DK155149B - Fremgangsmaade til fremstilling af en beholder - Google Patents

Description

DK 155149 B

i

Denne opfindelse vedrører en fremgangsmåde til fremstilling af en beholder med flere komponenter, der har indbyrdes overlappende kantdele, som er fastgjort til hinanden i en søm. Eksempler på sådanne sømme er den dobbelte søm, ved hjælp af hvilken en metaldåses 5 endedel er sømmet til et metaldåselegeme, den sænksmedede søm, hvorved ventilhætten i en aerosolafgivelsesbeholder (herefter omtalt som en aerosoldåse) er sømmet til den resterende del af beholderen, og en sidelængdesøm i et sammensat metaldåselegeme.

Et eksempel på en beholder af den angivne type er en dåse med så-10 kaldt "åben top", dvs., en dåse med et dåselegeme, der i sig selv har en åben topende, men som har denne ende lukket ved hjælp af en dåseendedel, der er fastgjort til dåselegemet ved hjælp af en periferisk dobbeltsøm. Et andet eksempel er en aerosoldåse, i hvilken det cylindriske dåselegemes topende er lukket ved hjælp af en kuppelfor-15 met eller i alt væsentligt konusformet dækseldel, der har et åbning, som i sig selv er lukket ved hjælp af en hætte, der bærer aerosolafgivelsesventilen. Hætten er sædvanligvis sænksmedet på dækseldelen, I forbindelse med aerosoldåsen kan den foreliggende opfindelse også tilvejebringe fordele ved forbindelsen mellem dækseldelen og dåsele-20 gemet.

Hvad angår dåser med åben top, har det i mange år været almindelig praksis at stanse en dåseendedel af en metalplade, der forud er blevet lakeret for senere beskyttelse af metallet eller af det eventuelle indhold i dåsen eller af begge, og at påføre en passende forseglings-25 kompound på en periferisk flange af dåseendedelen. Efter dette anbringes endedelen over en åben ende af metalpladedåselegemet, der også forud er blevet lakeret, med endedelens periferiske flange liggende over legemets periferiske flange. Derefter deformeres de to flanger sammen for frembringelse af en dobbeltsøm.

30 Denne fremgangsmåde har flere ulemper. For det første er der under sømfremstillingsoperationen fare for, at lakken kan blive beskadiget på enten dåseendedelen eller på dåselegemet som følge af lokalt højt tryk mellem endedelen og legemet eller som følge af friktion mellem den ene af disse dele og sømfremstillingsværktøjerne. Dersom lakken

DK 155149 B

2 beskadiges, er der senere risiko for korrosion af metallet og for kontaminering af dåsens indhold. Et andet problem er, at forseglings-kompounden undertiden presses ud under dannelsen af dobbeltsømmen, og dette kan have en skadelig virkning på kvaliteten af den 5 forsegling, der tilvejebringes af sømmen, og på dåser eventuelle indhold.

Med hensyn til aerosoldåsen kan de samme problemer også optræde, når dækseldelen forbindes med dåselegemet. Begge disse dele kan være lakeret, før de forenes med hinanden, og som det var tilfældet 10 med dåseendedelen med åben top, påføres der en passende forseg-lingskompound på kanten af en periferisk flange af aerosoldåsens dækseldel. I dette tilfælde er der, dersom lakken på en indre flade bliver beskadiget, medens dækseldelen fastgøres til dåselegemet, en betydelig risiko for indvendig rustdannelse, dersom aerosolformule-15 ringen, der skal indeholdes i dåsen, indeholder vand. Hvis forsegli ngskompounden yderligere presses ind i dåselegemets indre, medens dækseldelen fastgøres til dåselegemet, og hvis der bliver frigjort kompoundpartikler, kan disse eventuelt under brug blokere aerosolafgivelsesventilen .

20 Der kan optræde tilsvarende problemer, når dåsen er sænksmedet på dækseldelen. Hætten har normalt en periferisk flange, der bærer en forseglingskompound.

Forseglingskompounden er typisk en pakning af en passende latex-udformning, der påføres ved "flowing-in". Pakningen på en aerosol-25 dåses ventilhætte kan f.eks. typisk påføres som en vandbasissuspen-sion i tilstrækkelige mængder til at give en færdig tørvægt på 570 mg, der svarer til en tør tykkelse, som på det sted af pakningen med størst tværsnit ligger i området fra ca. 0,5 til 0,65 mm. Ud over det ovennævnte problem med stykker af pakningen, der eventuelt bræk-30 ker af og falder ned i beholderens indhold, medfører denne relativt store pakningsmaterialetykkelse (kantningskompound) en anden ulempe. Selv om det teknisk er muligt at lade den våde latexsuspension tørre naturligt ved omgivelsestemperaturen, ville den nødvendige lagringstid være økonomisk uacceptabel. Det er derfor nødvendigt at 3

DK 155149 B

accelerere tørringen, og til dette formål kræves tilvejebringelsen af ovne. Denne tørring, selv om den er billigere end naturlig tørring, er alligevel uøkonomisk på grund af anskaffelsesudgifter, vedligeholdelsesomkostninger, energiforbrug og pladskrav.

5 Der har i nogen tid, uden forbindelse med de ovenfor beskrevne problemer, været betydelig interesse for laminerede materialer. Disse er primært blevet udviklet for at give materialerne modstandsevne over for de temperaturer, der udvikles ved "behandlingen" (f.eks. pasteurisering) af føde- eller drikkevarer, som er pakket på dåser, 10 som et alternativ til brugen af en tincoating, eftersom omkostningerne ved denne coating bliver stadig større og større. De pågældende laminater omfatter et tyndt polymerlag, der er lagt oven på det metalliske grund- eller basismaterialelag. Af mange mulige afprøvede polymere film synes polypropylen at være lovende for emballeringsindu-15 strien, eftersom det er billigt, smelteligt og støbeligt (fladerne kan varmeforsegles med hinanden), og det har lav trækningsevne og er i stand til at modstå behandlingstemperaturer. Filmens bagside kan forsynes med et påtryk før lamineringen for dermed at beskytte trykfarverne. Æsker, såsom biscuitæsker og lignende, kan færdig-20 gøres ved varmesmeltning af forbindelserne, efter at æskerne er blevet foldet.

Sådanne laminater er ganske veldokumenterede i den kendte teknik primært til formål ved tilvejebringelse af en midlertidig overflade, der har en lav friktion for at lette bearbejdningen af metallet eller for at 25 gøre en tincoating på en hvidblikplade unødvendig. I forsøg på at forfølge dette formål er det blevet foreslået at benytte en polymercoating, der fjernes, efter at beholderen er blevet fremstillet. Således er der f.eks. i de britiske patentskrifter nr. 623073 og 866266 vist fjer-nelig coating af vinylpolymerer eller copolymerer. Dåselegemer eller 30 endedele af den såkaldte "letåbnelige" type af metal med en polymereller ionomercoating, der typisk kan være af et polyolefin såsom polypropylen, der hæfter fast til metalgrundmaterialelåget ved hjælp af et klæbemiddel, er også blevet foreslået.

DK 155149 B

4 I britisk patentskrift nr. 1.358.334 er der beskrevet et hult metalhæt-telignende legeme omfattende et sammenhængende sømløst metallegeme med en bunddel og en perifer væg, hvilket metallegeme har et lag af et klæbemiddel omfattende epoxy, polyester eller polyurethan fastgjort 5 til indersiden af metallegemet samt et kontinuerligt lag af et barrieremateriale fastgjort til metallegemet ved hjælp af klæbemidlet, idet barrierematerialet omfatter fx polypropylen og har en tykkelse på ca.

0,025 til 0,1 mm.

I britisk patentskrift nr. Ί.345.049 er der beskrevet et cylinderformet 10 metaldåselegeme af ikke-lamineret materiale og med en langsgående sidesøm, som er dannet ved påføring af et bånd af polyamid over cylinderens kantdele til at overlappe i sømmen, anbringelse af kantdelene sammen med en del af polyamidbåndet liggende mellem kantdelene og opvarmning af kantdelene, så at polyamidmaterialet binder til 15 kantdelene til dannelse af sidesømmen.

Den foreliggende opfindelse tilvejebringer en fremgangsmåde til fremstilling af en beholder med flere komponenter, der er fastgjort til hinanden, ved hvilken fremgangsmåde de problemer, der optræder i forbindelse med beskadigelse af lak og brugen af tætningspakninger, 20 er i alt væsentligt reduceret eller elimineret.

I overensstemmelse med opfindelsen tilvejebringes der en fremgangsmåde til fremstilling af en beholder med flere komponenter og omfattende følgende trin: 1) der fremstilles mindst en første lamineret komponent til beholderen 25 af præfamineret folie- eller tyndplademateriale omfattende et metalba- sislag, der har et lag af polymermateriale bundet til i det mindste hele den ene side af basislaget, 2) der anbringes en første kantdel, som udgør en del af den første laminerede komponent i en placering overlappende en anden kantdel, 30 som udgør en del af den laminerede komponent eller en ulamineret metal komponent, på en sådan måde, at polymerlaget i den første kantdel vender mod den anden kantdel, og 3) kantdelene deformeres mekanisk til dannelse af en søm, 5

DK 155149 B

hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved, at polymerlaget under trin 3 komprimeres til dannelse af en tætning, og at trinnene 2) og 3) udføres uden, at der indføres eller er blevet indført yderligere tætningsmateriale ud over det under trin 1) nævnte polymermateriale, og 5 uden at der etableres binding mellem kantdelene.

Som følge af sin elasticitet og binding til det underliggende metal tilvejebringer polymermaterialet en tæt forsegling i forbindelsen mellem de to dele, og selv når det sammentrykkes, udviser det ubetydelig tendens til, at materialepartikler frigøres i beholderen. Dette er en 10 forbedring sammenlignet med den ovennævnte forseglingskompound, der helt kan udelades. .....

Den søm, som fremstilles i overensstemmelse med opfindelsen, kan enten være den dobbeltsøm, ved hvilken dåseendedele er fastgjort til dåselegemet, eller en sidelængdesøm i dåselegemet. En anden mulig 15 anvendelse er i forbindelse med den sænksmedede søm, ved hvilken en ventilhætte er fastgjort til dækseldelen i en aerosoldåse.

Polymerlaget kan være af en vilkårlig blandt mange typer af polymere materialer omfattende polyestere og polypropylen.

Støbt polypropylen, tilvejebringer en god barriere mod passagen af 20 vand og modstår angreb af syrer, olier og smøremidler. Polypropylen kan således vise sig i stand til at modstå det miljø, der er til stede både indvendigt og udvendigt i dåser til føde- og drikkevarer, aerosoldåser og mange andre beholdere. Følgelig behøver den eller de flader, der er dækket med et støbt poJypropylenlag, ikke at blive 25 lakeret forud. Følgelig kan den ene eller begge de to fremstillingsoperationer, der normalt kræves ved fremstillingen af aerosolbeholdere, nemlig a) påføringen af forseglingskompound eller tilsvarende og b) forlakeringen af i det mindste den ene af de flader, der skal forbindes, udelades med deraf følgende omkostningsbesparelse. Des-30 uden er støbt polypropylen, som er elastisk, i modsætning til konventionelle laktyper meget modstandsdygtigt over for beskadigelse under den deformation af de to dele, der finder sted, medens delene ..forbindes med hinanden.

DK 155149 B

6

Udførelsesformer for opfindelsen vil i det følgende alene som eksempler blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1-4 viser fire trin under den operation, ved hvilken en dåse-5 endedel fastgøres til et dåselegeme ved hjælp af en dobbeltsøm, under fremstillingen af en dåse, der udgør en udførelsesform for opfindelsen, fig. 5 et snit gennem en del af den dobbelte søm, som er fremstillet ved den i fig. 1 - 4 viste operation, 10 fig. 6 - 8 snit svarende til det i fig. 5 viste snit visende tre forskellige modifikationer, fig. 9-11 tre efter hinanden følgende trin i en sænksmedeoperation, ved hvilken en ventilhætte forbindes med en dækseldel i en aerosoldåse, under fremstillingen af en aerosoldåse, der udgør en udførelses-15 form for opfindelsen, fig. 12 og 13 snit gennem dele af den søm, der forbinder ventilhætten og dækseldelen i to udførelsesformer for aerosoldåser, der er fremstillet ved den i fig. 9 - 11 viste operation, og fig. 14 et snit gennem sidelængdesømmen i et dåselegeme visende en 20 alternativ udførelsesform for opfindelsen.

Fig. 1 viser en del af en dåseendedel 10, der skal fastgøres til et cylindrisk dåselegeme 12. Delen 10 kan være en endedel til lukning af enten legemet 12's top eller bund. Legemet 12 kan være et legeme til en dåse med åben top eller til en aerosoldåse. I det sidste tilfælde er 25 delen 10 en dækseldel, der er kuppelformet eller i alt væsentligt konusformet, og som har en åbning (ikke vist) til fastgørelse af en ventilhætte (ikke vist) til delen. Endedelen 10 er fremstillet af en metalplade 14, der i dette eksempel er det almindeligt tilgængelige materiale, der er kendt som tinfrit stål. Til hele metallet 14's flade er 30 der, ved hjælp af et klæbemiddel eller på anden måde, bundet et elastisk afdækningslag 16 af støbt polypropylen. Den anden flade af metallet er lakeret. Endedelen 10 har en væg 17, som ender i en periferisk endekrumning eller periferisk endeflange 18. Væggen 17 ligger inden i dåselegemet 12's åbne ende 20, så at flangen 18 ligger 35 over en periferisk flange 22 af legemet 12 med laget 16 i kontakt med legemsflangen 22. Legemet 12 er også fremstillet af metal- eller stålplade.

7

DK 155149 B

For at forbinde endedelen 10 og legemet 12 med hinanden benyttes der på konventionel måde en central koaksialdorn 30 og en ydre valse 32 til en første sømfremstillingsoperation. Dornen 30 indgriber med væggen 17 for at holde denne på plads i legemet 12, og valsen ind-5 griber med endeflangen 18, først som vist i fig. 1 og derefter som vist i fig. 2, for at bukke endeflangen 18 og legemsflangen 22 sammen. Valsen 32 trækkes derefter tilbage, og en valse 34 til en anden sømfremstillingsoperation føres frem i indgreb med endeflangen 18, som vist i fig. 3 og 4, for at udflade den delvis formede søm og 10 dermed frembringe den færdige dobbeltsøm, der er vist skematisk i fig. 4 og mere nøjagtigt i fig. 5.

Det fremgår af fig. 4 og 5 at polymerlaget 16 presses sammen mellem metallet i endeflangen 18 og metallet i legemsflangen 22 ved afslutningen af sømfremstillingsoperationen for tilvejebringelse af en for-15 segling mellem enden 10 og legemet 12 uden benyttelse af en pakning mellem enden 10 og legemet 12 og uden brug af varme. Under den under henvisning til fig. 1 - 4 beskrevne sømfremstillingsoperation medfører de betydelige kræfter, der af sømfremstillingsværktøjerne 30, 32 og 34 udøves på den dornindgribende væg 17 og på flangerne 20 18 og 22, meget store ring- og forskydningsspændinger på fladerne mellem de to komponenter 10 og 12. Disse belastninger optages for størstedelen eller helt af polymerlaget 16, der er i stand til at modstå betydelig belastning, medens det forbliver bundet til endedelen 10's metalflade. Samtidigt udøver beskyttelseslaget 16 ringe friktion på den 25 lak, der er tilvejebragt på legemet 12's flade, som det er i kontakt med, for at minimere eller forhindre beskadigelse af lakken. Bevarelsen af den mekaniske binding mellem polymerlaget og den tilsvarende metalflade er et vigtigt træk, eftersom det minimerer eller forhindrer frigørelse af polymerstykker, der ville kunne komme ind i beholderen.

30 Laget 16 beskytter desuden det underliggende metal af endedelen 10 under dåsens levetid.

Fig. 6, 7 og 8 viser dobbeltsømmen i tre tilhørende dåser svarende til den i fig. 5 viste med undtagelse af, at yderfladen af endedelen 10 i fig. 6, yderfladen af endedelen 10 og inderfladen af legemet 12 i fig.

35 7 og yderfladen af endedelen 10 og begge flader af legemet 12 i fig. 8

DK 155149 B

8 har yderligere elastiske polymerlag 15 bundet til metallet i de tilsvarende komponenter 10 og 12. I alle tilfælde kan en eventuel metalflade, der ikke har et overliggende lag 15 eller 16, være lakeret på konventionel måde. Andre variationer er også mulige. F.eks. kan 5 alene legemets inderflade være forsynet med polymerlaget 15.

Ved den i fig. 9, 10 og 11 viste proces sænksmedes en ventilhætte 50 til en kuppelformet dækseldel 52 i en aerosoldåse, der har et cylindrisk legeme 53. Ventilhætten 50 er fremstillet af prælamineret folieeller tyndmetalplademateriale omfattende en tynd grund- eller basis-10 metalplade med en folie af støbt polypropylenfilm, der er støbt eller hæftet fast til hele den ene sideflade af basismetalpladen, idet polypropylenen udgør et polymerlag 56 i ventilhætten. Laget 56 er vist i overdrevet tykkelse. Hætten 50 har en periferisk krumning eller hætteflange 58, hvis underside, det vil sige en del af den blotlagte 15 del af laget 56, er indrettet til at ligge over en krum periferisk dækselflange 60, der afgrænser dækseldelen 52's centrale åbning (se fig.

10). De af de to komponenter 50's og 52's flader, der ikke har polymerlaget 56, er lakeret forud.

For at fastgøre hætten 50 og dækseldelen 52 til hinanden ved meka-20 nisk deformation benyttes et konventionelt sænksmedehoved 62. Hovedet 62 omfatter et værktøj 66, der er placeret koaksialt inden i en positioneringsring 64. Denne er indrettet til at indgribe omkring hætteflangen 58 og til at presse denne mod dækselflangen 60 for dermed at sammentrykke polymerlaget 56. Værktøjet 66 omfatter en 25 spænddorn 67, der har elastiske, delte knive eller fingre 68 samt en dorn 70, der er bevægelig aksialt nedefter for at tvinge fingrene 68 radialt udefter ved indgreb med en skråtstillet skulder 72 på bagsiden af hver finger og aksialt opefter for at lade dem trække sig elastisk tilbage til deres normale stilling, som er vist i fig. 9. Hver finger 68 30 har en udvendig hætteindgribende del 69.

Positioneringsringen 64 flyttes under drift ind i indgreb med hætteflangen 58 for at tvinge denne ind i tæt kontakt med hætteflangen 60. Spænddornen 67 bevæges derefter nedefter til den i fig. 10 viste stilling, indtil de hætteindgribende dele 69 er i niveau med hætten 50's

DK 155149 B

9 ydervæg 74 under hætteflangen 58. Endelig bevæges dornen 70 nedefter for at tvinge fingrene 68 radialt udefter og ind i indgreb med hættevæggen 74 som vist i fig. 11, hvorved hættevæggen 74 deformeres udefter før indgreb bag legemsflangen 60 og fastholder hætten 5 50 til dækseldelen 52.

Dersom det ønskes, kan fingrene 68, efter at de én gang er blevet udvidet radialt, trækkes tilbage for tilbagetrækning fra indgreb med hætten 50, idet hætten 50 derefter drejes i forhold til fingrene 68, og disse derefter udvides radialt endnu engang for at udføre en anden 10 sænksmedeoperation. Denne kan atter gentages, lige så mange gange det ønskes, fortrinsvis ved rotation af hætten 50 og dækseldelen 52 mellem én sænksmedeoperation og den næste. Dette sikrer, at hættevæggen 74 deformeres udefter for indgreb bag dækselflangen 60 langs hele dens periferi i stedet for blot langs en større del af dens peri-15 feri. Mange sænksmedeoperationer, dvs. udførelse af mere end én sænksmedeoperation som beskrevet ovenfor, har naturligvis tilbøjelighed til at skabe en bedre forsegling, selv om en passende forsegling er mulig med en enkelt korrekt udført sænksmedeoperation.

Ligesom med den under henvisning til fig. 1 - 5 beskrevne luknings-20 operation for en dåse med åben top bliver polymerlaget i hætteflangen 58 komprimeret under sænksmedeoperationen og danner en effektiv tætning mellem ventilhætten 50 og dækseldelen 52, uden at der tilføres varme, og uden at der mellem hætteflangen eller den ombukkede del 58 og legemsflangen 60 indføres et ekstra tætningsmateriale eller et 25 eventuelt klæbemiddel på et vilkårligt tidspunkt. Det eftergivende polypropylenlag 56 beskytter endvidere både hætten 50's metal og dækseldelen 52's lak og metal både under og efter sænksmedeoperationen.

I fig. 12 og 13 er der vist to forskellige modifikationer af den i fig.

30 11 viste aerosoldåse, der efter behov kan fremstilles ved enten en enkelt eller flere sænksmedeoperationer. I den i fig. 12 viste konstruktion har ventilhætten 50 foruden et polypropylenlag 56 på ventilhættens underside et tilsvarende lag 57 på oversiden. I fig. 13 har dækseldelen 52 på indersiden et polymerlag 59. I begge tilfælde er 10

DK 155149 B

komponenterne fremstillet af prælamineret materiale som beskrevet ovenfor. Andre variationer er naturligvis også mulige, når blot de to komponenter 50’s og 52's metal er adskilt i områderne mellem flangerne 58 og 60 af i det mindste ét polymerlag.

5 I fig. 14 er vist, hvorledes opfindelsen kan benyttes til at forbinde et par kantdele, der er i alt væsentligt plane, såsom kantdele 80 af et cylindrisk dåselegeme 81, hvilke kantdele låses til hinanden til dannelse af en dobbelt sidesøm af det cylindriske legeme. Dette cylindriske legeme er igen fremstillet af prælamineret folie- eller tyndpla-10 demateriale omfattende en tynd grund- eller basismetalplade med en folie af støbt polypropylenfilm bundet til pladen, i dette tilfælde begge sider af pladen, så at der på indersiden af legemscylinderen 81 dannes et polymerlag 82, og på ydersiden et tilsvarende lag 83, idet dette sidste lag imidlertid kan udelades.

15 Selv om der i eksemplerne ovenfor er beskrevet en grund- eller basismetalplade i komponenterne fremstillet af prælamineret materiale i form af "tinfrit stål", kan der i stedet benyttes enten tinpletteret stål (tinplade) eller sortplade.

Den minimale praktisk anvendelige tykkelse af vilkårlige af polymer-20 lagene er 0,01 mm. I Fig. 13 kan tykkelsen af hvert af lagene 56 og 59 fx vælges til 0,10 mm, så at den totale tykkelse af polymerlaget mellem metallet i hætteflangen 58 og metallet i legemsflangen 60 er 2 x 0,10 mm = 0,20 mm. Polymerfolien, som benyttes ved fremstillingen af den prælaminerede plade, kan ekstruderes i stedet for at blive støbt.

25 I en yderligere alternativ fremgangsmåde påføres polymerlaget på metallet i pulverform ved elektrostatisk aflejring og efterfølgende smeltning på kendt måde. I alle tilfælde skal polymerlaget imidlertid være sikkert bundet til metallet.

De ovenfor beskrevne fremgangsmåder er ikke begrænset til fast-30 gørelse af dåseendedele til dåselegemer med åben top eller fastgørelse af ventilhætten i en aerosoldåse til dækseldelen. De kan f.eks. benyttes til dannelse af den dobbelte søm 71 (fig. 9), der fastgør dæksel-

Claims (4)

1. Fremgangsmåde til fremstilling af en beholder med flere komponen ter, der er indbyrdes forbundet ved én eller flere sømme, og omfattende følgende trin: 1. der fremstilles mindst en første lamineret komponent (10, 50) til beholderen af prælamineret folie- eller tyndplademateriale omfattende 10 et metalbasislag (14), der har et lag af polymermateriale (16, 56) bundet til i det mindste hele den ene side af basislaget, 2. der anbringes en første kantdel (18, 58), som udgør en del af den første laminerede komponent i en placering overlappende en anden kantdel (22, 60), som udgør en del af den laminerede komponent eller 15 en ulamineret metal komponent (12, 52), på en sådan måde, at polymerlaget i den første kantdel vender mod den anden kantdel, og 3. kantdelene deformeres mekanisk til dannelse af en søm, kendetegnet ved, at polymerlaget under trin 3 komprimeres til dannelse af en tætning, og at trinnene 2) og 3) udføres uden, at 20 der indføres eller er blevet indført yderligere tætningsmateriale ud over det under trin 1) nævnte polymermateriale, og uden at der etableres binding mellem kantdelene.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og til fremstilling af en aerosolafgivelsesbeholder, i hvilken den første laminerede komponent udgør en 25 ventilhætte (50), kendetegnet ved, at det polymermateriale (56), som påføres under trin 1), har en sådan tykkelse, at polymermaterialet mellem metallet af den første kantdel (58) og metallet af den anden kantdel (60), umiddelbart før kompressionen under trin 3), har en total 30 tykkelse på 0,2 mm eller mindre. DK 155149 B

3. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at kun den første komponent (10, 50) har et polymerlag (16, 56), så at metallet af den anden kantdel (22, 60. under trin 3) ved kompression tvinges direkte mod polymerlaget 5 af den første kantdel (18, 58),

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1 og til fremstilling af en beholder i form af en aerosolafgivelsesbeholder med et dåselegeme (53), der har en legemsafslutningsombukning (60), og en ventilhætte (50), hvilken fremgangsmåde omfatter følgende trin: 10 a) i det mindste ventilhætten formes af prælamineret folie- eller tynd-plademateriale omfattende et metalbasislag, der har et lag af præformet polymerfilm (56), der er bundet over i det mindste hele den ene side af basislaget, så at ventilhætten har en perifer hætteombukning (58), hvis underside indeholder en del af polymerlaget, og 15 b) ventilhætten anbringes på dåselegemet med hætteombukn ingen liggende over legemsombukningen, kendetegnet ved, at fremgangsmåden yderligere omfatter: c) ombukningerne (58, 60) deformeres mekanisk til dannelse af en søm, medens polymermaterialet (56) komprimeres mellem metallet i 20 hætteombukningen og metallet i legemsombukningen, idet trinnene 2) og 3) udføres, uden at der indføres eller er blevet indført yderligere tætningsmateriale ud over det polymermateriale, som hidrører fra trin 1), og uden at der etableres binding mellem ombukningerne i sømmen.