DK143149B - Apparat til stabling af moenter - Google Patents

Description

(11) FREMLÆ68ELSESSKRIFT 1431^9 DANMARK w in«.α* e o? f 3/00 Θ 07 D 9/06 §(21) Antegning nr. 962/73 (22) Indleveret den 22· feb. 1973 (24) Løbedag 22. f 6b. 1973

(44) Ansøgningen fremlagt og Q

fremlæggelseeskriftet offentliggjort den 29· JUn. 1 9o1

DIREKTORATET FOR

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den

23· feb. 1972, 8387/72, GB

(41) Aim. tllg. 24. aug. 1973 (71) MARS INCORPORATED, Westgate Park, 1651, Old Meadow Road, McLean, Vir* ginla 22101, US.

(72) Opfinder: Argyle Glenn Lautzenhieer, 4, Oakes Avenue, Magnolia, Massa= chusetts OI93O, US.

(74) Fuldmægtig under sagene behandling:

Ingeniørfirmaet Lehmann & Ree.

(64) Apparat til stabling af mønter.

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til stabling af mønter af den i krav l's indledning angivne art. Apparatet er navnlig bestemt til indbygning i en møntbetjent salgsautomat til prøvning af mønter og spillemønter. Sådanne apparater modtager mønter af forskellig værdi, bestemmer mønternes værdi og ægthed, afviser spillemønter og mønter, hvis værdi ikke kan godkendes, bestemmer og sammenlægger værdierne af godkendte mønter, frembringer et salgssignal, når der i mønter, der kan godkendes, er indkastet et beløb svarende til eller overstigende værdien af prisen af den enhed, der skal sælges, og tilbagegiver et beløb svarende til det beløb, hvormed de indkastede mønter overstiger den valgte enheds pris. Apparatet er sædvanligvis anbragt inde i en kasse, hvis ydre dimensioner og møntbokskanaler til indkast, afvisning og tilbagebetaling retter sig efter standardmål, som har vundet indpas i salgsautomatindustrien.

2 143149

En mønt, som indkastes i en salgsautomat, hvori der er indbygget et apparat ifølge den foreliggende opfindelse, når ind i apparatet og bevæger sig på grund af tyngdekraften langs en række møntsporsegmen-ter, der udgør en bugtet møntbane. Følere, der er anbragt langs møntbanen, måler en eller flere af møntens fysiske egenskaber som f.eks. elektrisk ledeevne, diameter, acceleration, hastighed eller funktioner, som afhænger af kombinationer af disse egenskaber. Elektriske kredsløb, som er forbundet med følerne, bestemmer, om mønten er ægte og af en værdi, der kan godkendes. Hvis ikke, afvises mønten. En godkendt mønt bevæger sig langs et yderligere faldspor forbi en eller flere godkendelsesåbninger, som set i mønternes bevægelsesretning er anbragt i voksende rækkefølge af møntdiametre. Hver af godkendelsesåbningerne fører til et møntrør, der passer til mønter af en bestemt værdi. Møntrørene indeholder et lager af mønter med forskellig værdi til veksling. Møntrørene er dimensionerede til kun at indeholde så mange mønter, som der forventes at blive brug for til veksling. Når et møntrør er fyldt op, vil yderligere mønter af den pågældende værdi passere forbi møntrøret for den pågældende møntsort og komme ind i en kanal, som fører til den lukkede møntboks, i hvilken godkendte mønter af alle værdier oplagres til senere fjernelse. Mønter, der er større end en hvilken som helst af godkendelsesåbningerne, fortsætter videre ad faldsporet til kanalen til møntboksen. Dersom et møntbeløb overstigende prisen af den ønskede enhed indkastes, fastslås forskellen fra prisen ved hjælp af det elektriske kredsløb, og en vekselmekanisme ved den nederste ende af møntrørene aktiveres til at afgive det rigtige vekselbeløb.

Formålet med den foreliggende opfindelse er at lede mønter fra et vindue, som mønterne falder ind igennem i en svingende bevægelse, til et møntrør, hvori mønterne stables uden mulighed for, at de sætter sig fast eller på anden måde blokeres. Ifølge opfindelsen opnås dette ved at udforme apparatet som angivet i krav l's kendetegnende del. På grund af sin form omdanner møntkanalen herved mønternes svingende faldbevægel-se til en styret glidende bevægelse henover det øverste af møntrøret.

Ved at udforme apparatet som angivet i krav 2 fås en særlig god styring af mønten i en jævn giidebevægelse gennem kanalen.

En udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved det i krav 3 angivne. Herved sikres den svingende faldbevægel-se af mønterne. Samtidig forhindres mønter med en større størrelse end den bestemte diameter i at komme ind i møntkanalen.

Ved at udforme apparatet som angivet i krav 4 begrænses den vinkel, under hvilken mønten kan passere ned langs kanalen, og herved sikres en høj grad af glidende bevægelse.

3 143149

En yderligere udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er ejendommeligt ved det i krav 5 angivne. En vandret og lige læbe foretrækkes, fordi den frembyder en tangential flade for en ankommende mønt uden hensyn til, om mønten befinder sig på kanalens akse eller lidt til siden for den.

For at sikre en jasvn svingende faldbevægelse af mønten, når den falder ind i kanalen, kan apparatet ifølge opfindelsen være udformet som angivet i krav 6.

Ifølge opfindelsen kan apparatet være udformet som angivet i krav 7. Herved sikres, at en mønt, som rammer læben, ikke svinger omkring sin forreste kant og således vipper over læben, men i stedet for afbøjes af den nederste overflade af blokken ned i møntrøret.

I denne beskrivelse anvendes betegnelsen "mønt" i betydningen ægte mønter, spillemønter, forfalskede mønter, skiver og andre genstande, som kan anvendes ved forsøg på at benytte møntbetjente apparater, og for simpelhedens skyld er møntens bevægelse på højkant beskrevet som rotationsbevægelse, idet der dog, undtagen hvor andet er angivet, lige såvel kan være tale om en translationsbevægelse.

På tegningen viser: fig. 1 apparatet ifølge den foreliggende opfindelse set perspektivisk, fig. 2 en del af en vertikal projektion, fig. 3 et delvist lodret snit efter linien 3-3 i fig. 2, fig. 4 en del af en vertikal projektion som den i fig. 2 viste, men af en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, / / / / / / / / / / 4 143149 fig. 5 et delvist lodret snit efter linien 5~5 gennem det i fig. 4 viste apparat, og fig. 6 et delvist lodret snit efter linien 6-6 gennem det i fig. 4 viste apparat.

Apparatet ifølge den foreliggende opfindelse skal herefter beskrives nærmere under henvisning til de medfølgende tegninger, der anskueliggør udførelsesformer for et apparat, der er indrettet til at godkende tre mønter med forskellig værdi som f.eks. amerikanske fem-cent-, ticent-, og femogtyvecentstykker. I den i fig. 1-3 viste udførelsesform er apparatet indeholdt i en kasse 6, hvis ydre dimensioner er afpassede efter de inden for salgsautomatindustrien sædvanlige standardmål for den inde i automaten afsatte plads til møntmekanismer. Apparatets hoveddele udgøres af et sæt skaktplader 1 og 2 med affølings-zoner 31 og 32, en godkendelses/afvisningsport 24, et sæt adskilleror-ganer 4 og 5 med godkende ls es åbninger 28 og 29, adskillerslidske og 35, møntrør 36 og 37 og en vekselpengegiver 5o. Apparatet indeholder desuden en afvisningskanal 46 og en kanal 42, der fører ned til møntopsamlingsbeholderen. Databehandlings- og logikkredsløb til behandling af de fra følerne modtagne data er anbragte på den tiloversblevne plads inde i det ydre hus 6.

Skaktpladerne udgøres af to parallelle plader 1 og 2, der er anbragt i en afstand fra hinanden, der er lidt større end tykkelsen af den tykkeste mønt, der skal kunne passere,og kan i en møntadskiller for amerikanske fem-, ti- og femogtyve cent stykker være to fiberg-las-armerede epoxyplader, der er anbragt i en afstand af 2,25 mm fra hinanden. Forpladen 1 kan være hængslet på bagpladen 2, således at det under rengøring eller for at ophæve en blokering, der kan være forårsaget af en bøjet mønt, er muligt at svinge pladerne ud fra hinanden.

I mellemrummet mellem forpladen 1 og bagpladen 2 udstrækker der sig flere ledeorganer lo, 12 og 14, der enten kan være udformede ud i et med pladerne 1 og 2 eller som særskilte dele. Et egnet materiale til ledeorganerne er polycarbonatformstof. De opadvendende flader 11, 13 og 16 af ledeorganerne danner sporflader, som mønterne ruller hen ad. Ledeorganerne er anbragt på en sådan måde, at møntsporene 11, 13 og 16 danner en bugtet passage for mønter, der ruller på højkant under indvirkning af tyngdekraften. Som det bedst fremgår af fig. 3, har skaktpladerne en svag hældning på ca. 9° i forhold til det lodrette plan. Denne hældning sikrer, at alle mønter hviler med fladen mod forpladen 1, hvorved affølingen af de fysiske egenskaber lettes.

En mønt, f.eks. en ticent, indkastes i automatens møntspræk- 5 143149

Jce og ledes til tragten 3, der er anbragt ved den øverste kant af skaktpladerne, og som bringer mønten i en stilling til et fald på højkant ned i møntbanemellemrummet mellem skaktpladeelementets forplade 1 og bagplade 2. Mønten falder gennem tragten 3 og mellemrummet mellem pladerne, indtil den opfanges af sporet 11 på oversiden af det første ledeorgan lo. På sporet 11 ruller mønten nedad, forlader dette ved sporet 11's ende og bevæger sig derefter i en faldbane, indtil den opfanges af sporet 13 på oversiden af det andet ledeorgan 12. Den del 15 af sporet 13, som mønten først rammer mod, har en skrå overflade, således at der mellem denne og forpladen 1 dannes et kileformet hak, der ved friktionsvirkning optager en del af møntens kinetiske energi for på denne måde at formindske møntens opspring. Derpå ruller mønten ned ad sporet 13 forbi den første affølingszone 31, der kan indeholde en eller flere følere til undersøgelse af visse af møntens fysiske egenskaber som f.eks. kordestørrelse, elektrisk ledeevne, hastighed, hvirvelstrømsbremsning, hastighedsforøgelse eller andre egenskaber, der er anvendelige til konstatering af møntværdien og af ægtheden af mønten. Skønt induktive følere foretrækkes, kan optiske eller andre kendte følere anvendes. Følerne kan enten anbringes på den ene af skaktpladerne 1 og 2 eller på begge. De elektriske signaler fra følerne i den første affølingszone 31 ledes til et databehandlings- og logikkredsløb, hvis nærmere udformning ikke er en del af denne opfindelse. Både induktive følere og databehandlings- og logikkredsløb, der egner sig til anvendelse i det her beskrevne apparat, kendes fra dansk ansøgning nr. 2541/72.

Mønten forlader sporet 13 ved dettes ende og går ind i en faldbane, indtil den opfanges af sporet 16 på oversiden af ledeorganet 14. Også sporet 16 har en skrå overfladedel 17, der ved friktion formindsker møntens opspring. De yderste ender af ledeorganerne lo,12 og 14 danner spidse vinkler og kan alleryderst være forsynede med noter 18 til at gribe om en tråd, der for at snyde automaten er bundet fast i en mønt, eller de kan være forsynede med en skarp kant til overskæring af en sådan tråd. Noterne 18 forhindrer en mønt i ved hjælp af en tråd at blive trukket tilbage gennem faldskakten i et forsøg på at forfalske det samlede beløb eller at få mønten tilbage efter et opnået klarsignal.

Mønten ruller ned ad sporet 16 forbi den anden følergruppe 32, der desuden kan indeholde en eller flere følere til yderligere undersøgelse af møntens fysiske egenskaber. Informationer, der afgives fra følergrupperne 31 og 32, behandles af kredsløbet, der på grundlag heraf afgør møntens værdi og ægthed. Den nødvendige møntværdi er i dette tilfælde to cents eller mere nøjagtigt to femcents. De to værdien 6 143149 heder er optegnet i et lager i kredsløbet. Eftersom den først indkastede mønt i dette tilfælde er en ægte mønt af acceptabel værdi, frembringer det logiske kredsløb et godkendelsessignal, der bevirker, at en elektromagnet 25 aktiveres og åbner godkendelses/afvisningsporten 24 ved at anbringe afvisningsportens pladeelement 27 neden under frigiv-ningsområdet 8. Mønten forlader sporet 16 ved dettes ende og forlader skaktpladeelementet gennem frigivningsområdet 8's udgang, der er udsparet i den bageste skaktplade 2. Frigivningsområdet 8 giver plads for mønten, når den på grund af sorteringspladen 4's hældning forlader sin hidtidige vinkelstilling. Sorteringspladen 4 hælder i den modsatte retning af skaktpladerne i en vinkel på ca. 2o° i forhold til det lodrette plan.

Efter at have gennemløbet møntbanen mellem skaktpladerne forlader mønten skaktpladeelementet i frigivningsområdet 8 og falder ned til godkendelses/afvisningsporten 24, der er monteret på en sorteringsplade 4. Godkendelses/afvisningsporten indeholder en sprække 26, der i det mindste er lige så stor som en hvilken som helst mønt, der kan indkastes i automaten. Dersom følerne, der er anbragt i følerområderne 51 og 52 og det dermed forbundne kredsløb, afgør, at mønten er af en uacceptabel værdi eller uægte, vil mønten falde gennem sprækken 26 og falde ned gennem afvisningskanalen 46 til automatens tilbagebetalingsvindue. Dersom følerområderne 51 og 52 sammen med kredsløbet afgør, at mønten er ægte og af en acceptabel værdi, påvirkes elektromagneten 25 til delvis at trække godkendelses/afvisningsporten 24 ind mod pladen 2, således at sprækken 26 trækkes bort fra møntsporet. Mønten opfanges mellem den tilbagetrukne godkendelses/afvisningsport 24's plade 27 og sorteringspladen 4. Møntopspring formindskes ved hjælp af friktion, og mønten ruller ned ad den skrånende godkendelses/afvisningsport og ned til sporet 21 i møntsortererindløbets føring 5·

Efter at mønten er rullet ned ad den skrånende godkendelses/ afvisningsport 21, føres den ind på det skrånende spor 21 i møntsortererindløbets føring 5· Mønten ruller derefter hen ad sporet 21 mod sorteringsåbninger 28 og 29, hvis øverste kant hver især er anbragt i en afstand fra sporet 21, der er lidt større end diameteren af den mønt, som hører til den pågældende åbning. Sorteringsåbningerne 28 og 29 står i forbindelse med sorteringskanaler henholdsvis 54 og 55. Det i fig. 5 viste lodrette snit går gennem sorteringskanalen 54. Åbningen 28 og sorteringskanalen 54 står i forbindelse med et møntrør 56, som stabler og oplagrer en forsyning af acceptable ticentsmønter med disse liggende flade mod flade, og den anden kanal 55 står i forbindelse med et mønt- 7 U3U9 rør 37, som stabler og oplagrer en forsyning af acceptable femcents-mønter med disse liggende flade mod flade.

Efter at en ticent er kommet ind i møntsortereren, ruller den med sin flade hvilende mod sortererpladen 4's skrå overflade langs med godkendelses/afvisningspladen 24. Når mønten ruller fra godkendelses /afvisningspladen 24 ind på det skrånende spor 21 i møntsorterer-indløbets føring 5, ruller mønten forbi sorteringsåbningen 28. Eftersom mønten har en mindre diameter end afstanden mellem åbningen 28's øverste kant og sporet 21, afstøttes mønten ikke længere af sortereren 4’s overflade. Den øverste kant af ticentstykket vil derfor begynde et fald gennem sorteringsåbningen 28. Den nederste kant af åbningen 28 er hævet over møntsporet 21 og er afrundet til at danne et knæk 3o, som den faldende mønt vipper hen over og tumler ned i møntkanalen 34. Møntsortererindløbets føring 5 er forsynet med en slipnot 48, der giver kanten af mønten et spillerum, når mønten vipper hen over knækket 3o og falder ned i sorteringskanalen 34. Sorteringskanalen 34 har et tværmål svarende til diameteren af mønten plus et lille spillerum. Sorteringskanalens bageste væg 47 er sædvanligvis krum. Sorteringskanalen indsnævres nedefter for at føre den faldende mønt og dirigere mønten ind i glidende berøring med den krumme bagvæg 47. En klods 45 danner en indsnævret hals i sorteringskanalen for at ændre møntens kolbøttebevægelse til en glidende berøring med sorteringskanalens bagvæg 47. Dersom det lille møntrør 36 ikke er fyldt op, vil mønten glide langs sorteringskanalens krumme bagvæg 47 og derpå falde ned i det lodrette lille møntrør 36 i en i det væsentlige vandret stilling. Dersom det lille møntrør 36 er fyldt op, er indløbet til møntrøret blokeret af møntstablen. I dette tilfælde har mønten, der glider ned ad bagvæggen 47 i sorteringskanalen,som følge af faldet fra sporet 21 og sorteringskanalens form en tilstrækkelig hastighed til at bevæge sig hen over den øverste mønt i møntrøret og ud gennem overløbsslidsken 38. Den udglidende mønt falder derefter ned på overløbssporet 41 og holdes på dette ved hjælp af apparatets (ikke viste) forvæg og ruller langs overløbssporet 41 ind i en pengeopsamlingsbeholderskakt 42, som leder mønten til en (ikke vist) pengeopsamlingsbeholder. Anbringelsesmåden af overløbssporet 41 i forhold til møntopsamlingsbeholderskakten fremgår bedst af fig. 1 og 2. En mønt med mellemstor diameter, f.eks. en femcent, vil blive afstøttet af den øverste kant af åbningen 28 og rulle videre til sorteringsåbningen 29. Femcentmønten vil falde gennem sorteringsåbningen 29 og gennem sorteringskanalen 35 ind i møntrøret 37 på lignende måde, som beskrevet i forbindelse med ticentmønten. En mønt, som er større end sådanne mønter som enten sorteringsåbningen 28 eller 29 0 U3U9 8 er beregnet for,f.eks. en femogtyvecent, vil fortsætte med at rulle ned ad sporet 21 og fra enden af dette falde ned i pengeopsamlingsbe-holderskakten 42. På denne måde adskilles mønter med lille og mellemstor diameter fra de øvrige indkastede mønter for at supplere beholdningen af de i møntrørene oplagrede byttepenge.

I den i fig. 4-6 viste alternative udførelsesform kommer en mønt ind i apparatet gennem tragten lo3 på ganske samme måde som foran beskrevet. Mønten falder ned på et spor 111 og ruller mellem for- og bagplader lol og lo2 hen ad sporet. Ved enden af sporet 111 falder mønten ned på en energiabsorberende pude 115· Den energiabsorberende pude 115, som kan være magen til en i det efterfølgende mere detailleret beskrevet energiabsorberende pude 125, absorberer en væsentlig del af møntens kinetiske energi for at formindske møntens opspring. Mønten ruller langs oversiden af energiabsorberingspuden 115 og ned på sporet 113. Medens mønten ruller ned ad sporet 113, identificeres den ved hjælp af en eller flere følere 13o, 131 og 132 af lignende art som de i det i fig. 1-3 beskrevne apparat anbragte følere 31 og 32. Derefter når mønten hen til enden af sporet 113 og er undervejs blevet identificeret som enten acceptabel eller uacceptabel, og dersom den er acceptabel, er dens værdi desuden blevet fastslået.

Ved enden af sporet 113 fortsætter mønten på grund af sin fremdrift over mod en anden i det væsentlige lodret anbragt energiabsorberingspude 117. Puden 117, der er af samme art som puderne 115 og 125, absorberer størstedelen af møntens kinetiske energi, således at den falder næsten lodret ned mod en godkendelses/afvisningsport 124. Dersom mønten er identificeret som acceptabel, er godkendelses/afvisningsporten 124 trukket ind i en bagplade lo2, således at mønten kan falde gennem porten 124 ned mod energiabsorberingspuden 125. Dersom mønten er identificeret som uacceptabel, opfanger godkendelses/afvisningsporten 124 mønten og leder den hen på et spor 116. Mønten ruller ned ad sporet 116 og når ved I08 ind i afvisningskanalen 146. Afvisningskanalen 146 afleverer den afviste mønt til automatens tilbagebetalingsvindue .

Som ovenfor nævnt falder en mønt, der er identificeret som acceptabel, gennem den tilbagetrukne godkendelses/afvisningsport 124 ned på energiabsorberingspuden 125 bag sorteringspladen lo4, som ses i fig. 4. Ligesom puderne 115 og 117 absorberer energiabsorberingspuden 125 en væsentlig del af møntens kinetiske energi for at formindske møntopspring. Som vist i fig. 6, er puden 125, der består af forholdsvis hårdt gummi som f.eks. delrin, anbragt på en pude 151 af forholds- 9 143149 vis blødt gummi, som f.eks, neopren. Puden 151 er anbragt på en L-for-met holder 152 af delrin eller lignende. Holderen 152 er forbundet med sorteringspladen lo4's yderside ved hjælp af en anden forholdvis blød gummipude 153 af neopren eller lignende. Puderne 125 og 151 og det med disse forbundne ben af holderen 152 rager gennem en forstørret åbning 154 i sorteringspladen lo4, således at den øverste del af energiabsorberingsorganet ikke holdes tilbage af pladen lo4. Desuden har føringspladen lo5 en not 155, der er beliggende over for åbningen 154 for at tillade puden 125 at udfylde mellemrummet mellem pladerne lo4 og lo5 uden at komme i spænd mod pladen 1ο5· Puden 125 kan være glasfyldt for at forøge dens holdbarhed. Elementerne 125, 151, 152 og 153 kan holdes sammen ved hjælp af et egnet klæbemiddel.

Efter at være faldet ned på energiabsorberingspuden 125 ruller den godkendte mønt ned på et spor 121 mellem sorteringspladen lo4 og føringspladen lo5. Ligesom den i fig. 1-3 viste udførelsesform fører sporet 121 forbi sorteringsåbninger 128 og 129. Pladerne lo4 og lo5 skråner mod åbningerne 128 og 129 for at sikre, at mønter, der passerer åbningerne, falder gennem den behørige åbning og ned i den med denne forbundne sorteringskanal 134 eller 135· Ved sammenligning af fig. 2 og 4 vil det ses, at sorteringskanalerne 34 og 35 i fig· 2 befinder sig bag sorteringspladen 4, medens sorteringskanalerne 134 og 135 i fig. 4 befinder sig foran pladen lo4.

Åbningerne 128 og 129 er ligesom åbningerne i den i fig. 1-3 viste udførelsesform ordnede efter højde med åbningen med den mindste højde først og åbningen med den største højde sidst. Højden af vinduet 128 målt vinkelret på sporet 121 kan derfor være lig med diameteren af en ticent plus et lille spillerum, medens åbningen 129’s højde ligeledes målt vinkelret på sporet 121 svarer til diameteren af en femcent plus et lille spillerum. En ticent, som ruller langs sporet 121, vil derfor falde gennem åbningen 128. En større femcent vil rulle forbi åbningen 128 og falde gennem åbningen 129· En acceptabel mønt, som er større end en femcent, f.eks. en femogtyvecent, vil rulle ned langs sporet 121 uden at falde gennem nogen af åbningerne. Ved enden af sporet 121 når en sådan mønt ind i en stor møntkanal 144, der,således som det fremgår af fig. 4, forløber tilnærmelsesvis parallelt med og bag afvisningskanalen 146, hvorefter mønten falder ned på et møntspor l4o. Den store mønt ruller derefter hen ad sporet l4o, der, som det fremgår af fig. 4, er beliggende bag sorteringspladen lo4, og ved enden af sporet l4o falder den ind i en kanal 142, der fører til automatens møntopsamlingsbeholder.

lo 143149

Sammenlignet med åbningerne 28 og 29 i den i fig. 1-3 viste udførelsesform har åbningerne 128 og 129 en let ændret form for yderligere at sikre, at alle mønter af passende diameter falder gennem åbningerne. Som det bedst ses i fig. 5, er knækket 13o i åbningen 128 udført noget lavere og uden nogen nævneværdig flade vinkelret på møntsporet 121 ved foden af åbningen. Væggen 13o spidser opad til en enkelt kant eller omdrejningspunkt 149, som mønten vipper rundt om og ind i møntkanalen 134. Sorteringspladen lo4 er desuden forsynet med en anlægsnot 157, som for alle til passage gennem en af åbningerne 128 og 129 tilstrækkeligt små mønters vedkommende forøger disses hældningsvinkel i forhold til det lodrette plan med en vinkelstørrelse a. Anlægsnoten 157's øverste kant ligger derfor i samme højde over sporet 121, som den øverste kant af den største åbning 129· Mønter, der er for store til at passere gennem nogen af passeringsåbningerne, ruller ned ad sporet 121 uden at komme ind i anlægsnoten 157· På samme måde som ved den i fig. 1-3 viste udførelsesform føres en mønt, som falder gennem en af åbningerne 128, 129 ned i den dermed forbundne møntkanal 134, 135, som hver afgrænses af et skjold 147 og en klods 145 eller 145’ og ned til mundingen af det pågældende møntrør 136, 137· Dersom møntrøret er fyldt op, fortsætter mønten tværs hen over mundingen af møntrøret og falder ned på et møntspor l4o, som afleverer mønten til kanalen 142 ligesom ved acceptable mønter, der er for store til at passere gennem en af åbningerne 128, 129. Dersom møntrøret ikke er fyldt op, falder mønten ned i møntrøret, hvor den stables og oplagres til senere brug som byttepenge.

I den i fig. 4-6 viste udførelsesform er sorteringskanalerne 134, 135 neden under åbningerne 128, 129 udformet noget kortere end de tilsvarende kanaler i den i fig. 1-3 viste udførelsesform. Derved kan møntrørene 136, 137 udformes længere og med større kapacitet i en automat med forudbestemte dimensioner. Ved denne udførelsesform er mønternes faldbane noget mere vandret, når de når møntrørene. Navnlig når der skal anvendes mindre, lettere mønter, som f.eks. amerikanske ticents, har det vist sig, at det ved denne udførelsesform er hensigtsmæssigt at nøjes med et mindre spillerum for mønterne i kanalen 134 og derved formindske møntvibration og opnå en mere nøjagtig føring af mønterne ved kanten 158 af møntrøret 136's munding 159· Derved mindskes sandsynligheden for, at en mønt fortsætter hen over møntrøret 136, når dette ikke er fyldt op. Kanten 158 er fortrinsvis lige og vandret over hele bredden af kanalen 134. Neden under kanten 158 er der udformet en overgang til det runde møntrør 136. Overfladen l6l af klodsen 145 oven over mun- u U3U9 dingen 159 er i det væsentlige parallel med møntens bevægelsesbane i denne del af apparatet for at sikre, at alle mønter, der rammer mod kanten 158, falder ned i møntrøret 136.

Claims (7)

12 143149 Patentkrav.

1. Apparat til stabling af mønter omfattende en kanal (34, 35;134,135), hvori mønter med en bestemt diameter under brugen falder i en begyndelsesretning, og som de under brugen forlader, idet de glider med kanten først i en endelig retning over en åben ende af et møntlagerrør (36,37;136,137), hvilken kanals sidevæg (47,147) er udformet til at lede hver mønt fra begyndelsesretningen til den endelige retning, når den nærmer sig møntrøret, og hvor den øverste ende af møntrøret har en læbe (158) overfor den nederste ende af kanalen, hvilken læbes indvendige overflade er blotlagt, når møntrøret ikke helt er fyldt med mønter, og er dækket af den øverste mønt i røret, når dette er fyldt helt op med mønter, kendetegnet ved, at kanalen (34,35;134,135) ved sin øverste ende har en indgang dannet af et vindue (28,29;128,129), hvorigennem hver mønt under brugen falder i en svingningsbevægelse ind i kanalen, og at kanalen har sidevægge (45,47), som er udformet således i forhold til hinanden, at svingningsbevægelsen af hver mønt ved kanalindgangen omdannes til en glide-bevægelse af mønten, medens den stadig befinder sig i kanalen.

2. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at kanalens (34,35;134,135) sidevægge er dens for- og bagvæg (45,47;145, 147), som er henholdsvis konveks og konkav.

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at vinduet (28,29) er beliggende til siden for et møntspor (21, 121), idet bunden af vinduet ligger over niveauet af sporet, og højden af det øverste af vinduet over sporet netop er tilstrækkelig til at tillade hver mønt med den nævnte bestemte diameter at svinge igennem.

4. Apparat ifølge krav 2 eller 3 i afhængighed af krav 2, kendetegnet ved, at for- og bagvæggene konvergerer mod den nederste del af kanalen (34,134) til omdannelse af den svingende bevægelse af hver mønt, som indføres i kanalen, til en glidende bevægelse af mønten langs kanalen.

5. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at det øverste hjørne af læben (158) er vandret og lige i en retning, der i det væsentlige er vinkelret på faldbanen for mønter, som krydser åbningen af møntrøret (36,136).

6. Apparat ifølge et hvilket som helst af de foregående krav, kendetegnet ved, at den øverste del af kanalens forvæg skråner nedad bort fra indgangen (28,128) til kanalen.

7. Apparat ifølge krav 2 eller et hvilket som helst af kravene 3-6 i afhængighed af krav 2, kendetegnet ved, at kana-