DK147626B - Primaerbund til tuftede taepper - Google Patents

Description

i 147626

Opfindelsen angår en primærbund til tuftede tæpper af den i indledningen til kravet angivne art.

Et tuftet tæppe har i det mindste to dele. Den første er en primærbund, og den anden er tuftede luvløkker, der sædvanligvis passerer gennem og er understøttet af primærbunden. I et tuftet tæppe træder luvløkker, der enten er opskåret eller ikke opskåret, frem fra en side, og de er sædvanligvis forbundet med løkker på den modsatte side eller gulvsiden.

Finmasket tuftning er ensbetydende med, at man tufter med ca. 4 eller flere tuftenåle pr. cm i skudretningen. Fine masker ligger i almindelighed fra ca. 0,25 cm til ca.

0,13 cm, hvorved i skudretningen 0,25 cm svarer til 3,9 tuftenåle pr. cm og 0,13 cm svarer til 7,9 tuftenåle pr. cm. Luvhøjder, garntiter og løkker pr. cm i kæderetningen varierer således fra stil til stil, at man ikke kan opstille nogen udtømmende korrelation til finmasket tuftning. Ved finmasket tuftning ligger luvhøjderne i almindelighed i intervallet fra 3 mm til ca. 15 mm; luvgarntiter ligger i intervallet fra 75 tex til ca.

250 tex, men tex-værdier, der er så høje som ca. 300, er ikke ukendte, og antal løkker pr. cm i kæderetningen ligger i intervallet fra ca. 3,1 til ca. 7,9. Når maskerne bliver finere og luvhøjderne kortere, bliver eventuelle diskontinuiteter, der hidrører fra enten nåle- eller båndafbøjning, i æstetisk henseende meget konstaterbare.

Vævet stof med en kæde af bånd eller strimler, såsom det, der er beskrevet i T.M. Rhodes (citeret senere), hvilket dog er modificeret sådan, at skudgarnet er af multi-filamenttypen, kan anvendes som primærbund i tuftede tæpper med fine masker. Imidlertid forekommer der stadig mange æstetiske problemer i forbindelse med utilstrækkelig ensartethed af luven. Stabiliteten af det 147626 2 tuftede bærelag er generelt ikke tilstrækkelig til at undgå nedbøjning og forvridning under farvning eller påføring af et skumunderlag. Ued forvridning forstås den tilstand af stoffet, hvor skudgarnet på grund af de spændinger, der udvikles under vævningen, danner en vinkel med kædegarnet, der afviger fra den tilsigtede vinkel på 90°. Det bør bemærkes, at forvrængning af det farvede billede i tuftede tæpper med fine masker generelt har mere kritisk skadelig indflydelse på et æstetiske udseende af tæppet end i andre typer af tuftede tæpper.

Ued forvrængning af det farvede billede menes den tilstand af det tuftede tæppe, hvor tæppet ikke udviser den ønskede, ensartede farvning og mønsterklarhed på grund af bøjning og forvridning af det tuftede bære-lag under farvning eller påføring af skumunderlag.

Det bør bemærkes, at forsøg på at stabilisere det vævede bærelag ved påføring af klæbemidler, således at man overvinder de ovenfor angivne ulemper, ofte har en skadelig påvirkning på tufteprocessen, og af denne årsag har de i almindelighed ikke medført noget godt resultat.

Med fremkomsten af primærbunde af bånd eller fibre af syntetiske polymere, såsom de primærbunde, der er beskrevet i H.A. Schwartz et al. i U.S.A. patent nr.

3 359 934 (1967) og af T. M. Rhodes i U.S.A. patent nr. 3 110 905 (1964), er der opstået problemer i forbindelse med farvbarheden af primærbunde i almindelighed, og i særdeleshed dem, der er fremstillet på basis af polyalkener, såsom harpikser af polypropylen og poly-ethylen, og lignende. Årsagen til disse problemer er, at bærelaget i tilfælde af, at det ikke kan farves med de samme farvestoffer som luvfibrene, vil frembringe en lys skygge og forringe den ønskede, totale lysreflek-tionsevne. Tæppet vil desuden mangle den ønskede ensartede farvning og mønsterklarhed efter dyb farvning af mønsteret. Af hensyn til diskussionen vil begge disse uønskede aspekter af et bærelag, der ikke er farveforlige-ligt med luvløkkerne, blive betegnet "farveforvrængnings"- 3 147626 problemer .

Af de mange metoder, ved hvis hjælp man har forsøgt at løse farveforvrængningsproblemer, har kun pånåling af fibre, der er farvestofforligelige med luvløkkerne i tilstrækkelige mængder til dannelse af en tynd sub-overflade af fibre, der visuelt dækker det angivne bærelag, vundet udbredt kommerciel anvendelse. Metoden omfattende pånåling af fibre på et bærelag er beskrevet af R.H.

Kimmel et al. i U.S.A. patent nr. 3 605 666 (1971). En primærbund fremstillet under anvendelse af denne fremgangsmåde omfattende pånåling vil i hele denne beskrivelse blive betegnet en primærbund med pånålet dæklag.

Det bør bemærkes, at grunden til at anvende forskellige typer af fibre til bærelaget i forhold til dem, der anvendes i luvløkkerne, er dikteret af kommercielle betragtninger i den forstand, at farvbare luvløkker generelt er meget dyrere end det materiale, der anvendes til dannelse af bærelaget til primærbunden.

Der foreligger dog adskillige ulemper i forbindelse med både fremstilling og egenskaber af primærbunde med pånålet dæklag. Disse er: (1) produktionshastigheder for nådleprocessen falder ved synkende værdier for fiber-titer, voksende vægte af banen, og voksende antal nåle-stikninger/cm, og der er også støjproblemer ved nådle-processen; (2) noget af den effektive dækkraft af de nådlede fibre tabes på grund af, at en del af de nådlede fibre rager igennem til undersiden af bærelaget; (3) fibrene i fiberbanen, der er dannet ved kartning, kan have tendens til at arbejde sig igennem og ud af primær-bunden med pånålet dæklag (fiberblødning) med ugunstige virkninger på egenskaberne og udseendet af det færdige tæppe; (4) selvom finere fibre frembringer større dækkeevne/banevægt af det pigmenterede, farvede eller farveforligelige fiber- 147626 4 lag, er det i praksis begrænset, hvor langt man kan gå ned i fiberfinhed, fordi nålesstikningsprocessen er desto langsommere, jo finere fibrene er; (5) tuftelås-ning (målt i henhold til ASTM D-1335-67) reduceres i en primærbund, der er blevet nådlet før tuftning; og (6) den totale brudstyrke af en tuftet primærbund er reduceret ved nålestikningsprocessen.

Det er opfindelsens formål at tilvejebringe en primær-bund til et tuftet tæppe og af den i indledningen til kravet angivne art, hvilken primærbund skal eliminere alle eller i det væsentlige alle de i det foregående under (1) til (6) angivne tekniske ulemper.

Primærbunden ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i den kendetegnende del af kravet angivne. Det har vist sig, at man ved primærbunden ifølge opfindelsen helt kan undvære pånåling af dæklaget, idet bærelaget og banen kan sammenbindes tilstrækkeligt ved en smeltebinding frembragt ved varme- og trykpåvirkning.

Man kender fra DK patentansøgning nr. 877/71, DK patentskrift nr. 133 038, DE offentliggørelsesskrift nr. 2 237 599 og US patentskrift nr. 3 955 022 primær-bunde til tuftede tæpper, hvilke primærbunde har et vævet eller uvævet bærelag, hvortil der er bundet et fiberlag, der kan farves med samme farvestoffer som de luvgarner, der skal anvendes ved tuftningen. For ingen af disse primærbunde gælder det dog, at banen og bære-laget udelukkende er sammenbundet ved en smeltebinding.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes der således en primær-bund, især til finmaskede, tuftede tæpper, der overvinder mange af de ovenfor angivne problemer med finmasket tuftning.

5 147626 I en særlig foretrukken udførelsesform for primærbunden er det termoplastiske bærelag vævet, i det mindste skudgarnet er et multifilamentgarn med en totaltiter mellem 200 og 1500 dtex og mellem ca. 2 og 20 dtex'per filament. Kædegarnet har en titer mellem ca. 200 og 1500 dtex, og den ikke vævede bane indeholder både varmesmel-telige og ikke varmesmeltelige fibre.

2 Vægten pr. m af den ikke vævede bane er fortrinsvis 5 til 50 g, navnlig dog mindre end ca. 25 g. Det vævede, termoplastiske bærelag kan være fremstillet ud fra flade bånd eller kan i det mindste i skudretningen bestå af mul-ti filamenter. Bærelaget kan være fremstillet af en polymer af en eller flere 1-alkener med op til 8 carbonatomer og kan i sig selv være tuftbart.

Primærbunden ifølge opfindelsen kan fremstilles.ved, at man aflægger en bane af fibre på et vævet, ikke vævet eller strikket bærelag ved hjælp af konventionelt maskineri, såsom det, der kan købes fra Hergeth AG, Maschinenfabrik und Apparatebau Duelmen FRG, hvor den angivne bane er varmesmeltelig til bærelaget, og at man varmesmelter banen til bærelaget. Begrebet "varmesmeltelig" er i denne beskrivelse med krav defineret ved evnen til at danne en binding under påvirkning af både varme og tryk. Banen består i almindelighed af en blanding af to fiberarter, hvoraf den første, som i der mindste delvist kan være farvet, farvbar, overtrukket eller pigmenteret, er varmesmeltelig til bærelaget ved en temperatur, der er lig med eller under varme- eller smeltefusionstemperaturen af bærelaget, og som også udviser gode resultater under og fortrinsvis mindst ca. 2,8 °C under smeltepunktet (bestemt i henhold til A5TM D 2117-64) af en anden fiberart i blandingen. Den anden fiberart er fortrinsvis i det mindste delvis farveforligelig med de tuftede luvløkker, der 147626 6 senere skal indføres til dannelse af et tuftet tæppe.

Den anden fiberart kan også være i det mindste en delvis farvbar eller pigmenteret fiber, og den er ikke i sig selv smelte- eller varmesmeltelig til bærelaget.

Den første fiberart tilvejebringer bindingen af den anden fiberart i banen til bærelaget og meddeler bærelaget farvedækning, eventuelt sammen med den anden fiberart. Det er i denne beskrivelse med krav overalt tilstræbt, at betegnelsen "fiberart" skal involvere muligheden af en eller flere forskellige fibre i den samme klasse, d.v.s. en eller flere primære fiber-arter, der er varmesmeltelige med bærelaget, og en eller flere sekundære fiberarter, der ikke er varmesmeltelige med bærelaget.

Fremgangsmåder til fremstilling af en farvbar fiber, såsom f.eks. en polyalkenfiber, ved deri at inkorporere et farvereceptivt additiv, er angivet i U.S.A. patenterne nr. 3 819 758 (1974), 3 834 870 (1974), 3 820 949 (1974) og 3 926 553 (1975).

Fremgangsmåder til fremstilling af en pigmenteret fiber, såsom f.eks. en pigmenteret polyalkylenfiber, er almindelig kendt.

Det bør bemærkes, at bærelaget alene generelt er i stand 2 til at blive tuftet, og at vægten pr. m af den ikke vævede bane, der består af primære og sekundære fiber-arter, og som er bundet til bærelaget, fortrinsvis er så lille som muligt, men dog tilstrækkelig til at tilvejebringe så høj en dimensionsmæssig stabilitet, som måtte være krævet i påfølgende trin af tæppefremstillingen, samt tilstrækkelig dækkeevne til undgåelse af betydelige farveforvrængningsproblemer. I almindelighed vil denne fiberbane ikke være tuftbar, med mindre den 147626 7 er bundet til det angivne bærelag. Et bærelag, der alene ikke er i stand til at blive tuftet, må opnå en sådan evne efter, at en fiberbane er blevet bundet dertil.

I almindelighed gælder det, at aftrækningsstyrken er desto større, jo større vægtprocenten af bindefiber er, baseret på den totale vægt af banen. Garntiteren og længden af fibrene i banen kan ikke vælges vilkårligt, men må vælges således, at der ikke fremkommeir uklarhed, d.v.s. ikke-ensartethed af en kartet bane. Man kan anvende fiberlængder, der er betydeligt større end 150 mm, under forudsætning af, at man anvender tilstrækkeligt store garntitere. Når titeren af en fiber nærmer sig 1,2 dtex, og længden deraf progressivt bliver større end 150 mm, bliver uklarheden et stadigt voksende problem.

En fremgangsmåde til fremstilling af en primærbund til tæpper med tuftede luvløkker omfatter: (1) at man danner en bane af fibre på et vævet, ikke vævet eller strikket bærelag, i stand til at blive tuftet med luvløkker, der hvad angår både denier og masker ligger fra grov til fin, hvorved banen omfatter 5 til 100%, fortrinsvis 15 til 100% på vægtbasis i forhold til den totale vægt af banen, af en primær fiberart, der er varme- eller smeltebindbar til bærelaget, og som i det mindste delvis kan være farvbar, pigmenteret eller farvet og som har en titer på mindst 1,2 dtex og en fiberlængde på mindst 5 mm, og 95 til 0,0%, fortrinsvis 85 til 0,0% på vægtbasis, i forhold til den totale vægt af banen, af en sekundær fiberart, der i det mindste delvis enten kan være farveforligelig med de tuftede luvløkker, farvbar eller pigmenteret, og som har en titer på mindst 1,2 dtex og en fiberlængde på mindst 5 mm; og 147626 8 (2) at man gør brug af varme og tryk, således at man både frembringer en binding mellem den første fiber-art og bærelaget, og - i tilfælde, hvor der anvendes en sekundær fiberart - en binding mellem den primære fiberart og den sekundære fiberart, hvorved banen er bundet til bærelaget.

Banevægte er i almindelighed så lave som muligt, idet man dog skal opnå tilstrækkelig dimensionsstabilitet samt dækkeevne til undgåelse af væsentlige farveforvræng- 2 ningsproblemer. En banevægt pr. m på mindst 3 g er 2 nødvendig. Banevægte pr. m , som har vist sig tilfredsstillende, ligger i almindelighed i intervallet mellem 3 og 70 g, fortrinsvis i intervallet 5-50 g.

2

Gram-intervallerne i banevægte pr. m for kommercielle primærbunde med pånålet dæklag er ca. 33 til 135 g.

Banevægten til opnåelse af et særligt niveau af dækkeevne afhænger blandt andet af dybden af farven fra det farvestof eller pigment, som anvendes i de fibre, der er tilstede i banen. I betragtning af den forbedrede dækkeevne, der opnås ved hjælp af den foreliggende Opfindelse, i forhold til primærbunde med pånålet dæklag, foreligger der særlige fordele ved anvendelsen af banevægte under ca. 25 g/m . En særlig teknisk fordel ved primærbundene ifølge opfindelsen er således, at man kan anvende banevægte under 25 g/m til opnåelse af den samme dækkeevne eller en bedre dækkeevne i tuftede tæpper end med primærbunde med pånålet dæklag, hvor man må anvende banevægte på mellem ca. 33 og 135 g/m . Tuftede tæpper fremstillet med primærbunde ifølge opfindelsen kan således produceres under anvendelse af en betydeligt mindre vægt af farvbar, pigmenteret eller farvet bane end tuftede tæpper produceret med primærbunde med pånålet dæklag.

1A7626 9

Den angivne, sekundære fiberart omfatter fibre, der ikke er varmesmeltelige til bærelaget, således at kun kan forekomme bindinger mellem den primære fiber-art og den sekundære fiberart.

I almindelighed kan man anvende ethvert bærelag, vævet, ikke vævet eller strikket, der er i stand til at blive tuftet, hvortil varmesmeltelige, termoplastiske fibre kan varme- eller trykbindes. Termoplastiske bærelag, der er anvendelige i henhold til opfindelsen, kan være fremstillet af polyalkener, polyamider, polyestere, vinylpolymere og acrylatpolymere.

Vævede bærelag, der indeholder fibre, der fortrinsvis er fladfibre med rektangulært tværsnit, og med dtex-værdi på 200 til 1500 dtex (decigram/kilometer) i både kædegarnet og skudgarnet, navnlig med 3,9 til 11,8 skudgarn pr. cm, er særligt anvendelige. I tilfælde af finmaskede, tuftede tæpper består disse vævede bærelag fortrinsvis af multifilamentgarn med enkelte filamenter mellem ca. 2 og ca. 20 dtex med runde eller multilobale tværsnit. Multifilamentgarnet har fortrinsvis 10 til 20 snoninger pr. m.

Varme- og trykbindingen kan foretages ved at føre lagene mellem to modroterende valser, af hvilke den, der er nærmest dæklaget, er opvarmet til en temperatur, der er tilstrækkelig til at frembringe varmefusion mellem den primære fiberart, d.v.s. den varmesmeltelige fiber-art, og bærelaget, og bindingen frembringes i tilfælde af, at der foreligger en sekundær fiberart, mellem den primære fiberart og den sekundære fiberart uden på alvorlig måde at blødgøre den anden fiberart, d.v.s. temperaturen er under, og fortrinsvis mindst 2,8° under smeltepunktet af den sekundære fiberart. Hvis man f.eks. anvender en fiber af polyamid-6 og en fiber ίο 147626 og et substrat af polypropylen eller anden polymer fremstillet ud fra en eller flere 1-alkener med op til 8 carbonatomer, ligger den angivne temperatur i intervallet mellem ca. 160 og 200 °C, d.v.s. smelte-fusionstemperaturintervallet for polypropylen. Den anden af de modroterende valser får kontakt med den ikke dækkede side af bærelaget og opvarmes til en temperatur i intervallet mellem ca. 0 og 160 °C, og det lineære tryk i indsnævringen kan være op til ca.

350 Kp pr. lineær cm. Den lineære hastighed af bærelaget i maskinretningen gennem indsnævringen ligger i intervallet på op til ca. 60 m/minut.

Man kan anvende adskillige arrangementer, som involverer både glatte og prægede valser. I et første arrangement får en glat stålvalse eller chrompletteret valse kontakt med dæklaget, og enten en præget valse eller en glat valse med en flexibel eller deformerbar overflade får kontakt med den ikke dækkede side af bærelaget. Et eksempel på en sådan deformerbar overflade er en, der er dækket med papir fremstillet af bomuld. Ved dette første arrangement ligger trykket fortrinsvis mellem ca. 180 Kp/lineær cm og ca. 300 Kp/lineær cm. Med et tryk, der er meget under 180 Kp/cm, adhærerer fiberbanen ikke godt til bærelaget, men med et tryk, der er meget over 350 Kp/cm, kan bærelaget påvirkes i skadelig retning. Ved et andet arrangement får en præget valse kontakt med dæklaget, og den modstående side får kontakt med enten en glat stålvalse eller en, der har en deformerbar overflade, såsom f.eks. en overflade af papir fremstillet af bomuld. Ved det andet arrangement ligger trykket fortrinsvis mellem ca. 20 Kp/lineær cm og ca. 180 Kp/lineær cm. Med et tryk, der er meget under 20 Kp/lineær cm, adhærerer fiberbanen ikke godt til bærelaget, men med et tryk, der er meget over 180 Kp/lineær cm, kan bærelaget påvirkes i skadelig retning.

I almindelighed ligger antallet af fremspring af den præ- 147626 11 gede valse i begge arrangementer i intervallet mellem ca.

2 20 og 80 fremspring/cm , fortrinsvis i intervallet mellem ca. 30 og 50 fremspring/cm , hvorved der tilvejebringes et effektivt præget areal på ca. 10-50?i, fortrinsvis 20 - 40?d af overfladen af det primære underlag.

I forbindelse med det andet arrangement vil aftræknings-styrken af fiberbanen fra bærelaget i almindelighed være desto større, jo større antallet af fremspring/cm er, når alle andre faktorer, såsom kvadratmetervægten af dæklaget, lineært tryk og temperatur af kalandervalserne, og lineær hastighed i maskinretningen, holdes konstant.

Yderligere er den optimale højde af fremspring hovedsageligt bestemt af slidhastighederne af disse fremspring.

Når man anvender en valse med en ikke deformerbar overflade, såsom en chrompletteret valse, modsat den prægede valse, foreligger der med aftagende højder af fremspring en tendens til, at kalandrerede baner adhærerer til den prægede kalandreringsvalse i stedet for, at de let separeres derfra under behandlingen. Når man imidlertid anvender en deformerbar valse, såsom en, der er overtrukket med papir fremstillet af bomuld, foreligger der en væsentlig reduktion hvad angår denne adhæsionstendens til det punkt, hvor den ikke interfererer med behandlingen.

Temperaturen af kalandervalserne vil delvis afhænge af varmefylden og den termiske ledningsevne af den uvævede 2 bane og vægten pr. m deraf og hastigheden af bærelaget gennem indsnævringen i maskinretningen . Hvis banen er tungere, foretrækker man højere temperaturer og mindre hastigheder. I almindelighed har højere temperaturer tendens til at muliggøre større hastigheder af bærelaget i maskinretningen.

Det er dog vigtigt at bemærke,· at hastigheden af nåleprocessen ganske vist i høj grad er afhængig af garn-titerne og/eller banevægtene, men at hastigheden af kalandreringsprocessen ikke væsentligt er påvirket af 147626 12 garntiteren og/eller banevægtene.

Andre opvarmningsmetoder, der kan anvendes i forbindelse med tryk for at opnå binding af en bane til et bærelag, er infrarød bestråling, ultrasonisk, magnetisk og dielektrisk opvarmning af passende overtræk og/eller fiber-bestanddele.

Primærbunde, der er fremstillet under anvendelse af de ovenfor angivne metoder, er velegnet til tuftning med en luvvægt i intervallet 150 til 2000 g/m , og en højde i intervallet 3 til 30 mm- Yderligere er fremstillings-hastigheden for en primærbund ifølge opfindelsen i almindelighed større, især hvor man anvender baner med fibre med fin titer, betydeligt større end for en primær-bund med pånålet dæklag.

Det har for et givet bærelag og en given tuftet luvløkke vist sig, at tuftelåsen for primærbunden ifølge opfindelsen er væsentligtstørre end den tuftelås, der kan opnås i en primærbund med pånålet dæklag.

Det har vist sig, at man for at opnå den samme dækkefak-tor med farveforligelige fibre i en primærbund ifølge opfindelsen i sammenligning med en primærbund med pånålet dæklag kun behøver halvdelen af vægten af de farveforlige-lige fibre i den ikke vævede bane.

Banen dannes på bærelaget ved konventionelle banedannende midler, såsom f.eks. en konventionel kartemaskine, der orienterer fibrene i én retning, eller fibrene kan aflægges tilfældigt orienteret ved hjælp af en tilfældig kartning, sådan som det foregår i forbindelse med en Fehrer K 12, eller der kan anvendes en krydslagt bane.

147626 13

Efter at man har tildannet banen på bærelaget, tilføres materialet til en kalander, der har den temperatur, der stort set afhænger af smeltepunktet (ASTM D 2117-64) af den varmesmeltelige fiber, der findes i banen. Det vil normalt være lavere end ca. 300 °C og skal kontrolleres nøjagtigt for at undgå tendensen af banen til at sno sig omkring de opvarmede valser. Mere specifikt anført kan de materialer, der har et lavt blødgøringspunkt, kalandreres mellem valser, der har en temperatur på ca.

150 °C. Trykket af kalanderen bør fortrinsvis dimensioneres således, at det muliggør lineære tryk på op til ca.

350 Kp/lineær cm. Problemer hidrørende fra opbygning af statisk elektricitet kan undgås ved at behandle banen med fugtighed under behandlingen og/eller ved at holde en relativ fugtighed på ca. 60¾ i det areal, der er længst fremme i strømningsretningen for materialet.

EKSEMPEL 1

En uvævet bane med en vægt på 20 g/m bestående af 30 vægt-?o matte polypropylenfibre med en titer på 3,1 dtex og en længde på 60 mm, og 70 vægt-?o matte polyamidfibre med en denier-værdi på 3,5 dtex og en længde på 60 mm blev fremstillet i en kartelinie fra Hergeth, bestående af en balleåbner af type MBL, en for-åbner, en materialetransportventilator af type TV 300, en udgangsmaterialekontrol, en vibrerende slidske af type DS, en kompakt kartemaskine af type JK og en kantfjerner. Grænseviskositetstallet målt med en Ubbelohde viskosimeter i et koncentrationsinterval mellem 1 g og 62,5 mg pr. 100 ml opløsningsmiddel af polyamidfiberen bestemt i henhold til ASTM D 789 ved 20 °C var 57 ml/g i m-cresol, og 35 ml/g i 90¾ myresyre. Smeltestrømningen af polypropylenet bestemt i henhold til en modificeret version af ASTM D 1238 var 13 g/10 minutter ved 190 °C og 2,16 Kp kraft.

Fiberlaget bestående af disse fibre blev ført til den øvre indsnævring af en kalander med tre valser (type RKK 340 fra Ramisch Kleinewefers), hvor dette fiberlag 147626 14 fordeles på et bærelag i form af et vævet stof af polypropylen med stilnummeret 2400 solgt fra Patchogue

Plymouth. Stil 2400 er en glatvævning med 9,4 skud 2 pr. cm og med en vægt pr. m på 107,7 g. Titeren af kædegarnsfiberen er 525 dtex, og titeren af skudgarns-fiberen er 1050 dtex. Den øvre valse af denne kalander er forsynet med et prægemønster, og den midterste valse er en glat stålvalse. Valserne opvarmes med en strøm af varm olie under reguleret tryk, og i det foreliggende tilfælde havde den øvre valse en temperatur på 195 °C, og den lavere valse havde en temperatur på 130 °C. Den sammensatte struktur blev præget ved et tryk på 80 daN/cm og behandlet ved en hastighed af 14 m/minut.

Aftrækningsstyrke

Adhæsionen mellem dæklaget og bærelaget (bestemt i henhold til en modificeret version af den forsøgsteknik, der er angivet i DIN 53530) udviste en værdi på 3 N i sammenligning med den adhæsion, der er fundet for dæklaget i en primærbund med pånålet dæklag, svarende til en værdi, der ligger tæt på 2 N.

Den modificerede del af prøven omfatter påklæbningen på dæklaget af et klæbende bånd, såsom det, der sælges af Beiersdorf AG, Hamburg, hvilket klæbende bånd derpå valses to gange med en metalvalse med 4,2 kg med en bredde, der er større end prøven, hvorved der frembringes en bedre adhæsionsevne til dæklaget. Prøven trimmes ved hver kant til frembringelse af en bredde på 50 mm. Dæklaget med det klæbende papir ovenpå separeres fra bærelaget over et nærmere fastsat stykke, svarende til, at bærelaget alene kan fastgøres i det senere angivne prøveapparats stationære kæbe. Bærelaget bliver derpå fastgjort i den stationære kæbe, og det laminat, der består af dæklaget og det klæbende papir, fastgøres i den bevægende kæbe af det 147626 15 prøveapparat for brudstyrke, der er beskrevet i DIN 51221. Brudstyrken bestemmes derpå i henhold til DIN 53530 ved hjælp af en analyse i henhold til DIN 53357, nemlig ved at trække kæberne fra hinanden, så man kan måle den kraft, der skal til for at rive lagene fra hinanden.

Prøvning af_tuftlås °9_tufteevne^

Man tuftede et stykke af primærbunden, der var 10 m lang, 1 m bred og fremstillet i henhold til den ovenfor angivne metode. Luvløkkerne dannes af et sammensnoet garn bestående af to enkeltgarner af 1260 dtex fiber fremstillet ud fra 100?ό nylon 6, med en 0,64 cm luvhøjde og en afstand mellem to på hinanden følgende tufter, målt i skudretningen, på 0,4 cm, samt en luvvægt på ca. 520 g/cm . Udseendet af dette produkt blev ved visuel inspektion af to teknikkere, som udførte indbyrdes uafhængige observationer, bestemt som værende udmærket.

Tuftelås i henhold til en let modificeret version af ASTM D 1335-67, d.v.s. anvendelse af kun en tufteklemme og løkkekrog, men ikke en cylindrisk prøvestykkeholder af afskæringstypen, blev målt for en primærbund med på-nålet dæklag, og primærbunden blev fremstillet i henhold til eksemplet. Hver primærbund blev tuftet under de samme betingelser med det samme luvgarn som beskrevet i det foregående. I tilfælde af den tuftede primærbund med på-nålet dæklag fandtes en værdi på 85 cN, og i tilfælde af den tuftede primærbund ifølge opfindelsen fandtes en værdi af 140 cN.

Brudspænding af et tuftet tæppe fremstillet med primærbunde ifølge opfindelsen og med pånålet dæklag.

Der fremstilles to stykker primærbunde ved den proces, der er angivet i eksempel 1. To forskellige tufteoperationer 147626 16 anvendes derpå på hver af disse, den ene med 3,1 løkker pr. cm, og den anden med 2,6 løkker pr. cm. Luvløkkerne udviser en indbyrdes afstand på 0,4 cm, målt i skudretningen, og luvløkkerne består af to enkeltgarner af polyamid-6 med 1260 denier, hvilke var sammensnoet til dannelse af et enkelt garn. Det tuftede tæppe farves derpå ved hjælp af en farveproces omfattende nedhejsning i et farvebad før en bestemmelse af brudstyrke i kæde-og skud-retningerne. Resultaterne i deca-Newton, daN, er sammenstillet i det følgende:

Retning Primærbund med pånålet Produkt ifølge _ _dæklaq_ opfindelsen__ I netop færdig Efter I netop fær- Efter tilstand tuftning dig tilstand tuftning Kæde 42 40* 50 46*

Skud 56 26* 64 29* «æde 42 42** 50 48**

Skud 56 23** 64 27**

Tuftet med 2,6 løkker/cm.

Tuftet med 3,1 løkker/cm.

EKSEMPEL 2 Om pigmenteret polypropylen anvendt i primærbunden ifølge_opfindelsen1 70 dele af et Amoco 5013 polypropylen til 1 del af polypropylen, D 1937, solgt af Hercules, blev smelteblandet og extruderet og orienteret til fibre med en titer af 3,1 dtex. Den hovedsagelige forskel mellem de to polypropylener er, at D 1937 kvaliteten indeholder 35 vægt-°o kønrøg, hvilket ikke er tilfældet ved Amoco 5013 kvaliteten .

En fiberbane af 25 dele af det ovenfor angivne pigmenterede polypropylen til 75 dele af den ovenfor angivne, ikke pigmenterede polypropylenfiber, som hver har en titer på 3,1 dtex og en længde på 60 mm, blev tildannet på stilnummer 2400 og smeltet dertil under anvendelse af den metode, der er beskrevet i eksempel 1 som en metode til 147626 17 fremstilling af en primærbund ifølge opfindelsen.

Resultaterne var tilfredsstillende.

Eksempel 3: Om et farvbart polypropylen anvendt i primærbunden ifølge opfindelsen______

En fiber fremstillet af polypropylen indeholdende 2 vægt-% poly-(1,3-di-(4-piperidyl)propan-adipamid) baseret på vægten af Amoco 5013 polypropylen blev anvendt på samme måde som det pigmenterede polypropylen i tidligere eksempler.

Primærbunden blev tuftet og farvet ved nedsænkning i en vandig opløsning, der som det eneste farvestof indeholder 0,5 vægt-% Terasil Blue BGL (C.I. Disperse Blue 73), 2 vægt-% befugtningsmiddel og en tilstrækkelig mængde myresyre til, at der fremkommer et pH på 5 ved et væskeforhold på 50:1.

Tæppet blev anbragt i et bad ved 50 °C. Badets temperatur blev hævet til kogepunktet og holdt der i 1 time. Tæppet blev derpå skyllet og holdt i et vandigt, 2% befugtningsmiddel i 15 minutter ved 50 °C.

Resultaterne hvad angår farvningen var tilfredsstillende.

Eksempel 4: Om primærbunde under anvendelse af forskel lige vægtforhold hvad angår fibrene_

Man har fremstillet primærbunde til tuftede tæpper under anvendelse af fremgangsmåden ifølge eksempel 1 omhandlende en fremgangsmåde til fremstilling af primærbunde ifølge opfindelsen, i henhold til den følgende tabel: 18 U7626 Vægt af bærelag Vægt af bane Vægtforhold mellem komponenterne i dæklaget 2 2 g/m g/m Polyamid-6 Polypropylen 48 20 7:3 110 20 7:3 250 20 7:3 600 20 7:3 110 20 9:1 110 20 7:3 110 20 5:5 110 20 3:7 110 20 1:9 110 20 0 : 10 110 8 7:3 110 12 7:3 110 16 7:3 110 20 7:3 110 25 7:3 110 30 7 :3 110 40 7:3 110 50 7 :3 110 20 7:3

Ovenstående tabel viser sammenhængen mellem den specifikke vægt af bærelaget, den specifikke vægt af banen og vægt-forholdet mellem de to specifikt angivne komponenter af banen, i forbindelse med primærbunde ifølge opfindelsen.

EKSEMPEL 5: Om primærbunde, der er særligt velegnet til tuftede_tæpper_med_fine masker.____ 2

En varmesmeltbar bane med en fladevægt på 25 g/m påføres som beskrevet i eksempel 1 på begge sider af et glat vævet bærelag under to på hinanden følgende kalandreringstrin.

Den glatte vævning udviser 10,2 kædegarner pr. cm og 4,3 skudgarner pr. cm i skuddet. Både kæde- og skudgarner er multifilamentgarner på 500 dtex, hvor hvert enkelt filament er ca. 5 dtex og har rundt tværsnit, og garnet har ca. 15 snoninger pr. m. Banen består af 100 vægt-°o af varmesmeltelige fibre af polypropylen, som angivet i eksempel 3, med en titer af 3,1 dtex og en længde på 60 mm.

Der dannes en binding mellem banen og bærelaget i indsnævringen af de to modroterende valser. En af de angivne