DK145285B - Apparat til fordeling af tilsaetningsmateriale i et grundmateriale - Google Patents

Description

(19) DANMARK (W)

|p (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT <»> 145285 B

DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 272/77 (51) IntCI.· B 01 F 7/02 (22) Indleveringsdag 21. jan. 1977 (24) Løbedag 21. jan. 1977 (41) Aim. tilgængelig 23. jul. 1977 (44) Fremlagt 25. okt. 1982 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag (85) Videreførelsesdag - (62) Sta mansøgning nr. -

(30) Prioritet 22. jan. 1976, 779/76, GH

(71) Ansøger WALTER KRAMER, CH-6300 Zug, GH.

(72) Opfinder Samme.

(74) Fuldmægtig piougmann & Vingtoft Patentbureau· <54> Apparat til fordeling af tilsæt= nlngsmateriale 1 et grundmater1ale.

Til kontinuerlig blanding eller forening af risledygtige faste stoffer som hovedkomponenter med faste eller flydende tilsætningsstoffer kendes der talrige og helt forskellige apparattyper, der for det meste er egnede til helt bestemte anvendelsesformål eller materialetyper. Så længe de komponenter, der skal forenes, danner forholdsvis stabile blandinger, dvs., når komponenternes massefylder og rumvægte

D

^ eller partikelstørrelser ikke er alt for forskellige, kan man også 0 ved kontinuerlig drift opnå homogene blandinger med forholdsvis sirap-le apparater.

Hvis den overvejende del af et system, f.eks. op til 90 vægtprocent ¢, eller mere består af forholdsvis store glatte kugler, f.eks. med ^ diametre på 5 - 20 rom, medens en mindre del, f.eks. 10 vægtprocent 2 145285 eller mindre,' består af fint pulver, f. eks. med en partikelstørrelse på under 100yU, kan man umiddelbart indse, at man i et sådant tilfælde ikke kan få dannet stabile blandinger, selv når komponenternes massefylder er ens. Uden særlige tilsætninger, måske for at fasthæfte pulverpartiklerne på overfladerne af kuglerne, eller uden anvendelse af en hjælpefase, f.eks. et flydende medium, kan et sådant system anses for "ikke-blandbart" i den forstand, at en højst kortvarigt opnået homogen rumlig fordeling af den ene komponent i et rum, der indeholder de andre komponenter i fordelt tilstand, uden videre, måske under tyngdekraftens indvirkning, dehomogeniseres, hvilket vil sige, at der opstår forskellige rumområder med overproportionalt høje koncentrationer af den ene eller den anden komponent.

Ved sådanne systemer kan man med sædvanlige anlæg af tromleblander-og skovlblandertypen hverken ved forlængelse af blandetiden eller ved forøgelse af blandeintensiteten (f.eks. ved forøget omdrejningstal for en roterende blandebeholder og/eller blandeelement) opnå en forbedring af den ensartethed, hvormed den ene komponent fordeles i den anden. I praksis er det her muligt at opnå en nogenlunde ensartet fordeling derved, at man fordeler de to komponenter i forhold til deres andele på én fælles flade, idet komponenten med den største partikelstørrelse anbringes som "todimensionalt" lag (middelagtyk-kelse = middeldiameter for de større partikler), f.eks. ved hjælp af et transportbånd, på hvilket de to komponenter udhældes og derpå kastes ned i et fælles bearbejdningsanlæg. Også kontinuerlige snekkeblandere kan arbejde efter dette fladefordelingsprincip.

Det er klart, at anvendelsen af fladefordelingen sætter praktiske grænser, og at anlæg- til udøvelse af denne metode kræver forholdsvis megen plads eller er konstruktivt komplicerede og derfor dyre.

Et praktisk vigtigt eksempel på problemer af den nævnte art for fordeling af faste stoffer i faste stoffer er den kontinuerlige fordeling af små andele af forholdsvis findelte tilsætningsstoffer såsom pig-• jnentpulver eller lignende-i et granulat, f.eks. af termoplast. Den i og for sig mulige fordeling af tilsætningsstoffet i grundmateriale-massen, f.eks. indfarvningen af en termoplastmasse i forbindelse med fremstilling og efterfølgende granulering, modarbejdes af den endelige bearbejders krav om simpel lagerføring, økonomisk drift og hurtig tilpasningsdygtig receptudformning.

3 1Λ5285

Der kendes allerede forskellige kontinuerligt arbejdende tilberedningsanlæg, ved hvilke man søger at løse det beskrevne problean, og som har en blandezone eller et blandekammer med et roterende blande-element. Det er således eksempelvis fra CH-PS 554.229 kendt i forbindelse med doseret iblanding af et pigment i form af et fint pulver i et i forhold dertil grovkornet plastgranulat ved hjælp af en doseringssnekke at indføre en forblanding af pigment og granulat i en blandezone i granulatstrømmen og der fordele denne i granulatstrømmen ved hjælp af et om en vandret akse roterende efterblande-element. Tilførslen af granulatstrøm ligger da oven over blandeele-mentet, dvs., at blandezonen er underkastet trykket fra en materialesøjle af granulatet, hvilket er driftsmæssigt uheldigt, idet materialesøjlen begrænser den fordelingshomogenitet, der kan opnås med en given driveffekt, og nødvendiggør forholdsvis kostbare anlæg.

Dette er også tilfældet ved et blandeapparat, der kendes fra DE-AS 2.349.897, hvor der under en tilførselstragt for et plastgranulat er anbragt et kammer, der indeholder et roterende blandeorgan, og som er forbundet med en transportkanal, der indeholder en doseringssnekke, og med hvilken et tilløb for et pulverformet farvestof er forbundet.

I tidsskriftet "Kunststoffe-Plastics", 21,29 - 31 (1974) er der beskrevet en såkaldt indfarvningsautomat til plastbearbejdning og forsynet med et blandekammer, i hvilket granulatet tilføres fra siden, og i hvilket der findes et omkring en lodret akse roterende blandeelement. Derved formindskes den uheldige indflydelse fra materialesøjlens tryk på blandezonen, men blandeelementets indvirkning på forskellige steder af tværsnittet for den roterende materialestrøm er forskellig, fordi de for fordelingen af komponenterne virksomme dele af blandeelementet har forskellige banehastigheder svarende til den pågældende afstand fra aksen.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et apparat til fordeling af tilsætningsmateriale, der er partikelformet og fast, men også kan være flydende, i en strøm af risledygtigt fast grundmateriale, hvilket apparat gør det muligt at undgå de i forbindelse med den kendte teknik nævnte ulemper og at opnå yderligere fordele, idet apparatet med sammenlignelig ringe driftsmæssige og apparat-mæssige omkostninger kan muliggøre en fordeling af tilsætningsmaterialet i strømmen af grundmateriale, også når de komponenter, der skal forenes, ikke danner stabile blandinger i den ovenfor omtalte betydning.

4 145285

Det har vist sig, at disse formål kan opnås med et apparat, hvor det område, i hvilket tilsætningsstoffet skal fordeles i grundmaterialet, ligger i et separat kammer, der på den nedenfor beskrevne måde tilføres grundmateriale og tilsætningsstof, og som tillader anvendelse af et roterende fordelerelement, der kun udøver ringe radiale blandekræfter og muliggør en forskelligartet indvirkning på de tilførte komponenter.

Apparatet ifølge opfindelsen er af den art, der har et kammer samt et i praksis taget lodrette kredsbaner omkring en vandret akse omløbende fordelerelement, et tilløb for strøm af grundmateriale, mindst et tilløb for tilsætningsmateriale og et afløb for strømmen af grundmateriale med deri fordelt tilsætningsmateriale, og apparatet ifølge·’.opfindelsen er ejendommeligt ved, at tilløbet for strømmen af grundmateriale ligger under kredsbanens øverste vandrette tangent, medens tilløbet for tilsætningsmateriale ligger over kredsbanens øverste vandrette tangent, og at fordelerelementet strækker sig i radial og aksial retning og er udformet til undgåelse af turbulens i grundmaterialestrømmen.

Et sådant fordelerelement, hvis i omløbsretningen virksomme endeflader er udformet til at frembringe en yderst ringe turbulens for det gennemstrømmende grundmateriale, vil udøve en udpræget fordelings virkning på tilsætningsmaterialet. Sammenlignet med kendte apparater muliggør apparatet ifølge opfindelsen opnåelse af en større homogenitet for fordelingen og/eller en større kapacitet for et givet kammervolumen eller en givet driveffekt. Endvidere kan apparatet ifølge opfindelsen fremstilles simpelt i konstruktiv henseende og forholdsvis billig.

Ifølge opfindelsen kan en af kammerets langsidevægge være anbragt aftageligt eller nedsvingbart på kammeret, hvilket muliggør en let adgang til kammeret og det deri værende fordelerelement i tilfælde af rensning, reparation etc.

Ved en foretrukken udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er mindst én for grundmateriale bestemt forrådsbeholder fastgjort 5 U5285 til en med tilløbet for grundmaterialet forsynet langsidevæg af kammeret, og mindst én for tilsætningsmateriale bestemt forrådsbeholder er aftageligt anbragt på et nedsvingbart aggregat, der omfatter et drivaggregat for fordelerelementet og et drivaggregat for en doseringsindretning for tilsætningsmaterialet.

I det følgende vil foretrukne udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser en halvskematisk afbildning af et kammer set i perspektiv, fig. 2 et vandret snit efter linjen 2-2 i fig. 1, fig. 3 et lodret snit efter linjen 3-3 i fig. 2, fig. 4 en halvskematisk perspektivisk afbildning af apparatet med kammer og tilhørende indretninger for tilføring af grundmaterialet, doseret tilførsel af tilsætningsmateriale og drift af fordelerelementet , og fig. 5 et snit i det i fig. 4 viste apparat med tilkoblet bortføringsindretning.

Det i fig. 1-3 viste kammer 10 er omsluttet af vægge 13, 15, 17 og 19. I fig. 1 er væggen 13 delvis skåret bort, for at man bedre kan se et roterende fordelerelement 12. Den praktisk taget vandrette drivakse 14 for fordelerelementet 12, der eksempelvis består af fire arme 120, 121, 122 og 123, er på ikke vist måde lejret i væggen 13. Væggene 13 og 15 vil i det følgende blive omtalt som langsidevægge i modsætning til kammerets bredsidevæg, der er betegnet med henholdsvis 17 og 171. I fig. 1 er der kun vist et enkelt tilløb II for tilsætningsmateriale, men der kan findes flere sådanne tilløb svarende til antallet af komponenter, der skal tilsættes. Det er da ikke af afgørende betydning, om disse tilløb er udformet i langsidevæggene 13 og 15, bredsidevæggen 17 eller i den øverste endevæg 19. I specielle tilfælde, f.eks. når der arbejdes med flydende eller pastaformede tilsætningsmaterialer, kan der også findes et særskilt tilløb under den vandrette tangent 4 for en cirkelbane 5. Endevæggen 19 er ikke betydningsfuld, idet kammeret kan være åbent opadtil eller udformet med et aftageligt låg eller dæksel.

6 145285

Tilløbet 16 for strømmen af grundmateriale er udformet i sidevæggen 15 og ligger til stadighed under cirkelbanens 5's vandrette tangent 4. Tilløbet 16 ligger fortrinsvis tilnærmelsesvis i cirkelbanen 5's midte eller noget under denne. Omtrent ved det nederste punkt af bredsidevæggen 17's bunddel 171 er der anbragt et afløb 18 for strømmen af grundmateriale med deri fordelt tilsætningsmateriale.

Det skal fremhæves, at antallet af fordelerelementet 12's arme, der i fig. 1 - 3 er vist sammensat af fire dele 120, 121, 122 og 123, kan ændres og kun behøver at bestå af en enkelt del 120. For at opnå en roligere gang foretrækkes et afbalanceret, f.eks. et symmetrisk arrangement med to, tre, fire, eller flere arme. Det er derimod for foretrukne udførelsesformer for apparatet ifølge opfindelsen væsentligt, at det af det roterende fordelerelement omskrevne rum og formen af kammerets indre rum er afstemt efter hinanden, som det vil blive indgående omtalt i det følgende.

I forbindelse med den i fig. 1-3 viste udførelsesform vil den almindelige geometriske opbygning af kammeret 10 i forhold til fordelerelementet 12 eller det ved dettes rotation omskrevne rum 20 og fordelerelementets stilling i kammeret blive nærmere omtalt: Den i fig. 2 med punkterede linjer begrænsede og skråt skraverede flade svarer til et vandret tværsnit i det af det roterende element 12 omskrevne rotationssymmetriske rum 20, der her har en cylindrisk form svarende til den rektangulære tværsnitsform. Tværsnittet kan imidlertid også være kvadratisk, trapezformet, sekskantet, i hovedsagen cirkelformet osv., så at rummet får en tilsvarende modificeret form, f.eks. konusform eller kugleform. Valget af en passende form for det indre rum af kammeret 10 eller den vandrette tværsnitsflade afhænger - ligesom valget af den hensigtsmæssige form for kammerets flade i et radialt plan, dvs. i et lodret plan, der står vinkelret på fordelerelementets omdrejningsakse under det vandrette hovedplan - af formen for det rotationssymmetriske rum 20. Den nederste halvdel af et rum er fortrinsvis udformet således, at det geometrisk svarer til de tilgrænsende dele af kammeret og praktisk talt udfylder den under det aksiale vandrette plan beliggende del 31 af kammerets indre rum. Hvis dette indre rums tværsnitsflade langs det aksiale vandrette 7 U5285 plan er rektangulært som vist i fig. 1 og 2, har fordelerelementet 12 mindst én arm 120, hvis længde i radial retning i det væsentlige er lige så stor som den halve længde af det indre rums tværsnitsflade i det aksiale vandrette plan. Fordelerelementets aksiale længde svarer fortrinsvis tilnærmelsesvis til bredden af kammerets indre rum, hvilket her altså er afstanden mellem langsidevæggene 13 og 15.

Når armen 120's endeafsnit 120a, der strækker sig i aksial retning, er ombukket således, at det praktisk taget er parallelt med akseretningen, omskriver det roterende fordelerelement det omtalte cylindriske rum 20, hvis til cirkelbanen 5 i fig. 3 svarende cylinderflade ligger i nærheden af den halvcylindrisk udformede bredsidevæg 171, og hvis to cirkulære flader ligger parallelt og i nærheden af langsidevæggene 13 og 15. Endeafsnittene 120a, 121a, 122a og 123a samt forbindelsesstykkerne 120, 121, 122 og 123 udformes hensigtsmæssigt således, at de udøver en forholdsvis ringe forskydningsvirkning på det gennemstrømmende materiale, f.eks. med et båndagtigt tværsnit. Formen for forbindelsesstykkeme mellem aksen og det tilhørende endeafsnit kan modificeres og eksempelvis være udformet som vist i fig. 1, 2 og 4, så at de har en med omdrejningstallet regulerbar opstemningsvirkning.

Tilløbet 11 for tilsætningsmaterialet 111 ligger almindeligvis oven over cirkelbanen 5's øverste vandrette tangent 4, og ifølge opfindelsen ligger det i hvert fald oven over tilløbsibningen 16, der forbinder kammeret 10 med en påfyldningstragt eller forrådsbeholder 30. Størrelsen af åbningen 16 og dermed tværsnittet af den i kammeret 10 indkommende strøm af partikler 33 fra det i beholderen 30 værende grundmateriale kan ændres ved hjælp af en i fig. 3 ikke vist indretning, f.eks. en skyder.

Grundene til, at man i et sådant konstruktivt og driftsmæssigt simpelt, kompakt apparat opnår en overraskende fordelagtig virkning, hvad angår homogenitet af det af de her omhandlede komponenter sammenblandede materiale ved et overordentlig ringe energiforbrug -normalt kun brøkdele, f.eks. 20%, af den energi, der er nødvendig ved drift af den kendte forblander - skal sandsynligvis søges i en blandemekanisme, der adskiller sig væsentligt fra de kendte anlæg.

145285 8

En mulig forklaring på denne mekanisme vil blive omtalt under henvisning til fig. 3: Ved drejning af blandeelementet i den ved pilen angivne retning bliver der tale om en materialeophobning i den venstre blandekammerhalvdel, dvs. mellem linjerne eller planerne 2 og 4 og til venstre for en tænkt linje gennem åbningerne 11 og 16.

Det af partiklerne 33 bestående materiale, der fra forrådsbeholderen 30 strømmer gennem åbningen 16, bliver ved drejning af blandeelementet bragt i bevægelse opefter omtrent til det vandrette plan gennem tangenten 4 og kan så i hovedsagen under indvirkning af tyngdekraften rulle nedefter mod den højre side, idet et typisk forløb af den øvre grænse for materialepartiklerne 33 i dette nedrulningsområde er antydet med en stiplet linje. Blandematerialet bestående af partiklerne 33 og det doserede tilførte tilsætningsmateriale, der her er antydet i form af partikler eller dråber 111, bliver på lignende måde som i en skålblander blandet praktisk taget trykløst (dvs. i hovedsagen fri for hydrostatisk tryk fra en overliggende blandegodssøjle) ved en overrulningsvirkning af materialelag. Følgelig ligner apparatet ifølge opfindelsen, hvad angår dets virkning, en skålblander, men det har fordelene ved en kontinuerlig gennemstrømning og en simpel og kompakt konstruktion.

En anden og muligvis supplerende forklaring på den fordelagtige arbejdsmåde for apparatet ifølge opfindelsen beror på den kendsgerning, at det i fig. 1-5 viste fordelerelement i modsætning til de kendte "padleformede" blandeelementer regnet i rotationsretningen har en forholdsvis lille endeflade, hvorfor en forholdsvis mindre driveffekt er nødvendig, ligesom der i området for den af endeaf-snittene 120a, 121a, 122a og 123a omskrevne cylinderflade kan udvikles en maksimal virkning, hvor strømmene af grundmateriale og tilsætningsmateriale skærer denne cylinderflade eller den tilsvarende cylinderflade for et anderledes udformet rum 20. Derved kan der opnås en særlig stærk indvirkning på de to materialestrømme, henholdsvis 33 og 111 i denne henseende, at blandeelementets virkning på strømmen af tilsætningsmateriale 111 effektmæssig er forholdsmæssig større end på strømmen af partiklerne 33.

Tværsnitsfladen for kammeret 10's indre rum langs det aksiale horisontalplan er ifølge fig. 1 og 2 fortrinsvis udformet tilnærmelses 9 U5285 vis rektangulær, da dette muliggør en konstruktiv særlig simpel opbygning af kammeret og fordelerelementet. Denne tværsnitsflade kan imidlertid som nævnt udformes kvadratisk, trapezformet, polygonalt eller cirkelformet, hvis armene på det roterende fordelerelement er udformet således, at de danner et geometrisk tilsvarende rum 20.

I almindelighed kan der i forbindelse med apparatet ifølge opfindelsen med fordel anvendes fordelerelementer, der på materialet kun udøver en forholdsmæssig meget lille radial kraft og muliggør den ovenfor omtalte materialenedrulning. Ved et tilsvarende valg af de i rotationsretningen virksomme endeflader, f.eks. når armene eller endestykkerne har en ringe tykkelse, kan nedrulnings- eller afbøjningsvirkningen på blandegodset varieres i afhængighed af partikeldiametrene, så at en doseret tilført strøm af små dråber eller partik*-ler 111 (f.eks. med partikelstørrelser under 500^,u) fordeles homogent i strømmen af grundmaterialepartikler 33 (f.eks. med partikelstørrelser over 1,5 mm) og en endog med en meget god korttidsnøjag-tighed. Denne virkning kan påvirkes fordelagtigt ved tilsvarende regulering af omdrejningstallet (f.eks. 10 - 150 omdrejningér/minut) og den radiale længde af fordelerelementets arme (f.eks. 50 - 250 mm) .

I almindelighed er der hensigtsmæssigt, at det ved den dybeste del af kammeret 10's bund 171 beliggende udløb 18 dækkes af den langs cirkelbanen 5 beliggende cylinderflade for det rotationssymmetriske rum 20, så at den totale strøm af grundmateriale og tilsætningsstof må strømme gennem denne cylinderflade.

Kammeret 40 kan som vist i fig. 4 fødes fra en forrådsbeholder 42 via et med lukkeskyder 48 forsynet tilløb 41 med strømmen af grundmateriale, idet mængden i denne strøm bestemmes af en i fig. 5 vist udtageindretning 50 ved den nederste ende åf udløbet 43. I stedet for den som snekke 51 - f.eks. som del af en ekstruder - viste udtageindretning 50 kan der også anvendes andre kendte transporteller gennemløbsreguleringsindretninger. Anvendelsen af apparatet ifølge opfindelsen i stedet for den sædvanlige maskintragt på en sædvanlig strengpresse med mindst en roterende transport- eller plastificeringssnekke udgør en foretrukken udførelsesform. Man kan U5285 10 imidlertid også arbejde med diskontinuerlig udtagning - med tilsvarende regulering af tilsætningsmaterialets dosering - og apparatet ifølge opfindelsen kan således også anvendes i forbindelse med drift af sprøjtestøbeanlæg.

I fig. 4 dannes kammeret 40's ene langsidevæg 44 af forrådsbeholderen 42's ydervæg, medens den modstående langsidevæg 45 udgør en del af et samlet aftageligt eller nedsvingeligt aggregat 400, der omfatter drivindretninger 410 og 420 for henholdsvis fordelerelementet 46 og doseringsindretningen 47. På oversiden af aggregatet eller enheden 400 findes en forrådsbeholder 430 for tilsætningsmaterialet. Apparatet kan som omtalt være udformet til forarbejdning af grundmateriale med mere end et tilsætningsmateriale, i hvilket tilfælde antallet af forrådsbeholdere og doseringsindretninger for tilsætningsmaterialet må forøges tilsvarende.

Pig. 5 viser et halvskematisk tværsnit i det i fig. 4 viste apparat og en med punkterede linjer tegnet udtageindretning 50, hvis snekke 51 drives af en drivindretning 52. Strømmen af grundmateriale, dvs. grundmaterialestrømmen gennem apparatet, er afhængig af udtageindretningen 50's transportkapacitet og af mængden af tilsætningsmateriale. Det er hensigtsmæssigt, f.eks. mekanisk eller elektrisk at sammenkoble doseringsindretningen eller doseringsindretningerne 47's doseringsydelse med indretningen 50's udtagningskapacitet.

Det foretrækkes at anvende apparatet ifølge opfindelsen til kontinuerlig forening af forholdsvis grovkornet grundmateriale med forholdsvis findelte eller flydende tilsætningsstoffer, men apparatet er naturligvis ikke begrænset til en sådan anvendelse. Det er kun væsentligt, at grundmaterialet er risledygtigt. Det ses, at den i fig. 4 og 5 viste foretrukne konstruktion, der giver en meget god tilgængelighed til kammeret, ikke blot tillader pasning og vedligeholdelse, men også en simpel tilpasning, f.eks. ved udskiftning af fordelerelementet.

Apparatet ifølge opfindelsen kan i al almindelighed anvendes til kontinuerlig forarbejdning på plastforarbejdningsområdet, inden for næringsmiddel- og fodermiddelteknologien, til forarbejdning af kosme u 145285 tik og helt generelt inden for procesteknikken. Eksempelvis kan granulater eller regenerater af termoplaster, såsom polypropylen, polyethylen, polystyrol, ABS-harpiks, polyamid, polyvinylchlorid, polyacrylnitril, polycarbonat og lignende kontinuerligt og i forbindelse med deres forarbejdning, f.eks. ved strengpresning, forenes med fyldstoffer, pigmenter, farvemasser, farveopløsninger, stabilisatorer, blødgørere og lignende stoffer. Imidlertid kan også fyldstoffer som grundmateriale forenes med bindemidler som tilsætningsmateriale, eller duroplastforstadier i form af pulver eller granulater kan forenes med katalysatorer, cokatalysatorer, farver eller pigmenter, drivmidler og lignende stoffer. Også forarbejdningen af skåret fiberglas som grundmateriale med termoplastiske eller duro-plastiske bindemidler eller forblandingen af fiberglas med andre fyldstoffer kan fordelagtigt foretages ved hjælp af apparatet ifølge opfindelsen. Ved levnedsmiddel- eller fodermiddelforarbejdning kan f.eks. cerealier eller forarbejdede kulhydratprodukter, proteiner eller lignende, som grundmateriale forenes med specielle næringsstoffer, vitaminer, smagstilsætninger og lignende stoffer, og det kan fortrinsvis ske i forbindelse med den videre forarbejdning, f.eks. ved strengpresning og opskæring af det strengpressede materiale til granulat. Også til fremstilling af kosmetiske præparater, f.eks. ved forarbejdning af talkum eller risstivelse som grundmateriale med tilsætninger af borsyre, antibakterielt virksomme stoffer, dufttilsætninger og lignende kan apparatet ifølge opfindelsen anvendes.

Som eksempel på driften af og kapaciteten for et apparat ifølge opfindelsen svarende til det i fig. 4 og 5 viste kan nævnes forarbejdning af et granulat (partikelstørrelse over 1,5 rom) som hovedkomponent med et findelt pigment (partikelstørrelse ca. 500^u). Med et kammervolumen på ca. 1,7 liter opnåedes en kapacitet på ca. 300 kg/time med god fordelingshomogenitet (fordeling i tilløbstværsnittet) , idet fordelerelementet roterede med ca. 60 omdrejninger/ minut. Til sammenligning hermed kan man ved anvendelse af et konventionelt anlæg af sammenlignelig konstruktion, hvis fordelerelement roterer om en lodret akse, og hvor grundmaterialet ovenfra indføres i fordelerelementets rotationszone, medens betingelserne i øvrigt er de samme, kun opnå en kapacitet, der er ca. 20% af kapaciteten for apparatet ifølge opfindelsen. Generelt ligger den hensigtsmæs 12 145285 sige rotationshastighed for et fordelerelement af den i fig. 4 viste art mellem ca. 20 og 100 omdrejninger/minut, idet de større rotationshastigheder for fordelerelementet er mest hensigtsmæssige for forholdsvis finkornede grundmaterialer. Det er endvidere ved drift af apparatet ifølge opfindelsen hensigtsmæssigt ikke at lade højden af det i kammeret værende materiale væsentligt overstige den i fig.

3 viste tangent 4, hvilket vil sige, at apparatet skal arbejde praktisk.taget "trykløst".

Som et yderligere eksempel på anvendelse og drift af et apparat ifølge opfindelsen vil en kombination af apparatet med en konventionel sprøjtestøbemaskine (ladningsvægt 60 g) blive omtalt. Appara-tets blandekammer har et indhold på 1200 g termoplastgranulat, af hvilket der pr. ladning udtages 60 g. Ved en additiv andel (pigmentpulver) på 1% skulle der teoretisk ind i blandekammeret løbe 59,4 g granulat fra påfyldningstragten og 0,6 g additiv. Antager man, at der er tale om en ekstrem stor korttidsfejl på 50% (0,3 g) for additivdoseringen, måske som følge af materialeophobning og afbrækning af agglomerater ved doseringsanlæggets udløb, opstår der efter en ladning af blandeapparatets kammer følgende situation;

Allerede i tromlen: 1140 g blanding med 1% additiv (1128,6 g granulat og 11,4 g additiv)

Hertil kommer: 59,7 g granulat og 0,3 g additiv.

Den totale blanding har altså efter denne ladning på 60 g følgende komponenthalvdele:

Granulat: 1128,6 g + 59,7 g = 1188,3 g Additiv: 11,4 g + 0,3 g = 11,7 g

Blanding: 1200 g med 0,975% additiv.

En kotttidsfejl for doseringen på 50%, der ved et apparat med direkte indfarvning ville være anbragt direkte ved snekkeindløbet, kan altså ved apparatet ifølge opfindelsen reduceres til 2,5%.