DK150987B - Vaskemiddel-bloedgoeringsmiddel og fremgangsmaade til samtidig vask og bloedgoering - Google Patents

Description

150987

Den foreliggende opfindelse angår et vaskemiddel-blødgøringsmiddel i partikelform samt en fremgangsmåde til samtidig blødgøring og vask af forurenet vasketøj under anvendelse af et sådant vaskemiddel. Nærmere betegnet angår opfindelsen et vaskemiddel baseret på anio-niske og ikke-ioniske overfladeaktive stoffer, et phosphatsalt samt en kationisk kvaternær ammoniumforbindelse som blødgører.

Man har forsøgt at modificere vaskemidler for at give dem blødgø-* rende egenskaber over for vaskede tekstiler uden at genere vaskemidlernes renseevne.

2 150987

Vaskemidler indeholdende anioniske og ikke-ioniske tensider samt tekstilblødgørende kvaternære forbindelser er kendte, jvf. tysk fremlæggelsesskrift nr. 1.220.956 og de tyske offentliggørelsesskrifter nr. 1.954.292 og nr. 2.009.722.

I forhold hertil er vaskemidlet ifølge opfindelsen et overordentligt effektivt og primært på anioniske overfladeaktive midler baseret vaskemiddel, som i kraft af sit indhold af specielt udvalgte komponenter og det indbyrdes mængdeforhold mellem disse resulterer i fremragende blødgøring samt et fortrinligt vaskeresultat, hvorved det bemærkes, at der i midlet ifølge opfindelsen indgår særlige, om end tilgængelige komponenter i relativt billige kvaliteter.

I overensstemmelse med ovennævnte formål er vaskemiddel-blødgørings-midlet ifølge opfindelsen ejendommeligt ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Det har vist sig, at tilsætning af ikke-ioniske overfladeaktive midler til et kationisk blødgørerholdigt materiale forøger opløseligheden af nævnte kationiske blødgører. På lignende måde bevirker tilsætning af ikke-ioniske overfladeaktive midler til materialer indeholdende anionisk overfladeaktivt middel opløseligheden af nævnte anioniske overfladeaktive middele Det har også vist sig, at uklarheden dannet ved tilsætning af en kationisk blødgører til et anionisk overfladeaktivt system fjernes ved tilsætning af et ikke-ionisk overfladeaktivt middelo Følgelig opløses bundfaldet (uklarhed) fremkommet som følge af vekselvirkning mellem det anioniske overfladeaktive middel og den kationiske blødgører i vaskevandet som følge af tilstedeværelsen af et ikke-ionisk overfladeaktivt middel, hvorved den samtidige anvendelse af ovennævnte blødgører og overfladeaktive middel muliggøres i et materiale, som har en dobbelt funktion, såvel en blødgørende som en rensende. Endvidere forøger det ikke-ioniske overfladeaktive middel renseegenskaberne hos vaskemidlet uden at forøge dets skumningsegenskaber, hvilket er et andet ønskeligt træk på vaskemiddelområdet, eftersom for kraftig skumning har tendens til at tilstoppe vaskemaskiner. Det fremgår således, at et ikke-ionisk overfladeaktivt middel er en væsentlig komponent i det foreliggende 3 150987 materiale til opnåelse af såvel overlegen rensning som blødgørende egenskaber over for tekstiler, som behandles dermed.

De omhandlede ikke-ioniske overfladeaktive forbindelser er kommercielt kendte og omfatter de vandopløselige produkter, som opnås ved kondensation af et alkylenoxid eller en dermed ækvivalent reaktant og en hydrofob forbindelse med reaktivt hydrogen. De hydrofobe organiske forbindelser kan være alifatiske, aromatiske eller heterocy-kliske, selv om de første to klasser foretrækkes. De foretrukne typer hydrofobe forbindelser er højere alifatiske alkoholer og alkyl= phenoler, selv om andre kan benyttes, såsom carboxylsyrer, carboxami= der, mercaptaner, sulfonamider etc* Ethylenoxidkondensaterne med højere alkylphenoler repræsenterer en foretrukket klasse ikke-ioni= ske forbindelser. Den hydrofobe del bør sædvanligvis indeholde mindst ca. 6 carbonatomer og fortrinsvis mindst ca. 8 carbonatomer, og den kan indeholde så mange som ca. 50 carbonatomer eller flere. Alkylen= oxidmængden vil variere betragteligt afhængigt af den hydrofobe forbindelse, men som en generel regel kan nævnes, at mindst ca. 5 mol alkylenoxid pr. mol hydrob forbindelse bør anvendes. Den øvre grænse for alkylenoxid vil også variere, men ingen bestemt kritisk grænse kan angives derfor. Så mange som 200 eller flere mol alkylenoxid pr. mol hydrofob forbindelse kan benyttes. Selv om ethylenoxid er det foretrukne og fremherskende oxyalkyleringsmiddel, kan andre lavere alkylenoxider, såsom propylenoxid, butylenoxid og lignende, også benyttes eller delvis benyttes i stedet for ethylenoxid. Andre ikke-ioniske forbindelser, som er anvendelige, er polyoxyalkylenesterne af de organiske syrer, såsom de højere fedtsyrer, harpikssyrerne, talloliesyrer, syrer fra jordolieoxidationsprodukter etc. Disse estere vil sædvanligvis indeholde fra ca. 10 til ca. 22 carbonatomer i syredelen og fra ca. 12 til ca. 30 mol ethylenoxid eller dermed ækvivalente forbindelser.

Yderligere ikke-ioniske overfladeaktive stoffer er alkylenoxidkonden-saterne med de højere fedtsyreamider. Fedtsyregruppen vil generelt indeholde fra ca. 8 til ca. 22 carbonatomer, og den vil være kondenseret med ca. 10 til ca. 50 mol ethylenoxid som den foretrukne forbindelse. De tilsvarende carboxamider og sulfonamider kan også benyttes som dermed i det væsentlige ækvivalente forbindelser.

4 150987

Endnu en klasse ikke-ioniske produkter er de oxalkylerede højere aliiatiBlæ alMiolari FaatalMolsrne tør MenoMe mindst 6 cari honatomer og fortrinsvis mindst ca. 8 carbonatomer. De mest foretrukne alkoholer er lauryl-, myristyl-, cetyl-, stearyl- og oleyl= alkoholer, og nævnte alkoholer bør være kondenseret med mindst ca.

6 mol ethylenoxid, fortrinsvis ca. 10-30 mol ethylenoxid. Et typisk ikke-ionisk produkt er oleylalkohol kondenseret med 15 mol ethylen= oxid. De tilsvarende alkylmercaptaner er, når de er kondenseret med ethylenoxid, også egnede til anvendelse i materialerne ifølge den foreliggende opfindelse.

Mængden af ikke-ionisk overfladeaktivt middel må være tilstrækkelig til at frembringe opløsning af det kationisk-anioniske kompleks. Generelt kan mængden være fra 2 til 7 vægt% beregnet i for hold til den totale vægt af vaskemidlet. Mængden kan varieres afhængigt af mængderne og naturen af de pågældende andre bestanddele såvel som anvendelsesbetingelserne, såsom vandets hårdhed og temperaturen.

Den primære og væsentlige detergentbestanddel er et vandopløseligt, syntetisk, anionisk overfladeaktivt middel. De anioniske detergenter er kommercielt kendte og indbefatter sådanne overfladeaktive forbindelser, som indeholder en organisk, hydrofob gruppe og en anionisk solubiliserende gruppe, såsom en sulfonat-, sulfat-, carboxylat-, phosphonat- eller phosphatgruppe. Den hydrofobe gruppe er en alkyl-eller aralkylgruppe indeholdende 8-22 carbonatomere

Som eksempler på egnede syntetiske anioniske detergenter kan nævnes de højere alkyl-enkernede aromatiske sulfonater, såsom de højere al= kylbenzensulfonater indeholdende fra 10 til 16 carbonatomer i alkyl-gruppen i en lige eller forgrenet kæde, f. eks. natriumsaltene af højere alkylbenzensulfonater, alkylnaphthalensulfonat, ammoniumdiamyl= naphthalensulfonat og natriumdinonylnaphthalensulfonat. I en foretrukket materialetype anvendes et lineært alkylbenzensulfonat med et højt indhold på 3-(eller højere)p henylisomere og et tilsvarende lavt indhold (noget under 50%) af 2-(eller lavere)phenylisomere. Benzenringen er med andre ord fortrinsvis for størstedelens vedkommende forblindet ved 3-stillingen eller en højere (f. eks. 4, 5> 6 eller 7) stilling i alkylgruppen, og indholdet af isomere, i hvilke benzen 5 150987 ringen er forbundet ved 2- eller 1-stillingen, er tilsvarende lavto Særlig foretrukne materialer er nævnt i beskrivelsen til USA patent nr* 3.320o174, 16, maj 1967, J. Rubinfeld.

Andre anioniske detergenter er olefinsulfonaterne indbefattet langkædede alkensulfonater, langkædede hydroxyalkansulfonater eller blandinger af alkensulfonater og hydroxyalkansulfonater. Olefinsulfonat-detergenterne kan fremstilles på kendt måde ved omsætning af S02 med langkædede olefiner (med 8-25, fortrinsvis 12-21 carbonatomer) med 1 1 formlen RCH=CHR , hvor R betegner alkyl og R alkyl eller hydrogen, til fremstilling af en blanding af sulfoner og alkensulfonsyrer, hvilken blanding derpå behandles til omdannelse af sulfonerne til sulfonater. Eksempler på andre sulfat- eller sulfonatdetergenter er paraffinsulfonater, såsom reaktionsprodukter af α-olefiner og bi= sulfiter (f0 eks. natriumbisulfit), f. eks0 primære paraffinsulfo-nater med ca. 10-20, fortrinsvis ca. 15-20 carbonatomer, sulfater af højere alkoholer, salte af a-sulfo-fedtestere (f. eks. med ca. 10-20 carbonatomer, såsom methyl-a-sulfomyristat eller α-sulfotalloat).

Eksempler på sulfater af højere alkoholer er natriumlaurylsulfat, natrium-talg-alkoholsulfat, tyrkiskrødtolie eller andre sulfaterede olier eller sulfater af mono- eller di-glycerider af fedtsyrer (f. eks. stearinsyre-monoglycerid-monosulfat), alkylpoly(ethenoxy)ether= sulfater, såsom sulfaterne af kondensationsprodukterne af ethylen= oxid og laurylalkohol (sædvanligvis med 1-5 ethenoxygrupper pr. mole= kyle), lauryl- eller andre højere alkylglycerylethersulfonater, aro= matiske poly(ethenoxy)ethersulfater, såsom sulfaterne af kondensationsprodukterne af ethylenoxid og nonylphenol (sædvanligvis med 1-6 oxyethylengrupper prs molekyle),

De egnede anioniske detergenter indbefatter også acylsarcosinaterne (f. eks. natriumlaurylsarcosinat), acylesterne (f. eks. oleinsyre= ester) af isethionater samt acyl-N-methyltaurider (f. eks. kalium-N-methyllauroyl- eller oleyltaurid).

De mest foretrukne vandopløselige anioniske detergentforbindelser er ammonium- og substituerede ammonium- (såsom mono-, di- og triethanol= amin), alkalimetal- (såsom natrium og kalium) og jordalkalimetal- 6 150987 (såsom calcium og magnesium)-salte af de højere alkylhenzensulfonater, olefinsulfonater, de højere alkylsulfater og de højere fedtsyre= monoglyceridsulfaterc Det pågældende salt vil hensigtsmæssigt "blive valgt afhængigt af det pågældende materiale og mængderne deri.

Sæber, som også er anioniske detergenter, kan benyttes sammen med de syntetiske anioniske detergenter, primært til styring af skummængden om nødvendigt eller ønskeligt. Passende vandopløselige salte af højere fedtsyrer eller harpikssyrer indbefatter alkalimetalsalte af mættede og umættede fedtsyrer eller blandinger af umættede og mættede fedtsyrer indeholdende fra ca. 8 til ca. 18 carbonatomer i molekylet, såsom natriumcaprat, natriumlaurat, natriummyristat, natriumpalmitat, kaliumoleat, natriumstearat, natrium- og kalium= salte af talg-fedtsyrer, natrium- og kaliumsalte af kokosnødolie-fedtsyrer og lignende.

Mængden af anionisk detergent udgør fra ca. 5 til 20% syntetisk anionisk detergent og fra ca. 0 til 4% sæbe, regnet på den samlede vægt af vaskemidlet. Forholdet mellem de pågældende overfladeaktive midler kan varieres inden for passende anvendelsesgrænser.

En anden væsentlig bestanddel i det omhandlede materiale er de kva-ternære ammonium-tekstilblødgørere, som er kommercielt kendte og kan angives ved de følgende formler:

—^ —T

i + R~ 'n X" / \ i / \ » \ / . / \ ' 2 \ L f

\ YT R J

~ Æ +

Ri ^ N X“ / \ R2 R3 7 150987 hvori R1 er en langkædet alifatisk gruppe mecL fra 8 til 22 carbon-2 atomer, R er en langkædet alifatisk gruppe med fra 8 til 22 carbon- atomer eller en lavere alkyl- eller alkenylgruppe med fra 1 til 4 ^ 4 carbonatomer eller en aryl- eller aralkylgruppe, R og R er lavere alkyl- eller alkenylgrupper, og X er en anion, som danner et vandopløseligt salt, såsom en halogenidion, d.ves. chloridion, bromidion eller jodidion, eller en sulfat-, acetat-, hydroxid- eller metho= sulfatgruppe eller en lignende uorganisk eller organisk solubilise-rende mono- eller dibasisk gruppe. Carbonkæden i den alifatiske gruppe indeholdende 8-22 carbonatomer kan være lige eller forgrenet og mættet eller umættet. De lavere alkylgrupper kan indeholde andre substituenter, såsom hydroxy-, halogencyan-, carbalkoxy- eller alkoxy-grupper og lignende. Det foretrukne ammoniumsalt er et dialkyldi= methylammoniumchlorid, hvori alkylgruppen er afledt fra hydrogeneret talg- eller stearinsyre, eller et dialkylimidazoliniumchlorid0 Specifikke eksempler på kvaternære ammonium-blødgøringsmidler, som er egnede til anvendelse i materialet ifølge opfindelsen, indbefatter følgende: hydrogeneret ditalg-dimethylammoniumchlorid, 1-hydroxyethyl-l-methyl-2-heptadecylimidazoliniumchlorid, dimethyldistearylammonium= chlorid, trimethylstearylammoniumbromid, cetyltrimethylammonium= chlorid, di-koko-dimethylammoniumchlorid, højere alkyldimethylbenzyl= ammoniumchlorid, di-i sobutylphenoxyethoxyethyldimethylbenzylammonium= chlorid, benzyldimethylstearylammoniumchlorid og de tilsvarende sul= fat-, methosulfat-, bromid- og hydroxidsalte deraf etc.

Udtrykket ’'koko" som her benyttet refererer til fedtsyregrupper dannet i kokosnøddeolie-fedtsyrer. Sådanne syrer indeholder fra 8 til 18 carbonatomer pr. molekyle, overvejende i C12_]_4~syren.

Passende kvaternære ammoniumforbindelser fås som 95% aktive pulvere, 57% aktive vandige pastaer og i 25-50% vandige alkoholiske opløsninger. Det foretrækkes at anvende det 95% aktive pulvermateriale, men valget af den pågældende fysiske form afhænger af lager- og produktionsfaciliteter .

Mængden af kvaternær ammoniumforbindelse må være tilstrækkelig til på passende måde at blødgøre tekstiler, som behandles med det omhandlede vaskemiddel, uden på uheldig måde at påvirke dettes rensende egenskaber. En mængde på ca. 2 til 10% aktiv kvaternær forbindelse 8 150987 regnet i forhold til den samlede vægt af materialet bevirker afgørende blødgøring af tekstiler samt bevarer det omhandlede materiales overlegne renseegenskaber0

En anden væsentlig komponent i "heavy-duty,r-vaskemidlet ifølge opfindelsen er et vandopløseligt buildersalt. Saltet kan være uorganisk eller organisk, og eksempler herpå er: trinatriumphosphat, tetranatriumpyrophosphat, natrium-surt pyrophosphat, natriumtripolyphosphat, natrium-monobasisk phosphat, natrium-dibasisk phosphat, natriumhexametaphosphat, natriummetasilicat, natriumsilicater med Na20/SiC>2 på 1,6/1 til 3,2/1, natriumearbonat, natriumsulfat, boraks, nitriloeddikesyre-trinatriumsalt og ethylendiamintetraeddikesyre-tetranatriumsalte etc.

Blandinger af to eller flere uorganiske eller organiske salte kan anvendes såvel som blandinger af uorganiske og organiske salte.

Særlig foretrukne er ifølge opfindelsen vandopløselige alkalimetal-polyphosphatbuildersalte. Disse salte danner vandopløselige komplekser med calcium- og magnesiumioner, som findes i hårdt vand, og hindrer derved dannelse af uopløselige salte, som har tendens til at aflejres på tekstiler under en vaskecyklus. Endvidere forøger sådanne phosphater renseevnen af anioniske detergenter, medvirker til styring af skumningsevnen og hjælper med til at holde snavset suspenderet i vaskevandet efter dets fjernelse fra de forurenede tekstiler.

Forskellige hjælpestoffer kan være til stede i vaskeproduktet for at give det yderligere ønskede egenskaber såvel af funktionel som æstetisk art. Der kan således i materialet være inkluderet mindre mængder snavssuspenderende eller anti-genafsætningsmidler, f. eks.

9 150987 polyvinylalkohol, natriumcarboxymethylcellulose og hydroxy-propyl= methylcellulose, optiske hvidhedsfrembringere, f. eks«, hvidhedsfrem-bringere for bomuld, amin og polyester, baktericider, f. eks. tetra= chlorsalicylanilid og hexachlorophen, fungicider, farvestoffer, pigmenter (vanddispergerbare), præserveringsmidler, absorptionsmidler for ultraviolet lys samt parfumer. Ved valget af hjælpestofferne vil disse blive valgt således, at de er forligelige med vaskemidlets hovedbestanddele.

Komponentmængderne i det omhandlede vaskemiddel er behørigt afpasset til opnåelse af maksimal rensevirkning i nærværelse af den kationiske kvaternære ammoniumblødgører, Renseevne måles ved hjælp af graden af snavsfjernelse (detergens) og procent genaflejret snavs. Hvidheds-udstrålingen er en funktion af naturen og mængden af snavs efterladt på tekstilet, d.v®s, jo mere snavs, jo mindre hvidhedsudstråling.

De faktorer, som påvirker renseevnen af vaskemidler, indbefatter hårdheden og temperaturen af vaskevandet, mængderne og typerne af snavs, typen af tekstiler, som behandles, og de pågældende komponenter i vaskemidlet. De ikke-ioniske overfladeaktive stoffer er mere effektive overfladeaktive midler til fjernelse af olieagtige forureninger end de anioniske overfladeaktive stoffer på lige vægtbasis, og effektiviteten af den overfladeaktive stoffer er en funktion af mængden af tilstedeværende snavs. Kombinationer af lav temperatur, stor hårdhed og højt indhold af blødgører reducerer i væsentlig grad snavsfjernelsen. På lignende måde forøger kombinationer af stor hårdhed, højt blødgørerindhold og høj temperatur genaflejringen af snavs. Snavsfjernelse forøges ved forøgede temperaturer og falder, når hårdheden af vaskevandet forøges. I modsætning hertil forøger forøgede temperaturer genaflejringen af snavs. Maksimal snavsfjernelse opnås med et vaskemiddel omfattende 3,75% ikke-ionisk forbindelse, 12% anionisk forbindelse og 5% kationisk kvaternær ammonium= forbindelse«, Forøgelse af mængden af blødgørende middel i det omhandlede materiale nødvendiggør en tilsvarende forøgelse af mængden af ikke-ionisk overfladeaktivt middel med henblik på maksimal rengørende virkning«, Mængden af blødgørende kvaternær ammoniumforbindelse kan variere fra ca. 2 til 10 vægt% af det samlede materiale, men skal være tilstrækkelig til at bibringe dermed behandlede tekstiler blødhed. Mængden af ikke-ionisk overfladeaktivt middel kan variere fra ca«, 2 til 7 vægt% regnet i forhold til det samlede mate- 10 150987 riale, og det skal være tilstrækkeligt til at gøre det ovennævnte blødgørende middel forligeligt med det anioniske overfladeaktive middel. Hovedbestanddelen i vaskemidlet er det anioniske overfladeaktive middel, som kan variere fra ca. 5 til 20 vægt^ af den totale mængden bestanddele. Det uorganiske phosphatsalt, som forøger deter-gensen af det omhandlede materiale og giver dette " heavy duty"-rengøringsvirkning, udgør ca. 10 til 45 vægt% af det samlede materiale .

Vaskemiddel-blødgøringsmiddelmaterialet ifølge opfindelsen kan fremstilles ved simpel blanding af de forskellige bestanddele i hovedsagelig tør form ved stuetemperatur under kontinuerlig omrøring til sikring af homogenitet i det færdige produkt. En anden metode involverer blanding af de forskellige bestanddele med vand til dannelse af en opslæmning og derefter forstøvningstørring af denne. Bestanddelene kan tilsættes i enhver passende orden eller form, men de skal blandes tilstrækkeligt til sikring af dannelsen af et ensartet produkt i partikelform. Det omhandlede materiale kan omdannes til kornet eller granulær form, skæl, chips, pulver eller lignende efter ønske ved hjælp af konventionel teknik.

Anvendelse af det foreliggende vaskemiddel-blødgøringsmiddelprodukt er både enkel og overordentligt effektiv og kan udføres i såvel vaskemaskiner med påfyldning foroven som vaskemaskiner med frontpåfyldning samt ved manuel vask. En vægtmængde på ca.1 100 g (1½ kop) af det omhandlede materiale benyttes fordelagtigt i vaskemaskiner til udførelse af såvel blødgøring som overlegen rengøring af forurenet vasketøj bestående af en blanding af tekstiler, d.v.s. bomuld, permanent press, blandinger af syntetiske stoffer, polyesterblandinger som dacron-bomuld og lignende. Vægtmængden varierer afhængigt af det benyttede volumen vand i vaskemaskinen, idet koncentrationen af det omhandlede materiale er ca. 1-2,5 g/liter vaskevand, fotrinsvis 1,5 g/liter.

Det benyttede vaskevand kan være ret blødt vand eller vand med en rimelig hårdhed, og det vil generelt blive benyttet ved forøget temperatur. Det omhandlede materiale er også anvendeligt til vask af tøj i meget hårdt vand og ved lave temperaturer. Vandets hårdhed kan således gå fra 0 til over 300 ppm, regnet som calciumcarbonat, 11 150987 og vasketemperaturerne kan ligge fra ca0 4 til ca. 50°C, Vask kan udføres i en automatisk vaskemaskine, i hvilken vaskningen efterfølges af skylning og centrifugering eller andre væskefjernelses- eller vridecykler eller operationer. Vaskeoperationerne vil generelt tage fra 3 minutter til 1 time, afhængigt af tekstilerne, som vaskes, og graden af iagttaget forurening. Efter afslutning af vask og centrifugering samt tørrings- eller vrideoperationer foretrækkes det at tørre vasketøjet i en automatisk tørrer hurtigt derefter, men tørring på tørresnor kan også benyttes.

Opfindelsen forklares nærmere ved hjælp af de efterfølgende eksempler. Alle dele er vægtdele, og trykket er atmosfærisk, medmindre andet er anført.

Eksempel 1

Granulært blødgørings-

Bestanddele middel-vaskemiddelprodukt °/o

Natrium-lineært tridecylbenzen- i? n sulf onat (anionisk)

Ci^_i^-fedtalkohol, som er ethoxyleret med 11 ethylenoxidenheder (ikke-ionisk)

Dimethyldistearylammoniumchlorid (kationisk) 5,0

Natriumtripolyphosphat 33,0

Natriumsilicat 7,5

Carboxymethylcellulose 0,5

Natriumsulfat 30,0

Fugtighed 8,0

Ved anvendelse af ledningsvand og en koncentration på 1,5 g/liter vaskevand frembringer dette materiale 51% fjernelse af snavs og 17% genaflejring af snavs.

Eksempel 2 Mængderne af ikke-ionisk detergent og kationisk detergent ifølge eksempel 1 forøges til henholdsvis 4,9% og 7,0%, og fugtindholdet ind-

Eksempel 3 12 150987

Indholdet af anionisk detergent ifølge eksempel 1 forøges til 18%, indholdet af ikke-ionisk detergent nedsættes til 3%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Fjernelsen af snavs andrager 49%, og genaflejringen af snavs andrager 15%«

Eksempel 4

Indholdet af kationisk detergent ifølge eksempel 3 forøges til 7%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Fjernelsen af snavs andrager 46%.

Eksempel 5

Indholdet af anionisk detergent ifølge eksempel 1 forøges til 17%, indholdet af ikke-ionisk detergent formindskes til 2,25%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Fjernelsen af snavs andrager 48% ved 38°C.

Eksempel 6

Indholdet af anionisk detergent ifølge eksempel 1 forøges til 14%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Fjernelsen af snavs andrager 48% ved 38°C.

Eksempel 7

Indholdet af kationisk detergent ifølge eksempel 1 nedsættes til 2%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Ved 21°C og ved anvendelse af ledningsvand opnås en snavsfjernelse på 42%. Ved 54°C og ved anvendelse af ledningsvand opnås en snavsfjernelse på 48%. Forøgelse af vandets hårdhed formindsker imidlertid den procentiske fjernelse af snavs.

Eksempel 8

Indholdet af ikke-ionisk detergent ifølge eksempel 1 formindskes til 3%, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Ved i3 150987 36°C og ved anvendelse af ledningsvand opnås en maksimal snavsfjernelse på 50% og en mindste genaflejring på 15%. Forøgelse af vaskevandets hårdhed formindsker snavsfjernelsen og forøger genaflejringen. Tekstiler vasket med ovennævnte materialer havde et blødt greb.

De ovenstående eksempler viser tydeligt, at rengøringsevnen af et produkt er en funktion af behandlingsbetingelserne, d.v.s. temperatur samt hårdhed af vandet samt indholdet af individuelle komponenter, Følgelig er de anførte intervaller for bestanddele kritiske for optimal rengøring og blødgøring af tekstiler.

Eksempel 9 1% natrium-talgsæbe sættes til materialet ifølge eksempel 1, og fug-tighedsindholdet formindskes til 7%.

Dette produkt har de bedste data for detergens og blødgøringsevne. Eksempel 10

Indholdet af anionisk detergent ifølge eksempel 1 formindskes til 10%, indholdet af ikke-ionisk detergent formindskes til 2%, der tilsættes 2% natrium-talgsæbe, og fugtighedsindholdet indstilles i overensstemmelse hermed. Dataene for detergens og blødgørende virkning var også gode, men ikke helt så gode som for materialet ifølge eksempel 9.

Eksempel 11

Indholdet af kvaternær ammoniumforbindelse ifølge eksempel 10 blev formindsket til 3%, og fugtighedsindholdet blev indstillet. Der opnåedes herved lignende gode resultater i henseende til blødgøring og detergens·

Eksempel 12

Talg-alkoholsulfat blev anvendt i stedet for den anioniske detergent ifølge eksempel 10 med lignende overlegne resultater i henseende til detergens- og blødgøringsresultater0

Claims (10)

1. Blødgøringsmiddel-vaskemiddel i partikelform, kendetegnet ved, at det omfatter ca. 5-20% syntetisk anionisk overfladeaktivt middel, ca. 2-7% ikke-ionisk overfladeaktivt middel, ca. 2-10% kationisk kvaternær ammoniumforbindelse valgt blandt di-C^_4-alkyl-di-Cg__22"alkylairanoniuinsalte °9 dialkylimidazolinium-salte til tekstilblødgøring samt ca. 10-45% uorganisk vandopløs-ligt phosphatbuildersalt, og at det anioniske overfladeaktive middel udgør hovedbestanddelen af det overfladeaktive middel.

2. Materiale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det anioniske overfladeaktive middel er et højere alkylbenzensulfonat.

3. Materiale ifølge krav 2, kendetegnet ved, at phos-phatsaltet er natriumtripolyphosphat.

4. Materiale ifølge krav 3, kendetegnet ved, at det ikke-ioniske overfladeaktive middel er en ethoxyleret højere alifa-tisk alkohol.

5. Materiale ifølge krav 4, kendetegnet ved, at tekstil-blødgøreren er dimethyldistearylammoniumchlorid.

6. Materiale ifølge krav 1, kendetegnet ved, at det omfatter ikke-phosphat, uorganiske buildersalte.

7. Materiale ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det omfatter en mindre mængde anti-genaflejringsmiddel. 150987

8. Fremgangsmåde ved samtidig vaskning og blødgøring af tekstiler, kendetegnet ved, at den omfatter påføring af en tilstrækkelig mængde af materialet ifølge krav 1 på tekstilerne i et vandigt bad.

9. Fremgangsmåde ved samtidig vask og blødgøring af tekstiler, kendetegne, t ved, at den omfatter tilsætning af en tilstrækkelig mængde af materialet ifølge krav 6 til et vandigt bad.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at materialet ifølge krav 7 tilsættes i vaskecyklen under vask.