DK156369B - Lageranlaeg bestaaende af en raekke af forskydelige lagerenheder. - Google Patents

Description

DK 156369 B

Opfindelsen angâr et lageranlæg med en række 1agerenheder, der kan forskydes i pækkens længderetning i to modsatte retninger, sâledes at der kan frembringes en passage mellem to vilkârlige nabolagerenheder, hvilke lagerenheder hver for sig har drivor-5 ganer til bevægelse af lagerenheden i den ene eller den anden retm'ng, ligesom der findes et antal manuelt betjenelige væl-gerkoblere, som styrer drivorganerne til udvælgelse af de for-skellige passager, og folerkoblere pâ begge sider af hver af 1 agerenhederne, ide't den enkelte folgekobler kan aktiveres af 10 en ti Igraensende lagerenhed, nâr den lagerenhed, hvorpà foler-kobleren er monteret, slutter op til den tilgrænsende lagerenhed .

Ved de kendte forskydelige arkivreolsystemer anvendes der mi-15 kroafbrydere, der bevirker, at de bevægelige reoler stopper, inden de steder ind i hinanden. Mikroafbryderne omfatter nogle udragende kontaktdele - jf. tysk offentliggorelsesskrift nr. 2.329.342 - der kan være til gene for f.eks. transportvogne, der skal fores ind imellem reolerne.

20

Ifolge opfindelsen er det anvist, hvorledes man undgâr disse udragende kontaktdele ved, at den enkelte folerkobler udgores af et fotocellearrangement, der er sâledes indrettet, at det ferst aktiveres i det ejeblik, hvor der er en forudbestemt af-25 stand imellem 1agerenhederne. Fotocellearrangementet udgeres fortrinsvis af et retningsbestemt lysudsendende organ pâ den ene lagerenhed, et lysreflekterende organ pâ en tilstedende lagerenhed og et retningsbestemt lysfolende organ pâ den fer-ste lagerenhed. Derved stopper 1agerenhederne i en forudbe-30 stemt afstand fra hinanden, uden at der af den grund skal anvendes udragende felere, som kunne være til hinder for passage af transportvogne mellem 1agerenhederne.

Opfindelsen skal nærmere forklares i det felgende under hen-35 visning til tegningen, hvor fig. 1 viser en lagerenhed, der kan forskydes i to modsatte retninger, 2

DK 156369 B

fig. 2 et fotocel1earrangement, monteret pà den nederste del af den forskydelige lagerenhed, fig. 3 nogle lyspaneler pâ 1agerenhederne og 5 fig. 4a og 4b de til lyspanelerne harende logiske kredsleb.

Ifalge opfindelsen er den enkelte lagerenhed af en række af lagerenheder, der kan forskydes i rækkens længderetning, ud-10 styret med en felerkobler i form af et f otocel 1 earrangement -se fig. 2- der bevirker, at en lagerenhed, der er i bevægel-se, standser i en vis afstand fra en stillestàende lagerenhed. Fotocellearrangementet omfatter en sender i form af en lys-kilde, der udsender infraradt lys. Det infrarade lys kan ved 15 en passende afstand imellem lagerenhederne reflekteres fra et spejl 3 pà en tilstadende lagerenhed og vil kunne modtages af en modtager pâ den farste lagerenhed, idet modtageren blot skal være anbragt hajere end senderen. Den retningsbestemte lysudsendelse tiIvejebringes ved hjælp af et foret rar 5 - se 20 fig. 2. Fremfaringen af den enkelte lagerenhed styres af en motor 1, der er monteret i den nederste del af 1 agerenheden. Lagerenheden er tilsluttet til lysnettet. I forbindelse med motoren 1 er der indrettet et ikke vist tachometer. I tilfælde af at lagerenheden mader en forhindring, vil tachometeret re-25 gistrere en hastighedsændring og bevirke, at motoren 1 standser, hvilket vil blive forklaret i det felgende. Til motoren 1 er der desuden tilsluttet en driftskondensator.

Det antages nu, at der er anbragt et antal lagerenheder efter 30 hinanden. Vi flytter nu den farste lagerenhed mod hajre. Dette bevirker, at der udsendes et startlys fra lyspanelet pâ den venstre side af lagerenheden (hvilket vil blive forklaret i det felgende), hvilket igen giver signal til den efterfalgende lagerenhed, som forskydes efter ca. 3 sek. osv. Nâr den farste 35 lagerenhed er standset, vil den efterfalgende lagerenhed pâ grund af fotocel1earrangementet pâ lagerenheden automatisk standse i en forudbestemt afstand fra den stillestàende lagerenhed (hvilket vil blive forklaret i det felgende). Nâr den 3

DK 156369 B

efterfalgende lagerenhed er standset, vil den næste lagerenhed 1 rækken standse i en forudbestemt afstand fra lagerenhed nr.

2 osv., sâledes at "vognene" i et "vogntog" standser efter-hânden.

5

Fig. 3 i11ustererer, hvorledes lyspanelerne pâ de enkelte vog-ne samvirker, medens fig. 4 viser de dertil harende logiske kredslab.

10 En stillestâende vogn, der skal forskydes, fâr nu tilfart lys via lysdioden SMI. Startsignalet fra lysmodtageren SMI fares til ben 1 og 3 af analoge afbrydere IC15. Lysmodtageren SMI udgares af en lysdiode. Signalet er f.eks. lys af en bestemt frekvens. Signalet fares via den averste analoge afbryder IC15 15 til en frekvens-spændingsomsætter IC7, der omsætter frekvensen til en spænding. Spændingen fares til en spændingskomparator XC13 for sammen1igning med en referencespænding pâ 4,7 V. Hvis spændingen er starre end 4,7 V, afgiver komparatoren IC13 et signal til en efterfalgende inverter IC17. Det i nverterede 20 signal aktiverer en efterfalgende flip-flop ICI. Samtidig fares signalet fra IC13 gennem en diode DI til en tidstager IC2. Tidstageren IC2 giver en tidsforsinkelse sâledes, at vognen ikke ksrer, far vi har fàet et signal fra en spærremodtager SM2. Nâr spærremodtageren SM2 modtager et signal, gâr ben 7 af 25 komparatoren IC13 over pâ 0 V. Derved er det ikke muligt at fare startsignaler til den respektive analoge afbryder IC15.

Ved aktivering af tidstageren IC2, aktiveres o§sâ den anden halvdel af flip-flop'en ICI via ben 11, og udgangen 13 gâr 30 h i g h. Udgangssignalet fares gennem to invertere IC18, der gi ver en mindre forsinkelse. Det forsinkede signal bevirker, at udgangen af en efterfalgende OG-port IC20 gâr high. Ben 2 af OG-porten IC20 màler pâ tidstageren IC2 og er low svarende til, at vognen ikke karer, sà længe tidstageren IC2 er aktiv 35 (200-300 msek). Den skal sâledes blot lige nâ at registrere lyset. Ved tilfarsel af et spærresignal fra modtageren SM2 gâr den igen tilbage til normalt niveau svarende til, at ben 2 gâr high, og vi havde jo et startsignal pâ ben 1 af IC20. Ben 3 af

DK 156369B

4 IC20 antager derefter værdien "1", og denne værdi fores til ben 5 af en efterfolgende IC20. Eftersom der ikke er noget spærresignal til reolenheden, er ben 6 af IC20 ogsà h i g h, hvorved en efterfolgende opstarttidstager IC5 aktiveres. Op-5 starttidstageren IC5 har en opstarttid pâ 2 sek. Signalet fra opstarttidstageren IC5 fores til IC19 og IC23 og trækker et korerelæ RL1 til transistoren Tl. Nâr opstarttidstageren IC5 er aktiv, trækker den ogsà en transistor T3 og et relæ RL3 for tilkobling af en ekstra kondensator.

10

Hvis vi onsker at kore den anden vej, dvs. mod venstre, sâ tilfores der et startlys til en modtager SM3, der derefter tilforer et signal til en frekvens-spændingsomsætter IC9. 1C9 afgiver en signalspænding til aktivering af flip-flop IC3, som 15 pâ sin side trækker et relæ RL2, der kan foretage en omskift-ning imellem motorviklingerne. Samtidigt aktiveres tidstageren IC2, som sâ indforer en spærring pâ nogle hundrede msek., sâ-ledes at der ikke sker noget, og den aktiverer ogsâ flip-floppen ICI.

20

Ben 13 gâr high, og det hele gentages. Nâr IC3 aktiveres ved korsel mod venstre, vil en analog afbryder IC15 (ben 3 og 4), bytte om pâ modtagerne, sâledes at modtageren, der for var startmodtager ved korsel mod hojre, nu anvendes som spærremod-25 tager, dvs. til modtagelse af det signal, der eventuelt kommer ind pâ modtageren SMI. I stedet for at gâ gennem ben 1 og 2 af IC15, fores signalet igennem ben 3 og 4 og ind pâ IC8, som er en spærremodtager eller en frekvens-spændingsomsætter, og igennem komparatoren og ud til IC20. Ved tiIstedeværelse af 30 spærresignal er ben 6 af IC20 low, og hvis der ikke er et spærresignal, er ben 6 high.

SM4 og SM5 er stopmodtagere i henholdsvis den ene og den anden side.

35 T4 er en optisk læsegaffel, der sidder ved en tachometerskive, der er udstyret med huiler. Oen omfatter en emitterende infra-rod diode og en modtager. Signalet fra læsegaffelen T4 fores 5

DK 156369 B

til en frekvens-spændingsomsætter IC11, der omsætter frekven-sen til en spænding. Med nogle potentiomètre pl og p2 ind-stilles niveauet for stoppet.

5 Læsegaffelen T4 aftaster hullerne i tachometerskiven. Denne skive roterer normalt med et omlobstal pâ ca. 1450 o/min., hvilket frembringer en bestemt frekvens, nâr motoren 1 er i drift. Denne frekvens fores til en frekvens-spændingsomsætter IC11, der afgiver en spænding til en komparator IC14. Ved po-10 tentiometrene pl og p2 indstilles den hastighedsreduktion, ved hvilken der slâs fra. Nâr der har været et startsignal, og op-starttidstageren IC5 har udsendt et signal til korerelæet RL3, sâ svarer dette til en tvungen opstart, der varer i ca. 2 sek. Efter udlobet af de to sek. kommer der et signal fra IC17, og 15 dette signal fores gennem IC19 og OG-porten IC23, som sà hol-der transistoren Tl aktiveret og korerelæet RL1 trukket. I tilfælde af, at der sker en hastighedsreduktion, eksempelvis i tilfælde af, at lagerenheden moder en forhindring, sâ ændres frekvensen, og spændingen pâ IC11 ben 7 reduceres. Nâr hastig-20 heden er blevet mindre end en forudbestemt værdi, medforer dette, at IC14 skifter og aktiverer flip-flop’en IC3 via en diode D3. IC3 ben 11 tilforer en spænding pâ 0 V til ben 6 af IC23, og nâr en af disse indgange er 0 V, sà er udgangen ogsâ 0 V svarende til, at udgangen fores til ben 13 af IC23 og 25 bliver 0. Oerved gâr ogsâ Tl ned pâ 0 og slukker. I samme oje-blik en nodstop flip-flop IC3 modtager en modtageimpuls fra IC 14, bliver den 1i g med 0, og koreenheden stopper. Det er flip-flop'en IC3, der bliver aktiveret, og dennés udgang, som normalt er "1", skifter til ”0" og forer dette signalniveau til 30 OG-porten IC23. IC12 under IC17 er en osci11atorkreds til modulation af det udsendte signal. Nâr startlyset til en af de andre vogne tændes, sà sker det med en bestemt frekvens for derigennem at udelukke uvedkommende signaler.

35 De lysudsendende organer 11-15 udgor lyspanelet i henholdsvis venstre og hojre side af en vogn. L1 tænder, nâr vognen korer mod hojre. L3 tænder, nâr vognen korer mod venstre. L2 er ind-rettet til at udsende et spærrelys, nâr der tilfores lys fra

DK 156369 B

s en vogn. L2 aktiveres ikke, nâr man korer mod hajre og til dette formâl trykker manuelt pâ startknappen. Det er der hel-1er ikke behov for. Det er kun, hvis f.eks. modtageren SMI fàr tilfort lys. L2 lyser kun, nâr der er taie om et fjernbetjent 5 signal. L3 tændes, nâr der skaï kores mod venstre, og i sâ fald anvendes L1 som spærrelys - jf. ben 3, 4 og 5 af den ana-loge afbryder IC15, som kan skifte imellem modtageren SM2 og modtageren SMI, sàledes at man ved korsel mod venstre anvender SMI som spærremodtager i stedet for L4 og SM5, der er stopmod-10 tager, nâr det fra tachometeret afledede signal er ”1", og vognen korer til den rigtige side.

Det startes kun, nâr vognen karer mod venstre. L5 og SMS er stopmodtager, nâr vognen korer mod venstre, og stopmodtageren 15 aktiveres ogsâ, nâr tachometersignalet er til stede.

Loqikkredse i forbindelse med L1-L5.

IC21 er udelukkende modulationskredse, ved hvilke frekvensen 20 fra oscillatoren tilfores. Hvis f.eks. L1 fâr besked om, at den skaï lyse, sâ tændes og slukkes osci11atorlyset med en frekvens bestemt af IC21. L1 kan kun lyse, hvis IC6 ben 1 el-1er ICI ben 1 er aktiveret, eksempelvis hvis der har været en manuel start. L1 kan lyse, hvis vognen skaï kore mod hojre.

25 Ved korsel mod venstre anvendes SMI og L1 som spærrekreds. Det essentielle er, at lyset moduleres med en bestemt frekvens, eftersom hele den yderste sektion ud mod L1-L5 udelukkende anvendes til at tænde og slukke lyset med denne frekvens.

30 Den næste række af OG-porte anvendes til at angive, hvornâr (under hvilke omstændigheder) de mà lyse. Det kan f.eks. ikke hjælpe noget, hvis man under en korsel mod hojre tænder Ll, sâledes at 13 ogsâ lyser bagud. Ligeledes mà L2 ikke lyse, hvis der trykkes pâ manuel start, og vognen skal kore mod 35 hojre. Der er i sâ fald ikke behov for, at den lyser bagud, eftersom vognen skal blive holdende.

Claims (3)

1. Lageranlæg med en række 1agerenheder, der kan forskydes i 5 rækkens længderetning i to modsatte retninger, sâledes at der frembringes en passage imellem to vilkârlige nabolagerenheder, hvilke lagerenheder hver for sig har drivorganer til bevægelse af lagerenheden i den ene eller den anden retning, ligesom der findes et antal manuelt betjenelige vælgerkoblere, som styrer 10 drivorganerne til udvælgelse af de forskellige passager, og felerkoblere pâ begge sider af hver af 1agerenhederne, idet den enkelte felerkobler kan aktiveres af en tilgrænsende la-gerenhed, nâr den lagerenhed, hvorpà folerfelerkobleren er monteret, slutter op til den tilstedende lagerenhed, k e n -15 detegnet ved, at den enkelte folerkobler udgeres af et fotocel1earrangement, der er sâledes indrettet, at det aktiveres i det ejeblik, hvor der er en forudbestemt afstand iroel-lem lagerenhederne.

2. Lageranlæg ifolge krav l, kendetegnet ved, at fotocellearrangementet udgores af et retningsbestemt lysudsen-dende organ pâ den ene lagerenhed, et reflekterende organ pà en tilstedende lagerenhed og et retningsbestemt lysfelende organ pâ den ferste lagerenhed. 25

3. Lageranlæg ifelge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at der ved en igangsætning af en lagerenhed udsendes et startlys pâ den ene side af lagerenheden, hvilket startlys giver anledning til, at den efterfolgende lagerenhed, der har 30 modtaget startinformationen, returnerer et kvitteringssignal til afsenderen (den lagerenhed, der enskes igangsat) om at blive stand-by, indtil stand-by lyset slukkes. 35