DK150816B - Ultraviolet-bestraalingsapparat - Google Patents

Description

150816 - i -

Opfindelsen angår et ultraviolet-bestrålingsapparat til medicinske eller kosmetiske formål med et hus, parallelt ved siden af hinanden i et plan bag husets forkant anbragte Hg-lavtrykslysstofrør, et fortrinsvis af rørenes 5 glasomhylning dannet filter, som i vid udstrækning holder C-komponenten og i det mindste den kortbølgede del af B-kom-ponenten af den ultraviolette stråling tilbage, og rende-formede reflektorer, som hver omgiver et lysstofrør.

Der kendes bestrålingsapparater af denne art, hvor 5-20 10 sådanne Hg-lavtrykslysstofrør er anbragt parallelt ved siden af hinanden, og som er forsynet med sådanne rendeformede reflektorer, at der ved apparaternes stråleudtrædelsesåbning eller lidt længere ude fås et i vid udstrækning ensartet felt med høj strålingstæthed i A-området for den 15 ultraviolette stråling og eventuelt i den tilgrænsende del af B-området. Sådanne apparater er egnede til bestråling af større dele af legemet eller hele legemet.

Hyppigt ønsker man imidlertid kun at bestråle mindre dele af kroppen, f.eks. ansigtet eller en del af en arm, 20 hvilket kan skyldes, at man kun ønsker en bruntoning af ansigtet, eller at man skal behandle en hudsygdom som psoriasis. Til sådanne formål er de kendte apparater for store.

Den uudnyttede stråling er betydelig, og når den legemsdel, som skal bestråles, er stærkt rundet, må man hyppigt 25 foretage flere bestrålinger fra forskellige sider.

Også ved sådanne bestrålingsapparater af den indledningsvist angivne art, som kendes fra US patentskrift nr.

3.984.726 og AT patentskrift nr. 258.687, forekommer tilsvarende ulemper, idet reflektorerne også her er således 30 udformet og placeret i forhold til lysstofrørene, at kun en mindre del af den bestrålede legemsdels overflade rammes af strålingen, og en betydelig del af stråleenergien bliver ikke udnyttet, når det drejer sig om bestråling af mindre legemsdele.

35 Til grund for opfindelsen ligger den opgave at anvise et bestrålingsapparat af den ovenfor angivne art, som er egnet til behandling af mindre dele af legemet såsom an- - 2 - 150816 sigt, arme eller ben, og som kræver et minimum af konstruktion, energi og behandlingstid.

Penne WrøYS ifølge opfindelsen ved, at der mak simalt er anbragt fire lysstofrør ved siden af hinanden, 5 at de ydre sidevægge af de to yderste reflektorer har forlængelser, som i det væsentlige forløber indbyrdes parallelt, og som har en indbyrdes afstand (a) noget større end bredden af et menneskes ansigt og en dybde (t) mindst lig omtrent maksimal bredde (w) af en reflektorrende, og at 10 rummet mellem forlængelserne i hovedsagen er frit.

Fortrinsvis benyttes kun to lysstofrør.

Konstruktionen af dette apparat er som følge af det lille antal lysstofrør meget enkel. Den legemsdel, som skal behandles, kan i det mindste delvis anbringes i det 15 frie rum mellem forlængelserne af reflektorsidevæggene, så at tabet ved uudnyttet stråling er lille. På grund af forlængelserne kastes strålingen ikke blot forfra, men også fra siderne mod den legemsdel, som skal bestråles. Ved kun én bestråling træffes altså en forholdsvis stor overflade 20 af også stærkt rundede legemsdele. Antallet af bestrålinger kan gøres tilsvarende lille. På grund af forlængelserne af reflektorsidevæggene holdes strålingen sammen på en sådan måde, at også en bestråling af større dele af legemet, som anbringes i ringe afstand fra apparatets udtræ-25 delsesåbning, bliver mulig.

Hensigtsmæssigt er afstanden mellem forlængelserne 17-20 cm. Derved bliver apparatet velegnet til bestråling af ansigt, arme og ben.

Ved at forlængelserne forløber i hovedsagen parallelt 30 med hinanden opnås på den ene side en bekvem tilgængelighed til det frie rum mellem forlængelserne, og på den anden side reflekteres strålerne med den mindst mulige vinkel .

25 Ved en foretrukken udførelsesform sørger man for, at de øvrige reflektorsidevægge med hensyn til bredden af reflektorrenden og dybden af forlængelserne er så korte, at forlængelserne over en væsentlig del af deres dybde kan træffes af en fra de fjernt anbragte lysstofrør udgående - 3 - 150816 direkte stråling. På denne måde fås der i det frie rum et forholdsvis stort område, hvor strålingen fra begge eller alle lysstofrør overlejres. Der fås derfor en særlig høj strålingstæthed. Dette er af stor værdi for en hurtig 5 bruntoning eller en succesrig psoriasisbehandling.

En foretrukket reflektorflade har i tværsnit to indvendige buer, som i husets midterplan grænser spidsvinklet til hinanden, og to udvendige buer, som i rørmidterplanen grænser stumpvinklet til en indvendig bue og ved ydersiden 10 tangentielt går over i en retlinet forlængelse. En sådan reflektor er i stand til at omsætte praktisk taget hele strålingen fra lysstofrørene til nyttestråling, også den på bagsiden optrædende stråling.

I yderligere udformning af opfindelsen har huset om-15 trent form som en kasse, hvis forside har en bestrålingsåbning, og hvis mod rørenderne stødende grundflade samt den bageste flade og/eller en sideflade er udformet som ståflade. Apparatet kan derfor stå på højkant, f.eks. til ansigsbestråling, eller ligge ned, f.eks. til arm- eller 20 benbestråling, så at man ved hver form for bestråling opnår den mest bekvemme stilling for den pågældende legemsdel .

I denne sammenhæng er det hensigtsmæssigt at anbringe bøjler ved bestrålingsåbningen til rigtig placering af den 25 legemsdel, som skal behandles. Disse bøjler gør det f.eks. muligt ved medicinsk bestråling af de af en hudsygdom angrebne legemsdele at holde disse varigt i området for den maksimale strålingstæthed.

Ved en særlig enkel udførelsesform er reflektoren 30 umiddelbart dannet af husets indervægge. Et sådant hus kan f.eks. fremstilles ved strengpresning. Når huset består af metal, altså er varmeledende, fjernes eventuelt af reflektorerne optaget strålingsvarme direkte til den omgivende luft over husets yderside.

35 Ved en anden udførelsesform findes der mellem reflek tor og hus et med ventilationsslidser forsynet ventilationsrum. Da varmeudviklingen ved sådanne lysstofrør er - 4 - 150816 meget ringe - netop af denne grund kan jo den pågældende legemsdel anbringes meget tæt ved lysstofrorene - er kravene til varmebortledningen ikke særlig store.

Opfindelsen skal forklares nærmere i forbindelse med 5 tegningen, hvor fig. 1 viser et perspektivisk billede af en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, og fig. 2 et vandret snit gennem en anden udfø-10 relsesform.

Bestrålingsapparatet i fig. 1 har et hus 1, hvori der indbyrdes parallelt er anbragt to lysstofrør 2 og 3, som har en Hg-lavtryksfyldning, der fremkalder en ultraviolet stråling med et maksimum i A-området fra et lysstoflag 4 15 (fig. 2). Glasomhylningen 5 på rørene er udformet som filter, der i vid udstrækning tilbageholder den generende B-og C-stråling. Til hvert rør 2,3 hører der en rendeformet reflektor 6 henholdsvis 7, som i det følgende skal forklares nærmere. En forneden i huset anbragt kasse 8 indehol-20 der en forud indkoblelig indretning, et korttidsindkoblingsur 9 eller et korttidssignalur med yderligere håndbetjeningsindretning. Rørene er fastgjort foroven og forneden i fatninger 10. Mellem reflektorerne 6 og 7 og huset I befinder der sig et ventilationsrum, som gennem luftslid-25 ser 29 står i forbindelse med omgivelserne. Det kasseformede hus 1 har tre ståflader, nemlig foruden grundfladen II ved rørenes ende sidefladen 12 og den bageste flade 13. Eventuelt er der anbragt fødder 14 på ståfladerne, så at luftslidserne 29 forbliver frie.

30 Udførelsesformen ifølge fig. 2 adskiller sig fra den i fig. 1 ved, at der findes et hus 15, hvis inderside umiddelbart danner den af de to reflektorrender 6 og 7 bestående reflektor. Af denne grund kan også virkemåden af apparatet ifølge fig. 1 forklares ved hjælp af fig. 2. Re-35 flektorrenderne 6 og 7 har to indvendige sidevægge 16 og 17 og to ydre sidevægge 18 og 19. Disse sidste går tangentielt over i retlinede forlængelser 20 og 21, som forløber - 5 - 150816 parallelt med hinanden. Sidevæggene er hver især en del af en bue. To indvendige buer 22 og 23 støder sammen i husets midterplan under en spids vinkel. De to ydre buer 24 og 25 støder sammen i en stump vinkel med de indvendige 5 buer 22 og 23 i rørenes 2 og 3 midterplan og går over i forlængelserne 20 og 21. Dybden t af forlængelserne 20 og 21 er noget større end bredden w af en reflektorrende 6,7. Afstanden a mellem forlængelserne 20 og 21 er noget større end bredden af et menneskes ansigt. De andre reflektor-10 sidevægge 16 og 17 er så korte, at størstedelen af forlængelserne 20 og 21 direkte kan træffes af stråling fra det modsat liggende rør 2 eller 3, således som det er antydet ved hjælp af strålerne SI og S2. Mellem forlængelserne 20 og 21 er der således et frit rum 26, hvor der forekommer 15 direkte stråling fra begge lysstofrør.

Hvis nu en legemsdel, f.eks. et ansigt 27, som er antydet med punkterede streger, helt eller delvis anbringes i det frie rum 26, så træffes denne legemsdel af den direkte stråling fra begge rør 2 og 3. Den ikke udnyttede 20 stråling reflekteres langs forlængelserne som vist ved S3 og træffer legemsdelen 27 under en anden vinkel. Andre direkte stråler såsom strålen S4 reflekteres ligeledes og træffer legemsdelen 27 forholdsvis langt bagude, så at den samlede krumme overflade af legemsdelen udsættes for en 25 forholdsvis stærk stråling. Hertil kommer de fra lysstof-rørenes 2 og 3 bagside udtrædende stråler, som først reflekteres ved buerne 22 til 25 og derefter umiddelbart eller efter fornyet reflektion rammer legemsdelen, idet re-flektionen sker fra en af forlængelserne 20 eller 21.

30 I fig. 1 er med punkterede streger antydet en bøjle 28, af hvilken der eventuelt kan findes flere, og som tillader, at man anbringer en legemsdel, f.eks. en arm, i en nøjagtigt defineret stilling i forhold til bestrålingsap-paratet. Dette er særlig interessant ved behandlingen af 35 psoriasis, fordi de angrebne steder kan anbringes meget nøjagtigt i området for den største stråletæthed, altså i en i forvejen fastlagt afstand fra rørene, f.eks. i husets midterplan.

Claims (4)

1. Ultraviolet-bestrålingsapparat til medicinske eller kosmetiske formål med et hus og med parallelt ved siden af hinanden i et plan bag husets forkant anbragte Hg-lavtrykslysstofrør, som afgiver ultraviolet stråling, 5 og med et fortrinsvis af rørenes glasomhylning dannet filter, som i vid udstrækning tilbageholder C-komponenten og i det mindste den kortbølgede del af B-komponenten af den ultraviolette stråling, samt med rendeformede reflektorer, som hver omgiver et lysstofrør, kendetegnet 10 ved, at der maksimalt er anbragt fire lysstofrør (2,3) ved siden af hinanden, at de ydre sidevægge (18,19) af de to yderste reflektorer (6,7) har forlængelser (20,21), som i det væsentlige forløber indbyrdes parallelt, og som har en indbyrdes afstand (a) noget større end bredden af et menne-15 skes ansigt og en dybde (t) mindst lig omtrent maksimal bredde (w) af en reflektorrende, og at rummet (26) mellem forlængelserne i hovedsagen er frit.

2. Bestrålingsapparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der kun forefindes to lysstofrør (2,3).

3. Bestrålingsapparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at de øvrige reflektorsidevægge (16,17) i forhold til bredden af reflektorrenden (6,7) og i forhold til dybden af forlængelserne (20,21) er dimensioneret så korte, at forlængelserne over en væsentlig del af 25 deres dybde kan rammes af en fra det fjernest anbragte lysstofrør (2,3) udgående direkte stråling.

4. Bestrålingsapparat ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at reflektorfladen i tværsnit har to indre buer (22,23), som i husets midterplan grænser 30 spidsvinklet til hinanden, og to indre buer (24,25), som i rørmidterplanen grænser stumpvinklet til en indre bue og udvendig tangentielt går over i en retlinet forlængelse (20,21).