DK149742B - Fremgangsmaade ved fremstilling af en vulstkerne til daekvulster paa et pneumatisk daek - Google Patents

Description

i 149742

Opfindelsen angår en fremgangsmåde ved fremstilling af en vulstkerne til dækvulster på et pneumatisk dæk, hvilken vulstkerne har en radialt inderste flade, der er retliniet og består af mindst to lag af mindst to 5 hosliggende fortrinsvis metalliske tråde, der har rektangulær tværsnitsform, og som efter bibringelse af en permanent krumning spoles således op om et formningsle-geme, at de ligger an mod hinanden fra lag til lag og fra vinding til vinding.

10 Fra beskrivelsen til FR-PS 1.281.439 er det kendt at anbringe et uafbrudt lag solution mellem vindingerne i en vulstkerne, der tilvejebringes ved opspoling af et bredt stålbånd.

Formålet med denne klæbning er at forhindre vin-15 dingerne i at glide fra hinanden især under formningen af dækket i den torusformede støbeform. Forsøg har dog bevist, at kontinuiteten af dette klæbelag svækker vulstkernens brudstyrke.

Fra offentliggørelsesskriftet DE OS 24 06 047 20 kender man en vulstkerne til pneumatiske dæk, hvilken vulstkerne består af hosliggende, indbyrdes klæbede vindinger af tråde, kabler, snore eller andre lignende trådformede styrkebærere, der over hele deres omkreds er belagt med et klæbemiddel, der dog kun dækker en brøkdel 25 af deres overflade.

Opfindelsen tager sigte på at forbedre disse kendte metoder, således at man under forenkling af fremstillingen af vulstskernen undgår en svækkelse af brudstyrken .

30 Med henblik herpå er en fremgangsmåde ifølge op findelsen ejendommelig ved, at der under opspoling af trådlagene, i regelmæssige eller uregelmæssige intervaller og mindst to gange pr. omdrejning, mellem to successive trådlag anbringes et stykke bånd, der består af et 35 tyndt fleksibelt bærelag, der på begge sider har et klæ- 2 U9742 belag, der klæber til bærelaget og kan klæbe til trådene således, at det modstår forskydningspåvirkning i radial retning mellem to hosliggende tråde, hvilket bånd har en tykkelse på højst 0,5mm.

5 Foranstaltningerne ifølge opfindelsen bevirker, at vulstskernen ikke alene bibeholder sin smidighed -modsat hvad man opnår med et uafbrudt klæbelag - men også sin brudstyrke, hvilket skyldes båndenes ringe godstykkelse og areal i forhold til trådlagenes areal.

10 Det kan være hensigtsmæssigt under opviklingen af trådlagene om formningslegemet og placeringen af båndstykkerne at forskyde disse båndstykker i opviklingsretnin-gen, fra lag til lag. Man undgår herved lokale fortykkelser, der er uhensigtmæssige for vulstskernens brud-15 styrke og for den geometriske regelmæssighed af vulst-kernens tværsnitsform.

Båndstykkernes tyndhed bevirker dels, at man under vulkaniseringen af dækket undgår, at der siver gummi ind mellem vulstskernens tråde og trådlag, dels at 20 der over praktisk taget hele arealet af trådene er intim kontakt mellem de successive trådlag. På denne måde bibeholdes vulstskernens geometriske form uden skadelig indvirkning på dens brudstyrke.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende un-25 der henvisning til den skematiske tegning, hvor fig. 1 viser et radialt snit gennem en vulstsker-ne, der er fremstillet i overensstemmelse med FR-PS nr. 2.456.610, og som består af en ståltråd med rektangulært tværsnit, der på forhånd er bibragt en vis bøjning, så-30 ledes at den uden elastisk restspænding kan vikles om et kegleformet formningslegeme, fig. 2 beliggenheden at de bånd, der ifølge opfindelsen placeres i vulstskernen under dennes fremstilling, idet det kegleformede formningslegene, om hvilket 35 de successive trådlag spoles op, dog ikke er vist, og 3 143742 fig. 3 et snit gennem et. bånd af den art, der anvendes i overensstemmelse med opfindelsen.

Fig. 1 viser et radialt snit gennem en vulstkerne 1, der har rektangulær tværsnitsform, og hvis radialt 5 inderste flade 11 er en kegleflade, der danner en vinkel α med keglens ikke viste akse. Det ses, at vulstker-nen består af på forhånd rensede tråde 2, der har rektangulær tværsnitsform og består af stål indeholdende 0,6% carbon. Hver af de fem tilstødende lag 21 af trå- 10 de 2, der danner vulstkernen, omfatter fem tråde 2, der ligger an mod hinanden langs deres kortside 22. Langsiderne 23 på de enkelte tråde i et lag ligger på linie med hinanden, og den radialt inderste sideflade 11 af vulstkernen 1 er retliniet, hvilket også gælder 15 for de enkelte kontaktflader 24 mellem lagene 21.

Fig. 2 viser vulstkernen 3 under opviklingen.

For overskueligheds skyld er vulstkernen vist bestående af flere vindinger 31, der hver består af tre tråde 2. Den fjerde vinding, der vises ved 314, er under 20 opvikling. I overensstemmelse med opfindelsen er der anbragt bånd 4, der har klæbelag på begge sider, og som er placerede i regelmæssige vinkelintervaller i forhold til rotationsaksen E for opvikling af vulstkernen 3 om den tredje vinding 313.

25 På snitfladen 40 gennem det i fig. 3 viste bånd ses bærelaget 41, der på begge sider 411 og 412 har et lag 51, 52 af klæbemateriale, der er i stand til at klæbe til underlaget 41 og til de tråde 3, der danner den vulstkerne, der fremstilles i overensstemmelse 30 med opfindelsen.

Til den i fig. 1 viste vulstkerne har man anvendt stykker af klæbebånd med et 0,06 mm tykt bærelag og på begge sider et 0,02 mm tykt lag selvklæbende materiale.