DK156538B - Knaeledsprotese - Google Patents

Description

DK 156538 B

Udviklingen for nogle âr siden af en holdbar, ikke toksisk cernent til forbindelse af genstande af plast og métal til ben har muliggjort implantation af endoprotetiske indretninger i næsten aile led i det menneskelige legeme, 5 og indretningerne anvendes mere og mere til rekonstruktion af smertende led eller af led, hvis funktion pâ grund af sygdom eller beskadigelse er blevet vahskeliggjort. Et antal forskelligt udformede knæledsproteser har allerede været foreslâet, og nogle har efter mange kliniske fors0g vist 10 sig at virke særdeles tilfredsstillende.

Udvælgelsen af en bestemt protese til et knæled er i det vaesentlige baseret pâ tilstanden af en patients knae.

Hvor der er ringe sygdom eller beskadigelse af knoglerne, ligamenter og andet væv, foretrækker man at benytte enkle 15 komponenter, der kræver ringe knogleresektion og ringe 0de-læggelse af ligamenterne. Ved den anden ende af skalaen findes der stærke læderede led, der kræver implantation af komponenter, som skal erstatte de condylare og patellare flader pâ lârbenet og stdrstedelen af eller hele skinnebens-20 plateauet. Desuden vil protesen til svaert læderede led tit være konstrueret pâ en sâdan mâde, at den gennem mekanisk pâvirkning af komponenternes forskellige dele giver leddet stabilitet.

Den i USA patentskrift nr. 3.837.009 beskrevne knæ-25 ledsprotese er et eksempel pâ sidstnævnte type af proteser.

Den indbefatter et fremspring, der rager op fra skinnebens-komponenten og ind i en slids i lârbenskomponenten, samt en stift eller aksel, der er fastgjort til lârbenskomponenten og gâr gennem et ndjagtigt udformet og dimensioneret hul i 30 fremspringet. Samvirket mellem aksel og hul giver væsentlig stabilitet ved begrænsning af skinnebenskomponentens translations-, angulations-, og rotationsbevægelser i forhold til lârbenskomponenten. De mellem aksel og hul overforte kraefter kan være meget store, og da de virker pâ forholdsvis 35 stor afstand fra skinnebensplatauet, er der væsentlig risiko for, at skinnebenskomponenten kan l0sne sig fra skinnebenet.

2

DK 156538 B

Et antal andre kendte knæledsproteser af den art, der er bestemt til at stabilisere knæet ved mekanisk pâvirkning, kan ligeledes svigte. I nogle tilfælde kræver implantation af knæproteser fjernelse af en særlig anselig mængde knogle-5 væv, og svigt kan betyde fraktur af den resterende svækkede knogle.

Mellem de to ekstremer af enkle, smâ komponenter, se f.eks. USA patentskrift nr. 3.774.244, og proteser med inhérent mekanisk stabilitet findes der forholdsvis mange 10 læderede knæled, hvor storstedelen af knoglestrukturen mâ erstattes, medens ligamenter og andet væv, som giver stabilitet, er ubeskadiget eller kan repareres, sâ at der opnâs sâ godt som normal begrænsning og kontrol ved hjælp af de blode, anatomiske elementer. Proteser, der er fremstillet 15 til erstatning for sâ godt som aile ledflader, omtales ofte som "totale" condylus-ledproteser, og flere sâdanne proteser har været foreslâet f.eks. i USA patentskrifterne nr.

3.748.662, 3.816.855 samt nr. 3.869.729.

Som regel indbefatter en total knæledsprotese med 20 condyluserstatning en skinnebenskomponent med en tallerken-formig del, som erstatter sâ godt som hele skinnebenets plateau og genopretter skinnebenets anatomiske condylusfla-der. Lârbenskomponenten har sideværts, i indbyrdes afstand beliggende condylare dele forbundet ved en intercondylar 25 bro samt en patellar flade, og den erstatter sâledes sâ godt som aile de lârbensflader, som gâr i indgreb med patella og skinnebenet. Om krydsligamenterne skal bibeholdes ved condylusprotese, afhænger af denne udformning.

De hidtil benyttede totale knæledsproteser virker 30 som regel pâ meget tilfredsstillende mâde med hensyn til genoprettelse af en nogenlunde normal funktion af et læderet eller sygt knæled, forudsat at protesen har den rigtige st0rrelse og implanteres rigtigt af kirurgen, navnlig med hensyn til flugtning og nogenlunde præcis aksial placering 35 for at sikre ligamenternes og musklernes normale funktion til opnâelse af knæleddets stabilitet og funktion. Pâ den 3

DK 156538 B

ancien side er der ved bortfald af krydsligamenterne - hvilket er nddvendigt ved nogle proteseformer og i hvert fald ved nogle patienter - stdrre risiko for dislokation end ved et anatomisk knæled, der er i god forfatning. Desuden kan for-5 kert sterrelse og forkert anbringelse eller manglende mulig-hed for eller svigt ved genopbygning af adækvat stottende blodt væv resultere i odelæggelse af leddets funktion samt tab af stabilitet. Hvis f.eks. ligamenterne efter implan-tationen er for l0se, og dette kan ske, nâr leddet er blevet 10 kortere pâ grund af forkert stdrrelse eller anbringelse, vil protesen være forholdsvis ustabil og genstand for dislokation.

USA-patentskrifterne nr. 3.869.729 og 4.094.017 ved-rorer kugleledsproteser, soin fuldstændig begrænser en for-15 til-bag-forskydning af lârbenet i forhold til skinnebenet, og som placerer alvorlige belastninger pâ skinnebenskompo-nenten over omrâdet for bevægeligheden. Sâdanne belastninger kan medfdre en l0snen af skinnebenskomponenten, sâ at der kræves et kirurgisk indgreb for atter at replacere protesen.

20 Bevægelser, som ligner et anatomisk knæleds bevægelser, er ikke mulige, hvorfor der ikke kan genskabes en normal funktion af patientens knæ.

Ogsâ protesen ifelge USA-patentskrift nr. 3.840.905 begrænser den normale for-til-bag-forskydning over hele 25 bevægelsesomràdet, fordi skinnebensfremspringet griber tæt ind i recessen ved mellemstor og stor bojning, medens delene begrænser forskydninger nær ved, og ved udretning.

Den i USA-patentskrift nr. 3.748.662 omhandlede pro-tese har en til lârbenskomponenten hdrende intercondylar 30 reces, der er âben bâde fremtil og bagud. Fdlgelig findes der ikke nogen flader til at forhindre for-til-bag-forskyd-ninger. I stedet herfor gores der brug af store, til lârbenskomponenten hdrende condylare fremspring, og dybe, til skinnebenskomponenten horende fordybninger.

35 Formâlet med opfindelsen er at tilvejebringe en total knæledsprotese af condylustypen, der er sâledes udformet, 4

DK 156538 B

at den muligg0r i det væsentlige fri translation, rotation og angulation, men tillige begrænsning og kontrol ved total og næsten total strækning og storst mulig bojning af benet.

Denne knæledsprotese er ifolge opfindelsen af den 5 art, der indbefatter en lârbenskomponent af to latérale, i indbyrdes afstand beliggende condylare dele, der hver har en udvendig flade, som er blodt og konvekst krummet i retning for-til-bag og i det væsentlige svarer til den latérale profil af lârbenets condylare flader, og hvis tværsnit i hele 10 for-til-bag-bagudstrækningen er blodt konvekst krummet, og en kasselignende intercondylar del, som forbinder de condylare dele og afgrænser en intercondylar reces, der har med indbyrdes afstand beliggende sideflader og en forreste flade og en bageste flade, samt en skinnebenskomponent, der 15 er udformet til implantation pâ skinnebensplateauet, og som indbefatter en tallerkenlignende del, der i sin overste flade har to, i indbyrdes lateralafstand udformede fordyb-ninger, der hver er indrettet til nestet modtagelse af en af de condylare dele af lârbenskomponenten, samt et frem-20 spring, som rager op fra plateauet og er indrettet til modtagelse i lârbenskomponentens reces, hvorhos fremspringet udviser latérale flader og en forreste og en bageste flade.

Det ejendommelige for knæledsprotesen bestâr if0lge opfindelsen i, at den indbyrdes position og udformning af 25 fremspringets og recessens forreste flader ved implanteret protese er sâledes, at de forreste flader ved benets totale og næsten totale strækning og lârbenets tendens til disloka-tion bagud i forhold til skinnebenet gâr i indgreb med hin-anden til forhindring af lârbenskomponentens dislokation 30 bagud, og ved benets delvise bojning ligger i afstand fra hinanden og tillader komponenternes forholdsvis frie for--til-bag-translation, men forhindrer overdrevne bevægelser fremefter og bagud, hvorhos positionen og udformningen af de bageste flader af den implanterede proteses fremspring 35 og reces er sâledes, at de bageste flader - nâr benet nærmer sig total strækning, og lârbenet har tendens til dislokation 5

DK 156538 B

fremefter - gâr i indgreb med hinanden for at forhindre lârbenskomponentens dislokation fremefter, og - nâr benet er delvis b0jet eller strakt - ligger i afstand fra hinanden og tillader komponenten i det væsentlige frie indbyrdes 5 antero-retrograde translation, og at fremspringets og reces-sens nabosideflader divergerer foroven i forhold til skin-nebenskomponentens plateau for at muliggore i det væsentlige fri normal latéral angulation af benet i forhold til làret.

Dette betyder, at der kan foregâ for-til-bag-translation 10 inden for normale grænser uden indbyrdes samvirke mellem fremspring og fordybning. Pâ den anden side hindres ekstrem translation ved samvirke mellem fremspring og reces, og dislokation i begge retninger hindres ogsâ, undtagen ved en stærkt traumatisk aksial séparation (hvilket er meget lidt 15 sandsynligt).

Den bageste flade af skinnebenskomponentens og lâr-benets intercondylare reces er i indbyrdes indgreb i omrâdet for halv til fuldstændig bojning af knæet under forhold, hvor lârbenet har tendens til dislokation fremefter i forhold 20 til skinnebenet, hvorved lârbenskomponentens dislokation fremefter hindres. Et sâdant indgreb vil almindeligvis be-gynde af sig selv ved 900,s bojning pâ grund af b0jning af lârets hasesenemuskel, nâr knæet b0jes og en resulterende kraft prover pâ at trække skinnebenet bagud.

25 Der muliggores en normal fri rotation og sideværts angulation af protesen.

Til opnâelse af den onskede bevægelighed kan protesen if0lge opfindelsen i enkelthederne være ejendommelige ved, at fremspringets og recessens nabosidevægge ved den samlede 30 protese divergerer fortil for at tillade væsentlig fri normal rotation af benet i forhold til lâret, og endvidere ved, at sidevæggene af lârbenskomponentens intercondylare reces er i det væsentlige plane og parallelle, samt at sidevæggene af skinnebenskomponentens fremspring foroven konvergerer 35 fremefter for at muliggdre protesens rotation og latérale angulation.

0 6

DK 156538 B

Skinnebenskomponentens fremspring og lârbenskomponen-tens intercondylare reces erstatter pâ mekanisk mâde det normale knæleds krydsligamenter ved total eller ved næsten total strækning og ved total eller næsten total bojning. I 5 et stort midteromrâde for b0jning, for normal for-til-bag-translation, latéral angulation og rotation foregâr der intet indgreb mellem fremspring og reces. Med andre ord opnâs den fordel, at normale for-til-bag-forskydninger ikke er begrænset i det meste af bevægelsesomrâder, hvorved en 10 belastning af skinnebenskomponenten undgâs, og en normal anatomisk fungeren af knæledsprotesen muligg0res. Ikke desto mindre hindres ekstrem translation, rotation og- angulation og praktisk taget tillige al dislokation.

En udf0relsesform for en knæledsprotese if0lge op-15 findelsen forklares i det f0lgende nærmere under henvisning til tegningen, pâ hvilken fig. 1 viser en lârbenskomponentiprotesen set fra oven, fig. 2 samme set forfra, fig. 3 samme set bagfra, 20 fig. 4 samme set fra siden, fig. 5 en skinnebenskomponent i protesen set fra oven, fig. 6 samme set forfra, fig. 7 samme set fra siden, fig. 8 samme set nedefra, 25 fig. 9 set bagfra et tværsnit gennem den samlede pro-· teses komponenter ved total strækning af benet, og fig. 10, 11 og 12 sidetværsnit, der viser den samlede O 1 protese ved henholdsvis total strækning og ved ca. 45 s b0j-ning.

30 v Lârbenskomponenten, fig. 1-4, er fortrinsvis fremstil- let af en medicinsk kvalitet rustfrit stâl sâsom 316 L, eller af en ehrom-kobolt-molybdæn-legering ASTM standard F 75-74.

Aile komponentens flader, der ved den implanterede protese ligger an mod benvæv, er blankpolerede. Lârbenskomponenten er 35 symmetrisk omkring dens for-til-bag-midterplan, hvorved den er til implantation sâvel i en patients h0jre som i hans venstre knæ.

0

7 DK 156538 B

Komponenten har to latérale, i indbyrdes afstand fra hinanden udformede condylare dele 10 og 12, der set fra siden, fig. 4, hver er krummet i det store og hele svarende til lâr-benets anatomiske condylusformer. Hver condylare dels yder-5 flader er sideværts konvekst krummet langs hele dets udstræk-ning fra for til bag, se fig. 2 og 3. Delene 10 og 12 gâr fortil jævnt over i en patellar del 14, som har i indbyrdes afstand fra hinanden udformede latérale, konvekst krummede dele, samt en mellemliggende del, som gâr jævnt over i de 10 latérale dele og er konkavt krummet, fig. 1. De nederste dele af de condylare dele 10 og 12's indre flader er plane og ligger som regel vandret, og en lille fastholdelsesribbe 20 og 22 rager op fra hver af fladerne. Fladerne 24 og 26 pâ delene 10 og 12's bageste del er som regel plane og stâr 15 i det væsentlige lodret. Patellardelen 14's indre flade har en hovedsagelig plan hældende midterdel 28a, som forneden og bagtil er krummet, samt lidt stærkere skrânende indre sideflader 28b og 28c pâ begge sider af midterdelen til dannelse af skuldre 30 og 32. Smâ ribber 34 og 36 strækker 20 sig langs de inderste sidekanter af de condylare dele 10 og 12, og af den patellare del 14. Ribberne 34 og 36 samt de forskellige flader og skuldre pâ de indre flader af de condylare dele og patellardelen medvirker ved implanterin- gen til den rigtige placering af lârbenskomponenten, til 25 lettelse af en nizijagtig knogleresektion under selve implan-teringen og til tilvejebringelse af knogleflader og peri-fere strukturer til solid og holdbar forankring af lârbenskomponenten til selve lârbenet.

De condylare dele 10 og 12 er forbundet ved en 30 intercondylar del 40, som i det store og hele har hvælvet eller kasselignende form. Delen 40 indbefatter i indbyrdes af stand beliggende sidevægge 42 og 44,· der er plane og pa-rallelle og forbundet med underkanterne af de nederste, bageste delle af lârbenets condylare dele 10 og 12, en forreste 35 væg 46, som rager op fra den midterste nederste del af patellardelen 14, fig. 10, 11 og 12, samt en bageste væg 48, 0 8

DK 156538 B

der ved sin bageste kant er forbundet med fladerne 10 og 12's indre, 0verste randdele. Væggene 42, 44, 46 og 48 pâ_ delen 40 afgrænser en intercondylar reces, som er âben gennem den ned-erste, bageste del af komponentens intercondylare del. Et fastg0relsesfremspring 50 rager op fra delen 40's forreste del.

Skinnebenskomponenten, fig. 5 til 8, er fortrinsvis fremstillet af en medicinsk kvalitet plastmateriale, der har rlnge friktion og stor tæthed og slides langsomt, sâsom 10 RCH-1000, og komponenten er symmetrisk om et lodret center- plan. Den indbefatter et i det store og hele tallerkenformet plateau 60 med to pâ dets 0verste flade i indbyrdes afstand udformede fordybninger 62 og 64 samt to par svalehaleformede slidser 65 pâ dens nederste flade, se fig. 8. Hver for- 15 dybning 62 og 64 er krummet fra for til bag, og krumningen er noget mindre end krumningen fra for-til-bag-retningen af delene 10 og 12 pâ lârbenskomponenten, og fordybninger-ne har tillige en sideværts krumning, der er noget mindre end de tilsvarende sidekrymninger pâ de condylare dele, sâ 20 at translation og rotation af lârbenskomponenten lettes.

Et forholdsvis stort k0l-lignende fastg0relsesfremspring 66 rager ned fra plateauet 60 og har slidser 68 i hver af sine sideflader samt i forfladen og bagfladen, som efter implanteringen optager cementlegemer og forankrer skinne-25 benskomponenten pâ sikker mâde til skinnefcenet. Pâ samme mâde modtager slidserne i plateauet 60's nederste flade cernent til en stærk og holdbar forbindelse.

Et fremspring 70 rager op fra platea.uet 60's midter- flade. Fremspringets forreste del 70a er afrundet og hælder 30 liât bagud, fig. 7. Dets bageste del 70b er i det væsent-lige plan og hælder ganske lidt bagover. Fremspringets top er afrundet.

Fagfolk ved, at protesens komponenter implanteres i lârbenet οσ i skinnebenet ved et kirurgisk indgreb, hvor 35 der foretages resektion af ben pa lârbenet ,og skinnebenet, og der udf0res huiler til modtagelse af fastg0relsesfrem-springene. Derefter implanteres komponenterne og fastg0res 0

DK 156538 B

9 pâ stærk og holdbar mêde til knoglerne ved hjælp af en ki-rurgisk cernent sâsom polymethylacrylat.

Den i det rekonstruerede knæimplanterede protese tillader i ait væsentligt fuld bevægelighed som ved det ana-5 tomiske knæ. I aile benets stillinger roterer yderfladerne pâ lârbenskornponentens condylare dele 10 og 12 i fordybnincr-erne 62 og 64 i skinnebenskomponenten, og dennes fremspring 70 rager op i den intercondylare reces i larbenskomponen-ten. Gennem hele benbevægelsesskalaen tillader protesen fri 10 normal rotation og latéral angulation. I dette yjemed lig- ger sidefladerne pâ skinnebenskomponentens fremspring i rin-ge afstand fra sidevæggene af den intercondylare reces i lârbenskomponenten, og den ringe konvergens 0verst pâ sidevæggene 70c og 70d pâ fremspringet 70 samt det latérale 15 mellemrum mellem fremspringet og recessens vægge muliqqPr latéral angulation, men samtidigt hindrer det forholdsvis smalle mellemrum·mellem fremsprinqet og recessen samt kon-vergensen ekstrem latéral annulation. Sidefladerne 70c og 70d konvergerer ogsâ fremefter for at muligq0re rotation.

20

Ved total strækning af benet, fig. 10, er der et lille mellemrum mellem fremspringets og recessens forreste flader, nâr lârbenskomponenten er helt nede i en udfyld- ende position af lârbenskornponentens condylare flader i skinnebenskomponentens condylare fordybninaer. En lille 25 forskydning bagud af lârbenskomponenten i forhold til skinnebenskomponenten vil imidlertid bringe fremspringets og recessens forreste flader i indgreb, hvorved yderligere bagudbevægelse af lârbenskomponenten i forhold til skinnebenskomponenten hindres. Sâledes hindres dislokation bagud af lârbenet i forhold til skinnebenet. Fremspringets hæld-ning fremefter i forhold til den lodrette er stprre end hældningen af recessens forreste del, og ved total strækning er det sâledes den nederste kant af recessons forreste 35 V'cg, der gâr i indgreb med fremspringets forreste del. En hvilken som helst kraft, som overf0res ved total og næsten total strækning af lârbenskomponenten og skinnebenskomponen- 0

10 DK 156538 B

ten, overf0res tæt ved skinnebenskomponentens plateau, og derfor er faren for, at skinnebenskomponenten ved total strækning underkastes en stor kraft i stor afstand fra pla-teauet og sâledes kommer til at virke soin en slags vægtstang, 5 langt mindre end ved hængseltype-proteser og visse andre former for proteser, der er udformet med det formai at give en knæledsprotese stor stabilitet. Ogsâ forskellen i hældning af fremspringet og recessens forreste flader muligg0r knæ-leddets overstrækning.

10 Ved de mindre benb0jninger, mellem fig. 10 og 11, er indgrebsmulighed mellem fremspringets og recessens for-reste flader stadig til stede, men aftager jo st0rre b0j-ningen bliver. Med andre ord vil protesen ved mindre b0jning-er stadig være i stand til at hindre baglæns forskydning 15 af lârbenet i forhold til skinnebenet pâ grund af indgreb mellem fremspringets og recessens forreste flader, og baglæns dislokation er naturligvis helt umulig undtagen ved en radikal og stærkt læderende séparation, 'ihvilket er meget u-sandsynligt og kun vil kunne ske ved en alvorlig ulykke.

20 i midteromrâdet for b0jning, fig. 11, er der mulighed for indgreb mellem fremspringets top og stedet mellem de forreste og bageste flader 46 og 48 pâ den intercondylare re-ces i lârbenskomponenten, men almindeligvis er normal for--til-bag translation af lârbenskomponenten mulig. Kun eks-25 treme bevægelser fremefter eller bagud hindres ved indgreb mellem fremspring og reces.

Nâr b0jningen nærmer sig total b0jning, fig. 12, nærmer den nederste del af lârbenskomponentens bageste re-cesvæg sig mere og mere den nederste bageste del af frem-30 springets bageste flade. Som f0lge heraf vil protesen mere og mere begrænse forskydning fremefter af lârbenskomponenten i forhold til skinnebenskomponenten, Med sandre: .ordv ^nâr benet nærmer sig total strækning, vil lârbenskomponentens forskydning fremefter - hvilket er muligt uden indgreb mel-35 lem fremspringets nederste bageste dele og recessen - blive mindre og mindre og ved st0rre b0jning vil protesen derfor yde stigende modstand mod lârbenets translation fremefter i forhold til skinnebenet og i aile tilfælde forhindre lârben-

Claims (3)

1. Knæledsprotese indbefattende en làrbenskomponent udformet til implantation pâ lârbenets condylus og bestâende af to latérale, i indbyrdes afstand beliggende condylare 5 dele, (10,12), der hver har en udvendig flade, som er bl0dt konvekst krummet i retning for-til-bag og i det væsentlige svarer til den latérale profil af lârbenets condylare flader, og hvis tværsnit i hele for-til-bagudstrækningen er blodt konvekst krummet, og en kasselignende intercondylar del 10 (40), som forbinder de condylare dele og afgrænser en inter condylar reces, der har med indbyrdes afstand beliggende sideflader (42,4.4). og en forreste flade (46) og en bageste flade (48), samt en skinnebenskomponent, der er udformet til implantation pâ skinnebensplateauet, og som indbefatter en 15 tallerkenlignende del (60), der i sin overste flade har to, i indbyrdes latéral afstand udformede fordybninger (62,-64) , der hver er indrettet til nestet modtagelse af en af de condylare dele (10,12) af lârbenskomponenten, samt et fremspring (70), som rager op fra plateauet og er indrettet 20 til modtagelse i lârbenskomponentens reces, hvorhos frem-springet (70) udviser latérale flader (70c,7Od) og en for-reste (70 a) og en bageste (70b) flade, kendeteg-n e t ved, at den indbyrdes position og udformning af frem-springets og recessens forreste flader (70a og 46) ved im-25 planteret protese er sâledes, at de forreste flader (70a,46) ved benets totale og næsten totale strækning og lârbenets tendens til dislokation bagud i forhold til skinnebenet gâr i indgreb med hinanden til forhindring af lârbenskomponentens dislokation bagud, og ved benets delvise bojning ligger i 30 afstand fra hinanden og tillader komponenternes forholdsvis frie for-til-bag-translation, men forhindrer overdrevne bevægelser fremefter og bagud, hvorefter positionen og ud-formningen af de bageste flader (70b,48) af den implanterede proteses fremspring og reces er sâledes, at de bageste flader 35 (70b,48) - nâr benet nærmer sig total strækning og lârbenet har tendens til dislokation fremefter - gâr i indgreb med

12 DK 156538 B hinanden for at forhindre lârbenskomponentens dislokation fremefter, og - nâr benet er delvis bdjet eller strakt-ligger i afstand fra hinanden og tillader komponenten i det væsentlige frie indbyrdes antero-retrograde translation, og 5 at fremspringets og recessens nabosideflader (70c,42;70d,44) divergerer foroven i forhold til skinnebenskomponentens plateau for at muliggdre i det væsentlige fri normal latéral angulation af benet i forhold til lâret.

2. Protese ifdlge krav 1, kendetegnet 10 ved, at fremspringets og recessens nabosidevægge (70c,42;- 70d,44) ved den samlede protese divergerer fortil for at tillade væsentlig fri normal rotation af benet i forhold til lâret.

3. Protese ifdlge krav 1, kendetegnet 15 ved, at sidevæggene (42,44) af lârbenskomponentens intercon- dylare reces er i det væsentlige plane og parallelle, samt at sidevæggene (70c, 70d) af skinnebenskomponentens fremspring foroven konvergerer fremefter for at muliggdre protesens rotation og latérale angulation.