DK149273B - Apparat til udmaaling og afgivelse af vaeskekomponenter - Google Patents

Description

149273

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til at afmåle og udlevere mindst en væskekomponent fra et antal beholdere med forskellige væskekomponenter, idet der til hver beholder hører en ventil og en med stempel forsynet doseringspumpe, hvilke doseringspumper er anbragt langs en cirkelbueformet første bane og er indrettet til én ad gangen at bringes i indgreb med og drives af et for alle doseringspumperne fælles pumpe-drivsystem.

Et sådant apparat er kendt fra amerikansk patentskrift 3.029.847, ifølge hvilket et antal beholdere med tilhørende, med ventiler udstyrede doseringspumper er monteret på et drejeligt bord på en sådan måde, at doseringspumperne efterhånden kan bringes i indgreb med et for alle doseringspumperne fælles pumpedrivsystem. Al indstilling og manøvrering sker manuelt. Dette kendte apparat er behæftet med en række ulemper, blandt hvilke specielt skal nævnes balanceproblemer som følge af, at alle beholderne sjældent indeholder lige store væskemængder, og at de forskellige doseringspumper skal passere forbi den fælles opsamlingsbeholder med deraf følgende risiko for lækage og spild.

Amerikansk patentskrift 3.052.376 beskriver ligeledes et helt manuelt apparat, hvor et antal beholdere med tilhørende doseringspumper og ventiler er anbragt i cirkelbueform. Også her skal en doseringspumpe ad gangen bringes i stilling oven over en fælles samlebehol-der til afgivelse af den Ønskede mængde væske, men der findes ikke fælles drivmekanismer for ventiler og doseringspumper .

Der kendes også automatiske doseringssystemer beskrevet f.eks. i amerikansk patentskrift 3.349.962, i-følge hvilket der findes et vandret anbragt skruedrevet doseringscylinderarrangement, hvor doseringsapparaterne samvirker med en kortlæser til udvælgelse af et ønsket afmålt farvevolumen. I kortlæsningsmekanismen er det nødvendigt at kortet forskydes lineært sammen med skrue-drivmekanismen, idet doseringsskruens lineære bevægelse 2 149273 styres af information på kortet. Doseringen afhænger derfor af et 1:1 forhold imellem doseringsskruens position og kortets position.

Det er formålet med opfindelsen at tilvejebringe et nyt og forbedret apparat, der ikke er behæftet med de tidligere apparaters ulemper, og som muliggør enkel og nøjagtig dosering.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at beholderne, ventilerne og doseringspumperne er stationære, at hver af ventilerne er omstillelig ved hjælp af et manøvreorgan og er indskudt imellem en beholder og en doseringspumpe og sluttet til et udleveringsorgan, idet manøvreorganerne er anbragt langs en anden cirkelbueformet bane, som er koncentrisk med den førstnævnte bane, og en til valg af væskekomponent svingbar søger er anbragt i krumningscentrum for de to cirkelbueformede baner og bærer dels doseringspumpedrivsystemet, dels et ventildrivsystem, der kan kobles henholdsvis til en valgt doseringspumpe og den tilhørende ventils manøvreorgan, hvorhos der findes et reguleringssystem, som er indrettet til at oversætte en af flere i forvejen lagrede væskekomponent-blandingsrecepter udvalgt recept til drivsignaler dels til drejning af søgeren til kobling af doseringspumpedrivsystemet og ventildrivsystemet til den ønskede doseringspumpe og den tilhørende ventil, dels til manøvrering af doseringspumpe og ventil.

Ved at beholderne, ventilerne og doseringspumperne i apparatet ifølge opfindelsen er stationære, opnås at der ikke kræves nogen relativ bevægelse mellem doseringspumperne og samlebeholderen, samtidigt med at balanceproblemer på grund af uens fyldte beholdere undgås.

Ved at en til valg af væskekomponent tjenende centralt placeret svingbar søger, der bærer dels et doserings-pumpedrivsystem, dels et ventildrivsystem og styres af et reguleringssystem, der er indrettet til at oversætte en af flere i forvejen lagrede væskekomponentblandings-recepter udvalgt recept til drivsignaler, dels til drej- 3 149273 ning af søgeren til tilkobling af doseringspumpedriv-systemet og ventildrivsystemet til en ønsket doserings-pumpe med tilhørende ventil, dels til manøvrering af doseringspumpe og ventil, opnås yderligere mulighed for, med god præcision at dosere et ønsket antal komponenter. Opfindelsen forklares nærmere nedenfor under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser hele apparatet ifølge opfindelsen set forfra·, i perspektiv, fig. 2 i perspektiv apparatet set bagfra med bagpladen fjernet.

4 149273 fig. 3 et lodret sidebillede af apparatet ifølge opfindelsen set fra højre og delvist i snit, fig. 4 et vandret billede taget langs linien 4-4 i fig. 3, fig. 5A et lodret billede af doserings- og ventilenheden set delvist i snit, fig. 5B et lodret snit taget langs linien 5-5 i fig. 5A, fig. 5C et vandret snit taget langs linien 6-6 i fig. 5A, fig. 6 i perspektiv doseringsenheden, fig. 7 rent skematisk dispenserenheden, fig. 8 et elektrisk diagram over apparatet ifølge opfindelsen, fig. 9 et funktions-blokdiagram af styreenheden, og fig. 10 et rutediagram, son viser de ved opfindelsen involverede operationstrin.

Idet der først henvises til fig. 1,viser dette et perspektivisk totalbillede af apparatet ifølge opfindelsen. Det store kabinet 11 bærer og indeslutter ifølge opfindelsen indgåede elementer i apparatet, medens en digital datamaskine 12 er monteret på oversiden af kabinettet 11. Den digitale datamaskine 12 har en operatØrbetjent inddatastation 10, som består af et tastatur og et lyspanel arrangeret tværs over forsiden. En fluiddispenser 14 er anbragt oven over en beholderhylde 16, der kan forskydes i vertikal retning til korrekt anbringelse af en beholder under dispenseren 14. Hylden 16 forskydes ved, at et låsehåndtag 17 løsnes,og ved at hylden hæves eller sænkes til et af et antal i forvejen fastsatte niveauer. Disse niveauer kan i almindelighed sættes i forbindelse med højden af henholdsvis en 1/4-gallon, en 1-gallon eller en 5-gallon malerbøtte eller lignende størrelser inden for det metriske system. Låg 18 og 19 er hængslet langs deres bagkant, således at disse låg kan løftes op og give adgang til det indre af apparatet. Dette apparat omfatter lagerdunke af blik til opbevaring af en vis mængde af forskellige fluider, såsom farvestofkomponenter til maling, og disse blikdunke kan blive fyldt igennem dækpladerne 18 og 19.

Et andet trask ved fluiddispenseren 14 er en mekanisme til gennemboring af en dåse, hvilken mekanisme omfatter et håndtag 22.

Når håndtaget 22 føres nedad,bevirker det, at en dåsegennembo-ringsmekanisme, scan skal beskrives i det følgende, kommer i berøring med den øverste ende af den beholder, der er anbragt på hylden 16. Denne dåsegennemboringsmekanisme er placeret således, at den placerer den gennemborede dåse rigtigt nedenunder fluiddispenserens 5 149273 udløbsrør.

Fig. 2 viser apparatet ifølge opfindelsen bagfra set i perspektiv og med bagpladen fjernet for at vise de samvirkende komponenter i det indre af kabinettet 11. En skannerenhed 20 er placeret centralt og kan dreje sig omkring en aksel- 24 over en bue på ca. 180°. Drejningen af skannerenheden 20 får en doseringsenhed 30 til at forskyde sig langs med en cirkelbue, der er rettet ind efter et antal fluidkomponent-lagerstationers positioner, for hvilken en cylinder 32 er et typisk eksempel. Disse cylindre er monteret på en plade 26, som har en cirkulær udskæring, der muliggør, at skannerenheden 20 frit kan rotere. Hver af cylindrene har ligeledes en fluidventil, såsom en ventil 34 for cylinderen 32, til regulering og dirigering af en f lu idkomponent str øm. Fra toppen af hver cylinder rager der en stempelarm frem, som er forbundet til et stempel eller et pumpestempel inde i cylinderen, hvilket stempel kan bevæge sig frem og tilbage i vertikal retning. Stempelarmen 37 er et typisk eksempel på alle cylindrenes stempelarme.

Langs med apparatets venstre og højre side findes der et antal fluidkomponentdåser, som er monteret på pladen 26. En dåse 36 er repræsentativ for disse lagerdåser, der er bestemt til at oplagre hver sin fluidkomponent. Dåsen 36 er forbundet til fluid-ventilen 34 via en slange 38, og hver af de andre dåser er på lignende måde forbundet til hver deres styreventil.

Drejningen af skannerenheden 20 omkring akslen 24 bevirker, at doseringsenheden 30 bliver placeret over en af stempelarmene. Fig. 2 viser f.eks. doseringsenheden 30 placeret oven over cylinderen 32 og ventilen 34, og i denne position er den koblet til stempelarmen 37. En drivmekanismen,son vil blive beskrevet i det følgende,får en gevindskåren aksel 40 til at dreje sig og løfter derved doseringsenheden 30 opad. Da stempelarmen 37 er koblet til doseringsenheden 30, hæves denne ligeledes, hvorved pumpestemplet i det indre af cylinderen 32 hæves. Hvis ventilen 34 dernæst aktiveres, vil fluidkomponenten fra dåsen 36 dernæst strømme ind i cylinderen 32 via slangen 38. Den detaljerede virkemåde af ventilen 34 vil blive beskrevet i det følgende.

Fig. 3 viser et lodret billede af apparatet ifølge opfindelsen set fra højre og delvis i snit, og det viser skannerenheden 20 i den samme relative stilling som vist i fig. 2. Skannerenheden 20 er drejet omkring akslen 24 ved hjælp af en drivmotor 50. Drivmotoren 50 er på sin aksel forsynet med et drivtandhjul 52, som 6 149273 er i indgreb med et hovedtandhjul .54. Hoved tandhjulet 54 er stift forbundet med akslen 24, og skannerenheden 20 kan drejes omkring akslen 24, idet den bæres af lejer 56 og 57, således at en aktivering af drivmotoren 50 vil få hele systemet inklusive pladerne 58 og 59 til at dreje sig. Hele skannerenheden bæres af en blok 60, der er monteret på pladen 26.

En doseringsdrivmotor 45 er ligeledes fastgjort til skannerenheden ‘ 20 og drejer sammen med denne. Doseringsdrivmotoren 45 er forbundet til den gevindskårne aksel 40 via en rem 43 og remskiver 46 og 47. En aktivering af doseringsdrivmotoren 45 vil derfor bevirke,at den gevindskårne aksel 40 drejer sig, og da drivblokken 31 er i indgreb med akslen 40, vil denne blive hævet eller sænket i afhængighed af den gældende rotationsretning for den gevindskårne aksel 40.

Til skannerenheden 20 er der ligeledes fastgjort en ventil-drivmotor 65, der roterer sammen med denne. Ventil-drivmotoren 65 er internt i tandhjulsforbindelse med en excentrik. 67, medens excentrikken er mekanisk koblet til en ventilstang 70. Ventilstangen 70 er internt koblet til ventilen 34 til regulering af de interne ventilpassager til dirigering af fluidstrømmen enten imellem cylinderen 32 og fluiddispenseren 14 eller imellem cylinderen 32 og lagerdunken 36. Excentrikken 67 har en hvilestilling, hvori den mekanisk går fri af ventilstangen 70 ,og i denne hvilestilling kan excentrikken 67 af skannerenheden 20 blive flyttet i horisontal retning og derved gå fri af ventilen 34.

Fig. 3 viser tillige den dåsegennemboringsmekanisme, som kan anvendes i dispenseren 14. Håndtaget 22 er ved hjælp af en fjeder forspændt opad omkring en aksel 23. Når håndtaget føres nedad, skubber det et dåsegennemboringsværktøj 27 nedefter til gennemhulning af den øverste ehde eller låget af en beholder, som står på beholderhylden 16. Når håndtaget føres opad, glider dåse-gennemhulningsværktøjet 27 tilbage i en reces i dispenseren 14.

I fig. 3 er konturen af en typisk beholder 76 vist med stiplede linier. Beholderen 76 er anbragt således på hylden 16, at den efter at være blevet stillet på hylden 16 er skubbet i stilling til berøring med to anviserstifter, hvoraf en sådan anviser 77 er vist i fig. 3. Denne manøvre placerer beholderen 76 korrekt i forhold til dåsegennemhulleren 27 og ligeså i forhold til de forskellige dispenserudløb, af hvilke et udløb 80 er vist i fig.

3. Såfremt det ønskes, er det til indikering af beholderens position 7 149273 også muligt at benytte sig af en korrekt placeret elektrisk kobler. Dispenserens udløb er,som det vil blive vist i det følgende, anbragt i dispenseren 14 langs en cirkelbue. Apparatet er indrettet til at dreje beholderen ved drejning af hylden 16 i samspil med skannerenheden 20. Hylden eller bordet 16 bæres af en aksel 78, der er lejret i et trykleje 82. Til akslen 78 er der fastgjort en skive 83, der ved hjælp af en rem 85 er koblet til en anden skive 86 på pladen 58. Drejning af skannerenheden 20 vil bevirke en drejning af skiven 86, hvilket driver skiven 83 og dermed akslen 78. Akslen 78 bevirker, at drejebordet 16 og beholderen 76 drejer sig vinkelmæssigt i overensstemmelse med drejningen af skannerenheden 20. Det betyder, at det gennemstukne hul i beholderen 76's øverste del forskydes langs med en buet bane, hvilket placerer den nedenunder det rigtige dispenserudløb svarende til skannerenheden 20's vinkelmæssige position, når denne er koblet til den pågældende cylinder. Hver gang skannerenheden standser på linie med en bestemt cylinder, står den pågældende beholder således,at dets hul er i flugt med det for den pågældende cylinder gældende dispenserudløb.

Fig. 4 danner et snit taget langs linien 4-4 i fig. 3. Drivblokken 31 drives opad og nedad ved hjælp af den gevindskårne aksel 40 og styres i denne bevægelse af stænger 88 og 89, som udgør en glat bæreflade med hensyn til vertikal bevægelse, men forhindrer enhver rotationsbevægelse af drivblokken 31.

Doseringsdrivmotoren 45 er fastgjort til og bæres af en vertikal sidevæg 90, der er fastgjort til pladerne 58 og 59,

En anden vertikal sidevæg 91 fungerer som en ekstra støtte imellem fladerne 58 og 59.

Fig. 5A viser et lodret billede og delvist i snit strømningsventilen 34, der indgår som et vigtigt element i ventilenheden. Ventilen 34 er fastgjort til pladen 26 og til cylinderens endemuffe 33. Ventilen 34 har en ventilåbning 102, der via slangen 38 kan sættes i forbindelse med lagerdunken 36. En anden ventilåbning 104 kan via slangen 39 sættes i forbindelse med fluiddispenseren 14.

En tredie ventilåbning 106 udgår fra ventilen 34 under en ret vinkel i forhold til ventilåbningerne 102 og 104's strømningsretning er. Ventilåbningen 106 etablerer en forbindelse til cylinderens endemuffe 33 og navnlig til en passage 105 i denne endemuffe. Passagen 105 er åben ind imod cylinderen 32's indre, 8 149273 således at et fluidum kan strømme herind. En pakning 107 tætner fluidtæt imellem ventilen 34 og endemuffen 33.

I ventilen 34 sidder der en ventilkegle 100, der kan dreje sig fluidtæt heri. Indre passager i ventilkeglen 100 giver mulighed for en fluidkobling imellem ventilåbningen 102 og 106, når ventilkeglen 100 befinder sig i en første stilling, og etablerer en fluidkobling dmeLlem ventilåbningen 106 og 104, når ventilkeglen befinder sig i en anden stilling. Det betyder, at ventilkeglen -100 kan drejes til etablering af en fluidpassage imellem lagerdunken 36 og cylinderen 32's indre,eller den kan anbringes til etablering af en fluidkobling imellem cylinderen 32's indre og fluiddispenseren 14. En ventilstempelforlængelse 110 er kilet fast på enden af ventilkeglen 100, således at en drejning af denne forlængelse 110 vil bevirke, at ventilkeglen 100 drejer sig.

Et sikringsorgan 111 kan være skruet fast på ventilhuset 34, således at dette ligger an imod ventilstempelforlængelsen 110's ydre overflade, således at de indre ventilelementer bliver holdt - på plads. Når sikringsorganet 111 strammes imod ventilstempelfor længeisen 110, trykJcer den den indre ventilkegle 100 bagud imod en ventilfjederskive 113 til tilvejebringelse af en tæt,men roterbar forbindelse. Ventilstempelforlængelsen 110 har en ud til siden stikkende arm 114, der er bøjet væk fra ventilkeglen 100*s akse. I denne arm 114 er der indstøbt en ventilstift 70, der ved mekanisk sammenkobling med en ventilaktuator 120 rager ind i en rille 116 i denne aktuator.

Ventilaktuatoren 120 har en excentrik, der kan komme i berøring med og bevirke aktivering af koblere 122 og 124. Disse koblere er i industrien kendt som mikrokoblere, der typisk har et kamhjul fastgjort til den aktiverende koblerarm. Kobleren 122 fungerer som en "ventil i hjemmestilling"-kobler og bliver aktiveret, nar ventilaktuatoren 120 er i den i fig. 5C viste stilling. Kobleren 124 fungerer som en "udlevering"-kobler og bliver aktiveret, når ventilaktuatoren 120 indtager en stilling vinkelret på den i fig. 5A viste. Kobleren 124 afgiver et signal til indikering af, at ventilkeglen 100 er placeret således, at et fluidum kan strømme imellem cylinderen 32 og fluiddispenseren 14. Kobleren 122 bliver aktiveret, når ventilaktuatoren 120 er vendt tilbage til sin "hjemme"-stilling, der er den stilling, der kræves,før skannerenheden 20 kan blive aktiveret. Når ventilaktuatoren 120 U9273 9 er i sin "hjemme"-stilling#indtager rillen 116 en sådan stilling, at ventilaktuatoren 120 frit kan bevæge sig i en sidegående retning forbi ventilstiften 70, hvilket er nødvendigt for at skannerenheden kan blive i stand til at stille ventildrivmotoren 65 på linie med den behørige fluidlagerstation.

Systemet virker på den måde, at skannerenheden først placerer ventilaktuatoren 120 i flugt med ventilen 34. Pumpestemplet 41 trækkes dernæst tilbage et bestemt stykke for at give plads i cylinderen 32 for en fluidstrøm fra den pågældende lagerdunk. Dernæst aktiveres ventildrivmotoren 65 for at tilvejebringe en fluidforbindelse imellem cylinderen 32 og fluiddispenseren 14, hvorefter pumpestemplet 41 føres et bestemt stykke nedad til dosering af den behørige mængde fluidmængde til dispenseren 14. Når den ønskede mængde er blevet udmålt, aktiveres ventildrivmotoren 65 igen, således at ventilkeglen 100 vender tilbage til sin oprindelige stilling. Koblerne 122 og 124 tilvejebringer et elektrisk signal til styring af ventildrivmotoren 65 og til indikering af, når ventilen er blevet placeret i enten sin "hjemme"- eller sin "udleverings"-stilling.

Denne sekvens, der er beskrevet foroven, sikrer perfekt nøjagtighed i doseringen og eliminerer alle fejl, der normalt forekommer i forbindelse med ventilunøjagtigheder i doseringsmekanismer. Ventilen 34 aktiveres aldrig under den øjeblikkelige doserings-cyklus, hvilket vil sige^i den tid det pågældende fluidum udleveres fra cylinderen 32 til fluiddispenseren. Det betyder, at forsinkelser ^under ventilen 34's åbning og lukning ikke har nogen indvirkning på det fluidrumfang, der bliver udleveret, fordi ventilen 34 indstilles, før det pågældende fluidum udleveres fra cylinderen 32, og denne udlevering af fluidum standses, ved standsning af pumpestemplet 41's nedadgående bevægelse, før ventilen 34 aktiveres til at indtage den oprindelige stilling.

Hver af ventilerne fungerer som just beskrevet i det foregående. Ved at følge en forudbestemt følge af trin er det derfor muligt til fluiddispenseren at afgive en ubegrænset mængde af forskellige fluidkomponentblandinger.

Fig. 6 viser i perspektiv doseringsenheden 30. Den er vist fastgjort til skannerenheden 20, der via skannerdrivmotoren 50 og drivtandhjulet 52 virker til at dreje sig omkring hovedtandhjulet 54. Hovedtandhjulet 54 er fastgjort på en aksel 34, således som beskrevet i det foregående, således at hele skanner- ίο 149273 enheden 20 kan dreje sig. Da doseringsenheden er fastgjort til skannerenheden,drejer den sig også omkring akslen 24 med det formål at blive placeret op til en forudvalgt cylinder. Når denne positionering har fundet sted,aktiveres doseringsenheden, således at en bestemt mængde fluidum kan blive udmålt til dispenser enheden.

Doseringsenheden aktiveres ved hjælp af doseringsdrivmotoren 45, der via en tandrem 43 virker til at dreje en gevindskåren aksel 40. Den gevindskårne aksel 40 er skruet igennem en driv-blok 31, der udgør et element i doseringsenheden 30. Drejning af den gevindskårne aksel 40 bevirker, at drivblokken 31 bevæger sig opad eller nedad, idet den styres og hindres i at dreje af glidestænger 88 og 89, Disse stænger udgør en glat bæreflade til en opadgående føring af drivblokken 31 uden rotation.

Hver gang den gevindskårne aksel 40 får drivblokken 31 til at bevæge sig opad eller nedad, får et par gribere 62 og 63, son hviler i den med riller forsynede stempelarm 37, sterapelarmen til at bevæge sig opad eller nedad på tilsvarende måde. Dette forskyder naturligvis cylinderens pumpestempel 41 opad og nedad til dosering af det pågældende fluidum.

I den øverste ende af den gevindskårne aksel 40 er der monteret en tandskive 72. Tandskiven roterer med akslen 40, og dens fortandede ydre periferi passerer igennem et elektrooptisk læsehoved 75. Læsehovedet 75 har en lyskilde og en lysfølsom celle til frembringelse af et lyssignal, som passerer igennem udsparingerne på kanten af skiven 72. Fotocellen i læsehovedet 75 føler tilstedeværelsen og ikke-tilstedeværelsen af lys fra den interne lyskilde og frembringer elektriske signaler svarende hertil. Disse elektriske signaler transmitteres over passende ikke viste ledninger til et tællekredsløb, der tæller antallet af modtagne impulser og akkumulerer herved et tal, som repræsenterer antallet af rotationer og delrotationer af akslen 40. På denne måde overvåger det elektriske kredsløb drivblokken 31 og dermed doseringsstemplet 41's vertikale stilling. Da pumpestemplet 41's ydre dimensioner er kendt og forudbestemt, giver en måling af pumpestemplet 41's vertikale position mulighed for at bestemme rumfanget af det fluidum, der doseres.

I den foretrukne udførelsesform er den gevindskårne aksel 40 lidt over 40 cm lang og har 86 gevindtoppe, hvilket for hver omdrejning af akslen 40 giver drivblokken 31 en lineær forskydning på 4,8 nm. Kodeskiven 72 har 157 udsparinger jævnt fordelt langs periferien 11 149273 til afgivelse af 157 elektriske signaler for hver omdrejning af drivakslen 40, og dette svarer til en opløsning af drivblokken 31's lineære forskydning på ca. 0,025 mm. Cylinderstørrelserne vælges på en sådan måde, at der ved en lineær bevægelse af pumpestemp-let på 0,025 mm fortrænges 0,31 ml fluidum, således at apparatet har en total opløsning af fluiddoseringen på 0,31 ml. Et helt slag af pumpestemplet i en cylinder vil fortrænge ca. 4150 ml af det pågældende fluidum, hvilket betyder, at doseringsnøjagtighe-den i det pågældende apparat er større end 1 del pr. 10.000.

Doseringsdrivmotoren 45 er 1/4 hk jævnstrømsmotor, model NSH55, fremstillet af Bodine Manufacturing Company. Motoren 45 er en med variabel omløbshastighed, der i det foreliggende tilfælde er blevet udformet således, at den drives ved to hastighedsindstillinger, der styres af en hastighedsregulatorkreds fremstillet af Minarik Company, Los Angeles, California, model W63. I højhastighedsindstillingen driver motoren 45 den gevindskårne aksel 40 med ca. 160 omdr/mih. og i lavhastighedsindstillingen ved ca. 1/10 af dette. Hvert af motoren 45's hastighedsindstillinger kan vælges styret af styreenheden. Under typiske omstændigheder vil styreenheden vælge den høje hastighedsindstilling til dosering af fluidrumfang over 0,5 ounces og vil vælge den lave hastighedsindstilling til dosering af fluidrumfang på under 0,5 ounce. Såfremt der skal udleveres et stort rumfang fluidum, vil styreenheden til at begynde med vælge den høje hastighedsindstilling til hurtig udmåling af den store mængde, hvorefter den vil koble cm til den lave hastighedsindstilling til meget langsom dosering af de sidste små portioner. Denne funktionsmåde sikrer både en effektiv udlevering af store kvanta og stor nøjagtighed med hensyn til det leverede totalrumfang.

Doseringsenheden virker på den måde, at den først flytter sig hen til berøring med den forudvalgte fluidlagerstation, således at griberne 62 og 63 kommer til hvile i den med riller forsynede stempelarm. Dernæst aktiverer styreenheden doseringsdrivmotoren 45 for at afstedkomme en rotation af akselen 40 og skiven 72. Akslen 40 får drivblokken 31 til at hæve sig, og læsehovedet 75 frembringer elektriske signaier, der repræsenterer det lodrette stykke, drivblokken 31 er hævet. Styreenheden standser drivblokken 31's vertikale bevægelse, når den er blevet hævet et stykke, der er lidt større,end hvad der svarer til det fluidrumfang, der skal udleveres, og fører så drivblokken 31 et lille stykke tilbage for at eliminere eventuelle doseringsunøjagtigheder 12 149273 fremkaldt af variationer i de mekaniske spillerum i drivsystemet. Dernæst drejes ventilen 34, således at en fluid strømbane imellem cylinderen og dispenseren 14 åbnes, hvorefter den gevindskårne aksel 40 aktiveres, således at drivblokken 31 forskydes nedad et nøjagtigt stykke, der måles ved hjælp af de elektriske signaler fra læsehovedet 75. Når det forudbestemte fluidrumfang på denne måde er blevet udleveret, standses den gevindskårne aksel 40 igen, hvorefter ventildrivmotoren 65 aktiveres til at dreje ventilen 34, som åbner en fluidstrømbane imellem cylinderen og lagerdunken for det pågældende fluidum, idet strømningsbanen til dispenseren 14 lukkes. Den gevindskårne aksel 40 startes igen for at føre drivblokken 31 tilbage til sin nederste stilling eller hvilestillingen. Herved er doseringscyklen tilendebragt.

Fig. 2, 3 og 6 illustrerer elementerne i skannerenheden 20. Skannerenheden 20 er roterbart monteret på akslen 24 ved hjælp af lejer 56 og 57 og understøttes på en bæreblok 60 ved et trykleje. Bæreblokken 60 er stift fastgjort til pladen 26, og akslen 24 stikker frem fra bæreblokken 60 i stiv forbindelse hermed. Skannerenheden 20 er bygget op i et stift hus bestående af en bundplade 58 og en topplade 59, og hertil stift fastgjorte sideflader 90 og 91. Skannerdrivmotoren 50 er stift fastgjort til dette hus. Hovedtandhjulet 54 er stift fastgjort på akslen 24, og drivmotoren 50 kan bringes i indgreb med hovedtandhjulet 54 via et drivtandhjul 52. På denne måde vil en aktivering af skannerdrivmotoren 50 bevirke, at hele skannerenheden drejer sig om akslen 24, idet den af drivtandhjulet 52 drives rundt omkring periferien af hovedtandhjulet 54.

På motorens 50's aksel er der monteret en kamskive, der roterer med denne aksel. Kamskiven 53 har en udsparet kant på samme måde som den foroven beskrevne kodeskive 72, og omkring kanten af denne skive 53 · er der monteret et optisk læsehoved 55, således at der kan frembringes elektriske signaler, son repræsenterer skiven 53's relative vinkeldrejning. Skiven 53's og læsehovedet 55's principielle virkemåde er den samme som forklaret i forbindelse med skiven 72 og læsehovedet 75. I begge tilfælde ledes de elektriske signaler til styreenheden, hvor en passende programmeret digital datamaskine kan overvåge de respektive driv-motores relative akselstilling.

Fig. 7.viser skematisk dispenserenheden som består af et antal fluidlagerdunke og disses respektive strømningsbaner til dis- 13 149273 penseren 14. Fig. 7 viser en enkelt repræsentativ strømningsbane, idet det skal underforstås, at der i· den foretrukne udførelsesform findes 16 forskellige strømningsbaner, der hver ender i dispenseren 14. Udløbsåbningerne i dispenseren 14 er arrangeret langs en cirkulær bue svarende til de vinkelmæssige afstande imellem de enkelte positioner af lagerstationerne i skanneren. Det cirkulære arrangement af udløbsåbninger er placeret således, at de kommer til at flugte med det gennemstukne hul i beholderen 76, jfr. fig. 3, efterhånden som denne beholder 76 drejes på drejebordet 16 synkront med skannerenheden 20. Remskiven 86 er fast monteret på pladen 58 og drejer sammen med denne. Remskiven 86 er ved hjælp af en drivrem 85 koblet til en anden remskive 83, scan er kilet fast på akslen 78, således at drejeudvekslingen imellem akslen 78 og drejebordet 16 har forholdet 1:1. Det betyder, at beholderen 76 drejes med udvekslingsforholdet 1:1 i forhold til skannerenheden 20. Dåsegennemhulningsmekanismen aktiveres, når skannerenheden 20 er i sin "hjemme"-position vist som position 126 i fig. 7 og hver af de efterfølgende positioner af skanneren 20 svarer til en bestemt udløbsåbning i dispenseren 14.

I fig. 7 er skannerenheden 20 vist i den position, der svarer til lagerdunken 36 og fluidventilen 34. I denne position strømmer en fluidkomponent i lagerdunken 36 ind i cylinderen 32, hver gang ventilen 34 er i sin første stilling og strømmer fra cylinderen 32 til dispenseren 14, hver gang ventilen 34 indtager sin anden stilling. Som forklaret i det foregående styres ventilen 34 af ventildrivmotoren 65.

Dispenserenheden indeholder tillige midler til at detektere størrelsen af den beholder, som anbringes på drejebordet 16.

Dette sker ved hjælp af et antal koblerefsom afføler drejebordet 16's relative højde, hvilken højde kan vælges i forvejen af operatøren, der ved at betjene håndtaget 17 løsner en låsepal imod. akslen 78, således at bordet 16 kan hæves eller sænkes og derved indstille sig efter den beholder, der i det pågældende øjeblik anvendes til en bestemt udleveringsoperation. Der findes et antal forudbestemte låseorganer for akslen 78, således at bordet 16 skal indrettes til at bære et antal standardstørrelser for beholdere. En forlængelse 79 af akslen 78 rager nedad i rummet under fladen 26. En kam 86 er fast anbragt på denne forlængelse 79, medens der er placeret et antal følekontakter 94, 95, 96 i forskellige højder, således at disse bliver aktiverede ved de højder for dreje- i 14 149273 bordet 16, der svarer til hermed korresponderende valgte højder for standardbeholdere. Hvis der således skal fyldes en 5-liters beholder med en forudbestemt fluidblanding,indstilles drejebordet 16, således at den pågældende beholder befinder sig umiddelbart nedenunder dispenseren 14. Herved aktiverer kammen 81 en af koblerne 94, 95 og 96. Koblerens aktiveringssignal kan kobles elektrisk til styreenheden til tilvejebringelse af et signal, som angiver størrelsen af det kvantum, som skal udleveres, og styreenheden kan da beregnes de kvanta, der gælder for de enkelte fluidkomponenter, som skal til for at fylde 5-liters beholderen med et korrekt blandingsforhold imellem fluidkomponenterne. Rumfanget af de fluidkomponenter, der bestemmes ud fra denne beregning,danner da basis for udvælgelsen og styringen af doseringsenheden, der afgiver det pågældende fluidum igennem dispenserenheden.

Et andet træk ved dispenserenheden er,at der sker en betjening af fluiduromet i lagerdunkene. Til hver lagerdunk er der knyttet et motordrevet omrørersystem, som enten kan aktiveres manuelt eller under styring af styreenheden. Lagerdunken 36 er f.eks. forsynet med en omrørermotor 130, som er mekanisk koblet til en omrører 31, der er neddykket i det fluidum, der oplagres i lagerdunken 36. Hver gang motoren 130 aktiveres elektrisk, bevæges omrøreren 131 til opblanding af den pågældende fluidkomponent.

Et andet træk ved udleveringsenheden består i en overvågning af de fluidkomponenter, der til ethvert givet tidspunkt er oplagret i de forskellige lagerdunke. Hver af lagerdunkene bæres på pladen 36 ved hjælp af en fjerderbelastet mekanisme. Denne fjederbelastede mekanisme bærer den enkelte lagerdunk ved en højde, som er en funktion af det rumfang fluidum, der findes i den pågældende lagerdunk. Efterhånden som fluidummet ledes bort fra lagerdunken, fører fjederen gradvis dunken i vejret, og denne opadgående bevægelse får til sidst en grænsekobler til at reagere, hvilket frembringer et elektrisk signal til styreenheden, som indikerer, at fluidindholdet i den pågældende lagerdunk er ringe og bør suppleres. I fig. 7 er f.eks. lagerdunken 36 symbolsk båret af en fjeder 134, der er forbundet til lagerdunken 36 ved hjælp af en bærearm 135. En ophøjet kam 136 udgør en del af bærearmen 135, og en grænsekobler 137 er anbragt således, at den kommer i berøring med kammen 136, hver gang bærearmen 135 bevæger sig opad til en bestemt position. Denne position svarer til en vægt af lagerdunken 36, når mængden af fluidum heri næsten er udtømt. Det af kobleren 137 frem- 15 149273 bragte elektriske signal styrer en indikator alarm, som krasver genopfyldning af lagerdunken og får styreenheden til at forhindre yderligere udlevering,indtil genopfyldningen er foretaget.

Styreenheden omfatter de elektriske kredsløb, som styrer aktiveringen af de forskellige motorer i apparatet og en passende programmeret digital datamaskine, som modtager indgangssignaler fra apparatet, og systemoperatoren foretager interne beregninger med hensyn til de mængder af de enkelte fluida, der skal udleveres, og frembringer udgangssignaler til aktivering af apparatelementerne i den rigtige rækkefølge. Fig. 8 og 9 viser de forskellige træk og elementer,som indgår i styreenheden. Fig. 8 visér et forbindelsesdiagram over de forskellige motérkontrolkredsløb. Disse kredsløb aktiveres enten ved manuel betjente koblere eller følerkontakter eller ved hjælp af elektriske signaler fra den digitale datamaskine. Aktiveringssignalerne er vist langs fig. 8's venstre side i form af computer-genererede binærsignaler. Disse signaler hidrører fra et computer-udgangsregister, hvor hver bitposition i et register styrer hver sin indgangslinie. Hvert af de signallinier, der overfører information af den digitale datamaskine til det i fig. 8 viste kredsløb er kun med det formål at lette forklaringen nummererede fra 1 til 11. På lignende måde er af bekvemmelighedsgrunde de signallinier, der overfører information fra det i fig. 8 viste kredsløb til den digitale datamaskine, nummereret alfabetisk med bogstaverne A til F. Den højre side af fig. 8 viser et antal signaler frembragt af følerkontakter, der er forbundet således, at de mekanisk afføler positioner af forskellige vigtige elementer; hver af lagerdunkene har f.eks. en hertil knyttet lagerdunk-følerkontakt, såsom kobleren 137 (fig. 7) til detektering af, hvornår fluidrumfanget når et bestemt minimumsniveau. Endvidere kan der forefindes et antal følerkontakter såsom koblerne 94, 95 og 96 til detek tering af drejebordet 16's position til bestemmelse af den størrelse beholder, der benyttes i det enkelte øjeblik. Drejebordet 16 kan også være forsynet med en beholder-følekontakt, som er forbundet til at aftaste tilstedeværelsen af en eventuelt på bordet placeret beholder. I den foretrukne udførelsesform skal denne beholder-føle-kontakt være berørt, før styreenheden vil muliggøre nogen form for fluidudlevering.

Signallinien 1 transmitterer et signal fra den digitale datamaskine til aktivering af skannerdrivmotoren 50 i enten den ene eller den anden omløbsretning, hvilket sker ved hjælp af det i 16 149273 fig. 8 viste relækredsløb. På lignende måde transmitterer signallinien 4 et signal fra den digitale datamaskine til muliggørelse af skannerdrivmotoren 50's til- eller frakobling,og dette signal skal være til stede,før signalet på linien 1 kan blive anerkendt. Skannerbevægelsen kan standses øjeblikkeligt ved hjælp af et signal på linien 5, som aktiverer en skannerbremse 166 til mekanisk standsning af motoren 50's aksel.

Signallinien 2 transmitterer et signal fra den digitale datamaskine til indrykning af en kobling 168 i doseringsenheden, og signallinien 3 transmitterer et signal til inddragelse af en bremse 170 i doseringsenheden. Disse elementer udgør en del af doseringsdrivmotorens hus 45 og består af elektrisk drevne bremser og koblinger til ind- og udkobling af motorens drivaksel. Udover disse signaler kan doseringsdrivmotoren sluttes til eller kobles fra ved hjælp af et signal på linien 7 og kan gives den ene eller den anden omløbsretning ved hjælp af et signal på linien 8.

Signallinien 6 transmitterer et signal fra den digitale datamaskine til aktivering af relækredsløb til inddragelse af om-røre-drivmotorerne. Kun for at give et eksempel repræsenterer cirklen 17 2 skematisk de otte drivmotorer til lagerdunkene,som findes på den ene side i apparatkabinettet, medens cirklen 174 repræsenterer drivmotorerne for de otte lagerdunke, der befinder sig i apparatkabinettets anden side. Der kan naturligvis være tilvejebragt et større eller mindre antal omrørere og lagerdunke, og disse kan aktiveres i et hvilket som helst antal forudgivne kombinationer.

Signallinien 9 transmitterer et signal fra den digitale datamaskine til aktivering af relækredsløb, der på sin side styrer et hastighedsreguleringskredsløb 175. Kredsløbet 175 er et i handelen værende hastighedsreguleringskredsløb som nævnt i det foregående og opfylder den funktion at drive doseringsdrivmotoren 45 ved to hastigheder.

Signallinien 10 transmitterer et signal fra den digitale datamaskine til til- og frakobling af ventilmotoren 65. Dette signal benyttes sammen med signalet på signallinien 11 til styring af ventilmotoren 65's omløbsretning.

En skanner "hjemme"-kobler og en "skannergrænse"-kobler er placeret fysisk til afpasning af yderpunkterne af skannermekanismens bevægelse, og disse signaler transmitteres til den digitale datamaskine via signallinierne A og B. Doseringsdrivmotorens om- t4$m 17 løbsretning transmitteres over signallinierne og c2 til den digitale datamaskine. På lignende måde transmitteres de elektriske signaler, der frembringes ved hjælp af læsehovederne 55 og 75 kombineret med disses respektive skivekodere, til den digitale datamaskine til præcis udregning af rotationsakselens position.

Over signallinien D transmitteres der et signal til den digitale datamaskine til aftastning af, hvornår doseringsenheden er vendt tilbage til sin nederste position eller "hjemme"-positionen.

Signallinierne E og F sender henholdsvis indikationssignaler til den digitale datamaskine til indikering af,om reguleringsventilen er i "reservoir"-positionen eller i "udleverings"-positio-' nen. Disse signaler fremkaldes af koblerne 122 og 124, som er fastgjort til huset i nærheden af ventildrivmotoren 65.

Fig. 9 illustrerer styreenheden i form af et blokdiagram.

En central behandlingsenhed 150 som typisk er en generel digital datamaskine med grundlæggende aritmetiske og programmerende egenskaber, som benyttes til styring af hele anlæggets automatiske funktion. Den centrale behandlingsenhed 150 er fortrinsvis en 8-bit computer af almindelig tilgængelig art, f.eks. en generel datamaskine af fabrikatet Intel model 8080. Behandlingsenheden 150 er forbundet til et RAM-lager 151 med en lagerkapacitet på ca.

256 8-bit ord. Det computerprogram, der styrer behandlingsenheden 150 er fortrinsvis lagret i et ROM-lager 152 med en lagerkapacitet på ca. 6000 instruktioner. Et bredt spektrum af markedsførte mikroprocessorer kan tilpasses til at opfylde kravene til styreenheden, idet de foroven nævnte specifikke parametre kun er anført som repræsentative værdier, som er velkendte inden for computerområ det.

Behandlingsenheden 150 har en ind/ud-datakanal 154, hvorigennem processoren kommunikerer med elektriske enheder, som er placeret uden for computeren. Disse ydre enheder omfatter en lyspen 156, et display 158, et tastatur 160 og et antal relæaktiverede koblere vist i fig. 8. Datakanalen 154 modtager også indgangssignaler fra grænsekoblere og andre heri beskrevne koblere.

Lyspennen 156 kan være en almindelig i handelen værende type, som de modeller, der fabrikeres af Scanomatic Company, Inter-mec Corporation samt andre firmaer. Lyspennen benyttes typisk i forbindelse med en trykt stregkode, som består af skiftende sorte og hvide striber trykt på et kort. Lyspennen omsætter de lyssignaler, der modtages fra de sorte og hvide striber til en varierende spæn- 18 149273 ding, der ved hjælp af en grænseflade-enhed 157 omsættes til en følge af firkantimpulser, der transmitteres til behandlingsenheden 150. Den trykte stregkode kan naturligvis repræsentere ønskede fluidkomponentforhold, og i det tilfælde det drejer sig om en malingdispenser, kan stregkoden repræsentere mængden og arten af hvert pigment, som skal tilsættes og blandes til dannelse af den ønskede malefarve. Idéen med optiske stregkoder er kendt inden for teknikken og kan navnlig indrettes til at repræsentere recepter for forskellige fluida, fordi stregkodeformlen kan bringes til at gælde for et standardrumfang, hvorefter de forskellige proportioner kan forøges eller formindskes, når beholderstørrelsen ændres. I den foretrukne udførelsesform benyttes der en stregkode, hvor sorte streger af varierende bredde adskilles af mellemliggende hvide mellemrum. De sorte streger af varierende bredde repræsenterer binærkoder, der igen kan omsættes til decimale talrepræsentationer. Der benyttes en 2-ud-af-5-kode, hvor der for hvert decimaltegn benyttes fem binærcifre, og hvor positionen af to betydende cifre af de fem binærcifre repræsenterer det aktuelle decimaltal.

Denne kodningsforskrift er kendt og er i forbindelse med den foreliggende opfindelse brugbar til overføring af den nødvendige decimalinformation og til selvkontrol for læsemekanismen.

I det for den foretrukne udførelsesform valgte stregkode-format er stregkodemønsteret i hver ende kodet ind til repræsentation af et "start"-og "stop"-tegn. Når lyspennen føres henover stregkodemønsteret, indsamler og oplagrer den digitale datamaskine hele den relevante binærinformation og opsøger den rigtige "start"-kode.

Såfremt der ikke detekteres nogen "start"-kode,frembringer den digitale datamaskine en fejlindikering. De to decimaltegn, der befinder sig umiddelbart ved siden af "start"-koden,benyttes til talmæssig angivelse af den første fluidkomponent-lagerdunk eller lagerstation, som kan udvælges. De tre efterfølgende decimaltegn repræsenterer den forholdsmæssige andel af den pågældende fluidkomponent, som benyttes til denne bestemte recept. Denne 5-tegns fluididentifikation og rumfangsangivelse kan i den foretrukne udførelsesform gentages op til fem gange, da det forudsættes, at der i en hvilken som helst given fluidblanding ikke vil indgå mere end fem fluidkomponenter. Opfindelsen kan imidlertid nemt tilpasses til at acceptere et større eller mindre antal fluidkomponenter. Efter fremkomsten af den sidste fluidkomponent- og rumfangsdesignator frembringes en 3-tegns kontrol-siinu Denne kontrolsum er et decimaltal, der repræsenterer summen 149273 19 af alle de tal, der er indeholdt i stregkodemønsteret, og det giver en yderligere bekræftelse til brug for den digitale datamaskine af,at signaltransmissionen har været korrekt. Såfremt den digitale datamaskine udregner en anden kontrolsum end det tal den læser, frembringer den en fejlindikation og ignorerer de fluidreceptdata, som er blevet læst.

Udlæseenheden eller display'et 158 er typisk opbygget af ' lysemitterende dioder (LED), der kan aktiveres i bestemte kombinationer til dannelse af numeriske eller alfanumeriske cifre.

I den foretrukne udførelsesform omfatter display'et seks cifre, der styret af behandlingsenheden 150 tændes til angivelse af det procestrin, hvori apparatet i det pågældende Øjeblik arbejder samt mængden af den fluidkomponent, der under dette procestrin udleveres.

Tastaturet 160 omfatter et antal tryktaster, der er arrangeret i et alfanumerisk tastmønster til frembringelse af kodede indgangssignaler til behandlingsenheden 150. Tastaturgrænsefladen 161 indeholder en elektrisk skanner, som overvåger alle tastaturkoblernes status og frembringer et binærkodesignal til behandlingsenheden 150, hver gang en tast i tastaturet nedtrykkes. Det interne program i behandlingsenheden 150 afkoder dernæst det modtagne binærsignal og udfører den nødvendige maskinoperation, der er beordret af et sådant signal. Tastaturet 160 kan anvendes til frembringelse af bestilte fluidkomponentrecepter til behandlingsenheden eller til frembringelse af anden variabel information, der kan benyttes i styreprocessen.

Udgangsgrænsefladen 162 frembringer et antal elektriske signaler til styring af de forskellige enheder. Hver linie fra ud-, gangsgrænsefladen ender typisk i en relækontakt, som aktiverer et andet elektrisk kredsløb til aktivering af det styrede element. Udgangssignalerne skabes under styring af behandlingsenheden 150 og omfatter følgende signaler: A. Doseringsenhed- og skannerenhedsbremse.

B. Doseringsdrivmotor til/fra.

C. Doseringsdrivmotor forlæns/baglæns.

D. Valg af hastighed for doseringsdrivmotor.

E. Skannerdrivmotor til/fra.

F. Skannerdrivmotor forlæns/baglæns.

G. Ventildrivmotor til/fra.

H. Ventildrivmotor forlæns/baglæns.

20 149273 I. Qmr ør erm o tor er til/fra.

Grænsefladen 164 indeholder de elektriske grænsefladekredsløb, der fra enhedselementerne modtager koblesignaler og omsætter disse til spændingssignaler, der kan accepteres af behandlingsenheden 150. Disse indgangssignaler omfatter følgende: A. Beholderstørrelse-indgangssignaler: Signaler modtages fra koblere placeret på drejebordet til afføling af den benyttede beholders størrelse.

B. Pliaidniveauaftastning: Signaler modtaget fra koblere på hver af fluidlagerdunkene til indikering af et lavt fluidrumfang i de respektive lagerdunke.

C. Doseringsenhed-"hjemme"-kobler: Et signal modtaget fra en kobler, der er anbragt til afføling af,når drivblokken 31 er vendt tilbage til sin laveste position, der defineres som "hjemme"-positionen.

D. Skanner "hjemme"-kobler: Signal modtaget fra en kobler, der er placeret til afføling af, hvornår skannerenheden befinder sig i sin "hjemme"-position, der er den position, hvor beholderen kan anbringes på drejebordet, og hvor beholdergennemboringsmekanismen kan blive aktiveret.

E. Skanner-grænsekobler: Et signal modtaget fra en kobler, der er placeret til afføling af yderpunkterne af skannerens virikeldrejning til indikering af, at skanneren er nået ud til den modsatte ende af dens bevægelsesbane.

F. Ventilposition: To koblere, der er beskrevet foroven til overvågning af strømningsventilen med henblik på at bestemme, om ventilen er indstillet til kommunikation imellem en cylinder og en lagerdunk eller imellem en cylinder og udleveringsenheden.

G. Kodere: Signaler modtaget fra hver af kodeskiverne til detektering af den relative vinkelbevægelse af den gevind-skårne aksel 40 og skannerdrivmotoren; dvs. at doseringsenhedskoderen frembringer 20 impulser for hver 0,31 ml af en fluidkomponent, og at skannerenhedskoderen frembringer 20 impulser for hver fluidlagerstation-inkre-ment.

Programmellet til styring af styreenhedens operation er på forhånd lagret i ROM-enheden. Det består af et sekventielt sæt af maskininstruktioner, som regulerer anlæggets virkemåde i en af tre 21 149273 funktionsmåder. I den funktionsmåde, der kan betegnes med "kundebestilte recepter" kan operatøren på tastaturet fofindstille de respektive fluidkomponentforhold, således at operatøren kan opsamle en hvilken som helst ønsket blanding i beholderen på drejebordet 16.

Ved "halvautomatisk" drift kan operatøren på tastaturet forindstille et receptidentifikationsnummer, der dernæst tolkes i behandlingsenheden, der så styrer apparatet til at blande de komponenter, der indgår i recepten. Receptidentifikationsnummeret skal være et, der er blevet lagret i forvejen i behandlingsenheden, og som genkendes af denne behandlingsenhed. Endvidere skal alle de komponenter, der ved den valgte recept kræves blandet, være til stede i deres respektive lagerdunke,for hvis nogen af de komponenter, der behøves»forefindes i en mængde, der er mindre end det,der svarer til det nederste grænseniveau i lagerdunken, vil apparatet standse og frembringe en alarmindikering.

En tredie funktionsmåde er den automatiske, ved hvilken lyspennen benyttes til aflæsning af et stregkodemønster på fortrykte kort og til automatisk frembringelse af den ønskede recept. Fig. 10 viser et simplificeret rutediagram af den automatiske funktionsmåde, i hvilken apparatet automatisk kontrollerer tilstedeværelse af en beholder på drejebordet 16, kontrollerer fluidniveauet i alle lagerdunkene, kontrollerer den ved hjælp af lyspennen indlæste recept, og ved hjælp af en lysindikation tilkendegiver over for operatøren, at det er parat til udlevering af den pågældende blanding.

Når operatøren nedtrykker "udleverer"-tasten føres skanneren automatisk til den første af de valgte fluidkomponenter, doserer og udleverer det ønskede rumfang af den pågældende fluidkomponent og returnerer doseringsenheden til "hjemme"-stillingen. Apparatet fortsætter dernæst automatisk igennem hver af de andre fluidkomponenter, som kræves til den ønskede blanding, og når det er slut, returneres skanneren til sin "hjemme"-stilling. Apparatet tilkendegiver dernæst over for operatøren ved hjælp af en lysindikation, at udleveringsoperationen er tilendebragt.

En yderligere funktion af styreenheden er at aktivere omrører-motorerne i hver af fluid-lagerdunkene. Disse motorer kobles automatisk ind i 30 minutter efter den første opstart af apparatet. De kan aktiveres manuelt i perioder på 10 minutter ved nedtrykning af en " omr ører"-1as t.

Claims (3)

149273

1. Apparat til at afmåle og udlevere mindst en væskekomponent fra et antal beholdere (36) med forskellige væskekomponenter/ idet der til hver beholder (36) hører en ventil (34) og en med stempel forsynet doseringspumpe (32) , hvilke doseringspumper er anbragt langs en cirkelbueformet første bane og er indrettet til én ad gangen at bringes i indgreb med og drives af et for alle doseringspumperne fælles pumpedrivsystem (30), kendetegnet ved, at beholderne (36), ventilerne (34) og doseringspumperne (32) er stationære, at hver af ventilerne (34) er omstillelig ved hjælp af et manøvreorgan (70) og er indskudt imellem en beholder (36) og en doseringspumpe (32) og sluttet til et udleveringsorgan (14), idet manøvreorganerne (70) er anbragt langs en anden cirkelbueformet bane, som er koncentrisk med den førstnævnte bane, og en til valg af væskekomponent svingbar søger (20) er anbragt i krumningscentrum for de to cirkelbueformede baner og bærer dels doseringspumpedrivsystemet (30), dels et ventil-drivsystem (65), der kan kobles henholdsvis til en valgt doseringspumpe og den tilhørende ventils manøvreorgan, hvorhos der findes et reguleringssystem (150-164), som er indrettet til at oversætte en af flere i forvejen lagrede væskekomponentblandingsrecepter udvalgt recept til drivsignaler dels til drejning af søgeren (20) til kobling af doseringspumpedrivsystemet og ventildriv-systemet til den ønskede doseringspumpe og den tilhørende ventil, dels til manøvrering af doseringspumpe og ventil.

2. Apparat ifølge krav 1,kendetegnet ved en i doseringspumpedrivsystemet (30) indgående motordrevet skrue (40) og en på denne skruet drivklods (31) samt organer (62, 63) til kobling af drivklodsen til en doseringspumpe ved svingning af søgeren.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i søgeren indgår et bord (58, 59), der er