DK150416B - Apparat til frembringelse af et afvarselssignal, naar der er risiko for isdannelse paa en kaerebane - Google Patents

Description

150416

Opfindelsen vedrører et apparat til frembringelse af et forvarselssignal, når der består fare for isdannelse på en kørebane, og med en temperaturføler til bestemmelse af lufttemperaturen, en første kombi-sonde, der har en temperaturføler til bestemmelse af kø reban etempe-5 raturen og en første fugtighedsmålestrækning, en anden kombisonde, der har en anden fugtighedsmålestrækning og et varmeelement til opvarmning af den anden fugtighedsmålestrækning, en første gruppe af til temperaturfølerne hørende komparatorer, en anden gruppe af til fugtighedsmålestrækningerne hørende komparatorer, midler til frem-10 bringelse af referencespændinger for komparatorerne, en første indretning til frembringelse af det nævnte forvarselssignal, en anden indretning til frembringelse af et signal, når kørebanen er fugtig, en tredje indretning til frembringelse af et signal, når der danner sig is på kørebanen, og en fjerde indretning til henholdsvis afbrydelse og 15 tilslutning af det nævnte varmeelement.

I USA patentskrift nr. 3.596.264 er der beskrevet et apparat, der reagerer på vejrligets indflydelse, og som forud angiver isdannelsesrisiko og viser den effektive isdannelse. Dette kendte apparat har en første følerindretning med en temperatursonde til at give oplysninger 20 om lufttemperaturen og en detektor til at give oplysninger om luftfugtigheden, en anden i kørebanen anbragt følerindretning med en temperatursonde til at give oplysninger om kørebanetemperaturen og en af to elektroder dannet målestrækning til at konstatere, om kørebanen er tør eller fugtig, en tredje følerindretning, der er konstrueret på 25 lignende måde som den anden følerindretning, og som yderligere har et varmeelement, ved hjælp af hvilket målestrækningen kan opvarmes til konstatering af, om kørebanen er tør eller fugtig, og et kredsløb til vurdering af de af følerindretningerne tilvejebragte måleværdier.

Kredsløbet indeholder et antal referencespændingskredse og kompara-30 torer.

En første komparator er tilsluttet den anden følerindretnings temperatursonde og en første referencespændingskreds, der afgiver en referencespænding, der svarer til kørebanetemperaturen på 0°C. Den første komparator frembringer et udgangssignal, når kø reban etempe-35 raturen synker ned på 0°C. En anden komparator er tilsluttet den 150416 2 anden følerindretnings temperatursonde og den første følerindretnings temperatursonde. Den anden komparator frembringer et signal, når kørebanetemperaturen er ca. 2°C lavere end lufttemperaturen. En tredje komparator er tilsluttet detektoren til angivelse af den relative 5 fugtighed og en anden referencespændingskreds, der afgiver en referencespænding, der svarer til en relativ luftfugtighed på ca. 90°C.

Den tredje komparator frembringer et udgangssignal, når den relative luftfugtighed er større end 90%. De tre komparatorers udgange er forbundet med en portkreds, der udløser et forvarselssignal, når alle 10 de tre nævnte komparatorer afgiver et udgangssignal, dvs. når lufttemperaturen synker ned til 0°C eller derunder, når kørebanetemperaturen er 2°C lavere end lufttemperaturen, og når den relative luftfugtighed er større end 90%.

Det på den ovenfor angivne måde frembragte forvarselssignal er et 15 effektivt forvarselssignal, hvis kørebanebelægningen er tør, før de beskrevne vejrforhold indtræder. Når kørebanebelægningen fra begyndelsen er fugtig, frembringes forvarselssignalet for sent, nemlig først når kørebanen allerede er overiset.

Isdannelsen på kørebaner er imidlertid ikke alene afhængig af køreba-20 nebelægningens fugtighedsgrad og kørebanens temperatur, men også i meget vid udstrækning afhængig af på kørebanen udstrøede optøningsmidler. Det er allerede blevet foreslået at tilvejebringe anlæg, der også tager hensyn til tilstedeværelsen af optøningsmidler, og hvor ændringen af den elektriske modstand måles og vurderes afhængigt af 25 temperaturen · for forskellige koncentrationer af optøningsmiddel.

Sådanne anlæg har den ulempe, at de ikke kan skelne mellem, om en bestemt modstand tilvejebringes af en lille smule vand med meget optøningsmiddel eller af meget vand med lidt optøningsmiddel. Følgelig er tilkendegivelserne af, om der virkelig forestår en isdannelsesrisi-30 ko, usikre. Det kan absolut forekomme, at vejen eller gaden tørrer langsomt ved temperaturer under 0°C, så at sådanne anlæg registrerer en modstandsstigning, hvorfor der kan udløses fejlalarm.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et apparat til frembringelse af et forvarselssignal, når der er risiko for isdannelse på kørebanen, 3 150416 idet forvarselssignalet frembringes rettidigt, specielt også med fugtig kørebane, og idet et eventuelt på kørebanen udstrøet optøningsmiddel ligeledes tages med i vurderingen.

Dette formål opnås i overensstemmelse med opfindelsen ved, at der 5 findes en tredje kombisonde, der har en tredje fugtighedsmålestræk-ning med midler til afkøling eller opvarmning og en temperaturføler til bestemmelse af temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning, en styreindretning, der reagerer på kørebanetemperaturen, på temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning og på udgangssignalet 10 fra den anden indretning, til levering af den til drift af afkølingseller opvarmningsmidlerne for den tredje kombisonde nødvendige strøm, og en femte indretning, der reagerer på temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning og på tilstanden for den første, anden og tredje fugtighedsmålestrækning, til omstilling af virkemåden for 15 afkølings- eller opvarmningsmidlerne, og at der til temperaturføleren og den tredje kombisondes tredje fugtighedsmålestrækning hører hver sin komparator.

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere beskrevet under henvisning til tegningen, på hvilken 20 fig. 1 viser et blokdiagram for en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, fig. 2 en særlig udførelsesform for det i fig. 1 viste apparat set i længdesnit, fig. 3 et snit efter linjen 111-111 i fig. 2, 25 fig. 4 et kredsløbsdiagram for en måleforstærker til frembringelse af et udgangssignal, når temperaturen for luften, kørebanen eller én af sonderne når en bestemt værdi, fig. 5 et kredsløbsdiagram for endnu en måleforstærker til frembringelse af et signal, når kørebanen er våd, eller når én af sonderne 30 angiver fugt, fig. 6 et kredsløbsdiagram for en indretning til styring af et køleelement i én af sonderne, fig. 7 et kredsløbsdiagram for en indretning til opvarmning af den ene sonde i sondearrangementet, 150416 4 fig. 8 et kredsløbsdiagram for en indretning til opvarmning af endnu en sonde i sondearrangementet, fig. 9 et kredsløbsdiagram for en indretning til frembringelse af et signal, når kørebanen er våd, 5 fig. 10 et kredsløbsdiagram for en indretning til frembringelse af et signal, når kørebanen er overiset, fig. 11 et kredsløb til omskiftning af køleelementets virkemåde, fig. 12 et kredsløbsdiagram for en indretning til frembringelse af en glidende tærskelværdispænding, og 10 fig. 13 en grafisk fremstilling af den glidende tærskelværdispænding som funktion af kørebanens temperatur.

I fig. 1 er der vist et blokdiagram for et apparat ifølge opfindelsen til frembringelse af et forvarselssignal, når der er risiko for isdannelse på en kørebane. Til registrering af vejrbetingelserne og køre-15 banens tilstand findes en luftfugtighedssonde 1, en lufttemperaturføler 2 og et sondearrangement, der omfatter tre kombisonder 3, 4 og 5. Den mekaniske konstruktion af sondearrangementet vil blive nærmere beskrevet i det følgende under henvisning til fig. 2 og 3. Hver kombisonde har en temperaturføler, henholdsvis 6, 7 og 8, og en 20 målestrækning, henholdsvis 9, 10 og 11, til konstatering af, om kørebanen er våd eller tør. Luftfugtighedssonden 1 og temperaturfølerne 2, 6, 7 og 8 er forbundet med hver sin måleforstærker i en første gruppe af måleforstærkere 12, 13, 14, 15 og 16. Disse måleforstærkere er fortrinsvis alle konstrueret på samme måde og vil blive 25 yderligere beskrevet i det følgende under henvisning til fig. 4. Målestrækningerne 9, 10 og 11 er forbundet med hver sin måleforstærker i en anden gruppe af måleforstærkere 17, 18 og 19, der i det følgende vil blive nærmere beskrevet under henvisning til fig. 5.

Måleforstærkeren 12 frembringer en af luftfugtigheden afhængig ud-30 gangsspænding, der via en ledning 20 og et udgangstrin 21 føres til et viserinstrument 22. Ved tilvejebringelse af forvarselssignalet indgår luftfugtigheden ikke.

Måleforstærkerne 13, 14, 15 og 16 frembringer hver især en udgangsspænding, der er afhængig af temperaturfølerne henholdsvis 2, 6, 7 5 150416 og 8. Måleforstærkeren 13's udgangsspænding føres via en ledning 23 og et udgangstrin 24 til et viserinstrument 25 til angivelse af lufttemperaturen, og måleforstærkeren 14's udgangsspænding føres via en ledning 26 og et udgangstrin 27 til et viserinstrument 28 til angivelse 5 af kørebanetemperaturen. De med målestrækningerne 9, 10 eller 11 forbundne måleforstærkere, henholdsvis 17, 18 og 19, frembringer en lille udgangsspænding, når målestrækningerne er fugtige eller våde, og en høj udgangsspænding, når målestrækningerne er tørre.

Til konstatering af, om udgangsspændingerne for måleforstærkerne 10 13-19 overstiger en vis tærskelværdi, findes der otte komparatorer 29-36, der hver har to indgange og én udgang. Den ene indgang på hver komparator er forbundet med udgangen på én af måleforstærkerne, og den anden indgang på hver komparator er forbundet med en referencespændingskilde. Udgangene på komparatorerne 29-36 er 15 forbundet med indretninger 36'-42 til frembringelse af styresignaler eller til vurdering af komparatorernes udgangssignaler. Denne indretning, der er vist som en AND-gate 41 med tre indgange, frembringer forvarselssignalet, når alle tre indgange tilføres et H-signal. Forvarselssignalet afgives eksempelvis optisk ved hjælp af en lampe 20 43. I stedet eller foruden lampen 43 kan der findes en ikke-vist akustisk signalgiver.

Inden der foretages en indgående beskrivelse af virkemåden for det i fig. 1 viste apparat, vil konstruktionen af sondearrangementet blive nærmere beskrevet under henvisning til fig. 2 og 3. Sondearrange-25 mentet omfatter de tre kombisonder 3, 4 og 5, der hver har en forholdsvis tyk skive 44 af metal, hvis underside er afdækket af en hætte 45 af plast. I skiven 44 findes to aftrappede boringer 46, i hver af hvilke en elektrode 47 er indlejret i en plastkappe 48 og elektrisk isoleret fra skiven 44. De to elektroder 47, hvis øverste 30 endeflade flugter med skiven 44's yderflade, er kun vist i fig. 3. De to elektroder 47 danner de ovennævnte målestrækninger 9, 10 og Π for kombisonderne 3, 4 og 5. I skiven 44's centrum og på dennes underside findes en blindboring 49, i hvilken temperaturføleren 6 er anbragt ved kombisonden 3, temperaturføleren 7 ved kombisonden 4, 35 og temperaturføleren 8 ved kombisonden 5. Temperaturfølerne er 150416 6 modstande, hvis elektriske modstand ændres afhængigt af modstandenes temperatur. Forbindelsestrådene for elektroderne 47 og for temperatu rfølerne 6, 7 eller 8 er ført ud gennem en åbning 50 i hætten 45. Det tilbageværende indre rum i hætten 45 er udfyldt med en 5 udstøbningsmasse 51.

Kombisonden 3 har kun den af de to elektroder 47 dannede målestrækning og temperaturføleren 6. Kombisonden 5 har desuden et varmeelement 52, der er anbragt i en udsparing 53 i kombisonden 5's skive 44. Varmeelementet 52 tjener til opvarmning af kombisonden 5's 10 skive eller til opvarmning af målestrækningen 11, så at sne eller is, der ligger på denne målestrækning 11, bringes til at smelte, eller målestrækningen 11 vil under passende vejrforhold blive tørret før den uopvarmede målestrækning 9. Kombisonden 4 har i stedet for varmeelementet et pladeformet køleelement 54, der eksempelvis kan 15 være et såkaldt Peltier-element. Afhængigt af retningen af den strøm, der via forbindelsestråde 55 tilføres køleelementet 54, afkøles køleelementet 54's overside 56, og køleelementets underside 57 opvarmes eller omvendt. Køleelementet 54’s underside 57 ligger på en metalklods 58.

Ved hjælp af skruer 59 og en varmeisolationsplade 60 presses en 20 metallisk varmeleder 61 mod køleelementet 54's overside 56. En del af varmelederen 61 rager ud over køleelementet 54 og strækker sig gennem et udsnit 62 i hætten 45 ind i dennes indre rum. Den nævnte del af varmelederen 61 er ved hjælp af skruer 63 fastgjort til kombisonden 4's skive 44. Køleelementet 54's forbindelsestråde 55 er ført 25 gennem udsnittet 62 og åbningen 50 i hætten 45. På undersiden af metalklodsen 58 er der fastskruet en varmeafledningsplade 64, der strækker sig over sondearrangementets hele længde. De tre kombi-sonder 3, 4 og 5 samt køleelementet 54 og metalklodsen 58 er indstøbt i en kasseformet klods 65 af støbeharpiks, og undersiden af klodsen 30 65 er dækket af varmeafledningspladen 64. Den øverste endeflade af skiven 44 og elektroderne 47's yderflader ligger i det samme plan som klodsens overside 66. Hele sondearrangementet indsættes i den ikke-Viste kørebanebelægning, idet oversiden 66 bringes til at ligge i plan med kørebanebelægningen. Samtlige kun delvis viste forbindelsestråde 35 for temperaturfølerne 6, 7 og 8, elektroderne 47, varmeelementet 52 og køleelementet 54 er indstøbt i klodsen 65 og er ført ud af denne 150416 7 via et i fig. 3 kun delvis vist kabel 67 for at blive forbundet med de tilsvarende indgange på måleforstærkerne 12-19, som det er vist i fig.

1.

1 fig. 4 er der som repræsentant for alle måleforstærkerne 12-16 ek-5 sempelvis vist et kredsløbsdiagram for måleforstærkeren 13, hvis indgangsklemmer 68 er forbundet med temperaturføleren 2, der som allerede nævnt er en temperaturafhængig modstand. Fra en stabiliseret og med -/* betegnet spændingskilde påtrykkes temperaturføleren 2 over to modstande 69 en spænding. Den ved temperaturføleren 2 10 optrædende, af temperaturen afhængige spænding tilføres via en første formodstand 70 den inverterende indgang på en operationsforstærker 71 og via en anden formodstand 72 den ikke-inverterende indgang på operationsforstærkeren 71. Modstandene 69 har en værdi, der er omtrent ti gange mindre end værdien af formodstandene 70 og 15 72. Den ovenfor beskrevne indgangsstrømkreds for operationsforstær keren 71 bevirker, at længden af ledningerne mellem temperaturføleren 2 og indgangsklemmerne 68 praktisk taget ingen virkning har på den over temperaturføleren 2 optrædende temperaturafhængige spænding. Signalet på operationsforstærkeren 71's udgang føres via 20 en modstand 73 til den ikke-inverterende indgang på en operationsforstærker 74. Den inverterende indgang på operationsforstærkeren 74 er via en tilbagekoblingsmodstand 75 forbundet med operationsforstærkeren 74’s udgang og via en modstand 76 med udtaget på et potentiometer 77. Signalet fra operationsforstærkeren 74's udgang 25 føres direkte til den ikke-inverterende indgang på endnu en operationsforstærkeren 78. Den inverterende indgang på operationsforstærkeren 78 er via en regulerbar modstand 79 forbundet med operationsforstærkeren 78's udgang og via en modstand 80 til stel samt via en serieforbindelse af en modstand 81 og en varmeleder 82 ligeledes til 30 stel. Operationsforstærkeren 78's udgang er forbundet med en udgangsklemme 83 på måleforstærkeren. Hvis man i en grafisk afbildning afsatte den på udgangsklemmen 83 optrædende spænding på abscissen og den mellem indgangsklemmerne 68 påtrykte spænding på ordinaten, ville der fremkomme en kurve i form af en ret linje. Ved hjælp af 35 potentiometeret 77 kan denne rette linje forskydes parallelt med abscisseaksen. Den rette linjes hældning kan indstilles ved hjælp af den 150416 8 regulerbare modstand 79. Dette muliggør en optimal indstilling af måleforstærkerens arbejdspunkt.

Fig. 5 viser kredsløbsdiagrammet for én af måleforstærkerne 17, 18 og 19, der bestemmer, om målestrækningerne henholdsvis 9, 10 og 11 er 5 tørre eller fugtige. Den af elektroderne 47 dannede målestrækning 9, fx i kombisonden 3, er dels forbundet til stel og dels til en indgangsklemme 84, der er direkte forbundet med den ikke-inverterende indgang på en operationsforstærker 85. Fra en multivibrator 86, der på sin udgang skiftevis frembringer en positiv og en negativ spæn-10 ding i forhold til stel, påtrykkes målestrækningen 9 alternerende firkantimpulser via en anden indgangsklemme 87 og en modstand 88 med stor ohmsk værdi.

Hvis målestrækningen 9 er fugtig, har den en forholdsvis lille modstand, og den spænding, der tilføres den ikke-inverterende indgang 15 på operationsforstærkeren 85, er lille. Hvis målestrækningen 9 er tør, har den en stor modstand, og den alternerende spænding, der tilføres den ikke-inverterende indgang på operationsforstærkeren 85, er stor.

Til begrænsning af denne indgangsspænding findes en serieforbindelse af to til hinanden modsat forbundne Zener-dioder 89. Operationsfor-20 stærkeren 85's inverterende indgang er forbundet med operationsforstærkerens udgang, hvorved operationsforstærkeren 85 arbejder som et normalt forstærkertrin. På operationsforstærkeren 85’s udgang optræder der svarende til den alternerende indgangsspænding en alternerende udgangsspænding, hvis størrelse er afhængig af måle-25 strækningen 9's tørre eller våde tilstand. De på operationsforstærkeren 85's udgang optrædende positive firkantbølger føres via en diode 90 og en modstand 91 til den ikke-inverterende indgang på endnu en operationsforstærker 92. Den positive spænding, som optræder på operationsforstærkeren 92's udgang, oplader en kondensator 93. De 30 på operationsforstærkeren 85's udgang optrædende negative firkantbølger føres via en diode 94 og en modstand 95 til den inverterende indgang på operationsforstærkeren 92, der på sin udgang ligeledes frembringer en positiv spænding, der tjener til opladning af kondensatoren 93. Operationsforstærkeren 92 og dioderne 90 og 94 virker 35 som en helbølgeensretter for de på operationsforstærkeren 85's ud- 150416 9 gang optrædende firkantimpulser, hvorved den med operationsforstærkeren 92's udgang forbundne kondensator 93 oplades til en høj spænding, når målestrækningen 9 er tør, og til en lav spænding, når målestrækningen 9 er fugtig. Via et udglatningsfilter, der består af 5 en modstand 96 og en kondensator 97, føres den af målestrækningen 9's tilstand afhængige jævnspænding via en modstand 98 til den ikke-inverterende indgang på en operationsforstærker 99, der er koblet som jævnstrømsforstærker, og hvis udgang er forbundet med en udgangsklemme 100 på den i fig. 5 viste måleforstærker.

10 Muitivibratoren 86 tjener til at føde målestrækningsstrømkredse for alle tre måleforstærkere 17, 18 og 19. Den skiftevise fødning af målestrækningerne 9, 10 og 11 med henholdsvis positive og negative firkantimpulser hindrer skorpedannelse ved målestrækningerhe, idet der ikke kan finde nogen elektrolyse sted.

15 Kredsløbsdiagrammet for komparatorerne 29-36 er ikke nærmere vist, idet sådanne konstruktionselementer er kendte. De kan eksempelvis have en operationsforstærker, hvis ikke-inverterende indgang tilføres en referencespænding, medens sammenligningsspændingen påtrykkes den ikke-inverterende indgang. På operationsforstærkerens udgang 20 opstår et H-signal, når sammenligningsspændingen overstiger referencespændingen. Referencespændingen for komparatorerne 29, 31 og 32 kan indstilles ved hjælp af et potentiometer 101. Referencespændingen for komparatorerne 30 og 33 kan indstilles ved hjælp af to potentiometre henholdsvis 102 og 103. Referencespændingen for komparatorerne 25 34, 35 og 36 frembringes i en indretning 104 og afhænger af den af temperaturføleren 6 i kombisonden 3 målte kørebanetemperatur, se fig.

1. Den tærskelværdi, ved hvilken komparatorerne 34, 35 og 36 aktiveres, er således glidende.

I fig. 12 er kredsløbsdiagrammet for indretningen 104 vist. Fig. 13 30 viser den frembragte referencespænding Ug, som afhænger af køre-banetemperaturen T, og som optræder på indretningen 104's udgangsklemme 105. Via en indgangsklemme 106 tilføres det på måleforstærkeren 14's udgang optrædende og af kørebanetemperaturen afhængige signal. Det føres via en modstand 107 til den inverterende 150416 10 indgang på en operationsforstærker 108, hvis ikke-inverterende indgang er forbundet til stel. Operationsforstærkeren 108’s udgang er via en modstand 109 forbundet til den inverterende indgang på endnu en operationsforstærker 110, hvilken inverterende indgang via en 5 tilbagekoblingsmodstand 111 er forbundet med udgangen på operationsforstærkeren 110, hvis ikke-inverterende indgang er forbundet til stel. Operationsforstærkeren 108’s udgang er via en regulerbar modstand 112 og en serieforbindelse af en diode 113 og en modstand 114 koblet tilbage til den inverterende indgang. Via en modstand 115 10 tilføres dioden 113 en forspænding, der kan indstilles ved hjælp af en regulerbar modstand 116. Dioden 113's forspænding er således indstillet, at dioden begynder at lede, når indgangsspændingen på indgangsklemmen 106 svarer til en kørebanetemperatur på ca. 3°C. Dette er antydet med punktet 117 på kurven 118 i fig. 13. I punktet 119, 15 der svarer til en kørebanetemperatur på 0°C, er dioden 113 helt ledende, og udgangsspændingen, dvs. referencespændingen for kom-paratorerne 34, 35 og 36, aftager yderligere lineært med faldende temperatur.

Af fig. 1 fremgår det, at komparatoren 29 er forbundet med målefor-20 stærkeren 14’s udgang. Komparatoren 29 frembringer et H-signal, når den ved hjælp af temperaturføleren 6 målte kørebanetemperatur er mindre end eller lig med 0°C. Komparatoren 30 er ligeledes forbundet med måleforstærkeren 14 og frembringer et H-signal, når kørebanetemperaturen er mindre end 4°C. Komparatoren 31 er forbundet med 25 måleforstærkeren 13 og frembringer et H-signal, når den af temperaturføleren 2 målte lufttemperatur er mindre end 0°C. Komparatoren 32 er forbundet med måleforstærkeren 15’s udgang og frembringer et H-signal, når den af temperaturføleren 7 målte temperatur for kombi-sonden 4 er mindre end 0°C. Det er væsentligt, at komparatoren 32 30 har hysterese. Den frembringer fx H-signalet, når temperaturen for kombisonden 4 falder til -1°C. Η-Signalet forsvinder først igen, når temperaturen for kombisonden 4 er steget til +1°C. Komparatoren 33 er forbundet med måleforstærkeren 16 og frembringer et H-signal, når den af temperaturføleren 8 målte temperatur for kombisonden 5 er 35 mindre end 0°C.

150416 η

Komparatorerne 34, 35 og 36 frembringer hver især et H-signal, når målestrækningerne, henholdsvis 9, 10 og 11, er tørre. På hver af komparatorerne 34’s, 35’s og 36’s udgange optræder et L-signal, når de af måleforstærkerne, henholdsvis 17, 18 og 19, tilførte spændings-5 værdier er mindre end den ovenfor i forbindelse med fig. 13 beskrevne glidende tærskelværdi.

En styreindretning 36' tilføres udgangssignalerne fra måleforstærkerne 14 og 15 til bestemmelse af temperaturdifferencen mellem den af temperatu rføleren 6 målte kørebanetemperatur og den af temperaturføleren 10 7 målte temperatur for den afkølelige kombisonde 4. Til udgangen på styreindretningen 36' er der forbundet en ledning 120 med to ledere, ved hjælp af hvilken køleelementet 54 i kombisonden 4 via en polvender 121 tilføres fødestrømmen afhængigt af den nævnte temperaturdifference. Kredsløbsdiagrammet for styreindretningen 36 er vist mere 15 detaljeret i fig. 6. Via indgangsklemmer 122 tilføres de af måleforstærkerne 14 og 15 frembragte signaler og føres via modstande, henholdsvis 123 og 124, til henholdsvis den inverterende og den ikke-inverterende indgang på en operationsforstærker 125. Operationsforstærkeren 125's udgang frembringer en med den nævnte tempe-20 raturdifference proportional spænding, der via en modstand 126 tilføres den inverterende indgang på en operationsforstærker 127, der virker som komparator. Via en omskifter 128, endnu en indgangsklemme 129 og en modstand 130 tilføres den anden indgang på operationsforstærkeren 127 en ved hjælp af et potentiometer 131 indstillelig 25 referencespænding, hvorved den nævnte temperaturdifference kan indstilles. Når den af operationsforstærkeren 125 afgivne udgangsspænding ikke når op på referencespændingens værdi, frembringer operationsforstærkeren 125 et positivt udgangssignal, der tilføres basis for en transistor 132. Når omskifteren 128 befinder sig i sin 30 ikke-viste stilling, kan der udefra via en tilslutningsklemme 133 tilføres en referencespænding. Derved opnås, at den nævnte temperaturdifference kan styres således, at der fremkommer en konstant forvarselstid. Transistoren 132 kan styre en afbrydertransistor 134, når en indgangsklemme 135 via en ledning 136 tilføres et positivt 35 signal fra en AND-gate 39, se fig. 1. Afbrydertransistoren 134's kollektor-emitterstrækning er indskudt mellem den ene af to udgangs- 150416 12 klemmer 137 og stel, medens den anden udgangsklemme er forbundet med den positive pol af en ikke-vist spændingskilde. Den ovenfor beskrevne styreindretning 36' har til opgave at sørge for, at der, når kørebanetemperaturen synker ned under 4°C, er en fastlagt 5 temperaturdifference mellem kørebanetemperaturen og temperaturen for kombisonden 4.

Kredsløbet for polvenderen 121 er vist i fig. 11. Den har to indgangsklemmer 137' og to udgangsklemmer 138. Til udgangsklemmerne er kombisonden 4's køleelement 54 forbundet, medens indgangsklem-10 merne via den med to ledere forsynede ledning 120 er forbundet med udgangsklemmerne 137 på den i fig. 6 viste styreindretning. Udgangsklemmerne 138 er via omskifter kontakter 139 på et relæ 140 forbundet med indgangsklemmerne 137'. Når relæets kontakter trækkes ned, vendes strøm retningen gennem køleelementet 54, så at køleele-15 mentet 54 opvarmer kombisonden 4. Relæet 140's kontakter trækkes op, når basis på en transistor 143 tilføres en positiv spænding via en indgangsklemme 141 og en modstand 142. Denne spænding leveres af en indretning 38, der frembringer et H-signal, når betingelserne for opvarmning af den normalt afkølede kombisonde 4 er opfyldt. Det 20 nævnte signal tilføres polvenderen 121 via en ledning 144.

Kredsløbsdiagrammet for den ovennævnte indretning 38, der styrer polvenderen 121, er vist i fig. 8. Den har fire indgangsklemmer 145, 146, 147 og 148 samt en første udgangsklemme 149, der via ledningen 144 er forbundet med polvenderen 121, og en anden udgangsklemme 25 150, der via en ledning 151 er forbundet med én af indgangene for AND-gaten 39 for aktivering af styreindretningen 36', og med en indgangsklemme på en indretning 42 for frembringelse af et signal, når kørebanen er overiset, hvilket angives ved hjælp af en lampe 152. Kredsløbet indeholder en NAND-gate 153 med fire indgange og en 30 flip-flop med to NAND-gates 154 og 155. NAND-gaten 153's udgang er forbundet med flip-floppens set-indgang. Flip-floppens ene udgang er forbundet med udgangsklemmen 149, og den anden udgang på flip-floppen er forbundet med udgangs klemmen 150. Indgangskiemmen 145 tilføres via en ledning 156 komparatoren 34's udgangssignal, når 35 kombisonden 5's målestrækning 11 er tør, se fig. 1. Dette signal føres 150416 13 via en beskyttelsesmodstand 157 og en inverter 158 til NAND-gaten 153's første indgang. NAND-gaten 153's anden indgang tilføres udgangssignalet fra komparatoren 36 via en ledning 159 og indgangsklemmen 146. Dette udgangssignal optræder, når kombisonden 4's 5 målestrækning 10 er tør. Komparatoren 35's udgangssignal tilføres via en ledning 160 og indgangsklemmen 147 den tredje indgang på NAND-gaten 153, når kombisonden 3's målestrækning 9 er tør. NAND-gaten 153's fjerde indgang er forbundet med den ovennævnte flip-flop's Reset-indgang. Disse to indgange tilføres et signal fra 10 komparatoren 32 via en ledning 161 og indgangsklemmen 148, når den af temperaturføleren 7 i kombisonden 4 bestemte temperatur er mindre end 0°C. Den i fig. 8 viste indretning 38 frembringer på sin udgang 150 et H-signal så længe, som kombisonden 4's temperatur er højere end 0°C og helt uafhængig af, hvilke signaler der optræder på de 15 øvrige indgangsklemmer 145, 146 og 147. På den anden side frembringer indretningen 38 på sin udgangsklemme 149 et H-signal, når indgangsklemmen 145 tilføres et H-signal, dvs. når den opvarmelige kombisonde 5's målestrækning 11 er tør, medens der på hver af de øvrige indgangsklemmer 146, 147 og 148 optræder et L-signal, dvs.

20 når den afkølelige kombisonde 4's målestrækning 10 og kombisonden 3's målestrækning 9 er våd, og temperaturen for den afkølelige kombisonde 4 er højere end 0°C.

Indretningen 37's kredsløb er vist i fig. 7. Den har tre indgangsklemmer 162, 163 og 164 samt en udgangsklemme 165, der via en led-25 ning 166 er forbundet med den opvarmelige kombisonde 5's varmeelement 52, se fig. 1. indgangsklemmerne 162 og 163 er over hver sin beskyttelsesmodstand, henholdsvis 167 og 168, forbundet med de to indgange på en NOR-gate 169, hvis udgang via en inverter 170 er forbundet med en første indgang på en AND-gate 171. AND-gaten 30 171 's udgang er forbundet med udgangsklemmen 165. Indgangsklemmen 164 er via en beskyttelsesmodstand 172 forbundet med AND-gaten 171 's anden indgang og via en kondensator 173 med indgangen 174 på et tidselement 175. Tidselementets udgang er via en inverter 176 forbundet med AND-gaten 171's tredje indgang. Indretningen 37's 35 indgangsklemme 164 tilføres komparatoren 33's udgangssignal via en ledning 177, når tempeaturen for den opvarmelige kombisonde 5 er 150416 14 lavere end 0°C. Dette H-signal tilføres til AND-gaten 171's anden indgang, og i begyndelsen af dette H-signal føres en kort impuls via kondensatoren 173 til indgangen 174 på tidselementet, der derefter på sin udgang i en indstillelig tid fra fem til tyve minutter afgiver et 5 L-signal, der inverteres i inverteren 176 og tilføres AND-gaten 171's tredje indgang. Indgangsklemmen 162 tilføres et H-signal via en ledning 178 fra komparatoren 129, når den af temperaturføleren 6 i kombisonden 3 konstaterede kørebanetemperatur er under 0°C. Indgangsklemmen 163 tilføres et H-signal via en ledning 179 fra kompa-10 ratoren 31, når den af lufttemperaturføleren 2 konstaterede lufttemperatur er mindre end 0°C. Begge H-signaler tilføres til indgangene på NOR-gaten 169, med hvilken inverteren 170 er forbundet, hvilket har den virkning, at AND-gaten 171's første indgang tilføres et H-signal, når kørebanetemperaturen eller lufttemperaturen eller begge disse 15 temperaturer ligger under 0°C. Indretningen 37 tilfører kombisonden 5's varmeelement 52 energi i et i tidselementet 175 indstilleligt tidsrum, når lufttemperaturen eller kørebanetemperaturen eller begge disse temperaturer ligger under 0°C, ligesom når temperaturen for den opvarmelige kombisonde 5 falder under 0°C. Så snart kombison-20 den 5's temperatur ved opvarmning igen stiger til over 0°C, afbrydes energitilførslen til varmeelementet 52, også selv om den i tidselementet 175 indstillede tid endnu ikke er udløbet.

Indretningen 40 tjener til at angive, om kørebanen er fugtig eller tør. Kredsløbsdiagrammet for denne indretning er vist i fig. 9. Den har 25 fire indgangsklemmer 180, 181, 182 og 183 samt en udgangsklemme 184, til hvilken en indikatorlampe 185, der lyser, når kørebanen er fugtig eller våd, er forbundet. Indretningen indeholder yderligere tre AND-gates 186, 187 og 188 samt en flip-flop, som dannes af to NOR-gates 189 og 190, og hvis ene udgang er forbundet med udgangs- 30 klemmen 184. Udgangene på AND-gatene 186 og 187 er forbundet med hver sin indgang på en OR-gate 191, hvis udgang er forbundet med set-indgangen på den nævnte flip-flop. AND-gaten 188's udgang er direkte forbundet med flip-floppens reset-indgang. De to indgangs-klemmer 180 og 181 er dels forbundet direkte med to indgang på 35 AND-gatene, henholdsvis 186 og 187, dels via ,hver sin inverter, henholdsvis 192 og 193, forbundet med de to indgange på AND-gaten 150416 15 188. AND-gaten 188’s udgang er forbundet med reset-indgangen på den ovennævnte flip-flop. Indgangsklemmen 180 er via ledningen 156 forbundet med komparatoren 34 og modtager et H-signal, når den opvarmelige kombisonde 5's målestrækning 11 er tør. Indgangsklemmen 5 181 er via ledningen 159 forbundet med komparatoren 36 og modtager et H-signal, når den afkølelige kombisonde 4's målestrækning 10 er tør. Indgangs klemmen 182 tilføres via en ledning 178 et af komparatoren 29 frembragt H-signal, når kørebanetemperaturen synker ned under 0°C. Dette H-signal føres direkte til én af indgangene på 10 AND-gaten 187 og via en inverter 194 til AND-gaten 186's tredje indgang. Følgelig aktiveres eller sættes den nævnte flip-flop via AND-gaten 186 og OR-gaten 191, når målestrækningerne 10 og Π er tørre, og kørebanetemperaturen ligger over 0°C, idet flip-floppen i sin aktiverede tilstand intet udgangssignal afgiver. Hvis målestræk-15 ningerne 10 og 11 imidlertid er fugtige eller vade, bliver flip-floppen tilbagestillet eller de-aktiveret via invertere 192 og 193 og AND-gaten 188, hvorved der på udgangsklemmen 184 fremkommer et H-signal.

Indgangsklemmen 183 er via ledningen 166 forbundet med indretningen 37's udgangsklemme og modtager et H-signal, når indretningen 37 til-20 fører energi til varmeelementet til opvarmning af kombisonden 5. Indgangen på et tidselement 195 er via en kondensator 196 forbundet med indgangsklemmen 183. Tidselementet 195, der kan være en IC, fx af typen NE 555, er tilsluttet på en sådan måde, at det aktiveres af den bageste flanke af det af indretningen 37 frembragte H-signal og på 25 sin udgang afgiver en kort positiv impuls, der tilføres én af AND-ga-tene 187's indgange. Når målestrækningerne 10 og 11 er tørre, kørebanetemperaturen er mindre end 0°C, og tidselementet 195 frembringer den korte impuls, fremkommer der på AND-gaten 187's udgang kortvarigt et H-signal, ved hjælp af hvilket den nævnte flip-flop igen 30 de-aktiveres, hvorved udgangssignalet på udgangsklemmen 184 forsvinder. Den nævnte flip-flop aktiveres til frembringelse af udgangssignalet ved hjælp af AND-gaten 188, når de to målestrækninger 10 og 11 er fugtige, og kørebanetemperaturen er lavere end 0°C.

Endelig er der i fig. 10 vist et kredsløbsdiagram for indretningen 42 35 til frembringelse af et signal, når kørebanen er overiset. Denne 150416 16 indretning har fem indgangsklemmer 197-201 og to udgangsklemmer 202 og 203. De tre første indgangsklemmer 197, 198 og 199 er forbundet med hver sin indgang på en AND-gate 204, hvis udgang er forbundet med en indgang på en NAND-gate 205.

5 - Den fjerde indgangsklemme 200 er forbundet direkte med en indgang på NAND-gaten 205, og den femte indgangsklemme 201 er via en inverter 206 forbundet med en indgang på NAND-gaten 205. NAND-gaten 205's udgang er forbundet med set-indgangen på en flip-flop, som dannes af NAND-gates 207 og 208, medens AND-gaten 204's 10 udgang er forbundet med reset-indgangen på den nævnte flip-flop. Udgangsklemmen 202 er forbundet med lampen 152, der indikerer, at kørebanen er overiset, se fig. 1. Udgangs klemmen 203, der modtager det inverterede signal fr? udgangs klemmen 204, er via en leder 209 forbundet med en indgang på en AND-gate 41, der tjener til frem-15 bringelse af forvarselssignalet.

Indgangsklemmen 197 er via ledningen 178 forbundet med komparato-ren 29, der afgiver et H-signal, når kørebanetemperaturen ligger under 0°C. Indgangsklemmen 198 er via ledningen 160 forbundet med komparatoren 35, der frembringer et H-signal, når kombisonden 5's 20 målestrækning 9 er tør eller overiset. Indgangs klemmen 199 er via en ledning 210 forbundet med udgangen på indretningen 40, der frembringer et H-signal, når kørebanen er fugtig. Indgangsklemmen 200 er via ledninger 144 forbundet med udgangsklemmen 149 på indretningen 38 til at vende køleelementet 54's virkemåde. Indgangsklemmen 25 201 er via ledningen 159 forbundet med komparatoren 36, der afgiver et H-signal, når den afkølelige kombisonde 4's målestrækning 10 er tør eller overiset.

Forvarselssignalet, fugtighedssignalet og isdannelsessignalet, der henholdsvis vises af lamperne 43, 185 og 152, frembringes på basis af 30 de af temperaturfølerne 2, 6, 7 og 8 konstaterede temperaturer og på basis af de målestrækningerne 9, 10 og 11 konstaterede tilstande, idet opvarmningen af kombisonden 5 og afkølingen eller opvarmningen af kombisonden 4 sker afhængigt af vejrforholdene, dvs. begivenhedsafhængigt. Virkemåden for det ovenfor beskrevne apparat vil i det 35 følgende blive beskrevet i forbindelse med forskellige vejrsituationer.

1504 16 17 Første eksempel: I tørt vejr og ved en temperatur på over 0°C sker en afkøling. Alle tre målestrækninger 9, 10 og 11 har en stor ohmsk værdi, og følgelig er udgangssignalerne fra måleforstærkerne 17, 18 og 19 større end den af indretningen 104 frembragte referencespæn-5 ding. De tilhørende komparatorer 34, 35 og 36 frembringer derfor et H-signal. De øvrige komparatorer 29-33 frembringer intet H-signal, fordi alle de af temperaturfølerne 2, 6, 7 og 8 målte temperaturer ligger over frysepunktet. Samtlige indretninger 36-42 er inaktive. Når lufttemperaturen nu først synker under 0°C, hvilket konstateres af 10 temperatursonden 2, frembringer komparatoren 31 et H-signal, der via ledningen 179 føres til indretningen 37's indgangsklemme 163 for styring af opvarmningen af kombisonden 5, se fig. 7. Den første indgang på AND-gaten 171 tilføres derfor et H-signal fra inverteren 170. Da AND-gaten 171’s to andre indgange imidlertid ikke tilføres 15 noget H-signal, sker der foreløbig intet. Når kørebanetemperaturen som følge af den lave lufttemperatur også synker ned under 0°C, konstateres dette af kombisonden 3’s temperaturføler 6 og kombisonden 5's temperaturføler 8, der på dette tidspunkt endnu ikke er blevet opvarmet. Følgelig frembringer komparatorerne 29, 30 og 33 20 hver et H-signal. Det af komparatoren 33 frembragte H-signal føres via ledningen 177 og indretningen 37’s indgangsklemme 164 til AND-gaten 171 's anden indgang, og med dette H-signals forreste flanke aktiveres tidselementet 175, så at dette via inverteren 176 afgiver et H-signal til AND-gaten 171's tredje indgang. På AND-gaten 171 ’s 25 udgang fremkommer et H-signal, der via udgangsklemmen 165 og ledningen 166 tilføres varmeelementet 52 for opvarmning af kombisonden 5 og til indgangsklemmen 183 på den i fig. 9 viste indretning 40 til frembringelse af fugtighedssignalet, hvorved denne indretning imidlertid ikke aktiveres, fordi målestrækningerne 10 og 11 er tørre.

30 Efter udløbet af den af tidselementet 175 indstillede tid på fortrinsvis 15 minutter spærrer elementet AND-gaten 171. I dette tidsrum er kombisonden 5 eller målestrækningen 11 imidlertid blevet opvarmet. Temperaturføleren 8 konstaterer denne opvarmning, og, når kombisonden 5's temperatur overstiger 0°C, frembringer komparatoren 33 35 ikke mere noget H-signal. Finder denne temperaturstigning sted inden for de nævnte 15 minutter, spærres AND-gaten 171, før tidselementet 150416 18 175's tid er udløbet. Derefter afkøles kombisonden 5 igen, og når dens temperatur igen synker under 0°C, tilføres varmeelementet 52 igen energi som ovenfor beskrevet. Denne operation gentages hele tiden, så længe kørebanetemperaturen ligger under 0°C, og måle-5 strækningerne 9, 10 og 11 er tørre.

Hvis der i dette tidsrum falder tør sne, smelter den sne, der er faldet på den opvarmede kombisonde 5. Målestrækningen 11 bliver derved ledende, og komparatoren 34 frembringer ikke mere noget H-signal. Komparatoren 34's udgang er via ledningen 156 dels forbundet 10 med indretningen 40's indgangsklemme 180 og dels via den samme ledning med indretningen 38's indgangsklemme 145. Dette har til følge, at indretningen 38's NAND-gate 153 frembringer et H-signal, og at flip-floppen indeholdende NAND-gatene 154 og 155 aktiveres. Dette har til følge, at polvenderen 121 bringes i stillingen "opvarm kombi-15 sonden 4", idet polvenderen 121’s relæ 140 trækkes op. Således bliver også kombisonden 4's målestrækning 10 opvarmet. Denne opvarmning fortsættes, indtil kombisonden 4rs temperaturføler 7 melder, at målestrækningen 10's temperatur er steget op over 0°C. Dermed forsvinder H-signalet på komparatoren 32's udgang, så at der via ledningen 20 161 og indgangsklemme 148 ikke mere føres noget H-signal til indret ningen 38's NAND-gate 153, hvorved opvarmningen af kombisonden 4 indstilles.

Hvis der ligger tør sne på kombisonden 4's opvarmede målesonde 10, smelter denne sne, så at målestrækningen 10 bliver fugtig, hvilket 25 indikeres af komparatoren 36, idet H-signalet på dennes udgang forsvinder. Dette bevirker, at AND-gaten 188 aktiverer indretningen 40 via inverterne 192 og 193, og at den flip-flop, der omfatter NOR-ga-tene 189 og 190, aktiveres, så at der frembringes et H-signal på indretningen 40’s udgangsklemme 184, hvorved indikatorlampen 185 30 lyser op som tegn på, at målestrækningen 10 er fugtig.

Η-Signalet på udgangsklemmen 184 føres til indretningen 42's indgangsklemme 200, hvorved NAND-gaten 205 afgiver et H-signal, og den flip-flop, der omfatter NAND-gatene 207 og. 208, aktiveres. Herved lyser indikatorlampen 152 op for at indikere, at kørebanen er 150416 19 overiset. Dette er strengt taget ikke rigtigt, men der ligger sne på kørebanen, hvilket fører til, at der er sneglat, og følgerne heraf minder om dem, der opstår ved en overiset kørebane.

Η-Signalet på indretningen 40's udgangsklemme 184 føres også til en 5 indgangs klemme på AND-gaten 39, så at der på AND-gaten 39's udgang optræder et H-signal, der via ledningen 136 føres til indgangsklemmen 135 på styreindretningen 36' og indkobler fødestrømmen til køleelementet 54 til afkøling af kombisonden 4. Afkølingen af kombi-sonden 4's målestrækning 10 er virksom så længe, at den på måle-10 strækningen .10 forhåndenværende væde eller fugtighed fryser, og målestrækningen derved igen får en stor ohmsk. modstand, hvilket bevirker, at komparatoren 36 igen frembringer et H-signal, eller indtil den af styreindretningen 36’ overvågede temperaturdifference mellem målestrækningen 9's temperatur og målestrækningen 10's tempera-15 tur har opnået en tilstrækkelig stor værdi. Så længe der fra vejmyndighedernes side ikke foretages noget, bliver opvarmnings- og afkølingscyklerne for målestrækningen 10 ved med at skifte. Det antages nu, at der udstrøes et optøningsmiddel. I dette tilfælde får alle tre målestrækninger en lav ohmsk modstand, fordi optøhingsmidlet be-20 virker, at sneen også smelter ved en temperatur under 0°C. Dette har bl.a. til følge, at den af AND-gatene 207 og 208 dannede flip-flop i indretningen 42 de-aktiveres, hvorved indikatorlampen 152 slukkes, fordi der er blevet udstrøet tilstrækkeligt med optøningsmiddel på kørebanen og derfor ikke er tale om overisning. Hvis der eksempelvis 25 er blevet udstrøet for lidt optøningsmiddel, dvs. netop så meget, at målestrækningen 9, der har samme temperatur som vejbelægningen, har fået en lav ohmsk modstand, medens den underafkølede · målestrækning 10 vedblivende har en høj ohmsk modstand, slukkes indikatorlampen 152, medens indikatorlampen 43 lyser op som tegn på, at 30 overisningsfaren består. Lampen 43 lyser, fordi AND-gaten 41 fra indretningen 40’s udgangsklemme 184 via ledningen 210 tilføres et H-signal, medens AND-gaten 41's anden indgang tilføres det af komparatoren 36 frembragte H-signal via ledningen 159, og AND-gaten 41's tredje indgang tilføres det på indretningen 42's udgangsklemme 35 203 værende H-signal via lederen 209. Komparatoren 36 frembringer et H-signal, fordi den afkølede kombisonde 4's målestrækning 10 stadig er overiset, da der er blevet udstrøet for lidt optøningsmiddel.

150416 20

Andet eksempel: I vådt vejr og ved en temperatur over 0°C sker en afkøling. Målestrækningerne 9, 10 og 11 er fugtige og har derfor alle en lav ohmsk modstand. Komparatorerne 34, 35 og 36 frembringer følgelig alle et L-signal. Indretningen 40's AND-gate 188 aktiveres 5 derfor via inverterne 192 og 193, og flip-floppen, der omfatter NOR-gatene 189 og 190, de-aktiveres, hvorved der på udgangsklemmen 184 optræder et H-signal, hvilket bevirker, at indikatorlampen 185 lyser op for at angive, at kørebanen er fugtig. Hvis lufttemperaturen nu synker ned under 0°C, og kørebanetemperaturen synker ned under fx 10 +4°C, hvilket konstateres af komparatorerne 30 og 31, idet de hver især afgiver et H-signal på deres udgang, har dette til følge, at alle tre indgange på AND-gaten 39 modtager et H-signal. Det på AND-gaten 39 frembragte H-signal føres via ledningen 136 til indgangsklemmen 135 på styreindretningen 36'. Da temperaturdifferencen 15 mellem kombisonderne 3 og 4 eller mellem målestrækningerne 9 og 10 er lille, vil spærringen af afbrydertransistoren 134 blive ophævet, hvorved køleelementet 54 via polvenderen 121 tilføres en strøm for at afkøle målestrækningen 10. Afkølingen fortsætter så længe, at væden eller fugtigheden på målestrækningen 10 fryser, hvorved målestræk-20 ningen 10 får en stor ohmsk modstand. Derved frembringer kompara-toren 36 på sin udgang et H-signal, der via ledningen 159 føres til AND-gaten 41, på hvis udgang der optræder et H-signal, fordi AND-gaten 41's to andre indgange hver især tilføres et H-signal fra henholdsvis indretningen 40's udgangsklemme 184 og fra indretningen 25 42's udgangsklemme 203. Η-Signalet på AND-gaten 41's udgang lader indikatorlampen 43 lyse op, hvorved dette forvarselssignal angiver, at der er. en overisningsfare. Synker kørebanens temperatur yderligere, og udstrøes der trods dette forvarselssignal ikke noget optøningsmiddel, består der en akut fare for, at vandet på kørebanen ved en 30 kørebanetemperatur på ca. 0°C fryser. Hvis lufttemperaturen eller kørebanetemperaturen falder under denne 0°-grænse, bliver kombi-sonden 5's varmeelement 52 cyklisk ind- og udkoblet som beskrevet i eksempel 1. Hvis kørebanen faktisk er dækket med et islag, er også målestrækningerne 9 og 10 dækket med is og har derfor en høj ohmsk 35 modstand, hvilket bevirker, at indretningen 38 i stedet for en afkøling af målestrækningen 10 indleder en opvarmning af denne. Hvis kombisonden 4's målestrækning 10 ved opvarmningen får en lav ohmsk modstand, frembringer indretningen 42 på sin udgangsklemme 202 et 150A16 21 H-signal og på sin udgangsklemme 203 et L-signal, hvilket har til følge, at der i stedet for et forvarselssignal afgives et isvarselssignal, hvorved indikatorlampen 43 slukkes, og indikatorlampen 152 tændes. Den overisede kørebanes tilstand overvåges ved den skifte-5 vise opvarmning og afkøling af målestrækningen 10 indtil, kombison-den 3's målestrækning 9 ved udstrøet optøningsmiddel eller ved en temperaturstigning får en lav ohmsk modstand. Hvis dette er tilfældet, lyser i stedet for indikatorlampen 152, som angiver, at kørebanen er overiset, lampen 43, hvis målestrækningen 10 stadig har en 10 høj ohmsk modstand ved afkøling, eller begge indikatorlamperne 43 og 152 slukkes, når alle tre målestrækninger 9, 10 og 11 vedvarende har en lav ohmsk modstand.

Indikatorlampen 185, der angiver, at kørebanen er fugtig, slukker, når målestrækningerne 10 og 11 har en høj ohmsk modstand, og 15 kombisonden 3's temperaturføler 6 konstaterer, at kørebanetemperaturen er steget op over 0°C, idet alle tre indgange på indretningen 40's AND-gate 186 da hver især tilføres et H-signal, hvorved den af NOR-gatene 189 og 190 dannede flip-flop sættes.

Slukning af den nævnte indikatorlampe 185 kan også ske, når måle-20 strækningerne 10 og 11 er tørre, dvs. har en høj ohmsk modstand, medens kørebanens temperatur stadig er under 0°C, og indretningen 37 samtidig afbryder kombisonden 5's varmeelement 52, fordi indretningen 40's tidselement 195 reagerer på den bageste flanke af det af indretningen 37 frembragte H-signal og kortvarigt aktiverer AND-ga-25 ten 187, hvilket er tilstrækkeligt til at sætte den nævnte flip-flop i indretningen 40.

Da det ovennævnte apparat indeholder midler, dvs. styreindretninger 36', indretningen 38, polvenderen 121 og et Peltier-element som køleelement, kan kombisonden 4 skiftevis køles og opvarmes. Dette tilla-30 der, at forvarselssignalet kan frembringes afhængigt af den effektive tilfrysning af målestrækningen 10, idet mængden af udstrøet eller ikke-udstrøet optøningsmiddel automatisk medtages i vurderingen. Ved hjælp af den af kørebanetemperaturen afhængige glidende referencespænding, der frembringes i indretningen 104, kan optøningsmidlets

Claims (6)

150416 indflydelse på den ledningsevne, der konstateres af målestrækningerne 9, 10 og 11, uden større udgifter i vid udstrækning medregnes. For at opnå, at de af kombisonderne 3, 4 og 5 konstaterede værdier svarer til virkeligheden, er det en fordel, hvis der i kørebanen 5 indbygges flere sådanne sondekonstruktioner, så at kørebanens tilstand ikke blot overvåges på et enkelt sted. T. Apparat til frembringelse af et forvarselssignal, når der består fare for isdannelse på en kørebane, og med en temperaturføler (2) til 10 bestemmelse af lufttemperaturen, en første kombisonde (3), der har en temperaturføler (6) til bestemmelse af kørebanetemperaturen og en første fugtighedsmålestrækning (9), en anden kombisonde (5), der har en anden fugtighedsmålestrækning (11) og et varmeelement (52) til opvarmning af den anden fugtighedsmålestrækning, en første 15 gruppe af til temperaturfølerne hørende komparatorer (29, 31, 33), en anden gruppe af til fugtighedsmålestrækningerne hørende komparatorer (34, 35), midler (101, 102, 103) til frembringelse af referencespændinger for komparatorerne, en første indretning (41) til frem-brindelse af det nævnte forvarselssignal, en anden indretning (40) til 20 frembringelse af et signal, når kørebanen er fugtig, en tredje indretning (42) til frembringelse af et signal, når der danner sig is på kørebanen, og en fjerde indretning (37) til henholdsvis afbrydelse og tilslutning af det nævnte varmeelement, kendetegnet ved, at findes en tredje kombisonde (4), der 25 har en tredje fugtighedsmålestrækning (10) med midler (54, 121) til afkøling eller opvarmning og en temperaturføler (7) til bestemmelse af temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning, en styreindretning (36'), der reagerer på kørebanetemperaturen, på temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning og på udgangssignalet fra den 30 anden indretning (40), til levering af den til drift af afkøling- eller opvarmningsmidlerne (54) for den tredje kombisonde (4) nødvendige strøm, og en femte indretning (38), der reagerer på temperaturen for den tredje fugtighedsmålestrækning og på tilstanden for den første, 150416 anden og tredje fugtighedsmålestrækning, til omstilling af virkemåden for afkølings- eller opvarmningsmidlerne, og at der til temperaturføleren (7) og den tredje kombisondes (4) tredje fugtighedsmålestrækning (10) hører hver sin komparator (32, 36).

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegn et ved, at der findes en sjette indretning (104) til frembringelse af en af kørebanens temperatur afhængig referencespænding for de med fugtighedsmålestrækningerne forbundne kompa-ratorer (34, 35, 36) i den anden gruppe.

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at den sjette indretning (104) har en operationsforstærker (108), der er modkoblet via en serieforbindelse af en diode (113) og en modstand (114), at dioden via modstande (115, 116) er forspændt på en sådan måde i spærreretningen, at den 15 glidende referencespænding på grund af temperaturfølerens (6) udgangssignal ved synkende kørebanetemperatur ned til ca. 0°C aftager langsomt og aftager hurtigere ved temperaturer under 0°C.

4. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at afkølings- eller opvarmningsmidlerne 20 har et Peltier-element (54) og en polvender (121), og at polvenderen er indrettet til at reagere på udgangssignalet fra den femte indretning (38) og til at bevirke, at den tredje fugtighedsmålestrækning (10) opvarmes.

5. Apparat ifølge krav 1, 25 kendetegnet ved, at afkølings- eller opvarmningsmidlerne har et Peltier-element (54) og et i den tredje kombisonde (4) indbygget opvarmningselement, at Peltier-elementet er forbundet med styreindretningens (36') udgang, og at opvarmningselementet er forbundet med den femte indretnings (38) udgang. 1

6. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at at den til den tredje kombisondes (4) temperaturføler (7) hørende komparator (32) har en igangsætnings-