DK145629B - Fremgangsmaade til fremstilling af cephalexin eller hetacephalexin eller salte deraf - Google Patents

Description

(19) DANMARK (HH

(12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (tu 1^5629 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 1677/71 (51) Int.CI.3 C 07 D 501/58 (22) Indleveringsdag 7· apr. 1971 C 0/ D 501/10 (24) Løbedag 7· apr. 1971 (41) Aim. tilgængelig 11 . okt. 1971 (44) Fremlagt 3· Jan. 198? (86) International ansøgning nr. -(86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 10. apr. 1970, 27^41, US 5· okt. 1970, 78165* US

(71) Ansøger BRISTOL-MYERS COMPANY* New York* US.

(72) Opfinder William Joseph Gottstein* US: Lee Cannon Cheney* US.

(74) Fuldmægtig Th. Os tenf eld Patenthureau A/s.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af cephalexin eller hetacephalexin eller salte deraf.

Den foreliggende opfindelse angår en særlig fremgangsmåde til fremstilling af cephalexin med formlen

/ΓΧ- 0„ - S - HH η-fS

\=/ 1¾ 0J—01I3

B . I C00H

r> si q eller hetacephalexin med formlen i _ 0 /T\ 11 ^s'

* // \V_ CH - C - N --S N

\=/ NH / X-il X- CH, \/ o ^ T 3

1 c C00H

• CH3VCH3 . II- 2 145629 eller et ikke-toxisk, pharmaceutisk acceptabelt salt deraf.

Cephalexin er en kendt antibakterielt virksom forbindelse, der er afledt af 7-desacetoxycephalosporansyre (7-ADCA), og som f.eks. er beskrevet i J. Med. Chem. 12, 310 - 313 (1969), britisk patentbeskrivelse nr. 1.174.335, sydafrikansk paten'tbeskrivelse nr. 67/1260 (Farmdoc 28, 654), japansk patentbeskrivelse nr. 16871/66 (Farmdoc 23231) og i belgisk patentbeskrivelse nr. 696.026 (Farmdoc 29494).

Hetacephalexin er en hidtil ukendt antibakterielt virksom forbindelse, som har det kemiske navn 7-(2,2-dimethyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre. De fysiske og biologiske egenskaber af hetacephalexin er vist i eksempel 10.

Omdannelse af en penicillinsulfoxidester (ved opvarmning i nærværelse af en stærk syre) til den tilsvarende ester af et tilsvarende N-acyleret derivat af 7-ADCA er omtalt i beskrivelsen til U.S.A. patent nr. 3,275,626 og i J.Amer.Chem.Soc., 85, 1896 (1963) og 91(6), 1401-1407 (1969). Varianter af denne fremgangsmåde er omhandlet i hollandsk patentbeskrivelse 68/06532 (Farmdoc 34,685) og hollandsk patentbeskrivelse nr. 68/06533 (Farmdoc 34,686). I disse patentskrifter er der i almindelighed tale om sidekæden af en fermenterbar penicillin, såsom penicillin G eller V (se dog spalte 7 i beskrivelsen til U.S.A. patent nr. 3,275,626), og produktet er en ester, der skal spaltes, såsom ved hydrogenering, til fremstilling af den aktive frie syreform af det færdige derivat af 7-ADCA. Britisk patentbeskrivelse nr. 1.174.335 omtaler i eksempel 3 anvendelse af denne "sulfoxidomlejring" på en ester af ampicil-linsulfoxid, hvori α-aminogruppen også er blokeret, nemlig 6-/N-(2,2,2-trichlorethylcarbonyl-D-a-amino-a-phenylacetamido/peniciliansyresulfoxid- 2,2,2-trichlorethylester, ved opvarmning og påfølgende anvendelse af zink og eddikesyre til fjernelse af de to blokerende grupper og således fremstilling af cephalexin.

Den kendte teknik indeholder talrige yderligere beskrivelser af peniciilinsulfoxider og deres fremstilling som f.eks. beskrevet af Chow et al., J.Org.Chem. 27, 1381 (1962), af Guddal et al., Tetrahedron Letters No. 9, 381 (1962), af Essery et al., J.Org.Chem. 30, 4388 (1965), som indbefatter ampicillinsulfoxid, samt i beskrivelsen til U.S.A. patent nr. 3,197,466.

Reaktionsproduktet mellem acetone og cephaloglycin, men ikke cephalexin, er beskrevet i U.S.A. patentbeskrivelse nr. 3,303,193. Omsæt- 3 145629 ningen mellem acetone og visse ring-substituerede cephalexinderivater er i almene vendinger beskrevet i U.S.A. patentbeskrivelser nr. 3,489,750, 3,489,751 og 3,489,752.

Ulemperne ved de kendte fremgangsmåder ved anvendelse på fremstilling af cephalexin ligger bl.a. i nødvendigheden af at udføre en række reaktioner for at udskifte den oprindelige sidekæde, når der som udgangsmateriale anvendes en fermenteret penicillin, f.eks. penicillin V, og nødvendigheden af, når der startes med den ønskede sidekæde (a-amino-benzyl), først at indføre og senere fjerne blokerende grupper for både α-aminogruppen og carboxylgruppen.

Den foreliggende opfindelse gør som udgangsmateriale brug af hetacillin, der er et velkendt antibakterielt middel, afledt af 6-amino-penicillånsyre (6-APA), og som f.eks. er beskrevet i U.S.A. patentbeskrivelse nr. 3.198.804 og J. Org. Chem. 31, 897 (1966). Hetacillin indeholder således allerede den ønskede sidekæde, og fremgangsmåden ifølge opfindelsen er baseret på den overraskende erkendelse,at 3-imino-gruppen i hetacillin let kan blokeres ved hjælp af en nitroso- eller formyl-gruppe, at den dannede forbindelse dernæst let kan oxideres til et sulfoxid-mellemprodukt, som uventet har vist sig med rimeligt godt udbytte at kunne omlejres på fri syreform til det tilsvarende cephalos-porin-mellemprodukt, som herefter ved fraspaltning af den amino-bloke-rende gruppe let giver hetacephalexin, om ønsket efterfulgt af hydrolyse til dannelse af cephalexin. Mens al kendt teknik således peger på, at omlejring af et sulfoxid-mellemprodukt på fri syreform til et cepha-losporin-mellemprodukt bevirker decarboxylering af den frie syregruppe, har det uventet vist sig, at en sådan decarboxylering i væsentlig grad undgås ved hjælp af den 3-imino-blokerende nitroso- eller formylgruppe i det omhandlede sulfoxid-mellemprodukt, og man kan derfor helt undgå den kendte tekniks ulemper med først at blokere A-aminogruppen og car-boxylsyregruppen og derefter afblokere disse igen. Fremgangsmåden ifølge opfindelsen er dog ikke begrænset til omlejring af sulfoxid-mellempro-duktet på fri syreform, men lader sig også gennemføre efter blokering af carboxylgruppen.

Fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse er således ejendommelig ved følgende konsekutive trin: A) blokering af 3-iminogruppen i hetacillin med formlen 4 145629 /"V-L λ \z=/i-h—ι—r f

| CHo J-N-1— COOH

CH3 ^ o

III

ved nitrosering eller formylering til frembringelse af et mellemprodukt med formlen

an CH

11 · c / 3 i N---r y— 0113

- ^CII -.N--1- C00K

o,s V

Τί hvori Z betegner nitroso eller formyl, B) oxidering af det ovenfor nævnte mellemprodukt eller et salt deraf til frembringelse af et sulfoxid-mellemprodukt med formlen: a o 0 " % /°¾ CH- C\ / v/n I --S y~CH3 &-N-

I 'CH0 Jr-ti-1— COOH

ch3 30 ^

V

eller et salt deraf, og, hvis det ønskes, blokering af carboxylsyre-gruppen af det ovenfor nævnte sulfoxid på i og for sig kendt måde til frembringelse af et sulfoxid-mellemprodukt med formlen

Of-K-,-(V-3

w z-N — οςΗ3 1_1-L COOB

ch3 0

VI

5 145629 hvori COOB betegner en beskyttet carboxylgruppe, og Z har den ovenfor anførte betydning.

C) opvarmning af det ovenfor nævnte sulfoxid-mellemprodukt V eller VI i et inert organisk opløsningsmiddel i nærværelse af en syrekatalysator til frembringelse af et cephalosporin-mellemprodukt med formlen a o li CH - q I N----{S' \

S5-H - I I

£**3* — ΚΑ

Ui3 o ci^

X

VII

hvori Z har den ovenfor anførte betydning, og X betegner COOH eller COOB eller et salt deraf, og om nødvendigt, fjernelse af den carboxyl-beskyttende gruppe på i og for sig kendt måde, og D) fraspaltning af den imino-blokerende gruppe til frembringelse af hetacephalexin med formlen N—’ HH / Λ-^ \ / O CHq

CH3 ^CH3 COOH

II

eller et ikke-toxisk, pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, og, hvis det ønskes, hydrolysering af den ovennævnte forbindelse til frembringelse af cephalexin med formlen 145629 6 ί?

( Ί— CH— C — KH--S N

NHg o<^'~-—CH3

I COOH

eller et ikke-toxisk, pharmaceutisk acceptabelt salt deraf.

De ikke-toxiske, pharmaceutisk acceptable salte indbefatter f.eks. (1) ikke-toxiske, pharmaceutisk acceptable salte af den sure carboxylsyregruppe, såsom natrium-, kalium-, calcium-, aluminium- og ammoniumsalte og ikke-toxiske, substituerede ammoniumsalte med aminer, såsom t ri (lavere)-alkyl aminer, procain, dibenzylamin, N-benzyl-/S-phenethylamin, 1-ephenamin, NjN'-dibenzylethylendiamin, dehydroabietyl-amin, N,N'-bis-dehydroabietylethylendiamin, N-(lavere)-alkylpiperidi-ner, såsom N-ethylpiperidiner og andre aminer, der har været anvendt til dannelse af salte af benzylpenicillin, og (2) ikke-toxiske, pharmaceutisk acceptable syreadditionssalte (dvs. salte af basisk nitrogen) , såsom (a) mineralske syreadditionssalte, såsom hydrochlorid, hydrobromid, hydroiodid, sulfat, sulfamat, sulfonat eller phosphat, og (b) organiske syreadditionssalte, såsom maleat, acetat, citrat, tartrat, oxalat, succinat, benzoat, fumarat, malat, mandelat, ascor-bat, /¾-naphthalensulfonat, og p-toluensulfonat. Cephalexin kan også eksistere som den "frie syre", som naturligvis eksisterer som en zwitter-ion.

I reaktionstrin (A) beskyttes 3-iminogruppen i hetacillin-ud-gangsmaterialet i de efterfølgende reaktionstrin ved nitrosering og formylering. En foretrukken nitroseringsmetode indbefatter syrning til en pH-værdi på ca. 2 af en vandig suspension af hetacillin med saltsyre eller fortyndet phosphorsyre, indtil der fremkommer en opløsning, afkøling af opløsningen til ca. 10°C og derefter tilsætning af natriumnitrit i små portioner under omrøring til frembringelse af N-nitroso-hetacillin. N-formylhetacillin kan f.eks. fremstilles ved omsætning af myresyre og hetacillin.

Det imino-beskyttede hetacillin eller et salt deraf oxideres på kendte måder, f.eks. på den af Chow, Hall og Hoover i J.Org.Chem., 27, 1381 (1962) angivne måde til dannelse af det tilsvarende sulf-oxid V. Hetacillinet omsættes med det oxiderende middel i en sådan mængde, at mindst ét atom aktivt oxygen er til stede pr. atom thia- 145629 zolidinsyovl. Egnede oxiderende midler indbefatter f.eks. natrium-metaperiodat, hydrogenperoxid, pereddikesyre, monoperphthaisyre og m-chlorperbenzoesyre. De bedste resultater opnås, når natriummeta-periodat anvendes som oxiderende middel ved en pH-værdi under 5. Reaktionsblandingen holdes ved en pH-værdi under 5 for at forhindre eller i det mindste formindske C-6 epimerisationen.

Omdannelsen af N-nitrosohetacillinsulfoxid eller N-formyl-hetacillinsulfoxid til N-nitrosoheta-Cephalexin eller .N-formylheta-cephalexin kan udføres på forskellige måder. Således kan carboxylgruppen først blokeres (på en måde,der letter den senere fjernelse, med f.eks. en silylgruppe (fra dichlordimethylsilan eller lignende) eller som et blandet anhydrid, f.eks. fra acetylchlorid. Det viste sig imidlertid ganske overraskende, at omdannelsen var meget effektiv uden nogen blokerende gruppe overhovedet på carboxylgruppen, og det foretrækkes i virkeligheden at udføre omlej ringstrinet (C) med den frie syre.

Sulfoxid-mellemproduktet, der opnås ifølge trin (B), omdannes til det tilsvarende cephalosporin-mellemprodukt ved opvarmning til forhøjede temperaturer i nærværelse af en syrekatalysator. Eksempler på egnede syrekatalysatorer er svovlsyre, phosphorsyre og andre mineralske syrer, p-toluensulfonsyre, benzensulfonsyre, naphtha-lensulfonsyrer og andre sulfonsyrer og eddikesyreanhydrid, propion- syreanhydrid eller benzosyreanhydrid De mest foretrukne syrekatalysatorer er p-toluensulfonsyre og eddikesyreanhydrid.

En hvilken som helst organisk væske kan anvendes som reaktions-medium i omlej ringstrinnet, forudsat at den er i det væsentlige inert overfor de andre reaktanter under de anvendte betingelser. Foretrukne opløsningsmidler er eddikesyreanhydrid og tetramethylurinstof, og det mest foretrukne opløsningsmiddel er tetramethylurinstof. Reaktionstemperaturen bør ligge i intervallet fra ca. 100 til 140°C, mest fore-trukkent fra ca. 120 til 140°C. Reaktionstiden skal holdes så kort som muligt for at forhindre dannelsen af uønskede biprodukter. De bedste resultater er blevet opnået, når reaktionen er forløbet i en periode på fra ca. 30 minutter til ca. 120 minutter.

Efter afslutning af omlej rings trinnet leer. den eventuelle carb-oxyl-beskyttende gruppe fjernes på sædvanlig måde, f.eks. ved hydrolyse, til dannelse af N-nitrosohetacephalexin eller N-formylheta-cephalexin. Den 3-iminoblokerende nitroso- eller formylgruppe fraspaltes derefter ved syrehydrolyse,f.eks. tør HC1 i dioxan, katalytisk hydro- 145629 genering, f.eks. H2 over Raney-nikkel, eller reduktion med zink og eddikesyre til dannelse af hetacephalexin (II). Hetacephalexin kan, hvis det ønskes, omdannes til cephalexin ved syre- eller basehydrolyse. Når det ønskes at fremstille hetacephalexin, indbefatter den mest foretrukne spaltningsmetode anvendelse af tør HC1, f.eks. HC1 i dioxan for at gøre hydrolyse til cephalexin så lille som mulig.

Fremgangsmåden ifølge opfindelsen belyses nærmere i de følgende eksempler, hvor alle temperaturer er i °C. "Skellysolve B" er en pe-troleumetherfraktion med kogepunkt 60-68°C og i det væsentlige bestående af n-hexan.

Eksempel 1

PhCH—co HN .N-CH— Clf^CMe, ----- 11 i

Me, OC-N-CHCOjH

PhCH-CO

• ONN' .N-CH-CH CMe,

Cx I I I

Me, OC N-CHCOJH

2

O

PhCH-CO f I I i*.

ONN' N—CH—CH CMe, —- c II I Δ

Mc, OC-N-CHCOjH

3

PhCH-CO

I I i HCI

ONN N—CH—CH CH, -- II I 1 NaHCO.

Me, OC—Ν' ^CMe

' I

COlH

4

PhCH-CO

I I H.

HN. N—CH—CH CH, JL

^ I 1 Ί HtO

Me, OC-N’ >jCMe CO,Na 5

PhCHCONH—CH—CH CH,

I III

NH, OC-Nn ^CMe

C

Ί

C0,H

6 9 145629 A) 6$ -(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)pe- nicillansyre (2).__

Til en suspension af 142 g (o,37 mol) kommerciel hetacillin (1) i 2 1 vand ved stuetemperatur sattes 69 g (0,41 mol) natriumnitrit. Blandingen lagdeltes med 1,5 1 ethylacetat, og under kraftig omrøring tilsattes dråbevis 6 N saltsyre, indtil begge lag var klare (pH-værdi af vandigt lag 1,9). Tilsætningen tog 15 min. Omrøring fortsattes i yderligere 15 min., og ethylacetatet fraskiltes, vaskedes med vand og inddampedes ved 40° (15 mm). Det krystallinske faste stof opsamledes, vaskedes med ether og omkrystalliseredes fra methanol-vand til dannelse af 110 g (71¾): smp. 195°C dek.

Analyse beregnet for C^gf^N^O^S: C, 54,54; H, 5,30; N, 13.39. Fundet: C, 54,44; H, 5,5 S, N, 13.33.

B) 6β-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)pe- nicillansyresulfoxid (3) -_

Til en blanding af 110 g (0,263 mol) 6$-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)penicillansyre (2) i 2,5 1 vand sattes under kraftig omrøring 66 g (0,31 mol) natriummetaperiodat. Opløsningen indstilledes på pH-værdi 5 med 10¾ natriumhydroxid, og blandingen omrørtes ved stuetemperatur i 3 timer med periodevis justering af pH-værdien. Når blandingen var blevet klar, omrørtes opløsningen i yderligere 1 time. Slut pH-værdien af denne opløsning var 4,1. Sulfoxidet fældedes ved tilsætning af 40¾ H^PO^ til en pH-værdi 2, opsamledes, vaskedes grundigt med vand, lufttørredes til konstant vægt, og tørredes endeligt i vakuum over P2O5 til opnåelse af 103 g (91¾) hvide krystaller. En analytisk prøve opnåedes ved omkrystallisation fra dimethylformamid og vand: smp. 160°C langsom dek.

Analyse beregnet for cigH22N4°6S: c> 52,52; H, 5,11; N, 12,92 Fundet: C, 52,66; H, 5,37; N, 13,45.

C) Χβ-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3- methyl-3-cephem-4-carboxylsyΓe (4) _' _

En omrørt opløsning af 10 g (0,022 mol) 6β-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)penicillansyresulfoxid, monohydrat (3) og 2,5 g vandfri p-toluensulfonsyre (fremstillet ved aze-trop tørring af monohydratet med ethylacetat) i 250 ml tetramethylurin-stof opvarmedes i et for-varmet bad ved 135° i to timer. Opløsningsmidlet fjernedes ved 40° (0,1 mm) til opnåelse af en olie, der oplø 10 145629 stes i 100 ml ethylacetat. Ethylacetatopløsningen vaskedes to gange med 100 ml-portioner vand og ekstraheredes to gange med 100 ml mættet vandig natriumbicarbonatopløsning (slut pH-værdi 6,7). De vandige lag fraskiltes, forenedes og omrørtes med 100 ml ethylacetat. Den vandige opløsning indstilledes på pH-værdi 2 med 40¾ H^PO^, og den organiske ekstrakt fraskiltes. Opløsningen ekstraheredes to gange mere med 100-ml portioner ethylacetat, og ekstrakterne forenedes og déstilleredes azeotropt til opnåelse af en olie ved 35°C (15 mm). Remanensen opslemmedes med Skellysolve B og opsamledes som et tan-farvet amorpht pulver, der vejede 6,2 g. De faste stoffer suspenderedes i 80 ml vand, og mættet natriumbicarbonatopløsning tilsattes, indtil al materiale gik i opløsning (slut pH-værdi 7,5). En opløsning af 4 g (0,011 mol) N,N'-dibenzylethylendiammonium diacetat (DBED) i 75 ml vand tilsattes, og blandingen omrørtes i 0,5 time med 150 ml methyl-isobutylketon i en tofaset system. Blandingen opbevaredes ved 25°C i 5 dage. Det krystallinske DBED-salt af 4 opsamledes og vaskedes med vand og endelig med acetone. Efter lufttørring vejede saltet 4 g: smp. 150- 15Z dek.

Analyse beregnet for · 3H20: C, 57,53; H,5,90; N, 12,43. Fundet: C, 57,54; H, 6.21; N. 12,71.

D) 73-(D-a-aminophenylacetamido)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre (Cephalexin) (6) via Hetacephalexin (5)._

Til en opløsning af 1 g (0,0025 mol) af forbindelsen (4) i 50 ml dioxan (renset gennem en kolonne af aluminiumoxid) indførtes en strøm af tør hydrogenchlorid i 5 min. ved stuetemperatur. Opløsningen inddampedes ved 30° (15 ml) til en gummi, der opslæmmedes med ethylacetat og opsamledes. Det faste stof opløstes dernæst i vand (50 ml) og gjordes basisk med vandig natriumbicarbonatopløsning til en pH-værdi 4,8. Blandingen filtreredes, og filtratet inddampedes ved 30° (15 mm) og tørredes yderligere ved azeotrop destillation med ethylacetat. Udbyttet af natriumsaltet var 600 mg (63¾). NMR- og IR-spektrene var i overensstemmelse med spektrene for acetone-kondensationsproduktet med cephalexin (5).

En opløsning af 1 g (0,0024 mol) natriumhetacephalexin (5) i 5 ml vand indstilledes på pH-værdi 3,5 med 6 N saltsyre og omrørtes ved stuetemperatur i ca. 12 timer, mens der gennem opløsningen bobledes en strøm af nitrogen til fjernelse af den under reaktionen dannede acetone. Det hvide krystallinske cephalexin opsamledes, filtratat indstilledes på pH-værdi 3,5 igen og bragtes op til et volumen på 5 ml, og proceduren gentoges. Den oprindelige portion vejede 350 mg efter tørring i vakuum over 1^5* ^en an<^en portion vejede 240 mg, hvilket 11 145629 gav et samlet udbytte på 590 mg (70¾). NMR- og IR-spektrene var identiske med spektrene for autentisk cephalexin.

Eksempel 2 .

A) 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-penicillan- syre (N-nitrosohetacillin)___

Til en suspension af 7.1 g (0.02 mol) hetacillin i 350 ml vand sattes ved stuetemperatur 6 N saltsyre dråbevis, indtil al hetacillinet var blevet opløst. Opløsningen afkøledes på et isbad til 10° og lagdeltes med 100 ml ethylacetat. Ialt 1.4 g (0.02 mol) natriumnitrit opløst i 25 ml vand tilsattes i små portioner over et tidsrum på 5 minutter. Opløsningen omrørtes i 20 minutter ved 10°, og ethylacetatlaget fraskiltes, udvaskedes med vand og inddampedes ved 5° under reduceret tryk (15 mm) til en gul olie, der udkrystalliserede efter opslemning med ether. Produktet omkrystalliseredes fra methanol-vand til opnåelse af 4.5 g krystaller (54¾ udbytte); smeltepunkt 195° ^sønderdeling).

Analyse beregnet for ^9^24^4^5^ C, 54.54; H, 5.50; N, 13.39.

Fundet: C, 54.55; H, 5.58; N, 13.33.

Ir (KBr) 2800 til 3600 cm"1 (carboxyl OH), 1803 og 1790 (8-lactam /0 ^0 C-N) , 1750 og 1730 (carboxyl C og imidazolidinon C-N) , 700 (CgH,.-) ; nmr (DMSO dfi) , 7.30 ppm 5 (S, 5, CgHg-) , 5.64 (S, l'^~ CH-N), 5.60 (d, 1, J = 4 cps, NCHCO), 5.45 (d, 1, J = 4 cps, NCHS), 435 (S, 1, NCHCO), 2.00 (S, 6, CH3CH3CN), 1.48 (S, 6, CH3CH3CS).

B) 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-penicillan- syresulfoxid (N-nitrosohetacillinsulfoxid) .__

En samlet mængde på 10 g (0.024 mol) 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso- 5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl) penicillansyre opløstes i 100 ml vand ved en pH-værdi 8 ved dråbevis tilsætning af 10¾ natriumhydroxid. Efter afkøling til 0° tilsattes en opløsning af 6 g (0.025 mol) natriummeta-periodat i 100 vand og omrøring fortsattes i 3 timer. Opløsningens pH-værdi sænkedes til 2 med 1:1 fosforsyre. Produktet ekstraheredes i ethylacetat, udvaskedes med vand, og opløsningen destilleredes azeotropt til opnåelse af en olie, der ved opslæmning med ether udkrystalliseredes til opnåelse af 6.5 g hvide krystaller; smeltepunkt >160° (langsom sønderdeling) . En analytisk prøve omkrystalliseredes fra dimethyl-formamid og vand.

12 145629

Analyse beregnet for : C, 52.52; H, 5.11; N, 12.92.

Fundet: C, 52.66; H, 5.37; N, 13.45.

Ir (KBr) 3540 cm'1 (hydrat OH), 2400 til 3400 (carboxy OH), 1804 0 o p (B lactam C-N), 1720 til 1750 (imidazolidinon C-N og carboxyl C ) , 1050 (S-HO), 705 (C6H5-); nmr (DMSO dg), 7.32 ppm δ (S 5, CgHg-) , 5.77 (S, 1,^>-CH-N), 5.72 (d, 1, J = 4.5 cps NCHCO), 4.83 (d, 1, J = 4.5 cps, NCHS), 4.30 (5, 1, NCHCO), 2.12 og 2.05 (S, S, 6 CHjCH^CN), 1.47 og 1.20 (S, S, 3, 3, CHjCHjCS).

C) Omlejring af 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl) penicillansyresulfoxid (N-nitrosohetacillinsulfoxid) til N-nitrosoheta-cephalexin.__

Til en omrørt opløsning af 2 g (0.0048 mol) N-nitrosohetacillinsulfoxid opløst i 100 ml tetrahydrofuran sattes 0.5 g (0.0050 mol) tri-ethylamin. Triethylammoniumsaltet udfældede, og 320 mg (0.0023 mol) di-chlordimethylsilan sattes til opslæmningen, som klarede betydeligt efter nogle få minutters forløb. Omrøring fortsattes i 45 minutter. Triethyl-ammoniumchloridet fjernedes ved filtrering, og tetrahydrofuranen bort-dampedes under reduceret tryk til dannelse af en olieagtig lysegul remanens, der opløstes i 100 ml tetramethylurinstof og 3 g eddikesyreanhy-drid. Kolben skylledes med nitrogen, og opløsningen opvarmedes i 1 time ved 130°. Tetramethylurinstoffet fjernedes ved 35° ved 0.1 mm, og remanensen opløstes i ethylacetat og ekstraheredes med fortyndet natrium-carbonatopløsning ved pH-værdien 8.5. Den basiske opløsning fraskiltes, og pH-værdien sænkedes til 2 med 1:1 fosforsyre, og bundfaldet ekstraheredes i ethylacetat, udvaskedes med vand og tørredes ved azeotrop destillation til dannelse af N-nitrosohetacephalexin som et fast stof, der vejede 470 mg. En bioautograf af dette faste stof (overfor en B.subtilis -podet agarplade) af en celluloseplade udviklet med n-butanol, ethanol og vand (4:1:5) viste en biologisk aktiv plet svarende nøjagtig i R^-værdi til autentisk N-nitrosohetacephalexin. Begge prøver var resistente for penicillinase.

D) 7-(D-a-aminophenylacetamido)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre ved reduktion af N-nitrosohetacephalexin med zink og eddikesyre._

Til 500 mg 7-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazo-lidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre opløst i 20 ml 90¾ eddikesyre sattes 500 mg zinkstøv. Blandingen omrørtes ved 5° på et isbad i 3 timer. Zinken opsamledes ved filtrering, og filtratet inddampedes ved 0.1 mm 145629 til en olie, der opslæmmede med ether og størknede til opnåelse af 420 mg. Ir-spektret viste en B-lactam ved 1755cm ^, amidcarbonyl ved 1695cm ^ og et stærkt carboxylat ved 1580cm ^ . Bioautogrammet for dette faste stof (overfor en B.subtilis-podet agarplade) af papirstrimmel What, no. 1 i et n-butanol, ethanol, vand (4:1:5) system viste en biologisk aktiv plet svarende i R^-værdi til autentisk 7-(D-a-amino-phenylacetamido)-3-methyl- 3- cephem-4-carboxylsyre (cephalexin). De 420 mg rensedes yderligere ved opløsning i 7 ml vand ved pH-værdien 8 ved tilsætning af NaSH. Zinksulfidet opsamledes, og filtratet inddampedes til en olie, der størknede til opnåelse af 31 mg. Det infrarøde spektrum var identisk med spektret for autentisk cephalexin.

Eksempel 3 7-(D-a-aminophenylacetamido)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre ved termisk omlejring af N-nitrosohetacillinsulfoxid efterfulgt af Zn-HOAC-spalι-πτησ.

Til 2 g (0.0048 mol) 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl- 1-imidazolidinyl) penicillansyresulfoxid opløst i 150 ml tetrahydrofuran sattes 0.5 g (0.0050 mol) triethylamin og 0.32 g (0.0025 mol) dichlor-dimethylsilan. Blandingen omrørtes \ time og filtreredes. Filtratet inddampedes under reduceret tryk til olie, der opløstes i 100 ml tetra-methylurinstof og 10 ml eddikesyreanhydrid. Opløsningen opvarmedes til 120-122° i 1 time. Tetramethylurinstoffet inddampedes ved 35° ved 0.1 mm til en mørkebrun olie, der opløstes i ethylacetat og ekstraheredes ved en pH-værdi 7-8 med fortyndet natriumcarbonatopløsning. Den vandige opløsning fraskiltes, udvaskedes med ether, gjordes sur til en pH-værdi 2 med 1:1 fosforsyre og ekstraheredes i ethylacetat. Ethylacetatet inddampedes under reduceret tryk, og den olieagtige remanens af N-nitroso-hetacephalexin opløstes i 30 ml 90¾ eddikesyre og omrørtes i 2 timer ved 10 med 2 g zinkstøv. Zinken opsamledes ved filtrering, og filtratet inddampedes ved 30° ved 0.1 mm til en olie, der størknede ved opslæmning med tør ether til opnåelse af 470 mg cephalexin. Dets papirkromatogram (What. no. 1) overfor en B-subtilis-podet agarplade udviklet med n-butanol, ethanol og vand (4:1:5) viste inhiberingszone svarende nøjagtigt til R£-værdien for autentisk 7-(D-a-aminophenyl-acetamido)-3-methyl-3-cephem- 4- carboxylsyre (cephalexin).

Eksempel 4

Hydrogenolyse af 7-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazoli-dinyl-3-methyl-3-cephem~4-carboxylsyre ved hjælp af Raney nikkel til dan-nelse af cephalexin.___

En suspension af 1 g (0.0024 mol) 7-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre og 1 g våd Raney nikkel nr. 28 rystedes i 2 dage under 50 p.s.i. hydrogentryk.

14 145629

Efter 1 dags forløb tilsattes yderligere 2 g katalysator i 25 ml vand.

Da 2.5 ækvivalenter hydrogen var optaget, fjernedes nikkelet ved filtrering, og opløsningen indstilledes til pH-værdien 2 med 2 N saltsyre. Blandingen filtreredes, og filtratet indstilledes på pH-værdien 4.7 med 101 natriumhydroxid og inddampedes ved 35° ved 0.1 mm til opnåelse af cephalexin som et hvidt fast stof, der vejede 0.6 g. Et papirkromatogram af dette faste stof (overfor en B. subtilis-podet agarplade(What no. 1)) udviklet med n-butanol, ethanol og vand 4:1:5 viste en inhiberingszone svarende nøjagtigt til R^-værdien for autentisk cephalexin.

Eksempel 5 6-(2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl) peniciliansyre (N-formylhetacillin) .__

Til en opløsning af 25 g (0.06 mol) hetacillin i 50 ml 97¾ myresyre sattes 15 ml eddikesyreanhydrid. Opløsningen omrørtes 15 minutter, og temperaturen steg til ca. 40°. Opløsningen fortyndedes med 100 ml vand, og det hvide krystallinske faste stof opsamledes og lufttørredes natten over. Udbyttet var 22 g, smeltepunkt 210-215° sønderdeling.

Analyse beregnet for ^20^22^3^5^1 C, 57.53; H, 5.55; N, 10.06.

Fundet: C, 57.20; H, 5.85; N, 10.04.

B) 6-(D-2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-penicillan- syresulfoxid (N-formylhetacillinsulfoxid) ._

Til 12 g (0.024 mol) N-formylhetacillin opløst i 250 ml vand ved pH-værdien 8 (10% NaOH-opløsning) sattes 6.2 g (0.03 mol) natriummeta- periodat. Opløsningen omrørtes i 3 timer ved stuetemperatur og gjordes dernæst sur til pH-værdien 2 med 1:1 fosforsyre. Produktet opsamledes, udvaskedes med vand og lufttørredes natten over til opnåelse af 3.5 g af sulfoxidet, smeltepunkt 210-215° sønderdeling. Efter omkrystallisation fra dimethylformamid og vand tørredes den analytiske prøve i vakuum over P2O5 ved 56°.

Analyse beregnet for ^20^23^3^6^' 1/2 1^0: C, 54.30; H, 5.25; N, 9.51. Fundet: C, 54.01; H, 5.44; N, 9.99.

C) Omlejring af 6-(2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl) penicillansyresulfoxid til N-formylhetacephalexin._

Til en opløsning af 2 g (0.0047 mol) 6-(2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)penicillansyresulfoxid i 100 ml tetrahydro-furan sattes 0.48 g (0.0048 mol) triethylamin. Efter omrøring ved stuetemperatur i 15 minutter tilsattes 0.52 g (0.0048 mol) trimethylsilyl-chlorid, og et bundfald af triethylammoniumchlorid iagttoges efter nogle 15 145329 få minutters forløb. Omrøringen fortsattes i 15 minutter, og saltet fjernedes ved filtrering og kastedes bort. Tetrahydrofuranen bortdampedes under reduceret tryk (15 mm), hvorved der blev en gummiagtig remanens tilbage, der opløstes i 35 ml tetramethylurinstof og 3 g eddikesyreanhy-drid. Opløsningen opvarmedes til 131° i 1 time. Tetramethylurinstoffet fjernedes ved destillation ved 0.1 mm og 35°, og remanensen opløstes i ethylacetat og ekstraheredes ved pH-værdien 8.5 med natriumcarbonatop-løsning. Det vandige lag fraskiltes, udvaskedes med ethylacetat og gjordes surt til pH-værdien 2 med 1:1 fosforsyre. Blandingen ekstraheredes dernæst 2 gange med ethylacetat, udvaskedes med vand og inddampedes ved 35° og 10 mm. Remanensen opløstes i 15 ml methanol og behandledes med trækul (Darko KB). Trækullet fjernedes ved filtrering, og methanolen fortyndedes med vand og opbevaredes natten over. Et gult fast stof opsamledes og vejede 120 mg. Prøven opslæmmedes med ethylacetat til opnåelse af 22 mg N-formylhetacephalexin som et lysegult fast stof. Ir-spektret var identisk med spektret for autentisk 7-(2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre fremstillet ved en anden fremgangsmåde. Bioautogrammet for dette faste stof (overfor B. subtilis-podet agarplade) på en papirstrimmel (What. no. 1 papir) i et n-butanol, ethanol, vand-system (4:1:5) viste en biolotisk aktiv plet svarende nøjagtig i R£-værdi til den autentiske prøve.

D) Sur hydrolyse af 7-(2,2-dimethyl-3-formyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidi-nyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre til cephalexin._

Til en opløsning af 415 mg (0.001 mol) 7-(2,2-dimethyl-3-formyl- 5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre opløst i 25 ml 60¾ dioxanopløsning sattes 1.4 ml 1.5 N saltsyre. Opløsningen opvarmedes på dampbad i 15 minutter og opbevaredes ved stuetemperatur natten over. Opløsningsmidlet fjernedes ved vakuumdestillation ved 35° og 0.1 mm, og et hvidt fast stof opnåedes som vejede 275 mg. Bioautogrammet for dette faste stof overfor en B.subtilis-podet agarplade på en papirstrimmel (What. no. 1) viste to biologisk aktive pletter i et system af n-butanol, ethanol og vand (4:1:5) svarende i R£-værdier til udgangsmaterialet og cephalexin.

Eksempel 6

Pyrolyse af natrium N-nitrosohetacillinsulfoxid og spaltning med tør hy-drogenchlorid._

En opløsning af 2.2 g (0.00475 mol) natrium 6-(2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)penicillanatsulfoxid i 100 ml tetramethylurinstof ved 5° behandledes med 0.32 g (0.0025 mol) dichlor- l6 145629 dimethyIsilan. Blandingen omrørtes i 1 time, og 10 ml eddikesyreanhydrid tilsattes. Blandingen opvarmedes dernæst til 120° i 1 time, og tetra-methylurinstoffet bortdampedes ved 0.1 mm ved 35° til opnåelse af en mørkebrun remanens. Denne opløstes i 50 ml ethylacetat og ekstraheredes 2 gange med natriumbicarbonatopløsning. De basiske ekstrakter forenedes, udvaskedes med ethylacetat og endelig med ether. Den vandige opløsning gjordes sur med 1:1 fosforsyre, og produktet ekstraheredes i ethylacetat. Ethylacetatet inddampedes ved 35° og 15 mm til en brun gummi. Produktet opsamledes i mindst mulig mængde ethylacetat og udfældedes med "Skelly-solve B" til opnåelse af 250 mg N-nitrosohetacephalexin. Materialet opløstes i 59 ml dioxan, og tør hydrogenchloridgas gennemledtes i 5 minutter. Opløsningen omrørtes i 5 minutter, og opløsningsmidlet fjernedes under reduceret tryk ved 15 mm og 35° til opnåelse af cephalexin som et fast stof, der opslæmmedes med ethylacetat og dernæst vejede 200 mg. Papirkromatogrammet (What. no. 1) overfor en B.subtilis-podet agarplade udviklet med n-butanol, ethanol og vand (4:1:5) viste en inhiberingszone svarende nøjagtigt i R^-værdi til autentisk cephalexin.

Eksempel 7

Natrium 6-(2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)peni- cillanatsulfoxid._

Til en opløsning af 7.6 g (0.092 mol) vandfri natriumacetat i 30 ml vand og 350 ml n-butanol sattes 35 g 6 — (2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-penicillansyre. Blandingen omrørtes og filtreredes. Opløsningen inddampedes ved 35° og 15 mm til 1/3 af dens oprindelige volumen. Ialt 100 ml vandfri n-butanol tilsattes, og saltet opsamledes og lufttørredes. Det tørredes dernæst ved 0.1 mm over P2O5 til opnåelse af 29.8 g.

Analyse beregnet for .l^O: C, 48.30 ; H, 4.92; N, 11.8.

Fundet: C, 48.61; H, 5.17; N, 11.07.

Eksempel 8 7- (D-a-aminophenylacetamido)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre ved hydro-genchloridspaltning af N-nitrosohetacephalexin._

Til en opløsning af 2 g (0.05 mol) 7-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5- oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre opløst i 50 ml dioxan bobledes tør hydrogenchloridgas i 5 minutter. Opløsningen omrørtes i 5 minutter, og opløsningsmidlet fjernedes ved 30° og 15 mm.

Remanensen omrørtes med ethylacetat og opsamledes til opnåelse af 1.9 g råt produkt. Materialet opløstes i fortyndet saltsyre ved pH-værdien 2.5 og behandledes med trækul (Darko KB) i 5 minutter, og filtratet indstil- \ ..................

17 145629 ledes på en pH-værdi 4 med 10¾ natriumhydroxid. Vandet bortdampedes ved 40° og 15 mm til opnåelse af 1.1 g af den frie aminosyre. Det infrarøde spektrum var konsistent med spektret for autentisk cephalexin. Remanens NaCl 38.34¾. Den biologiske styrke var 350 γ/mg. Den kemiske styrke var 365 γ/mg.

Eksempel 9

Omlejring til cephalexin af 6-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl- l-imidazolidinyl)penicillansyresulfoxid under anvendelse af en blandet anhy dr idmetode ._________

Fremgangsmåden i eksempel 6 med silylesteren anvendtes på 6.5 g (0.014 mol) N-nitrosohetacillinsulfoxid natriumsalt, 6 ml eddikesyrean-hydrid og 1.18 g (1.3 ml) acetylchlorid. Der isoleredes 2.4 g (41.5¾) produkt. Efter behandling af dette med tør hydrogenchlorid på den sædvanlige måde isoleredes ialt 900 mg cephalexin. Et papirkromatogram (What. no. 1) overfor en B-subtilis-podet agarplade udviklet med n-bu-tanol, ethanol og vand (4:1:5) viste en inhiberingszone svarende nøjagtigt i R£-værdi til autentisk cephalexin.

0 145629 . 18

Eksempel 10

Φ O

\ / O

f-f I .ch3 ON-N l_r-r'8'/ TSA ίΗ i \

/K CH3 TMU

CHj CHj 0 C02H ^ 13Jo C19H22^4^6^ t434-47) φ .0 Λ '/

CH— C

i - I ^ ON-N N-1—

CH3'X>ScH3 O

co2n C19H20N4°5S C416·4^ HC1 v^dioxan

O

d) Π II c

\h-/ V5-“-c-nh^sN

v—rO 5^ nh* ΎΥκ

0¾ CH3 0^"Y®3 C03H

co2h C19H21N3°4S t387·45^ C16H17N3°4S (347·39) 7- (D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre.___________

En opløsning af 21 g (0.0487 mol) 7-(D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5- oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)penicillansyresulfoxid og 5 g p-toluen- sulfonsyre (vandfri) (TSA) i 500 ml tetramethylurinstof (TMU) opvarmedes til 135° i 2 timer under omrøring. Opløsningsmidlet fjernedes ved 0.1 mm 19 145629 ved 40°, hvorved der blev en olie tilbage, som opløstes i 250 ml ethyl-acetat. Ethylacetatet udvaskedes 2 gange med 100 ml portioner vand og ekstraheredes med fortyndet natriumbicarbonatopløsning. Den færdige pH-værdi var 6.7. Det vandige lag fraskiltes og omrørtes med 100 ml ethyl-acetat. pH-værdien indstilledes på 2 med 1:1 H^PO^, og den vandige opløsning ekstraheredes 2 gange med ethylacetat. Ethylacetatet udvaskedes med vand og destilleredes azeotropt til en olie ved 35° (15 mm). Remanensen opslæmmedes med "Skellysolve B" og opsamledes som et amorft pulver, der vejede 10.0 g. De faste stoffer suspenderedes i 150 ml vand, og mættet natriumcarbonatopløsning tilsattes, indtil alt materialet opløstes (færdig pH-værdi på 7.5). En opløsning af 4 g (0.011 mol) dibenzylethylen-diamindiacetat i 75 ml vand tilsattes, og blandingen omrørtes med 150 ml 4-methyl-2-pentanon i et tofasesystem. Blandingen omrørtes i \ time ved stuetemperatur, og det krystallinske salt opsamledes, udvaskedes med vand og endelig med acetone, og efter lufttørring vejede det 7.1 g; smeltepunkt 150-152° sønderdeling.

Analyse beregnet for .3^0: C, 57.53; H, 5.90; N, 12.43.

Fundet: C, 57.54; H, 6.21; N, 12.71.

57.49 6.38

Ir (KBr) 3200-3600 cm-1 (NRH2+); OH (vand); 1760-1770 0 0

II II

(β-lactam-C-N); 1600 ¢0-0-); 755, 700 C6H5.

De 7.1 g Ν,Ν-dibenzylethylendiammonium 7-(D-2,2-dimethyl-3-ni-troso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-carboxylat suspenderedes i 50 ml 1:1 fosforsyre og 150 ml vand. Blandingen lagdeltes med 150 ml ethylacetat og rystedes kraftigt, indtil alt saltet opløstes. Ethylacetatet fjernedes, udvaskedes med vand og inddampedes ved 40° (15 mm) til et krystallinsk fast stof, der vejede 3.1 g; smeltepunkt 175-180° sønderdeling. Ir- og nmr-spektrene var identiske med spektrene for autentisk N-nitrosohetacephalexin.

7-(D-2,2-dimethyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre fhetacephalexin)__

Til lg (0 .0025 mol) 7 — (D-2,2-dimethyl-3-nitroso-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre i 50 ml dioxan (renset ved at løbe gennem en kolonne af aluminiumoxid) sattes tør hydrogenchlor-id i 5 minutter ved stuetemperatur. Opløsningen inddampedes ved 30° (15 mm) til en gummi, der opslæmmedes med ethylacetat og opsamledes. Det faste stof opløstes dernæst i vand (50 ml) og gjordes basisk med vandig

Claims (2)

1. 20 145629 natriumbicarbonatopløsning til pH-værdien 4,8. Blandingen filtreredes, eg filtratet inddampedes ved 30° (15 mm) til et glaslignende stof, der tørredes yderligere ved azeotrop destillation med ethylacetat. Udbyttet af natriumsaltet var 600 mg; produktet bestemtes at være natriumsaltet af 7-(D-2,2-dimethyl-5-oxo-4-phenyl-l-imidazolidinyl)-3-methyl-3-ce-phem-4-carboxylsyre (hetacephalexin), smeltepunkt 205°C, sønderdeling. Analyse beregnet for C^EbjøNjO^SNa.i^O: C: 53,39, H: 5,19, N: 9,83. Fundet: C: 53,63, H: 5,00, N: 9,76. IR (KBr), 3600-2600 cm-1 (H20, NH, CH2, CH3 og CH'S), 1760 cm”1 (/Φ -lactamcarbonyl) , 1690 cm”1 (amidcarbonyl), 1590 cm”'*' (carboxylat-carbonyl og C=C), 710 cm-1 monosubstitueret phenyl. NMR (100 MHZ) 20 mg. Prøve i 0,4 ml D20 med 2 dråber 0,1 NHC1; kemiske skift i ppm. fra TSP; 7,52 (S, 5H's monosubstitueret phenyl), 5,71 (IS, IH, CH-N”), 5,28 (AB, 2H's f> -lactam CH' S), 3,48 (AB, 2H's, S-CH2-C=), 2,26 (S, 3H»S=C-CH3), 1,88 og 1,80 (to S's, 6H’s C(CH3)). Denne forbindelse fandtes at inhibere D. pneumoniae (+51 serum) ved en koncentration på 0,3 mcg/ml, Str. pyogenes (+5¾ serum) ved 0,3 mcg/ml, S. aureus Smith ved 0,6 mcg/ml, Sal. enteritidis ved 4 mcg/ml og Pr. mirabilis ved 8 mcg/ml.
2. 1. Fremgangsmåde til fremstilling at cephalexin med formlen a o CH - C - NH —i-—f 1¾ oJ—ch3 . i COOII eller hetacephalexin med formlen - C - » -XS \==J NH / -N CH3 COOH /C\ CH3 CH3 . II- eller et ikke-toxisk, pharmaceutisk acceptabelt salt deraf, kende tegnet ved følgende konsekutive trin A) blokering af -3-iminogruppen i hetacillin med formlen 21 145629 0 Qll ' OH—0^ I N--f Ύ-°η3 N-CtT ' j^CHo J-N-1— COOH CH3 d o III ved nitrosering eller formylering til frembringelse af et mellemprodukt med formlen -k M CH, OH-C ΠΗ. I OK, X---11 -L- OOOH OH, 30· r.r hvori Z betegner nitroso eller formyl, B) oxidering af det ovenfor nævnte mellemprodukt eller et salt deraf til frembringelse af et sulfoxid-mellemprodukt med formlen Γ\_ * °s /¾ —r ¥h3 >-' z-N- G^ I 'CH0 -_N-L_ COOH CH ^0^ . V eller et salt deraf, og, hvis det ønskes, blokering af carboxylsyre- gruppen af det ovenfor nævnte sulfoxid på i og for sig kendt måde til frembringelse af et sulfoxid-mellemprodukt med formlen 22 145629 π Λ O .0 // I! ^ CHo · V / - C ^ 'S. / J \_./ ί N-—--S V-CHo X-' Z-N -Cd 1^0¾ i_N_-L C00B CII3 ox Vi hvori C00B betegner en beskyttet carboxylgruppe, og Z har den ovenfor anførte betydning, C) opvarmning af det ovenfor nævnte sulfoxid-mellemprodukt V eller VI i et inert organisk opløsningsmiddel i nærværelse af en syrekatalysator til frembringelse af et cephalosporin-mellemprodukt med formlen a o H CH - cx q I N---f N &-N -cr" I CII3/y--N. CII3 o X VII hvori Z har den ovenfor anførte betydning, og X betegner COOH eller COOB eller et salt deraf, og om nødvendigt, fjernelse af den carboxyl-beskyttende gruppe på i og for sig kendt måde, og D) fraspaltning af den imino-blokerende gruppe til frembringelse af hetacephalexin med formlen lin / N \ / o ^ CH„ > * CH3 CII3 O00H II eller et ikke-toxisk, pharmaccutisk acceptabelt salt deraf, og, hvis det ønskes, hydrolysering af den ovennævnte forbindelse til frembringelse af cephalexin med formlen