DK151165B - Foder i presset form paa basis af faste, strukturerede landbrugsbiprodukter og tilsaetningsstoffer - Google Patents

Description

i 151165

Den foreliggende opfindelse angår et foder i presset form på basis af faste, strukturerede landbrugsbiprodukter og tilsætningsstoffer.

Brugen af korn- og bælgfrugthalm til opfodring af drøvtyggere og svin som ballastgiver er kendt. Da halm dog har et stort rumfang, og 5 dens foderværdi kun er ringe, anvendes den kun til nød til fodringsformål. I de sidste år er landbruget blevet stærkt omstruktureret. I mange tilfælde er kvægholdet opgivet, og der dyrkes i stedet korn og bælgfrugter. Således forekommer halm i store mængder. Ofte er der jordbundsforhold, som gør en nedpløjning af al halmen umulig. Af-10 brændingen af sådanne halmoverskud er på grund af forureningen kun mulig i stadig mindre omfang.

Halm har indtil nu ikke været anerkendt som kvægfoder. Halms foderværdi er begrænset af indholdet af ligniner. På grund af ligning er udnyttelsen af halm i særlig stort omfang umulig. Der er udviklet 15 fremgangsmåder til oplukning af halmen ved behandling med stærke baser. Denne oplukning er teknisk forbedret så meget, at halmens foderværdi eller fordøjelighed kan sættes op fra tidligere 35-50% til 60-70%. Den således oplukkede halm har dog den ulempe, at den kun nødig ædes af kvæg. Den må derfor blandes med kraftfoder, for at 20 kvæget kan acceptere den. Halm har endvidere den ulempe, at den på trods af sit høje indhold af carbon hydrater ikke har andre næringsstoffer i nævneværdigt omfang og kun indeholder en ringe mængde udnytteligt protein og få mineraler.

Der er den fordel ved halm, at den som strukturelement, så længe 25 dens struktur opretholdes i tilstrækkeligt omfang, mætter kvæg og især drøvtyggere, og at der på grund af dens carbon hydrater opnås en forøget eddikesyredannelse i vommen og dermed en forøget mælkefedtproduktion ved fordøjelsen hos drøvtyggere, fortrinsvis malkekvæg. På grund af dens særlige egenskaber, nemlig strukturen, 30 evnen til at give mæthedsfølelse og den foretrukne eddikesyredannelse, har halm essentiel værdi som kvægfoder.

Ved høsten af foderkorn, især majs, går man over til sammen med kernerne at høste dele af planterne, der tidligere blev kasseret 2 151165 sammen med halmen eller andre affaldsstoffer, fx frugtstandene for kernerne eller dækbladene, for at få og fordøje strukturen og tavedelene og for helt at udnytte planternes næringsværdi.

Dette gælder især for fodermajsudnyttelsen. Ved majshøsten høstes de 5 bladdele, der dækker majskernerne, (kaldet "lieschen"), og frugtstandene (kaldet spindler) sammen med kernerne og forarbejdes. Der tilsættes altså en del af de tidligere forekommende landbrugsbiprodukter til kornmassen. Det derved vundne produkt betegnes som "majs-lieschenkolbeblanding" eller "majslieschenkolbeskrå" eller som "majs-10 spindelblanding" eller "majsspindelskrå" eller som "Korn-Cob-Mix" (majskorn med spindler og/eller dækblade eller liescher). Af letheds-grunde tales der i det følgende kun om "majsskrå". Dette udtryk skal omfatte samtlige ovenfor anførte udtryk og alle arter af blandinger af dele af majsplanten.

15 På tilsvarende måde gælder, når der høstes andre kornarter, fx havre, foderhvede og foderrug, på lignende måde som ovenfor beskrevet, at der ved høst fås en blanding, som foruden kernerne også indeholder andre plantedele, fx frugtstande eller blade, der tidligere blev kasseret som halm eller som andet affald. Sådanne blandinger af 20 kerner og andre plantedele, som udelukkende vindes til dyrefoderformål, betegnes i nærværende ansøgnings beskrivelse som "foderkornblanding". Der er dog den ulempe, at proteinindholdet i sådanne foderblandinger er meget lavt.

Det er endvidere kendt, at der forekommer talrige fordøjelige, indu-25 strielle, ustrukturerede biprodukter, efter produkter og remanenser med næringsværdi, fx valle, proteinberigede remanenser fra mejeriindustrien, melasserestbærme eller vinasse, andre bærmer, getter- eller "spuck"-stoffer, α-cellulose, stivelse, ølgær, druekvas, bryggeriremanenser, brænderi remanenser, fermentations remanenser, sedimenter 30 og silicagelremanenser og andre remanenser. Alle disse produkter er i princippet egnet som foder, men dog på grund af deres ensidighed og deres særlige egenskaber tidligere næppe tillagt nogen særlig værdi.

151165 3

Ved opdelingen af mælk i værdifulde produkter til ernæring til mennesker fremkommer biprodukter, fx ved ostefremstillingen løbevalle.

Løbevallen forarbejdes i store mængder til sødvallepulver. Foruden løbevallen fremkommer dog mange efter produkter, som er vanskeligere 5 at opbevare. Ved kvarkfremstillingen forekommer stærkt mælkesure valler, ved lactosefremstillingen eller lactoseisoleringen forekommer også afsukrede valler og valler, fra hvilke protein er fjernet. Dertil kommer remanenser fra moderne, biologisk skånende fremgangsmåder, fx fra ultrafiltrering, omvendt osmose og elektrodialyse. Sådanne 10 ef terp rod ukter er svære at anvende.

I tysk patentskrift nr. 1.492.787 er beskrevet en fremgangsmåde til fremstilling af foderstoffer, ved hvilken der som mælkeforarbejdningsprodukt anvendes sur valle og/eller kærnemælk. Ved denne kendte fremgangsmåde sættes til den sure valle og/eller kærnemælken prote-15 inholdige, kulhydratrige og/eller fedtrige tilsætningsstoffer i gelform.

I det derved vundne foderstof foreligger andelen af proteinholdige, kulhydratrige tilsætningsstoffer ikke mere i struktureret form, hvorfor dette foderstofs mætningsgrad ikke er tilfredsstillende. Stærkt mælkesure eller saltsure valler kan kun forarbejdes og anvendes med 20 særlige kunstgreb (jfr. tysk patentskrift nr. 1.492.787).

Også ved sukkerproduktionen, ved træfremstillingen, ved bryggerimetoder og brænderimetoder samt ved fermentationsmetoder fremkommer talrige remanenser, som er vanskelige at fjerne, og som i grunden har en næringsværdi, så at de skulle kunne anvendes som foderstof-25 fer.

Det er kendt at udvinde glutaminsyre eller citronsyre fra melasser, remanenser fra sukkerindustrien, hvorved der som remanens fås melassebærme eller vinasse. Denne remanens er i princippet ligeledes egnet som foderstof.

30 Ved forarbejdningen af træ fremkommer getter- eller "spuck"-stof.

Dette er en ren, som foderstof egnet o-cellulose, der kan bruges til opfodring af drøvtyggere med samme resultat som stivelse. Opfodring med getter- og/eller "spuck"-stoffer er dog ikke mulig i praksis, da 4 151165 det fugtigt-partikulære produkt hverken smager godt eller er godt forarbejdeligt. Det forbrændes derfor eller køres væk med affald, hvilket medfører udgifter.

I bryggeriindustrien fremkommer ølgær og druekvas, sedimenter og 5 silicagelremanenser. Disse stoffer er ofte værdifulde som foderstoffer.

De kan dog på grund af deres høje restfugtighed ikke anvendes på sædvanlig måde ved fodring.

De ovenfor beskrevne faste, strukturerede landbrugsbiprodukter og de ovenfor beskrevne fordøjelige industrielle, ustrukturerede bipro-10 dukter, efter produkter eller remanenser eller remanenser med næringsværdi er sådanne, som: 1) i princippet er egnede til foder, men som er ensidige og derfor skal underkastes en adækvat, til dyr egnet berigning og strukturering; 15 2) kan bruges traditionelt som foder i mindre mængder, men dog ikke i de i vore dage givne regionalt og lokalt ophobede mængder, så at de bliver et forureningsproblem; 3) ikke mere kan forædles endeligt på på oprindelsesstedet værende anlæg eller omdannes til brugelige slutprodukter; og 20 4) det kun med udvidede og specialiserede anlæg på oprindelsesstedet er muligt at omdanne til slutprodukter. Den derved opståede meromkostning dækkes dog ikke af slutproduktet via en eventuel markedsværdi. Der opstår altså tab.

Formålet med den foreliggende opfindelse er derfor at tilvejebringe et 25 kvægfoder, hvori der kan udnyttes de ovenfor nævnte produkter, som fremkommer i store mængder, er lette at fremskaffe og i princippet er egnede til foder.

Stofferne skal samtidig føre til optimal udnyttelse hos kvæget, så at omkostningerne kan sænkes ved produktionen af animalske forædlings 151165 5 produkter, fx mælk og kød, ligesom omkostningerne til fjernelse af sådanne remanenser ligeledes kan formindskes betydeligt.

De omhandlede foderstoffer eller foderstoftilsætningsmidler skal have høj mætnings værdi og samtidig accepteres godt af kvæget.

5 Opfindelsen angår et foder i presset form på basis af faste, strukturerede landbrugsbiprodukter og tilsætningsstoffer, hvilket foderstof eller foderstoftilsætningsmiddel er ejendommeligt ved, at det indeholder a) fra 25 til 80 vægtprocent tørstof af mindst ét des integreret, fast, 10 struktureret fibrøst landbrugsbiprodukt med lav næringsværdi og valgt blandt kornhalm, bælgfrugthalm og majsspindler, hvilket landbrugsbiprodukt har en længde på 10 - 160 mm, og b) fra 75 til 20 vægtprocent tørstof af mindst ét fordøjeligt ustruktureret, industrielt biprodukt og/eller remanens med næringsværdi valgt 15 blandt valle, proteinberigede remanenser fra mælketilberedning, me-lasserestbærme, vinasse, α-celluloser, stivelse, ølgær, druekvas, bryggeriremanenser, brænderiremanenser, fermentations remanenser, sedimenter og silicagelremanenser og kitin.

Dette foder kan fremstilles ved, at (i) fra 25 til 80 vægtprocent tør-20 stof af mindst ét desintegreret, fast, struktureret landbrugsbiprodukt med lav næringsværdi og med en længde i området mellem 10 og 160 mm, valgt blandt kornhalm, bælgfrugthalm og majsspindler, blandes intensivt med (ii) fra 75 til 20 vægtprocent tørstof af mindst ét vandholdigt, fordøjeligt, ustruktureret industrielt biprodukt, efterprodukt 25 og/eller remanens med næringsværdi valgt blandt valle, proteinberigede remanenser fra mælketilberedning, melasserestbærme eller vinasse, o-celluloser, stivelse, ølgær, druekvas, bryggeri remanenser, brænderiremanenser, fermentationsremanenser, sedimenter og silicagelremanenser og kitin, den således vundne blanding tørres delvis og blan-30 dingen presses derefter på i og for sig kendt måde til pressefoder. Tilsætningen af det ustrukturerede produkt og eventuelt vandet foretages før, under eller efter des integreringen af det strukturerede produkt.

6 151165

Tysk offentliggørelsesskrift nr. 2.508.197 angår et kvægfoder, især til drøvtyggere, hvilket kvægfoder består af hakket halm i blanding med melasse og pulverformige tilsætninger (proteinbærere, mineralstoffer eller lignende). Hakket halm har almindeligvis en længde på under 5 1 cm. I modsætning hertil anvendes der ifølge opfindelsen halm eller de andre nævnte biprodukter med en længde på 1-16 cm, hvorved foderet ifølge opfindelsen i modsætning til halmhakkelse får det for drøvtyggere nødvendige "bid". I foderet i henhold til offentliggørelsesskriftet anvendes der et tilsætningsstof, som også ved fremstilling-10 en er pulverformigt. I modsætning hertil anvendes der ifølge opfindelsen ved fremstillingen af foderet næringsholdige affalds- eller biprodukter i flydende form, fx valle, proteinberigede remanenser fra mælketilberedningen, melasserestbærme og andre bærmer, etc., hvorved disse produkter nyttiggøres på en særdeles effektiv måde. I 15 modsætning til foderet ifølge offentliggørelsesskriftet kan foderet ifølge den foreliggende opfindelse gives til drøvtyggere som eneste foder, uden at det er nødvendigt at fodre med ballaststoffer.

Det omhandlede foder kan anvendes til alle dyrearter. Fortrinsvis fodres drøvtyggere med det. Det kan også anvendes til heste, svin, 20 dyr i dyreparker eller til fodring af vildt, især om vinteren.

Det omhandlede foder kan gives direkte som sådant eller kan blandes som fodermiddeltilsætningsstof i normale foderstoffer. Hvis det omhandlede foder anvendes som foderstoftilsætningsmiddel, kan det blandes med proteinfattige eller proteinrige kraftfoderstoffer eller 25 grundfoderstoffer såsom enghø, tørret skrå, "troblako", melasser eller kartofler. Hvis det omhandlede foderstoftilsætningsmiddel gives sammen med andre foderstoffer, varierer mængden alt afhængig af det specifikke anvendte foderstof og de givne foderkrav. Ved anvendelse som foderstoftilsætningsmiddel kan der iblandes vilkårlige mængder.

30 Til berigelse af grundfoderstoffer iblandes det omhandlede foderstof almindeligvis i mængder på 20-60 vægtprocent, fortrinsvis 20-50 vægtprocent, beregnet på det samlede tørstof, i grundfoderstoffet.

Hvis det omhandlede foderstof anvendes sammen med kraftfoderstoffer, kan dets mængde variere stærkt og ligge i området mellem 10 og 35 90 vægtprocent, fortrinsvis mellem 20 og 70 vægtprocent, foretrukket mellem 20 og 50 vægtprocent, beregnet på kraftfodermængden.

7 151166 I foderet, der indeholder kornhalm, bælgfrugthalm, majsspindler eller blandinger deraf som struktureret produkt, er det faste, strukturerede landbrugsbiprodukt fortrinsvis til stede i mængder på 30-80 vægtprocent, navnlig 30-65 vægtprocent. Det fordøjelige, industrielle, 5 ustrukturerede biprodukt, efterprodukt eller remanens med næringsværdi forekommer fortrinsvis i mængder på 70-20 vægtprocent, navnlig 70-35 vægtprocent. Mængdeangivelserne er alle beregnet på tørstoffet. Hvis der anvendes mindre end 25 vægtprocent fast, struktureret landbrugsbiprodukt såsom kornhalm, kan foderet kun fremstil-10 les på kompliceret måde, og hvis der anvendes mere end 80 vægtprocent kornhalm eller majsspindler, bliver foderets næringsværdi utilstrækkelig.

I de omhandlede foderstoffer eller foderstoftilsætningsmidler foreligger det faste, strukturerede landbrugsbiprodukt fortrinsvis halm, i desin-15 tegreret eller opsplittet form, fortrinsvis i en længde på mellem 90 og 20 mm og derunder.

I den nedenfor anførte tabel er angivet styklængder og vægtforhold fx for halm, som fås, når der anvendes forskellige desintegreringsmetoder.

8 151165

Tabel

Styklængder og vægtforhold for halm.

System Største længder Gennemsnits- Mindste længder længder 5 _;_ mm % mm % mm %

Hakkelsesskærer til grøntfoder 400 15 250 40 150 35

Hakkelsesskærer 10 til grøntfoder, ombygget 130 30 70 40 30 30

Planskivemølle (efter forha kkel-sesskæreren, der 15 blev ombygget til grøntfoder) 90 5-10 50 20-30 20 75-60

Specialapparat "tubgrinder" (hammermølle) 50 10 20-30 70 20 20 20 _:_

Det omhandlede foder kan, som ovenfor anført, også indeholde kiti-ner. I nærværende ansøgning betegner udtrykket "kitin" et fordøjeligt, industrielt, ustruktureret biprodukt eller efterprodukt eller remanenser. Kitin udgør fx panseret, dvs. et ydre skelet, hos fx krebs 25 og insekter, ligesom det udgør cellevæggene i alger, gær, svampe og lav. Kitin forekommer endvidere i krill. I de omhandlede foderstoffer kan der anvendes kitin fra alle kilder. Det foretrækkes dog at anvende kitin, som fremkommer ved oparbejdning af krill.

Et foretrukket foder indeholder som komponent a) kornhalm og som 30 komponent b) valle.

Foderet kan eventuelt indeholde ringe mængder restfugtighed, fx 12 vægtprocent. Det indeholder dog almindeligvis restfugtighedsmængder, der ligger under 10%, fortrinsvis på omkring 8 vægtprocent.

151165 9

Foderet kan endvidere indeholde op til 5 vægtprocent, beregnet på tørstoffet, fast, struktureret landbrugsbiprodukt og fordøjeligt, industrielt, ustruktureret biprodukt, efterprodukt eller remanens med næringsværdi, sædvanlige tilsætningsstoffer såsom antibiotika, fermen-5 ter, hormoner, sporgrundstoffer, mineraler, vitaminer, farmaceutika, konserveringsmidler eller blandinger deraf. Som tilsætningsstoffer kan fx anvendes alle de i Ullmann's Encyklopådie, bind 7, side 731ff, beskrevne tilsætningsstoffer. Det kan også indeholde konserveringsstoffer, fx propionsyre eller derivater deraf.

10 Et foretrukket foderstofgrundsystem ifølge opfindelsen indeholder, udtrykt som tørstof i slutproduktet:

Stærkt desintegreret halm 25 - 75%

Lactosefattig og proteinberiget (ammoniseret) valle eller en 15 anden analog mælkerest 75 - 25%.

Til dette foderstofgrundsystem kan sættes andre vandholdige remanenser. Et yderligere foretrukket foderstofsystem ifølge opfindelsen indeholder (ligeledes udtrykt som tørstof i slutproduktet):

Stærkt desintegreret halm med 20 en længde på 10-160 mm 35 - 50%

Lactosefattig, proteinberiget (ammoniseret) valle 15 - 36%

Et fordøjeligt industrielt biprodukt eller restprodukt med 25 næringsværdi valgt blandt α-cellulose og kitin 2 - 10% vinasser (også klæbende) 2 - 10%

Utørret øl kvas 20 - 35%.

Mineralstoffer 2-5% 10 151165 samt konventionelle additiver valgt blandt antibiotika, enzymer, hormoner, sporstoffer, vitaminer, far-maceutika og konserveringsmidler 5 og blandinger deraf op til 2%.

Til fremstilling af foderet ifølge opfindelsen desintegreres de nødvendige mængder kornhalm, bælgfrugthalm, majsspindler eller blandinger deraf til den angivne længde i et egnet apparatur. Som desintegreringsapparatur kan fx anvendes hammermøller, centrifugalmøller eller 10 planskivemøller. De ustrukturerede biprodukter, efter produkter eller remanenser med næringsværdi, der foreligger i flydende, fugtig eller smuldrende form, kan sættes til de faste, strukturerede landbrugsbiprodukter før elfer efter desintegreringen. Disse stoffer kan også ledes ind i desintegreringsapparaturet, hvorved der samtidig med 15 des integreringen finder en gennemblanding sted. Således kan valle eller andre lactosefattige, proteinberigede mælkeremanenser ledes ind i en hammermølles udtagningssnegl. Hvis de ustrukturerede biprodukter, efterprodukter eller remanenser foreligger i flydende form, kan de også efter desintegreringen sprøjtes på det faste, strukturerede 20 landbrugsbiprodukt, eller dette kan dispergeres deri. Sammenblandingen af de to foderbestanddele er kritisk og må foretages intensivt, da den delvis indtrædende kraftige klæbrighed af de ustrukturerede, flydende remanenser skal reduceres enten ved mekanisk indarbejdning i strukturfasen eller ved en tilstrækkelig opholdstid i transport til 25 indsivning i strukturfasen, så at der i det senere tørringstrin undgås dannelse af belægninger i tørreapparaturet, eller de bliver inden for tolerable grænser.

Dette opnås ved, at des integreringen og blandingen ved anvendelse af grønttørringsanlæg med mindre intensiv blanding lægges så langt frem 30 i transportorganets retning, at indsivning bliver mulig ved de derved opnåede længere transporttider i transportøranordningerne og mængde-regulatorerne.

Alternativt opnås dette også med specialudstyr, fx planskivemøller, som samtidig opspalter grovere for-snittede, strukturerede remanen 151165 11 ser, kan udrive og blande dem grundigt med flydende remanenser, så at der på denne måde opnås en tidsbesparende effekt, der kan sammenlignes med indsivningen.

Tidsforbruget til indsivningen skal mindst være 10 minutter. Dette 5 tidsrum svarer til transportvejen, når sædvanlige grønttørringsanlæg reguleres til højeste kapacitet. Massens passage gennem transporvejen skal dog fortrinsvis tage 15-25 minutter, hvilket ved normal kapacitet kan forudsættes givet.

Hvis der anvendes mindre andele af strukturerede landbrugsbipro-10 dukter (fx halm) og større andele af ustrukturerede bestanddele, kan indsivningsperioden eller blandingsintensiteten forøges. Det samme gælder, når de flydende tilsætningsstoffers klæbrighed er udpræget høj, fx ved vinasser eller lactoserig valle.

Ved meget høj, uundgåelig klæbrighed hos de flydende tilsætnings-15 stoffer (høje sukkerindhold i melasse eller valle) foretrækkes det at anvende sådanne strukturerede og ustrukturerede produkter, at klæbrigheden formindskes, fx majsspindler og α-celluloseholdige f in -tavede produkter eller kitinholdige produkter og kvas og ølgær.

Man kan også sænke lactoseindholdet kraftigt i mælkeremanenserne, 20 især valle, ved fermentation, hvorved der samtidig kan opnås en betydelig ammonisering af proteinindholdet. Dermed sænkes også indirekte klæbrigheden, og forarbejdeligheden lettes.

Blandingen tørres dereftet i et sædvanligt tørringsanlæg til græs, grøntmajs eller andet grøntfoder og forarbejdes på i og for sig kendt 25 måde til presset foder eller presset fodertilsætningsstof, der direkte kan gives til forbrugeren.

Græs- og/eller grønttøringsanlæg er vidt udbredt i naturlige grøntfoderområder eller områder med naturlige grøntfoder- og agerandele, da den kunstige tørring af grøntfoder har fået forøget betydning i de 30 sidste årtier. De normale anlæg er dimensioneret således, at sædvanligt grøntfoder, fx eng- og græslandsafgrøder, grønkorn og 151165 12 grønmajs kan optages, og det bløde materiale eventuelt kan desintegreres og tørres på effektiv måde. Vandindholdet i grøntfoderet på 60-80% formindskes til et restindhold på 12-14%, og derefter forarbejdes dette tørrede grøntfoder til foderpiller.

5 Det er en væsentlig fordel ved fremstillingen af det her omhandlede foder, at blandingen af des in teg reret, fast, struktureret landbrugsbiprodukt og fordøjeligt, industrielt, ustruktureret biprodukt, efter-produkt eller remanens med næringsværdi kan videreforarbejdes på sådanne specialanlæg til tørgrøntfoder, dvs. tørres og presses.

10 Vandindholder i blandingen formindskes på tørringsanlægget til et restindhold på 8-14 vægtprocent, fortrinsvis 10-12 vægtprocent. Restfugtigheden kan almindeligvis endog ligge mellem 8 og 18 vægtprocent og retter sig efter de lokale omstændigheder og efter udgangsblandingens vandindhold.

15 Vandindholdet i blandingen er væsentligt formindsket før tørringen sammenlignet med det sædvanligvis i grønttørringsanlæg indførte grøntfoder (som gennemsnitlig indeholder mellem 60 og 80% vand) og ligger gennemsnitligt mellem mindst 20 og maksimalt 60% og fortrinsvis mellem 25 og 40%. Brænderindstillingen og luftgennemstrømningen skal 20 indstilles til denne værdi, hvilket let opnås i anlæg ved udskiftning til dyser med mindre brændstoftilførsel og sænkning af ventilatorkapaciteten .

Restfugtigheden i de på grønttørringsanlæg vundne slutprodukter, altså fx grønt-"cobs", ligger gennemsnitlig i området mellem 10 og 18 25 vægtprocent, fortrinsvis mellem 12 og 15 vægtprocent. Restfugtigheden i de ud fra de omhandlede kompositioner fremstillede slutprodukter ligger erfaringsmæssigt noget lavere, gennemsnitligt mellem 7 og 15 vægtprocent, fortrinsvis mellem 8 og 12 vægtprocent.

Efter at materialet er tørret, skilles det fra luften, fx i en cyklon.

30 Tørregodset har almindeligvis ved udgangen en temperatur på 75-90°C, og via transport- og doseringssneglanordninger ledes det til en presse, hvor det tørrede gods presses til pressefoder, alminde- 151165 13 ligvis til kompakte legemer med fast form og ensartet tværsnit og forskellig længde. De mindre af disse legemer kaldes pellets, og legemer med en gennemsnitlig diameter på 10-30 mm kaldes "cobs", og de endnu større kaldes briketter. Det omhandlede foder kan oplagres 5 i lang tid, uden at det sønderdeles.

En væsentlig ulempe ved kendte grønttørringsanlæg ligger i, at de tidligere kun kunne udnyttes i grønthøstsæsonen, altså fra maj til oktober. Det er en ulempe med kun halvårlig udnyttelsesmulighed, da de faste omkostninger, der forekommer hele året, må belaste halvårs-10 produktionen.

Grønttørringsanlæg kunne tidligere ikke anvendes til forarbejdning af halm og flydende, ustrukturerede råstoffer. Det har overraskende nok nu vist sig, at ved et passende valg af strukturerede biprodukter og ustrukturerede biprodukter, efter produkter eller remanenser 15 og ved passende valg af vægtforhold kan der opnås blandinger, der kan ledes igennem grønttørring og give et værdifuldt og økonomisk pressefoder.

Ifølge den foreliggende opfindelse foretrækkes det at anvende remanenser med lav værdi fra mælkeindustrien i flydende fase. Stærkt 20 mælkesure valler, andre stærkt sure valler og lactosemelasser med højt syreindhold er særlig velegnede. Såfremt sådanne ikke foreligger, kan syrningen opnås ved anvendelse af mælkesyrekulturer, som anvendes ved ostefremstillingen. Derved opnås et højt indhold af syre og et tilsvarende lavt indhold af lactoserest. Disse valler og rema-25 nenser neutraliseres derefter med ammoniak, hvorved der fås ammoni-umlactat eller andre ammoniumforbindelser, der i slutproduktet kan tjene som NPN-kilde og som proteinberigelse.

En af desintegreret halm og proteinberiget, inddampet valle med nedsat lactoseindhold fremstillet produkt er særlig velegnet til drøv-30 tyggere.

Et foretrukket foder ifølge opfindelsen består for 25-80%'s vedkommende af korn- eller bælgfrugthalm og for 75-20%'s vedkommende af valle, beregnet på tørstoffet. Ved fremstillingen af et sådant foder 151165 14 kan der optræde to problemer, nemlig for det første, at tilstrækkelige halmmængder ikke kan fremskaffes, eller for det andet, at tilstrækkelige mængder udnyttede valler ikke kan skaffes. Som erstatning for den manglende valle kan der anvendes melasserestbærmer, ølgær, 5 druekvas og andre bryggeriremanenser og bærmer af alle arter.

Ved en anden udførelsesform gås der ud fra stærkt kvarksur, efter-syrnet kvarkvalle. Disse valler kan kunstigt eftersyrnes ved anvendelse af mælkesy redan nere, eller søde- og løbevaller kan ved anvendelse af mælkesyredannere omdannes til mælkesure valler.

10 I de tilgængelige tankkapaciteter kan fermentationen ved mælkesyredannere forløbe til maksimalt 18% tørstof i vallesubstraterne. Dette kan foretages ved en for-inddampning af al vallen eller ved forskæring med højere koncentration og nativ valle. Der kan også blandes med kvarksure, løbesøde valler med koncentrerede lactosemelasser og 15 permeat fra filtrering og osmose.

Fermentationsområdet holdes inden for optimale pH-værdiområder og temperaturområder, så at der efter opnåelse af en pH-værdi på under 5,0 stadig tilsættes ammoniak eller ammoniakvand for at opnå en konstant neutralisation og opvarmning fra den exoterme reaktion, 20 hvorved fermenteringen og NPN-opbygningen fremskyndes.

Det er let at opnå en fermentering på op til 50% af den tilstedeværende lactose, så at der ved normalindhold på 70-75 vægtprocent lactose i tørstoffet foruden det oprindelige protein i vallen på 11,5% tørstof let kan opnås et totalproteinindhold på (11,5 + 35 = 46,5 eller 25 11,5 + 37,5 = 49) 45-50% tørstof ud fra mælkesyreremanenserne.

På de ovenfor beskrevne måder er det muligt at forarbejde vallemængden alt efter driftsform og det ønskede fodersystem i løbet af 1 dag og tilpasset det omhandlede foder.

Den foreliggende opfindelse medfører endvidere følgende fordele: 151165 15 1) De forureningsproblemer, der opstår ved forekomst af store halmmængder, udnyttede valler og mælkeremanenser og melasserestbærmer, vinasser, bryggeriefterprodukter og træforarbejdningsefterprodukter, løses.

5 2) Kapacitets- og udnyttelsesproblemer i restmælkeforarbejdningsanlæg og grønttørrings-sæsonanlæg løses.

3) Fodringsproblemerne i højtydende kvægbesætninger med hensyn til rationudligning i acetat- og propionatdannere på grundlag af kobling af strukturråfibre ud fra halm og energi- og proteinberigelse ud fra 10 den flydende fase af valle osv. løses.

4) Økonomien i den tidligere anvendelse af disse affaldsprodukter forbedres for alle de deltagende.

Opfindelsen belyses nærmere ved nedenstående eksempler: EKSEMPEL 1 15 40.000 liter kvarksur valle med en massefylde på 1,023 (= 40.920 kg), et tørstofindhold på 5,5% (= 2250 kg) og en SH-værdi på 70° neutraliseres med 25%'s ammoniakvand (massefylde 0,91, tørstofindhold 35% NH3).

SH-Værdien betyder Soxhlet-Henkelværdien, og en SH-værdi på 42,5° 20 svarer til 1% mælkesyre i væsken.

En SH-værdi på 70° svarer til en mælkesyreandel på ca. 29,5% i valletørstoffet; dette svarer til 659 kg mælkesyre. Ved neutralisationen forbruges 17 vægtdele ammoniak til 90 vægtdele mælkesyre. Dette svarer til 659 kg mælkesyre og 125 kg NHg = 784 kg ammoniumlactat.

25 Proteinværdien i denne ikke-protein-nitrogenkilde (NPN-kilde) udgør 0,81 = 635 kg protein.

151165 16

Ved neutralisation af 40.000 liter kvarksur valle fås 40.920 kg materiale med et indhold på 2250 kg tørstof. Tørstoffet indeholder 11,5% protein, hvilket svarer til 259 kg.

Tørstoffet fra vallen forøges således (med NH^) til 2375 kg; deri er 5 så (259 + 635 kg protein) = 894 kg = 37,6% protein/tørstof.

Efter neutralisationen inddampes vallen i mejeriet til et tørstofindhold på 33% i koncentratet. Koncentratet har en massefylde på 1,15 og en pH-værdi på 6,5.

I et grønttørringsanlæg desintegreres halm til en partikelstørrelse på 10 20-50 mm, og ved udgangen af desintegreringsanlægget sættes valle koncentratet fra mejeriet til halmen i udtagningsanordningen. Vallekoncentratet blandes med halmen i et vægtforhold på 40:60. Den resulterende blanding føres på en transportør ind i grønttørreren og tørres ved en varmegastemperatur i områder på ca. 170-220°C i trom-15 len til en restfugtighed på ca. 12%.

Efter tørringen fraskilles godset i et skilleapparatur og ledes ind i pressen via normale transportører. I pressen fremstilles "cobs” med en gennemsnitsdiameter på 15-30 mm. Disse "cobs" kan direkte udleveres til forbrugeren.

20 Ved blanding af vallekoncentratet med halmen i forholdet 40:60 fås nedenstående beregninger på tørstoffet (forkortet til TS): 2.375 kg valle-TS = 40% + 3.565 kg halm-TS = 60% 25 5.940 kg blandings-TS = 100%

Da halm indeholder ca. 89% tørstof, skal der bruges ca. 4000 kg halm.

Det vundne slutprodukt har et tørstofindhold på ca. 90-91%, så at der ud fra 100 kg af det til anlægget førte tørstof fås 110 kg "cobs".

151165 17

Beregning af næringsstofferne

Produkt/ rå stof Værdier i tørstoffet 5 Protein Råfibre Aske Fedt Stivelses- % % % % enheder

Valle, kvarksur, neutraliseret 37,8 - 8,5 1,0 685 10 Halm, byg sommer 4,0 43,4 6,0 1,8 310

Produkt-blandings-TS

40% valle-TS 15,1 - 3,4 0,4 275 60% halm-TS 2,4 26,1 3,6 1,1 186 15 100%= 17,5 26,1 7,0 1,5 461 Færdigprodukt (med 91% TS) = "cobs" ca. 16,0 23-24 7,3 1,3 420

Sammenligning 20 - DLG-Standard I 16,0 550 + Værdi efter nyere fysiologiske erkendelser.

EKSEMPEL 2-6

Der gås frem i det væsentlige som beskrevet i eksempel 1, hvorhos der 25 til blandingen af halm og valle sættes forskellige yderligere tilsætningsstoffer, der er anført i nedenstående tabel.

Tørringen foretages under samme betingelser som beskrevet i eksempel 1.

151165 18 EKSEMPEL 23456

Dele af blandingen 5 Halm 70 54 60 50 30 AL-Valle (neutraliseret) 15 40 35 25 60 Ølgær 10 Øl kvas 22

Vinasse 5 - 5 10 Getterstof 3 - 3 8

Fedt 3 - - 2 Næringsstofandele 15 Protein 12,6 16,0 20,0 25,2 30,4

Stivelsesenheder 415 465 480 495 580 Råfibre 24,0 20,0 18,0 15,0 12,0 Råaske 6,0 6,5 7,0 8,8 6,5

Fedt 1,3 4,0 1,5 0,5 3,0 20 _ Rå stof om kostn i n ger (uden tørringsomkostninger) 25 % 21,50 21,80 22,50 18,75 32,95

Sammenligning

Ligevægtspris for forbrugeren for

30 DLG-Standard I II III IV

% 52,75 54,- 59,75 64,-

Til fremstilling af foderstoffer, som indeholder tilsætningsstoffer, fx mineraler, sporgrundstoffer eller vitaminer, kan disse tilsætnings-35 stoffer sættes til vallekoncentratet.

Claims (7)

151165

1. Foder i presset form på basis af faste, strukturerede landbrugsbiprodukter og tilsætningsstoffer, kendetegnet ved, at det indeholder 5 a) fra 25 til 80 vægtprocent tørstof af mindst ét desintegreret, fast, struktureret fibrøst landbrugsbiprodukt med lav næringsværdi og valgt blandt kornhalm, bælgfrugthalm og majsspindler, hvilket landbrugsbiprodukt har en længde på 10-160 mm, og b) fra 75 til 20 vægtprocent tørstof af mindst ét fordøjeligt ustruk-10 tureret, industrielt biprodukt og/eller remanens med næringsværdi valgt blandt valle, proteinberigede remanenser fra mælketilberedning, melasserestbærme, vinasse, o-celluloser, stivelse, ølgær, druekvas, bryggeri remanenser, brænderi remanenser, fermentations remanenser, sedimenter og silicagelremanenser og kitin.

2. Foder ifølge krav 1, kendetegnet ved, at komponent a) er korn halm, og at komponent b) er valle.

3. Foder ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at det indeholder:

20 Vægtprocent på tørstof basis Stærkt desintegreret halm med en længde på 10-160 mm 35-50

25 Lactosefattig, proteinberiget valle 15-36 Et fordøjeligt industrielt biprodukt eller restprodukt med næringsværdi valgt blandt α-cellulose og kitin 2-10 Vinasser 2-10

30 Utørret øl kvas 20-35 Mineralstoffer 2-5 i 151165 Vægtprocent på tørstofbasis Samt konventionelle additiver valgt 5 blandt antibiotika, enzymer, hormoner, sporstoffer, vitaminer, farmaceutika og konserveringsmidler og blandinger deraf op til 2.