at opnâ en forskrifts-mæssig strækning af polyestergarnerne, inden disse nâr strikkemaskinen. Ved en sâdan intégration af strækprocessen med 25 knit-deknit-teksturering f0lger dog hverken en besparelse i apparatdele eller energi, da strækningen som hidtil skal foregâ over varmeskinner, varmestifter eller opvarmede f0re-ruller. Fordelen ved en sâdan procès ville dog være besparel-sen ved en spolingsproces. En sâdan procès har dog ikke 30 kunnet gennemfores, da der ved en sâdan kombination viser sig vanskeligheder ved maskinstilstande.

Ved anvendelse af en gængs stærkning af polyestertràde dvs. under anvendelse af et opvarmet aggregat til overskrid-else af omdannelsespunktet af 2. orden, betyder enhver stil-35 stand for en trâd pâ varmeapparatet eller det opvarmede aggregat i det mindste en ændring af anfarvningsevnen. Gar-

DK 156777B

2 nets anfarvningsevne reagerer meget folsomt pâ den termiske behandlings varighed, sâledes at denne fremgangsmâde ikke kan f0re til ensartede krusede garner, eller ogsâ ma der til enhver tid tages store tab med i kobet. Derudover sikres 5 der ved garner med en h0j samlet titer, f.eks. ved tvundne garner, kun en jævn gennemvarmning ved lange opholdstider i varmezonen, hvilke imidlertid skal overholdes n0je.

Almindeligvis er det ved strækning af syntetiske trâde n0dvendigt at arbejde ved temperaturer over glastempe-10 raturen (omdannelsespunkt af 2. orden), sâfremt der lægges vægt pâ en fuldstændig strækning af trâdene. En sâdan strækning er n0dvendig for at opnâ optimale tekstile egenskaber i trâdene. Sâfremt polyestertrâde strækkes uden anvendelse af et varmeapparat, kan kun en br0kdel af de ellers gængse 15 strækningsværdier opnâs uden trâdbrud. Samtidigt forhdjes de allerede h0je krympningsværdier endog betydeligt ved en sâdan koldstrækning. Et stærkt krympende materiale kan dog kun underkastes en knit-deknit-tekstureringsproces med bety-delige vanskeligheder, hvis en sâdan overhovedet kan gen-20 nemf0res, da der ved fikseringen af strikvaren mâ optræde hærdninger eller i det mindste stærke uregelmæssigheder. Af denne grund blev det allerede foreslâet i DE-OS nr. 2.017.971 at anvende specielle spredekegler ved fikseringen af det strikkede r0r. Ved anvendelse af sâdanne formlegemer kompli-25 ceres tekstureringsprocessen betydeligt, og en teknisk udnyt-telse under anvendelse af sâdanne spredekegler er ikke kendt.

En yderligere mulighed for at kombinere knit-deknit--tekstureringen med en strækning er beskrevet i DE-OS nr. 2.220.713. Her strikkes et ustrakt garn direkte, og den 30 fremkomne strikvare, der har form som et r0r, underkastes derpâ en strækning under samtidig temperaturpâvirkning.

Under disse betingelser er det ikke muligt at opnâ en jævn strækning af materialet. Af det nævnte tyske offentlïgg0rel-sesskrift kan det sluttes, at de sâledes fremstillede garner 35 ved farvningen antager et prikket udseende.

Der er sâledes behov for at integrere strækningen af

DK 156777 B

3 ustrakte polyestermultifilamenter eller -multifilamentgamer med knit-deknit-processen, hvorved der ved ringe teknisk indsats skulle fâs ensartede, især ensartet anfarvende kru-sede garner.

5 Det har overraskende vist sig, at dette formai opfyl- des ved at de ustrakte polyestermultifilamenter eller -multi-filamentgarner udviser en hoj præ-orientering svarende til en flydespænding pâ over 7,5 cN/tex, at de strækkes kon-tinuerligt ved stuetemperatur og umiddelbart derefter under-10 kastes en i sig selv kendt knit-deknit-teksturering. Pâ traditionelle spindeanlæg fremstilles sâdanne polyestergamer ved spindeaftagningshastigheder pi over 4100, fortrinsvis over 4400 m/min.. Det har vist sig, at ved disse meget h0je præ-orienteringsværdier er den ellers n0dvendige strækning 15 af polyestertrâdene i varme ikke længere n0dvendig og især ogsâ, at de strikkede r0r kan hândteres ved fikseringen uden vanskeligheder, og at en senere optrævling af den strikkede vare er mulig uden vanskeligheder og uden anvendelse af særlige spredelegemer eller lignende.

20 Ved flydespænding forstâs i denne forbindelse kvotien- ten ud fra udgangsgarnernes flydekraft og titer. Flydekraften kan herved udledes af kraft-forlængelses-diagrammet. Ved et sâdant diagram iagttages der sædvanligvis efter en lineær stigning (reversibelt omrâde) og et oversving i flydepunktet 25 en vandret gren pâ kurven. I dette omrâde indtræder en læng-deforogelse uden samtidig stigning i kraften. H0jden af denne flydezone betegnes som flydekraft. Ved stor præ-orientering forkortes flydezonen til et minimum eventuelt til et vendepunkt eller et fald i kurven, men en bestemmelse af 30 h0jden pâ flydekraften er dog mulig i aile tilfælde.

Koldstrækningen af garnerne, dvs. en strækning uden ydre varmetilforsel kan gennemfdres uden videre umiddelbart inden strikningen, da forskellige opholdstider i strækomrâdet under disse betingelser ved stilstand eller ved startproces-35 ser ikke viser nogen forstyrrende indflydelse pâ garnegenska-berne.

4

DK 156777B

Af figuren ses det, at til gennemfdrelse af den her omhandlede fremgangsmâde skal en kendt strikkemaskine kun udstyres med en tilgangsanordning 2. Afgangsgatter til spolen 1, afleveringsanordning 3, den egentlige strikkemaskine 5 5 med strikkehoved 6 og spolingsanordning 8 for det strikkede r0r 7 forbliver uforandret.

Ifçjlge opfindelsen strækkes det i vidt omfang præ--orienterede garn koldt uden varmetilfôrsel mellem afleve-ringsanordninger 2 og 3, hvorpâ det strikkes. Garnets trâd-10 slutning kan, sâfremt det 0nskes, desuden forbedres ved en ophvirvlingsdyse 4 mellem stræk- og strikkezone.

De if0lge den her omhandlede fremgangsmâde fremstil-lede strikkede r0r udviser en god ensartethed med hensyn til maskedannelse. Maskinstilstande er ganske vist synlige 15 i det strikkede r0r 7's maskebillede, men dette f0rer imid-lertid ikke til nogen afvigelse med hensyn til krusning eller farvestofoptagelse ved det endelige krusede garn, dvs. efter fikseringen og optrævlingen igen, hvilket vil sige at de ikke længere kan konstateres i det endelige fladem0nster.

20 Den her omhandlede fremgangsmâde viser sig særlig fordelagtig ved forarbejdning af tvundne garner. Selv seks gange tvundne garner kan strækkes jævnt ved koldstrækning og underkastes en knit-deknit-krusning. Ved forarbejdningen af tvundne garner er det naturligvis særligt anbefalelsesvær-25 digt at gennemf0re en ophvirvling umiddelbart f0r strik-kehovedet.

Som det fremgâr af de f0lgende eksempler, fâs der ved den her omhandlede fremgangsmâde garner, som svarer til de sædvanlige kvalitetsnormer, endog overgâr disse i garn-30 egenskabernes ensartethed. En yderligere fordel ved de her fremstillede garner er deres store farvestofoptagelse, som i almindelighed er tydeligt stdrre end de tilsvarende garner, der er fremstillet efter den klassiske knit-deknit-metode ud fra det samme polymerrâstof.

35 En yderligere fordel er naturligvis energibesparelsen.

Sædvanligvis skal filamenterne f0r eller ved strækningen

. DK 156777B

5 ledes over opvarmede flader, hvis energitab er overordentligt store. Kun en overordentlig rînge del af varmeeffekten fra hvert enkelt varmeapparat anses at overfores til de l0bende filamenter eller det lobende garn. Den resterende energi 5 forer til en opvarmning af arbejdsrummet, hvori denne maskine star. Da sâdanne arbejdsrum sædvanligvis er klimatiserede, betyder dette, at varmeenergien igen mâ tilintetgores via klimaanlægget, hvilket bevirker yderligere energiomkostnin-ger.

10 Den her omhandlede fremgangsmâde egner sig især til forarbejdning af garner ud fra polyethylenterephthalat, men kan naturligvis ogsâ anvendes til garner ud fra andre hojmo-lekylære polyestere.

Folgende eksempler tjener til nærmere belysning af 15 fremgangsmâden ifolge opfindelsen. Sâfremt intent andet er angivet, er procent- og delangivelser altid baseret pà vægt-enheder.

Eksempel 1 20 Polyethylenterephthalat med en viskositetsbrok pâ 1,81 (malt som 1,0%'s opldsning i phénol: carbontetrachlorid i forholdet 3:2 ved en temperatur pâ 25°C) smeltes og presses til trâde gennera en 32 huis dyse, som efter afkoling opspoles med 4500 m/min.. Polyethylenterephthalatet indeholder 0,04% 25 titandioxid som matteringsmiddel. Spindetrâdene udviser en titer pâ 200 dtex f 32 ved en flydestyrke pâ 7,8 cN/tex og en termokrympning S130 pâ 4,8%.

Termokrympningen ,,S13o" i varm luft pâ 130°C bestemmes ifOlge DIN 53866.

30 Det sâledes fremstillede trâdmateriale anvendes ved en knit-deknit-anordning med strækvalser anbragt foran som beskrevet i figuren, og trâdene fjernes med en hastighed pâ 467 m/min. fra spindespolerne. Spindetrâden strækkes koldt mellem valserne 2 og 3 i strækforholdet 1:1,2, dvs. uden 35 indvirkning fra en varmekilde. Efter valsen 3 udviser trâdene nu som folge af strækningen en flydestyrke pâ 15 cN/tex ved

DK 156777 B

6 en termokrympning S130 pâ 13%. Garnl0bshastigheden til strik-kehovedet andrager 560 m/min.. Strikkehovedet har en 19-de-ling. Med et nâleantal pâ 240 forarbejdes 100 cm strikkelæng-de pr. strikkerorsrunde i râ, ikke-fikseret tilstand. Efter 5 dampbehandling i en autoklav ved 130eC mâles der en titer pâ 189 dtex. Krusningsstrukturen efter optrævlingen af det fikserede strikkede r0r svarer fuldstændig til de tekstile krav til knit-deknit-tekstureringsgarner. Der iagttages især en typisk bouclé-struktur i det sàledes teksturerede 10 garn. I farvet tilstand udviser garnet en god ensartethed i anfarvning og i sammenligning med m0nstre, der er fremstillet if0lge en konventionel fremgangsmâde, en meget dyb farvetone.

Eksempel 2 (Sammenligningseksempel) 15 Ud fra det samme râstof som forarbejdet i eksempel 1 fremstilles der trâde med en spindetiterpâ 242 dtex f 32 dog ved en opspolingshastighed pâ kun 3500 m/min.. Et sâdant garn har en flydestyrke pâ kun 5 cN/tex og en termokrympning si3o 45%. Efter kold-strækning i forholdet 1:1,45 pâ den 20 samme strækstrikkeanordning mâles der en flydestyrke inden strikningen pâ ligeledes 15 cN/tex og en termokrympning S130 Pâ 47,2%. Det fremstillede strikkede ror krymper ved dampbehandling overmâde meget og udviser en "brætagtig" karakter. Det var dog muligt at trævle det strikkede r0r 25 op, men krusningsstrukturen var utilstrækkelig, især manglede den bouclé-agtige karakter. Den effektive titer mâltes efter optrævlingen med 210 dtex.

Claims (2)

1. Fremgangsmâde til strækning og teksturering af ustrakte polyestermultif ilamenter eller -multifilamentgamer ifdlge knit-deknit-metoden, kendetegnet ved, at 5 de ustrakte multifilamenter eller -multifilamentgamer har en hdj præ-orientering svarende til en flydespænding pâ over 7,5 cN/tex, at de strækkes kontinuerligt ved stuetempe-ratur og umiddelbart derefter underkastes en i sig selv kendt knit-deknit-teksturering.

2. Fremgangsmâde if0lge krav i,kendetegnet ved, at multifilamenterne eller -multifilamentgarnerne er fremstillet af polyethylenterephthalat.