DK154981B - Elastisk kobling - Google Patents

Description

i

DK 154981 B

Den foreliggende opfindelse angår en elastisk kobling med to på akselender arrangerede ligeartede tandhjul, hvis tandrækker ligger ved siden af hinanden, samt en begge tandhjul aksialt overdækkende koblingstandkrans, hvis koblingstænder har samme deling som tandhjulenes tænder, 5 og indgriber i tandhjulenes tandmellemrum.

Ved en kendt kobling af denne art er der arrangeret to tandhjul ved siden af hinanden med indbyrdes afstand (US patentskrift 4 047 395).

Disse tandhjuls tandflanker er a) i radialt snit konvekst formede, 10 b) i aksialt snit konvekst formede.

I begge tandhjuls tandmellemrum indgriber en koblingstandkrans, som overdækker tandhjulene. Koblingstandkransen består af en strimmel -formet plade, som for dannelse af koblingstænderne er bølget og viklet til flere lag ovenpå hinanden, således at de enkelte lag kun har berø-15 ring i kontaktlinier, der forløber aksialt i området ved tandflankerne. Koblingstandkransens tandflanker berører de dobbeltkrummede flanker på tandhjulenes tænder hver i ét punkt. Den ydre afslutning af den kendte kobling danner en muffe, som omgiver koblingskransen, og imod hvilken koblingstænderne afstøttes i radial retning.

20 Under driften deformeres de enkelte pladelag, som danner koblings tandkransen, under virkningen af det overførte drejningsmoment fjedrende på en sådan måde, at den linieformede berøring imellem de enkelte lag og den punktformige gensidige berøring af koblingstandkranstænder og tandhjulstænder overgår til fladeberøringer. Elasticiteten af denne kendte 25 kobling er derfor bestemt af den perifere elastiske deformerbarhed af de ovenpå hinanden viklede pladelag i koblingstandkransen.

Koblingstandkransens dobbelte funktion, nemlig kraftoverføring mellem de to koblingshalvparter under tilvejebringning af drejeelastici-tet, kræver ved den kendte kobling en omfattende og dermed kostbar ud-30 formning af koblingstandkransen. Desuden kan der i tandhjulenes tandmellemrum kun anbringes en koblingstandkrans med begrænset antal pladelag, således at den kendte kobling ikke kan fremstilles med vilkårlig dreje-elasticitet eller drejningselasticitetskarakteristik.

Den foreliggende opfindelses formål er at tilvejebringe en kobling 35 af den indledningsvis angivne art, og som er indrettet således, at den ud over de sædvanlige til en elastisk kobling stillede fordringer, såsom dæmpning af drejningssvingninger og drejningsstød samt udligning af forsætninger mellem de koblede aksler, kan overføre høje drejningsmomenter

DK 154981 B

2 og med vilkårlig og navnlig høj elasticitet med enkel og dermed omkostningsgunstig konstruktion. Desuden skal koblingen såvidt muligt være anvendelig inden for mange anvendelsesområder, og koblingens elasticitet skal kunne tilpasses på enkel måde til disse anvendelsesområder.

5 Denne opgave løses ifølge opfindelsen derved, at der er indrettet et særskilt fjedrende organ, som indtrykker koblingstænderne og/eller tandhjulenes tænder radialt fjedrende ind i de tilsvarende overfor beliggende tandmellemrum, idet tandflankerne ved belastningsændringer glider på hinanden.

10 Tandhjulenes tænder står således i direkte indgreb med koblings tandkransens tænder, og der er således ikke indkoblet noget elastisk dæmpningslegeme i kraftvejen fra tand på tandhjulet til tand på koblingstandkransen, hvorfor der kan overføres meget høje drejningsmomenter, hvis størrelse udelukkende afhænger af tændernes forskydningsstyrke 15 og af fjederkræf terne.

Koblingens elasticitet opnås ved et særskilt fjederorgan, hvilket bevirker, at de i indgreb stående tænder kan tilpasse sig efter de virtuelle tandmellemrum, som dannes af de to tandhjul til sammen og som forandrer sig med tandhjulenes indbyrdes drejning, idet denne tilpasning 20 og dermed også tandhjulenes drejning er mulig imod modstanden fra den radiale fjederbelastning fra det særskilte fjederorgan. Ved en passende udvælgelse af størrelsen af denne modstand, dvs. af fjederbelastningen, kan drejningens udstrækning og dermed koblingens drejningselasticitet fastlægges.

25 Koblingen ifølge opfindelsen adskiller sig principielt fra kendte koblinger af samme type med hensyn til virkemåde, dvs. med hensyn til kinematisk princip.

Med den kendte kobling tilvejebringes elasticiteten ved perifer fjedring i selve koblingstandkransen. Med koblingen ifølge opfindelsen 30 tilvejebringes elasticiteten derimod ved radialt fjedrende indpresning af tænderne i de overfor beliggende tandmellemrum.

Sammenfattet er de væsentligste fordele ved koblingen ifølge opfindelsen som følger: 1. Med stiv kobling (meget hård indstilling af det særskilte fje-35 derorgan) kan der opnås en optimal centrereing af de aksler, som skal kobles til hinanden.

2. I forhold til yderdiameteren kan der overføres større drejningsmomenter end i kendte koblinger.

DK 154981 B

3 3. Ved passende dimensionering af det særskilte fjederorgan kan koblingen udføres fra stiv til højelastisk, uden at gundelementerne og navnlig koblingstandkransen derved vil afvige væsentligt. Desuden er det muligt at udføre konstruktionen således, at koblingens elasticitet er 5 indstillelig.

4. Under belastning og også ved store belastningssvingninger forbliver koblingens tænder til stadighed i glidende kontakt, således at der ikke kan optræde spaltekorrosion eller gnistdannelser. Koblingen er uden spillerum eller frigang.

10 5. Da koblingstandkransens tandrække ikke griber umiddelbart sam men med tandhjulenes tandrækker, men derimod med en virtuel tandrække, bliver en forhåndenværende aksel forsætning halveret, hvilket vil sige, at forsætningen kun kommer til at indvirke på tænderne i den halve højde, og tilbagestillingskræfterne bliver formindsket tilsvarende.

15 6. Med en egnet konstruktion af koblingstandkransen kan der spæn des over store aksel forsætninger, hvorved koblingstandkransen på den ene side udfører en drejebevægelse sammen med akslerne og på den anden side udfører en overlejret radial bevægelse.

7. Koblingen er meget let at montere og demontere.

20 8. Også aksler af forskellig diameter kan centreres i forhold til hinanden.

I de fleste anvendelsestilfælde indgriber koblingstænderne ude fra i tandhjulenes tandmellemrum. Hvis der imidlertid skal sammenkobles hule aksler, eller koblingsnavene er hule, så indgriber koblingstænderne i 25 tandhjulenes tandmellemrum inde fra. Under alle omstændigheder er der arrangeret to ligeartede tandhjul overfor hinanden, dvs. enten to udvendigt fortandede eller to indvendigt fortandede tandhjul.

Det særskilte fjedrende organ kan være udformet på forskellige må der. En særlig enkel konstruktion kan tilvejebringes ved at udforme det 30 som en i omkredsretningen elastisk muffe, hvorimod koblingstænderne afstøttes i det mindste i radial retning.

En anden og ligeledes simpel udførelsesform af opfindelsen opnås ved at tilvejebringe det fjedrende organ ved elastiske grundlegemer i tandhjulene.

35 Hvis de i koblingstandkransen arrangerede tænder indtrykkes radi alt fjedrende i de overfor beliggende tandmellemrum, så opnås der en særlig god samvirkning mellem koblingstænderne og tandhjulenes tandmellemrum, når hver koblingstand enkeltvis er lejret over en særskilt fje-

DK 154981 B

4 der mod muffen.

Der er således beskrevet forskellige udformningsmuligheder for det særskilte fjedrende organ, og alt efter det foreliggende anvendelsestilfælde kan der vælges en passende udførelsesform.

5 For at holde fladetrykket mellem koblingsfladerne lavt eller hen holdsvis ved givne flader at kunne overføre store drejningsmomenter, har fortrinsvis samtlige tænder plane tandflanker.

For at øge den ydelse, der kan overføres, er det yderligere anbefal el sesværdigt, hvis de koblingstænder, som trykkes radialt ind i til -10 svarende overfor beliggende tandmellemrum, er udformet massivt. Denne udførelsesform er mulig ifølge opfindelsen, idet koblingstænderne i modsætning til den kendte teknik ikke mere skal tilvejebringe koblingens elasticitet, men alene tjener til kraftoverføring og derfor kun er påvirket af forskydningskræfter.

15 Hvis hver enkelt koblingstand er lejret over en særskilt fjeder mod koblingstandkransen, kan en tilpasning af koblingstænderne til det profil af de virtuelle tandmellemrum, som ændrer sig under belastningsændringer, fordelagtigt opnås på enkel måde derved, at hver koblingstand i sit aksialplan har en slids, der forløber næsten ud til spidsen, og 20 hvilken slids ind mod koblingskransen udbreder sig kileformet og i det bredeste område sidder ridende på en fjeder. Her er det gunstigt at udforme fjederen cylindrisk og arrangere den akse-parallelt.

Tilpasningen af den virtuelle tandrække til koblingstandkransen kan forbedres, og koblingens drejefjedring kan uden større anstrengelser 25 hæves, hvis tandfødderne på i det mindste det ene tandhjul kun er forbundet med tandhjulets grundlegeme over smalle, eftergivelige forbindelsesstykker.

For yderligere at forenkle koblingen ifølge opfindelsen er det anbefal el sesværdigt i mindst én af de aksler, der skal sammenkobles, at 30 arrangere afrundede kærve eller spor, hvori de indadrettede kanter på den siksakplade, som danner tandhjul stænder, indgriber.

Ved lav belastning af koblingen behøver ikke samtlige tænder i koblingstandkransen at være til stede; der kan være indrettet tandgab eller udeladelses steder, som fortrinsvis er arrangeret i regelmæssigt 35 mønster. Dette kan være ønskeligt, hvis en ellers i dette tilfælde mulig formindskelse af koblingsdimensionerne af konstruktive eller andre grunde ikke er gennemførlig, og inertimomentet ønskes minsket.

Yderligere ejendommeligheder og fordele ved opfindelsen vil fremgå

DK 154981 B

5 af den følgende beskrivelse af udførelseseksempler heraf i forbindelse med den skematiske tegning. Her viser: fig. 1 viser den nederste halvdel af en kobling ifølge opfindelsen set i aksialsnit, 5 fig. 2 et snit taget langs linien II-II i fig. 1, figurerne 3, 4 og 5 skematisk anbringelsen af en koblingstand mellem ved siden af hinanden beliggende tænder på tandhjulene, fig. 6 et sidebi Ilede af to ved siden af hinanden anbragte tandhjul, 10 fig. 7 et sidebi 1 lede af en kobling med opslidsede koblingstænder, fig. 8 lejring og udformning af en opslidset koblingstand på en fjeder ifølge en særlig udførelsesvariant, fig. 9 et sidebillede af en kobling set i udsnit med perifert drejelige og fjedrende tænder på tandhjulene, 15 fig. 10 et sidebillede af et udsnit af en kobling, hvor tandrækken på et tandhjul er erstattet af en siksakplade.

I tegningens figurer er samme dele forsynet med samme henvisningsbetegnelser. Desuden er enkeltdele, som går igen i de enkelte figurer, kun forsynet med henvisningstal i det omfang, det er nødvendigt for for-20 ståel sen.

Koblingen ifølge figurerne 1 og 2 består i det væsentlige af en indvendigt fortandet koblingstandkrans 90 og af to udvendigt fortandede tandhjul 82 og 84. Tænderne 46 og 74 på tandhjulene er arrangeret på to koblingsnav 44 og 42, der danner grundlegemerne 30 for hvert tandhjul, 25 og hver især er forsynet med en boring 45 samt pasf edernoter 70 til en drejningsstiv fastgørelse på respektive ikke viste akselender. Herved er de to tandhjul 82 og 84 arrangeret således, at de ligger omtrent flugtende og umiddelbart ved siden af hinanden.

Antal og form samt samtlige kendeteg for en fortanding er identi-30 ske for tænderne 46 og 74 på de to tandhjul, der er arrangeret således ved siden af hinanden, at en koblingstand 48 på koblingstandkransen 90 til enhver tid står i indgreb med tænder 46, 74 på tandhjulene. Herfor det nødvendigt, at den aksiale bredde af koblingstandkransens tænder 48 er omtrent lige så stor som den samlede aksiale udstrækning af tænderne 35 46 og 74 på tandhjulene.

Indretningen af koblingstandkransen 90 fremgår bedst af snitbilledet i fig. 2.

Det ringformede grundlegeme eller muffen 120 består af et elastisk

DK 154981 B

6 materiale, såsom gummi eller plast, og omgiver koblingstænderne 48. En fast indbyrdes sammenføjning af tænderne 48 er ikke nødvendig, og ligeledes er en fastgørelse af tænderne 48 til det elastiske grundlegeme 120 ikke nødvendig, idet det er tilstrækkeligt at arrangere tænderne enkelt-5 vis og løst i tandmellemrummene på tandhjulene 82, 84. Et radialt udfald af tænderne fra tandmellemrummene er forhindret af det elastiske grundlegeme 120, og som det fremgår af fig. 1, hindrer ringe 47, som er fastgjort til grundlegemet 120 ved siderne, og som strækker sig omtrent til koblingsnavene 42 og 44, at de løse tænder 48 falder ud til siden. Disse 10 ringe 47 tjener samtidig som beskyttelse mod smudsindtrængning i fortan-dingen og forhindrer tab af smøremiddel, såsom fedt eller olie, der e-ventuelt er indbragt i fortandingen.

Som det fremgår af tegningen, er de enkelte tænder afrundet ved spidsen 154 og har tandflanker, der er udformet plane med trekantet 15 tandprofil.

Figurerne 3 og 4 viser en koblingstand 48 på koblingstandkransen samt dennes samvirkning med tænderne 46 og 74 på tandhjulene. Tænderne 46 og 74 er her kun antydet ved tandflankerne 116 og 118. Man vil se, at den ene tandflanke 146 på koblingstanden 48 ligger an mod tandflanken 20 116 på en tandhjulstand, mens den anden tandflanke 148 på koblingstanden 48 ligger an mod tandflanken 118 på en anden tandhjul stand. De to tandflanker 116 og 118 danner tilsammen det "virtuelle tandmellemrum", der udfyldes omtrent fuldstændigt af koblingstanden 48.

Fig. 4 viser genstanden i fig. 3 set ovenfra. De mod koblingstan-25 den 48 anliggende områder af tandflankerne 116 og 118 er markeret med små krydser. Hvis tandflankerne på koblingstænderne 48 ikke er plane som vist i fig. 3 og 4, men derimod er krumme, sker der naturligvis ingen flademæssig berøring mellem koblingstænderne 48 på koblingstandkransen og tænderne 46 og 74 på tandhjulene. I sådanne tilfælde er berøringen 30 linieformet.

Hvis der under koblingens drift overføres et drejningsmoment mellem de to koblingsnav 42 og 44, bliver koblingstænderne 48 som følge af deres elastiske lejring på det særskilte fjederorgan trykket radialt udad. Resultatet af denne elastiske bevægelsesmulighed for tænderne er, at 35 de to koblingsnav 42 og 44 drejes en drejningsvinkel φ i forhold til hinanden. Dette tilfælde er vist i fig. 6.

Fig. 6 viser et sidebillede af to ved siden af hinanden arrangerede tandhjul, eksempelvis genstanden i fig. 1 set fra venstre og i mindre 7

DK 15498 1 B

målestok, men dog uden koblingstandkransen 90 og uden ringen 47, og idet de synlige dele af tænderne 46 er mærket punkteret.

De to bag hinanden liggende tandhjul 82 og 84 er drejet en vinkel φ i forhold til hinanden. Tandflankerne 116 og 118 for tænderne på de to 5 tandhjul danner tilsammen to rækker af virtuelle tandmellemrum 50 og 51. Flankerne for de største virtuelle tandmellemrum 50 skærer hinanden i en linie 62, der vil fremgå som den virtuelle tandmellemrumsspids 62. Alle disse virtuelle tandmellemrumsspidser 62 ligger på den "virtuelle fod-cirkel" 64, der har radius rv.

10 Desuden opstår der endnu en række af mindre virtuelle tandmellem rum 51, hvis spidser ligger på radius Rv. Den radiale dybde af tandmellemrummene 51 er imidlertid væsentligt mindre end den radiale dybde af tandmellemrummene 50, således at der i praksis kun benyttes rækken af virtuelle tandmellemrum 50, der har fodcirklen rv, og som har den stør-15 ste radiale dybde.

Fig. 5 viser, hvorledes koblingstænderne 48 arbejder sammen med de virtuelle tandmellemrum 50 ved tænderne 46 og 74 på tandhjulene. Figuren viser desuden et udsnit af den nederste halvdel af fig. 6 i større målestok, og desuden ses en enkelt koblingstand 48 samt de hermed sammen-20 arbejdende tænder 46, 74 på tandhjulene.

Da tandhjulene er drejet i forhold til hinanden, danner tandflanken 118 på det forreste tandhjul 74 et virtuelt tandmellemrum sammen med tandflanken 116 på det bageste tandhjul 46, og dette tandmellemrum er udfyldt af koblingstanden 48. Tandflanken 148 på koblingstanden 48 lig-25 ger derfor an mod tandflanken 118 på den forreste tand 74, hvorimod tandflanken 146 på koblingstanden 48 ligger an mod tandflanken 116 på den bageste tand 46. I det foreliggende eksempel har toppen af koblingstanden 48 ingen afrunding, således at den virtuelle tandmellemrumsspids 62 dækker toppen af tanden 48. Hvis spidsen eller toppen af 30 tanden 48 var afrundet på sædvanlig måde, ville dette ikke være tilfældet.

Tænderne 46 og 74 indvirker på tanden 48 med de ved pile 102 og 104 antydede kræfter. Disse kræfter er opløst dels i tangenti ale kompo-santer 106 og 108 og dels i den radiale komposant 110. Man vil se, at de 35 tangenti ale komposanter 106 og 108 ophæver hinanden, hvilket har til følge, at der på koblingstanden 48 ikke virker kræfter i omkredsretningen. Dette er grunden til, at koblingstænderne 48 ikke behøver at være fastgjort til muffen eller grundlegemet 120. Det samme har endvidere til

DK 154981 B

8 følge, at koblingstandkransen 90 ikke behøver at overføre kræfter i omkredsretningen og derfor efter behov kan være udformet tyndt og elastisk, uden at koblingens levetid og ydeevne samt højeste overført drejningsmoment herved forringes. På koblingstanden 48 virker kun den radia-5 le kraftkomposant 110, der trykker tanden an mod muffen 120.

Det i fig. 5 ikke viste grundlegeme 120 er elastisk og trykker koblingstænderne 48 i retning af pilen 114 ind i de virtuelle tandmellemrum. Med tiltagende drejningsvinkel φ bevæger skæringslinien 62 sig mere og mere udad, og fodcirkelradius rv for de virtuelle tandmellemrum 10 bliver større. Koblingstænderne 48 bliver forskudt udad imod den fjedrende kraft fra muffen 120, hvorved tandflankerne glider på hinanden. Muffen 120 repræsenterer således en udførelsesform af det særskilte fjederorgan.

Hvis de to koblingsparter forbinder en drivmaskine og en arbejds-15 maskine, må der ved drivmaskinens start først overføres et meget højt drejningsmoment for at accellerere arbejdsmaskinen. Hvis fjederkraften fra grundlegemet 120 er indstillet relativt blødt, bliver koblingstænderne 48 trykket langt udad, og dette resulterer først i en forholdsvis stor drejningsvinkel φ mellem tandhjulene. Fjederkraften fra muffen 120 20 søger imidlertid derefter at trykke koblingstænderne 48 indad igen og dermed at formindske drejningsvinklen. I den stationære driftstilstand bliver drejningsvinklen φ på ny nul eller nær nul.

Hvis man indstiller fjederkraften fra grundlegemet 120 relativt blødt, kan tænderne 48 blive trykket så langt udad, at hver koblingstand 25 48 ved et givet drejningsmoment springer over i det næste virtuelle tandmellemrum. På grund af, at tænderne springer eller kammer over på denne måde, er koblingens overførte drejningsmoment begrænset, og koblingen virker dermed som en sikkerhedskobling.

Som det fremgår af de ovenfor omtalte udførelsesformer, tilveje-30 bringes elasticiteten i koblingen ifølge opfindelsen ved den radiale bevægelighed for tænderne på koblingstandkransen, hvorved størrelsen af denne bevægelighed bestemmes af muffens elasticitet. Ved hjælp af denne elasticitet opnås en dæmpning af eventuelt optrædende drejningssvingninger eller drejningsstød. Dæmpningskarakteristikken er i dette tilfælde 35 afhængig af tandantallet for tandhjulene og af flankevinklen for tandhjulenes tænder. Herved gælder det, at dæmpningen tiltager med tandan-tallet, og dæmpningen stiger ligeledes med aftagende flankevinkel for tandhjulenes tænder.

DK 154981B

9

Hvert af tandhjulenes 82, 84 grundlegenier kan også i det mindste i området ved tænderne 46, 74 være udført elastisk på samme måde, som muffen 120, og derved udgøre en anden udførelsesform for det særskilte fjederorgan. I dette tilfælde vil tænderne 46, 74 ved drejning af tandhju-5 lene 82, 84 kunne vige radialt indad mod grundlegemets fjedrende modstand, som bestemmer elasticiteten helt eller - hvis muffen 120 også er fjedrende - delvis.

Som det fremgår af fig. 6, danner tandflankerne 118 en vinkel a med hinanden. Det virtuelle tandmellemrum 50 er imidlertid begrænset 10 dels af en tandflanke 118 dels af en tandflanke 116. Disse tandflanker 118 og 116 danner en mindre vinkel av med hinanden, og værdien af denne vinkel stemmer overens med a, når drejningsvinklen φ for tandhjulene er lig med 0. Med tiltagende drejningsvinkel φ aftager værdien af av, hvilket vil sige, at det virtuelle tandmellemrum 50 bliver mere og mere 15 spidst. For at sikre en fladekontakt med de i fig. 6 ikke viste koblingstænder er flankevinklen for de enkelte koblingstænder derfor fortrinsvis foranderlig.

Med en udførelsesform for koblingen ifølge fig. 7 kan der kompenseres for ovennævnte ændringer af flankevinklen av for det virtuelle 20 tandmellemrum 50. I fig. 7, der viser et sidebillede af en kobling med en kun delvis vist koblingstandkrans 90, vises koblingstænder 48, som kan ændres med hensyn til flankevinkel. Hver af disse koblingstænder har en slids 147, der forløber fra tandfoden til i nærheden af tandtoppen.

De to flankedele af en tand er således kun forbundet i området ved tand-25 toppen, så flankevinklen kan ændres fjedrende.

Desuden findes der også udeladelsessteder eller tandgab 122 i en regelmæssig følge, og hvor der ikke er koblingstænder 48. Sådanne tandgab kan være fordelagtige ved lav belastning af koblingen, og hvor en formindskelse af koblingen f.eks. af konstruktive eller produktionstek-30 ni ske grunde er udelukket.

Den i koblingstanden 48 i området ved tandhalveringslinien 155 forløbende spalte 147, hvilken spalte går fra tandfoden 152 og næsten til tandtoppen 154, muliggør en ændring af flankevinklen uden vanskelighed. Desuden kan der opnås en ønsket karakteristik for dæmpningen af 35 drejningssvingninger ved passende valg af de til rådighed stående parametre.

Fig. 8 viser en udførelsesform med hensyn til lejringen af en koblingstand 48 og udformningen af slidsen 147. Grundlegemet 120 har ind-

DK 154981 B

10 lejret en cylindrisk fjeder 156, der er åben på stedet 158, som vender radialt udad. På fjederen 156 sidder koblingstanden 48 med dennes to flankedele 168 (fortrinsvis udformet i ét), som afgrænser den nedad udvidede slids 147. Flankedelene 168 på koblingstanden 48 i fig. 8 ender i 5 afstand fra grundlegemet 120, således at koblingstanden 48 rider på fjederen 156. En tilpasning til en forandring af flankevinklen er dermed mulig. Ved hjælp af fjederen opnås samtidig en elastisk fjederpåvirkning af koblingstænderne i retning mod de virtuelle tandmellemrum på tandhjulene, så denne fjeder repræsenterer en udførelsesform af det særskilte 10 fjederorgan.

Fig. 9 viser en kobling set fra siden og med mulighed for at hæve koblingens drejefjedring. I tandhjulenes grundlegeme er der udført aksi-ale boringer 73, der er åbne ved 143 eksempelvis gennem en spalte mod tandmellemrummene mellem to tænder 46 og 74. Tænderne 46 og 74 står der-15 med kun i forbindelse med tandhjulene gennem smalle forbindelsesstykker 75. Disse forbindelser kan bøjes noget i perifer retning under driften, således at drejefjedringen er øget.

Fig. 10 viser et snit gennem en kobling i området ved et tandhjul, hvoraf kun den nederste del er vist. Som det fremgår af figuren, har 20 tandhjulene ingen koblingsnav, men derimod er der i de aksler 31, der skal sammenkobles, udformet aksi alt forløbende afrundede noter 126, og i disse noter kan de indadrettede kanter 34 på en siksakplade 180, som danner tandhjulet, gå i indgreb. Disse noter 126 må være tilstrækkeligt dybe til, at siksakpladen 180 ikke rives ud af noterne 126 ved de optræ-25 dende drejningsmomenter. Hvis man tillader, at siksakpladen 180 træder ud af noterne 126 ved en bestemt belastning, eksempelvis ved at afpasse noternes 126 dybde tilsvarende, da kan der dannes en sikkerhedsskridkob-ling på denne måde, hvormed de to sammenkoblede aksler bliver adskilt ved et bestemt drejningsmoment.

30 Udførelsesformen ifølge fig. 10 har den fordel, at koblingens kon struktion er væsentligt forenklet.

Mens de hidtil beskrevne udførelsesformer ifølge figurerne 1-10 er forsynet med udvendigt fortandede tandhjul, og koblingstandkransen er indvendigt fortandet, er det kinematisk omvendte tilfælde også muligt. I 35 dette tilfælde er koblingstandkransen arrangeret inden for tandhjulene og dens tænder afstøttet på en inden for beliggende muffe, så koblingstænderne går i indgreb med de indvendigt fortandede tandhjul indefra.

11

DK 15498 1 B

I forbindelse med denne kobling er samtlige udførelsesvarianter, som er omtalt i sammenhæng med figurerne 1-10, naturligvis også anvendelige.

Claims (14)

1. Elastisk kobling med to på akselender arrangerede ligeartede tandhjul (84, 82), hvis tandrækker ligger ved siden af hinanden, og en 5 begge tandhjul (84, 82) aksialt overdækkende koblingstandkrans (90), hvis koblingstænder (48) har samme deling som tandhjulenes (84, 82) tænder og indgriber i tandhjulenes tandmellemrum, KENDETEGNET ved, AT der er tilvejebragt et særskilt fjedrende organ (120, 30, 156), som indtrykker koblingstænderne (48) og/eller tandhjulenes (84, 82) tænder (46, 74) 10 radialt fjedrende ind i de tilsvarende overfor beliggende tandmel!emrum, idet tandflankerne (116, 118, 146, 148) ved belastningsændringer glider på hinanden.

2. Kobling ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT koblingstænderne 15 (48) indgriber i tandhjulenes (82, 84) tandmellemrum udefra.

3. Kobling ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, AT koblingstænderne indgriber i tandhjulenes tandmellemrum indefra.

4. Kobling ifølge krav 1, 2 eller 3, KENDETEGNET ved, AT det fjed rende organ er udformet som en i omkredsretningen elastisk muffe (120), hvori koblingstænderne (48) afstøttes (fig. 2).

5. Kobling ifølge krav 1, 2 eller 3, KENDETEGNET ved, AT det fjed-25 rende organ er tilvejebragt i form af elastiske grundlegemer (30) i tandhjulene (84, 82).

6. Kobling ifølge krav 1, hvor de i koblingstandkransen (90) arrangerede tænder indtrykkes radialt fjedrende, KENDETEGNET ved, AT hver 30 enkelt koblingstand (48) er lejret over en særskilt fjeder (156) på en muffe (fig. 8).

7. Kobling ifølge krav 1-6, KENDETEGNET ved, AT samtlige tænder (46, 74, 48) har plane tandflanker. 35

8. Kobling ifølge krav 6, KENDETEGNET ved, AT de radialt ind i o-verfor beliggende tilsvarende tandmellemrum trykkede koblingstænder (48) er udført massive. DK 154981 B

9. Kobling ifølge krav 7 eller 8, KENDETEGNET ved, AT hver enkelt koblingstand (48) har en i sit aksialplan og næsten ud til spidsen (154) forløbende slids (147), som mod koblingstandkransen udbredes kileformet, og med sit bredeste område rider på en fjeder (156). 5

10. Kobling ifølge krav 9, KENDETEGNET ved, AT fjederen (156) er udført cylindrisk og anbragt parallelt med akseretningen.

11. Kobling ifølge krav 1-8, KENDETEGNET ved, AT fødderne af tæn-10 derne (46, 74) på i det mindste ét af tandhjulene (82, 84) kun står i forbindelse med det pågældende tandhjuls grundlegeme (30) over et smalt eftergiveligt forbindelsesstykke (75) (fig. 9).

12. Kobling ifølge krav 1-11, KENDETEGNET ved, AT der, for så vidt 15 den ikke har fjedrende modtrykte tænder, i det mindste i en af de aksler (31), der skal sammenkobles, er arrangeret afrundede kærve (126), hvori de indadrettede kanter (34) på en siksakplade (180), som danner et tandhjuls tænder, indgriber (fig. 10).

13. Kobling ifølge krav 1-12, KENDETEGNET ved, AT koblingstand kransen (90) tandrække har udeladelsesteder (122) (fig. 7).

14. Kobling ifølge krav 13, KENDETEGNET ved, AT udeladelsesstederne (122) er arrangeret i regelmæssigt mønster. 25 30 35