DK156258B - Kilerem - Google Patents

Description

1 DK 156258 B

Opfindelsen angâr en kilerem af den i kravets indledning angivne art.

De fleste for tiden anvendte endelose drivremme med trapezformet tværsnit - de sâkaldte kileremme - har en belastningsbærende del, der er anbragt nærmere til den længste parallelle side i det trapez-formede tværsnit, fordi denne anbringelse i mange henseender har vist sig at være fordelagtig. Imidlertid er det ikke til at undgâ, at mange af disse for tiden anvendte kileremme er forholdsvis kost-bare, da der fremkommer et betydeligt spild, nâr sâdanne kileremme udskæres fra det sædvanlige cylindriske emneror, som kan fremstil-les pâ flere kendte mâder.

Med henblik pâ at nedsætte prisen pâ kileremme ved at formindske

2 DK 156258 B

spildet er det tidligere blevet foreslâet at udskære det cylindri-ske emneror pâ hvad der ofte er blevet kaldt en "balanceret" mâde. Eksempler berpâ kendes fra USA-patent skrif terne nr.1.432.973, 1.924.355, 2.153.966 og 2.661.045.

Det er ogsâ almindeligt kendt at fremstille drivremme med i boved-sagen. trapezformet tværsnit, bvor en belastningsbærende del eller den sâkaldte neutrale akses zone er anbragt midt i drivremmen, sâ-ledes som det f.eks. fremgâr af to af de ovennævnte USA-patentskrif-ter, nemlig nr.1.924.355 og 2.661.045. I patentskriftet nr.2.661.045 omtales det yderligere, at der pâ bver side af trækspændingsorganet er anbragt mindst ét tekstilarmeringslag med henblik pâ at opnâ boje tryk- og trækspændingsmoduler i drivremmens tværretning. Imid-lertid er det forboldsvis kostbart at fremstille drivremme af den type, der er omtalt i disse f.o patentskrifter.

En kilerem, som i ait væsentligt udnytter de fra de ovennævnte pa-tentskrifter kendte træk ved den tidligere teknik, er omtalt i USA-patentskrift nr.3.869.933, og det angives beri, at denne drivrem ogsâ kan omfatte fiberarmeret elastomert materiale, sâledes som det er omtalt i USA-patentskrift nr.3.416.383. Imidlertid understreges det i forbindelse med fig.5 i USA-patentskrift nr.3.869.933, at en drivrem, bvor den belastningsbærende del er anbragt i midten, og som er udformet med fiberarmeret materiale og strækbare tekstillag til at udgore yder- og inderfladerne, taber sin tværgâende stiviied og "bænger ned". I overensstemmelse bermed er det i patentskrift nr.3·869.933 kraftigt understreget, at der skal anvendes sâkaldte tekstilarmeringslag med heje tryk- og trækspædningsmoduler for at give drivremmen stivbed i tværretningen. Imidlertid er det almindeligt kendt, at en anvendelse af tekstilarmeringslag pâ den mâde, der er omtalt i det sidstnævnte patentskrift, medforer kraftigt ud-talte forskydningsplaner, som medferer, at en sâdan drivrem vil "flage opu eller spaltes efter at bave været i drift i forboldsvis kort tid, I aile tilfælde bliver en kilerem altid mere kostbar at fremstille, dersom den skal omfatte et stort antal forskellige lag, bver med sin særlige fnnktion.

I den senere tid bar automobilindustrien vist en betydelig interesse

5 DK 156258 B

for kilerennne, der er blevet udskâret pâ en "balanceret" mâde, og bvori den belastningsbærende del er anbragt i midten af remmen, alene pâ grand af den besparelsesmuligbed, som ligger i den for-mindskelse af spildet i forbold til, bvad der gælder for tidligere kendte remme. Iraidlertid er det et problam at fremstille en sâdan kilerem, som er udskâret pâ "balanceret" mâde og med den neutrale akse be-liggende i midten, pâ den billigst mulige mâde, samtidig med at det skal opnâs, at drivremmen er pâlidelig i drift med boj bastig-bed over et stort antal smâ remskiver af f.eks. den type, der anvendes til bjælpeudstyret pâ en automobilmotor, og at den bar en lang driftslevetid.

Det er derfor et formai med nærværende opfindelse at tilvejebringe en kilerem, der er udskâret pâ "balanceret" mâde og bar den belast-ningsbærende del eller neutrale akses zone beliggende i midten, som er enkel og okonomisk, og som udviser en langsgâende bojeligbed med henblik pâ anvendelse med smâ remskiver, idet drivremmen alligevel skal bave en tilstrækkelig tværgâende stivbed, til at den kan an-vendes under de for en bestemt drivremstorrelse normale belast-ningsbetingelser.

Disse formâl opnâs ved en drivrem med de i kravets kendetegnende del angivne ejendommeligheder.

Opfindelsen skal i det folgende forklares nærmere under benvisning til de pâ tegningen viste udforelseseksempler pâ kileremme ifolge opfindelsen og disses fremstilling og afprovning, idet fig.l i perspektiv viser et remtræk med en endelos drivrem ifolge opfindelsen, sâledes som denne kan tænkes anvendt pâ en automobilmotor, fig.2 i storre mâlestok et tværsnit gennem den i fig.l viste drivrem, fig,3 i perspektiv, bvorledes en bæredorn, bvorpâ der er anbragt et drivrememnerar, anvendes til at fremstille et antal drivremme ifolge opfindelsen ved bjælp af en skæreindretning, som ud-skærer drivremmene fra emneroret, fig.4 er et perspektivisk delbillede, der viser et typisk fiber- armeret lag og et typisk tekstillag, sâledes som de anvendes

4 DK 156258 B

bâde i trækspændingsdelen og i trykspændingsdelen i en driv-rem ifolge opfindelsen, fig. 5 er et delsnit, lagt i længderetningen gennem det i fig, 3 vi-ste emner0r, fig..6 er et delsnit efter linien 6-6 i fig. 2, fig.7 og 8 pâ samme mâde som fig.2 viser to yderligere udforelses-eksempler pâ drivremme ifolge opfindelsen, og fig.9 er en grafisk fremstilling med kurver, der viser, at driv- remme ifolge opfindelsen kan drives sammen med tilknyttede pro-veremskiver med bastigheder, som er forlioldsiiiæssigt ho jere, end hvad der gælder for tilsvarende drivremme af tidligere foreslâede udformninger med den neutrale akse uden for midten og med den samme topbredde.

Fig. 1 viser en automobilmotor 20 med et remtræk 21, hvori der an-vendes en endelos drivrem 22 ifolge opfindelsen, hvilken drivrem 22 samvirker med en drivende remskive 23 og et antal drevne remskiver 24,25,26 og 27, De drevne skiver 24-27 er pâ passende mâde drivfor-bundet med de sædvanlige aggregater eller tgælpeudstyr i automobi-let, sâledes som det er almindeligt kendt pâ dette omrâde af tek-nikken. I det eksempelvis viste remtræk 21 er der anvendt en rem-strammer 30 for at meddele drivremmen 22 en styret trækspænding, medens den bevæger sig i sin endelose bane omkring de pâgældende drivende og drevne remskiver; drivremmen 22 kan imidlertid efter onske anvendes med eller uden en remstrammer.

Drivremmen 22 er af den sædvanlige endelose type, bvis længdedimen-sion i det væsentlige udgores af den endelose rems udfoldede læng-de, og dens tværsnit er trapezformet pâ etkvert sted langs med dens længde.De forskellige dele af drivremmen 22 bestâr i kovedsagen af elastomert materiale. Drivremmen 22 afgrænses af et par over for hinanden og med indbyrdes afstand beliggende flader, nemlig en yder-flade 31 og en inderflade 32, idet betegnelsen "yderflade" refererer til den kendsgerning, at den bredeste side af drivremmens trapezfor-mede tværsnit i reglen vender radiait udad i forhold til den pâgældende remskive.

Som det fremgâr af fig,2, bar drivremmen 22 en belastningsbærende del 33, som er anbragt midtvejs mellem yderfladen 31 og inderfladen 32. Da den belastningsbærende del i en drivrem med trapezformet

5 DK 156258 B

tværsnit ofte omtales som remmens "neutrale akse", har anbringelsen af den belastningsbærende del midtvejs mellem fladerne 31 og 32 fort til, at drivremmen 22 populært omtales som en "drivrem med den neutrale akse i midten".

Drivremmen 22 har ogsâ en trækspændingsdel 34- bestâende af et an-tal lag, som i det viste eksempel omfatter et imod den belastnings-bærende del 33 anbragt fiberarmeret lag 35? og et antal af tre teks-tillag 36,37 og 38, hvoraf sidstnævnte ligger længst fra den bêlas tningsbærende del 33,og hvis ene overflade i det folgende skal omtales som en yderflade, og som udgor drivremmens yderflade 31«

De evrige to tekstillag 36 og 37 i trækspændingsdelen 34- or sâledes anbragt,at laget 36 slutter sig til det fiberarmerede lag 35, teks-tillaget 37 slutter sig til laget 36, og det yderste lag 38 slutter sig til laget 37«

Drivremmen 22 omfatter tillige en trykspændingsdel 41, der omfatter et antal lag, herunder et fiberarmeret lag 42 samt et antal af tre tekstillag 43,44 og 45? kvoraf sidstnævnte ligger længst fra den be-lastningsbærende del 33 og har en udadvendende overflade, som ùdgor drivremmen 22's inderflade 32. Tekstillaget 43 er anbragt tæt op ad det fiberarmerede lag 42, efterfulgt af tekstillaget 44, som slutter sig til laget 43, og det yderste lag 45, som slutter sig til tekstillaget 44.

I de to fiberarmerede lag 35 og 42 er der indlejret'.et stort antal tilfældigt rettede fibre, hvoraf enkelte som repræsentanter for de evrige er betegnet med det samme henvisningstal 46. Fibrene 46 til-lader den samlede drivrem 22 at hâve en langsgâende b0jelighed,mens den bevæger sig gennem sin endelose bane, men giver alligevel remmen en tværgâende stivhed, dvs. en stivhed, der er rettet pâ tværs af eller vinkelret pâ det trapezformede tværsnits parallelle sider, sâledes, at nâr drivremmen 22 belastes pâ tværs som antydet med pile 47 i fig.2, forhindres remmen i at krumme sig indad, dvs, at yderfladen 31 forhindres i at antage en udad konkav form som vist i fig.2.

Fibrene 46 er tilfældigt anbragt i et i hovedsagen uendeligt antal planer, idet drivremmen 22's fiberarmerede lag 35?42 ved en sâdan anbringelse af fibrene i ait væsentligt vil være fri for udtalte

s DK 156258B

forskydningsplaner parallelt med den belastningsbærende del 33*

Ved forsog bar det vist sig, at nâr armerede lag indeholdende for-skellige vævede tekstilstoffer, nemlig de sâkaldte dæklærredsteks-tiler (dæk = automobildæk) og lignende, anbringes tæt op ad og parallelt med den belastningsbærende del med den neutrale akse i mid-ten, er sâdanne armerede lag tilbogelige til at udvise forskydningsplaner eller forskydningsomrâder, der ligger parallelt med den belastningsbærende del (nâr remmen ses i tværsnit), idet en sâdan drivrem er tilbojelig til at flække eller blive trukket i stykker ved sâdanne forskydningsplaner,

Drivremmen 22 omfatter ikke alene de fiberarmerede lag 35 og 42, som er fri for f orskydningsplaner, men ogsâ tekstillagene 36-38 og 43-4-5 5 som ligger i en betydelig afstand fra den belastningsbærende del 33, men som alligevel giver drivremmen 22 en vis tværgâende stivbed. Sâledes samvirker tekstillagene 36-38 og 43-45 med de fiberarmerede lag 35 og 42 til at for0ge drivremmens tværgâende stiv-bed og til at sikre, ^at drivremmen samvirker pâ tilfredsstillende mâde med de pâgældende remskiver, idet drivremmen kerer uden at an-tage skâl- eller rendeform. Ikke desto mindre samvirker aile de nævnte lag til at sikre, at drivremmen 22 kan arbejde med den optimale langsgâende bojeligbed.

Som nævnt ovenfor er der i bvert af de fiberarmerede lag 35 og 42 indlejret et antal tilfældigt rettede fibre 46, og bvert lag 35 og 42 bestâr af en elastomer blanding, som i det viste eksempel udgores af en gummiblanding 48, der tgener som bæremasse for fibrene 46. IPibrene kan bestâ af et bvilket som belst egnet materiale og udg0-res fortrinsvis af ikke-metalliske, organiske fibre, bver med en diameter fra 0,025 til 1,26 mm og en længde pâ fra 0,025 mm til flere cm. Det vil kunne indses, at storrelsen (diameteren og længden) af fibrene i en drivrem stort set afbænger af storrelsen af den endelose drivrem, der fremstilles irnder anvendelse af sâdanae fibre, samt af drivremmens anvendelse, Svarende bertil anvendes der i drivremme med en yderfladebredde af st0rrelsesordenen 6 mm mindre fibre, medens der i drivremme med en yderfladebredde af stor-relsesordenen 10-15 cm anvendes st0rre fibre. Det bemærkes, at en drivrem ifolge opfindelsen kan fremstilles i en bvilken som belst passende storrelse, berunder med yderfladebredder fra 6 mm til 15 cm.

7 DK 156258 B

Fibrene 46 kan fremstilles af et bvilket som lielst egnet organisk materiale, herunder - men ikke begrænset til - nylon, bomuld, polyester og rayon. Fibrene 46 kan yderligere bestâ af blandinger af disse materialer,

Hvert af tekstillagene 36,57 og 38 i trækspændingsdelen og 43,44 og 45 i trykspændingsdelen bar en tværgâende stivbed, som er storre end lagets langsgâende stivbed, Svarende bertil udviser bvert af disse lag 36-38 og 43-45 en langsgâende bojeligfred, som tillader drivremmen 22, hvori der er anvendt sâdarme tekstillag, at blive bojet med ringe kraft over remskiver eller trisser, berunder sâdanne med smâ diamètre, men alligevel bar drivremmen 22 en tilstrækkelig tværgâende stivbed til, at den forbindres i at antage skâl- eller rendeform som omtalt ovenfor, Nærmere betegnet udviser bvert tekstillag 36-38 og 43-45 en stivtLed pâ tværs af remmens længderetning, som er mellem 105 og 172 % storre end stivbeden langs med denne længderetning,For de fleste anvendelser til automobilformâl udviser den optimale udformning af drivremmen en tværgâende stivbed, som er ca. 125% storre end den langsgâende stivbed.

Der benvises nu til fig.4, der viser tekstillaget 36, som er typisk for tekstillagene 36-38 og 43-45. Det tekstilstof, der anvendes i disse lag, er almindeligt kendt og er omtalt i USA-patentskrift nr. 3.478.613.

Tekstillaget 36 bar kædetrâde 50 og skudtrâde 51» som danner en vin-kel 52 mellem 95° og 155° med binanden. Hver kæde- og skudtrâd 50 benboldsvis 51 danner en lige stor vinkel, nemlig balvdelen af vinklen 52, med et langsgâende midterplan, der star vinkelret pâ drivremmen 22's parallelle yder- og inderflader, hvilket plan for overskuelighedens skyld i fig.4 kun er antydet med en stiplet linie 53 pâ det sted, bvor det skærer yderfladen 31.

For at sikre, at drivremmen ikke vil være tilfcojelig til at flække eller spaltes pâ grund af, at tekstillagene 36-38 og 43-45 ligger for tæt ved den i midten beliggende belastningsbærende del 33» froides disse tekstillag - som det vil kunne ses af tegningen - i god afstand fra en sâdan belastningsbærende del eller midterstillet neutral akse. Det frar vist sig, at dersom begge de to inderste tekstillag 36 og 43 anbringes sâledes, at disse lags inderflader 55

8 DK 156258 B

henboldsvis 56 ligger med en afstand pâ mindst 25% af remmens balve tykkelse fra et midterplan - antydet ved en stiplet Unie 57 - som halverer den belastningsbærende del, er der ingen risiko for, at remmen flækker eller spaltes ved de omrâder eller planer, som dan-nes af inderfladerne 55 og 56. Sâledes udviser drivremmen 22 ingen tilbogeligbed til at flække eller spaltes, men udviser ikke desto mindre aile de fordele, som skyldes remmens midterstillede neutrale akse.

De fiberarmerede lag 35 og 42, bvori de enkelte fibre 46 er tilfæl-digt anbragt i et uendeligt antal planer og punkter, samvirker med tekstillagene til at give drivremmen 22 den fornodne tværgâende stivlied. Som det vil kunne ses af fig.4, er de enkelte fibre 46 anbragt i bovedsagen vinkelret pâ remmens længderetning; det vil imidlertid kunne indses, at fibrene 46 efter onske kan anbringes i andre vinkler for derved yderligere at pâvirke drivremmen 22’s stiv-bed i tværretningen.

Samtlige bestanddele i den endelose drivrem 22 er nu blevet beskre-vet i detalger med undtagelsen af den belastningsbærende del 33» som nu skal omtales nærmere. Den belastningsbærende del 33 kan være fremstillet af hvilket som belst egnet materiale eller flere sâdan-ne og kan f.eks. omfatte en skrueviklet belastningsbærende snor 60, som er indlejret i en gummilignende elastomer bæremasse 61, f.eks, af neopren-gummi, sâledes at der er dannet en pude pâ modsatte sider af og hele vejen omkring snoren 60. Snoren 60 er viklet pâ en sâdan mâde, at en linie gennem vindingernes midtpunkter i et bvilket som belst tværsnit i bovedsagen falder sammen med linien 57 og ligger midtvegs mellem drivremmen 22's yder- og inderflader 31 benboldsvis 32. Den skrueviklede belastningsbærende snor 60 kan bestâ af et bvilket som belst egnet materiale, der kendes indenfor faget, og svaren-de hertil kan den elastomere bæremasse eller pude 61 bestâ af et bvilket som belst egnet materiale, som er foreneligt med snoren 60. Bæremassen 61 bestâr tillige af et materiale, der er foreneligt med materialerne i lagene 35 og 42, sâledes at der dannes en sej og mod-standsdygtig forbindelse berimellem.

Drivremmen 22 fremstilles ud fra et emner0r, der som belbed er be-

9 DK 156258 B

tegnet med 62 i fig.J, og som fremstilles under anvendelse af en drejelig bæredorn 63 og med en hvilken som helst passende, kendt teknik. Emneroret 62 og bæredornen 63 kan understottes og drejes pâ kendt mâde for at gore det muligt at udskære et antal drivremme 22 fra emneroret 62. Til dette formâl anvendes en skssreindretning 64.

Skæreindretningen 64 kan være af en hvilken som helst egnet type, som kan bevæges ind i og ud af indgreb med emneroret 62. I det vi-ste eksempel omfatter skæreindretningen 64 en cirkelrund knivskive 65 ? som dre g es af en passende drivanordning 66, medens bæredornen 63 roterer. Knivskiven 65 er vist i skærende indgreb med emneroret 62, svarende til kendt teknik pâ dette omrâde.

Skæreindretningen 64 anvendes til at udfore et antal sâkaldte ba-lancerede snit fordelt over emneroret 62*s længde, og af disse snit er der i fig.5 vist nogle fâ, som bar det samme henvisningstal 67. Disse snit 67 er fordelt med passende hældning og indbyrdes afstande langs med emneroret 62, sâledes at dette kan udskæres i et antal drivremme 22. uden spild eller materialetab. Snittene 67 afgrænser drivremme 22 med trapezformet tværsnit, som bver har et par ikke-parallelle trævlekantsider 68, og det vil kunne indses, at nâr hver-anden drivrem vendes ind-til-ud, vil disse vendte drivremme være identiske i udformning med de ovrige drivremme langs med eWneroret.

Yderligere udforelseseksempler pâ drivremme ifolge opfindelsen er vist i fig.7 og 8. De i fig.7 og 8 viste drivremme er ndformet pâ lignende mâde som drivremmen 22, hvorfor de vil blive betegnet med henvisningsbetegnelserne 22Â henholdsvis 22B. Eepræsentâtive dele af de enkelte drivremme, der er udformet pâ lignende mâde som til-svarende dele i drivremmen 22, vil i fi‘g.7 og 8 blive betegnet med de samme henvisningstal som i drivremmen 22 (nanset, hvorvidt de pâgældende dele er nævnt i beskrivelsen eller e<j) efterfulgt af en tilhorende bogstavbetegnelse, enten A eller B, og disse dele vil derfor ikke blive omtalt nærmere pâ ny, Eun de bestanddele af driv-remmene 22A og 22B, som adskiller sig fra tilsvarende dele i driv-remmen 22, vil blive betegnet med et nyt henvisningstal efterfulgt af den tilhorende bogstavbetegnelse og vil blive detaljeret beskre-vet.

10 DK 1562S8B

Den eneste forskel mellem drivremmen 22A og drivremmen 22 bestâr i, at trækspændingsdelen 34A og trykspændingsdelene 41A i drivremmen 22A, i stedet for at omfatte et antal tekstillag, omfatter et enkelt tekstillag 7OA i trækspændingsdelen 34.A og et enkelt tekstillag 7lA i trykspændingsdelen 41 A, Tekstillagene 70A og 71A er udformet pâ i kovedsagen samme mâde som de tidligere omtalte tekstillag 36-38 og 43-45. I overensstemmelse kermed udgeres yderfladen 31A pâ driv-remmen 22A af yderfladen pâ det enkelte tekstillag 70A, medens drivremmens inderflade 32A ud‘g0res af yderfladen pâ tekstillaget 71A.

Pâ lignende mâde kar tekstillagene 70A og 71A kver sin inderflade 55A kenkoldsvis 56A. Hver af disse inderflader 55A og 56A ligger i en af stand fra midterlinien 57A i den kelastningsbærende del 33A pâ mindst 25% af drivremmens kalve tykkelse.

Den i fig.8 viste drivrem 22B kar en trækspændingsdel 34B, en be-lastningsbærende del 35e samt en trykspændingsde1 41B. Trækspændingsdelen 34B og trykspændingsdelen 41B omfatter kver to tekstillag, nemlig som betegnet med 72B og 73B kenkoldsvis 74-B og 75B. I dette tilfælde udgor tekstillaget 73B's yderflade yderfladen J1B pâ drivremmen 22B, medens dennes inderflade 32B udgores af yderfladen pâ tekstillaget 75B. Pâ lignende mâde som omtalt ovenfor kar det in-derste tekstillag 72B i trækspændingsdelen 34-B en inderflade 55B, og det inderste tekstillag 74-B i trykspændings del en 41B kar en inderflade 56B, idet inderfladerne 55B og 56B ligger i en afstand fra mid-terplanet eller midterlinien 57B, som kalverer den belastningsbæren-de del 33B5 pâ mindst 25% af drivremmens kalve tykkelse.

De enkelte drivremme 22,22A og 22B kan kave en kvilken som kelst passende storrelse med en topbredde pâ fra 6 mm til 15 cm. I det fol-gende angives detaljerede dimensioner for et eksempel pâ en drivrem 22,22A eller 22B til en typisk anvendelse i et motorkoretog som vist i fig.l:

Denne drivrems topbredde 76, jfr. fig.2, andrager 10,72 mm ± 0,81 mm. Yinklen mellem det trapezformede tværsnits ikke-parallelle sider andrager 36° ± 2°, Drivremmens tykkelse, mâlt som den perpendikulæ-re afstand mellem det trapezformede tværsnits parallelle sider, andrager 7?14 mm · +0,38 mm/-0,81 mm, Den samlede tykkelse af den bêlas tningsbærende del 33j33A eller 33B or stort set af storrelses-ordenen 1 mm, medens tykkelsen af hver af de tilknyttede fiber-

11 DK 156258B

armerede lag stort set er af storrelsesordenen 1 mm, mens tyk-kelsen af hvert af de tilknyttede tekstillag ligeledes er af stor-relsesordenen 1 mm. Tykkelserne af de fiberarmerede lag, som slutter sig til den belastningsbærende del, samt tykkelserne af kvert tekstillag vælges med benblik pâ at opnâ den onskede tykkelse af lie le drivremmen for den'pâgældende anvendelse, under forudsæt-ning af, at det inderste tekstillag, uanset hvorvidt det indgâr i en drivrem med et, to, tre eller flere tekstillag i sine træk-og trykspændingsdele, ligger i en afstand pâ mindst 25% af driv-remmens halve tykkelse fra et midterplan, som balverer den belast-ningsbærende del, med benblik pâ at forhindre flækning eller spalt-ning som omtalt ovenfor,

Antallet af tekstillag i træk- og trykspændingsdelene kan foroges til mere end tre for visse anvendelser under forudsætning af, at de ovrige dimensionsparametre, som angivet ovenfor, er blevet op-fyldt. Som det er almindeligt kendt indenfor denne teknik, vil stor-relsen af friktionen samt den lethed, hvormed drivremmen lober ind pâ og ud fra de enkelte remskiver, med en drivrem med trævlekânt-sider i liovedsagen afbænge af antallet af tekstillag.

En drivrem ifolge opfindelsen med midterstillet neutral akse vil -uanset, hvorvidt den er udformet som de viste eksempler pâ drivrem-me 22,22A eller 22B, eller pâ anden mâde med mere end tre tekstillag i hver af træk- og trykspændingsdelene - udover at kunne frem-stilles pâ en okonomisk mâde af forholdsvis billige materialer, yderligere udvise en stor bojningsudlioldenlied (am. : flex life"). Drivremmen ifolge opfindelsen udviser en meget stor bojningsudhol-denhed, selv nâr den bojes bagud, fordi anbringelsen af den neutrale akse pâ midten medforer, at de ved bojningerne opstâende spændinger i drivremmen bliver sâ smâ som muligt.·

Yed anvendelser med h0je bastiglieder er drivremmen ifolge opfindelsen bedre end drivremme, hvori den normale neutrale akse er belig-gende uden for midten eller tæt op ad den længste parallelle side i det trapezformede tværsnit. Eor at belyse denne egenskab viser fig, 9 et antal kurver for forskellige drivremme, der er blevet afprovet pâ et par remskiver i form af en drivende remskive 77 med en diametei pâ 20,0 cm og en dreven remskive 78 med en diameter pâ 6,7 cm. I den grafiske fremstilling i fig.9 er der langs med ordinaten afsat vær-

!2 DK 156258 B

pr.minut, medens der langs med abscissen er afsat værdier for den procentvise sandsynligked for, at remmen springer af,

Eurven 80 repræsenterer en drivrem ifolge opfindelsen med en top-bredde pâ 10,72 mm og viser, at remmen var tilbojelig til at springe ! af fra remskiverne ved en medianhastiglied pâ 894-2 o/min, Eurven 81 j svarer til en normal tre-lags kilerem af standardndformning med den samme topbredde pâ 10,72 mm, og denne rem var tilb0jelig til at springe af ved en gennemsnitshastighed pâ 7800 o/min. Eurven 82 repræsenterer en yderligere 10,72 mm kilerem af "heavy dutyn-typen, og denne drivrem var tilbojelig til at springe af ved en gennem-snitshastighed pâ 7471 o/min. Eurven 83 repræsenterer en yderligere drivrem af "heavy duty''-typen med en topbredde pâ 10,72 mm og ud-styret med bandage (am: wrapped), og denne drivrem var tilbojelig til at springe af ved en gennemsnitsbastiglied pâ 6769 o/min. Det fremgâr sâledes, at drivremmen if0lge opfindelsen med midterstillet neutral akse ndviser en overlegen stabilitet under drift ved h0j bastigbed sarnmen med tilhorende remskiver.

Claims (1)

1. DK 156258 B Kilerem af i hovedsagen elastomert materiale, sâsom gummi og omfattende en træk- og en trykdel, som begge er forsynet med et afstivningslag og et ydre overfladelag af tekstilvæv, og hvor remmen omfatter et mellem træk- og trykdelene og n0jagtigt midt imellem disse liggende, belastnlngsoptagende afsnit, kendeteg-net ved, at belastningsafsnittet (33) bestâr af en skrueviklet belastningskord (60), som er Indlagt 1 et gummiagtigt, elastomert bindemiddel (61), at afstivningslagene (35,42) indeholder fibre (46), idet hvert af de fiberholdlge afstivningslag (35,42) bestâr af et bindemiddel i form af en gummiforbindelse med ti til fyrre dele fibre for hvert et hundrede dele gummiforbindelse, og at de fleste fibre (46) i hvert afstivningslag (35,42) forl0ber under en vinkel pâ i hovedsagen 90e med remmens længdeakse og i retning af lagdelingen, hvorved der som fibre anvendes organiske fibre med en diameter i omrâdet mellem 0,00254 cm og 0,127 cm og en længde i omrâdet mellem 0,00254 cm og op til flere cm, og hvor bindemidlet (61) og afstivningslagene (35,42) bestâr af kompatible materialer.