DK143719B - Fremgangsmaade til udluftning af en vaeskedoserende stempelpumpe og stempelpumpe med et arrangement til brug ved udoevelse affremgangsmaaden - Google Patents

Description

143719

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til udluftning af en stempelburette eller en anden væskedoserende stempelpumpe.

De fleste væsker indeholder mindre mængder af luft eller gas 5 i opløst tilstand eller i form af små bobler. Efter en vis driftsperiode vil der derfor i buretter og andre væskedoserende pumper kunne dannes større eller mindre luftbobler.

Sådanne luftbobler er særdeles uheldige i væskedoserende stempelpumper, hvor den doserede væske normalt bestemmes på 10 grundlag af stemplets forskydningsbevægelse. En luftboble, der befinder sig i pumpens cylinderrum, vil i nogen grad ekspandere under pumpens sugeslag på grund af det reducerede cylindertryk, medens luftboblen under pumpeslaget vil blive noget komprimeret. Hvis en del af den i cylinderen værende 15 luft under pumpeslaget strømmer ud sammen med væsken, vil doseringens nøjagtighed blive påvirket i uheldig retning, idet den væskemængde, der rent faktisk pumpes, kan blive noget mindre end den, der svarer til stempelbevægelsen. Endvidere vil luftboblernes elasticitet bevirke, at væsken bli-20 ver ved med at strømme ud af cylinderen et lille stykke tid efter afslutningen af pumpeslaget, hvilket er mindre hensigtsmæssigt.

Det er af de ovennævnte grunde vigtigt, at der med visse pas-25 sende tidsmellemrum foretages en udluftning af doseringspumpen. Når doseringspumpens cylinder er anbragt med akslen i hovedsagen lodret, kan udluftningen simpelt ske gennem en udluftningsåbning, der er anbragt ved det øverste punkt af cylinderens endevæg og fortrinsvis oven over de steder, hvor 30 til pumpen hørende til- og afgangsledninger indmunder i cylinderrummet. Når cylinderen skal udluftes, åbnes den normalt lukkede udluftningsåbning samtidig med, at stemplet bevæges opefter, hvorved eventuelle luftbobler vil blive fjernet fra cylinderrummet sammen med noget af væsken. Det 35 kan af forskellige grunde være ønskeligt at anbringe doseringspumpen med cylinderaksen beliggende i hovedsagen vandret. Pumpen kan da indbygges i eksisterende modulkasser sam- 2 143719 men med tilhørende hjælpeapparatur i form af driv- og styreindretninger, hvorved pumpen kommer til at ligge godt beskyttet, ligesom pumpen og det tilhørende hjælpeudstyr kan gives en mere kompakt form.

5

Ved doseringspumper med vandret liggende cylindre har det imidlertid vist sig at være væsentligt vanskeligere at foretage en udluftning af cylinderen. Selv når der er udformet en udluftningsåbning i den øverste del af cylinderens 10 endevæg, vil de forholdsvis små luftbobler, der er tale om, have tilbøjelighed til åt hænge fast ved cylindervæggen og stempeltoppen, og når stemplet bevæges mod sin topstilling, vil det være vanskeligt at sikre, at alle luftbobler strømmer med væsken ud gennem udluftningsåbningen, idet de 15 ofte, når stemplet er ført til sin topstilling, vil forblive tilbage i pumpens "skadelige rum". Det har været foreslået at fjerne luftboblerne ved gennemskylning af det "skadelige rum" med en væske, medens stemplet befinder sig i topstillingen. En sådan udluftningsprocedure er imidler-20 tid forholdsvis kompliceret og kræver anvendelse af yderligere hjælpeudstyr til denne skylningsproces.

Ved opfindelsen er der blevet tilvejebragt en fremgangsmåde af den omhandlede art, ved hvilken udluftningen kan 25 ske på særlig simpel måde. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at der i pumpecylinderen foruden en vis væskemængde indsuges en væsentlig luftmængde, og at luften samt en del af væsken derefter uddrives af pumpecylinderen. Det har paradoksalt vist sig, at man lettere 30 fuldstændigt kan uddrive en forholdsvis stor luftmængde af pumpecylinderen end en forholdsvis lille luftmængde i form af én eller flere små luftbobler. Ifølge opfindelsen kan udluftningen af en mindre luftmængde, som i stemplets topstilling måtte befinde sig i pumpecylinderen, altså ske 35 ved, at der i væsken indsuges en yderligere og væsentlig større luftmængde end den, der i form af små bobler oprindeligt befandt sig i pumpecylinderen. Før, under eller 143719 3 efter indsugningen af luftmængden indsuges desuden en vis væskemængde, der i hvert fald skal være tilstrækkelig stor til at udfylde doseringspumpens "skadelige rum". De luftbobler, der oprindeligt befandt sig i pumpecylinderen, vil 5 forene sig med den indsugede luftmængde og lægge sig som en samlet luftpude foroven i cylinderen, og når stemplet nu føres mod sin topstilling, vil denne samlede luftmængde blive uddrevet af cylinderen, og væskemængden vil opfylde pumpens "skadelige rum", medens en eventuel overskydende 10 mængde vil blive uddrevet af cylinderen, efter at al luften er blevet uddrevet. Det har vist sig, at man ved den beskrevne procedure kan opnå en helt tilfredsstillende udluftning af buretter og andre doseringspumper, selv når disse er anbragt i hovedsagen vandret.

15

De omhandlede doseringspumper er normalt forsynet med en væsketilgangsledning, gennem hvilken der under pumpens sugeslag indsuges væske, og en væskeafgangsledning, gennem hvilken der uddrives væske under pumpens pumpeslag. Når pumpen 20 er forsynet med sådanne ledninger, er det også vigtigt, at man sikrer sig, at der ikke findes luftbobler eller andre luftansamlinger i disse ledninger. Ifølge opfindelsen kan der derfor før indsugningen af luft i cylinderen gennem væsketilgangsledningen indsuges et væskevolumen, der er 25 mindst lige så stort som tilgangsledningens volumen, og der kan efter uddrivning af luften fra cylinderen i denne indsuges et væskevolumen, der er mindst lige så stort som væskeafgangsledningens volumen, og som derefter kan uddrives gennem afgangsledningen. Da væsketilgangsledningen udluftes 30 før cylinderen, og da afgangsledningen udluftes efter cy linderen, undgår man risikoen for, at der suges luftbobler fra tilgangsledningen ind i pumpecylinderen, når denne er blevet udluftet, og at der pumpes luftbobler fra væskecylinderen ud i væskeafgangsledningen, når denne er blevet 35 udluftet.

Luften og den nævnte væskedel, der indsuges i cylinderen i forbindelse med indsugningen af luft, uddrives fortrinsvis 4 143719 af cylinderen med en forholdsvis lille hastighed, så at der, efterhånden som grænsefladen mellem luft og væske forskydes i cylinderen, er tid til en passende befugtning af cylinderoverfladen, hvilket formindsker risikoen for, 5 at noget af luften bliver tilbage i cylinderen.

Opfindelsen angår også en væskedoserende stempelpumpe med et arrangement til brug ved udøvelse af den ovenfor beskrevne fremgangsmåde og med en pumpecylinder, der har en ventilmeka-10 nisme, som er indrettet til at kunne forbinde pumpecylinderen skiftevis med en væsketilgangsledning og en væskeafgangsledning, og pumpen ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at ventilmekanismen er indrettet til også at kunne forbinde pumpecylinderen med en luftindsugningskanal. Når pumpecylinderen 15 ønskes udluftet, kan man under en del af et indsugningsslag ved hjælp af ventilmekanismen bringe pumpecylinderen i forbindelse med væsketilgangsledningen og under en anden del af indsugningsslaget bringe cylinderrummet i forbindelse med atmosfæren eller en anden gaskilde. Under det efter-20 følgende udstødsslag, hvor ventilmekanisraen lukker for forbindelsen med væsketilgangsledningen og atmosfæren, men bringer cylinderen i forbindelse med væskeafgangsledningen, kan luft og væske så uddrives gennem denne afgangsledning .

25

Stemplets mod cylinderrummet vendende flade er fordelagtigt udformet konkavt og danner en skarp perifer kant. Den forreste stempelflade vil da have en form, der går jævnt over i cylindervæggen, hvorved risikoen for, at en luftboble 30 bliver fanget mellem stemplets perifere rand og cylinderens endevæg væsentligt formindskes.

Det bemærkes, at det i nærværende beskrivelse anvendte udtryk "luft" ikke blot skal forstås som atmosfærisk luft, 35 men det skal også omfatte enhver anden gas eller gasblanding.

1437 19 5

Opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en titrimetriopstilling, i hvilken der Indgår et titreringsapparat, der indeholder en udførelsesform for 5 stempelburetten ifølge opfindelsen, fig. 2 i større målestok og set i perspektiv en udskiftelig buretteenhed, der udgør en del af det i fig. 1 viste titreringsapparat, fig. 3 set i perspektiv og med delene adskilt selve den stempelburette, der indgår i den i fig. 2 viste buretteenhed , fig. 4 i større målestok og delvis i snit den stationære del af buretteventilen, fig. 5-7 skematisk forskellige trin af en buretteudluft-ningsoperation, og fig. 8 det i fig. 1 viste titreringsapparat i form af et blokdiagram.

Fig. 1 viser en titrimetriopstilling med et automatisk ar- 20 bejdende titreringsapparat 10, der indeholder en udførelsesform for stempelburetten ifølge opfindelsen, og som gennem en tilgangsledning 11 kan indsuge en væskeformig titrant fra en titrantbeholder 12, der er anbragt i en holder 13. Fra buretten kan doserede mængder af titranten gennem en af-25 gangsledning 14, der ender i et glasrør 15 med en tilspidset fri ende, tilføres en prøvebeholder 16. I denne beholder 16, der indeholder prøven eller den væske, der skal analyseres, kan der være anbragt en passende omrører 17, f.eks. en magnetisk omrører. I prøvebeholderen 16 er der 30 endvidere anbragt en føler 18, der f.eks. kan være en pH--elektrode, og som tjener til at bestemme en ændring, f.eks. ændringen i pH-værdi, der sker i prøven som følge af tilsætningen af titrant ved hjælp af buretten. Føleren 18 kan som vist i fig. 1 være elektrisk forbundet med et tilhørende 35 måleapparat 19, f.eks. et såkaldt pH-meter, hvis målesignaler tilføres en elektrisk styreenhed 20 eller en såkaldt titrator. Denne titrators udgang er forbundet med en kurveskriver 21, der endvidere er forbundet med apparatet 10· 6 143719

Også titratoren 20 er således forbundet med apparatet 10, at den kan sende styresignaler til dette, og er i øvrigt indrettet til at styre titreringsforløbet automatisk efter et forudbestemt program. Kurveskriveren 21 er indrettet 5 til under titreringsforløbet på kendt måde at optegne den af føleren 18 og måleapparatet 19 bestemte måleværdi, f.eks. prøvens pH-værdi som funktion af det via buretten tilførte titrantvolumen. Af den af skriveren 21 optegnede kurve kan man på kendt måde udlede de ønskede oplysninger 10 om væskeprøven i beholderen 16. Det er klart, at titrerings-apparatet 10 kan anvendes i forbindelse med andre opstillinger end den i fig. 1 viste.

Det automatiske titreringsapparat 10 indeholder en stempel-15 burette eller en stempelpumpe 22, der bedst er vist i fig.

2 og 3. Stempelburetten omfatter som vist i fig. 3 en cylinder 23 og et tilhørende stempel 24, der er anbragt på en stempelstang 25. Cylinderen 23 er ved sin ene ende lukket ved hjælp af en ventilindretning 26, der har en statio-20 nær ventildel 27, et drejeligt skivelignende ventillegeme 28 og et ventildrivorgan 29. Den stationære ventildel 27 har et cylindrisk fremspring 27a, der passer tæt ind i den tilgrænsende ende af cylinderen 23, og som omsluttes af en mellemlægsskive 31, der fortrinsvis er af metal, og af en 25 pakning 32, der eksempelvis er af gummi eller plast, og som tætnende ligger an mod cylinderen 23's endeflade. Cylinderen 23 er monteret i et cylinderhus 46 (fig. 2), ved hvis ene ende, der er udformet udragende knaster 47, og ved hvis anden ende der findes en udskæring eller rude 30 48. Mellemlægsskiven 31 og ventildelen 27 danner cylinder huset 46*s ene endevæg og holdes fastspændt mod dette cylinderhus og mod enden af den deri værende cylinder 23 ved hjælp af bolteforbindelser 30, der strækker sig gennem på linje liggende boringer i knasterne 47, mellemlægsskiven 35 31 og ventildelen 27.

Ventildelen 27 har en centralt udragende akseltap 33, der ved sin frie ende er forsynet med en gevinddel 34 (fig. 4), 1437 19 7 og på hvilken ventillegemet 28 og ventildrivorganet 29 er drejeligt monteret. Drivorganet 29 er i drivforbindelse med ventillegemet 28, idet en på drivorganet excentrisk beliggende medbringertap 35 indgriber i en tilsvarende 5 fordybning 36 i ventillegemet 28. Ventillegemet 28 og drivorganet 29 holdes spændt mod hinanden og mod den stationære ventildel 27 med en elastisk kraft ved hjælp af en møtrik 37, der er skruet på gevinddelen 34, samt en underlagsskive 38 og en skruefjeder 39, der er anbragt mellem 10 møtrikken 37 og drivorganet 29.

I den stationære ventildel 27 er der som vist i fig. 3 udformet fem kanaler, der langs en cirkel med centrum på akseltappen 33's akse udmunder i en plan flade 40, mod 15 hvilken ventillegemet 28 ligger an. Ventildelen 27 har en afgangsstuds 41 og en tilgangsstuds 42, der er forbundet med henholdsvis afgangsledningen 14 og tilgangsledningen 11, og hvis boringer danner to af de nævnte fem kanaler.

Af de resterende tre kanaler er den ene en luftindsugnings-20 kanal 43, der står i forbindelse med atmosfæren, medens de to andre henholdsvis er en afgangskanal 44 og en tilgangskanal 45, der begge står i forbindelse med cylinderen 23's indre rum. I den mod ventildelen 27 vendende sideflade af ventillegemet 28 er der udformet en cirkelbueformet for-25 dybning 49, der har samme radius som den cirkel, hvorpå de fem kanalers udmunding i fladen 40 ligger. Fordybningen 49 har en sådan perifer udstrækning, at den kan forbinde to ved siden af hinanden beliggende af de tre øverste eller de to nederste (fig. 3) af kanaludmundingerne i fladen 40.

50 på ventildrivorganet 29 er der udformet en tandkrans 50, ved hjælp af hvilken drivorganet 29 og dermed ventillegemet 28 kan drives, som det senere vil blive forklaret.

Stempelburetten 22 er som vist i fig. 2 monteret på inder-35 siden af en kabinetvæg 51, på hvilken holderen 13 ligeledes er monteret, og kun burettens afgangs- og tilgangsstuds 41 og 42 rager gennem denne væg. Væggen 51 med den derpå mon- 8 143719 terede stempelburette 22 og holder 13 udgør en udskiftelig buretteenhed, der er vist i fig. 2, og som ved hjælp af rouletterede fingerskruer 52 kan monteres på det i fig.

1 viste apparat 10 således, at burettecylinderen 23's akse 5 bliver i hovedsagen vandret. I forbindelse med det i fig.

1 viste apparat 10 kan der anvendes buretteenheder med forskellige burettestørrelser, f.eks. tre burettestørrelser med et slagvolumen på henholdsvis 2,5 ml, 10 ml og 25 ml.

På cylinderhuset 46 er der udformet to kodeknaster 53, der, 10 som det vil blive beskrevet i det følgende, i apparatet 10's automatiske styrekredsløb tjener til at identificere den burettestørrelse, der er monteret på apparatet. Hvis der eksempelvis skal vælges mellem tre burettestørrelser som nævnt ovenfor, kan disse f.eks. være forsynet med hen-15 holdsvis en lang og en kort, en kort og en lang og to lange kodeknaster 53.

Fig. 8 viser et blokdiagram for det i fig. 1 viste titreringsapparat 10. Som det fremgår heraf, frembringes buret-20 ten 22's stempelbevægelser ved hjælp af en drivmotor 54, der gennem en tandhjulsudveksling 55 driver en drejeligt, men ikke forskydeligt monteret møtrik 56, som indgriber med en stempelstangsforlængende del 57, der er forsynet med skruegænger. En omdrejningshastighedsindikator 58 til in-25 dicering af motorens omdrejningshastighed kan som antydet i fig. 8 eksempelvis være dannet af en på motorens aksel monteret hulskive, der samarbejder med en lyskilde og en tilhørende fotocelle. Indikatoren 58 er forbundet med en tæller 59, der på grundlag af de fra indikatoren 58 modtagne sig-30 naler kan registrere antallet af motorens omdrejninger, hvilket under burettens trykslag giver et mål for den uddrevne titrantmængde. Indikatoren 58 er endvidere forbundet med en motorreguleringsenhed 60 til styring af motoren i overensstemmelse med den hastighed, der indstilles ved hjælp 35 af en manuelt indstillelig hastighedsregulering 61, se fig.

1 og 8.

143719 9

En anden drivmotor 62 tjener til omstyring af ventilindretningen 26, idet der på motorens aksel er monteret et tandhjul 63, som er i indgreb med tandkransen 50. Ventillegemet 28 er beregnet til at kunne indtage tre forskellige 5 drejningsstillinger, i hvilke den cirkelbueformede fordybning 49 danner forbindelse mellem henholdsvis kanalerne 43 og 44, kanalen i afgangsstudsen 41 og kanalen 44 og kanalen i tilgangsstudsen 42 og kanalen 45, se fig. 5-7.

I den første ventilstilling (fig. 7) etableres der således 10 forbindelse mellem atmosfæren og burettecylinderen 23, i den anden stilling (fig. 6) skabes der forbindelse mellem burettecylinderen og afgangsledningen 14, og i den tredje (fig. 5} dannes der forbindelse mellem tilgangsledningen II og burettecylinderen. I ventildrivorganet 29's periferi 15 er der svarende til disse tre ventilstillinger udformet tre forskellige kodeudsparinger 64, som er beregnet til at samarbejde med mikroafbrydere eller følere 65, der tjener til at standse motoren 62, når ventillegemet 28 er blevet ført frem til den ønskede af de tre drejningsstillinger.

20 Også kodeknasterne 53 er indrettet til at påvirke mikroafbrydere eller følere 66. Der findes endvidere en endestopafbryder eller -føler 67, som påvirkes af en glider 68, der er forbundet med den stempelstangsforlængende del 57, og som kan glide på stationære førestænger 69. Når den i 25 fig. 2 viste buretteenhed monteres på apparatet 10, vil stempelstangen 25, der ved sin frie ende har en ringnot 70, blive bragt i indgreb med glideren 68. Idet stemplet 24 under et trykslag når frem til sin endestilling eller topstilling, vil glideren 68 påvirke afbryderen eller fø~ 50 leren 67.

Som antydet ovenfor kan apparatet 10's funktioner, der styres af en indbygget mikrodatamat 71, enten iværksættes automatisk ved hjælp af titratoren 20 eller en anden styre-35 enhed i henhold til et forud fastlagt program, eller funktionerne kan iværksættes ved påvirkning af manuelt betjenelige programvælgere 72, der som vist i fig. 1 kan være an- 143719 ίο bragt på apparatet 10*s frontpanel. Ved hjælp af disse programvælgere kan man eksempelvis iværksætte følgende funktioner: Tømning af burettecylinderen 23 med den på hastighedsreguleringen 61 indstillede hastighed, fyldning af 5 burettecylinderen med titrant med maksimal hastighed, udluftning af burettecylinderen og de dermed forbundne ledninger i henhold til et program, der vil blive nærmere beskrevet i det følgende, og tilbagestilling til nul af en med mikrodatamaten 71 forbundet digital udlæseenhed 73.

10 Apparatet 10 er endvidere forsynet med en volumenvælger 74, ved hjælp af hvilken mikrodatamaten 71 kan bringes til at formindske burettecylinderens volumen med en faktor på 10, så at en burette, der i virkeligheden har et volumen på 2,5 ml, vil blive "omdannet" til en burette med et vo-15 lumen på 0,25 ml. Desuden findes der på apparatet 10's frontpanel en tænd-sluk-afbryder 75, en vælgerkontakt 76 til valg af manuel eller automatisk genfyldning og kontrollamper 77, der angiver apparatets driftstilstand. Signalerne fra afbryderne eller følerne 65, 66 og 67 tilføres mi-20 krodatamaten 71, der på grundlag af disse signaler og signaler modtaget enten fra titratoren 20 eller fra programvælgerne 72 og de øvrige manuelt betjenelige afbrydere på apparatets frontpanel styrer bevægelsen af stemplet 24 og af ventillegemet 28. Under apparatets drift kan den digi-25 tale udlæseenhed 73 angive den af buretten doserede titrant-mængde beregnet på basis af information, som mikrodatamaten 71 modtager fra følerne 66 og fra tælleren 59 vedrørende henholdsvis burettecylinderens størrelse og antallet af omdrejninger for motoren 54 og dermed længden af stempel-30 bevægelsen.

Før titreringsapparatet 10 tages i brug efter en stilstandsperiode eller efter, at apparatet har været anvendt i et længere tidsrum, er det hensigtsmæssigt at foretage en ud-35 luftning af burettecylinderen 23 og de dermed forbundne ledninger 11 og 14. Dette kan ske ved påvirkning af den relevante programvælger 72. udluftningsoperationen vil da auto- 1437 19 11 matisk blive styret af mikrodatamaten 71 efter et forud fastlagt program, der nærmere vil blive beskrevet under henvisning til fig. 5-7, der skematisk viser snit i cylinderen 23 og ventilindretningen 26. Hvis stemplet 24 ikke 5 allerede befinder sig i sin topstilling, forskydes det frem til denne samtidig med, at ventillegemet befinder sig i sin ovennævnte anden stilling, i hvilken afgangsledningen 14 står i forbindelse med burettecylinderen 23's indre. Når stemplet 24 befinder sig i sin topstilling, drejes ventillegemet 28 ved hjælp af motoren 62 til sin ovennævnte tredje stilling, i hvilken tilgangsledningen 11 som vist i fig.

5 står i forbindelse med tilgangskanalen 45, og stemplet 24 bevæges ved hjælp af motoren 54 et stykke mod sin bundstilling. Stemplet 24 bevæges med en sådan passende lav 15 hastighed, at der suges titrant fra beholderen 12 ind i tilgangsledningen 11 med en passende lav lineær hastighed, f.eks. af størrelsesordenen 8 cm/sekund, og stemplet bevæges i det mindste et sådant stykke, at hele tilgangsledningen plus en del af burettecylinderen 23 fyldes med væske. Mo- 20 toren 62 drejer nu ventillegemet 28 til dets nævnte anden stilling, i hvilken afgangskanalen 44 som vist i fig. 6 står i forbindelse med afgangsstudsen 41, og motoren 54 bevæger så stemplet 24 til dets topstilling, hvorved titrant-^ væsken fra burettecylinderen 23 presses ud gennem afgangsledningen 14. Man har nu opnået at få tilgangsledningen 11 renset for eventuelle generende luft- eller gasbobler og efterfyldt med luftfri titrant. Medens stemplet 24 befinder sig i sin topstilling, drejes ventillegemet 28 ved hjælp af motoren 62 til sin ovennævnte tredje stilling, der er 30 vist i fig. 5, og stemplet 24 bevæges et ganske kort stykke, f.eks. 1 mm, i retning mod sin bundstilling, hvorved der indsuges en mindre mængde titrant i burettecylinderen. Derefter føres ventillegemet 28 af motoren 62 til sin oven-^ nævnte første stilling, der er vist i fig. 7, og i hvilken luftindsugningskanalen 43 står i forbindelse med afgangskanalen 44. Burettecylinderens indre er nu i direkte for- 12 143719 bindelse med atmosfæren, og motoren 54 bevæger stemplet 24 endnu et stykke, f.eks. 20 - 25 mm tilbage mod dets bundstilling, hvorved der foruden den allerede indsugede væske også indsuges en væsentlig luftmængde i burettecylin-5 deren 23. Luftbobler, der måtte have været til stede i bu-rettecylinderen før luftindsugningen, vil nu forene sig med det større luftvolumen. Ved hjælp af motoren 62 drejes ventillegemet 28 så til sin i fig. 6 viste anden stilling, og stemplet 24 bevæges ved hjælp af motoren 54 med en 10 særlig lav hastighed i retning mod sin topstilling, hvorved først luften og derefter væsken vil blive uddrevet af burettecylinderen gennem den foroven i burettecylinderen indmundende afgangskanal 44. Efter at selve burettecylinderen 23 således er blevet udluftet, drejes ventillegemet 28 til 15 dets i fig. 5 viste tredje stilling, og motoren 54 fører stemplet 24 tilbage mod dets bundstilling, indtil der i burettecylinderen er blevet indsuget et titrantvolumen, der er større end det titrantvolumen, der kan indeholdes i afgangsledningen 14. Ventillegemet drejes nu til sin i fig. 6 20 viste anden stilling, og den i burettecylinderen indsugede luftfrie titrantmængde bringes til at strømme ud gennem afgangsledningen 14 derved, at stemplet 24 med passende lav hastighed bevæges til sin topstilling. Også afgangsledningen 14 og glasrøret 15 er nu udluftet og fyldt efter 25 med luftfri titrant. Ventillegemet kan så igen drejes til sin i fig. 5 viste tredje stilling, og stemplet 24 kan bevæges til sin bundstilling, så at burettecylinderen 23 fyldes helt med væske. Derefter kan ventillegemet 28 igen bevæges til sin anden stilling, i hvilken afgangskanalen 30 44 står i forbindelse med afgangsledningen 41. Apparatet 10 er nu klart til titrering, hvilket kan indiceres ved, at en af kontrollamperne 77 lyser.

Burettecylinderen 23 og ventillegemet 28 fremstilles for-35 trinsvis af glas, f.eks. borsilicatglas, som er en alkaliresistent glastype. Stemplet 24 fremstilles fortrinsvis af plast, f.eks. Hoechst polyethylen, blæsekvalitet GF 4760 66° 13 1437 19 shore D, og for at formindske luftens vedhæftningstilbøjelighed foretages der fordelagtigt en polering af stemplet 24's topflade, der ved sin foretrukne udførelsesform har en sådan konkav form, at der på stemplet dannes en skarp 5 perifer kant 78, se fig. 5. Den stationære ventildel 27 er fortrinsvis fremstillet af en ethylentetrafluorethylencopo-lymer, som markedsføres under betegnelsen "Tefzel 200", og ventildrivarganet 29 kan være fremstillet af polypropylen, fortrinsvis af den type, der forhandles under beteg-10 nelsen "PP-Hostalen PPN-VP 9790 GV 1".

Selv om opfindelsen ovenfor især er blevet forklaret i forbindelse med en automatisk stempelburette, er det klart, at opfindelsens princip også kan anvendes i forbindelse med andre typer af doseringspumper, hvad enten disse er halveller helautomatisk virkende eller beregnet til at blive betjent manuelt.