DK145216B - Brystholder - Google Patents

Description

(19) DANMARK \£5/

^ (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT od U5216B

Dl REKTORATET FOR PATENT- OG VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. 6943/73 (51) IntCI.3 A 41 C 3/00 (22) Indleveringsdag 20. dec. 1973 (24) Løbedag 20. dec. 1973 (41) Aim. tilgængelig 3· jul. 1974 (44) Fremlagt 1 1 · o.kt. 1982 (86) International ansøgning nr. - (86) International indleveringsdag - (85) Videreførelsesdag - (62) Stamansøgning nr. -

(30) Prioritet 2. jan. 1973* 320405, US

(71) Ansøger INTERNATIONAL PLAYTEX INC., New York, US.

(72) Opfinder Jack Joseph LoCascio, US.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Bout ard.

(54) Brystholder.

Opfindelsen angår en brystholder af den i krav l's indledning Anførte art, og den anviser navnlig en ny udformning af brystholderens sidestykker.

Brystholdere består i hovedsagen af en forsidedel med to skåle og en midterdel mellem skålene, af side- eller rygstykker, der fra skålenes yderkanter strækker sig omkring brugerens krop og af skulderstropper, der fra den øverste del af hver skål strækker qq sig over brugerens skuldre til brytsholderens ryg. I brystholde- co ren kan yderligere indgå forskellige dele, såsom stivere, foring ^ af skålene og lignende. Side- og rygstykkerne kan bestå af to LO dele, der mødes på ryggen, hvor de er fastgjort til hinanden ved j· hjælp af et lukkearrangement, eller de kan bestå af en enkelt del,

O

145216 2 der strækker sig kontinuerligt fra yderkanten af den ene skål til yderkanten af den anden skål, idet lukkearrangementet findes på forsiden mellem skålene. Endelig findes der brystholdere uden lukkearrangement, idet de er indrettet til at påkrænges.

Uanset disse forskellige udformninger er det et fælles træk for alle brystholdere, at de har en eller anden form for side- eller rygstykker, og det bemærkes, at betegnelsen "side- eller rygstykker" i det følgende omfatter både den udformning, hvor der findes to sådanne dele og den udformning, hvor der kun findes en del, jfr. foran.

Samtidig med at hver af brystholderens forskellige dele er udformet med henblik på at skulle udføre en særlig funktion, idet f.eks. skålene skal støtte, forme og adskille brysterne, og skulderstropperne skal medvirke til at bære skålene osv., skal de forskellige dele samvirke som en helhed, således at påvirkninger af forparten medfører ønskede reaktioner af sidestykkerne og omvendt.

Udformningen af side- og rygstykkerne har været genstand for meget formgiverarbejde indenfor branchen. Oprindeligt bestod side- og rygstykkerne som regel af et ustrækbart materiale, såsom et vævet bomuldsstof (broadcloth). På grund af sådanne sidestykkers manglende evne til at udvide sig i nævneværdi grad, medførte deres anvendelse ubehag under brugen og/eller en generende modstand mod visse bevægelser.

Den manglende udvidelighed vil derhos ikke blot kunne medføre en forvrængning af rygstykkerne, men de forvrængende kræfter vil ofte blive overført til forparten af brystholderen, således at også dennes funktion forringes og føles ubehagelig. Der er gjort mange forsøg på at løse dette problem. F.eks. har man søgt at opnå en mere fast forankring af rygstykkerne mod brugerens ryg, jfr. USA patent nr. 3.078.851, eller man har søgt at tilvejebringe en vis elastisk eftergivelighed, f.eks. ved hjælp af et elastisk lukkearrangement, jfr. USA patent nr. 3.064.654.

Mange problemer blev løst ved fremkomsten af elastiske stoffer, der udvikledes fra sværere stoffer til letvægtsmaterialer, såsom "power net". Selv om anvendelsen af disse stoffer i vidt omfang 145216 3 har afhjulpet de problemer, der jfr. foran, opstår ved anvendelsen af ustrækbare materiale, er de til gengæld dyrere end disse, og de medfører derhos ofte et æstetisk problem ved at have en noget afvigende farve fra det materiale, der anvendes til skålene.

Der findes således tre forskellige hovedtyper af ryg- og sidestykker: de der består af et ustrækbart materiale, de der består af et fuldt elastisk materiale, og de der består af en kombination af elastiske og ustrækbare materialer.

Det bemærkes herved, at ved beskrivelsen af kendte brystholdere er betegnelser, såsom "strækbarhed", "elasticitet", "udv!delighed" og lignende hidtil ofte benyttet nogenlunde i flæng til angivelse af et materiales egenskaber.

I det følgende refererer betegnelsen "elastisk" sig til stoffer, der er udvidelige under påvirkning af en given kraft, og hurtigt trækker sig tilbage til den oprindelige form, når den pågældende kraftpåvirkning ophører. Betegnelsen "strækbart" eller "udvideligt" anvendes for stoffer, der kan forlænges eller udvides i hvert fald i én retning under påvirkning af en i den pågældende retning " virkende kraft, men som ikke har et elastisk stofs egenskab til efter kraftpåvirkningens ophør at vende tilbage til den oprindelige form.

Det er almindeligt kendt, at visse uelastiske stoffer er udvidelige i en eller flere givne retninger. Således er f.eks. charmeuse-strikkede stoffer udvidelige i skudretningen, og enkelt eller dobbelt randstrikkede stoffer har en særlig orientering med størst udvidelighed i bredden.

Imidlertid har de forskellige stoffers udvidelighed ikke hidtil været udnyttet i de områder af en brystholder, hvor kroppens bevægelser medfører stadigt skiftende kraftpåvirkninger, f.eks. i side- og rygstykkerne, hvilket formentlig skyldes, at stoffets udvidelighed ikke alene kan løse de omhandlede problemer. Uden en vis elasticitet vil stoffet mangle evne til under brugerens bevægelser at vedligeholde den tilstræbte formende og støttende virkning.

4 U5216 Når visse strikvarer har opnået en betydelig anvendelse til brystholdere, navnlig til skålene» er dette hidtil sket således, at udvideligheden er rettet lodret i forhold til kroppen, og da stoffet i hovedsagen er ustrækbart i vandret retning, opstår der samme uheldige virkninger som ved anvendelse af de foran omtalte side-og rygstykker af ustrækbart bomuld.

Uden tilstrækkelig elasticitet vil stoffet snarere end at tilvejebringe behagelig formende og støttende virkning være tilbøjeligt til at bule ud og fremhæve kødfulde områder på kroppen.

Når der hidtil i visse brystholdere, jfr. f.eks. USA patent nr. 3.381.689, er anvendt et udvideligt men uelastisk materiale, er dette kun sket til udformning af en midterindsats, der kun udgør en forholdsvis lille del af brystholderen, og som er anbragt i området ved brugerens brystben, således at indsatsen kun kommer i direkte berøring med et kun i ubetydelig grad kødfuldt område, hvor der ikke opstår væsentlige kraftpåvirkninger ved brugerens bevægelser.

En anden kendt brystholder, jfr. det schweiziske patentskrift nr. 413754- har sidestykker af et i retning omkring brugerens krop strækbart materiale med ustrækbare kantninger undtagen langs en del, hvortil skulderstroppernes bageste del er fastgjort, således at sidestykkernes strækbarhed i området ved denne del bevirker, at skulderstropperne bibeholder deres elasticitet i dette område. Herved modvirkes dog ikke udbuling af sidestyk-.kernes øvrige, med ustrækbare kantninger forsynede dele.

Det er på denne baggrund opfindelsens formål at anvise en brystholder af den i krav l*s indledning anførte art, der er således udformet, at man med anvendelse af sidestykker, der i hovedsagen består af et strækbart, men uelastisk materiale, undgår den foran omtalte tendens til udbuling og sikrer, at brystholderen i disse områder holdes fladt ind mod brugerens krop under skiftende påvirkninger som følge af brugerens bevægelser, samt som derved medvirker til, at 145216 5 brystholderen vil opfylde sin støttende og formende virkning. Dette er ifølge opfindelsen opnået ved de i krav l’s kendetegnende del anførte foranstaltninger.

Når brugeren ifører sig en således udformet brystholder, underkastes de strækbare sidestykker og disses elastiske kantninger som følge af, at brystholderens omkredslængde er mindre end brugerens brystmål, en vis strækning, der bevirker, at sidestykkerne holdes fladt ind mod brugerens krop. Den bibeholdte strækbarhed bevirker, at sidestykkerne kan udvide sig yderligere som følge af brugerens bevægelser, og de elastiske kantninger sikrer, at sidestykkerne uanset sådanne bevægelser stadig holdes fladt ind mod kroppen.

Ifølge krav 2 er sidestykkerne hvert fastgjort til den tilstødende skåls yderkant langs en uelastisk kantning. Herved modvirkes både kraftoverføringer mellem skålene og sidestykkerne og lodret udvidelse af sidestykkernes tilstødende del, således at disse foranstaltninger bidrager til at hindre den foran omtalte udbuling.

Denne virkning kan yderligere forstærkes ved de i krav 3 anførte foranstaltninger.

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser en brystholder ifølge opfindelsen i brugsstilling og set i perspektiv, fig. 2 viser det samme i et andet perspektiv, fig. 3 viser brystholderen set forfra i udfladet stilling, fig. 4 viser i større målestok og set bagfra et sidestykke af brystholderen og med brudt linie sidestykkets formændring ved brystholderens anbringelse på brugeren, og fig. 5 viser set forfra en anden udførelsesform for et sidestykke 145216 6 på brystholderen ifølge opfindelsen.

Som vist på fig. 1 består brystholderen af en forpart 11 med to brystskåle 12 og to skulderstropper 13* der strækker sig fra den øverste del af skålene til brystholderens ryg, hvor de er tilsluttet hver sit af to side- eller rygstykker 14. Yderligere er brystholderen udstyret med et underbrystbånd 15 og kantbånd 16, der på forparten krydser hinanden mellem skålene, men det bemærkes, at denne udformning af forparten kun er vist som et eksempel, og at side- eller rygstykkerne, der i det følgende beskrives detaljeret, også kan anvendes til brystholderen med enhver anden udformning af forparten end den viste.

Den viste brystholder er endvidere af den type, hvor der findes et lukkearrangement 17 mellem de to sidestykker 14, men opfindelsen er ligeså anvendelig i forbindelse med brystholdere med en kontinuerlig side- og rygdel, der strækker sig omkring brugerens krop fra yderkanten af den ene skål til yderkanten af den anden skål, idet brystholderen da enten er af den type, der er indrettet til at skulle påkrænges, eller af den type, hvor der findes et lukkearrangement på forparten mellem skålene.

Som vist i fig. 2 begynder sidestykkerne 14 ved yderkanten 18 af skålene 12 og strækker sig derfra under brugerens arme, således at de dækker den forholdsvis kødfulde del under armhulerne, og endvidere hen over brugerens ryg. Når brugeren foretager visse bevægelser, f.eks. løfter armene (fig. 2), bøjer sig eller sætter sig, vil der herved ske en vis stramning, udvidelse, afslapning osv. af visse dele af legemet, hvorved brystholderen og dennes side-og rygstykker udsættes for varierende kraftpåvirkninger.

Fig. 3 og 4 viser nærmere, hvorledes sidestykkerne er udformet.

De består som deres hovedpart af et tilnærmelsesvis trapezformet stykke 19 af et strækbart eller udvideligt materiale, såsom en strikvare, der er anbragt således, at deres udvidelighed i hovedsagen er rettet vandret i brugsstillingen, hvilket er vist med pilen A. Når brystholderen er udfladet, strækker sidestykkerne 14 sig noget skråt i forhold til forparten, men som vist i fig.

1 og 2 ligger de i brusstillingen tilnærmelsesvis vandret omkring brugerens sider og ryg. Ifølge fig. 3 og 4 strækker der sig elastiske 145216 7 kantbånd 20, 21 langs overkanten og underkanten af det trapez-formde stykke 19. Overkantens kantbånd 20 er elastisk udvideligt og sammentrækkeligt som vist med dobbeltpilene B, d.v.s. i brugsstillingen tilnærmelsesvis vandret. På tilsvarende måde er underkantens kantbånd 21 elastisk som vist med dobbeltpilene C, altså tilnærmelsesvis vandret i brugsstillingen.

Som vist i fig. 4 har også yderkanten 24 af det trapezformede stykke 19 et elastisk kantbånd 22, der er udvideligt og sammentrækkeligt som vist med dobbeltpilene D d.v.s. i forhold til kantbåndet 21 i en nogenlunde lodret, krum vinkel. Forkanten 25 af det trapezformede stykke 19, der slutter sig til yderkanten af den tilstødende skål, har et lodret anbragt kantbånd 23, der i det viste eksempel er uden nævneværdig strækbarhed eller udvidelighed i nogen retning.

Det vil ses, at de elastiske kantbånd 20, 21 og 22 vil bevirke en vis gensammentrækning af det trapezformede stykke 19, men da dette stykke ikke selv er elastisk sammentrækkeligt, og da det dækker et forholdsvis stort areal, vil kantbåndenes elasticitet være utilstrækkelig til, at der alene ved deres hjælp vil kunne opnås en tilstrækkelig sammentrækning af sidestykkerne til, at disse vil kunne tilvejebringe en ønsket behagelig, formende virkning.

Med henblik på at opnå denne virkning er ifølge opfindelsen de trapezformede stykker 19 udformet således, at de straks, når brugeren ifører sig brystholderen, vil blive udsat for en vis udvidelse. De trapezformede stykker er med andre ord i ikke-brugs-stilling lidt koretre, end de er i normal brugsstilling på brugeren. Dette er illustreret i fig. 4, der med brudte linier viser, hvorledes den påvirkning af brystholderen, der udøves af brugeren, straks når hun har iført sig denne, medfører en vis udvidelse både af de trapezformede stykker og af de elastiske overkant- og underkantbånd 20 og 21, samtidig med at vinkelstillingen af yderkantbåndet 22 ændres noget. Når visse brystholdere med fuldt elastiske sidestykker anvender en lignende teknik som den just beskrevne med hensyn til at udforme rygstykket noget kortere i dets upåvirkede stilling end i dets normale stilling på brugeren, tjener denne teknik primært til at udnytte sidestykkernes elastic!- 145216 8 tet til, at de holdes fladt ind til kroppen. Denne virkning opnås ifølge opfindelsen, uden at brystholderens sidestykker består af et elastisk stof.

Ved en brystholder, der er beregnet til en bruger med et brystmål på f.eks. 86 cm., udformes sidestykkerne således, at hele brystholderens længde er lidt kortere, end brugerens nævnte brystmål ville krave, hvis brystholderens sidestykker bestod af et ikke udvideligt stof. Når brugeren ifører sig en brystholder ifølge opfindelsen, udnyttes derfor straks en del af sidestykkernes udvidelighed, men således at de stadig giver mulighed for yderligere udvidelse. Denne første udvidelse bevirker, at sidestykkerne holdes behageligt ind til kroppen og formindsker omfanget af den sammentrækning, der efter en yderligere udvidelse er nødvendig for fortsat at holde sidestykkerne fladt ind til kroppen.

Hvis der f.eks. til sidestykkerne anvendes et strikket stof med en normal udvidelighed på 60% og ringe sammentrækkelighed i tværretningen, vil den første udvidelse, der sker, når brugeren ifører sig brystholderen, være betydeligt mindre end de nævnte 60%.

Da kantbåndene 20, 21, 22 og 23 foruden at bevirke en vis sammentrækning, er forbundet med andre dele af brystholderen, vil kræfter, der påvirker disse andre dele gennem kantbåndene, medvirke til at holde sidestykkerne og navnlig disses trapezformede dele 19 fladt ina til brugerens krop.

Da båndene kun strækker sig langs sidestykkernes kanter, kunne man måske forvente, at de ved udvidelser og sammentrækninger kun vil påvirke den del af de trapezformede stykker 14, der ligger i nærheden af disses kanter, medens de kun vil have ringe virkning på den øvrige, overvejende del af de trapezformede stykker. Imidlertid er kantbåndene udformet således, at de samvirker med hinanden til tilvejebringelse af kraftlinier i forskellige retninger, der alle påvirker de trapezformede stykker således, at disse vinder alle omstændigheder i hele deres udstrækning holdes fladt ind til brugerens krop.

Dette er illustreret i fig. 3 og 4, der viser, hvorledes den 145216 9 stramning, der af brugeren udøves på skulderstropperne 13, overføres til yderkantbåndene 22, der her er vist med en foretrukket krum eller buet form. De kræfter, der derved udøves, virker til at holde yderkanten af de trapezformede stykker fladt ind til kroppen.

Ved det med E viste punkt, hvor det elastiske underkantbånd 22 mødes med det elastiske yderkantbånd 22, dannes en effektiv forankring, der bevirker, at der opstår udfladende kræfter langs den nedre del af det trapezformede stykke 19, som vist med linien I, og som udgår ikke blot fra punktet E, men fra hele kantbåndets 22 længde, ligeledes med den virkning, at sidestykkerne holdes fladt ind til kroppen. Underkantbåndet 21 er i hele sin længde under påvirkning af kræfter, hidrørende fra brugerens krop, hvorhos yderkantbåndene 22 som allerede nævnt er under påvirkning af kræfter, der udøves af skulderstropperne. På lignende måde medvirker området, der er vist med F, hvor overkantbåndet 20, der fortrinsvis strækker sig i en bue, og yderkantbåndet 22 mødes, hvilke bånd begge som foran omtalt underkastes en vis udvidelse, når brugeren ifører sig brystholderen, til at holde sidestykkerne fladt ind mod kroppen under moderat stramning.

Tilsvarende forankringer opnås langs de med G og H viste punkter, hvor overkantbåndet 20 møder inderkantbåndet 23, henholdsvis hvor underkantbåndet 21 møder inderkantbåndet 23.

Udover de kræfter, der direkte udøves af kantbåndene, og som er vist med pilene B, C og D, vil der således fra punkterne E, F, G og H udgå kræfter, der alle tjener til at fordele de af kantbåndene udøvede sammentrækningskræfter over hele de tra-pezformede stykkers 19 udstrækning.

De trapezformede stykker 19 bør fortrinsvis kun være udvidelige vandret, og i hvert fald kun have ringe udvidelighed lodret, idet lodret udvidelighed vil kunne medføre en tendens for de midterste dele af det trapezformede stykke til at bue udad. Det uelastiske inderkantbånd 23 tjener således ikke blot til at dæmpe kraftoverføringer mellem skålene og sidestykkerne, men tillige til at hindre lodret udvidelse af de trapezformede stykker 19.

145216 10

Yderkantbåndet 22 er foran beskrevet som elastisk i den med pilen D viste retning, men det bemærkes herved, at dette kantbånd om ønsket kan være uelastisk, således at det holdes på plads ved et samvirke mellem skulderstropperne og de kræfter, der udøves af kroppen ved lukkearrangementet eller rundt om kroppen fra skålkant til skålkant, afhængigt af brystholderens type.

Det skal endvidere bemærkes, at den krumme eller skrå orientering af yderkantbåndet 22, når dette er elastisk, tillader en vis udvidelighed og sammentrækkelighed af båndet. Når et elastisk bånd fastsyes på et uelastisk stof vil, selv om syningen sker med sting, der tillader en vis udvidelse og sammentrækning, f.eks. siksak-sting, stoffets manglende udvidelighed normalt hindre udvidelse af det elastiske bånd. Imidlertid betyder yderkantbåndets 22 krumme eller buede form, at en betydelig del af båndet strækker sig skråt i forhold til den med pilen A viste udvidelsesretning, hvorved der opnås en vis udvidelighed og sammentrækkelighed af båndet, der, dog er mindre end overkantbåndets 20 og underkantbåndets 21 udvidelighed og sammentrækkelighed. Selv om det som anført ifølge opfindelsen ikke er afgørende, at yderkantbåndet 22 er elastisk, må et elastisk bånd dog foretrækkes, idet det giver en aflastning af skulderstropperne 13, navnlig mod det opad rettede træk, der opstår, når brugeren sætter sig, hvorved afstanden fra halsen til underkanten er længere end i stående stilling.

I det viste eksempel findes som nævnt et lodret kantbånd 23 mellem yderkanten af skålene og inderkanten af sidestykkerne, men opfindelsen er tillige anvendelig ved brystholdere af den i fig. 5 viste udførelsesform, hvor sidestykkerne 26 er fastgjort direkte til skålenes 27 buede yderkant 27 langs en med 28 vist linie. Dette er blot et eksempel på, hvorledes udformningen af brystholderens forpart vil kunne bevirke en vis ændring af sidestykkernes udformning.