DK150667B - Ventil til koeleanlaeg - Google Patents

Description

150667

Opfindelsen angår en ventil til køleanlæg, hvis lukkestykke i afhængighed af det på en første forskydelig trykflade virkende damptryk af kølemidlet, især fordampertrykket, og af en i modsat retning virkende referencekraft indtager en li-5 gevægtstilstand.

Ved kendte ventiler af denne art (Planck, "Handbuch der Kal-tetechnik", bind 6, del A, side 110) tjener en indstillelig fjeder som referencekraft. Ventiler af denne art kan anvendes til at holde fordampertrykket i et køleanlæg konstant.

10 En ændring af det ønskede fordampertryk er dog vanskelig; det kræver en indstilling af fjederen på indbygningsstedet. Desuden kan fordampertrykket ikke holdes nøjagtigt på den ønskede værdi, fordi ventilen ved en større kølemiddelkapacitet skal åbne mere, og derved indstilles der en større re-15 ferencekraft.

Endvidere kendes termohydrauliske ventiler til varmeanlæg eller lignende (DE-OS 19 35 187), ved hvilke en med et ekspansionsmiddel fyldt trykcylinder er lukket i den ene ende af et fast dæksel og i den anden ende af et med ventilskaf-20 tet forbundet stempel. I ekspansionsmidlet er der anbragt et varme- og/eller køleelement, som tilføres energi fra et styreapparat i afhængighed af en rumtermostat. På denne måde påvirkes temperaturen og dermed ekspansionsmidlets volumen.

Denne temperatur meldes ved hjælp af en temperaturføler til-25 bage til styreapparatet. Ventilens tilbagestilling sker ved hjælp af en fjeder.

Endvidere kendes ventiler til køleanlæg (US-PS 3 914 952, US-PS 3 872 685), ved hvilke ventilindstillingsorganet kan indstilles af en elektrisk påvirket sender i form af en 30 elektromagnet eller et med varmemodstanden forsynet bimetal-element. Et potentiometer eller en brokobling har et tempe-raturfølerelement og en børværdi-indstillingsmodstand. I afhængighed heraf reguleres strømmen til senderen over for- 150667 2 stærkere. Herved kan ventilstillingen påvirkes på enkel måde og også ved fjernbetjening. Ventilerne selv har imidlertid en mere kompliceret konstruktion end sådanne ventiler, ved hvilke der ganske enkelt indstilles en ligevægtstilstand 5 mellem kølemiddel-damptrykket og en referencekraft.

Formålet med opfindelsen er at angive en ventil til køleanlæg af den i indledningen beskrevne art, ved hvilken referencekraften kan ændres på enkel måde og også ved fjernbetjening.

10 Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved, at der til opnåelse af referencekraften er anbragt en lukket trykbeholder, der har et en anden forskydelig trykflade dannende vægafsnit og er fyldt med et medium, som har en et temperaturafhængigt tryk udøvende dampfase, at mediet er tilsluttet en fra en 15 styreenhed med strøm forsynet varmeanordning og en temperaturføler, som melder mediets temperatur tilbage til styreenheden, og at mediet er valgt således, at dets temperatur ved et en ligevægtstilstand fremkaldende tryk ligger højere end kølemidlets temperatur i ventilen og/eller omgivelsesluften.

20 Ved hjælp af varmeanordningen opnås der i trykbeholderen et damptryk, som er en umiddelbar funktion af den gennem opvarmningen opnåede temperatur. Denne temperatur kan ved hjælp af tilbagemeldingen gennem temperaturføleren holdes på en forudbestemt værdi, således at der opnås en konstant 25 trykreference. Denne fører til en veldefineret referencekraft, som dog kan ændres fra styreenheden. Ventilen indtager derved en ligevægtsstilling, som på den ene side er afhængig af referencekraften og på den anden side af trykkraften, som udøver kølemiddel-damptrykket på den første tryk-30 flade. Da mediets damptryk i trykbeholderen i det væsentlige kun er temperaturafhængig, gælder dette forhold i ventilens samlede indstillingsområde. Da trykbeholderen vedvarende afgiver varme til henholdsvis kølemidlet og omgivelsesluften, 150667 3 kan der ikke blot hurtigt opnås et højere referencetryk ved stærkere opvarmning, men også et ringere referencetryk ved afkøling.

Formålstjenligt ligger mediets temperatur i arbejdsområdet 5 25° - 45°C, fortrinsvis 30° - 40°, højere end kølemidlets temperatur. Især bør den også ligge noget over omgivelsestemperaturen. Herved fås en stor reaktionshastighed. Alligevel er den tilførte varmemængde ikke større end absolut nødvendigt. Reaktionshastigheden kan forhøjes yderligere ved, 10 at trykbeholderen over en metallisk varmeledningsbro er forbundet med ventilhuset. Endvidere kan trykbeholderen udvendigt være forsynet med køleribber.

Ved en foretrukken udførelsesform ligger i arbejdsområdet mediets damptryk-temperatur-kurve i forhold til kølemidlets 15 i området med højere temperaturer. På denne måde kan den første og anden trykflade holdes lige store, og alligevel opretholdes den nødvendige temperaturdifference mellem medium og kølemiddel.

Når der derimod skal anvendes det samme kølemiddel i kølean-20 lægget og i trykbeholderen, anbefales det at vælge den anden trykflade mindre end den første trykflade. Der kan også anvendes en hjælpefjeder, som virker i retning af kølemidlets damptryk.

Varmeanordningen kan være dannet af en spiral af modstands-25 tråd. Denne tråd har en forholdsvis stor overflade til varmeafgivelse. I stedet for eller i tilknytning hertil kan der anvendes et PTC-modstandslegeme. Dette har den fordel, at ved for stor effekttilførsel sker der en automatisk strømbegrænsning. Endvidere kan der også anvendes en effekttransi-30 stor, som opvarmer mediet ved hjælp af dens transformertab. Yderligere muligheder består i at anbringe en højfrekvensspole om trykbeholderen og at opvarme mediet induktivt. Ved 150667 4 et elektrisk ledende medium kan der som varmeanordning også anvendes to elektroder, som belastes med en foranderlig vekselstrøm.

På lignende måde kan der i stedet for varmeanordningen også 5 anbringes en køleanordning, fx et Peltier-element, hvis kolde loddested er anbragt i trykbeholderen. Der må så sørges for, at mediets temperatur i trykbeholderen ligger lavere end kølemidlets eller omgivelsesluftens temperatur. Også i denne sammenhæng anbefales en varmeledningsbro til ventilen 10 og/eller til udvendige ribber på trykbeholderen.

Ved et foretrukket udførelseseksempel har mediet en væske-og en dampfase. Temperaturen på væskeoverfladen er så den temperatur, der er ansvarlig for damptrykket, ligegyldigt hvor stor trykrummet er.

15 Herved anbefales det at anbringe varme- eller køleanordningen og tilbagemeldings-temperaturføleren udelukkende i væskefasen, fordi en bedre varmeovergang herved er sikret.

Endvidere er trykbeholderen mere end halvfyldt, især ca.

70%, med væskefasen. På denne måde er det muligt at anbringe 20 ventilen i vilkårlig position, hvorved varme- eller køleanordning og temperaturføler, når de er anbragt omtrent i midten, altid befinder sig inden for væskefasen. Gunstigt er fx en trykbeholder med et rumindhold på ca. 20 - 25 cm3. Den kan især tilnærmelsesvis have kugleform.

25 Mediet kan også have en fast adsorbens og et luftformigt ad-sorbat. Ved en sådan adsorptionsfyldning drives gassen i afhængighed af temperaturen ud af adsorbensen. Også herved er damptrykket i det væsentlige kun afhængig af temperaturen.

Som tilbagemeldings-temperaturføler anbefales en NTC-mod-30 stand eller et termoelement. Herved modkobles styreenheden, 150667 5 således at der hurtigt kan tages hensyn til generende indflydelse fra kølemidlet eller fra omgivelsesluften.

Med sarlig fordel anvendes effekttransistorens basis-emit-ter-strækning som tilbagemeldings-temperaturføler, fordi 5 varmeanordning og temperaturføler så kombineres i et element. Dette giver en enklere montage, en endnu sikrere temperaturmåling og desuden også en sikring mod en for stor effekttilførsel.

Ved et udførelseseksempel har trykbeholderen en flerpolet 10 gennemføring, hvorved temperaturføleren er forbundet med den første og den anden pol og varmemodstanden med den tredie og den fjerde pol eller trykbeholderens stel. Især kan den flerpolede gennemføring have stikben, som - ved hjælp af et isoleringsstof, såsom glas, isoleret - er ført igennem et 15 skålformet dæksel af trykbeholderen. Dette giver en enklere montage, da alle komponenter kan fastgøres på disse stikben, og dækslet kan så svejses sammen med trykbeholderens væg.

På grund af dens enkelhed foretrækkes en konstruktion, ved hvilken første og anden trykflade er dannet af en plades to 20 sider, som membran eller bælgbund.

En yderligere forenkling fås ved, at pladen virker sammen med ventilsædet. Den tjener derfor ikke kun som adskillelse mellem de to trykmedier, som de to trykfladers bærer, men også som ventilens lukkestykke.

25 Herved kan der være anbragt en udvendigt på ventilsædet anbragt støtteflade, mod hvilken pladen ligger an ved for højt tryk i trykbeholderen. Denne sikring anbefales især der, hvor ventilsædet kun dannes af en lille dyse. På den anden side, altså i trykbeholderen, kan der være anbragt en skål-30 formet ringskive, mod hvilken pladen ligger an ved for højt damptryk af kølemidlet. På denne måde aflastes pladen, hvis der ikke skal indstilles trykligevægt.

150667 6

Til ændring af kølemiddel-damptrykket anbefales det at slutte en indstillingsmodstand til styreenheden til ændring af trykket i trykbeholderen.

Der kan imidlertid også fastsættes en reguleringsafhængighed 5 af en yderligere fysisk størrelse. Især kan der til styreenheden være sluttet mindst en udvendig temperaturføler, af hvis måleværdi trykket i trykbeholderen afhænger. Når denne udvendige temperaturføler er anbragt i det af kølemidlet afkølede medie, fx i den af fordamperen afkølede luft, kan 10 lufttemperaturen på denne måde holdes konstant.

Til det sidstnævnte anvendelsesformål, egner sig især en styreenhed med følgende bestanddele: a) en første brokobling med en udvendig temperaturføler-modstand og et børværdi-potentiometer samt en første af 15 brokoblingens diagonalspænding forsynet forstærker med indstillingsmulighed for en P-, PI- eller PID-funktion (proportional-, proportional-integral- eller proportional- integral-differential-funktion), b) en anden brokobling med en tilbagemeldings-temperatur- 20 føler-modstand og et justeringspotentiometer samt en anden af brokoblingens diagonalspænding forsynet forstærker, c) et to indstillelige modstande udvisende summationskredsløb, i hvilket udgangssignalerne af den første og 25 den anden forstærker summeres, og d) en tredie, herfra forsynet forstærker med efterkoblet strømregulator, der ligger i serie med varme- eller køleanordningen .

Med de nævnte indstillingsmuligheder er en tilpasning til 150667 7 praktisk talt alle i denne sammenhæng optrædende reguleringsproblemer mulig.

Først og fremmest tjener ventilen til regulering af fordampertrykket. Til dette formål kan den regulere gennemstrøm-5 ningen igennem sugeledningen. Den kan imidlertid også regulere gennemstrømningen igennem en tryk- og sugeledning forbindende overførelsesledning og lede varmgas ind i fordamperen. Fx kan varmgassen ledes ind i en væske-gas-blander, som er anbragt mellem termostatisk ekspansionsventil og en for-10 damperen forankoblet væskefordeler.

I begge tilfælde kan den også tjene som pilotventil for en hovedventil. Herved kan den være monteret på hovedventilens dæksel, hvorved der er anbragt pilotkanaler i huset og i hovedventilens dæksel.

15 Ved disse reguleringsmåder kan trykket i trykbeholderen være indstillet på en fast værdi. På denne måde fås et konstant fordampertryk.

Der kan imidlertid også sørges for, at den ydre temperaturføler er påvirket af det afkølede medie, og trykket i tryk-20 beholderen kan indstilles på en sådan værdi, at det afkølede medies temperatur forbliver konstant. På denne måde holdes temperaturen i det afkølede medie konstant.

Opfindelsen bliver nedenfor nærmere forklaret ved hjælp af på tegningen viste udførelseseksempler, der viser i 25 fig. 1 anordningen af en som fordampertryk-regulator i et køleanlæg anbragt ventil ifølge opfindelsen, fig. 1a en anden form af styreenheden, fig. 2 anordningen af en ventil ifølge opfindelsen som 150667 8 pilotventil for en hovedventil, som holder det afkølede medies temperatur konstant ved hjælp af reguleringen af fordampertrykket, fig. 3 pilotventilen i fig. 2 i forstørret fremstilling, 5 fig. 4 damptryk-temperatur-kurven af kølemidlet og mediet i trykbeholderen, fig. 5 anordningen af en ventil ifølge opfindelsen som kapacitetsregulator til indsprøjtning af varmgas og 10 fig. 6 ledningsdiagrammet af en udførelsesform af styreenheden.

Fig. 1 viser en ventil 1, som kan anbringes i et køleanlægs sugeledning 2. Køleanlægget har en kompressor 3 med en trykledning 4, en kondensator 5, en akkumulator 6 og en fordam-15 per 7. En ekspansionsventil 8 styres af en føler 9 i afhængighed af sugegastemperaturen.

Ventilen 1 har et hus 10 med en ringformet tilgangskanal 11 og en centrisk afgangskanal 12, som er adskilt ved hjælp af et ventilsæde 13. En også som lukkestykke tjenende membran 20 14 er fastgjort mellem en flange 15 på huset 10 og en flange 16 af en kapsel 17, som foroven er lukket af et skålformet dæksel 18. Kapslen 17, dækslet 18, en ringskive 19 og en bælg 20 danner en trykbeholder 21. Denne er over et påfyldningsrør 22 fyldt med et tofaset medium 23, som i den nedre 25 del befinder sig i væskefasen og i den øvre del i dampfasen.

Bælgens 20 bund 24 har tværsnitsstørrelsen af ventilsædet 4 og ligger på membranen 14. Gennem dækslet 18 går tre stifter 25, 26 og 27. En glasisolering 28 tjener samtidig som tætning. I væskefasen er der anbragt en varmemodstand 29 i form 30 af en spiral af modstandstråd og en NTC-temperaturføler 30.

150667 9

Disse dele er fastholdt ved hjælp af støttetråde 31. Varme-modstanden 29 er forbundet med stiften 26 og trykbeholderens 21 stel 32, temperaturføleren 30 er forbundet med stifterne 25 og 27. Ved hjælp af fire ledninger 33, 34, 35 og 36 er de 5 nævnte stifter og stel forbundet med en styreenhed 37. Ved udførelsesformen i fig. 1a kan der i trykbeholderen ved hjælp af en knap 38, som aktiverer en indstillingsmodstand, opnås et bestemt damptryk pf, der påvirker den anden trykflade F2. X modsat retning trykker fordampertrykket pg på 10 den første trykflade Fg og - med væsentlig ringere virkning - sugetrykket ps på en trykflade F-|. Herved indstilles en ligevægtstilstand.

Mediet 23 er valgt således, at det ved ligevægtstilstand har en højere temperatur end kølemidlet og omgivelsestemperatu-15 ren. Når fordampertrykket skal forhøjes, forhøjes mediets 23 temperatur ved stærkere opvarmning. Skal fordampertrykket derimod sænkes, kan mediet 23 ved varmeafgivelse til kølemidlet og omgivelsesluften antage en lavere temperatur. Damptrykket forbliver så det samme, ligegyldigt hvor meget 20 ventilen åbner for at opretholde det ønskede fordampertryk.

Ved udførelsesformen i fig. 1 ligger der i strømmen 39 af det af fordamperen 7 afkølede medie en udvendig temperaturføler 40, som over signalledninger 41 afgiver et temperatursignal til styreenheden 37. Denne har her en indstillings-25 knap 42, ved hvis hjælp børværdien af det afkølede medies temperatur kan indstilles. Et tilsvarende kredsløb for styreenheden er vist i fig. 6. Ved denne driftsmåde reguleres trykket pf i trykbeholderen 21 således, at det afkølede medies temperatur bibeholder den indstillede børværdi. Dette 30 sker ved hjælp af tre efter hinanden kaskadekoblede reguleringssløjfer. En af føleren 40 konstateret reguleringsafvigelse medfører en ændring af opvarmningen og dermed én ændring af damptrykket pf. Det således forudbestemte damptryk holdes konstant, fordi uønskede ændringer som følge af til- 150667 10 bagemelding gennem temperaturføleren 30 straks udlignes. Ændres fordampertrykket, så genoprettes den oprindelige tilstand yderst hurtigt ved en forskydning af membranen 14.

I fig. 2 er der vist en hovedventil 43, der også ligger i 5 sugeledningen 2 og styres af en pilotventil 44, som udformet ifølge opfindelsen er vist mere nøjagtigt i fig. 3. For de tilsvarende dele anvendes de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 1.

Forskelligt er først og fremmest, at kapslen 17 udvendigt er 10 forsynet med køleribber 45, og at trykbeholderen 46 er begrænset af dækslet 18, kapslen 17 og membranen 14, som derefter bærer såvel den første trykflade Fo som den anden trykflade F2. Et dyseformet ventilsæde 47 adskiller et ringformet tilgangsrum 48 fra en centrisk afgangskanal 49. I af-15 stand uden for ventilsædet er der anbragt støtteflader 50, som består af ringribbeafsnit og aflaster membranen 14, når fordampertrykket falder for hurtigt. På den over for liggende side er der anbragt en skålformet ringskive 51, som aflaster membranen, hvis fordampertrykket skulle blive for højt.

20 Desuden er membranen også belastet af en svag fjeder 52 i retning af fordampertrykket. Med et gevind 53 på huset 54 kan pilotventilen 44 skrues direkte i hovedventilens 43 dæksel 56a, hvorved afgangskanalen 49 er tætnet ved hjælp af en ringtætning 55. I hovedventilens dæksel 56a og hus 56 befin-25 der der sig pilotkanaler 57, ved hvis hjælp hovedventilens 53 tilgangsafsnit 58 kommer i forbindelse med pilotventilens ringrum 48. Hovedventilen har en sædvanlig opbygning. Lukkestykket 59 er forbundet med et stempel 60, som er belastet af en fjeder 61. Ved hjælp af to drosler 62 og 63 opnås et 30 af pilotventilens 44 åbningsstilling afhængigt trykfald, som åbner hovedventilen proportionalt.

Reguleringen af denne ventil sker på lignende måde som ved udførelsesformen i fig. 1.

150667 11 I fig. 4 er der vist et diagram, i hvilket damptrykket p er vist over temperaturen t. Kurven A svarer til kølemidlet i køleanlægget; den viser altså fordampertrykket pø over fordampertemperaturen. Kurven B viser kurven for mediet i tryk-5 beholderen, altså damptrykket pf over temperaturen. Normalt ligger fordampertemperaturen tg betydeligt under omgivelsestemperaturen. Derved er trykket pø = p-|. Når de to trykflader Pø og F2 er lige store, er også pf = pi. Dette gælder for temperaturen t], Denne temperatur ligger som følge deraf 10 over kølemidlets temperatur. Som følge heraf kan trykket pf sænkes ved formindskelse af varmeeffekten og tilsvarende afkøling, og dermed formindskes også fordampertrykket pø. Ved forhøjelse af varmeeffekten kan man forhøje trykkene.

Ved hjælp af fjederen 52 opnås, at ventilens arbejdsområde 15 med det samme tofasede medie forskydes i retning af en højere temperatur, således at dette kan anvendes ved en lavere temperatur af kølemidlet.

I fig. 5 er der vist en kapacitetsregulator, som arbejder med varmgas-indsprøjtning. Der er igen for sammenlignelige 20 dele anvendt de samme henvisningsbetegnelser som i fig. 1.

Denne varmgas tages fra trykledningen 4, ledes over en overførelsesledning 64 med en hovedventil 65 og sprøjtes ind i en væske-gas-blandeanordning 66, som er anbragt mellem ekspansionsventilen 8 og en væskefordeler 67. Lukkestykket 68, 25 som virker sammen med et sæde 69, er anbragt på et stempel 70, som er under indflydelse af en fjeder 71 og trykfaldet ved en drosselåbning 72. Dette trykfald styres af en pilotventil 73, hvis lukkestykke 74 virker sammen med et sæde 75. Ventilens udløbsside står over en pilotkanal 76 i forbindel-30 se med sugeledningen 2. Pilotkanaler 77 i pilotventilens hus 73 fører til et trykrum 79, som er afdækket af membranen 14. Membranen virker under mellemkobling af en tryksko 80 og et * ventilskaft 81 på lukkestykket 74. I trykbeholderen 82, som er begrænset af kapslen 17, dækslet 18 og membranen 14, be- 150667 12 finder der sig inden for nediets 23 væskefase en effekttransistor 83, hvis emitter er forbundet med stiften 25, dens basis med stiften 26 og dens kollektor med stiften 27. Som følge heraf fører tre ledninger til styreen-heden 37. Ef-5 fekttransistorens 83 basis-emitter-strækning tjener herved som temperaturføler.

Trykket pf i trykbeholderen 82 styres i afhængighed af reguleringsafvigelsen mellem den udvendige følers 40 temperatur og den indstillede temperatur-børværdi. Ved en ændring af 10 varmebelastningen ændres sugetrykket ps, der også virker under membranen 14. Falder sugetrykket, trykkes membranen nedad, hvorved lukkestykket 74 hæves mere fra sædet 75. Som følge heraf strømmer en større kølemiddelmængde over droslen 72, og hovedventilen åbner mere. Den nu den afspændte køle-15 middelvæske i blanderen 66 tilførte varmgas bevirker en stærkere overopvarmning, som registreres af føleren 9 af den termostatiske ekspansionsventil 8 og fører til en forhøjet væskeindsprøjtning fra ventilen 8. Ved hjælp af varmgassens tilførsel kan temperaturen af den afkølede luft derved hol-20 des tilnærmelsesvis konstant. Desuden forhindres, at kompressorens 3 sugetryk ps falder til en utilladelig lav værdi.

Et eksempel på et kredsløb for styreenheden i fig. 1 er vist i fig. 6. En første bro Bl er under anvendelse af forkob-25 lingsmodstande R1 og R2 anbragt mellem klemmerne V+ og V- for den positive og negative spænding. Broen har i sin ene gren en fast modstand R3, et potentiometer R4, som er indstillelig ved hjælp af knappen 42, og en temperaturafhængig modstand R5, der er anbragt i føleren 40. Den anden gren be-30 står af to faste modstande R6 og R7, som fastlægger broens

Bl til jord forbundne referencepunkt. De to diagonalspændinger lægges hver over en modstand R8 og R9 på en første forstærkers A.1 to indgange. Den inverterende indgang er over en modstand R10, en indstillingsmodstand Ril og en fast mod- 150667 13 stand R12 forbundet med det til jord forbundne referencepunkt; disse modstande danner derved en af indgangsspændingen forsynet spændingsdeler. På udtaget mellem modstandene R10 og Ril er der tilsluttet en elektrode af en kondensator 5 C1, hvis anden elektrode ligger på et potentiometers R13 ud tag. Dette potentiometer danner sammen med en fast modstand R14 en af udgangsspændingen forsynet spændingsdeler.

En anden bro B2 ligger under anvendelse af formodstande R15 og RI6 mellem spændingskilderne V+ og V-. Den har i sin ene 10 gren en temperaturafhængig modstand R16, som svarer til følermodstanden 30, endvidere et potentiometer R17, med hvilket en justering er mulig, og en fast modstand R18. Den anden gren består af to modstande R19 og R20, mellem hvilke der fås et til jord forbundet referencepunkt. Diagonalpunk-15 terne er over modstandene R21 og R22 forbundet med indgangene af en anden forstærker A2, som er forsynet med en modkob lingsmodstand R23.

I et summationskredsløb S, der har to indstillelige modstande R24 og R25, over hvilke udgangssignalerne af de to for- 20 stærkere Al og A2 tilføres en tredie forstærker A3, hvis an den indgang over en modstand R26 ligger på det til jord forbundne referencepunkt. Denne forstærkers udgang er over en modstand R27 forbundet med en af to transistorer Tr1 og Tr2 i Darlington-kobling bestående transistorforstærker. I serie 25 med transistorens Tr2 kollektor-emitter-strækning ligger en varmemodstand R28, som svarer til modstanden 29. Emitterpo-tentialet føres over en modstand R29 tilbage til forstærkerens A3 inverterende indgang.

Dette kredsløb muliggør en proportional effektforstærkning 30 af de på forstærkerens A3 ikke-inverterende indgang adderede spændinger fra de to operationsforstærkere A1 og A2. Ved hjælp af de variable modstande R24 og R25 er det muligt med forskellig belastning at tage hensyn til indflydelserne fra 150667 14 de to broer B1 og B2. Ved hjalp af modstandene R11 og R13 kan proportionalitetsfaktoren og integrationskonstanten indstilles ved forstærkeren A1. Alt i alt kan der på denne måde opnås en regulering, ved hvilken integrationskondensatoren 5 C1 ikke behøver at antage en særlig høj værdi. Når modstanden R24 er indstillet på uendeligt, fås en reguleringsafhængighed alene i afhængighed af broen B2. Tilsluttes styreenhedens 37 drejeknap 38 derimod justeringspotentiometeret R17, kan man med denne drejeknap indstille den ønskede tem-10 peratur og dermed damptrykket pf på den ønskede værdi.

Der behøves kun ubetydelige modifikationer, når der som temperaturføler 30 indsættes et termoelement, eller når varme-modstanden 29 erstattes af en effekttransistor. Også når der i stedet for en varmeanordning anvendes en køleanordning, 15 kræver dette kun ubetydelige ændringer i det samlede kredsløb.

Claims (26)

150667

1. Ventil til køleanlæg, hvis lukkestykke (14) i afhængighed af det på en første forskydelig trykflade (Fq) virkende damptryk (pf) af kølemidlet, især fordampertrykket (Po), og af en i modsat retning virkende reference- 5 kraft indtager en ligevægtstilstand, kendeteg net v e d, at der til opnåelse af referencekraften er anbragt en lukket trykbeholder (21, 46, 82), der har et en anden forskydelig trykflade (F2) dannende vægafsnit og er fyldt med et medium (23), som har en et tem- 10 peraturafhængigt tryk udøvende dampfase, at mediet er tilsluttet en fra en styreenhed (37) med strøm forsynet varmeanordning (29, 83) og en temperaturføler (30, 83), som melder mediets temperatur tilbage til styreenheden, og at mediet er valgt således, at dets temperatur ved 15 et en ligevægtstilstand fremkaldende tryk ligger højere end kølemidlets temperatur i ventilen og/eller omgivelsesluften.

2. Ventil ifølge krav 1, kendetegnet ved, at mediets (23) temperatur i arbejdsomådet 25° - 45°C, 20 fortrinsvis 30° - 40°, ligger højere end kølemidlets temperatur.

3. Ventil ifølge krav 2, kendetegnet ved, at mediets (23) temperatur i arbejdsområdet ligger noget over omgivelsestemperaturen.

4. Ventil ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet v e d, at i arbejdsområdet ligger mediets (23) damp-tryk-temperatur-kurve (B) i forhold til kølemidlets (A) i området med højere temperaturer.

5. Ventil ifølge et af kravene 1-4, kendetegnet 150667 ved, at den anden trykflade (F2) er mindre end den første trykflade (Fo) (fi9· 1)·

6. Ventil ifølge et af kravene 1-5, kendetegnet ved en hjælpefjeder (52), som virker i retning af 5 kølemidlets damptryk.

7. Ventil ifølge et af kravene 1-6, kendetegnet v e d, at varmeanordningen er dannet af en spiral (29) af modstandstråd.

8. Ventil ifølge et af kravene 1-7, kendetegnet 10. e d, at varmeanordningen er dannet af et PTC-mod- standslegeme.

9. Ventil ifølge et af kravene 1-6,kendetegnet ved, at varmeanordningen er dannet af en effekttransistor (83).

10. Ventil til køleanlæg, hvis lukkestykke (14) i afhængig hed af det på en første forskydelig trykflade (Fq) virkende damptryk (pf) af kølemidlet, især fordampertrykket (pg), °9 en i modsat retning virkende referencekraft indtager en ligevægtstilstand, kendeteg-20 n e t v e d, at der til opnåelse af referencekraften er anbragt en lukket trykbeholder (21, 46, 82), der har et en anden forskydelig trykflade (F2) dannende vægafsnit og er fyldt med et medium (23), som har en et temperaturafhængigt tryk udøvende dampfase, at mediet er 25 tilsluttet en fra en styreenhed (37) med strøm forsynet køleanordning og en temperaturføler (30), som melder mediets temperatur tilbage til styreenheden, og at mediet er valgt således, at dets temperatur ved et en ligevægtstilstand fremkaldende tryk ligger lavere end kø-30 lemidlets temperatur i ventilen og/eller omgivelsesluf ten. 150667

11. Ventil ifølge krav 10, kendetegnet ved, at køleanordningen er dannet af et Peltier-element.

12. Ventil ifølge et af kravene 1-11, kendetegnet v e d, at mediet (23) har en væske- og en damp- 5 fase.

13. Ventil ifølge krav 12,kendetegnet ved, at varme- eller køleanordningen (29, 83) og tilbagemel-dings-temperaturføleren (30, 83) er anbragt udelukkende i væskefasen.

14. Ventil ifølge krav 13, kendetegnet ved, at trykbeholderen (21, 46, 82) er mere end halvfyldt, især ca. 70%, med væskefasen.

15. Ventil ifølge et af kravene 1-11, kendetegnet ved, at mediet har en fast adsorbens og et 15 luftformigt adsorbat.

16. Ventil ifølge et af kravene 1-15, kendetegnet v e d, at tilbagemeldings-temperaturføleren (30) er en NTC-modstand.

17. Ventil ifølge et af kravene 1-15, kendeteg- 20. e t v e d, at tilbagemeldings-temperaturføleren (30) er et termoelement.

18. Ventil ifølge krav 9, kendetegnet ved, at tilbagemeldings-temperaturføleren (30) er dannet af effekttransistorens (83) basis-emitter-strækning.

19. Ventil ifølge et af kravene 1-18, kendeteg net v e d, at trykbeholderen (21, 46, 82) er forbundet med ventilhuset (10, 54, 78) over en metallisk var-meledningsbro. 150667

20. Ventil ifølge et af kravene 1—19, kendetegnet v e d, at trykbeholderen (46) udvendigt er forsynet med køleribber (45).

21. Ventil ifølge et af kravene 1—20, kendeteg- 5 netved, at trykbeholderen (21, 46) har en flerpo let gennemføring, hvorved temperaturføleren (30) er forbundet med den første og den anden pol og varmemod-standen (29) med den tredie og den fjerde pol eller trykbeholderens stel (32).

22. Ventil ifølge et af kravene 1-21, kendeteg net ved, at den flerpolede gennemføring har stikben (25, 26, 27), som - ved hjælp af et isoleringsstof (28), såsom glas, isoleret - er ført igennem et skålformet dæksel (18) af trykbeholderen (21, 46, 82).

23. Ventil ifølge et af kravene 1-22, kendeteg net ved, at den første (Fq) og anden (F2) trykflade er dannet af en plades (14) to sider, såsom membran (14) eller bælgbund (fig. 3).

24. Ventil ifølge krav 23, kendetegnet ved, at 20 pladen (14) virker sammen med ventilsædet (47) (fig. 3).

25. Ventil ifølge krav 24, kendetegnet ved en udvendigt på ventilsædet (47) anbragt støtteflade (50), mod hvilken pladen (14) ligger an ved for højt tryk i 25 trykbeholderen (46).

26. Ventil ifølge krav 23-25, kendetegnet ved en skålformet ringskive (51) i trykbeholderen (46), mod hvilken pladen (14) ligger an ved for højt damptryk af kølemidlet.