DK154520B - Forskallingsplade af flere dele, der kompletterer hinanden til et firkantet element - Google Patents

Description

i

DK 154520 B

Opfindelsen angår en forskallingsplade med i det mindste i kantområderne vinkelret på forskallingsdækket udragende ribber, der danner forskallingspladens kantsider, og har forbindelsessteder til 5 forbindelse af forskallingspladen med en tilstødende forskallingspla de, og hvor forskallingspladen af hensyn til en lettere afforskalling består af flere dele, der kompletterer hinanden til et firkantet forskal1 i ngselement.

En forskallingsplade bestående af flere dele kendes fra 1Q DE-PS 1.264.735. Der anvendes her to kileforskallingsplanker, der i arbejdsstillingen tilsammen danner et rektangulært element. Hver af de to kileforskallingsplanker er ved sin længdesidekant forbundet med naboforskallingspladen ved hjælp af hængsler, der tillader en forskydning af kileforskallingsplanken i dennes længderetning. Ved 1C denne forskydning af kileforskallingsplanken i dennes længderetning kan forskallingen og navnlig en indvendig forskalling løsnes ved afforskallingen. Dette kan imidlertid kun lade sig gøre, dersom der i forskallingens længderetning er tilstrækkelig plads til en sådan længdeforskydning af en kileforskallingsplanke. Endvidere er afforskallingen trods den kileformede udformning vanskelig i et sådant tilfælde, fordi denne længdeforskydning skal ske i støbefladeplanen, og friktionskræfterne mellem betonen og kil eforskali ingsplanken yder en betydelig modstand.

Fra beskrivelsen til fransk patent nr. 1.278.076 kendes ganske vist et som en enkeltdel udformet hjørneforskallingselement til 25 forskalling af hjørneområdet mellem to indvendige støbeflader, f.eks. ved en væg og et loft. Dette hjørneforskallingselement er hængslet på den opadvendende sidekant af et forskallingselement til forskalling af den indvendige lodrette støbeflade og danner således i arbejdsstil -lingen med sin ene side en forlængelse af forskallingselementet op til hjørnet mellem den lodrette støbeflade og loftets indvendige støbeflade, og med sin vinkelret derpå stående side danner elementet forskalling for loftets støbeflade i dette område. Ved afforskalling af støbefladerne efter støbningen svinges hjørneforskallingselementet om dets hængslings på forskallingselementet og fjernes derved fra det 3 5 støbte hjørne, hvorefter afforskalling af resten af de støbte flader kan gennemføres. For at muliggøre svingbevægelsen af hjørneforskallingselementet om dettes hængsl ing, uden at der optræder klemning mellem dets modsat påhængs!ingssiden beliggende sidekant og en tilstødende forskallingsplade, er denne sidekant udformet med en skrå

DK 154520 B

2 kantflade, der ligger an mod en tilsvarende skrå kantflade af den nævnte tilstødende forskallingsplade. Dette kendte forskallingselement er en dyr og kompliceret løsning, idet ikke blot hjørneforskallingse-5 lementet men også forskallingselementet, på hvilket det er påhængslet, skal udformes med de hertil nødvendige hængsl ingsorganer. Endvidere kan hjørneforskallingselementet ikke anvendes direkte sammen med sædvanlige forskallingsplader, idet den mod hjørneforskallingsele-mentets skrå kantflade stødende forskallingsplade ligeledes skal være jQ af speciel udførelse med en tilsvarende skrå sidekant. En yderligere ulempe er, at hængsl ingsstedet ikke kan placeres i støbefladeplanen, men derimod et stykke ud fra denne. Dette betyder, at hjørneforskallingselementets inderste hjørnekant under elementets svingbevægelse om hængsl ingsstedet udfører en cirkelbuebevægelse, der fører hjørnekanten jg ind gennem den pågældende støbeflades plan, d.v.s. at det støbte størknede materiale eventuelt vil kunne hindre denne svingbevægelse af hjørneforskallingselementet, eller at støbemateriale løsrives i det pågældende støbte hjørne. Det er således ved dette kendte hjørneforskallingselement ikke lykkedes at opnå en konstruktion, der 2ø udelukker fastklemning af forskallingsdelene.

Formålet med opfindelsen er at tilvejebringe en forskallingsplade af den indledningsvis nævnte art, der er af enkel og billig konstruktion uden komplicerede hængsel forbindel ser og uden videre kan anvendes sammen med allerede kendte og anvendte forskali ingsplader på et hvilket som helst ønsket sted i den af disse

kW

dannede forskalling og uden vanskelighed kan adskilles i sine enkelte dele og frigøres fra betonen, og derved lette afforskallingen, f.eks. mellem to modstående vægge i skakter eller lignende, uden at der skal ske en forskydning i støbefladeplanen.

30 Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at forskallingspl adedel enes inden for forskallingspladens firkantede omkreds beliggende op mod hinanden stødende kantsider dannes af i forhold til forskallingsdækket skråtstillede anslagsribber eller lasker, der i forskallingsstillingen holdes med deres skråflader i anlæg mod hinanden ved hjælp af løsbare spændemidler, der forbinder 35 forskallingspladedelene til den komplette forskallingsplade til anvendelse sammen med sædvanlige forskallingsplader og anbringelse et hvilket som helst hensigtsmæssigt sted i pladeforskallingen. Derved opnås, at den ene af forskallingspladedelene, efter at spændemidlerne er løsnet, uden videre kan aftages og bevæges bort fra støbefladen, 3

DK 154520 B

idet der på grund af forskallingspladedelenes mod hinanden liggende skrå kantsider ikke kan optræde fastklemning af forskallingspladede-lene. Derefter er der plads til afforskalling af de øvrige ^ forskallingsplader. En sådan forskallingsplade kan således især lette afforskalli ngen i sådanne tilfælde, hvor der i umiddelbar tilslutning til denne forskallingsplade findes en begrænsning, f.eks. et loft eller lignende. Tilsammen danner denne forskallingsplades dele, når de holdes sammen ved hjælp af spændemidlerne, en forskallingsplade, der i jQ sin ydre form svarer til sædvanlige forskallingsplader, og som derfor uden videre kan anvendes sammen med disse og anbringes et hvilket som helst hensigtsmæssigt sted i forskallingen.

Ifølge en fordelagtig udførelsesform for forskallingspladen ifølge opfindelsen er denne sammensat af to forskallingspladedele, der 1C har forskellig bredde, og hvis anslagsribber eller lasker strækker sig 10 paral ellt med to over for hinanden beliggende kantsider af forskallingspladen, og af hvilke den bredeste forskallingspladedels anslagsribbe danner en vinkel på 135* med forskallingsdækket, og den anden forskallingspladedels anslagsribbe danner en vinkel på 45* med 20 forskallingsdækket. Herved opnås, at den bredeste forskallingsplade-dels anslagsribbe griber ind under den anden forskallingspladedels anslagsribbe, og at det altså er den bredeste forskallingspladedel, der fjernes først fra forskallingen, hvilket giver et for afforskalli ngen fordelagtigt bredt mellemrum mellem de tilstødende øvrige forskallingsdele, der derefter skal fjernes.

25

Ifølge yderligere en fordelagtig udførelsesform kan forskallingspladen være sammensat af tre forskallingspladedele, hvis anslagsribber strækker sig parallelt med to over for hinanden beliggende kantsider af forskallingspladen og begrænser to i tværsnit skråt bort fra forskallingsdækket og bort fra hinanden forløbende skillefuger, der ligger symmetrisk på hver sin side af et på forskallingsdækket vinkelret midterplan. Ved denne udførelsesform har den midterste forskallingspladedel, der med sine anslagsribber griber ned under de to andre på hver sin side af denne del anbragte forskallingspladedeles anslagsribber og således skal fjernes først, et 35 trapezformet tværsnit, således at denne midterste pladeforskallingsdel kan fjernes i retningen vinkelret på forskallingsdækket, og der således ved afforskallingen ikke skal tages hensyn til anslagsribber, der står vinkelret på forskallingsdækket.

DK 154520 B

4 I det følgende forklares opfindelsen og dennes væsentlige træk nærmere under henvisning til tegningen. På tegningen viser:

Fig. 1 en skematisk plantegning af en forskalling mellem ^ to modstående vægge, fig. 2 i større målestok et tværsnit gennem en forskallingsplade ifølge opfindelsen, der til opnåelse af en lettere afforskalling består af to områdevis koniske dele, jø fig. 3 et skematisk billede af en loftsforskalling, ved hvilken der til dannelse af en afforskallingsfuge anvendes en forskallingsplade ifølge opfindelsen, fig. 4 et billede svarende til fig. 2 af en ændret udførelsesform.

jg Ved fjernelsen af en forskalling 1 mellem to modstående vægge 2 i skakte eller lignende kan afforskallingen være forbundet med vanskeligheder på grund af de tryk, der er opstået under støbningen.

I den første udførelsesform er der derfor i forskallingen 1 anbragt en forskallingsplade 3, der består af to dele 4 og 5, der 2q tilsammen danner en rektangulær forskallingsplade, og, som det senere beskrives nærmere, har delvist kileformet tværsnit. Denne forskallingsplade 3 har ved sine kanter vinkelret på støbefladen udragende ribber 6, der danner kantsiderne, og har forbindelsessteder til fastgørelse af forskallingspladen 3 til de tilstødende 25 forskallingsplader 7. Dette ses tydeligt i fig. 2, som viser, at disse fastgørelsessteder er udformede som huller 8 til gennemføring af forbindelsesbolte 9. Ifølge opfindelsen begrænses skillefugen 10 mellem de to forskallingspladedele 4 og 5 af anslagsribber 12, der set i tværsnit forløber skråt i forhold til forskallingsdækket 11 og de 3ø ydre kantribber 6 og i den viste udførelsesform udgøres af fladjern. I den viste udførelsesform strækker i det mindste forskallingspladedelen 4's anslagsribbe 12 sig over dennes fulde længde. Det samme kan naturligvis også være tilfældet ved den anden forskallingspladedel 5's anslagsribbe 12. Til forbindelse af de to dele 4 og 5 kan det dog 35 eventuelt også være tilstrækkeligt, dersom der kun områdevis er anbragt sådanne anslagsribbedele, d.v.s. enkelte lasker eller lignende med fastgørelsessteder 13. Dersom de to dele 4's og 5's forskallingsflader 11 skal flugte med hinanden, er fastgørelsesstederne 13 anbragte på en sådan måde på anslagsribberne 12, der begrænser skillefugen 10, at de befinder sig ud for hinanden, 5

DK 154520 B

den viste udførelsesfonn udgøres fastgørelsesstederne 13 ligeledes af huller til gennemføring af forbindelsesbolte 9. Hullerne i anslagsribberne 12 svarer i form og størrelse til hullerne i kantribberne 6, g således at der kan anvendes ens forbindelsesbolte 9, hvilket forenkler lagerføringen. Da afforskallingen gennemføres ved, at man efter at have aftaget forbindelsesorganerne fjerner delen 4 i pil retningen Pf 1 (fig. 2 og 3), er det til at opnå en lettere afforskalling tilstrækkeligt, dersom forskallingspladedelenes anslagsribber strækker jq sig parallelt med to over for hinanden beliggende kantsider af den komplette forskallingsplade (3).

I anslagsribberne 12 kan der på samme måde som i kantribber 6 være anbragt nøglehul formede huller til gennemføring af forbindelsesboltene 9. Forbindelsesboltene 9 kan ved deres ene ende være forsynede med tværtappe 14, og ved deres anden ende have et J. i) kontraanslag til at trykke henholdsvis anslagsribberne eller kantribberne mod hinanden, idet forbindelsesboltene efter at være stukket gennem hullerne drejet til den viste fastgørelsesstilling. Sådanne fastgørelsesbolte 9, som allerede anvendes ved mange 2Q forskallinger, kan altså også i dette tilfælde anvendes til indsætning af forskallingspladerne 3 og til forbindelse af sådanne forskån i ngspl ader 3's to dele 4 og 5 med hinanden.

De to dele 4 og 5, der danner forskallingspladen 3, har forskellig bredde, og den bredeste del 4's anslagsribber 12 danner en 25 stump vinkel med sit mod støbesiden vendende forskallingsdæk 11. Denne vinkel er i den viste udførelsesform 135°. Den smalleste forskallingspladedel 5's anslagsribbe 12 danner derfor en vinkel på 45° med denne forskallingspladedels forskallingsdæk, således at de to anslagsribber 12 i arbejdsstillingen ligger an mod hinanden og under samtidig afstivning af den todelte forskallingsplade danner det

VV

ønskede anslag. Omvendt vil den forskallingspladedel 4, der først afforskalles, og har den i en stump vinkel anbragte anslagsribbe 12, også have samme eller en mindre bredde end den anden forskallingspladedel 5.

I fig. 2 og 3 ses tydeligt, at forskallingspladedelen 5's 35 anslagsribbe 12 strækker sig tilnærmelsesvis helt hen til den yderste kant 17 af den tilhørende kantribbe 6, således at forskallingspladedelen 5 får et praktisk taget trekantet tværsnit. Derved opnås, at denne del er forholdsvis stiv, således at den eventuelle svækkelse af forskallingspladen 3 på grund af skillefugen 10 i det mindste delvis

DK 154520 B

6 udlignes, og desuden opnå den størst mulige bredde for den bredeste forskallingspladedel 4, således at der efter fjernelsen af denne fås en tilsvarende stor afforskallingsfuge.

5 De to dele 4's og 5's forskallingsdæk 11 består i den viste udførelsesform af metalplademateriale. Derved muliggøres også en god forbindelse med anslagsribberne 12, f.eks. ved svejsning.

Det ses i fig. 1 og 2, at forskal 1 ingsspændeboltene 18 kan være anbragt ved forskallingspladerne 3's kantribber 6 på en sådan jq måde, at fløjmøtrikkerne 16 griber delvis ind over forskallingspladen 3. Ved afforskalling løsnes først disse fløjmøtrikker 19 og derefter alle forbindelsesbolte 9 ved den skrå skillefuge 10. Derefter fjernes forbindelsesboltene 9 ved kantribberne 6 af den bredeste forskallings-pladedel 4. Derefter kan forskallingspladedelen 4 fjernes i jg pilretningen Pf 1, d.v.s. i skrå retning i forhold til den støbte flade, hvilket lettes ved forskallingspladedelen 4's konicitet i dennes tværsnitsretning. Efter fjernelsen af denne del (vist med stiplede linier i fig. 2) fås en tilstrækkelig stor afforskallingsfu-ge, således at den øvrige del af forskallingen 1 kan afforskalles uden 2Q vanskelighed. En forskydning af forskallingspladedele i støbeflade- planen er unødvendig.

Ved den i fig. 2 viste udførelsesform består forskallingspladen som allerede beskrevet af to dele 4 og 5, der i brugsstillingen er løsbart forbundne med hinanden ved den skrå skillefuge 10. I fig. 4 25 ses en anden udførelsesform. I fig. 4 er dele, der svarer til delene i de foregående figurer, af hensyn til overskueligheden betegnede med de samme henvisningsbetegnelser.

Ved denne udførelsesform består forskallingspladen 3 af tre dele 4,5 og 5a og har to i tværsnit skråt bort fra forskallingsdækket 3q 11 og bort fra hinanden forløbende skillefuger 10 til løsbar forbindelse af de tre dele 4,5 og 5a. De to skillefuger 10 ligger i den viste udførelsesform symmetrisk i forhold til et vinkelret gennem forskallingsdækket forløbende midterplan M. Derved opnås, at afforskallingen kan foretages praktisk taget vinkelret på støbefladen 2g i pil retningen Pf 2.

Denne udførelsesform med en midterste forskallingspladedel 4, der har et tværsnit tilnærmelsesvis som et ligebenet trapez, er navnlig fordelagtig ved skaktforskallinger, når spændestederne ved kantribberne 6 set i forskallingspladens længderetning ikke er symmetrisk anbragte.

Claims (3)

1. Forskallingsplade med i det mindste i kantområderne g vinkelret fra forskallingsdækket udragende ribber, der danner for skån i ngspladens kantsider og har forbindelsessteder til forbindelse af forskallingspladen med en tilstødende forskån ingsplade, og hvor forskallingspladen af hensyn til en lettere afforskalling består af flere forskallingspladedele, der kompletterer hinanden til et jq firkantet forskall i ngselement, kendetegnet ved, at forskallingspladedelenes (4,5,5a) inden for forskallingspladens (3) firkantede omkreds beliggende op mod hinanden stødende kantsider dannes af i forhold til forskallingsdækket (11) skråtstillede anslagsribber (12) eller lasker, der i forskallingssti11 ingen holdes 1C med deres skråflader i anlæg mod hinanden ved hjælp af løsbare spændemidler, der forbinder forskallingspladedelene til den komplette forskallingsplade (3) til anvendelse sammen med sædvanlige forskallingsplader og anbringelse et hvilket som helst hensigtsmæssigt sted i pladeforskallingen. 2Q

2. Forskallingsplade ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er sammensat af to forskallingspladedele (4,5,5a), der har forskellig bredde, og at forskallingspladedelenes anslagsribber (12) eller lasker strækker sig parallelt med to over for hinanden beliggende kantsider af den komplette forskallingsplade (3), og at den bredeste forskallingspladedels (4) anslagsribbe (12) danner en vinkel 25 på 135° med forskallingsdækket (11), og den anden forskallingspladedels (5) anslagsribbe (12) danner en vinkel på 45° med forskallingsdækket (11).

3. Forskall i ngsplade ifølge krav 1, kendetegnet 2Φ ved, at den er sammensat af tre forskali ingspladedele (4,5,5a), hvis anslagsribber (12) strækker sig parallelt med to over for hinanden beliggende kantsider af den komplette forskallingsplade (3) og begrænser to set i tværsnit modsat hinanden skråtstående skillefuger (10), der ligger symmetrisk på hver sin side af et på forskallings-dækket (11) vinkelret midterplan (M). OO