DK148224B - Anlaeg til driftsovervaagning af et blaekstraalesproejteorgan - Google Patents

Description

i 148224 o

Opfindelsen angår et anlæg til driftsovervågning af en blækstråleskriver som nærmere angivet i krav 11 s indledning.

Det er ofte nødvendigt at vedligeholde eller over-5 våge et apparat for at muliggøre korrekt drift og/eller for at finde fejl i det. Ofte er et sådant apparat selv--korrigerende, idet fejl-indikationerne automatisk udnyttes af apparatet til at foretage de nødvendige korrektioner, hvor dette er muligt.

10 Sikring af en korrekt drift af et apparat er sær lig vigtig i mange tilfælde, herunder en korrekt drift af et blækstrålesprøjteorgan i et skriveapparat. I et sådant apparat vil en ventil normalt blive åbnet for at lade blæk fra en kilde, der står under tryk, passere 15 til blækstrålesprøjteorganet, hvorved der opbygges et blæktryk i blækstrålesprøjteorganet. Ventilens arbejdshastighed og den nødvendige tid til opbygning af trykket i blækstrålesprøjteorganet angiver ventilens og sprøjteorganets almentilstand. Hvis ventilens arbejdshastighed 20 er langsom (eller hvis ventilen ikke vil åbne) og/eller hvis trykstigningen i blækstrålesprøjteorganet er langsom, kan dette betyde en fejlagtig drift og kan resultere i dårlig kvalitet af det skrevne.

Mens den tidligere teknik omfatter forskellige 25 igangsætningsmetoder for blækstrålesprøjteorganer (jfr.

US-patent nr. 3.618.858 og 3.891.121) såvel som styring af blækkoncentrationen (jfr. f.eks. US-patent nr.

3.771.568, 3.930.258 og 3.828.172), kendtes der ikke tidligere noget apparat eller nogen fremgangsmåde til 30 automatisk dynamisk diagnose eller overvågning af et blækstrålesprøjteorgan eller rettelse af en fejl i et sådant.

Selv om ovenstående og anden kendt teknik beskriver overvågning af funktionen for forskellige væskebehandlende 35 indretninger, har den tidligere kendte teknik ikke været indrettet til det særlige problem at stille fejldiagnosen 148224 2 o (dvs. bestemme arten af fejl) for ydeevnen af hovedet i en blækstråleskriver og til på grundlag af denne fejldiagnose at iværksætte genopretningsprocedurer, når der er konstateret fejl i blækstråleskriverens funktion.

5 Det er derfor opfindelsens formål at anvise ud formningen af et elektronisk anlæg til at analysere og overvåge et blækstrålehoveds ydeevne og bestemme arten af fejl deri under det indledende trykforløb ved at sammenligne dette med forudbestemte trykforløb og på grundlag 10 heraf iværksætte genopretningsprocedurer, når der er konstateret fejl i blækstrålehovedets funktion.

Det angivne formål opnås med et anlæg af den indledningsvis angivne art, som ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved den i krav l's kendetegnende del angivne ud-15 formning.

Herved opnås et elektronisk anlæg til automatisk overvågning af f.eks. en blækstråleskriver, således at det er muligt at konstatere en fasthængende ventil, luftindtag under ventilens arbejdsgang, utilstrækkelig luft-20 rensning efter udskiftning af blækstrålehovedet og/eller luftutætheder i blæksystemet.

Opfindelsen skal i det følgende forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 er et blokdiagram, der viser et overvågnings-25 apparat, hvori der anvendes et blækstrålesprøjteorgan, og som omfatter et overvågningssystem ifølge opfindelsen, fig. 2 et funktionsdiagram, der viser virkemåden af apparatet ifølge opfindelsen, fig. 3 er et funktionsdiagram, der viser virke-30 måden af den i fig. 2 viste mikroprocessor, fig. 4 viser tre eksempler på blæktrykkets kurveformer ved igangsætning, således som de overvåges ifølge opfindelsen, og fig. 5 er en diagnostisk tabel.

35 I figurerne viser figur 1 i diagramform en skrive indretning 7 med et indbygget blækstrålehoved 9. Skrive- 148224 3

O

indretninger, der omfatter et blækstrålehoved, kendes fra den tidligere teknik, og nærværende beskrivelse er derfor begrænset til dele, der bruges i forbindelse med overvågningsapparatet ifølge opfindelsen.

5 Som vist i fig. 1, er blækstrålehovedet 9 .for bundet med et under tryk stående blækforråd 11 gennem en ventil 13. Selvom blækforrådet er vist som værende under tryk, kan der meget vel tænkes en udførelse/ hvor trykket i stedet først opbygges i selve blækstrålehoved-10 et, når der er blæk i det, således at blækket bliver sprøjtet på materialet 15 (normalt papir)< for at materialet kan blive påskrevet i det ønskede område, som det er sædvane for skriveindretninger, hvori der anvendes blæks trålehove de r.

15 Ventilen 13 er fortrinsvis en elektromagnetisk aktiveret ventil, der styres af en ventilstyreenhed 17 gennem et ventildrivorgan 19. Som bekendt kan en sådan ventil åbnes af et elektrisk udgangssignal fra ventilstyreenheden, som tilføres gennem drivorganet (eller 20 forstærkeren) 19 til ventilenheden. Som vist i figur 1, føres det elektriske udgangssignal fra ventilstyreenheden 17 også til et måleapparat 21.

Som det også er vist i fig. 1, har blækstrålehovedet 9 en trykfølsom omsætter 23 til at måle opbyg-25 ningen af tryk i biasks trålehovedet. Omsætteren 23 er fortrinsvis en piezoelektrisk krystal og er fortrinsvis den samme krystal, der bliver brugt til at bringe blækstrålehovedet til at bryde blækstrømmen op i små dråber.

Udgangssignalet fra den piezoelektriske krystal 30 23 er et elektrisk signal, der er proportionalt med det transiente blæktryk på krystallen 23 inden i blækstrålehovedet. Dette signal føres til måleapparatet 21 ifølge opfindelsen.

I måleapparatet 21 beregnes det nødvendige tids-35 rum for at forøge trykket fra nul til forud bestemte niveauer, og de hertil svarende udgangssignaler føres o 148224 4 videre til en mikrodatamat 25 med henblik på analyse af driften af blækstrålehovedet sammen med den tilhørende ventilmekanisme.

Tidsrummet mellem påbegyndelsen af igangsætnings-5 forløbet for blækstrålehovedet (ved tilvejebringelse af et udgangssignal fra ventilstyreenheden 17) og den faktiske påbegyndelse af trykstigningen i blækstrålehovedet angiver ventilmekanismens almentilstand. Hvis ovennævnte tidsrum ligger uden for den ønskede tolerance, 10 vil mikrodatamaten 25 tænde konsollampen 24 for at an-give/ at ventilmekanismen bør ses efter.

Ved yderligere at bestemme det tidsrum, der er nødvendigt for, at trykket kan stige til en driftsmæssig værdi, kan blækstrålehovedets almentilstand bestem-15 mes, ligesom sandsynligheden for en fejlfri start af de blækstråler, der udsprøjtes fra blaakstrålehovedet imod skrivematerialet. Afhængigt af den tid, det tager at forøge blæktrykket i blækstrålehovedet eller stigetiden, vil mikrodatamaten 25 aktivere en skrivestyreen-20 hed 26 til at påbegynde skrivningen, eller igangsætte en selvreparations- og renseprocedure for blækstrålehovedet. Skrivestyreenheden 26, der ikke er en del af opfindelsen, indeholder de nødvendige funktioner til skrivning, heri indbefattet styring af den relative bevæg-25 else af blækstrålehovedet og skrivematerialet, data synkronisering og afbøjning af blækdråber, og selvreparationsprocedurer for blækstrålehoved-aggregatet 9.

Fig. 2 viser i diagramform en udførelse af måleapparatet 21 ifølge opfindelsen. Som vist modtager en 30 port 29 et elektrisk signal fra ventilstyreenheden 17 som sit ene indgangssignal. Porten 29 modtager også et andet indgangssignal fra en klok 31 med en hvilken som helst passende klokfrekvens, f.eks. 16 MHz.

Når et signal føres fra ventilstyreenheden 17 35 for at påvirke ventilen 13 til at åbne sig, føres sig nalet også til porten 29 for at portstyre klok- 148224 5

O

signalet gennem denne. Udgangssignalet fra porten 29 føres til en forsinkelsestæller 33, og når et udgangssignal fremkommer fra porten 29, bevirker dette, at forsinkelsestælleren 33 begynder at tælle med en hastighed 5 styret af klokfrekvensen på klokindgangen til porten 29.

Efterhånden som blækket løber gennem ventilen 13 til blækstrålehovedet 9, begynder trykket i blækstrålehovedet at stige. Trykstigningen i blækstrålehovedet forårsager en deformation af den piezoelektriske 10 krystal 23, og herved frembringes et transient elektrisk udgangssignal, som kan forstærkes, fra krystallen, hvilket signals impulshøjde er proportional med trykket.

Krystallen 23 har en frekvenskarakteristik, der er tilstrækkelig til, at den er følsom for de trykstigetider, 15 der skal afføles. Eksempler på stigetider, der skal afføles, skal omtales i det følgende under henvisning til fig. 3, 4 og 5. Alternativt kan en jævnspændings-tryk-omsætter., der er adskilt fra den piezoelektriske krystal 23, anbringes i blækstrålehulrummet i blækstråle-20 hovedet 9 for at levere tryksignalerne til måleapparatet 21.

Da den piezoelektriske krystal 23 fortrinsvis også udgør påvirkningskrystallen for dråbedannelsen i blækstrålehovedet, er krystallen 23, som vist i fig. 2, for-25 bundet med en omskifter 35 for at kunne skifte krystallen mellem de to anvendelsesmåder (dvs. aktivering af krystallen fra krystaldrivenheden 37 og måling af trykkets stigning i blækstrålehovedet) ved hjælp af et ydre driftsmådestyresignal, der styrer omskifteren.

30 Når omskifteren 35 står i målepositionen (som vist i fig. 2), er krystallen 23 forbundet med kompara-torerne 39 og 41 i måleapparatet 21 for at frembringe et indgangssignal hertil. Dette indgangssignal til kom-paratorerne angiver størrelsen af trykstigningen inden i 35 blækstrålehovedet.

o 148224 6

Komparatoren 39 modtager som sit andet indgangssignal et referencesignal, eller en referencespænding, der netop er tilstrækkelig til at meddele påbegyndelsen af trykstigningen inden i blækstrålehovedet. Når trykket 5 begynder at stige inden i blækstrålehovedet, vokser signalet, der føres til komparatoren 39 fra den piezoelek-triske krystal 23. Når signalniveauet overskrider referenceniveauet, vil der fremkomme et udgangssignal fra komparatoren 39, og dette udgangssignal føres til for-10 sinkeisestælleren 33 for at standse den heri igangværende tælling , (idet tælleren er blevet igangsat ved påbegyndelsen af igangsætningsforløbet af signalet fra ventilstyreenheden 17, der åbner porten 29).

Udgangssignalet fra komparatoren 39 føres også 15 til en port 43 som det ene indgangssignal hertil. Porten 43 modtager som et andet indgangssignal kloksig-nalet fra kloksignalgiveren 31, således at når et udgangssignal modtages fra komparatoren 39 (som tegn på påbegyndelsen af trykstigningen i blækstrålehovedet); port-20 styres kloksignalet gennem porten 43 til en stigetidstæller 45, så at denne begynder at tælle i en takt, der er bestemt af klokfrekvensen.

Den piezoelektriske krystal 23 er også forbundet med komparatoren 41, så at denne får et indgangssignal, 25 der svarer til trykket i blækstrålehovedet. Komparatoren 41 modtager også, som sit andet indgangssignal, et andet • referenceniveausignal eller -spænding. Dette andet referenceniveau er højere end det første referenceniveau, der føres til komparatoren 39, og er valgt til at re-30 præsentere et niveau inden i blækstrålesprøjteorganet, der næsten svarer til forsynings- eller driftsniveauet.

Når trykket i blækstrålehovedet overskrider det andet referenceniveau, afgiver komparatoren 41 et udgangssignal, der føres til stigetidstælleren 45 for at standse 35 tællingen i denne.

7 148224

O

Som det ligeledes er vist i fig. 2, føres tællingen i forsinkelsestælleren 33 gennem en· logikport 49 og en databus 51 til et forsinkelsesregister 53 i et datalager 55 i mikrodatamaten 25, der også omfatter 5 en mikroprocessor 57. Denne tælling oplagres i forsin kelsesregistret 53 og bruges derefter til at beregne tidsforsinkelsen mellem omskiftningen af ventilstyreenheden 17 og påbegyndelsen af trykstigningen i blækstrålehovedet.

10 På tilsvarende måde føres tællingen i stigetids tælleren 45 gennem en logikport 59 og databussen 51 til stigetidsregistret 61 i datalageret 55 i mikrodatamaten 25. Denne tælling repræsenterer impulstaktstigningen, dvs. stigetiden for trykket i blækstrålehovedet.

15 Som vist i fig. 2 styres overførslen af tælling erne fra tællerne 33 og 45 af en adresse-afkoderenhed 63. Når mikroprocessoren 57 frembringer adressen for forsinkelsesregistret 53, frembringer adresseafkodeenheden 63 et åbningssignal for logikporten 49. Når mikroproces-20 soren 57 frembringer adressen for stigetidsregistret 61, frembringer adresseafkodeenheden 63 et åbningssignal for logikporten 59. Portene 49 og 59 overfører forsinkelsestællingen og stigetidstællingen til registrene henholdsvis 53 og 61, når de er åbne.

25 Efter overførslen af tællingen i tællerne 33 og 45 til lagerregistrene i mikrodatamaten 25, vil de nødvendige beregninger, beslutninger og optegnelser kunne udføres under brug af disse data. Optællingsdata kan f.eks. bruges til at ajourføre en statistik i mikroprocessorens 30 diagnoseoptegnelser vedrørende hyppigheden af ventil starter, der udviser indbyrdes lignende tællinger, og derved fremskaffe en hyppighedsfordeling over starthastigheder. De data, der bliver brugt i forbindelse med de mikroprocessorskabte statistikker om maskinventilernes 35 adfærd, kan også give varsel om forestående ventilfejl og er derfor nyttige for vedligeholdelsen af blækstrålehovedet.

o 148224 8

Fig. 3 er et arbejdsdiagram, der viser virkemåden af mikroprocessoren 57. Som vist, bliver det først afgjort, om data fra forsinkelsesregistret 53 er lig med eller større end en værdi X^ (der er den nedre grænse 5 for den karakteristiske ventiludvælgningstid og f.eks. kan være 3 ms). Hvis ikke, frembringes et udgangssignal, der angiver behovet for vedligeholdelse af ventilen (udgangssignalet kan f.eks. tænde en konsollampe som 24 i fig. 1). Samtidigt hermed kan ventiludvælgningstallet 10 og forsinkelsen lagres i datalageret 55.

Hvis data fra forsinkelsesregistret 53 er større end værdien X^ og også større end eller lig med værdien X2 (der er den øvre grænse for den karakteristiske ven-ti ludvælgnings tid og kan være f.eks. 5 ms), så aktiveres 15 en advarsel (dvs. lampen 24) for at angive behovet for vedligeholdelse af ventilen på samme måde, som hvis værdien var mindre end værdien X·^.

Hvis data fra registret 53 er større end eller lig med værdien X-^, men mindre end værdien X2, skaffes dis-20 se data fra stigetidsregistret 61. Mikroprocessoren vil også modtage stigetidsdata, selvom behovet for vedligeholdelse af ventilen er blevet angivet. Hvis stigetiderne ligger inden for visse grænser, kan skrivningen fortsætte, selvom ventilen arbejder udenfor de normale tolerancer.

25 Hyppighedsfordelingen af stigetiderne bliver her efter ajourført. Hvis stigetiden er større end eller lig med en værdi X^, (der er den øvre grænse for stigetiden og kan være f.eks. 5 ms), instrueres maskinen til at udføre et selvopretningsforløb, hvorefter startproceduren 30 gentages automatisk.

Hvis stigetiden er mindre end værdien X^ og er mindre end en værdi X4 (f.eks. 2 ms), så instrueres maskinen til at tilføre blæk til skrivematerialet og således begynde selve skrivningen.

35 Hvis stigetiden er større end eller lig med værdi en X4 og mindre end X^ (som tegn på, at der er luft i blæk-

O

9 wsm strålehovedet), bliver maskinen forsinket med en værdi Z (som er den forsinkeisestid, der er nødvendig for at opløse uønsket luft fra blækket i blækstrålehovedet), hvorefter maskinen begynder at skrive.

5 I fig. 4 er der vist tre eksempler på forkanten af impulserne fra krystallen 23. Starttiden t-^ og stigetiden t2 er angivet for hver bølgeform ved A, B og C som indeks ved de tilsvarende bølgeformer henholdsvis A, B og C. Bølgeform A repræsenterer den normale igangsætning, 10 hvor ventilen arbejder inden for sine tolerancer, og trykstigetiden fc2A er tegn på en korrekt igangsætning af blækstrålen.

Bølgeform B er et eksempel på, at ventilaktiveringen var indenfor tolerancerne, men stigningen i blæktryk-15 ket var for langsom. Et sandsynligt resultat af den lang somme trykstigning, er at blæk bliver sprøjtet på andre dele af blækstrålehoved-aggregatet. Det er sandsynligt, at en heldigt gennemført skrivning ikke vil kunne gennemføres, hvorfor et genopretningsforløb bliver igangsat.

20 Bølgeform C er et eksempel, hvor selve starttid en ligger udenfor sine tolerancer, men når først ventilen er startet, sker trykstigningen på normal måde. I denne situation kan en normal skrivning forventes, men ventilen bør mærkes til vedligeholdelse for at foregribe 25 fejl i fremtiden.

Den diagnostiske tabel i fig. 5 viser kriterierne for udvælgelse af værdierne Χ^,Χ2,Χβ og X^, som bliver brugt af mikroprocessoren 57 som beskrevet under henvisning til arbejdsdiagrammet i fig. 3.

30 Når starttiden er mindre end X^ eller større end eller lig X2, er ventilen udenfor sine tolerancer, og der kan forventes driftsfejl i fremtiden. En stigetid mindre end X^ kan være forårsaget af, at ventilen trænger til justering, eller at aktiveringen af ventilen har for 35 kort slaglængde til at åbne og lukke for blækstrømmen.

1A822A

ίο o

At starttiden er større end eller lig med X2 kan betragtes som udslag af, at ventilmekanismen er for langsom, måske på grund af snavs. Det kan også betyde, at den elektroniske styring af ventilspolen er for svag el- 5 ler at spolen selv er svag. Bølgeform C i fig. 4 er et eksempel på/at stigetiden er større end X2.

At stigetiden t2 er større end eller lig med X3 er et tegn på, at trykstigningen var for langsom. I den-ne situation er det meget sandsynligt/ at blækstrålehoved--aggregatet vædes af blækstrålen. Dette kan skyldes for meget luft i blækhulrummet i blækstrålehovedet, eller fejl i det udstyr, der sætter blækket under tryk. Bølgeform B i fig. 4 er et eksempel på en stigetid, der er 5 større end X^.

At stigetiden er større end eller lig X^, men mindre end X^, er tegn på, at blæktrykstigningen i blækstrålehovedet var langsom, men næppe langsom nok til at forårsage vædning af blækstrålehoved-aggregatet under 20 starten. Dette kan betyde, at blækstrålen vil være van skelig at styre, men skrivning kan sandsynligvis gennemføres med held. En sandsynlig grund for den langsommere end normale stigetid er luft i blækstrålehovedet. Ved at tillade en tidsforsinkelse, før skriveoperationen be-25 gynder, kan luften normalt blive fjernet ved at den opløses i blækket. Naturligvis kan en anden grund til den lange stigetid være for lavt blæktryk. I dette tilfælde kan blækstrålen være svær at styre.

Hvis stigetiden t2 er mindre end X^, så er tryk-gø stigningen i blækstrålesprøjteorganet normal, og en vellykket skriveoperation kan forventes gennemført. Bølgeform A og C er eksempler på korrekte stigetider.

Nogle gode starttider og stigetider er i det foregående anført som eksempler men det vil kunne indses af 35 fagfolk, at en tilfredsstillende stigetid og en tilfreds stillende starttid vil afhænge af blækstråleskriveudsty- 11 148224 o ret. Værdierne Χ^,Χ^Χ^ og X^ kan udvælges og let ændres ved at omprogrammere mikroprocessoren. De anvendte størrelser vil afhænge af det blækstrålehoved-aggregat, som apparatet ifølge opfindelsen overvåger.

5 Således kan en høj tælling i registret 53 bruges til at angive behovet for ventilvedligeholdelse, mens en høj tælling i registret 61 kan bringe apparatet i en ventetilstand med henblik på at opløse indesluttet luft og derved sikre den ønskede dråbedannelse. Værdien af 10 de høje tællinger kan også bruges til at starte diskrete niveauer af selvgenopretninger, såsom gennemblæsning af hovedet, genstartforsøg med ventilen eller rensning af afbø j nings elektroden.

Selvom det ikke er specifikt vist, bør det også 15 kunne indses, at apparatet også kunne bruges til at tids- styre hastigheden af trykfaldet i blækstrålehovedet ved ventillukning på samme måde som beskrevet ovenfor i forbindelse med igangsætningen. En sådan information kan naturligvis også bruges til at bestemme den korrekte drift 20 af blækstrålehovedet og de tilknyttede ventilmekanismer.

Claims (10)

1. Blækstråleskriver af den art, der indbefatter et blækstrålehoved (9), til hvilket farve under tryk føres gennem en med en ventil (13) forsynet indgangsrørledning/ 5 og fra hvilket farve afgives såsom en strøm (strømme) gennem et mundstykke (mundstykker), en omsætter (23) til at frembringe et signal i afhængighed af farvens tryk i blækstrålehovedet (9) og overvågningsorganer (21,25) som i afhængighed af det i omsætteren (23) detekterede tryk 10 frembringer et styresignal, når dette tryk afviger fra forudbestemte værdier, kendetegnet ved, at overvågningsorganerne (21,25) indbefatter første organer (39,41/45) til at sammenligne det stigtidsinterval (t2), som er nødvendigt fory at trykket i blækstrålehovedet (9) 15 fra en første forudbestemt værdi kan nå op på en anden forudbestemt værdi, med et første referencetidsinterval, hvilken trykforøgelse frembringes vedy at ventilen (13) åbnes.

2. Skriver ifølge krav 1, kendetegnet 20 ved, at overvågningsorganerne (21,25) desuden indbefatter et andet organ (33) til at sammenligne starttidsintervallet (t^) mellem ventilens igangsætningsoperation og trykforøgelsen i blækstrålehovedet (9), som svarer til den første forudbestemte værdi, med et andet reference-25 tids interval.

3. Skriver ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at under igangsætningen (t^,t2) omkobles en piezoelektrisk krystal for at fungere som den omsætter (23), som frembringer farvetryksignalet.

4. Skriver ifølge krav 1, 2 eller 3, k ende- tegnet ved, at de første sammenligningsorganer indbefatter første og andre sammenligningskredse (39, 41), som tilvejebringer første henholdsvis andre sammenligningssignaler, når farvetrykket når op på den første 35 og den anden forudbestemte værdi, og en første tæller (45), hvis funktion igangsættes af det første sammenlignings- O 14822-4 signal.

5. Skriver ifølge krav 2 og 4, kendetegnet ved, at de andre sammenligningsorganer indbefatter en anden tæller (33), hvis funktion igangsættes sam- 5 tidig med/ at ventilfunktionen igangsættes, og hvis funktion standses af det første sammenligningssignal.

6. Skriver ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den første og anden tæller (45,33) er forbundet med første henholdsvis andre portkredse (43,29), som mod- 10 tager et fælles klokindgangssignal, idet den første portkreds (43) gøres virksom af de første sammenligningssig-naler, og den anden portkreds (29) gøres virksom efter ventilfunktionens igangsætning.

7. Skriver ifølge krav 1-6, kendetegnet 15 ved, at overvågningsorganerne indbefatter et organ (25) til at indlede en genopretningsprocedure på grundlag af en fejl svarende til afvigelser i stigtidsintervallet (t2) eller starttidsintervallet (t-^) fra forudbestemte værdier.

8. Skriver ifølge krav 7, kendetegnet ved, at nævnte organ til at indlede genopretningsproceduren indbefatter en mikrodatamat (25), som har et lager (55) til at modtage fejlangivelser fra overvågningsorganet (21), samt en mikroprocessor (57).

9. Skriver ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den indbefatter en indikator (24) til at indikere et behov for ventilvedligehold, samt at mikrodatamaten (25) styrer aktiveringen af indikatoren som svar på et udgangssignal fra lageret (55), hvilket udgangssignal an-30 giver en ventilfejl.

10. Skriver ifølge krav 8 eller 9, kendetegnet ved, at mikrodatamaten (25) bevarer og opdaterer en første tabel over stigtidsintervallets hyppighedsfordeling og en anden tabel over starttidsintervallets hyppig-35 hedsfordeling.