DK152866B - Metalliserede etiketter - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår metalliserede etiketter til beholdere, såsom flasker, hvilke etiketter er ejendommelige ved, at de er belagt med en lak indeholdende 2-10 vægtprocent (beregnet i forhold til harpiksmængden i lakken) additiver, som er inaktive over for metallet i etiketterne og er opløselige i en vandig opløsning af kaustisk soda, indeholdende 1,5 vægtprocent kaustisk soda, ved en temperatur pi 80°C.

Det er kendt, at der inden for etiketteringsindustrien er et behov for etiketter med metallisk udseende. Det er nærliggende at anvende en metalfolie til dette formål. Når det drejer sig om genbrugsflasker, kan sådanne etiketter imidlertid ikke fjernes ved anvendelse af standardteknikker, som omfatter nedsænkning i et bad af 1,5 vægtprocent kaustisk soda med en temperatur på 80 C i et tidsrum på 3 minutter. Ydermere reagerer metalfolieetiketter med kaustisk soda i et sådant bad, hvorved dets styrke reduceres, således at den kaustiske soda må udskiftes hyppigt.

Af disse årsager ville det være fordelagtigt at anvende metalli-seret papir til dette formål, da sådant papir har et lavt metalindhold i forhold til metalfolie. Metalliseret papir er almindeligt kendt. En meget anvendelig type er beskrevet i hollandsk patentansøgning nr. 80.00967, men kravene hertil er de samme som til en folieetiket, af hvilke de vigtigste er udseende og let fjernelse i ovennævnte opløsning af kaustisk soda. Lakker, fortrinsvis acrylharpiksbaserede lakker, anvendes til at beskytte det metalliske lag mod vand og oxygen og også for at få produktet til at opføre sig tilfredsstillende på etiketteringsmaskiner.

For at en metalliseret etiket skal kunne fjernes tilfredsstillende fra en flaske, er det nødvendigt, at den varme opløsning af kaustisk soda kan angribe klæbemiddellaget mellem flaske og papir. For at dette kan finde sted inden for et forholdsvis kort tidsrum, må den kaustiske soda nå papirlaget hurtigt. Dvs. at den hurtigt må passere gennem lakken og det metalliserede lag. Sidstnævnte problem undgås med opfindelsen ved, at et meget tyndt lag af metal, som er vakuumaflejret i etiketkonstruktionen, vil frembyde en lav modstand over for den varme fortyndede opløsning af kaustisk soda.

Der er to potentielle måder, hvorpå den ønskede penetrering af lakken kan opnås: via lakkens opløselighed via lakkens tykkelse.

De i handelen tilgængelige lakker, som let opløses af fortyndet alkali, egner sig ideelt til applikationer, der involverer direkte metallisering, hvor lakken påføres efter metallisering. De resulterende produkter af direkte metallisering har imidlertid en dårligere spejl-reflektivitet end indirekte metalliseret papir. Sådanne lakker, som anvendes til direkte metalliserede etiketter, er ikke egnede til den indirekte fremgangsmåde, hvor lakken påføres før metallisering, da lakken skal have lav flygtighed ved reduceret tryk.

Lakker, som er opløselige i fortyndet alkali og har lav flygtighed under reduceret tryk, kan ikke fas i handelen.

Det ville være muligt at anvende et tyndt laklag for derved at gøre det muligt for den kaustiske soda at nå det metalliserede lag ved en permeeringsmekanisme. Dette har vist sig at være utilfredsstillende. Hvis laktykkelsen er mindre end ca. 1,7 pm, kan der opstå interferensrande, som gør slutproduktets udseende mindre attraktivt.

Det har nu vist sig, at metalliserede etiketter limet til flasker ved hjælp af en lim, der ikke er resistent over for en vandig opløsning af kaustisk soda, indeholdende 1,5 vægtprocent kaustisk soda, ved en temperatur på 80°C kan fjernes fra disse flasker inden for 3 minutter ved anvendelse af etiketter, der som anført indledningsvis er belagt med en lak, hvori der er inkorporeret 2-10 vægtprocent additiver, som er opløselige i varm fortyndet alkali og ikke angriber etikettens metallag. Når disse additiver er blevet opløst i den alkaliske opløsning, begynder lakbelægningen at krakelere eller at revne og at kvælde. Derefter opløses det underliggende metalliske lag og til sidst angribes papirsubstratet og limen (kaseinbaseret). Sådanne additiver kan opløses og derefter dispergeres eller direkte udrives i lakken. De foretrukne lakker og fremstillingsteknikker er dem, der anvendes i hollandsk patentansøgning nr. 80.00967. Additiverne fordeles fortrinsvis i lakken ved en partikelstørrelse på op til 2 pm.

Det foretrækkes desuden, at additiverne er godkendt iht. Food and Drug Act (F.D.A.), og i mange tilfælde at de er farveløse eller klare.

Endelig foretrækkes det, at additiverne er inaktive over for kaustisk soda og har et lavt damptryk.

Foretrukne additiver er sukkerlignende materialer såsom saccharose, mannitol og urinstof. Også vandbaserede harpikser, herunder acryliske emulsioner, polyvinylalkoholer og polyacrylamider, substituerede celluloser, såsom nitrocellulose, carboxyethyl- og carboxy-methylcelluloser og urinstofformaldehydtyper (fx. melamin) kan tilsættes i lighed hermed.

Det foretrækkes desuden, at der anvendes et papir, som har været udsat for damp eller konditioneret ved høj fugtighed umiddelbart før laminering med metalliseret overflade. Den resulterende etiket har vist sig at give gunstige resultater med hensyn til forarbejdningen ved tryknings- og etiketpåsætningstrinnene og med hensyn til letheden, hvormed etiketten kan fjernes fra beholderen.

Spejlreflektiviteten af en prøveoverflade kan måles ved adhære-ring af en 150 mm x 200 mm prøve til en glat, flad glasoverflade. I en vinkel på 60° med prøven anbringes et 150 mm x 250 mm gitter, hvorpå der er markeret 10 mm kvadrater og tal 1-25 i vertikal retning. Prøveoverfladen belyses med standardfotolamper. Et "5" x 4" Micro Precision Products Technical Camara" med en "Schneider Xenar 1:4,5/150" linse og apertur F16 er anbragt 500 mm fra kontaktpunktet mellem gitteret og prøven i en vinkel på 30° med prøven. Fokus er på det reflekterede tal 1 fra gitteret, og et fotografi tages. Prøveoverfladens spejlreflektivitet bestemmes ved at undersøge fotografiet for at se det højeste tal, ved hvilket der opnås et klart reflekteret billede. Dette tal angiver prøveoverfladens spejl reflektivitetsværdi.

Eksempel 1

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 100 vægtdele "Bakelite Vinyl Solution Resin VMCFI" i 300 vægtdele butanon-2.

Den resulterende lakopløsning anbragtes på bærerfilmen med en tør 2 belægningsvægt på 2,2 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 70°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal aflejredes så på dette laklag ved hjælp af standardmetoder.

Et lag opløsningsmiddelbaseret lamineringsadhæsiv, "Adcote 340", anbragtes på metallaget med en tør belægningsvægt på 2,4 g/ 2 2 m for at binde bæreren ("Hescoline" grundpapir (60 g/m )) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt med en reflektivi-tetsværdi på 5 iht. den tidligere beskrevne metode.

Af det resulterende laminatprodukt blev der udskåret en etiket på 100 mm x 100 mm, som blev bundet til en glasflaske under anvendelse af en standardkaseinlim (ex Houstra). Efter 7 dages opbevaring under omgivelsesbetingelser nedsænkedes flaske plus etiket i en 1,5% vandig opløsning af kaustisk soda ved 80°C.

Etiketten var ikke gået løs efter 25 minutter.

Eksempel 2 3,0 vægtdele saccharose opløstes i 9 dele vand og denne opløsning blandedes i en lakopløsning omfattende 100 vægtdele "Bakelite Vinyl Solution Resin VMCH" og 300 vægtdele butanon-2. Den resulterende lakopløsning anbragtes på en polypropylenbærerfilm med en tør belægningsvægt på 2,4 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 70°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal dampaflejre-des så på dette laklag ved hjælp af standardmetoder.

7,5 vægtdele saccharose opløstes i 22,5 dele vand og blandedes i en lamineringsadhæsivopløsning omfattende 100 dele "Adcote 340", 115 vægtdele methanol og 15 dele katalysator. Den resulterende lamineringsadhæsivopløsning anbragtes på metallaget med en tør be- o 2 lægningsvægt på 30 g/m for at binde "Hescolina" grundpapir (60 p g/m ) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt med en spejlreflek-tivitetsværdi på 4 bestemt iht. den tidligere beskrevne metode.

Af det resulterende laminatprodukt blev udskåret en etiket på 100 mm x 100 mm, som blev bundet til en glasflaske under anvendelse af en standardkaseinlim (ex Houstra). Efter 7 dages opbevaring under omgivelsesbetingelser nedsænkedes flaske plus etiket i en 1,5% vandig opløsning af kaustisk soda ved 80°C.

Etiketten gik løs fra flasken efter 7 minutter.

Ekempel 3

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 70 vægtdele i "Neocryl B811" (ex Polyvinyl Chemie) og 30 vægtdele "Vinnol H40/ 55" (ex Wacker) i 210 vægtdele butanon-2 og 50 vægtdele ethylace-tat.

Den resulterende lak anbragtes på polyesterbærerfilmen med en tør belægningsvægt pi 2,5 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 70°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal dampaflejredes så på denne lakoverflade ved hjælp af standardmetoder.

En lak af et styrenbutadienemulsionsadhæsiv på vandbasis an- bragtes på metallaget med en tør belægningsvægt på 4 g/m for at 2 binde substratet ("Hescolina" grundpapir (60 g/m )) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt med en spejlreflekti-vitet på 5. Af det resulterende laminatprodukt blev udskåret en etiket på 100 mm x 100 mm, som blev bundet til en glasflaske under anvendelse af en standardkaseinlim. Efter 7 dages opbevaring under omgivelsesbetingelser nedsænkedes flaske plus etiket i en 1,5% opløsning af kaustisk soda ved 80°C.

Etiketten gik løs fra flasken efter 14 minutter.

Eksempel 4

Som eksempel 3, men 3 vægtdele saccharose opløst i 9 vægtdele vand sattes til lakken.

Spejlreflektivitetsværdi på 4.

Etiketfjernelsestiden var 3,5 minutter.

Eksempel 5

Som eksempel 3, men 3 vægtdele saccharose blev udrevet i lakken.

Spejlreflektivitetsværdi på 5.

Etiketfjernelsestiden var 158 sekunder.

Eksempel 6

Som eksempel 3, men 5 vægtdele dextrosemonohydrat blev udrevet i lakken.

Spejlreflektivitetsværdi pi 4.

Etiketfjernelsestiden var 130 sekunder.

Eksempel 7

Som eksempel 3, men 7 vægtdele saccharose blev udrevet i lakken.

Spejl reflektivitetsværdi pi 4.

Etiketfjernelsestiden var 220 sekunder.

Eksempel 8

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 75 vægtdele "Neocryl B 811" og 25 vægtdele "Vinnol H 40/55" i 210 vægtdele butanon-2 og 90 vægtdele ethylacetat. Til denne opløsning sattes 3 vægtdele saccharose opløst i 9 vægtdele vand. Den resulterende lakopløsning anbragtes pi polyesterbærerfilmen med en tør belægningsvægt pi 2,6 g/m2 under anvendelse af en tørretemperatur pi 70°C.

Derefter som eksempel 3.

Spejlreflektivitet 4.

Etiketten gik løs fra flasken efter 105 sekunder.

Eksempel 9

Som eksempel 8, men 5 vægtdele saccharose blev udrevet i lakken.

S pejl reflektivitet 4.

Etiketten gik løs fra flasken efter 95 sekunder.

Eksempel 10

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 80 vægtdele "Neocryl B811" og 20 vægtdele "Vinnol H40/ 55" i 210 vsegtdele butanon-2 og 90 vægtdele ethylacetat. Til denne opløsning sattes 5 vægtdele saccharose opløst i 15 vægtdele vand. Den resulterende lakopløsning anbragtes pi polyesterbærerfilmen med en tør belæg-

Q

ningsvægt pi 2,6 g/rn under anvendelse af en tørretemperatur pa 70°C.

Derefter som eksempel 3.

Spejlreflektivitet 4.

Etiketten gik løs fra flasken efter 115 sekunder.

Eksempel 11

Som eksempel 10, men 5 vægtdele saccharose blev udrevet i lakken.

Spejlreflektivitet 5.

Etiketfjernel sestiden var 96 sekunder.

Eksempel 12

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 80 vægtdele "Neocryl B 811" og 20 vægtdele "Vinnol H 40/55" i 210 vægtdele butanon-2 og 90 vægtdele ethylacetat. Til denne opløsning sattes 10 vægtdele “Neocryl BT21" (ex Polyvinyl Chemie), der er en emulsion i vand. Den resulterende lakopløsning anbragtes på en polyester-bærerfilm med en tør belægningsvægt på 1,7 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 80°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal dampaflejre-des så på denne lakoverflade ved hjælp af standardmetoder.

På metallaget anbragtes et lag vandbaseret styrenbutadienklæ- bemiddel med en tør belægningsvægt på 4 g/m for at binde sub- 2 stratet ("Hescolina" grundpapir, 60 g/m , som var behandlet med damp ved 138 kPa (20 psi) i 10 sekunder) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt.

Derefter som eksempel 3.

Spejlreflektivitet 4.

Etiketfjernelsestiden var 150 sekunder.

Eksempel 13

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 80 vægtdele "Neocryl B 811" og 20 vægtdele "Vinnol H 40/55" i 210 vægtdele butanon-2 og 90 vægtdele ethylacetat. Til denne opløsning sattes 5 vægtdele polyvinylalkohol "Poval 105" ex Kuraray, opløst i 25 dele vand.

Den resulterende lakopløsning anbragtes på en polyesterbærer-film med en tør belægningsvægt pi 1,7 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 80°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal dampaflejre- des så på denne lakoverflade ved hjælp af standardmetoder.

På metallaget anbragtes et lag af et vandbaseret styrenbuta- dienadhæsiv med en tør belægningsvægt på 4 g/m for at binde sub- 2 stratet ("Hescoline" grundpapir, 60 g/m , som var blevet behandlet med damp ved 138 kPa (20 psi) i 10 sekunder) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt.

Derefter som eksempel 3.

Det resulterende laminatprodukt havde en spejlreflektivitet på 5, og etiketten gik løs fra flasken efter 160 sekunder.

Eksempel 14

En lakopløsning fremstilledes ved opløsning af 80 vægtdele "Neocryl B 811" og 20 vægtdele "Vinnol H 40/55" i 210 vægtdele butanon-2 og 90 vægtdele ethylacetat. Til denne opløsning sattes 10 vægtdele "Neocryl BT21" (ex Polyvinyl Chemie), som er en emulsion i vand.

Den resulterende lakopløsning anbragtes på en polyesterbærer-film med en tør belægningsvægt på 1,7 g/m under anvendelse af en tørretemperatur på 80°C.

Et kohærent, kontinuert stratum af aluminiummetal dampaflejre- des så på denne lakoverflade ved hjælp af standardmetoder.

På metallaget anbragtes en lak af et vandbaseret styrenbuta- dienadhæsiv med en tør belægningsvægt på 4 g/m for at binde 2 substratet ("Hescolina" grundpapir, 60 g/m , der ikke havde været underkastet dampbehandling) til det sammensatte materiale.

Efter 7 dage blev bærerfilmen aftrukket fra den sammensatte struktur til frembringelse af et laminatprodukt.

Derefter som eksempel 3.

Produktet havde en reflektivitet på 6, og etiketten gik løs fra flasken efter 160 sekunder.

Claims (9)

1. Metalliserede etiketter til beholdere, såsom flasker, KENDETEGNET ved, at de er belagt med en lak indeholdende 2-10 vægtprocent (beregnet i forhold til harpiksmængden i lakken) additiver, som er inaktive over for metallet i etiketterne og er opløselige i en vandig opløsning af kaustisk soda, indeholdende 1,5 vægtprocent kaustisk soda, ved en temperatur pi 80°C.

2. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at additiverne har en partikelstørrelse på op til 2 pm.

3. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at additiverne er inaktive over for kaustisk soda.

4. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at additiverne har et lavt damptryk.

5. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som additiv anvendes saccharose.

6. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som additiv anvendes mannitol.

7. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som additiv anvendes urinstof.

8. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at der som additiv anvendes en vandbaseret lak.

9. Metalliserede etiketter ifølge krav 1, KENDETEGNET ved, at etiketpapiret fugtes umiddelbart før laminering med metalliseret overflade.