DK151622B - Fremgangsmaade til selektiv fremstilling af 3-chlor- eller 3,5-dichlorphenoler ved hydrogenering af polychlorphenoler - Google Patents

Description

i

DK 151622B

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af 3-chlor- eller 3,5-dichlorphenoler ved hydrogenering af polychlorphenoler.

3-chlorphenol samt 3,5-dichlorphenol er forbindelser, der 5 påkalder sig en særdeles stor industriel interesse som mel lemprodukter ved organiske synteser, eksempelvis til fremstilling af plantebeskyttelsesmidler.

Man har foreslået forskellige metoder til fremstilling af meta-chlorerede phenoler. Man kan især fremhæve metoder, 10 som indfører phenol-gruppen i chlorerede, aromatiske for bindelser (f.eks. alkalisk hydrolyse af polychlorbenzener; nitrering af 3-chlorbenzener og 3,5-dichlorbenzener efterfulgt af reduktion af nitrogruppen til en aminogruppe, diazotering af denne sidstnævnte og nedbrydning af diazo-15 niumsaltet); metoder til chlorering af phenoler samt meto der til dechlorering af polychlorphenoler. Denne sidstnævnte metode frembyder en stor industriel interesse på grund af tilgængeligheden af polychlorphenoler, hvoraf visse er gængse produkter, medens andre er biprodukter af begrænset 20 interesse, som det er vigtigt at gøre mere værdifulde.

Man opnår således f.eks. ved fremstilling af 2,3,4,6-tetra-chlorphenol og pentachlorphenol ved chlorering af 2,5-dichlorphenol, som er et biprodukt ved fremstillingen af 2,4-dichlorphenol, isomere tri- og tetrachlorphenoler, hvoraf 25 nogle indeholder et eller flere chloratomer i meta-stil- lingen i forhold til den phenoliske hydroxylgruppe. Disse forskellige polychlorphenoler udgør foretrukne udgangsmaterialer ved fremstillingen af meta-chlorerede phenoler gennem dechlorering. En fremgangsmåde til fjernelse af oversky-30 dende chloratomer består i, at man underkaster polychlor-phenolerne en hydrogenering i dampfase eller i væskefase i nærvær af en katalysator. For at forenkle beskrivelsen skal man i det følgende ved "hydrodechlorering” forstå dechlorering af polychlorphenoler ved hydrogenering.

2

DK 1516 22 B

Det væsentlige problem knyttet til hydrodechloreringen af polychlorphenoler til 3-chlorphenol eller 3,5-dichlor-phenol er knyttet til den selektive fjernelse af chlor-atomer i stillingen 2 og/eller 4 og/eller 6 i forhold 5 til den phenoliske hydroxylgruppe. Man har foreslået forskellige fremgangsmåder til hydrodechlorering af polychlorphenoler, men ingen af disse har indtil nu vist sig fuldstændig tilfredsstillende.

I en artikel i Monatshefte der Chemie 4J, side 207-240 10 (1927) .omtales en fremgangsmåde, som gør det muligt se lektivt at debrominere, i ortho- og/eller para-stillin-gerne, polychlorbromphenoler ved opvarmning i benzen i nærvær af aluminiumchlorid.

Denne fremgangsmåde gør det ikke muligt at fjerne til-15 stedeværende chloratomer uanset disses placeringer i forhold til phenol-OH-gruppen.

I USA patentskrift nr. 2 803 669 dateret 20. august 1957 omtales en fremgangsmåde til hydrodechlorering af polychlorphenoler i dampfase gennem passage af en gasformig 20 blanding af hydrogen/polychlorphenoler over en katalysator baseret på cuprohalogenider (f.eks. cuprochlorid), der er udfældet på aluminiumoxid, og som holdes ved høj temperatur (350-550 °C). Denne metode har ved anvendelse på hydrodechloreringen af 2,3,4,6-tetrachlorphenol ikke 25 tilladt opnåelsen af en selektiv fjernelse af chlorato-merne i stillingerne 2,4 og 6 i forhold til den phenoliske hydroxylgruppe. Den ved hydrogenering opnåede reaktionsblanding består hovedsagelig af 2,4-dichlorphenol og 2,6-dichlorphenol. 1 I fransk patentskrift nr. 2 209 738 er omtalt en fremgangsmåde til fremstilling af meta-halogenerede pheno-ler ved de-halogenering af polyhalogenphenoler gennem hydrogenering i væskefase ved høj temperatur i nærvær af en katalysator indeholdende enten et eller flere sul-

DK 151622B

3 fider eller polysulfider af jern, nikkel eller cobolt, eller et ædelmetal, såsom palladium eller platin knyttet til et svovlderivat. Omsætningen gennemføres fortrinsvis i nærvær af en base såsom alkalimetalhydroxider eller 5 alkalimetalcarbonater til neutralisation af de ved omsætningen frembragte hydrogensyrer, efterhånden som disse dannes. Skønt denne fremgangsmåde viser sig at være særdeles selektiv med hensyn til dannelsen af meta-chlo-rerede phenoler, frembyder den den ulempe, at den skal 10 gennemføres i nærvær af en base og især af en alkalime-talbase under sådanne temperaturbetingelser (temperaturen bør fortrinsvis være mellem 180 og 330 °C), at det fremskynder dannelsen af halogendioxiner og især af po-lychlordioxiner, om hvilke man ved, at visse udviser en 15 høj toxicitet. En sådan ulempe fratager denne fremgangsmåde praktisk talt enhver industriel interesse. Som følge heraf søger industrien stadig efter en selektiv fremgangsmåde til fremstilling af meta-chlorerede phenoler ved hydrodechlorering af polychlorphenoler, som er helt 20 frigjort fra tilstedeværelsen af alkalimetalbaser.

Formålet med den foreliggende opfindelse er således at stille til rådighed for industrien en selektiv fremgangsmåde til hydrodechlorering af polychlorphenoler, som er fri for de oven for omtalte ulemper.

25 Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til se lektiv fremstilling af 3-chlor- eller 3,5-dichlorphenoler med den almene formel (I) som beskrevet i krav l's indledning, og fremgangsmåden er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del anførte. 1 Sådanne grupper X^, ^3 °9 ^3 i f°rmel (Dj som ikke symboliserer et chloratom, betegner mere specifikt en al-kylgruppe indeholdende 1-10 carbonatomer, fortrinsvis 1-4 carbonatomer, såsom grupperne methyl, ethyl, n-pro-

DK 151622 B

4 pyl, isopropyl, n-butyl, isobutyl, t-butyl; en phenylgruppe; en benzylgruppe; en alkyloxygruppe indeholdende 1 - 10, fortrinsvis 1-4 carbonatomer, såsom methoxy, ethoxy, n-pro-pyloxy, isopropyloxy og n-butyloxy; phenoxygruppen.

5 Med udtrykket Leu/is-syre betegnes i overensstemmelse med den sædvanlige defination sådanne forbindelser, der er acceptorer af elektrondubletter. Ued gennemførelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen vil man kunne anvende stort set samtlige typer af Leu/is-syrer og især sådanne, som er 10 omtalt.i værket redigeret af G.A. OLAH "Friedel-Crafts and

Related Reactions" 1963 bind I, side 191 til 197.

De Lewis-syrer der anvendes er sure halogenider, jvf.: G.A.

OLAH loc. cit. side 215 til 219, f.f., af grundstoffer tilhørende grupperne 3a, 4a, 5a, lb, 2b, 4b, 5b, 6b, 7b og 8 15 i det periodiske system (jvf. Handbook of Chemistry and

Physics redigeret af R.C. WEAST, 53. udgave 1972-73), dvs. chlo-rider, bromider, fluorider og iodider af bor, aluminium, tin, phosphor, arsen, vismuth, titan, zirconium, vanadium, molybdæn, jern, cobolt, nikkel, kobber, zink og cadmium.

20 Som specifikke eksempler på sådanne halogenider kan nævnes: aluminiumtrichlorid, aluminiumtribromid, aluminiumtriiodid, stannichlorid og stannochlorid, stannibromid og stannobro-mid, bortrifluorid og dettes komplekser med forbindelser, der optræder som elektrondonorer, såsom ethere (f.eks. bor-25 diethyltrifluoretherat), bortrichlorid, bortribromid, titan- tetrachlorid, zirconiumtetrachlorid og vanadiumtetrachlorid, molybdænchloriderne , ferrichlorid , ferribromid, cuprochloridI, cuprichlorid, zinkchlorid. Man anvender blandt de ovenfor nævnte halogenider, fortrinsvis aluminiumtrichlorid og alu-30 miniumtribromid.

Det er klart, at man uden betænkelighed kan anvende en enkelt Leu/is-syre eller en blanding af flere Leu/is-syrer til udøvelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

DK 151622 B

5 Mængden af Leu/is-syre udtrykt ved molforholdet Lewis-syre/ polychlorphenol beregnes således, at det ovenfor omtalte -4 -2 molforhold er mindst 1 x 10 og fortrinsvis 1 x 10 . Der findes ikke nogen kritisk øvre grænseværdi for dette mol-5 forhold; mén af åbenlyst praktiske grunde forekommer det ikke, at det er større end 2, fortrinsvis ikke større end 1.

Reaktionsmediet kan være sammensat af den eller de indgående polychlorphenoler, som skal underkastes hydrode-chlorering, dersom de er flydende under reaktionsbetin-10 gelserne, eller opløst i et eller flere opløsningsmid ler, som er inerte under de omtalte reaktionsbetingelser. Man kan som eksempler på opløsningsmidler nævne: alifatiske carbonhydrider såsom octan og hexan; cyclo-alifatiske carbonhydrider såsom cyclohexan; aromatiske 15 carbonhydrider såsom benzen, toluen og xylenerne; chlo- rerede carbonhydrider såsom chlorbenzen og polychlorben-zenerne.

Blandt disse opløsningsmidler er monochlorbenzen og po-lychlorbenzenerne særligt interessante, eftersom de ti 1 — 20 lader en god opløsning af chlorphenolerne og af Leu/is- syrerne, især af alum iniumtrichlorid og aluminiumtribro-mid.

Man anvender ganske særligt på grund af deres kogepunkter dichlorbenzenerne og trichlorbenzenerne. 1 2 3 4 5 6

En interessant udførelsesform for fremgangsmåden består 2 i, at man tilfører til reaktionsmediet hydrogeniodid, 3 hydrogenbromid eller også frit iod eller frit brom som, 4 i reaktionsmiljøet, reduceres af hydrogenet til de til 5 svarende hydrohalo,gensyrer.

6

Man anvender fortrinsvis hydrogeniodid (eller iod).

Den anvendte mængde hydrohalogensyre er ikke kritisk. I almindelighed er det molære forhold mellem hydrohalogensyre 6

DK 151622B

(eller den ækvivalente tilsvarende mængde halogen) og -4 polychlorphenol mindet 1 x 10 , fortrinsvis mindst _2 1 x 10 . Den øvre grænse for dette forhold er ikke kri tisk. Dette forhold kan nå op på en værdi på 5; men der er i almindelighed ikke grund til, at det skal være stør-5 re end 2, fortrinsvis ikke større end 1.

Tilstedeværelsen af hydrogeniodid eller hydrogenbromid er i særdeleshed interessant, når man gennemfører hydro-dechloreringen af polychlorphenolerne i en polychlorben-zen, eftersom den forhindrer,'at man hydrodechlorerer op-10 løsningsmidlet.

Koncentrationen af polychlorphenol i det anvendte opløsningsmiddel er ikke kritisk.

Reaktionsmediet er fortrinsvis stort set vandfrit på grund af følsomheden over for vand af Leu/is-syrerne og 15 især af aluminiumhalogeniderne.

De ædelmetaller, som udgør basis for de ved fremgangsmå den ifølge opfindelsen anvendte katalysatorer, er metaller tilhørende gruppen VIII i det periodiske system, nemlig ruthenium, rhodium, palladium, osmi-20 um, iridium og platin; palladium er det foretrukne me tal. Metallet kan foreligge i metallisk tilstand eller i form af en kemisk forbindelse; man foretrækker i almindelighed, at metallet anvendes i metallisk tilstand, eftersom forbindelserne under reaktionsbetingelserne har 25 en tendens til at blive reduceret til den metalliske til stand. Katalysatoren kan være anbragt på et bærestof eller ikke. Som bærestof for katalysatoren kaa man anvende et hvilket som helst i sig selv velkendt inert bærestof: som særligt velegnet bærestof kan nævnes trækul, 30 siliciumoxid og bariumsulfat; trækul er et foretrukket bærestof. Katalysatoren såvel som dennes bærestof foreligger mest fordelagtigt i fint fordelt form; specifik- 2 7

DK 151622 B

ke overflader større end 100 m /g egner sig i almindelighed godt.

Den mængde katalysator, der tages i arbejde, er så stor, at vægtforholdet mellem ædelmetal i katalysatoren og forbin-5 delsen med formel (I), der skal behandles, er mellem 0,1 og 10%, fortrinsvis mellem 0,1 og 5%.

Reaktionstemperaturen er på mellem 50 og 350 °C, fortrinsvis mellem 100 og 250 °C.

Hydrogenets partialtryk kan variere inden for brede grænser 10 og være større end, mindre end eller lig med atmosfæretryk.

Hydrogenets tryk er mere specifikt mellem 0,1 og 60 bar, fortrinsvis mellem 0,5 og 50 bar. Man ville kunne anvende tryk større end 60 bar; men uden at dette ledte til særlige fordele. Det totaltryk, ved hvilket reaktionen gennemføres, 15 afhænger i hovedsagen af temperaturforholdene, af Lew/is- syrernes flygtighed og af det anvendte opløsningsmiddels flygtighed under disse betingelser samt af værdien for hydrogenets partialtryk. Det er klart, at det samlede tryk bør være tilstrækkeligt stort til at holde reaktionsmediet 20 flydende.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan iværksættes kontinuert eller diskontinuert. Ved reaktionens afslutning frasepara-res katalysatoren ved filtrering, og den recirkuleres, som den er, til en ny dehydrochloreringsbehandling. De dannede 25 m-chlorphenoler kan frasepareres fra reaktionsblandingen ved destillation.

De efterfølgende eksempler belyser opfindelsen, og viser, hvorledes den kan gennemføres i praksis.

8 EKSEMPEL 1

DK 151622B

Man anbringer i en autoklav på 70 ml af rustfrit stål forsynet med en indvendig beklædning af tantal, og som er udrustet med et omrøringssystem: 5 1,332 g pentachlorphenol (5 x 10 ^ mol), 0,4 g af en pal

ladiumkatalysator anbragt på aktivt kul med specifik 2 -I

overflade 1000 m x g og indeholdende 5 vægt-% metallisk palladium (dvs. 0,02 g palladium), 0,295 g alumi-niumtribromid (1,1 x 10 ^ mol) samt 20 ml cyclohexan.

10 Autoklavens indhold bringes op på 190 °C, efter at man har lukket autoklaven, derpå tilfører man hydrogen, indtil totaltrykket når 50 bar, og man opretholder disse betingelser gennem 4 timer.

Derpå køles autoklavens indhold, der afgasses og udtages.

15 Reaktionsblandingen filtreres derpå for at fraseparere katalysatoren, denne sidstnævnte vaskes 3 gange med 20 ml ethanol. Ethanolen fra vaskningen sættes til filtratet, og den organiske fase destilleres for at fjerne alkoholen og cyclohexanen. Man opsamler 1 g af en inddamp-20 ningsrest, i hvilken man analyserer og identificerer chlorphenolerne ved gasfasechromatografi.

Analyseresultaterne viser, at den samlede mængde pentachlorphenol er blevet omdannet (omdannelsesgrad (TT): 100?ό)· I inddampningsresten identificerede man: 25 3-chlorphenol: Udbytte i forhold til den tilførte pentachlorphenol (RR) = 4% 3,5-dichlorphenol: RR = 96%

DK 151622B

EKSEMPEL 2 9

Man gentog eksempel 1, idet man dog erstattede, pentachlor-phenol med 2,3,4,6-tetrachlorphenol. Omsætningens varighed var 6 timer.

.5 Man opnåede følgende resultater: TTtetrachlorphenol = 100% RR3-chlorphenol = 96 % RRphenol = 4% EKSEMPEL 3 10 Man gentog eksempel 1 efter at have erstattet aluminium- tribromidet med 0,6 g aluminiumtrichlorid. Reaktionstemperaturen var 180 °C, og totaltrykket efter tilførsel af hydrogen var 21 bar.

De opnåede resultater var som følger: 15 TTpentachlorphenol = 100% RR3-chlorphenol = 8% RR 3,5 — dichlorphenol = 92% EKSEMPEL 4

Man gentog eksempel 1, idet man tilførte 4 g (0,015 mol) 20 pentachlorphenol, 1 g aluminiumtrichlorid (0,0075 mol), 0,5 g af en katalysator bestående af Palladium (5% på kul) samt 5 ml benzen.

Efter 8 timers omsætning ved 190 °C under 40 bar totaltryk opnåede man en omdannelsesgrad på 100% for pent a-25 chlorphenol samt udbytter på 92% med hensyn til 3,5-di-chlorphenol, 6% med hensyn til 3-chlorphenol og 2% med hensyn til phenol.

10

DK 151622 B

EKSEMPEL 5 I en autoklav af rustfrit stål på 250 ml udstyret med en anordning til omrøring anbringes i vandfri atmosfære : 5 10,7 g ren pentachlorphenol (0,04 mol) 1,35 g vandfrit aluminiumtrichlorid (0,01 mol) 0,4 g Pd-katalysator (5¾ på carbon) 15 ml 1,2,4-trichlorbenzen 81 mg hydrogenbromid (10-^ mol).

10 Autoklaven skylles fri for den luft, som den indeholder, med nitrogen og derefter med tørt hydrogen.

Reaktionsblandingen bringes op til 210 °C under tilførsel af hydrogen på en sådan måde, at det samlede tryk i reaktoren er i nærheden af 40 bar.

15 Efter 7 timers omsætning opnår man følgende resultater (analyser gennemført ved gasfasechromatografi): TT pentachlorphenol = 100¾ RR 3,5-dichlorphenol = 95,1¾ RR 3-chlorphenol = 2,9¾ 20 RR 2,3,5-trichlorphenol = 2,0¾

Opløsningsmidlet er ikke blevet hydrodechloreret.

EKSEMPEL 6

Man gentager eksempel 5, idet man erstatter den rene pentachlorphenol med 10,7 g industrielt pentachlorphe-25 nol bestående af: ca. 75 vægt-?i pentachlorphenol (0,0302 mol) ca. 20 vægt-?o 2,3,4,6-^tetrachlorphenol (0,0092 mol) ca. 5¾ biprodukter fra chloreringen af phenol.

DK 151622 B

11

Eftfet! 6 timers omsætning under samme betingelser som i eksempel 5 opnår man følgende resultater: TT af pentachlorphenol og af 2,3,4,6-tetrachlorphenol: 100¾.

5 Udbytterne af de forskellige forbindelser, som er blevet analyseret, er beregnet som procent mol/mol i forhold til det tilførte pentachlorphenol og tetrachlorphenol: RR3,5-dichlorphenol = 52,4¾ RR 3-chlorphenol = 13,1¾ 10 RR 2,3,5,6-tetrachlorphenol = 10,3¾ RR 2,3,5-trichlorphenol = 8,9¾ RR 2,3,4-trichlorphenol = 2,9¾ RR 2,3,6-trichlorphenol = 4,6¾ 15 RR 2,5-dichlor- og 2,3-dichlorphenoler = 3,1¾

Opløsningsmidlet er ikke blevet hydrodechloPeret.

EKSEMPEL 7

Man gentager eksempel 5, idet man erstatter hydrogenbro-20 midet med 10~^ gramatomer iod, og man tilsætter 0,6 g Pd-katalysator (5¾ på carbon) i stedet for 0,4 g.

Efter 5 timers omsætning under de samme betingelser som i eksempel 5 opnår man følgende resultater: TT pentachlorphenol = 96,6¾ 25 RR 3,5-dichlorphenol = 67,4¾ RR 2,3,4,5-tetrachlor- og 2,3,5,6-tetrachlorphenoler = 13,4¾ RR 2,3,5-trichlorphenol = 13,8¾ RR3-chlorphenol = 0,3¾ 30 Opløsningsmidlet er ikke blevet hydrodechloreret.

12 EKSEMPEL 8

DK 151622B

I det samme apparatur, som er anvendt til eksempel 5, anbringer man i vandfri atmosfære: 2,66ig pentachlorphenol 5 0,33 g : aluminiumtrichlorid 40 ml o-dichlorbenzen 9,0 g gasformig hydrogeniodid 0,2 g Pd-katalysator (5¾ på carbon).

Man går frem analogt med eksempel 5.

10 Efter 2 timer ved 210 DC under totaltryk på ca. 40 bar opnår man følgende resultater: TT pentachlorphenol = 86,5¾ RR 3,5-dichlorphenol = 53,8¾ RR 2,3,4,5-tetrachlor- og 15 2,3,5,6-tetrachlorphenoler = 16,1¾ RR 2,3,5-trichlorphenol = 16,6¾

Opløsningsmidlet er ikke blevet hydrodechloreret.

EKSEMPEL 9

Man gentog fremgangsmåden i eksempel 3, idet man i ste-20 det for aluminiumtrichlorid anvendte 1,5 g zinkiodid.

Reaktionstiden var 8 1/2 time ved 180 °C. De opnåede resultater var som følger: TT pentachlorphenol = 100¾ RR3,5-dichlorphenol = 96¾ 25 RR 2,3,5-trichlorphenol = 4¾ EKSEMPEL 10 13

DK 151622B

Man gentog fremgangsmåden i eksempel 3, idet man i stedet for aluminiumtrichlorid anvendte 0,85 g stannochlo-rid. Reaktionstiden var 18 1/2 time ved 180 °C. De op-5 nåede resultater var som følger: TTpentachlorphenol = 100% RR 3,5-dichlorphenol = 98,5% RR 2,3,5-trichlorphenol = 1,5% EKSEMPEL 11 10 Man gentog fremgangsmåden i eksempel 3, idet man i ste det for pentachlorphenol anvendte 0,89 g 2,3-dichlor- 4-methylphenol. Reaktionstiden var 14 timer ved 180 °C.

De opnåede resultater var som følger: TT 2,3-dichlor-4-methylphenol = 100% 15 RR3-chlor-4-methylphenol = 88% RR 4-methylphenol = 12% EKSEMPEL 12

Man gentog fremgangsmåden i eksempel 3, idet man i stedet for pentachlorphenol anvendte 1,35 g 4,5-dichlor-2-20 phenoxyphenol. Reaktionstiden var 23 timer ved 180 °C.

De opnåede resultater var som følger: TT 4,5-dichlor-2-phenoxyphenol = 96% RR 5-chlor-2-phenoxyphenol = 93,5% RR3-chlorphenol = 3% 25 RRpyrocatecol = 3,5%

Claims (8)

1. Fremgangsmåde til selektiv fremstilling af 3-chlor-eller 3,5-dichlorphenoler med den almene formel: OH R3'V’^V"Ri ΛΛ r2 hvori X^ og der er ens eller forskellige, betegner 5 chlor, hydrogen, ci_cio phenyl, benzyl, C alkyloxy eller phenoxy, idet dog mindst et af symbolerne og betegner chlor, og R^, og R^, der er ens eller forskellige betegner hydrogen, C^-C^g alkyl, phenyl, benzyl, C^-C^g alkyloxy 10 eller phenoxy, ved hydrogenering i varm væskefase i nærvær af en katalysator baseret på et ædelmetal valgt blandt palladium, platin, ruthenium, rhodium, osmium og iridium af po-lychlorphenoler med den almene formel OH 15 "'A"1 . i (II) R,2 DK 151622B hvori X^ og har den ovenfor for formel I anførte betydning, og R'^, R' 2 °9 R'-j har samme betydning som R^, R2 og R^ i formel I, men med den ændring, at mindst et af symbolerne R'^, R t £ °9 R'3 betegner chlor, kendetegnet 5 ved, at omsætningen gennemføres i stort set vandfrit medium ved en temperatur på 50-350 °C og et tryk på 0,1-60 bar i nærvær af mindst en Lewis-syre valgt blandt chlorider, bro-mider, fluorider og iodider af bor, aluminium, tin, phosphor, arsen, vismuth, titan, zirkonium, vanadium, molybdæn, 10 jern, cobolt, nikkel, kobber, zink og cadmium, idet molfor holdet mellem Leu/is-syre og polychlorphenol er på mellem 1 x 10 ^ og 2, og idet mængden af katalysator udgør 0,01-10 g ædelmetal, fortrinsvis 0,1-5 g, pr. 100 g polychlorphenol.

2, Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, 15 at den anvendte Leu/is-syre er aluminiumtrichlorid eller alumi- niumtribromid.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at omsætningen gennemføres i nærvær af et inert, organisk opløsningsmiddel.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det anvendte opløsningsmiddel er en monochlorbenzen eller en polychlorbenzen, fortrinsvis en dichlorbenzen eller en trichlorbenzen.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, 25 at det anvendte opløsningsmiddel er et cycloalifatisk eller aromatisk carbonhydrid, fortrinsvis cyclohexan eller benzen.

6. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-5, kendetegnet ved, at man arbejder i nærvær af hydrogeniodid-syre (og/eller iod) eller hydrogenbromidsyre (og/eller brom), 30 samt ved, at molforholdet hydrogenhalogenidsyre (eller den ækvivalente mængde halogen)/polychlorphenol er 1 x 10 -5, _2 fortrinsvis 1 x 10 -1. DK 151622B

7. Fremgangsmåde ifølge ethvert af kravene 1-6, kendetegnet ved, at den anvendte katalysator er palladium afsat på et inert bærestof.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, 5 at den indgående polychlorphenol med formel (II) er 2,3,4,6- tetrachlorphenol eller pentachlorphenol.