DK146489B - Naal af aedelsten, saasom diamant eller safir, til afspilning af grammofonplader samt fremgangsmaade til fremstilling af samme - Google Patents

Description

146489

Opfindelsen angår en nåi af ædelsten/ såsom diamant eller safir, til afspilning af grammofonplader, bestående af en skaftdel, som har ensartet tværsnit, der er symmetrisk om to på hinanden vinkelrette akser, og en overgangsdel, der har nedad aftagende tværsnit og 5 forneden går kontinuerligt over i en spidsdel, idet tværsnitsformen af både overgangsdel og spidsdel er tilnærmelsesvis elliptiske.

Såkaldte elliptiske aftastningsnåle til afspilning af grammofonplader er tidligere blevet fremstillet af hårdt biokmateriale, f.eks. diamant, på den måde, at der først ved enden af en prismatisk 10 blok med kvadratisk tværsnitsform blev tilslebet et tilspidset omdrejningskegleformet område, hvorpå det nederste område af omdrejningskeglen blev poleret plant fra to i forhold til diagonalen i det kvadratiske tværsnit over for hinanden liggende sider for at danne den egentlige aftastningsspids, der blev tildannet med områder med mindre krumnings-15 radier til berøring med grammofonpladens tonerille, jde såkaldte "lille r områder", der er beliggende overfor hinanden på diagonalen.

Nålens skaft har således prismatisk form med kvadratisk tværsnit, medens tværsnittet af den egentlige spids er udformet som en flad tilnærmet ellipse, der dannes af to rette linier og to krumme 20 linier, idet den tilnærmede ellipses storakse i projektion forløber langs diagonalen i skaftets kvadratiske tværsnit. Indsættes en sådan nål i en pladespillers tonearm, og skal "lille r områderne" under afspilning af en plade berøre tonerillens vægge, så kan den rigtige orientering af nålen ikke konstateres ud fra skaftets form, men der må for at kunne 25 indsætte nålen rigtigt anvendes et mikroskop, da spidsen er ekstremt lille, og dens rigtige orientering ikke kan konstateres med det blotte øje. Dette er en kostbar operation. Ved den beskrevne fremstillingsmetode krævedes der to fremgangsmådeskridt, nemlig poleringen til fremstillingen af det tilspidsede område og poleringen til frembringelse af "lille 30 r området" på selve spidsen, hvilket er yderligere fordyrende. De ved hjælp af den beskrevne fremgangsmåde fremstillede nåle har yderligere den ulempe, at der ikke kan opnås nogen særligt fremragende lydgengivelse, da den del af spidsen, der kommer i berøring med tonerillen, er udformet som en tilnærmet, affladet ellipse.

35 Fra beskrivelsen til U.S.A.patent nr. 3.534.968 kendes en nål, hvor overgangsdelen og spidsdelen overalt har I det væsentlige elliptisk tværsnitsform, idet der dog ved enderne af ellipsens storakser, nemlig det område der er beregnet til at komme i kontakt med en grammofonplades lydriller, er tilvejebragt kantdele med tilnærmelses- 2 146489 vis konstant krumningsradius. Ved den tilnærmelsesvis elliptiske udform-ning af tværsnittene over den aktive del af spidsen opnås én god lydkvalitet. Nålens blokmateriale er imidlertid cylindrisk, hvilket medfører, at nålen må indsættes i grammofonens tonearm under anvendelse af et 5 mikroskop..

Opfindelsen går ud på at tilvejebringe en nål af den angivne art, der dels ved den tilnærmelsesvis elliptiske udformning sikrer en god lydkvalitet og dels letter indsættelsen af nålen i grammofonens tonearm eller en deri indsat holder.

10 Med henblik herpå består det for opfindelsen ejendommelige i, at skaftdelen har aflangt tværsnit med forskellig dimension i de to akseretninger, og at det tilnærmelsesvis elliptiske tværsnit af spidsdelen er således orienteret i forhold til skaftets tværsnit, at storaksen er parallel med den akseretning, i hvilken skaftet har den største dimen-15 sion, og skærer skaftdelens langsgående midterakse.

Herved opnås, at orienteringen af den tilnærmelsesvis elliptiske spidsdel fremgår af formen af den væsentligt større skaftdel.

Med særlig fordel kan ifølge opfindelsen skaftdelens tværsnitsform være rektangulær. Dette er en praktisk udgangsform, der tillige 20 er hensigtsmæssig for nålens montering i tonearmen.

Yderligere reduktion af materialeforbruget og af slibearbejdet kan opnås ved, at skaftdelens tværsnitsform er rektangulær med afrundet eller retliniet afskårne hjørner, i grænsetilfældet rhombeformet.

Opfindelsen angår tillige en fremgangsmåde til fremstilling af 25 en nål af den angivne art. Det for fremgangsmåden ejendommelige består 'i, at en blok af nålematerialet med et tværsnit svarende til skaft-delens tværsnit indsættes i en tilsvarende formet central hulhed i den nederste ende af en cylindrisk holder af et materiale med mindre hårdhed end nålematerialet, fortrinsvis metal, hvorefter holderen sættes i 30 rotation og et skråtstillet slibehjul bringes i kontakt med holderens nederste ende til fremadskridende samtidig slibning under konstant tryk af holderens nederste ende og den deri siddende blok af nålemateriale. Herved opnås, at tildannelsen af nålen i den ønskede form kan ske i en enkelt slibeoperation uden andre bevægelser af de anvendte 35 værktøjer end roterende og retliniede. Dette hænger sammen med hårdhedsforskellen mellem holderen og den i denne siddende blok af nålematerialet, således som det skal forklares nærmere nedenfor.

Når der ved udførelse af fremgangsmåden benyttes en blok med rektangulært tværsnit, kan der opnås en reduktion af slibearbejdet 146489 3 ved, at dennes nederste ende bortskæres efter skri planer, inden blokken indsættes i holderen.

Opfindelsen skal herefter forklares nærmere under henvisning til tegningen, hvor 5 fig. 1 viser et perspektivisk billede af en kendt nål, fig. 2 et billede i større målestok, set fra neden, af nålespidsen i fig. 1, fig. 3 et perspektivisk billede af en udførelsesform for nålen ifølge opfindelsen, 10 fig. 4 A, B, C og D snit efter linierne A-A, B-B, C-C og D-D i fig. 3, fig. 5 et skematisk billede, delvis i snit, af et værktøj til brug ved fremstilling af nålen ifølge opfindelsen ud fra blokmateriale med rektangulær tværsnitsform, 15 fig. 6 A, B og C hvorledes blokmaterialet poleres til dannel se af nålen ifølge opfindelsen, fig. 7-9 andre udførelsesformer, som viser modificerede former af skaftdelen, og fig. 10A og B et andet blokmateriale til dannelse af nålen iføl-20 ge opfindelsen, hvoraf den nederste endedel er skåret bort ensartet fra de fire hjørner imod den cylindriske akse, og idet fig. 10B er et billede fra neden af blokken i fig. 10A.

På tegningen viser fig. 1 et perspektivisk billede af en 25 kendt nål. Fig. 2 er et forstørret billede set nedefra af nålespidsenden i fig. 1, hvor skaftdelen 1' er en blok med kvadratisk form i tværsnit, og nålespidsdelen af nålens samlede tilspidsede del 2' har aflang, afrundet form i tværsnit, idet den dannes af to rette linier 6' og to buestykker 2" i fig. 2. Den konventionelle nål i fig. 1 og 2 dannes i 30 almindelighed på den måde, at den cirkulært koniske overgangsdel 5' af nålens tilspidsede del 2' først dannes ved slibning under en forudbestemt vinkel af endedelen af den kvadratiske diamantblok, som roterer, og derefter poleres den nederste del af den cirkulære kegle plant fra de modstående sider af en af diagonallinierne for at danne de rette 35 linier 6' i fig. 2 og de afrundede dele 2". Den således dannede nålespids er derfor ikke fuldstændigt elliptisk i form.

Fig. 3 og 4 viser henholdsvis et perspektivisk billede af en nål ifølge den foreliggende opfindelse og tværsnitsbilleder i fig. 3. Tværsnittet i skaftdelen 1 efter linien AA i fig. 3 er et rektangel som 148489 4 vist i fig. 4A. På lignende måde er fig. 4B, 4C, 4D og 4E tværsnit efter linierne henholdsvis B-B/ C-C, D-D og E-E i fig. 3, hvor den samlede tilspidsede del 2 er en kegle, hvis tværsnitsform i retning nedad nærmer sig mere en elliptisk form. Derved får nåiespidsdelen, 5 der danner en kontinuerlig forlængelse af overgangsdelen, en sådan form i tværsnit, at den tilnærmelsesvis er en fuldstændig ellipse dannet af buelinier. Som vist i figuren er denne ellipse beliggende således, at storaksen og lilleaksen af ellipsen er parallelle med henholdsvis den lange side og den korte side af rektanglet i fig. 4A, og at de begge 10 gir på tværs af den langsgående centrale akse i skaftet 1. De små krumningsradier 4b, 4b i nålespidsdelen, som berører væggene af lydrillen r en grammofonplade, ligger med andre ord overfor de korte sider i rektanglet, og de lange krumningsradier 4a, 4a, som ikke berører lydrilien, ligger overfor de lange sider i rektanglet. Ved 15 anbringelse af gengivenålen ifølge den foreliggende opfindelse på tonearmen på en grammofon er det derfor muligt at montere nålen korrekt blot ved at se på den relativt store skaftdel 1 uden at anvende et mikroskop som i det konventionelle tilfælde.

Til fremstilling af nålen ifølge opfindelsen bliver en blok af 20 ædelsten med høj styrke, såsom diamant eller safir (i det følgende betegnet som "diamant"), hvis tværsnitsform er rektangulær som vist i fig. 4A, indsat eller fastklæbet f.eks. ved hjælp af bindemidler i en åbning 8, fig. 5, i den nederste endedel 11 af en cirkulært cylindrisk metalholder 10 for at fastgøres. Holderen 10 drejes rundt med et 25 konstant tryk udøvet nedad derpå, hvorved holderen 10 og diamantblokken 7 kan slibes ved hjælp af en diamantskive 9, som er drejeligt monteret under en forudbestemt vinkel med holderens akse.

Fig. 6A er et billede nedefra af den nederste del 11 i fig. 5 og viser, hvorledes diamantblokken 7 slibes til dannelse af en nålespids-30 del. Til at begynde med slibes holderen 11 ensartet, indtil den indre cirkulære fuldt optrukne linie nås. Derefter slibes også diamantblokken, og slibningen sker nu ikke mere ensartet, idet den slebne form vil blive gradvist elliptisk som vist ved punkterede linier på grund af forskellen i modstand under slibningen mellem holdermaterialet og diamantmate-35 rialet. Den afslebne mængde af metalholderen er med andre ord større end af diamanten, fordi diamanten er hårdere end holdermaterialet. Jo nærmere de punkterede linier ligger midten, desto mere nærmer de sig elliptisk form, så at nålespidsdelen til berøring af rillen har tilnærmelsesvis en fuldstændigt elliptisk form som vist i figuren. Fig. 6B og 6C

146489 5 viser snitbilleder efter linierne henholdsvis VI B-VI B og VI C-VI C, hvor den punkterede linier 12 angiver sidebillederne i snit af slibelinien 12 i fig. 6A.

Fig. 7-9 angiver andre udførelsesformer for skaftdelen og vi-5 ser tværsnit svarende til skaftet 1 i fig. 3, hvor de fire kanter af rektanglet i skaftet i forvejen er ensartet skåret bort, således at det er unødvendigt at slibe og skære de fire hjørner ved dannelse af nålespidsdelen med det resultat, at produktionseffektiviteten kan forøges, fordi tiden til polering og processen ved dannelse af nålespidsdelen kan forkortes.

10 i fig. 8 angiver den stiplede linie 13, at tværsnittene kan bringes til rhombeform. Processen ved dannelse af nålespidsdelen er en tilsvarende som forklaret i forbindelse med den rektangulære blok i fig. 3-6 med den undtagelse, at åbningen i holderen skal svare til tværsnitsformerne af den modificerede blok. Fig. 9 viser tværsnittet tildannet ensartet med 15 buede linier ved de fire hjørner.

Fig. 10A og 10B viser et andet blokmateriale med rektangulært tværsnit til fremstilling af nålen, hvor den nederste ende er skåret bort ensartet og plant ind mod den cylindriske akse. Kanterne af blokmaterialet er ikke afskåret på langs over hele blokken til forskel fra udførel-20 sesformerne i fig. 8-10, men er kun afskåret på den nederste del, som er nødvendig til dannelse af den tilspidsede del. Fremgangsmåden ved fremstilling af nålen er iøvrigt som nævnt ovenfor.