DK143670B - Apparat til affoeling af opladningen af draaber i en straaleskriver - Google Patents

Description

i 143670 o

Opfindelsen angår apparat til afføling af opladningen af dråber i en blækstråleskriver, således som nærmere angivet i krav l's Indledning.

Behovet for forbedrede skrivere med ringe rumfang 5 og stor hastighed er forøget i de seneste år. En særlig udformning af sådanne skrivere optræder inden for dataudskriv-ningsområdet, hvor de skrivere, der anvendes til tilvejebringelse af optegnelser, som kan læses af mennesker, i lang tid har udgjort en alvorlig flaskehals for det samlede databe-10 handlingssystem, hvor data, der produceres af anlægget, ofte må midlertidigt oplagres på magnetbånd, skiver, tromler, etc. i mange timer, inden en bestemt skriver kan frembringe det nødvendige udgangsresultat. De mest anvendte skrivere inden for dette almene område er nu til dags af anslagstypen, 15 hvor et trykkeelement føres kraftigt mod et optegnelsesmedium for at tilvejebringe et synligt bogstav eller symbol.

I de sidste år er der udviklet en blækstråleskrivning, ved hvilken der tilføres blæk under tryk til et passende mundstykke. Blækket påvirker således, at det opdeles i særskilte 20 dråber. Dråbedannelsen styres ved flere forskellige metoder, der er angivet inden for teknikken, indbefattende fysisk vibration af mundstykket, trykændringer, som indføres i blæktilførslen til mundstykket, etc. Formålet med at indføre sådanne ydre forstyrrelser af blækstråleapparaturet er at brin-25 ge den strøm, der udgår fra mundstykket, til at briste eller adskilles i ensartede dråber med en forud fastsat frekvens og i noget varierende afstand fra mundstykkets spids. Det er imidlertid nødvendigt, at denne dråbedannelse og påtrykningen af informationssignaler såsom videoopladningssigna-30 ler på blækdråbestrømmen synkroniseres. Dråbedannelsestakten i sådanne skrivere bestemmes af et signal, der føres til organerne til fysisk forstyrrelse, f.eks. vibration af mundstykket. Et apparat til påtrykning af en elektrostatisk ladning på hver dråbe, som frembringes af mundstykket, findes 35 i sådanne anlæg i tilslutning til det sted, hvor blækstrømmen 143670 2 0 begynder at danne sådanne dråber. Normalt udgøres dette apparat af et hult rør, en kanal, plader, etc., som omgiver den udgående strøm og er forbundet med en passende opladningskilde. Der påtrykkes videosignaler mellem mund-5 stykket og opladningselektroden, hvorved en dråbe antager en opladning, der er bestemt af amplituden for det særlige videosignal på opladningselektroden til det tidspunkt, hvor dråben adskilles fra blækstrålestrømmen.

Herefter passerer dråben gennem et fast elek-10 trisk felt, og afbøjningens udstrækning bestemmes af amplituden af opladningen på dråben til det tidspunkt, hvor den passerer gennem det nævnte afbøjningsfelt. En passende optegnelsesoverflade er anbragt længere fremme i strømningsretningen, regnet fra afbøjningsmidlet, hvilket resulterer 15 i, at dråben træffer denne overflade og danner en lille plet. Det er åbenbart, at dråbens placering på skrivefladen bestemmes af den afbøjning, som dråben udsættes for, hvilken afbøjning igen bestemmes af dråbens opladning. Ved passende variation af opladningen er det således muligt at 20 styre det sted, hvor dråben træffer optegnelsesoverfladen. Følgelig kan der ved tilførsel af passende videosignaler til udstyr tilvejebringes en fremstilling af en af mennesker læselig optegnelse på optegnelsesoverfladen. I beskrivelsen til USA patent nr. 3.596.275 er der omtalt en sådan 25 skriver.

Af det ovenfor anførte fremgår det, at det tidspunkt, til hvilket dråben adskilles fra den fra mundstykket udgående væskestrøm, er forholdsvis kritisk, da den ladning, som dråben bærer, normalt frembringes ved elektrostatisk induktion.

30 Det felt, der tilvejebringes af videosignalerne, opretholdes, mens dråben fraskilles. Dråben vil bære en ladning, som bestemmes af dette videosignal og er proportional med dettes størrelse. Hvis videosignalet ved fraskillelsestidspunktet er enten stigende eller faldende, eller hvis det slet ikke 35 optræder ved tidspunktet for dråbefraskillelsen, vil den nøj- 0 3 143670 agtige opladning af dråben imidlertid blive proportional med det reducerede eller bortfaldne videosignal, snarere end at blive proportional med maksimalvideosignalet, i overensstemmelse med et vist, forud fastsat og fikseret forhold.

5

Med henblik på placering af nøjagtige, forud fastsatte ladninger på særskilte dråber i overensstemmelse med på hinanden følgende videosignaler er det således nødvendigt nøjagtigt at kende tidspunktet for dråbefraskillelsen i forhold til det tidspunkt, ved hvilket videosignalet optræder. Med ^ andre ord må dråbefraskillelsestidspunktet og påtrykningen af videosignalet være meget nøjagtigt synkroniseret. Hvis der ikke optræder korrekt synkronisering af dråbedannelsen og videosignalet, bliver resultatet en meget unøjagtig styring af skriveprocessen med heraf følgende alvorlig for-15 ringeIse af ensartetheden, klarheden og den almene kvalitet af den færdige optegnelse.

Der har inden for teknikken været anvendt flere arrangementer til detektering af tidspunktet for dråbedannelsen i sådanne blækstråleskrivere. To af disse arrangementer ?f) er omtalt i beskrivelserne til OSA patenterne nr. 3.465.350 og 3.465.351. Ved begge disse arrangementer kræves det imidlertid, at blækdråben virkelig rammer en vis modtagende del, f.eks. en blækafløbsrende eller et lignende organ. Ved praktisk taget samtlige sådanne blækstråleskriveoperationer, hvor dråbedannelsen sker hurtigt, er en yderst nøjagtig styring af synkroniseringen ubetinget nødvendig. Sådanne detekteringselementer, som er omtalt i de to ovenfor nævnte patentbeskrivelser, forårsager problemer, fordi der ophobes blæk på modtageelementet, hvilket forringer udstyrets følsomhed.

30 Dette medfører, at der ikke opnås en nøjagtig styring af synkroniseringen i skrivere, som arbejder med meget stor hastighed. Blækophobningen forårsager også vedligeholdelsesproblemer, da blækket periodisk må fjernes.

Det er på baggrund heraf opfindelsens formål at 33 anvise udformningen af et apparat af den indledningsvis nævnte art, hvor de nævnte ulemper er undgået og hvormed der kan opnås en præcis afføling.

4 0 163670

Det angivne formål opnås ved et apparat, der ifølge opfindelsen er udformet som angivet i krav l's kendetegnende del.

Ved denne udformning sker affølingen på elektrisk 5 induktiv måde, og da dråberne slet ikke rammer affølingselementet, sker der ingen ophobning af blæk på dette, og de ovennævnte problemer med indtørring af blæk og behov for rengøring er undgået.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under 10 henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1A, der er en kombination af et funktionsblokdiagram og en forenklet perspektiv illustration, viser de vigtigste mekaniske og elektriske bestanddele i en blækstråleskriver, hvori der er anvendt et dråbeopladningsaffø-15 lingselement ifølge opfindelsen, fig. IB en serie kurver, der illustrerer visse af de kritiske tidsforhold i det i fig. 1A viste arrangement, fig. 2 en serie kurver, der illustrerer en foretrukket fremgangsmåde til opladning af blækdråber i en kon-20 trolfasedel af apparatets operationscyklus, fig. 3 en serie kurver, der illustrerer en anden udførelsesform for påtrykning af et kontrolsignal på forskellige blækdråber i kontrolfasedelen af en operationscyklus, fig. 4A og 4B positionen af en given blækdråbe i 25 forhold til affølingselementets spids til tidspunkterne t^ og t2, fig. 5 en grafisk fremstilling af den ladning, som frembringes i affølingselementet som et resultat af, at en opladet dråbe passerer elementet, 30 fig. 6A-6D kurver, der repræsenterer en serie sær skilte inducerede opladninger i affølingselementet og den kumulative opladningseffekt, som induceres i det nævnte element, fig. 7 en kurve, der illustrerer de strømme, som 35 skal induceres i affølingskredsløbet som et resultat af den i fig. 6D viste inducerede opladning, 5 143670 0 fig. 8 i perspektiv en foretrukken udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, indbefattende en matrix af affølingselementer, til illustration af opfindelsens anvendelse ved overvågning af synkroniseringen af 5 flere særskilte blækstrålestrømme, og fig. 9 den del af et tværsnit gennem de i fig. 8 viste dele til illustration af et enkelt detekteringselement af den pågældende art samt mundstykket, opladningsapparaturet og affølingsorganerne således, som disse skal 10 være anbragt i et sådant anlæg.

I fig. 1A er der vist en mere eller mindre typisk blækstråleskriver, hvori der anvendes elektrostatisk afbøjning af blækdråberne, med det induktive affølingselement ifølge opfindelsen anbragt på plads mellem opladningssta-15 tionen og afbøjningsstationen. Den mekaniske del af skriveren indbefatter en beholder 10, hvori blækket er oplagret under tryk. Herfra strømmer blækket gennem en rørledning 12 til et mundstykke 14. Blækstrålestrømmen 16 udgår under tryk fra mundstykket 14 og danner senere dråber 18. Detal-20 jerne i forbindelse med dråbernes fraskillelse fra strømmen er vist tydeligere i fig. 9. Det bør imidlertid bemærkes, at dråbedannelsen ikke sker umiddelbart, men indtræffer til et vist punkt længere fremme i strømningsretningen, regnet fra mundstykket, og inden for opladningsstationen 20. Som 25 det fremgår tydeligere af det følgende, er dette nødvendigt, da der, for at ladningen skal kunne anbringes induktivt på dråberne, må eksistere en strømbane i blækket, mens dette påvirkes af det opladende elektriske felt, inden dråberne 18 dannes. Dette forhold er tydeligt illustreret i fig. 9 30 i overensstemmelse med det ovenfor angivne.

Efter at dråberne har forladt opladningsstationen, passerer de gennem skærmpladerne 24, som har passende huller, og videre tæt forbi dråbeopladningsafføleren 22, der ved den omhandlede udførelsesform indbefatter en langstrakt metal-35 stang. Detaljerne vedrørende placeringen af stangen i forhold til dråbestrømmen er vist tydeligere i figurer, som be- 6 0 143670 skrives nærmere i det følgende. Dråberne når senere frem til afbøjningspladerne 26, hvor afbøjningen af de særskilte dråber er et resultat af opladningen på hver dråbe samt af størrelsen af opladningen på afbøjningspladerne, der regule-5 res ved hjælp af en spændingskilde 39. I det mere alment anvendte udstyr, på hvilket der er angivet et eksempel i beskrivelsen til USA patent nr. 3.596.275, holdes afbøjningsfeltet konstant, men opladningen på de særskilte dråber varieres. Det er imidlertid underforstået, at den foreliggende 10 afføler kan arbejde med lige så gode resultater i en skriver, hvor opladningen er fikseret, og der påtrykkes et variabelt felt på pladerne. Blækdråberne træffer skriveoverfladen 28 efter passage gennem afbøjningsfeltet, hvorved deres placering i hvert tilfælde bestemmes af det videosignal, som 15 er påtrykt opladningselementet 20.

Det bemærkes, at der fastgjort til mundstykket 14 er vist en dråbefrembringende omformer 30. Ved konventionelt apparatur i overensstemmelse med de ovenfor nævnte patentbeskrivelser er denne omformer en pizoelektrisk krystal, som 20 mekanisk vibrerer mundstykket for senere at frembringe dråberne 18. Frekvensen for krystallens vibration bestemmer dråbedannelsestakten. Fasen af krystalvibrationen bestemramer således det nøjagtige tidspunkt, specielt i forhold til videosignalkilden, til hvilket dråberne frembringes. Hvis tids-25 punktet for dråbedannelsen ikke er korrekt synkroniseret med de påtrykte signaler fra videosignalkilden 32, vil bestemte dråber som tidligere påpeget enten slet ikke blive opladet eller blive bibragt en fejlagtig opladning, hvilket resulterer i en meget dårlig skrivekvalitet. I den viste skriver anvendes 30 der en synkroniseringssignalkilde 34, som både driver omformeren 30 og virker som tidsstyringskilde for videosignaJdlden 32. Denne kilde skal normalt være en konventionel oscillator med stor stabilitet, som frembringer den ønskede frekvens til dråbedannelsen. De synkroniseringssignaler, der forløber til 35 videosignalkilden 32, passerer gennem et fasedrejningsnetværk 36, hvor der kan tilvejebringes en fasedrejning i overensstemmelse med det signal, som modtages fra forstærkeren 38, der 7 143670 0 er forbundet med detekteringselementet 22. Hvis dråberne således fraskilles alt for tidligt eller alt for sent i forhold til påtrykningen af opladningssignalet, kan der i netværket 36 tilvejebringes en fasedrejning med henblik på 5 korrigering af denne situation på inden for teknikken velkendt måde.

I fig. IB er der vist tre kurver, som illustrerer, hvad der sker, når en dråbe fraskilles fra blækstrømmen i fase eller fuldstændigt ude af fase med opladningssignalet.

10 I denne figur repræsenterer kurven a det signal, der påtrykkes dråbefrembringelsesomformeren 30. De to pile ved denne kurve indikerer det nøjagtige øjeblik før dråbefraskillelsen fra strømmen. Kurven b illustrerer det opladningssignal, der føres til opladningselementet 20 af videosignalkilden 32, i 15 hovedsagen i fase med dråbefraskillelsen, og kurven c illustrerer et opladningssignal, som først tilføres, efter at dråbefraskillelsen er fuldført. Når situationen i overensstemmelse med kurven c foreligger, vil der naturligvis praktisk talt ikke blive anbragt nogen ladning på dråben, hvil-20 ket resulterer i en fejlfunktion af skriveren.

Det er således nødvendigt at anvende nøjagtige og pålidelige synkroniseringsmidler i en sådan blækstråleskriver, for at sikre optimal funktion. Som tidligere nævnt kræver de tidligere kendte skrivere direkte berøring med blækdråberne 25 for at tilvejebringe sådanne tidstilpasnings- eller synkroniseringstilførsler. Det er åbenbart, at blækopsamling på sådanne berøringselementer uundgåeligt medfører forskellige typer problemer. Et problem består i manglende følsomhed, når blækket ophobes og tørrer på elementet. Det kan også 30 forstyrre i nærheden beliggende bestanddele. Med henblik på undgåelse af en sådan ophobning eller med henblik på at formindske virkningerne heraf har det vist sig nødvendigt periodisk at demontere skriveren og at rengøre affølingselementet. Ifølge opfindelsens principper kommer ladningsaf-35 føleren aldrig i kontakt med de særskilte farvedråber, men opfanger signalet induktivt, hvilket signal derefter forstærkes ved hjælp af en passende forstærker.

0 143670 δ

Ved en foretrukken udførelsesform har det vist sig, at det bedste resultat opnås, hvis der periodisk anvendes en speciel kontrolcyklus i skriveren for at kontrollere den optrædende synkronisering af dråbedannelsen og opladningen.

5 Fig. 2 og 3 viser to mulige måder til anbringelse af kontrolsignaler på dråberne. I de to figurer repræsenterer kurverne a omformersignalet, mens pilen indikerer dråbef raskillelsesøjeblikket, og kurverne b viser det signal, som påtrykkes opladningspladerne. I fig. 2 indeholder kon-10 trolsignalet en række impulser med kort varighed, hvilke impulser er successivt forskudt hen over omformersignalpe-rioden. Den i fig. 2 viste kontrolcyklus kræver således en række kontrolimpulser, der er anbragt på et forud fastsat antal blækdråber, idet hver impuls i rækken er noget for-15 skudt. Når en forudfastsat signalstørrelse detekteres af afføleren og forstærkeren, angiver dette, at dråben er fraskilt til et vist særligt tidspunkt i forhold til omformersignalets base. Fasedrejningsnetværket 36 kan påvirkes til aktivt at centrere opladningsvideosignalet korrekt omkring 20 det detekterede fraskillelsespunkt.

Ved hjælp af kendte apparater, f.eks. en rende 27 som vist i fig. 1, tilvejebringes en måde til håndtering af de opladede eller delvis opladede kontroldråber således, at disse ikke forstyrrer skriveoperationen. Hvis dette kræves, 25 oplades kontroldråberne modsat de dråber, som anvendes til normal skrivning.

I fig. 3 er der vist et analogt system, hvor en række dråber påtrykkes et savtandsignal under kontrolfasen, og hvor det på grundlag af størrelsen af den detekterede op-30 ladning er let at opnå en tidstyring af blækdråbefraskillel-sen i forhold til omformersignalets fase. I det illustrerede tilfælde finder kurvefraskillelsen således sted forholdsvis langt nede på savtandimpulsen. Hvis dråben imidlertid skulle vise sig at blive fraskilt senere i fasen, skal der påtrykkes 35 dråberne et større savtand- eller opladningssignal, hvorved der detekteres en resulterende større opladning ved hjælp af 143670 9 0 afføleren. Et korrigerende signal skal da indføres i fasedrejningsnetværket som omtalt i forbindelse med den i fig. 2 belyste udførelsesform.

Det forudsættes, at der anvendes inden for teknik-5 ken velkendt elektronisk udstyr til opbygning af det nødvendige fasedrejningsnetværk til styring af det øjeblik, hvor videosignalet påtrykkes over opladningselektroderne. Selv om affølingselementet er omtalt i en bestemt sammenhæng, er det åbenbart, at det kan udnyttes sammen med mange forskellige 10 typer af styrekredsløb’ og mekanismer, uden at det behøver at modificeres.

Under henvisning til fig. 4-7 beskrives i det følgende selve funktionen eller opladningsvirkningen. Fig. 4A og fig.4B viser blot positionen af en særskilt blækdråbe i for-15 hold til tiden til tidspunkterne t^ og t2* Ved samtidig betragtning af fig. 5, fig. 4A og fig. 4B ses det, at der til tidspunktet t^ frembringes den maksimale inducerede opladning, når blækdråben når forkanten af afføleren, så at hele dens opladningseffekt registreres heri. Dette ses i fig. 5 til 20 tidspunktet t^, som er begyndelsen af kurvens flade stykke.

Denne maksimalopladningseffekt registreres frem til tidspunktet t2, efter hvilket tidspunkt opladningen begynder at falde, når dråben forlader affølingsområdet. Ved forflanken opbygges en opladning på samme måde langsomt, når dråben nærmer sig 25 affølingselementet.

Fig. 6A-6D viser den måde, på hvilken en række dråber, som anvendes under en kontrolfase, kan benyttes til maksimering af den samlede inducerede opladning Qi, der er vist i fig. 6D, med henblik på forøgelse af anlæggets følsomhed 30 eller signalstøj-forhold. De efter hinanden følgende kurver 6A, 6B og 6C er kopier af kurven i fig. 5 og har til formål at illustrere opladningseffekten ved en successiv række dråber, som passerer affølingselementet.

Fig. 6B viser den samlede ladningsopbygning i affø-35 lingselementet under en sekvens af detekterede, opladede dråber. Signal- eller ladningsopbygningen i affølingselementet og dermed i affølingselement-detektorkredsløbet, som fortrins- 143670 ίο o vis udgøres af en forstærker med meget høj indgangsimpedans, har i hovedsagen den kurveform, der er vist i fig. 6D. Når den føres til forstærkeren, frembringer denne opladnings-signalkurvefom en signalstrøm i forstærkerens indgangs-5 kreds, som det eksempelvis er angivet ved kurven i fig. 7.

I afhængighed af netop det kredsløb, der anvendes, kan det signal, som optræder til tidspunktet t.^ eller t2, anvendes til styring af fasedrejningsnetværket.

Det bør bemærkes, at den særlige foretrukne udfø-10 relsesform for affølingselementet ifølge opfindelsen, som er vist i fig. 4A og 4B, omfatter et enkelt, langstrakt, stavlignende element, der er fremstillet af et kraftigt ledende materiale, f.eks. kobber eller eventuelt aluminium. Det er imidlertid underforstået, at den induktive ladningsafføler 15 også kan have en anden udformning, idet den eksempelvis kan udgøres af en plade, en ringformet del eller en U-formet kanal, som omgiver blækstrålens bane og på passende måde er forbundet med detekteringskredsløbet.

De skærmende plader kan bestå af et hvilket som 20 helst tyndt metal, f.eks. aluminium, messing, kobber, etc. Åbningen skal være tilstrækkelig stor til, at der ikke optræder risiko for, at blækdråbernes passage gennem denne forstyrres. Tykkelsen af pladerne og afstanden mellem disse udgør ikke særlig kritiske faktorer. Eksempelvis kan pladerne 25 være anbragt ca. 1,5 mm fra hver side af affølingselementet.

I fig. 8 og 9 er der vist en udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, som specielt er tilpasset til anvendelse sammen med et arrangement af særksilte blækstrålemundstykker af den type, som anvendes til en inden for tek-30 nikken velkendt skriveoperation af matrixtypen. Ved denne udførelsesform findes der i praksis et særksilt affølingsele-ment for hver af de farvestrålestrømme, som danner matrixen.

I fig. 8 er kun affølingselementer vist, da den samlede opstilling i vid udstrækning ligner den i fig. 1A viste. Det 35 er imidlertid underforstået, at der findes flere mundstykker, omfattende elektronisk udstyr, etc..

o 11 143670 I fig. 8 er der vist flere særskilte stavformede elementer 22 i en ikke-ledende formstofblok 40. De skærmende plader 42 er ved limning eller på anden måde fastgjort til hver sin side af blokken 40, og åbningerne 44 5 heri danner en bane, langs hvilken blækdråbestrømmen kan passere gennem affølingsarrangementet. Der er i denne figur vist flere særskilte blækdråbestrørome, som er betegnet med 46. Som det fremgår af figuren, vil hver blækstrøm efterhånden nå frem til sit eget arrangement af afbøjnings-10 plader, som ved flere trykkeanlæg af matrixtypen enten får de særskilte blækdråber til at træffe en rende eller en anden skærm eller som tillader dem at passere igennem og at danne et punkt ved en forud fastsat position på skriveoverfladen.

Endvidere er der som vist i denne figur forbundet 15 en forstærker 48 med hvert af affølingselementerne 22 via et passende impedanselement, f.eks. en modstand 50. Alternativt kan affølingselementet være forbundet med indgangen til en strøm-til-spænding-forstærker, f.eks. af den art, som er omtalt i bogen "Operational Amplifiers", Design and 20 Application, Toby, Graemp and Huelsman, McGraw Hili, New

York, 1971. Udgangssignalet fra hver forstærker føres som tidligere nævnt til et tilhørende fasedrejnings- eller styrenetværk med henblik på styring af fasen af opladningssignalet for det tilhørende mundstykke og den tilhørende op-25 ladningselektrode.

Udformningen af hele apparatet er tydeligere vist i fig. 9, som illustrerer mundstykket, den i dråber bristende blækstrøm, opladningspladen, affølingsstationen indbefattende affølingselementet og endelig afbøjningspladerne. Denne 30 figur viser tydeligt de dråber, der dannes inden for området ved opladningselektroderne 20. Som tidligere nævnt er dette nødvendigt, da dråben, hvis opladningsspændingen skal have den ønskede indvirkning på denne, forud for adskillelsen må være under fuldstændig indvirkning fra opladningsfeltet, 35 for at elektroner skal kunne bevæge sig ud af den påvirkede dråbe gennem blækstrømmen og videre til jord, hvilket er underforstået. Placeringen af opladningselektroderne følger 12 1436 70 0 normal standard, og punktet for dråbedannelsen er forholdsvis konstant, da de primære fysiske variable i systemet udgøres af viskositeten, temperaturen og lignende størrelser.

Den variable størrelse, som bevirker det problem der løses 5 ved opfindelsen, er synkroniseringen af den nøjagtige dråbe-fraskillelsestid med påtrykningen af opladningssignalet på opladningselektroderne. Som det fremgår af tegningen, navnlig kurven c i fig. IB, vil dråben, hvis der ikke findes noget opladningssignal på elektroden til tidspunktet for 10 dråbefraskillelsen, enten slet ikke modtage nogen opladning eller vil få en meget lille opladning som følge af virkningerne fra det foregående opladningssignal.

Formen af affølingselementet 22 og dets position i forbindelse med de skærmende plader 42 med åbningerne 44 15 er tydeligt vist i fig. 9. Som nævnt må elementet anbringes tilstrækkeligt tæt ved strømmen af blækdråber til at det på følsom måde kan detektere ladningerne på disse, men det må samtidig anbringes tilstrækkeligt langt borte herfra til, at der ikke optræder risiko for at blækdråberne rammer affølings-20 elementet. Størrelsen af signalet påvirkes ikke i mærkbar grad af bredden af afføleren, da kun ankommende og afgående, opladede dråber bidrager til affølerens udgangssignal. I praksis har der været anvendt affølere med en bredde på 5-10 gange blækdråbediameteren for at lette orienteringen. Dråbernes 25 indbyrdes afstand bør være mellem 5 og 10^gange dråbediameteren. Typiske værdier af den spænding, der frembringes over modstanden 50 på 10 megohm er 50-150 mV for 16 dråber ved 100 kHz og ved dimensioner i overensstemmelse med det ovenfor angivne.

30 Ved beskrivelsen af den foretrukne funktionsmåde i overensstemmelse med opfindelsen er anvendelsen af flere dråber i kontrolperioden nævnt, selv om dette ikke er absolut nødvendigt. Eksempelvis kan der anvendes en enkelt dråbe, men signalstøj-forholdet for affølingsforstærkeren er vigti-35 gere. Et kontrolsignal med forøget størrelse i forhold til skrivesignalet kan også anvendes ved en enkelt- eller flere--kontroldråbesekvens for at tilvejebringe et lagdelt signal.

0 13 143870

Efter den foregående beskrivelse af funktionen af affølingselementet ifølge opfindelsen påpeges det påny, at de væsentlige elementer er en ledende opladningsaffølingsdel og et arrangement af skærmplader. Det ledende element 5 er anbragt i induktiv opladningsposition i forhold til blækstrømmen, men i tilstrækkelig afstand herfra til at sikre, at blækstrømmen ikke rammer elementet. Ved funktionen afføler elementet således tilstedeværelsen af en opladning på dråben på induktiv måde og afføler endvidere den mængde lad-10 ning på dråben, som kan udnyttes til tilvejebringelse af en positiv indikering af opladningssignalets effektivitet. I sidstnævnte tilfælde kan amplituden udnyttes til synkronisering af opladningssignalet med det nøjagtige tidspunkt for blækdråbens fraskillelse fra strømmen. Det er muligt let at 15 forøge den samlede nøjagtighed af anlægget ved opsamling af energi fra efter hinanden følgende, opladede dråber med henblik på tilvejebringelse af større udgangssignaler og et bedre signalstøj-forhold. Det er også muligt at anvende en høj impedans i affølingskredsløbet, hvilket også forbedrer 20 signalstøj-forholdet. Endelig kan elementet udnyttes i sådanne anlæg for at overvåge andre parametre end den specielle opladningssynkronisering, f.eks. ved hastighedsmålinger, hvor flere sådanne elementer anbringes med nøjagtig kendte indbyrdes mellemrum langs blækstrømmen.