DK146853B - Fremgangsmaade til n-deacylering af 7-acylamido-3-hydroxymetylcephalosporinforbindelser til dannelse af 7-amino-3-klormetylcephalosporiner - Google Patents

Description

(19) DANMARK

Ig (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od 146853 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Patentansøgning nr.: 4087/74 (51) lnt.CI.3: C 07 D 501/04 (22) Indleveringsdag: 31 jul 1974 (41) Alm. tilgængelig: 02 feb 1975 (44) Fremlagt: 23 jan 1984 (86) International ansøgning nr.: -(30) Prioritet: 01 aug 1973 GB 36497/73 (71) Ansøger: ‘GLAXO LABORATORIES LIMITED; Greenford, GB.

(72) Opfinder: Colin ‘Roblnson; GB, Derek ‘Walker; GB.

(74) Fuldmægtig: Kontor for Industriel Eneret (54) Fremgangsmåde til N-deacylering af 7-acylaml-do-3-hydroxymetylcephalosporinforbindelser til dannelse af 7-amino-3-klormetylcephalospo-riner

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til N-deacylering af 7-acylamido-3-hydroxymetylcephalo-sporinforbindelser til dannelse af 7-amino-3-klor-metylcephalo-sporiner som er værdifulde som mellemprodukter ved fremstilling af cephalosporin-antibiotika.

Man kan møde 3-hydroxymetylcephalosporiner både som udgangsmaterialer og som mellemprodukter ved syntese af ce-Ώ phalosporin-antibiotika, og et eksempel på en sådan 3-hydroxy- !0 metylforbindelse er deacetylcephalosporin C, dvs. (6R,7R)-7- JO (R-5-amino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4- ^ karboxylsyre, der er en betydningsfuld bestanddel i gærings- t— 3 2 146853 supper for cephalosporin C. Ved omdannelse af sådanne forbindelser til c ephalo sporin-antibi o tika er det i mange tilfælde nødvendigt at deacylere og senere reacylere 7-amino-gruppen for at danne den ønskede 7-acylamidogruppe i anti-biotiket, og evnen, til at N-deacylere 3-hydroxymetylcephalo-sporiner på effektiv måde er derfor af ikke ringe betydning i cephalosporinkemien.

En N-deacyleringsteknik som har været udbredt foreslået til behandling af bl.a. 3-acyloxycephalosporiner er den såkaldt imidhalogenid-teknik, der indebærer at man omsætter et karboxylbeskyttet cephalosporin med et imidhalogenid-dannende middel, omdanner det derved dannede imidhalogenid til en iminoæter og spalter æteren, fx ved hydrolyse eller alkoholyse til frembringelse af det ønskede 7-aminocephalo-sporin. I betragtning af de tidligere offentliggørelser i forbindelse med denne teknik, der alle har angivet nødvendigheden af ved substitution at deaktivere reaktive grupper som allerede er til stede i cephalosporinmolekylet, ville man ikke vente at denne teknik kunne bruges til N-deacylering af 3-hydroxymetylcephalosporiner. Således anfører fx britisk patentskrift nr. 1.041.985, der beskriver en imidhalogenid-teknik til N-deacylering af cephalosporin C derivater med en forestret hydroxymetylgruppe i 3-stillingen eller en laktongruppe dannet ved reaktion mellem en 3-hydroxymetylgruppe og 4-karboxygruppen, at de fri aminogrupper og karboxygrupper som er til stede i cephalosporinmolekylet bør blokeres før deacyleringsreaktio-nen. Dette behov for at blokere sådanne aktive substituenter gentages i de britiske patentskrifter nr. 1.119.806, 1.227.014 og 1.244.191 og understreges specielt i britisk patentskrift nr. 1.239.814. Alle de nævnte patentskrifter angår deacylering af cephalosporinforbindelser indeholdende 3-acyloxymetylgrup-per eller 3-metylgrupper eller en laktongruppe mellem stilling 3 og stilling 4, dvs grupper som ikke deltager i deacyle-ringsreaktionen, og der foreligger således ikke nogen tidligere tilkendegivelse af at reaktive substituenter såsom 3-hydroxy-metylgrupper, der ikke er inerte i forhold til reaktionsbetingelserne, kan være til stede.

Desuden angiver den kendte teknik vedrørende imid-halogenid-teknikken at tilstedeværelse af alkoholer bør undgås vinder det trin hvori imidhalogenidet dannes. Det anføres således fx i ovennævnte britiske nr. 1.227.014 at dette trin bør gen- 3 146853 nemføres i et ikke-hydroxyleret vandfrit organisk flydende opløsningsmiddel, mens britisk patentskrift nr. 1.239.814 i forbindelse med anvendelige opløsningsmidler siger at hvis kloroform anvendes i dette trin, bør den være fri for alkohol. Af denne grund ville man ikke forvente at 3-hydroxy-metylcephalosporiner ville være anvendelige som udgangsmaterialer ved imidhalogenidprocessen i betragtning af mulighederne for at den alkoholiske 3-substituent kunne blive blandet ind i imidhalogeniddannelsen.

Det har imidlertid nu overraskende vist sig at 3-hydroxymetylcephalosporiner med held kan N-deacyleres under anvendelse af den ovenfor beskrevne imid-teknik og at reaktionen skrider frem i godt udbytte og er ledsaget af omdannelse af 3-hydroxymetylgruppen til en 3-halogenmetylgruppe, et trin der af forskellige grunde egentlig er ønskeligt. Dea-cyleringen er i det væsentlige fri for de reaktioner stammende fra tilstedeværelse af en aktiv alkoholisk hydroxylgruppe i substituenten i 3-stillingen, såsom reaktion af 3-hydroxyl-grupper med de som mellemprodukt dannede imidhalogenidgrupper eller med andre reaktive centre i cephalosporinmolekylet, reaktioner der egentlig kunne have været ventet i betragtning af den ovenfor kendte teknik. Det har desuden vist sig at 3-halogen-metylcephalosporinproduktet er stabilt under reaktionsbetingel-seme, og at bireaktioner som involverer 3-halogenmetyl-side-kæden er minimale på trods af den kendte tendens hos sådanne forbindelser til at undergå nukleofil udskiftning af halogen-substituenten i gruppen i 3-stillingen.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er derfor ejendommelig ved at man a) omsætter et esterderivat af 7-acylamido-3-hydroxymetyl-cephalosporinforbindelsen med den almene formel

RCONH--T O

! I

t

(f-—CH2OH

COOR1 hvor RCO- er en karboxylisk acylgruppe, R1 er en karboxylbloke-rende gruppe i form af en esterdannende rest af en alkohol eller fenol R^OH med 1-20 kulstofatomer og den brudte linie mel- 4 146853 lem stillingerne 2, 3 og 4 angiver at forbindelsen kan være en ceph-2-em- eller ceph-3-em-forbindelse eller en blanding deraf, med det imidhalogeniddannende middel fosforpentaklorid i nærværelse af base, b) bringer det derved dannede produkt i kontakt med en iminoæterdannende forbindelse og c) spalter det derved dannede produkt ved hydrolyse eller alkoholyse. Herved dannes et tilsvarende 7-amino-3-klormetylcephalosporin, en forbindelse med den almene formel H2H —]-1^ j

I-N &-CH-Cl II

Cf COOR1 hvor R^ og den brudte linie har de ovenfor angivne betydninger.

A) Reaktion med det imidhalogeniddannende middel

Denne reaktion udføres i nærværelse af en hase, fx en organisk hase, der med fordel har en pKb målt i vand ved 25°C i området 4-6. Eksempler på egnede organiske haser er tertiære aminer som fx N,N-disubstituerede aniliner såsom Ν,Ν-dimetylanilin eller Ν,Ν-diætylanilin samt heterocykliske haser af pyridintype, fx pyridin, kinolin, kollidin, lutidin eller et pikolin.

Reaktionen udføres hensigtsmæssigt i opløsning i et inaktivt organisk opløsningsmiddel såsom en kloreret kulbrinte, fx metylenklorid, 1,2-diklorætan eller 1,1-diklorætan.

Da der hiuges fosforpentaklorid som imidhalogenid-dannelsesmiddel udføres reaktionen hensigtsmæssigt ved at man lader fosfortriklorid og klor virke på hinanden i det valgte reaktionsmedium for at udvikle fosforpentaklorid in situ, hvorefter man tilsætter 7-acylamido-3-hydroxymetylcephalosporin-esteren og hase, fortrinsvis i opløsning i samme opløsnings- 146853 5 middel. Hvis på den anden side den base der bruges ved imid-halogenid-dannelsestrinnet er inert overfor indvirkning af fosforpentaklorid, idet pyridin er et eksempel på en passende inert base til dette formål, kan der fremstilles et fosfor-pentaklorid-base-kompleks, fx in situ ved omsætning af kloret med en blanding af fosfortriklorid og basen, hvorefter det resulterende kompleks bruges til behandling af 7-acylamido-3-hydroxymetylcephalosporinforbindelsen. Hvor der bruges fosforpentaklorid direkte anvendes det hensigtsmæssigt i findelt form, fx med en partikelstørrelse på ca. 10 mesh. Der bør bruges mindst ét mol og ønskeligt mindst to mol af imidhalo-gem* ridermel Rpsmi dl et.. Fosforpentakloria' kan hensigtsmæssigt bruges i overskud, og der kan bruges mængder på op til 20 molære overskud. Det bliver uøkonomisk at bruge stort overskud, og det foretrækkes at arbejde med cephalosporinforbindelsen og fosforpentakloridet i molforhold på fx mellem 1:1 og 1:10, ønskeligt mellem 1:2 og 1:5· Temperaturen for reaktionen af fosforpentakloridet med cephalosporinet kan være mellem -50°C og +50°C. Den optimale temperatur vil i det mindste i nogen grad afhænge af de anvendte reaktanter. Med fordel arbejder man inden for temperaturområdet mellem -30 og +30°C, fx mellem -10 og +20°C.

B) Reaktion med den iminoæterdannende forbindelse

Den iminoæterdannende forbindelse er med fordel en lavere alkanol, dvs. en alkanol med indtil 6 kulstofatomer, fx metanol, ætanol, n-propanol, isopropanol, n-butanol eller isobutanol, idet det er særligt hensigtsmæssigt at anvende metanol til dette formål. Andre anvendelige iminoæterdan- 2 nende forbindelser er dioler med den almene formel HO-R -OH, 2 hvor R er en divalent alkylengruppe eller cykloalkylengruppe med 2,3 eller 4 kulstofatomer i den kulstofkæde som forbinder oxygenatomeme. Eksempler på sådanne dioler er ætylenglykol, propan-l,2-diol og propan-l,3-diol og de forskellige butan-dioler som fx butan-1,3-diol.

6 146853

Den iminoæterdannende forbindelse kan bruges i væsentligt molært overskud, fx i en mængde på op til 75 eller muligvis endda 100 mol overskud i forhold til cephalosporin-forbindelsen.

Selv om den iminoæterdannende forbindelse kan tilsættes til reaktionsopløsningen foretrækkes det at tilsætte reaktionsopløsningen til den iminoæterdannende forbindelse fordi denne teknik muliggør bedre kontrol med reaktionssystemet i stor målestok.

Reaktionen gennemføres med fordel i nærværelse af en i det væsentlige vandfri syre, fx hydrogenklorid eller koncentreret svovlsyre eller p-toluensulfonsyre.

Temperaturen under reaktionen kan i almindelighed være mellem -50 og +40°C, fx mellem -30 og +30°C idet den optimale temperatur i det mindste i nogen grad afhænger af de anvendte reaktanter.

C) Spaltning

Produktet fra trin B kan spaltes til dannelse af den ønskede 7-aminoforbindelse ved hydrolyse, fx ved at man bringer reaktionsopløsningen i kontakt med vand eller et vandigt medium, eller ved alkoholyse fx under anvendelse af en lavere alkanol såsom metanol. Det er ønskeligt at gennemføre spaltningen under sure betingelser, der ofte vil foreligge som resultat af de tidligere trin, eftersom dette har tilbøjelighed til at føre reaktionen til ende. Hvis yderligere syre er nødvendig kan som eksempler på anvendelige syrer nævnes mineralske og organiske syrer såsom saltsyre, p-toluensulf onsyre, salpetersyre, fosforsyre, svovlsyre og myresyre.

Det er hensigtsmæssigt at udføre denne reaktion med vand, (fx ved en temperatur mellem -5 og +30°C), idet man sikrer at de foregående trin er udført på en sådan måde at der kommer tilstrækkelig megen syre derfra. 7-aminoforbindel-sen kan derefter udvindes ved at man hæver reaktionsopløsningens pH-værdi og isolerer forbindelsen ved at afdampe opløsningsmidlet fra reaktionsopløsningen.

7 146853

Det kan imidlertid i mange tilfælde være at foretrække at omdanne det 7-aminoprodukt, som fremkommer som resultat af spaltningen,in situ ved halogenbytning, acylering, omsætning med en nukleofil og/eller deesterificering på kendt måde. Således kan fx den reaktionsopløsning, der stammer fra spaltningen, behandles direkte med et acyleringsmiddel for at indføre den 7-acylgruppe der ønskes i slutproduktet. Denne undgåelse af isolation af 7-aminocephalosporiner kan være fordelagtig fordi 7-amino-3-halogenmetylforbindelser i almindelighed er mindre stabile end deres 7-acylamido-sidestykker og derfor er vanskeligere at rense og behøver større omhu ved behandlingerne .

Acyldelen i acylamidogruppen i 7-stillingen i det som udgangsmateriale anvendte cephalosporin, dvs. gruppen RCO-i formel I, kan i almindelighed være en hvilken som helst af de meget talrige karbocykliske amiddannende acylgrupper som er angivet i cephalosporinlitteraturen, forudsat at reaktive sub-stituenter såsom aminogrupper, karboxygrupper og hydroxygrup-per i forvejen er deaktiveret ved substitution. Gruppen RCO-kan specielt være en karboxylisk acylgruppe med 1-20 kulstofatomer. Særlige eksempler på acylgrupper er anført i nedenstående liste, der ikke prætenderer at være udtømmende.

(i) rUC H co-, hvor Ru er en arylgruppe (karbo-cyklisk eller heterocyklisk), cykloalkylgruppe, substitueret arylgruppe, substitueret cykloalkylgruppe, cykloalkadienyl-gruppe eller ikke-aromatisk heterocyklisk eller mesoionisk gruppe og n er tallet 0 eller et helt tal 1-4. Eksempler på en sådan gruppe er fenylacetyl; tien-2- og -3-ylacetyl; 3- og 4—isoxazolylacetyl, både substitueret og usubstitueret; pyri-dylacetyl, tetrazolylacetyl eller sydnonacetyl. Hvis n er forskellig fra 0, navnlig i tilfælde hvor n = 1, kan a-kulstof-atomet i acylgruppen være substitueret med fx en forestret hydroxygruppe (fx en acyloxygruppe) eller en blokeret amino-gruppe (fx en aminogruppe substitueret med en hvilken som helst af de i det følgende.anførte blokeringsgrupper); eksempler på α-substituerede acylgrupper af denne type er bl.a. forestret 8 146853 2-hydroxy-2-fenylacetyl og N-blokeret 2-amino-2-fenylacetyl.

(ii) C H~ ,-,C0-, hvor n er 0 elleret helt tal 1-7· n 2n+l

Alkylgruppen kan være lige eller grenet og kan være substitueret med fx en cyangruppe, blokeret karboxygruppe (fx forestret karboxygruppe såsom en alkoxykarbonylgruppe), en forestret hydroxygruppe, en blokeret aminogruppe eller en blokeret kar-boxykarbonylgruppe (-CO.COOH). Eksempler på sådanne grupper er formyl, glutaroyl og N-blokeret (fx N-ætoxykarbonyl-) R-5-amino-5-karboxypentanoyl.

Rv (iii) RuZC-CO- , hvor Ru har den under (i) angivne

Rw betydning og desuden kan være en benzylgruppe og hvor Rv og Rw, der kan være ens eller forskellige hver er et hydrogenatom eller en fenylgruppe, benzylgruppe, fenætylgruppe eller lavere alkylgruppe og hvor Z er et oxygenatom eller svovlatom. Eksempler på en sådan gruppe er fenoxyacetyl og pyridyltioacetyl.

Aminogrupper som er til stede i acyldelen kan fx beskyttes ved at blive substitueret med en mono- eller divalent blokerende gruppe, og af eksemplerne på egnede grupper er acylgrupper såsom lavere alkanoyl, fx acetyl; substitueret lavere alkanoyl, fx lavere halogenalkanoyl såsom fenylacetyl; og aroyl såsom benzoyl eller ftaloyl; endvidere lavere alkoxy-karbonylgrupper såsom ætoxykarbonyl, isobutyloxykarbonyl eller t-butoxykarbonyl og substituerede lavere alkoxykarbonylgrupper, fx lavere halogenalkoxykarbonyl såsom 2,2,2-triklorætoxykarbo-nyl; aryl-(lavere alkoxykarbonyl)-grupper såsom benzyloxykarbo-nyl; sulfonylgrupper som fx lavere alkylsulfonylgrupper såsom metansulfonyl eller arylsulfonylgrupper såsom benzensulfonyl eller p-toluensulfonyl; ylidengrupper kan dannes ved reaktion med et aldehyd eller en keton som danner en schiffsk base, fx benzaldehyd, salicylaldehyd eller acetoeddikesyreester; og divalente grupper så at nitrogenatomer udgør en del af en dihy-dropyridinring (beskyttelsesgrupper af den sidstnævnte type kan fx opnås ved omsætning med formaldehyd og en β-ketoester, fx acetoeddikeester som beskrevet i britisk patentskrift nr. 771.694.

Hydroxylgrupper som er til stede i acyldelen kan fx beskyttes ved substitution med karboxyliste eller sulfoniske 146853 9 acylgrupper på lignende måde som aminogrupper.

Karboxylgrupper som måtte være til stede i acyldelen kan beskyttes ved forestring fx til indførelse af en karboxyl-blokeret gruppe som defineret foran.

Værdifulde udgangsmaterialer ved fremgangsmåden er 3-hydroxymetylcephalosporinforbindelser dannet ved gæring, ifølge opfindelsen især desacetylcephalosporin C i N-blokeret og for-estret form.

Generelt kan de karboxylblokerende grupper, der er indført på karbox-ylgruppen i 4-stillingen eller indføres til at beskytte indførte karboxylgrupper i sidekæden i 7-stillingen i udgangsmaterialet være en hvilken som helst C-^q alkoholisk eller fenolisk gruppe som er beskrevet i litteraturen med hensyn til forestring af β-laktam-antibiotika og deres forløbere.

En særlig foretrukken klasse karboxylblokerende grupper er sådanne med formlen CH- 3 4 hvor R er et hydrogenatom eller en organisk gruppe og R en 3 4 organisk gruppe, eller hvor R eller R tilsammen og sammen med det kulstofatom hvortil de er bundet danner en cyklisk organisk gruppe. R^ og R^ kan således fx være karbocykliske arylgrupper såsom fenyl eller naftyl; 5- eller 6-leddede hete-rocykliske ringe indeholdende et eller flere af atomerne 0, N og S (fx tien-2-yl, fur-2-yl eller pyridin-2-yl); aralkylgrupper, fx sådanne der indeholder en monocyklisk arylgruppe og 1-6 kulstofatomer i alkyldelen som fx benzylj heterocyklisk substituerede alkylgrupper, fx sådanne der indeholder 1-6 kulstofatomer i alkyldelen, fx tien-2-ylmetyl eller fur-2-ylmetylj alkylgrupper fx indeholdende 1-6 kulstofatomer såsom metyl, ætyl, n-pro-pyl og isopropyl; cykloalkylgrupper fx med 5-7 kulstofatomer i ringen, fx cyklopentyl eller cyklohexyl; umættede analoger til de nævnte grupper som fx karbocykliske eller heterocykliske aralkenylgrupper, lavere alkenylgrupper (fx 2-6 kulstofatomer 146853 ίο såsom vinyl eller allyl); samt cykloalkenylgrupper, fx indeholdende 5-7 kulstofatomer såsom cyklohexyl eller cyklopenta-dienyl; eller en hvilken som helst af de forannævnte grupper substitueret med et eller flere halogenatomer, cyangrupper, nitrogrupper, alkylgrupper, alkylsulfonylgrupper eller alkoxy-grupper hvilke sidstnævnte grupper fx kan indeholde 1-6 kulstofatomer som fx metyl, ætyl, n-propyl, isopropyl, ætoxy, isopropoxy eller metylsulfonyl. R og R kan eventuelt også sammen med det tilknyttede kulstofatom danne en cykloalifatisk gruppe med 5-20 kulstofatomer, fx en cykloalkylgruppe (fx indeholdende 5-7 kulstofatomer såsom cyklopentyl eller cyklohexyl) eller en cykloalkenylgruppe (fx med 5-7 kulstofatomer såsom cyklohexenyl eller cyklopentadienyl)j eller en heterocyklisk gruppe med mindst en 5- eller 6-leddet heterocyklisk ring der indeholder et eller flere af atomerne 0, N og S, fx en monocyklisk gruppe såsom pyranyl eller piperidinyl.

Foretrukne karboxylblokerende grupper af disse typer er på grund af denne lethed, hvorefter de senere kan fraspaltes ved fx sur hydrolyse, karbocykliske og heterocykliske aralkylgrup-per med 1 eller 2 arylgrupper bundet til C-l atomet i en lavere alkyldel (fx med 1-6 kulstofatomer), og eksempler på sådanne grupper er benzyl, 1-fenylætyl, naftylfenylmetyl, di-(tien-2-yl)-metyl, fenyl-(tien-2-yl)-metyl og substituerede versioner af sådanne grupper, fx fenyl-(o-tolyl)-metyl og (ρίπε toxyfenyl) -f enylmetyl; det vil forstås at denne liste ikke er udtømmende. Særlig værdifuldt af anførte grund er ifølge opfindelsen en eller flere karboxylblokerende grupper i forbindelsen I difenylmetyl.

Klormetylgruppen i 3-stillingen kan, eventuelt efter halogenbytning, omdannes til den gruppe der ønskes i et givet cephalosporin-antibiotikum fx ved nukleofil udskiftning af halogenatomet eller ved omsætning med en forbindelse som indeholder et nukleofilt kulstofatom, nitrogenatom, oxygenatom eller svovlatom som beskrevet i britisk patentskrift nr. 1.241.657 eller belgisk patentskrift nr. 755.256 til dannelse af en forbindelse hvor metylgruppen i 3-stillingen er substitueret med resten af en nukleofil.

146853 11

Omdannelse af halogenmetylgruppen 1 3-stillingen vil normalt blive udført efter reacylering af 7-aminogruppen i cephalosporinforbindelsen for at undgå uønskede bireaktioner som involverer denne aminogruppe.

De ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen fremkomne produkter er af betydelig værdi som syntetiske mellemprodukter i cephalosporinkemien på grund af tilstedeværelse af en 3-' klcrøæfylgruppe, der kan omdannes til sådanne grupper som acet-oxymetyl, pyridiniummetyl, 5-metyl-l,3,4-tiadiazol-2-yltiometyl og 1-metyl- og l-fenyltetrazol-5-yltiometyl, der træffes i sådan cephalosporin-antibiotika som cephalotin, cephaloridin, cefazolin og cephamandol, og tilstedeværelse af en 7-amino-gruppe som kan acyleres til dannelse af en passende 7-acyl-amidogruppe til sådanne antibiotiske forbindelser. Da de som udgangsmaterialer anvendte 3-hydroxymetylforbindelser kan fås til forholdsvis lav pris fra fx gæringssupper for cephalosporin C, er fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse overordentlig værdifuld til økonomisk syntese af forskellige cepha-losperinantibiotika ud fra naturligt forekommende cephalosporin-forbindelser.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen skal i det følgende belyses nærmere ved nogle eksempler.

I disse overvågedes reaktionerne ved NMR-spektroskopi som viste dannelse - og ved videreomdannelse in situ forsvinden -af en fri aminogruppe, svarende til dannelse - og reacylering -af 7-aminocephalosporinforbindelsen. Reaktionerne overvågedes tillige ved tyndlagskromatografering. Det isolerede mellemprodukt i eksempel 3 gav en rødpurpur plet med en R^-værdi på 0,45, og denne karakteristiske plet sås også i alle de eksempler hvor der skete videreomdannelse in situ, hvilket viser dannelse af samme mellemprodukt (produktet i eksempel 9 er en fenylmetylester og ikke en difenylester, men det påvirker ikke R^-værdien). Tyndlagskromatograferingen udførtes på silikapla-der under anvendelse af et elueringssystem af benzen/ætylacetat 2:1.

Eksempel 1 12 146853 a) (6R,7R)-7-/R-5-karboxy-5-(3j5-diætoxykarbonyl-2,6-dimetyl- l,4-dihydropyridin-l-yl)-pentanamido7-3-hydroxymetylceph-3-em- 4-karb oxylsyre-bis-difenylmetylester

Til en opløsning af kalium-(6R,7R)-7-(R-5-amino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylat (70?ό rent, 12 g, 20 mmol) sattes der 18,7 ml (249 mmol) 37%s formaldehydopløsning og 25>2 ml (199 mmol) ætylazidoacetat særskilt i løbet af en time ved 5°C. Opløsningens pH-værdi holdtes på 7,0 ved tilsætning af 25%s vandig kaliumfosfatop-løsning. Efter yderligere 30 minutters omrøring ekstraheredes opløsningen med 200 ml diklormetan. Derefter tilsattes der 150 ml diklormetan indeholdende 10 g (52 mmol) difenyldiazo-metan til den vandige opløsning, og blandingen omrørtes i 45 minutter i løbet af hvilken periode pH reguleredes til 2,0 med ortofosforsyre. Efter fraskillelse vaskedes opløsningsmiddellaget med 200 ml vand, 200 ml 5%s natriumbikarbonatopløsning og 200 ml vand. Efter tørring over magniumsulfat koncentreredes opløsningen i vakuum til et rumfang på 75 ml, hvorved der fremkom en opløsning af den i overskriften angivne forbindelse.

b) Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat

De 75 ml opløsning der vandtes i eksempel 1 (a) sattes til en i forvejen fremstillet blanding af 9*2 g (43 mmol) fosforpentaklorid og 3,5 ml (44 mmol) pyridin i 50 ml diklormetan ved -5°C. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 40 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15 °C. Opløsningen vaskedes med 50 ml vand, 100 ml 5%s vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml vand.

Efter tørring over magniumsulfat fjernedes opløsningsmidlet i vakuum. Den derved vundne gummi genopløstes i 5 ml diklormetan og der tilsattes 75 ml æter. Produktet frafiltreredes 146853 13 og genopløstes i 50 ml diklormetan. Denne opløsning indeholdt den i overskriften angivne forbindelse, hvilket bekræftedes af TLC- og NMR-data, og den underkastedes yderligere reaktioner uden isolering af forbindelsen.

Eksempel 2 a) (6R,7R)-7-(R-5-benzoylamino-5-karboxypentanamido)-3-hydroxy-metylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester

Til en opløsning af kalium- (6R,7R)-7- (R-5-amino-5-karboxypentanamido) -3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylat (70% rent, 6,0 g, 10 mmol) i 150 ml vand sattes der en blanding af 3,5 ml (30 mmol) benzoylklorid og 5 ml acetone.

Blandingen omrørtes i 1 l/2 time ved stuetemperatur idet pH holdtes på 8,5 ved tilsætning af 50%s v/r vandigt kaliumfosfat (v/r: vægt/rumfang, dvs. forholdet mellem enheder af faststof og væske som mellem gram og ml). pH-værdien reguleredes til 5,0 med ortofosforsyre og opløsningen ekstraheredes med 100 ml kloroform for at fjerne benzoesyre og benzoylklorid.

Der sattes 90 ml ætylacetat indeholdende 5 g (26 mmol) difenyl-diazometan, 50 ml diklormetan og 10 ml ætanol til den vandige opløsning og blandingen omrørtes i 45 minutter i løbet af hvilken periode pH reguleredes til 2,0 med·ortofosforsyre.

Efter fraskillelse vaskedes opløsningsmiddellaget med 100 ml 5% v/r vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml vand. Opløsningsmidlet fjernedes i vakuum og gummien opløstes. i 25 ml isopropanol ved 30°C. Der tilsattes 10 ml petroleumsæter (kp. 30-40°C) og opløsningen afkøledes til -5°C. Produktet vaskedes med 15 ml petroleumsæter og tørredes i vakuum ved stuetemperatur, hvorved der vandtes 10,5 g af den i overskriften angivne forbindelse.

Tyndlagskromatografi på silikagel GF254 plader under anvendelse af kloroform/acetone/eddikesyre 80:20:1 som befugtningsmiddel- viste at produktet i hovedsagen var den i overskriften angivne forbindelse med spor af urenhed, b) Følgende forbindelser fremstilledes ved den i ek- 146853 14 sempel 2 (a) angivne fremgangsmåde, idet man erstattede benzoylkloridet med henholdsvis isobutylklorformiat, 2,2,2-triklorætylklorformiat og benzensulfonylklorid: 1) (6R,7R)-7-(R-5-karboxy-5-isobutyloxykarbonylamino-pentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester; 2) (6R,7R)-7-/&-5-karboxy-5-(2,2,2-triklorætoxykarbonyl-ami.no )-pentanamido7-3~hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester; 3) (6R, 7R) -7-(R-5-benzensulfonylamino-5-karboxypentan-amido) -3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylme tylester.

c) Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat

Til en opslæmning af 9,2 g (43 mmol) fosforpenta-kl'orid i 40 ml diklormetan sattes der 3,5 ml (44 mmol) py-ridin i 10 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter og afkøledes derefter til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 15,0 g (ca. 5 mmol) (6R,7R)-7-(R-5-benzoyl-amino-5-karb oxyp entanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxyl-syre-bis-difenylmetylester i 50 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 40 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C.

Den resulterende opløsning vaskedes med 50 ml vand, 100 ml 5%s v/r vandigt natriumbikarbonat og 100 ml vand. TLC- og NMR-data viste at den i overskriften angivne forbindelse var til stede i opløsningen der omsættes videre uden isolation af 7-aminoforbindelsen.

15 146853

Eksempel 3

Dif enylmetyl- (6R, 7R)-7-amino-3-klormetylceph-3-em-4-karboxylat

Til en opslæmning af 5,0 g (23 mmol) fosforpenta-klorid i 20 ml diklormetan sattes der 2,1 ml (26 mmol) pyridin i 6 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter og afkøledes derefter til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 5,5 g (ca 7 mmol) (6R,7R)-7-(R-5-benzoylamino- 5-karboxypentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester i 20 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 15 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C. Den resulterende opløsning vaskedes med 100 ml vand, 100 ml 5%s v/r vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml vand. Efter tørring fjemeds opløsningsmiddel i vakuum. Den derved vundne gummi opløstes i benzen/ætylacetat 5:1 og elueredes på en silikagelkolonne på 30 g med benzen/ætylacetat først 5:1 og 2:1 som elueringsmiddel. Fraktioner indeholdende den i overskriften angivne forbindelse inddampedes i vakuum og det fremkomne skum behandledes med petroleumsæter (kp. 40-60°C), hvorved der vandtes 0,5 g af den i overskriften angivne forbindelse .

Strukturen som den i overskriften angivne forbindelse bekræftedes af TLC-, NMR- og IR-data. Således udviste NMR-spektret (10% CDCl^) følgende Τ'-værdier: 1,65 (NH^), 2,65 (fenylring), 3,03 (ester-CH), 4,72 (Cg-H; 0?-Η), 5,54 (C3-CH2) og 6,26 (02-^) . IR (nujol): 1775 (β-laktam) og 1715 ciri (-C00CHPh2).

Eksempel 4

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat Til en opslæmning af 9,2 g (43 mmol) fosforpenta- 16 166853 klorid i 40 ml diklormetan sattes der 3,5 ml (44 mmol) pyri-din i 10 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter og afkøledes derefter til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 5,7 g (ca. 7 mmol) (6R,7R)-7-(R-5-benzen-sulf onylamino-5-karboxypentanamido) - 3-hydroxyme tylc eph- 3- em- 4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester i 50 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 40 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C. Den resulterende opløsning vaskedes med 100 ml vand, 100 ml 5?os v/r vandig nat r iumb ikarb onat op lø s -ning oglOO ml vand. Denne opløsning underkastedes yderligere reaktioner uden isolering af den i overskriften angivne 7-ami-noforbindelse, hvis tilstedeværelse deri bekræftedes af TLC-og NMR-data.

Eksempel 5

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karb-oxylat

Til en opslæmning af 9,2 g (43 mmol) fosforpenta-klorid i 40 ml diklormetan sattes der 3,5 ml (44 mmol) pyri-din i 10 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter og afkøledes til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 10 g (ca. 9 mmol) (6R,7R)-7-(R-5-karboxy-5-isobutyloxy-karbonylaminopentanamido)-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxyl-syre-bis-difenylmetylester i 50 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 40 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C.

Den resulterende opløsning vaskedes med 50 ml vand, 100 ml 5%s v/r vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml vand. Opløsningen indeholdt den i overskriften angivne forbindelse, hvis struktur bekræftedes af IR- og NMR-data. Opløsningen underkastedes yderligere reaktioner uden isolation af 7-amino-forbindelsen.

17 146853

Eksempel 6

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat

Til en opslæmning af 9,2 g (43 mmol) fosforpenta-klorid i 40 ml diklormetan sattes der 3,5 ml (44 mmol) pyri din i 10 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter og afkøledes derefter til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 6,5 g (ca. 8 mmol) (6R,7R)-3-hydroxymetyl-7_ (R_5_karboxy-5-triklorætoxykarbonylaminopentanamido)-ceph-3_em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester i 50 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 40 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C. Den resulterende opløsning vaskedes med 100 ml vand, 100 ml 5%s v/r vandig natriumbikarbonatopløsning og 100 ml vand.

IR- og NMR-data bekræftede at opløsningen indeholdt den i overskriften angivne forbindelse; denne isoleredes ikke, men opløsningen underkastedes yderligere reaktioner.

Eksempel 7

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxyiat

Til en opslæmning af 13,0 g (62 mmol) fosforpenta-klorid i 40 ml diklormetan sattes der 5 ml (62 mmol) pyridin i 10 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter ved 20°C og afkøledes derefter til -5°C. Til denne blanding sattes der en opløsning af 20 mmol (6R,7R)-7-/ft-5-karboxy-5-(2,2,2-triklorætyloxykarbonylamino)-pentanamido7-3-hydroxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester i 75 ml diklormetan. Blandingen omrørtes i 15 minutter i løbet af hvilken periode temperaturen nåede 15°C. Opløsningen afkøledes til -10°C, der tilsattes 70 ml metanol og opløsningen omrørtes ved 15°C i 15 minutter og vaskedes derpå med 100 ml vand. Det bekræftedes af IR- og NMR-data at opløsningen indeholdt den i overskriften angivne forbindelse; denne isoleredes ikke, men underkastedes yderligere reaktiener in situ.

Eksempel 8 18 146853

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat

En opslæmning af 15 g, 62 mmol fosforpentaklorid i 20 ml diklormetan sattes til en opløsning af 17,5 g, 18 mmol (6R,7R)-7-/R-5-karboxy-5-(2,2,2-triklorætoxykarbonylamino-pentanamido7-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-di-fenylmetylester i 75 ml diklormetan indeholdende 8 ml, 63 mmol dimetylanilin. Blandingen omrørtes i 15 minutter ved 15 °C og afkøledes derefter til -10°C. Der tilsattes 75 ml metanol og opløsningen omrørtes i 15 minutter ved 15°C og vaskedes derpå med 2 x 100 ml vand. Opløsningen underkastedes yderligere reaktioner uden isolering af den deri tilstedeværende (bekræftet ved IR- og NMR-data), i overskriften angivne 7-aminoforbindelse.

Eksempel 9 1-Fenylætyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat 10 g, ca. 10 mmol (6R,7R)-7-/R-5-karboxy-5-(2,2,2-triklorætoxykarbonylamino)-pentanamido7-3-hydroxymetylceph-3_em-4-karboxylsyre-bis-l-fenylætylester omsattes i overensstemmelse med den proces der er beskrevet i eksempel 7, hvorved der fremkom en opløsning indeholdende den i overskriften angivne forbindelse, hvis struktur som.sådan bekræftedes af IR- og NMR-data. Opløsningen underkastedes yderligere reaktion uden isolering af 7-aminoforbindelsen.

Eksempel 10

Difenyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat 18 g, 20 mmol (6R,7R)-7-/R-5-karboxy-5-(2,2,2-tri-klorætoxykarbonylamino)-pentanamido 7-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester omsattes i overensstemmelse med den proces der er beskrevet i eksempel 7 med den forskel at det imidhalogeniddannende middel var en opslæmning af 4,25 g (20 mmol) fosforpentaklorid og 1,7 ml (21 mmol) pyridin i 50 ml diklormetan og at spaltningen ud 146853 19 førtes med 20 ml butan-l,3-diol i 30 ml diklormetan i stedet for metanol, hvorved der fremkom en opløsning indeholdende den i overskriften angivne forbindelse, hvis struktur som sådan bekræftedes af IR- og NMR-data. Forbindelsen omsattes videre uden at blive isoleret.

Eksempel 11

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat 12,9 g (16,6 mmol) (6R,7R)-7-(R-5-karboxy-5-ætoxy-karb onylaminop ent anami do )-3-hydroxymetylceph-3-em-4-karboxyl-syre-bis-difenylmetylester omsattes i overensstemmelse med den 1 eksempel 7 beskrevne metode, dog med den forskel at der gennemførtes spaltning ved hjælp af 20 ml butan-1,3-diol i 30 ml diklormetan i stedet for metanol; der vandtes en opløsning indeholdende den i overskriften angivne forbindelse. IR- og NMR-data bekræftede produktets struktur som den angivne forbindelse og den omsattes videre uden at blive isoleret.

Eksempel 12

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat 3,9 g (7,5 mmol) difenylmetyl-(6R,7R)-3-hydroxymetyl-7-(tien-2-ylacetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat i 30 ml diklormetan omsattes på den i eksempel 7 beskrevne måde, dog med den forskel at de i eksempel 7 angivne mængder reagenser halveredes; der vandtes en opløsning indeholdende den i overskriften angivne forbindelse, hvis struktur bekræftedes af IR- og NMR-data. 7-Aminoforbindelsen omsættes videre uden isolation.

Eksempel 13

Difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetyl-ceph-3-em-4-karboxylat

En opløsning af 19 g (20 mmol) (6R,7R)-7-/R-5-karboxy- 5-(2,2,2-ætoxykarbonylamino)-pentanamido7-3-hydroxymetylceph- 3-em-4-karboxylsyre-bis-difenylmetylester i 50 ml diklormetan behandledes med 13 g (62 mmol) fosforpentaklorid og 5 ml (62 mmol) 146853 20 pyridin og derefter med metanol, som beskrevet i eksempel 7.

Den resulterende diklormetanopløsning af difenylmetyl-(6R,7R)-7-amino-3-klormetylceph-3-em-4-karboxylat tørredes derefter over magniumsulfat og omsattes videre uden isolation af forbindelsen, hvis struktur bekræftedes af IR- og NMR-data.

Eksempel 14

Difenylmetyl-(6R^7R)-7-amino-3-klprmetylceph-3-em-4-karboxylat 1,28 g fosforpentaklorid opslæmmedes i 8 ml diklor-metan og i løbet af 2 minutter tilsattes der ved 15-20°C 0,5 ml pyridin i 2 ml diklormetan. Opslæmningen omrørtes i 15 minutter og afkøledes til 5°C og der tilsattes en suspension af 1,0 g difenylmetyl-(6R,7R)-3-hydroxymetyl-7-(2-(tien-2-yl)-acetamido)-ceph-3-em-4-karboxylat i 8 ml diklormetan i løbet af 5 minutter. Efter omrøring i 15 minutter var temperaturen 15°C. Blandingen afkøledes til -10°C og sattes til 2 ml kold butan-1,3-diol i 7 ml diisopropylæter. Blandingen omrørtes i 10 minutter ved 0-8°C, der tilsattes 7,5 ml vand og 20 ml diisopropylæter og opløsningen podedes. Der vandtes en gummi som fraskiltes ved dekantering og opløstes i diklormetan; til opløsningen sattes det øvre (organiske) lag fra den dekanterede væske. De forenede organiske væsker vaskedes med 25 ml IN vandig svovlsyre, 50 ml 5%s vandigt natriumbikarnonat og 100 ml saltlage. De organiske væsker tørredes derop over magniumsulfat og opløsningsmidlet fjernedes under nedsat tryk, hvorved der fremkom en olie som opløstes i den mindst mulige mængde diklormetan og kromato-graferedes på silicagel (søjle på 12,5 cm) under eluering successivt med benzen/ætylacetat 4:1 og benzen/ætylacetat 2:1. Efter tyndlagskromatografering af de eluerede fraktioner forenedes de der indeholdt den i overskriften angivne forbindelser; de inddampedes under nedsat tryk og afgassedes til 0,6 g af den i overskriften angivne forbindelse som et skum. Tyndlagskromatografering viste at produktet var frit for forureninger.