DK147499B - Fremgangsmaade til fremstilling af slidstaerke skinner - Google Patents

Description

147499

Opfindelsen angår en fremgangsmåde af den i patentkravets indledning angivne art.

Fra USA patentskrift nr. 1 127 177 er det kendt at forstærke de særlig belastede steder på skinner ved påsvejsning af modstandsdygtige metallegeringer. Derunder bliver det her fortrinsvis anvendte mangansvejsemateriale svejset på skinnernes hoved eller sideflader. Desuden er der i USA patent nr. 1 501 092 beskrevet en rilleskinne, som er sikret imod for tidlig opslidning ved indlægning af et hårdt metal. Metalindlægget bliver her anbragt ved valsning, støbning eller smedning. Fra tysk patentskrift nr. 829 029 er det kendt, at man ved automatisk påsvejsning kan genfremstille nedslidte sporvognsskinner. USA patent- 147499 2 nr. 2 186 967 vedrører reparation af gamle skinner, hvorved et hårdt metal, nemlig ferritisk - perlitisk svejsemateriale bliver påsvejset på løbefladerne. Herved bliver de bortkørte dele af skinnerne fornyet.

Det er kendt ved slidte skinner at påsvejse og derpå slibe sådanne til genfremstilling af profilet ved de pågældende dele af skinnehovedet. Dette arbejde kan såvel udføres i monteret som i demonteret tilstand af skinnerne.

Tidligere var det reglen at påsvejse slidte skinner i monteret tilstand, hvorhos der fortrinsvis blev anvendt tilsætningsmaterialer, som i forhold til skinnematerialet havde en forøget slidstyrke. Det har dog vist sig, at den hidtidige arbejdsmåde ikke mere er tilstrækkelig til de af den forstærkede kørsel betingede krav til skinnens løbe- og føringsflade. De forhøjede kørselshastigheder kræver desuden den nøjagtigste profilering af de påsvejsede flader, hvilken nøjagtighed ikke kan opnås i monteret tilstand.

Desuden har det vist sig, at der fremkommer et forøget slid af hjulenes sporkranse ved anvendelse af de kendte slidstærke tilsætningsmaterialer for denne påføringssvejsning. Herved bliver køretøjets køreegenskaber dårligere og hensigtsmæssigheden og økonomien af genfremstillingen af slidte skinner ved påføringssvejsning bragt i tvivl.

Opfindelsens formål er at tilvejebringe skinner med særligt slidstærke kørekanter henholdsvis sideføringsflade og/eller løbefla-de, hvorhos skinnen hensigtsmæssigt allerede før monteringen, altså en ny skinne, bliver forsynet med særligt slidstærke kørekanter henholdsvis sideføringsflade og/eller løbeflade, eller allerede lagte skinner bliver demonteret, værkstedsmæssigt forsynet med slidstærke kørekanter og endelig igen monteret. Derved bliver det tilstræbt, at kørekanterne henholdsvis sideføringsfladen og/eller løbefladen udviser ekstremt høj slidstyrke, og den 3 147499 således behandlede skinne dermed opnår en lang levetid, og at den for gode køreegenskaber nødvendige nøjagtige og ensartede skinneprofil igen bliver fremstillet ved nøjagtig slibning.

Derved er det hensigtsmæssigt, at det nødvendige arbejde bliver udført mest værkstedsmæssigr og automatisk.

Dette formål opnås ifølge opfindelsen ved, at den indledningsvis angivne fremgangsmåde er ejendommelig ved det i patentkravets kendetegnende del angivne.

Udarbejdning af kørekanten eller sideføringsfladen og/eller løbefladen og dannelsen af svejsefugen sker hensigtsmæssigt ved slibning, høvling, fræsning eller efter den såkaldte ARCAIR-fremgangsmåde. Derved sikres det, at skinnen kun i ringe grad bliver opvarmet.

Af særlig fordel er det, når den firkantede udskæring i tilfælde af udarbejdning af kørekanten eller sideføringsfladen har en højde b på 25 mm og en bredde a på 6 mm, henholdsvis udskæringen i tilfælde af udarbejdning af løbefladen har en højde b på 5 mm og en bredde a på 20 mm.

Disse angivelser for højde og bredde af udskæringerne er fremkommet gennem lange praktiske forsøg, hvor der er sat grænse for påføringssvejsningen på grund af revne- og brudtilbøjelighed ved skinnen. En for stor svejsematerialemængde kræver tilførsel af for meget varme, hvorved der i skinnen bliver frembragt spændinger, som kan føre til revner eller brud. En for ringe svejsematerialemængde kan føre til svejsesømrevner og dermed senere give anledning til smuldring eller ligeledes til revner.

Den til opfindelsen anvendte svejsetråd eller svejsebåndet med den angivne sammensætning lader sig fastsvejse på den kolde skinne. irykforstærkningen eller -hærdningen af den påsvejste legering sker ved hjælp af hjultrykket ved kørselen. En særlig skinnef orvarmning kan bortfalde.

4 147499

Fortrinsvis bliver svejsetråden eller svejsebåndet påsvejst efter den elektriske lysbuefremgangsmåde, især ved pulversvejsning.

Inden for sammensætningsgrænserne af den opfinderisk angivne legering foretrækkes en legering, hvis kulstofindhold er 0,55 til 0,60, siliciumindhold 0,35 til 0,40, nikkelindhold 3,60 til 3,70, manganindhold 14,00 til 15,00 og resten jern og fremstillingsbetingede forureninger. Ved en tråd med denne sammensætning opnår man et optimum af slidstyrke, bearbejdelighed, duktilitet, deformationshærdbarhed og giideegenskaber.

For at begrænse skinnens kastning til et minimum bliver skinnen fortrinsvis enten modvarmet under påsvejsningen eller rettet efter påsvejsningen ved modvarme.

Færdigslibningen efter svejsningen skal give profilrigtige mål.

Af dette krav fremgår, at en håndslibning kun er betinget egnet. Fortrinsvis bliver der derfor ved slibningen anvendt et slibeorgan, som glider frem og tilbage over skinnens samlede længde. Ved korrekt opspænding af skinnen er det muligt at slibe det krævede skinneprofil ved slibestenens indstilling i små trin.

Praktiske forsøg har vist, at en ifølge opfindelsen oparbejdet skinne tilfredsstiller alle de nødvendige krav. Ved den værkstedsmæssige udføring af de enkelte arbejdsgange er tilvejebragt et glat og reproducerbart arbejde.

Tegningen skal nærmere illustrere opfindelsens genstande. Derved er i fig. 1, ved hvilken sideløbekanten og køre-kanten af skinnen ifølge opfindelsen bliver bearbejdet, med a betegnet bredden og med b højden af den profilmæssigt bearbejdede svejsesøm, fig. 2 viser en skinne, ved hvilken fremgangsmåden ifølge opfindelsen kun er blevet gennemført ved skinnens sidekørekant. a og b har igen den samme betydning,