DK144000B - Apparat til optisk kontrol af genstande med langsgaaende krumme overflader isaer tomme medicinkapsler - Google Patents

Description

(19) DANMARK (w)

|j| (12) FREMLÆGGELSESSKRIFT (n) 144000 B

PIREKTORATET FOR PATENT- OQ VAREMÆRKEVÆSENET

(21) Ansøgning nr. ^685/72 (51) Int.Cl* B 07 C 5/342 (22) Indleveringsdag 22. sep. 1972 (24) Løbedag22. sep- 1972 (41) Aim. tilgængelig 24. mar. 1975 (44) Fremlagt 1 6. nov. 1981 (86) International ansøgning nr. ~ (86) International indleveringsdag ~ (85) Videreførelsesdag -(62) Stamansøgning nr. ~

(30) Prioritet 25· Bep. 1 971 i 185199» US

(71) Ansøger ELI LILLY AND COMPANY, Indianapolis, US.

(72) Opfinder Willard Jay Vandenberg, US: Hi Chul Chae, US:

Wayne Ray Palmer, US: Howard Ralph Padgitt, US: m. fl.

(74) Fuldmægtig Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Apparat til optisk kontrol af gen= stande med langsgående krumme over* flader, især tomme medicinkapsler.

Opfindelsen omhandler et apparat til optisk kontrol af medicinkapsler af den i krav l’s indledning angivne art.

Medicinkapsler fremstilles i stort antal ved hjælp af komplekse og ømfindtlige maskiner ud fra gelatine eller et lignende materiale. Kapslerne består af en hætte og et kropstykke, som formes ved at dyppe stifter ned i en gelatineopløsning, hærde belægnin-3 gen på stifterne, afstryge belægningerne, udskære dem i længder og -j sammenskyde de tomme hætter og kropstykker tilstrækkeligt tætslut- 0 tende til at forblive samlede under transporten som tomme kapsler, f men tilstrækkeligt løse til at muliggøre en adskillelse til ifyld- t 3 2 1460-&0 ning. De tomme kapsler skal indeholde så få defekter som muligt, ikke blot i henseende til produktkvalitet, men især for at tilvejebringe en korrekt operation af påfyldningsmaskinerne til at undgå spild og ukorrekt dosering af det medicinske stof og undgå mangelfuldt fyldte kapsler.

Den fornødne kapselkvalitet kræver en 100 fo inspektion af tomme kapsler før brugen eller videresalg til brug. Hidtil er dette sket ved en visuel kontrol af inspektører under kapslernes fremføring som et enkelt lag forbi en oplyst skærm. En sådan visuel kontrol er kostbar og ikke helt effektiv.

Typiske kapsler består af hætte, og kropstykke, som hver især er udformet som en dyb skål med en i det væsentlige cylindrisk sidevæg og en afrundet ende. Den teleskopisk samlede kapsel kan variere meget i længden. Hættens skørt har ofte en ydre vulst eller kegle. Yderfladerne kan blive urunde, enten som følge af variationer i vægtykkelsen eller på grund af vridning. Der kan også indtræffe andre tilladelige variationer hos kapsler, der kan godkendes. Således kan selv "gode" kapsler have en noget uregelmæssig form, som vanskeliggør kontroleftersynet.

En effektiv kontrol vanskeliggøres også på grund af det store antal og mangfoldighed af defekter, som kan indtræffe. Defekter, der skal kunne opdages ved kontroleftersyn, omfatter opspaltede eller knækkede kapsler, kapsler med huller eller riller i væggen, maste eller udfladede kapsler, teleskopisk deformerede kapsler, afklip omsluttende eller på anden måde hængende ved kapslerne, ukomplette kapsler, krøllede kapsler, ombukkede kapselkanter, sorte pletter, fordybninger, bobler, nedpressede ender, ujævne hættekanter, afskrabninger, nålemærker, tynde pletter osv.. Sådanne forskellige defekter reagerer forskelligt over for optisk kontrol, og nogle kræver andre kontrolbetingelser end de øvrige. Kontrolapparatet skal også kunne aftaste defekter hos farveløse og gennemsigtige kapsler, såvel som hos kapsler af forskellig farve og gennemsigtig-hedsgrad, samt hos tofarvede kapsler, dvs. når hætten og kropstykket bar hver sin farve, samt kapsler af forskellig form, indbefattet kapsler med halvkugleformede eller parallelformede ender.

3 14400O

Det har vist sig særlig vanskeligt at kontrollere defekter i de runde skulderområder ved kapselenderne imellem de i det væsentlige lige kanter og de runde ender, især for de parabolske flader hos kapsler med paraboloideformede kropender.

Kontrollen må også tage hensyn til indhyggede afvigelser hos kapslerne til specialformål. I nogle kapsler udformes der et par diametralt modsat liggende indvendige knaster i hætten for at sammenholde hætterne og kropstykkeme af de tomme kapsler imod adskillelse. Nogle kapsler har også et antal periferisk fordelte felter i hætterne til at sammenholde hætterne og kropstykkerne af de ifyldte kapsler. Sådanne indvendige knaster og felter fremkalder ydre overfladeafvigelser analoge med visse defekter.

Ansøgeren har tidligere udtænkt et kontrolsystem, hvor kapsler roteres hurtigt foran et bevæget antal små lysfølsomme skanderingsåbninger, og bygget en manuelt fødet laboratorieskanderingsmaskine til at studere dette nærmere. Selv om det optiske system syntes lovende, var der ingen midler til at transportere og frembyde kapsler til kontroleftersyn med tilstrækkelig stor hastighed.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe et effektivt optisk system, som kan kontrollere kapsler, der frembydes i rækkefølge i en bestemt stilling og orientering og snurres hurtigt rundt om deres akse for at frembyde hele deres overflade til optisk kontrol, og som ikke blot kan kontrolefterse kapslernes i det væsentlige cylindriske sideflader, men også de afrundede ender og skulderpartier imellem siderne og enderne, så en fuldstændig kontrol kan fuldendes i et enkelt kontrolkredsløb på en og samme kontrolstation.

Opfindelsen skal være anvendelig til kontrol af gennemsigtige eller farveløse kapsler og kapsler med samme farve eller med to farver samt kapsler med normale overfladeafvigelser på grund af indvendige knaster og felter og kapeler af forskelligt omfang og form, herunder kapsler med i det væsentlige kugleformede ender eller kropender med paraboloideform eller haglform.

Det er sædvanligt at diskutere kontrolbelyBning og -iagttagelse med hensyn til spejlrefleksion eller reflekslinier i overfladerne af "gode" kapsler. Det må dog erindres, at kontrollen ikke egent-

4 144DOO

lig drejer sig om at observere tilstanden af gode kapsler, men snarere at opdage defekter, som gør kapslerne kassable. Til kontrol af ægte omdrejningsflader, eksempelvis af lejekugler, er det i beskrivelsen til U.S.A.-patent nr. 2.944.667 foreslået at observere lys, der spejlmæssigt reflekteres fra reflekslinier, og aftaste lysformindskelsen i en således observeret spejlrefleksion. Dette er ikke effektivt ved kapselkontrol, dels fordi tilladte unøjagtigheder i kapselformen gør refleksen ustabil, og dels på grund af mangfoldigheden og dunkelheden af de defekter, der skal opspores.

Opfindelsen er ejendommelig ved det i krav l's kendetegnende del angivne.

Kapselen frembyder en konveks reflekterende overflade, som udgør en del af det optiske system, og belysningssystemet frembringer en spejlrefleksion fra overfladen til det observerende linsesystem over reflekslinieområder, som kan variere i form og udstrækning, afhængigt både af kapselens form og af det lysstrålebundt, hvormed den belyses.

En foretrukken udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen består i det væsentlige af 1) et observationsapparat, der kan omfatte et kapselsidekontrollinsesystem og to kapselendekontrollinse-systemer, 2) et belysningssystem, som kaster lys hen på kapselen fra en række punkter i et langstrakt snævert område, der omhyller kapselen på langs, og som iagttaget af linsesystemet frembringer en spejlrefleksion fra en reflekslinie, som i det væsentlige forløber kontinuert fra den ene ende af kapselen til den anden og hen over dens afrundede ender, 3) billedplaner, på hvilke linsesystemet projicerer billeder af kapselens sider og ender, og 4) lysdetektorer, som aftaster billedlyset over lineære områder i afstand fra reflekslinierne i billedet. Kontrolkredsløbet fortsættes for hver snurrende kapsel under et antal kapselomløb, eksempelvis fem omløb, for at tilvejebringe en kontroldataoverflod.

Sidekontrollinsesystemet iagttager reflekslinien over hele længden af den almindeligvis cylindriske sideflade og kan i nogen udstrækning iagttage reflekslinien på de tilstødende skulderflader af kapselen. Sidekontrollen anvender fortrinsvis en række lysdetekto- 5 144000 rer, som reagerer over for lys i forskellige partier af et i det væsentlige kontinuert lineært område parallelt med og i afstand fra reflekslinien i sidebilledet af kapselen, og en eller flere af disse detektorer kan aftaste indbyggede afvigelser, eksempelvis i form af kapseladskillelseshindrende indvendige felter og knaster i kapselvæggen.

Kontrollen af kapselens ende- og skulderområder lettes meget ved det omhyl1ende belysningssystem, eller frembringer en langstrakt reflekslinie over i det væsentlige hele den længdemæssigt krumme overflade af kapselenden som iagttaget af et enkelt linsesystem beliggende bag ved kapselenden.. Uden en sådan omhyllende bestråling optræder kun en smal refleksplet. Den omhyllende belysning og lineære reflekslinie muliggør for kontrolsystemet at iagttage defekter i alle dele af de vanskelige ende- og skulderområder.

Med et endeiagttagende linsesystem, som iagttager kapselen fra enden, optræder den forlængede reflekslinie som en radiallinie i billedet af kapselenden. Endekontrollen kan anvende blot en enkelt lysdetektor, der er anbragt således, at den aftaster lys i radiallinieområder af endebilledet, som danner en vinkel med reflekslinien.

Når kapsel- og endedetektoreme er anbragt således, at de aftaster lys i billedområder uden for refleksområderne, reagerer de over for såvel svækket som forstærket lys. Således vil de kunne iagttage svækkelser af diffust lys fra deres kontrolområder, eksempelvis forårsaget af sorte pletter, huller, indhak og lignende i disse områder. De vil også og især iagttage forstærkninger af lyset på grund af spejlrefleksion til detektorerne fra defekter i form af bobler, krøller og lignende, som fremkalder bratte ændringer i bueformen af kapseloverfladen.

Detektorerne er forbundet med elektriske kredsløb, i hvilke de frembringer signaler, som indeholder variationer eller spidser svarende til lysvariationer, der repræsenterer de iagttagede kapseldefekter. Signalerne bearbejdes og analyseres til at styre funktionen af en godkendelses/kassations-mekahisme, som godkender eller kasserer de kontrollerede kapsler og tæller både de godkendte og de afviste kapsler.

6 166000 I signaler fra lysdetektorer, som er opstillet til at observere defekter i kapselområder uden indbyggede afvigelser, vil en enkelt spids af forudbestemt størrelse under hvert omløb af kapselen kunne regnes for tilstrækkelig til at udløse en afvisning af kapselen. Uår lysdetektoren skal iagttage indbyggede afvigelser, må signalbearbejdningen og -analysen tage i betragtning, at der i signalet vil optræde variationer svarende til de indbyggede afvigelser.

En foretrukken fremgangsmåde til at bearbejde signaler med indbyggede spidser er at måle tidsintervallet imellem spidserne, hvorved en defektforårsaget spids vil frembringe et signal imellem på hinanden følgende spidser af kortere varighed end det forudbestemte normale tidsrum imellem spidserne fra de indbyggede afvigelser. Et afvisningssignal kan da afledes fra det abnormt korte tidsrum.

Een i det væsentlige kontinuerlige fra ende til ende gående reflekslinie på kapselen frembringes ved spejlrefleksion af lysstråler, som på passende måde kastes hen på overfladen af den snurrende kapsel fra et antal punkter over et langstrakt smalt lyskildeområde.

Smalheden er ønskeligt for at aftegne et smalt reflekslinieområde på kapselen og i dennes billede, så der opnås et forudbestemt og konstant forhold imellem reflekslinieområdet og det lysaftastede område. Langstraktheden af lyskildeområdet er ønskelig for at frembringe en jævn belysning fra ende til ende af kapselen. Lyskildeområdet bør strække sig over en vis vinkel i kapselens plan, så lysstrålerne konvergerer hen på kapselen over den vide vinkel og frembringer en i det væsentlige kontinuert reflekslinie fra ende til ende af kapselen.

Eriftsbelysningen kan opnås på forskellige måder. Eksempelvis kan der tilvejebringes et langstrakt smalt lyskildeområde ved at anvende en eller flere lamper med langstrakte glødetråde, formgivne lysrør, lysledende fiberoptik, stråleadsplittende optiske komponenter osv.. Eet har imidlertid vist sig, at de bedste resultater opnås ved at anvende en enkelt lyskilde og et formgivet spejl i form af et smalt afsnit af en ellipsoideflade med spejlet anbragt således, at lyskilden ligger ved det ene brændpunkt af spejloverfladen og kapselen ved det andet brændpunkt af ellipsoidefladen, 7 144000 som angivet i dansk patentansøgning nr. 110/72. Dette belysnings-system frembringer et tyndt kileformet bundt af konvergerende lysstråler, som er rettet imod kapselen fra en vid vinkel, og som omhyller enderne af kapselen og frembringer en spejlrefleksion fra en smal reflekslinie, der forløber kontinuert fra den ene til den anden ende af overfladen af den snurrende kapsel.

Opfindelsen forklares nærmere nedenfor i forbindelse med tegningen, hvor: fig. 1 er et snit igennem siden af en mekanisme til fremføring af kapsler i rækkefølge med stor hastighed til et omtørnende inspektionshoved, fig. 2 en delvis gennemsnittet plan af inspektionshovedet med et skematisk vist optisk kontrolsystem ifølge opfindelsen, fig. 3 et lodret snit langs linien 3 - 3 på fig. 2, fig. 4 en forstørret afbildning fra siden af en af drivrulleme i inspektionshovedet i forbindelse med en typisk kapsel, fig. 5 en plan af den optiske kontrolmekanisme, visende kontrolstillingen af inspektionshovedet, fig. 6 en afbildning fra enden af den på fig. 5 viste optiske mekanisme, fig. 7 en afbildning fra siden af den på fig. 5 og 6 viste optiske mekanisme, fig. 8 en afbildning fra siden med fjernet dækplade af et foretrukket belysningssystem, skematisk visende stillingerne af lyskilden og kapselen i forhold til brændpunkterne af det ellipsoideformede spejl, fig. 9 en delvis gennemsnittet afbildning forfra af belysningsmekanismen på fig. 8 med fjernet frontvindue, fig. 10 en afbildning fra siden af den belyste kapsel, iagttaget fra det kapselsideskanderende linsesystem, 8 144000 fig. 11 en afbildning fra enden af den belyste kapsel, set ud fra det kapselendeskanderende linsesystem, fig. 12 en afbildning fra siden svarende til fig. 11 af en belyst kapsel med en paraboloideformet ende, fig, 15 en skematisk afbildning af det optiske kapselsidekontrolsystem, i det væsentlige i form af et vandret snit langs linien 13 - 13 på fig. 8, fig. 14a og 14b forstørrede afbildninger af detaljer af det optiske system på fig. 13, fig. 15 billedet af en kapsel, som det fremtræder i billedplanet af det optiske kapselsidekontrolsystem, visende det indbyrdes forhold imellem reflekslinien og maskeåbningerne, fig. 16 et skematisk lodret snit, visende forholdet imellem billed-plansmasken og fire lysdetektorer, som anvendes til at iagttage fire områder af kapselen på fig. 15, fig. 17 en skematisk afbildning af det optiske kapselendekontrolsystem i det væsentlige i form af et lodret snit igennem planet på fig. 8, fig. 18 en forstørret detalje af systemet på fig. 17, og fig. 19 en afbildning af billedet af kapselenden i billedplanen på fig. 17, visende det indbyrdes forhold imellem en reflekslinie og en foretrukken maskeåbningsform.

Som vist på fig. 4 og 10 omfatter en typisk kapsel 25 en krop 50 med en i det væsentlige cylindrisk eller let udadskrånende sidevæg 49 og en halvkugleformet ende 51· En hætte 52 er teleskopisk indskudt over den åbne ende af kroppen 50 og omfatter en halvkugleformet ende 53 og et sidevægs- eller skørtparti 55, som er i det væsentlige cylindrisk, men ofte skråner udad imod den åbne ende. Kapselen er udformet med to diametralt modsat beliggende indvendige knaster 54 til at gribe kroppen 50 for at modstå en 9 144000 indbyrdes adskillelse af hætte og krop, hvilke knaster optræder som lette indtrykninger i yderfladen af hætten. Hætten er også forsynet med tre brede indvendige felter 56 ved skulderpartiet, hvor enden 53 går over i siden 55, så der forekommer tre sæt indtrykninger og ribber på overfladen af hætteskulderen. Disse afvigelser på kapseloverfladen, som ellers er en omdrejningsflade, tages i betragtning ved bearbejdningen og analyseringen af kontrolresultaterne.

Som vist på fig. 1 omfatter kapselbehandlings- og fødemekanismen en tragt 10 til optagelse af en ladning kapsler med en i bunden anbragt frem- og tilbagegående rørestang 12, der er indrettet til at føde kapsler fra tragten 10 til et bundkar og derfra ned på det øverste løb af en kædetransportør 14, som løber omkring et nederste kædehjul 16 og et øverste kædehjul eller overføringshjul 18. Når transportøren forlader tragten 10, passerer den igennem en ret-vendingsstation, der omfatter en børste 20 og en rem 22, som arbejder i forbindelse med formen af transportørens bægre 15 til at retvende kapsler med fremadrettet krop, så alle kapslerne på transportøren uden undtagelse frembydes med fremadrettet hætte. Derefter passerer kapslerne hen over det øverste kædehjul eller overgangshjul 18, hvor indvendige dykstempler 19 løfter kapslerne op fra transportørbægrene og i rækkefølge overfører dem til et inspektionshoved 24.

Som vist på fig. 2 og 5 omfatter inspektionshovedet 24 en periferisk række af lodrette ruller 26 med mellemliggende kapseloptagende spalter 28. Bunden af hver spalte er åben til en sugekanal 30, der er forbundet med styrekamre og kanaler inden i hovedet. En sugning igennem kanalerne 30 tilbageholder kapslerne 25 i spalterne, og et ophør af sugningen og/eller en tilgang af trykluft udlader kapslerne fra hovedet. Inspektionshovedet 24 roterer i ur-viserretningen på fig. 2 og fører kapsler fra en indlægningsstation forneden igennem tre tømetrin til en eftersynsstation til venstre og derefter igennem tre yderligere tørnetrin til en kassationsstation foroven og en godkendelsesstation lige efter kassationsstationen.

Tørningen af inspektionshovedet 24 sker ved hjælp af en centralaksel 32 som vist på fig. 3. Akselen driver et nav 34, på hvilket 10 144000 et kugleleje 36 understøtter et kronhjul 38, som drives kontinuerligt af et roterende tandhjul 40 og igen driver drev 42, der er fastgjort på aksler 43 af kapseldrivruller 26. Denne transmission bevirker, at rullerne 26 snurrer kapslerne 25 i spalterne 28 under hver fremtørnet hvilestilling af inspektionshovedet. Kron-hjulet 38 drives fortrinsvis kontinuerligt i samme retning som tørnenavet 34, der frembringer den ønskede snurrebevægelse af drivrullerne 26 og kapslerne 25 i hvilestillingerne og midlertidigt nedsætter denne rotation under tørnebevægelserne.

Kapseldrivrullerne 26 er fortrinsvis udformet som vist på fig. 4 med en øverste cylindrisk halvdel 44, en nederste konisk halvdel 46 og en skarpt afgrænset mellemliggende skulder 48. Kapselen befinder sig med hætten nedad, så dens cylindriske kropsidevæg 49 ligger an imod den cylindriske øverste halvdel 44 af rullen 26 og den øverste endekant af hætten 52 ligger an imod skulderen 48 af rullen 26. Den nederste koniske overflade 46 af rullen 26 går fri af den skrånende sidevæg 55 af kapselhætten 52, men indgriber med denne i et i det væsentlige cirkulært parti imellem fremspringspartierne 54 og 56. Hvert par ruller 26 understøtter således en kapsel 25 til en i det væsentlige stabil rotation omkring dens akse og driver kapselen i denne omløbsretning.

Hor at tilvejebringe en sugnings- eller trykluftsstyring af kapslerne er det øverste parti af inspektionshovedet 24 udformet med en ring 58, der afgrænser et cylindrisk hulrum, i hvilket der er anbragt en ventilblok 60, som fastholdes inden i ringen 58 ved et forgreningsrør 62. Som vist på fig. 2 har ventilblokken et hovedsugekammer 64, som påfører sugning til sugekanaleme 30 under vandringen af kapselspalterne 28 fra indlægningsstationen til lidt før kassationsstationen. Over for kassationsstationen har ventilblokken 60 et sugekammer 66, som normalt er forbundet med en sugetilgangsledning 63 igennem en ventil 65, men som omkobles til en trykluftstilgang 67 igennem en ventil 69, når kapselen i denne stilling skal kasseres, så kapselen i stedet for at fastholdes i spalten 28 ved sugning vil udstødes af trykluft igennem kanalen 30. Ventilerne 65 og 69 kan skiftes samtidigt ved magnetspoler. Over for godkendelsesstationen har ventilblokken 60 en trykluftsport. 68, som er kontinuerligt forbundet med trykluftstilgangen 67 for at 11 144000 føre trykluft til kanalen 30 i denne tørnestilling og derved fra inspektionshovedet udstøde alle de kapsler, der ikke er blevet udstødt i kassationsstationen. Ved denne indretning bestemmer styringen af ventilerne 65 og 69, hvorvidt der skal tilføres sugning eller trykluft til styrekammeret 60, hvilket afgør, om hver kapsel, der når kassationsstationen, bliver afvist eller fastholdt til udlægning ved godkendelsesstationen. Denne styring kan tilvejebringes svarende til kontroludgangssignalet fra kontrollen i eftersynsstationen.

Kontrollen ved eftersynsstationen finder sted som vist skematisk på fig. 2. Kapselen belyses i denne stilling af en meget stærkt lysende lampe 70 ved hjælp af et spejl 72 i form af et smalt båndafsnit af en ellipsoideflade. Det spejlende bånd strækker sig som vist på fig. 8 og 13 langs et plan 74 igennem kapselens akse over en bue på omkring 160° omkring centret af kapselen, så det strækker sig i det væsentlige i selve kapselaksen. Herved projiceres der på kapselen et periferisk smalt og længdemæssigt bredt bundt eller kile af lysstråler, som nænner sig kapselen fra punkter, der er fordelt over en vid vinkel i akseplanet. Dette frembringer en spejlrefleksion i linsen 80 af kapselsidekontrollinsesystemet på dettes akse 78 og bevirker, at der indtræffer en spejlrefleksion fra et smalt og velafgrænset refleksområde langs hele siden af kapselen. Linsen 80 projicerer et billede af kapselen i et billed-plan 82. Her afspærres lyset fra reflekslinien af en maske 84 med en åbning 86 tæt ved billedet af reflekslinien. Et lyssansende organ i form af en lysdetektor 88 er anbragt bag ved åbningen 86 og er fortrinsvis indstillet til at reagere både på svækkelser og især på forstærkningen af det observerede lys, som forårsages af spejl-reflekterede stråler igennem åbningen 86 fra kapseldefekter.

Den optiske mekanisme er detaljeret vist på fig. 5, 6 og 7· Den omfatter en støtteplade 90, som indstilleligt bærer en sokkel 92, til hvilken der er fastgjort en linsebærende søjle 94, i hvilken der indstilleligt er monteret et øverste linserør 96 til iagttagelse af toppen af kapselen, et nederste linserør 98 til iagttagelse af hunden af kapselen og et mellemste linserør 100 til iagttagelse af siden af kapselen. Søjlen 94 bærer også et spejlbeslag 102 med et spejl 104 i en stilling, hvor det tilbagekaster lys 12 144000 stråler fra toppen af kapselen 25 i Tandret retning ind i linse-røret 96. På tilsvarende måde "bærer søjlen 94 et spejlbeslag 106 med et spejl 108, der tilbagekaster lysstråler fra bunden af kapselen i vandret retning ind i det nederste linserør 98.

linserørene bærer kontrollinseopbygninger 109, 110 og 111 og på bagsiden et indstillingsorgan 112, der understøtter maskebærere 116 i linseopbygningernes billedplaner. Hvert af indstillings-organerne 112 omfatter en styrekanal 114, der kan optage en maskebærer 116 glidende sidelæns i styrekanalen 114. Den øverste og den nederste maskebærer 116 indstilles i deres understøtning ved sætskruer 118, som er monteret i sideplader 120. Por bekvemt at kunne omstille det optiske kapselsidekontrolsystem 110 til en forudbestemt stilling indgriber den ikke viste maskebærer 116 for det mellemste linserør 100 ved den ene side med et indstilleligt fjederstempel 119 og ved den modsatte side med en mikrometerjusteringsskrue 122.

Hvert af linserørene kan indstilles aksialt til at fokusere på kapselen ved en indstillingsskrue 124, som drejes i en fastlagt stilling på søjlen 94 og driver en slæde 126, der er fastgjort til linserøret.

Hver maskebærer 116 omfatter en krop 115 og en dækplade 117. Kroppen danner et sæde til udskiftelig montering af en rektangulær maske i billedplanet af linsesystemet og muliggør montering af en eller flere lysdetektorer umiddelbart bag ved masken i en stilling, hvor de kan reagere over for lys, der passerer igennem maskeåbningerne. Der anvendes fortrinsvis enkelte lysdetektorer i den øverste og den nederste maskebærer til inspektion af kapselenderne og flere lysdetektorer i maskebæreren for det mellemste lysrør 100 til inspektion af forskellige langsgående områder af kapselsiden. Maskebæreren 116 kan også rumme elektroniske komponenter i forbindelse med lysdetektoren, såsom en forforstærker.

Til sammenflugtning og fokusering af systemet og masken kan dækpladen 117 for en maskebærer 116 fjernes og erstattes med en ramme 129, som bærer en mat glasbilledskærm i billedplanet enten med eller uden tilstedeværende maske. På fig. 6 er det kapselsidekon *3 144000 trollerende linserør 100 vist forsynet med en sådan ramme 129 og med en billedskærm 128, på hvilken der optræder et billede 25' af kapselen 25 og dennes reflekslinie.

I den på fig. 5-7 viste opstilling har de optiske systemer til betragtning af kapselens side og ender deres centerlinier beliggende i samme plan, der passerer igennem eller ligger omtrent helt parallelt med den lodrette akse, om hvilken kapselen 25 roteres i kontrolstillingen på inspektionshovedet 24. Imidlertid kan side-og endekontrolsystememe ligge i forskellige planer.

Det på fig. 5-9 viste belysningssystem omfatter en støtteblok 130, som er monteret på sokkelen 92 og understøtter en bæresøjle 132, på hvilken en skruetvinge 134 understøtter en spejlblok 136.

Den ydre sidevæg af spejlblokken 136 bærer et lampehus 138, i hvilket lampen 70 er monteret i en forfokuserende sokkel.

Som vist på fig. 8 og 9 er spejlblokken 136 maskinforarbejdet og poleret til dannelse af spejlflader 72 i form af en smal stribe eller bånd, der strækker sig over en meget vid vinkel i kapselaksens plan. Det viste spejl strækker sig over en vinkel på omkring 160°· Spejlet skal udformes således, at det tilbagekaster lys fra lampen 70 hen på kapselen over hele dennes overflade fra ende til ende og kaster lyset i stråler, som konvergerer imod kapselen i dennes plan, så kapselen modtager lys fra et større antal punkter i et smalt langstrakt område, der strækker sig over en vid vinkel omkring kapselen. Fortrinsvis er spejlfladen også udformet med en tværgående konkav overflade til at koncentrere lys fra hele spejlets bredde hen på kapselen. For at tilvejebringe en jævn bestråling skal endvidere længden af lysvejene fra lampen 70 til spejlet 72 og derfra til kapselen være tilnærmelsesvis den samme for alle dele af systemet.

En geometrisk flade, som tilfredsstiller disse krav i høj grad, er en ellipsoideflade. Den viste spejlflade 72 er derfor et smit bånd af overfladen af en ellipsoide, hvis to brændpunkter F-^ og F2 i det væsentlige ligger i de på fig. 8 og 13 viste stillinger. Centralplanet 74 af spejlsektionen ligger ikke i ellipsoidens om- 14 144000 drejningsakse R-R, men danner en vinkel med denne som vist på fig.

13. Brændpunkterne F-j_ og F2 ligger naturligvis på omdrejnings aks en R-R. Ben ellipsoideformede spejlflade 72 har den egenskab, at lys, der udgår fra brændpunktet F^, tilbagekastes fra alle punkter på spejlfladen 72 til det modsatte brændpunkt P2· Bampen 70 har en glødespiral 142, som fortrinsvis er beliggende i det væsentlige i omdrejningsaksen R-R nær ved brændpunktet F·^, og spejlblokken 136 er monteret således, at kapselen 25 ligger tæt ved det andet brændpunkt P2* Som vist er både lampetråden 142 og kapselen 25 fortrinsvis defokuseret lidt og anbragt til højre for brændpunkterne. Ved denne opbygning udsættes kapselen for de lysstråler, der konvergerer imod brændpunktet F2. Set fra kapselen har hvert punkt af overfladen af det smalle ellipsoideformede spejlbånd i det væsentlige den fulde lysstyrke af glødetråden 142. Pra kapselens synspunkt er spejlet lyskilden, og dette i form af et aflangt smalt område med alle de punkter, hvorfra lysstråler kastes hen imod og konvergerer på kapselen 25. Lyskildeområdet er smalt periferisk omkring kapselen, men strækker sig i en vid vinkel på omtrent 180° i kapselens plan.

En direkte stråling fra lampen 70 til kapselen bør undgås. Fronten af spejlblokken 136 imod venstre på fig. 8 og 13 aflukkes af et vindue 146, der fortrinsvis er konkavt som vist på fig. 8. Et sådant vindue er helt gennemskinneligt og lader alt lys fra spejlfladen 72 passere til kapselen 25, men dets forside er sværtet over et kantparti til dannelse af en maske 148, der spærrer den direkte belysning af kapselen fra lampen 70.

Kapseloverfladen er i sig selv en glat, konveks reflekterende flade, som i det mindste tilnærmelsesvis er en omdrejningsflade. lys fra spejlet 72 bliver spejlreflekteret fra kapseloverfladen til de side- og endekontrollerende linser fra et langsgående refleksområde på kapselens overflade og vil fremtræde som en kraftig reflekslinie. Ben smalle, jævne bredde af spejlet bidrager til at gøre bredden af reflekslinien konstant og skarpt afgrænset ved kanterne. Ben langstrakte bueform af spejlet bevirker, at reflekslinien i det væsentlige forløber kontinuert fra ende til ende langs kapsel ens overflade og omhyller de krumme skulder- og endepartier, og dette har stor betydning ved kontrol af disse partier.

15 144000

Pig. 10 viser en kapsel 25, set fra sidekontrollinsen 110, når kapselen belyses ved belysningssystemet på fig. 8 og 9. Denne belysning frembringer på kapselen 25 en velafgrænset smal reflekslinie 150, der strækker sig aksialt langs overfladen af såvel kroppen 50 som hætten 52 med hættepartiet 52 rykket lidt ud fra kroppen 50 på grund af den større diameter af hætten 52. Medens en reflekslinie på en cylinderflade normalt vil være ret smal, er reflekslinien 150 på kapselen vel afgrænset og særlig smal på grund af smalheden af spejlet 72, fra hvilken den belyses. Den smalle reflekslinie udgør faktisk en afbildning på den konvekse reflekterende kapseloverflade af den smalle overflade af det ellipsoideformede spejl 72.

Enderne 152 af reflekslinien 150 strækker sig forbi de cylindriske partier 49 og 55 af kapselen 25 og op i de halvkugleformede endepartier 51 og 53 af kapselens krop og hætte. Dette er et resultat af de omhyllende egenskaber af det ellipsoideformede spejl 72 som følge af, at dette spejl strækker sig i en vid vinkel på omkring 160° omkring kapselens centrum i kapselens plan. Som vist på fig. 8 vil et strålebundt a fra glødetråden 142, der rammer spejlet 72 i et punkt nær ved spejlets centerlinie tilbagekastes som reflekterede stråler aj_ hen på siden af kapselen 25, hvilket vil frembringe en vandretgående spejlrefleksion til kapselsidekontrol-linsen 110. På samme måde vil et strålebundt b fra glødetråden 142, der tilbagekastes fra et punkt på spejlet beliggende over dettes vandrette akse χ, reflekteres som et strålebundt b', der vil ramme den øverste ende af kapselen i nedadgående retning, hvilke stråler vil bevirke en spejlrefleksion fra den halvkugleformede endeflade af kapselen i en i det væsentlige vandretgående retning til sidekontrollinsen 110. Det er således på grund af denne omhyllende lyskildeopstilling, at den på fig. 10 viste reflekslinie 150 på kapselen udstrækkes i den fulde længde af den cylindriske sideflade og ud over denne til den halvkugleformede endeflade. Den samme omhyllende egenskab frembringer en forlænget reflekslinie ved enden af kapselen som set fra kapselendekontrollinserne 109 eller 111, som vist på fig. 11 og nærmere beskrevet nedenfor.

Kontrollen af kapselens sideområde udføres som vist skematisk på fig. 13 og 14a-b. Som omtalt sender glødetråden 142 i lampen 70 lys til det smalle bånd af det ellipsoideformede spejl 72, og set fra kapselen 25 reflekteres der et kraftigt lys fra den fulde bred 16 144000 de af dette bånd af spejloverfladen 72 i form af konvergerende stråler 156 imod kapselen 25. Kapselsidekontrollinsen 110 projicerer et billede 125 (fig. 15) af kapselen 25 på overfladen af masken 160. Et tyndt, kileformet liniebundt af konvergerende stråler 156 spejlreflekteres fra reflekslinieområdet 150 på kapselen i form af divergerende stråler 156' til sidekontrollinsen 110, der danner et billede af reflekslinieområdet i et område 150' i billedplanet på overfladen af masken 160. Den på fig. 13 skematisk viste linse 110 er i praksis et linsesystem, fortrinsvis af høj kvalitet og specialfremstillet med en forstørring på 1:1.

Linsens fokuseringsplan kan have en væsentlig indflydelse på resultaterne. Eksempelvis kan refleksen på grund af divergensen af lysstrålerne 156', der reflekteres fra det konvekse spejlreflekterende overfladeområde 150 af kapselen, synes at udgå fra en liniekilde 151 inden i kapselen, hvor de divergerende stråler 156’ skærer hverandre. Linsen 110 skal ikke fokuseres på reflekslinie-kilden 151, men i stedet fokuseres på kapselens refleksoverflade 150.

I billedplanet kastes alle lysstrålerne 156’ fra reflekslinieområdet 150, som indtræder i linsen 110, til refleksliniebilledom-rådet 150' på masken 160, og da deti:e parti af masken er uigennemsigtigt, afspærres alt sådant reflekslys. Tæt bag ved reflekslinien rummer masken 160 en åbning 162, bag hvilken der er anbragt en række lysdetektorer 165a-d til aftastning af lys, der overføres igennem åbningen 162. Normalt indtræder spejlreflekteret lys fra omegnen af den observerede overflade af den snurrende kapsel ikke i linsen 110 og frem til maskeåbningen 162, forudsat at kapselen er uden defekter. Når imidlertid en overfladeunøjagtighed, såsom en boble 164, som vist på fig. 14a roterer igennem omegnen af reflekslinieområdet 150, optræder der en anden tilstand. Overfladeunø jagtigheden eller vulsten ved boblen 164 kan bevirke nogen variation af spejlrefleksionen af lys fra reflekslinieområdet 150, men alle sådanne variationer i refleksliniebilledet 150* på masken 160 har ingen indflydelse på kontrolprocessen, da alt lys, der rammer masken i dette område, er afspærret. Når imidlertid boblen 164 nærmer sig reflekslinieområdet 150, vil den tilsvarende overfladeunø jagtighed eller vulst passere igennem et iagttagelsesområde 163, der støder op til refleksområdet 150, og vil spejlreflektere lysstråler, såsom strålen 166 i form af en stråle 166' direkte ind i 17 144&0Ό åbningen 162 i masken 160. Dette frembringer en kraftig forstærkning af lyset, der indtræder i åbningen 162 og detekteres af lysdetektoren 165, hvilket bevirker en stor variation eller spids i det elektriske udgangssignal fra kontroldetekteringsudstyret*

Den beskrevne opbygning har* vist sig virksom til at detektere kapsel-unøjagtigheder, såsom bobler, krøller, ombukkede kanter, teleskopisk deformerede kapsler og lignende, som bevirker variationer fra den cirkulære udformning af kapseloverfladen og derved en spejlrefleksion af kraftigt lys til åbningen 162* lysdetektorerne ved denne åbning kan også detektere svækkelser ved lysspredning som forårsaget ved revner, sorte pletter, huller eller indhak, som optræder under transport og lignende. Imidlertid bør man ikke helt stole på observationen af sådanne lyssvækkelser ved hjælp af detektorerne 165, som kan være indstillet til at fungere ved kraftige belysningstrin. Til en mere pålidelig aftastning af andre uregelmæssigheder, især revner og brud ved kanten af kapselhætten 52, er masken 160 forsynet med en anden åbning 168 og en detektor 170, der reagerer på lys fra et iagttagelsesområde 172 uden for refleksområdet 150, hensigtsmæssigt ved den modsatte side af kapsel-linse-centerlinien fra refleks-linieområdet 150. Et indhak eller en revne, der passerer igennem området 172, vil bevirke en variation i det diffust reflekterede lys, der indtræder i åbningen 168, og aktivere lysdetektoren 170 beliggende bag åbningen. Som vist på fig. 14a vil en lysstråle 169 ramme et indhak 171, når dette passerer igennem området 172, hvilket vil frembringe en variation i lysstrålen 169', der rammer åbningen 168. Detektoren 170 indstilles fortrinsvis til at reagere over for lyssvækkelser.

Det forstås, at indhakslinie-iagttagelsesområdet, dvs. det langstrakte område, inden for hvilket en defekt må passere for at frembringe en variation af lysstrålen 169’, i det væsentlige ligger i samme tværplan som refleksområdet 150. Dette muliggør, at begge områderne kan ligge i brændpunktet af linsen 110. For at opnå dette i den viste opstilling er vinkelen imellem spejlplanet 74 og linsens akse fortrinsvis omkring 50°.

Fig. 15 viser et forstørret billede 125 a'f en kapsel, hvilket billede optræder i billedplanet i overfladen af masken 162. Kapselen 18 144000 viser sig i omvendt stilling på grund af omvendingen ved linsen 110. Refleksliniehilledet 150' optræder som en skyggelinie med dennes øverste hætteparti forskudt imod højre i forhold til det nederste kropparti. En vulstudvidelse 164' på refleksliniehilledet repræsenterer hilledet af hohlen 164. Åbningerne i masken 160 er overlejret på kapselbilledet. Hovedåbningen 162 er vist som et åbent, 'smalt lineært område, hvis øverste parti er forskudt imod højre i forhold til det nederste parti, og begge partierne ligger tæt ved og parallelt med refleksliniehilledet 150'. Vulstbilledet 164' af boblen 164 er vist krydsende det nederste parti af åbningen 162 og repræsenterer lysgennemgangen igennem denne åbning til aktivering af en af lysdetektorerne 165. Pig. 15 viser også et billede 171' af kantindhakket 171 på kapselhætten og viser også maskeåbningen 168 i stilling til at aftaste lysvariationerne, når billedet 171' af indhakket passerer igennem åbningen 168.

Kapselen er af den type, hvor hætten indeholder et par indvendige knaster 54 til at modstå en adskillelse af de tomme kapsler og en række indvendige felter 56 til at modstå en adskillelse af fyldte kapsler. Disse dele optræder i forskellig højde på billedet 125 af kapselen som vist på fig. 15, så de kan aftastes ved hjælp af særlige lysdetektorer anbragt i tilsvarende højder.

Til at aftaste defekter ved hjælp af det beskrevne kapselsideskanderende system benyttes der flere detektorer 165a-d bag ved åbningen 162 som vist på fig. 16. Her er en øverste detektor 165a anbragt i en højde til at aftaste lys reflekteret igennem åbningen 162 fra fordybningerne eller felterne 56 og fra defekter i deres nærhed, en anden lysdetektor 165b anbragt til at aftaste lysvariationer fra fortandingerne 54 og fra defekter i deres nærhed, en tredje detektor 165c anbragt til at aftaste defekter i det øverste parti af kapselkropbilledet samt en fjerde detektor 165d anbragt til at aftaste defekter i det nederste parti af kropbilledet. Den sidste detektor er længere end de andre for at tilgodese normale variationer i kapsellængden. Et større eller mindre antal detektorer kan anvendes, men det har vist sig, at fire detektorer giver gode resultater. Der kan anvendes forskellige typer af lysdetektorer, men det har vist sig bekvemt at anvende kantkontaktsilicium-fotoceller.

19 144800

Kapselendebelysnings- og skanderingssystemet er vist skematisk på fig. 17 og 18. Som forklaret i forbindelse med fig. 8 og 9 kaster glødetråden 142, der i det væsentlige ligger i det primære brændpunkt af den ellipsoideformede spejlflade 72, lysstråler imod alle punkter på overfladen 72, hvilke lysstråler reflekteres imod kapselen 25, som er anbragt i det væsentlige ved det sekundære brændpunkt F2'af den ellipsoideformede overflade. Den smalle, langstrakte ellipsoideformede overflade sender lys imod kapselen 25 over en vid vinkel i kapselens plan, så spejllyskilden faktisk omhyller enderne af kapselen. På fig. 8 tilbagekastes således et lysbundt c fra et sted i nærheden af den nederste ende af spejlet 72 og opefter som stråler c’ imod den nederste ende af kapselen 25. Denne omhylning er især vigtig for den endeskanderende operation, da den frembringer et af den kapselendeskanderende linse 111 iagttageligt reflekslinieområde, som har en særlig lang udstrækning på den krumme endeflade af kapselen. En belysning af en sådan halvkugleformet overflade fra en projektørlyskiide, såsom glødetråden 142 i lampen 70, vil kun frembringe en lille plet af spejlreflekteret lys, når endefladen iagttages fra kontrollinsesystemet, og en sådan belysning tilvejebringer kun en begrænset kontrol af endefladen og kan ikke afsløre alle defekter. I modsætning hertil frembringer det her viste belysningssystem et langt, lineært område med spejlrefleksion og forøger i høj grad effektiviteten af kapselendekontro11en.

I det optiske diagram på fig. 17 reflekteres en lysstråle d fra glødetråden 142 af spejlfladen 72 i et punkt 173 et godt stykke under spejlets centerlinie £ i form af en stråle d' i retning mod kapselen 25 og rammer kapselens halvkugleformede endeflade i et punkt D (fig. 18) på skulderen i kort afstand over foreningslinien med den cylindriske sideflade af kapselen. Kapseloverfladen reflekterer strålen som en stråle d" til endekontrollinsen 111 i det topendeskanderende optiske system. En anden lysstråle e fra glødetråden 142 reflekteres af spejlfladen 72 i et punkt 174 langt over centerlinien y; af spejlet i form af en stråle e', der rammer kapselen i et punkt E i kort afstand fra kapselens akse. Kapseloverfladen spejlreflekterer strålen e" til overføringslinsen 111. Indfaldspunkterne D og E for strålerne d’ og e’ og refleksionen af strålerne D" og e" er vist forstørret på fig. 18, hvor det ses, at de 20 144000 ligger langt fra hinanden på den krumme overflade af kapselenden.

Hele det lineære område 176 imellem punkterne D og E bliver naturligvis belyst af lysstråler, som reflekteres fra punkter på spejlfladen 72 imellem punkterne 173 og 174, hvor strålerne d og e reflekteres. En sådan belysning spejlreflekteres fra det lineære område imellem punkterne D og E på kapselens endeflade til linsen 111. Herved frembringes der på den halvkugleformede kapselende en reflekslinie, der strækker sig i det væsentlige fra foreningslinien imellem ende- og sidefladerne og op til kapselens akse. Bredden af reflekslinien begrænses delvis af den periferiske krumning af endefladen, men også af smalheden af spejlet 72, fra hvilket lysstrålerne rettes imod kapselen.

På denne måde frembringer den af spejlet 72 dannede omhyllende lyskilde et langstrakt lineært reflekslinieområde på den halvkugleformede eller tilsvarende, krumme endeflade af kapselen som set fra den endekontrollerende linse 111. linsen 111 projicerer et billede 225 af kapselenden på overfladen af en maske 178. På billedet 225, der er vist forstørret på fig. 19, optræder reflekslinieområdet som et radialt lineært område 176’. Masken 178 er anbragt således, at den afspærrer reflekslyset i reflekslinieområdet 176’, og er forsynet med en eller flere åbninger 180 til gennemgang af spejlreflekteret lys fra defekter i kapselenden. En foretrukken udførelsesform for maskeåbningen 180 er overlejret billedet 225 af kapselen på fig. 18 og består af en i det væsentlige Y-formet åbning i masken anbragt således, at det radiale reflekslinieområde 176' kommer til at ligge imellem de radiale arme af Y'et og i det væsentlige modsat stammen af Y'et.

En enkelt lysdetektor 182 er anbragt bag ved masken 178 til at aftaste variationer i lyset igennem åbningen 180. Detektoren kan bringes til at aftaste såvel lysforstærkninger som lyssvækkelser, men det har vist sig nyttigt at lade detektoren reagere over for lysforøgelser. En stor lysforstærkning ved åbningen 180 bevirkes igennem spejlrefleksion fra overfladeunøjagtigheder analogt med dem, der forårsages af boblen 164 ved kapselsidekontrollen, som forklaret i forbindelse med fig. 13 og 14.

Det har vist sig, at den beskrevne opbygning aftaster i det væsentlige alle kapselendedefekter, herunder ikke blot excentriske overfladedeformiteter, men også koncentriske fordybninger i kapselenden.

21 144000

Det omhyl1ende belysningssystem frembringer også gode kontrolresultater for kapsler 200 med parabolske endepartier 202 som vist på fig. 12. Når sådanne kapsler iagttages af kapselsidekontrol-linsen 110, frembringer det ellipsoideformede spejl et reflekslinie-område 204, der strækker sig langs hætten 206 på samme måde som på kapselen på fig. 10 og langs det parabolske endeparti af kroppen 208 i en kontinuert krum linie, der fører et godt stykke ind i skulderen og den afrundede ende af kroppen. I kapselendebilledet som set fra endekontrollinsen 111 frembyder kapslerne 200 et lignende udseende som kapslerne med de halvkugleformede ender på fig. 11 bortset fra, at det radiale reflekslinieområde kan blive forkortet ved sin yderste ende.

Det viste apparat kan også anvendes til at kontrollere parabolske kapsler 200. Om ønsket kan kapselsidekontrolmasken 160 imidlertid erstattes med en maske, hvis hovedåbning strækker sig parallelt med det krumme reflekslinieområde 150' i billedet af kapselen på maskens overflade.

Apparatet ifølge opfindelsen fungerer på følgende måde: Løse kapsler fra tragten 10 overføres alle med hætten nedad fra bægrene 15 af transportøren til inspektionshovedet 24 ved indlægningsstationen i hovedet. Kapslerne 25 føres i spalterne 28 imellem rullerne 26 i hovedet til eftersynsstationen til venstre på fig. 2. Her snurres hver kapsel om sin akse i fastlagt stilling, lokaliseret vandret ved stillingerne af støtterullerne 26 og lodret ved indgreb af hætteenden 56 imod rulleskulderen 48. Kapselen fastholdes i denne stilling ved en luftstrøm i sugekanalen 50 til sugekammeret 64.

Under sin snurrebevægelse om akselen i den fastlagte kontrolstilling belyses kapselen 25 af det på figurerne 5-9, 13 og 17 viste belysningssystem. Alle punkter på det langstrakte, smalle bånd af den ellipsoideformede spejlflade 72 reflekterer kraftigt lys fra glødetråden 142 ved hovedbrændpunktet F1 af ellipsoiden og kaster lyset imod kapselen ved det sekundære brændpunkt Fg af ellipsoiden. Fra kapselens synspunkt antager hvert punkt af spejlets overflade lysstyrken af glødetråden, og kapselen ser 22 144000 spejlet som lyskilden i form af et aflangt, smalt bånd i og nær ved kapselens plan og strækkende sig i dette plan igennem en vid vinkel på omkring 160°, omfattende 80° på hver side af en centerlinie vinkelret på kapselaksen· Båndet kaster kraftigt lys hen på kapselen i form af en tynd, men vid kile af lysstråler, der konvergerer imod kapselen over en vid vinkel fra ende til ende. Som følge heraf iagttager sidekontrollinsen 110 på kapselen en reflekslinie 150 af spejlreflekteret lys, der strækker sig i den fulde længde af de cylindriske sideflader af kapselkroppen 50 og -hætten 52 og har endepartier, som krummer i de halvkugleformede eller tilsvarende krumme lukkede ender af kroppen og hætten som vist på fig. 10 og 12. Linsen 110 frembringer et billede af den belyste kapsel på overfladen af masken 160 i billedplanet som vist på fig. 15.

Masken afspærrer spejlreflekteret lys i billedet af reflekslinie-området 150', men den smalle åbning 162 tæt ved siden af refleks-liniebilledet lader spejlreflekteret lys passere fra defekter, såsom boblen 164 (fig· 14), hvilket lys aftastes af én af lysdetektorerne 165, der er anbragt bag ved åbningen 162.

Reflekslinieområdet 150 er skarpt afgrænset på grund af den smalle konstante bredde af det ellipsoideformede spejl 72, fra hvilket det belyses.

På hver af kapselens endeflader frembringer den tynde vidvinklede kile af konvergerende lysstråler fra det ellipsoideformede spejl 72 et langt reflekslinieområde 176, der strækker sig fra et punkt nær ved overgangs stedet af endekurven til et punkt tæt ved kapselens akse. Spejlrefleksionen fra reflekslinien træder ind i kapselende-kontrollinsen 111 (eller 109) og danner den i det væsentlige radiale streg 176' i billedet 225 af kapselenden (fig. 19). Lyset fra reflekslinien afspærres af masken 178, men spejlreflekteret lys fra overfladedefekter i omegnen af reflekslinien passerer igennem den ϊ-formede åbning 180 og aftastes af lysdetektoren 182. Det på fig. 18 og 19 viste optiske kontrolsystem for topenden af kapselen er gentaget i form af et lignende kontrolsystem med linsen 109 for den underste ende af kapselen.

Lysdetektorerne 165, 170 og 182 er forbundet med elektriske styrekredsløb med udgangssignaler og indrettet således, at variationer

Claims (8)

23 U4000 i det lys, der når detektorerne, frembringer variationer eller spidser i de elektriske signaler. Signalerne bearbejdes og analyseres til at tilvejebringe godkendelse eller kassation af kapslerne og til om ønsket at frembringe anden information. Patentkrav :

1. Apparat til optisk kontrol af genstande (25) med langsgående krumme overflader, især medicinkapsler, under genstandenes fremføring foran et besigtigelsesorgan med mindst ét kontrollinse-system (80), og hvor et belysningsorgan (136) er indrettet til med mindst én lyskilde (70, 72) at rette lysstråler imod genstanden således, at de reflekteres fra denne imod kontrollinse-systemet, og med et detektororgan (88) indrettet til at af taste ændringer i det reflekterede lys, samt med et organ (24) indrettet til rotation af genstanden omkring dennes akse i undersøgelsesområdet, kendetegnet ved, at belysningsorganet (136) er indrettet til at rette lysstråler fra en enkelt lyskilde (70) til et af genstanden (25) optaget belysningsområde, der strækker sig fra den ene (51) til den anden (55) genstandsende over en bue, som omslutter i det mindste den ene genstandsende således, at der på genstanden, set fra kontrollinsesystemet (80), opstår et re-flekslinieområde (150), som omfatter et lineært sideparti (49» 55. på siden af genstanden og et lineært endeparti over en langstrakt bue (152) på genstandens i længderetningen krumme endeflade (51, 53), hvorhos detektororganet (88) omfatter et antal lysdetektorer (165a-165d) indrettet således, at de virker afhængigt af lyset i det i afstand fra reflekslinieområdet (150) dannede billede (125, 225) over et eller flere områder af dette.

2. Apparat ifølge krav 1, hvor belysningsområdet strækker sig over en bue, der omslutter begge ender af genstanden, kendetegnet ved, at siden (49) og enderne (51, 53) af genstanden (25) belyses fra et enkelt kontinuert lyskildeområde (72), der strækker sig langs siden af genstanden og omkring begge ender af genstanden. 144000 24

3. Apparat ifølge krav 2, kendetegnet ved, at det kontinuerte lyskildeområde er en reflekterende overflade (72), der strækker sig i genstandsakseplanet (74) igennem en i det væsentlige ellipseformet bue, hvis ene brændpunkt (F2) ligger nær ved genstanden (25), og hvis andet brændpunkt (F-^) ligger nær ved lyskilden (70).

4. Apparat ifølge krav 3, kendetegnet ved, at den reflekterende overflade (72) i det væsentlige er udformet som en ellipsoideflade omkring de to brændpuhkter (F-^, F2).

5. Apparat ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at den reflekterende overflade er udformet til at kunne udsende et lys strålebundt, der er smalt på tværs af genstanden (25) og langstrakt i retning langs genstanden, samt at lysstråler (a1, e') fra lyskilden (72) konvergerer hen imod genstanden over en vid vinkel i strålebundtets udbredelsesplan.

6. Apparat ifølge krav 1-5, kendetegnet ved, at detektororganet (88) omfatter mindst én detektor (165a), der er indrettet til at kunne reagere over for lys fra et genstandsendebillede (225), og mindst én detektor (165b), som er indrettet til at kunne reagere over for lys fra et genstandssidebillede (125·).

7. Apparat ifølge krav 1-6, kendetegnet ved, at kontrollins esystemet (80) omfatter en genstandssidekontrollinse (110), der er opstillet således, at den danner et billede (125) af et sidefladeparti (49, 55) af genstanden (25), samt mindst én gen-standsendekontrollinse (109), som er opstillet således, at den danner et billede (225) af et endefladeparti (51, 53) af genstanden.

8. Apparat ifølge krav 7, kendetegnet ved, at kon-trollinsesystemet (80) omfatter et spejl (108), der ligger over for en ende (53) af genstanden (25), og at genstandsendekontrol-linsen (109) er anbragt således, at dens akse danner en vinkel med genstandens akse, og at lysstrålerne fra genstandsenden reflekteres mod genstandsendekontroHinsen ved hjælp af spejlet (108).