DK142418B - Fremgangsmåde til fremstilling af 6-acylamidopenicillin- eller 7-acylamidocephalosporin-forbindelser. - Google Patents

Description

[ (11) FREMUEGGELSESSKRIFT 1^2418 DANMARK ,5,,lntC'· c II l null §(21) Ansegning nr. 1819/72 (22) Indleveret den 1^1·· Spr · 1972 (24) uh bedag 14. apr. 1972 (44) Ansegningen fremlagt og - Qpn

framlæggelsesskriftet offentliggjort den <- I « 0KT3. yOU

PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET (30) Prioritet begæret fra den ,

15. apr. 1971a 24140/71, JP

15. apr. 1971a 24141/71, JP

(71) TOYAMA CHEMICAL CO. LTD., 18, 1-chome, Nihonbashi Kayaba-cho, Chuo-ku, Tokyo, JP.

(72) Opfinder: Toshlyasu Ishimaru, 2-7 Momoyamadai, Suita-shi, Osaka-fu, JP: Yutaka Kodama, 6^13-5* Shimizu-machi, Toyama-shi, Toyama-ken, JP: Toyoo MaedaJ 6-2-2 1-chome, Shimookul, Toyama-shi, Toyama-ken, JP:

Shuntaro Takano, 10-5 1-chome, Shimookul, Toyama-shi, Toyama-ken, JP.

(74) Fuldmægtig under sagens behandling:

Ingeniørfirmaet Hofman-Bang & Boutard.

(54) Fremgangsmåde til fremstilling af 6-acylamidopenicillin- eller 7-acyl= amidocephalosporin-forbindels er.

Opfindelsen angår en særlig iremgangsmåde til fremstilling af 6-acylamidopenicillin- eller 7-acylamidocephalosporin-forbindelser med den i kravets indledning angivne almene formel I.

JCH, V / 3

De forbindelser med formlen I, hvori Y er Cv , er penicilliner med den følgende formel 'ί3' /CH3

R1 - C - CONH--^SxpcH U-D

'p J_N_I 3 .R Jn ^ "xooh 2 142418 1 2 3 hvori R , n, R og R har den i kravets indledning angivne betydning.

Disse penicilliner, som f.eks. α-phenoxyethylpenicillin, a-phenoxy-propylpenicillin, methylphenylisoxazolylpenicillin, methylchlor-phenylisoxazolylpenicillin, methyldichlorphenylisoxazolylpenicillin, a-aminobenzylpenicillin, a-amino-a-(p-hydroxybenzyl)penicillin, a-car-boxylbenzylpenicillin, 2,6-dimethoxyphenylpenicillin og aminocyclo-hexylpenicillin viser stærke antibakterielle egenskaber overfor Gram-positive bakterier og Gram-negative bakterier, og er yderst velegnede som lægemidler overfor sygdomme hos mennesker og dyr.

^CH2

De forbindelser med formlen I, hvori Y er X »er cephalosporiner med den følgende formel Η3" R - C - CONH-1-C ] -2 J— ch2r (1-2)

- Jn 0 T

COOH

1 2 3 hvori R, R , n, R og R har den i kravets indledning angivne betydning.

Disse cephalosporiner, som f.eks. 7-(2-thienylacetamido)-3-acetoxy-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre, 7-(a-aminophenylacetamido)-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre, 7-(α-aminophenylacetamido)- 3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre, 7-(α-aminophenylac etami do)-3-methoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre, 7-(a-aminophenylacetamido)- 3- methylth±omethyl-3-cephem-4-carboxylsyre, 7-/Ϊ- (lH)-tetrazolyl-ac etamido7-3-/2-( 5-methyl-l, 3,4-thiadiaz oly 1)-thiome thyl7*3-»-c ephem- 4- carboxylsyre og 7-/a-amino-(p-hydroxyphenyl)-ac etamido7-3-methyl- 3-cephem-4-carboxylsyre, viser stærke antibakterielle egenskaber overfor Gram-positive og Gram-negative bakterier og er yderst velegnede som lægemidler overfor sygdomme hos mennesker og dyr.

Der kendes fremgangsmåder til fremstilling af disse penicilliner eller cephalosporiner, som f.eks. Schotten-Baumann-processen, hvorved et alkalimetalsalt af 6-aminopenicillansyre eller 7-aminocephalo- 3 U2418 sporansyre med den almene formel (id

V

COOH

hvori Y har den i kravets indledning angivne betydning, opløses i vand og omsættes med syrehalogenider, eller en fremgangsmåde, hvorved et trialkylaminsalt af en forbindelse med formlen (II) opløses i et organisk opløsningsmiddel og omsættes med et reaktivt derivat af en carboxylsyre i nærvær af et syrebindende middel.

Da imidlertid reaktionen ved den førstnævnte fremgangsmåde almindeligvis udføres under alkaliske betingelser, opstår der spaltning af den ustabile β-lactamring i forbindelsen med formlen (II), således at renheden af den resulterende forbindelse med formlen (I) bliver yderst ringe, og udbyttet altså lavt. Selv oro reaktionen ved den sidstnævnte fremgangsmåde udføres i et ikke-vandigt opløsningsmiddel og er homogen, opstår der alligevel spaltning af β-lactamringen og udbyttet er lavt, og derfor kræves der komplicerede trin til udskillelse og rensning af det ønskede produkt, og det er meget vanskeligt at udføre disse fremgangsmåder i industriel målestok.

Senere fandtes en fremgangsmåde til fremstilling af forbindelser med formlen (I) ved opløsning af forbindelsen med formlen (II) i et ikke-vandigt opløsningsmiddel og acylering uden anvendelse af trialkylaminsaltet til forhindring af spaltningen af (3-lactam-ringen og opnåelse af et godt udbytte. Der er hidtil offentliggjort flere rapporter vedrørende denne fremgangsmåde. Der er rapporteret en fremgangsmåde til beskyttelse af carboxygruppen i 6-arainopeni-cillansyre med en trialkylsilylgruppe /TErrn. 675. 166-170 (1964)7; en fremgangsmåde til beskyttelse af carboxygruppen og aminogruppen i 6-aminopenicillansyre sammen med en trialkylsilylgruppe /Japansk fremlæggelsesskrift nr. 4046/65 og nr. 8353/65, BE patentskrift nr. 615 344 (1962) og US patentskrift nr. 3 249 622 (1966/7; og en fremgangsmåde til beskyttelse af 7-ami.nocephalosporansyrer med 4 142418 en trialkylsilylgruppe /~GB patentskrift nr. 1 073 530 (1967) og C.A. 68, 12 9847· Ifølge disse fremgangsmåder har forbindelsen med formlen (II), beskyttet med trialkylsilylgruppen, en god opløselighed i forskellige opløsningsmidler, og fjernelsen af den beskyttende gruppe efter acyleringen er meget let, og udbyttet af det ønskede produkt altså udmærket.

Imidlertid kræver disse kendte fremgangsmåder omsætning af forbindelsen med formlen (II) med overskud af trialkylsilylchlorid, N-trimethy1silyldiethylamin, hexamethyldisilazan osv. i form af samvirkende opløsningsmiddel ved en temperatur på 60-90° C eller derover i lang tid for at fremstille trialkylsilylderivaterne af forbindelsen med formlen (II), og udbyttet af produktet er lavt, da forbindelsen med formlen (II) dekomponeres ved opvarmning, med det resultat, at disse processer er ugunstige fra et industrielt synspunkt.

Endvidere er der publiceret en fremgangsmåde til beskyttelse af carboxygruppen i 6-aminopenicillansyre med dihalogensilanderivater /"DE fremlæggelsesskrift nr. 1 923 642 (196917* Men da denne fremgangsmåde ikke altid giver et tilfredsstillende udbytte, og håndteringen af dihalogensilanderivaterne er besværlig på grund af deres toxicitet for huden, er den ufordelagtig fra et industrielt synspunkt.

Formålet for den foreliggende opfindelse er at angive en fremgangsmåde til fremstilling af penicilliner og cephalosporiner ved acy-lering af 6-aminopenicillansyre eller 7-aminocephalospOransyre, hvorved der anvendes en beskyttende gruppe, som tillader forbindelsen med formlen (II) at opløses let i ikke-vandige opløsningsmidler og acyleres, og som er let at indføre og let at fjerne efter acyleringen.

Dette opnås med fremgangsmåden ifølge opfindelsen, som er ejendommelig ved det i kravets kendetegnende del anførte.

Ifølge DK fremlæggelseskrift nr. 133 046 fremstilles 6-aminopenicillansyre ud fra 6-acylamidopenicillansyre, medens carboxygruppen i udgangsmaterialet beskyttes med f.eks. en trivalent phos-phorforbindelse. Ifølge DK patentansøgning nr. 5025/71 fremstilles 5 142418 7-aminocephalosporansyrer ud fra 7-acylamidocephalosporansyrer, medens carboxylgruppen i udgangsmaterialet beskyttes med f.eks. en trivalent phosphorforbindelse.

De ovennævnte to fremgangsmåder er således karakteristiske ved at anvende en trivalent phosphorforbindelse til beskyttelse af carboxygruppen under spaltning af amidbindingen (fraspaltning af acylgruppen). I modsætning hertil ligger den foreliggende opfindelse i anvendelsen af en trivalent phosphorforbindelse til acyleringsreaktionen på aminogruppen i en forbindelse som har en fri aminogruppe og en fri carboxygruppe i et molekyle. Derfor er det klart, at den foreliggende fremgangsmåde er helt forskellig fra de ovennævnte fremgangsmåder, ikke blot med hensyn til formål og grundlæggende krav, men også i den tekniske idé.

Hidtil er en trivalent phosphorforbindelse blevet anvendt inden for peptidsyntesen som et aktiveringsmiddel for carboxygruppen eller aminogruppen ved syntesen af et syreamid (se J. Aså, Chm. Soc. Vol. 7Θ (1956), side 2121-2131). Da imidlertid aminosyren har en fri amino-' gruppe og en fri carboxygruppe i et molekyle, har det været almindeligt kendt, at enten amino- eller carboxygruppen altid beskyttes med en beskyttende gruppe, som ikke medvirker til reaktionen (amide-. ringsreaktionen). Grunden hertil er, at der finder polykondensation sted mellem flere molekyler af forbindelsen, hvorved udbyttet reduceres, og formålet ikke kunne opnås.

Ifølge denne hidtil kendte teknik skulle der, selv ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, finde polykondensation sted, når der anvendtes en trivalent phosphorforbindelse, og derfor måtte det forudses, at det ville være vanskeligt at opnå den ønskede forbindelse. Imidlertid brød opfinderne med denne hidtidige antagelse, og det lykkedes dem at opnå penicilliner og cephalosporiner i højt udbytte. Derfor kunne den foreliggende opfindelse ikke forudsiges, hverken ud fra de to ovennævnte skrifter eller ud fra den almindelige viden inden for peptidsyntesen.

Desuden opnås ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen bedre udbytter end ved den kendte teknik.

Salte af forbindelser med formlen (II), som kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, inkluderer f.eks. alkalimetalsalte, 6 142418 såsom natrium- og kaliumsalte, sekundære aminsalte, såsom diethyl-amin-, piperidin-, morpholin- og pyrrolidinsalte, eller tertiære aminsalte, såsom trialkylamin-, N-alkylpiperidin- og N-alkylmor-pholinsalte.

Trivalente phosphorforbindelser med formlen (III), som kan anvendes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen, inkluderer f.eks. de følgende forbindelser: CHjPClg, C2H5PC12, C2H5PBr2, PC1£, C^PCl^ Cg^PClg, Cg^PBrg, C/-HcCH0PClo» (CHj-PCl, CH,\ 6 5 2 2’ 3'2 21>PC1, 2 5>PC1, (C,H.),PC1, °6H5 CH30PC12, C2H50PC12, C^OPClg, C4Hg0PCl2, C1CH2CH20PC12, C6H50PC12, cl-^-0PCl2, C6H5CH20PC12, C1CH2CH2CH20PC12, C1CH2CHCH20PC12,

Cl cH3røcH2opci2, ch3och2ch2opci2, c2h5och2ch2opci2, (ch50)2pci, (C2^0)2PC1, (C1CH2CH20)2PC1, (C6H50)2PC1, (C6H5CH20)2PC1, „ C,H-0 CXOv (CHj-Nv.

((^-0)9PC1, ^ 5 >PC1, * 15 ^.PCl, 5 ^ ^PCl, (CH^)pN-PClp, C2< ^ (CS^ rio Γ ^pci, _r /K1> i-°~^ρα, _T z1’01· i—Cr CH^ —O'' C1CH2j CK CHjOCHg-1—0^ cJlo>PC1’ C>C1’ OCo-rcl·

Eksempler på carboxylsyrer med den almene formel (IV) inkluderer f.eks. phenyleddikesyre, α-phenoxyeddikesyre, a-phenoxypropionsyre, a-phenoxysmørsyre, diphenoxyeddikesyre, diphenyleddikesyre, naphthyleddikesyre, naphthoxyeddikesyre, a-aminophenyleddikesyre, α-chlorphenyleddikesyre, a-bromphenyleddikesyre, a-azidophenyl-eddikesyre, mandelsyre, α-methylthiophenyleddikesyre, a-ethoxy-carbonylphenyleddikesyre, thienyleddikesyre, tetrazolyleddikesyre, 1-aminocyclohexancarboxylsyre, 2,6-dimethoxybenzoesyre, a-benzyl-oxycarbonylphenyleddike syre, α-amino-(4-hydroxyphenyl)eddike syre, α-amino-(3 > 5-dichlor-4-hydroxyphenyl)eddikesyre, α-amino-(3-chlor- 4-hydroxyphenyl)eddikesyre, a-amino-(4-nitrophenyl)eddikesyre, a-amino-(4-chlorphenyl)eddikesyre, α-amino-(4-methoxyphenyl) eddikesyre, 7 142418 a-amino-(4-methylthiophenyl)eddikesyre, a-amino-(4-acetamidophenyl)-eddikesyre, cc-aminocyclohexadienyleddikesyre, oc-aminocyclohexyl-eddikesyre, α-aminothienyleddikesyre, cyaneddikesyre, 4-pyridyl-thioeddikesyre, 3-pnenyl-5-methyl-4-isoxazolylcarboxylsyre, 3-(2-chlorphenyl)-5-methyl-4-isoxazolylcarboxylsyre, 3-( 2,6-dichlorphenyl)- 5-methyl-4-isoxazolylcarboxylsyre, 3-(2-chlor-6-fluorphenyl)-5-methyl-4-isoxazolylcarboxylsyre, 3-phenyl-5-methyl-4-isothiazolyl-carboxylsyre og a-amino-(evt. substitueret-thiazolyl)eddikesyre.

De reaktive derivater deraf inkluderer f.eks. syrehalogenider, syreanhydrider, blandede syreanhydrider med organiske eller uorganiske syrer, aktive estere, syreazider, syrecyanider, og aktive syreamider; særlig foretrukne er syrechlorider, blandede syreanhydrider og aktive syreamider. De blandede syreanhydrider inkluderer sådanne med substitueret acetat, alkylcarbonat, arylcårbonat og aralkylcarbonat. De aktive estere inkluderer f.eks. cyanmethyl-estere, substitueret-phenyl-estere, substitueret-benzyl-estere og substitueret-thiophenyl-estere. De aktive syreamider inkluderer f.eks. sådanne med N-acylsaccharin, N-acylimidazol, N-acylbenzcyl-amid, N,N-dicyclohexyl-N-acylurinstof og N-acylsulfoamid. Når forbindelsen med formlen (IV) er en α-aminosyre, kan det ønskede produkt fremstilles i højt udbytte ved omsætning med denne i fonn af et cyclisk anhydrid, såsom oxazolidin-2,5-dion, et blandet syrean-hydrid, hvori aminogruppen er beskyttet med en diphenylmethyl-gruppe, en tritylgruppe, en bis(p-methoxyphenyl)methylgruppe, en bis(p-mothc::yphenyl)-phenylmethylgruppe, en trifluoracetylgruppe, en salicylilidengruppe, en benzylilidengruppe, en p-nitrobenzyliliden-gruppe eller en enamin med β-diketoner eller β-ketosyrerderivater, f.eks. med acetoeddikesyreester, acetoacetamider, acetylacetone, benzoylacetone, a-formylpropionsyreester, a-acetylcyclopentanon og α-acetylcyclohexanon; eller hydrochloridet af et syrechlorid.

Ved udførelsen af fremgangsmåden ifølge opfindelsen opløses eller suspenderes saltet af forbindelsen med formlen (II) i et passende opløsningsmiddel, såsom methylenchlorid, chloroform, carbontetra-chlorid, ethylenchlorid, trichlorethan, trichlen(trilen), aceto-nitril, acetone, tetrahydrofuran, dioxan, ethylenglycoldimethyl-ether, formamid, dimethylformamid og dimethylacetamid, og denne opløsning eller suspension sættes til en opløsning indeholdende forbindelsen med formlen (III). Alternativt sættes forbindelsen med 8 142418 formlen (III) til saltet af forbindelsen med formlen (II). Denne reaktion udføres ved under stuetemperatur, og fortrinsvis ved en gf temperatur mellem -50og 0° C. Foretrukne molforhold mellem forbindelserne (II) og (III) ligger mellem 1:0,5 og 1:2. Det foretrækkes, at reaktionen udføres i nærvær af et syrebindende middel, således at der sættes en svagt overskydende mængde af et syrebindende middel i forhold til forbindelsen med formlen (II) til opløsningen indeholdende forbindelsen med formlen (III).

Syrebindende midler til anvendelse ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen inkluderer f.eks. trialkylamin, Ν,Ν-dialkylanilin, pyridin og dets homologe, quinolin og dets homologe, N-alkylmorpholin og N-alkylpiperidin, og især foretrækkes pyridin, picoliner, lutidiner, collidiner og Ν,Ν-dimethylanilin. Som opløsningsmiddel for forbindelsen med formlen (III) kan f.eks. anvendes benzen, toluen, xylen og ethylacetat foruden de førnævnte opløsningsmidler.

Reaktionen foregår hurtigt, og reaktionsopløsningen bliver farveløs eller bleggul.

Derpå tilsættes ved en temperatur mellem -50 og 50°C tilstrækkeligt af det reaktive derivat af forbindelsen med formlen (IV), som skal omsættes. Reaktionen fuldføres på mellem 30 minutter og 2 timer ved den samme temperatur. Denne reaktion udføres fortrinsvis i nærvær af et syrebindende middel, men da der almindeligvis tilsættes tilstrækkeligt af det syrebindende middel i det første trin, er det ikke altid nødvendigt at tilsætte syrebindende middel i dette afsluttende trin.

Derpå tilsættes reaktionsopløsningen vand og/eller alkoholer, såsom methylalkohol, ethylalkohol, propylalkohol og butylalkohol, således at phosphorderivatet nedbrydes. Denne solvolyse udføres almindeligvis ved stuetemperatur eller under svag afkøling.

De følgende eksempler tjener til nærmere at belyse fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

9 142418 EKSEMPEL_1 0,46 g 2-chlor-4-methy1-1,3,2-dioxaphosphoran opløstes 1 7 ml methylen-chlorid, og der tilsattes 0,8 g Ν,Ν-dimethylanilin under afkøling i is. Til blandingen sattes en opløsning af 1 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 0,4 g Ν,Ν-dimethylanilin i 7 ml methylen-chlorid ved 0° C. Efter reaktion i 10 minutter tilsattes dråbevis en opløsning af 0,63 g a-phenoxypropionylchlorid i 3 ml methylen-chlorid. Efter at reaktionsblandingens temperatur var hævet til stuetemperatur i løbet af omkring 30 minutter, og reaktionen havde fået lov at forløbe i yderligere 30 minutter, blev blandingen hældt ud i 10 ml vand. Efter omrøring i 20 minutter blev det organiske , lag opsamlet, vasket med vand og inddampet under formindsket tryk. Remanensen blev opløst i 3 ml butylacetat, og der tilsattes en koncentreret vandig opløsning af 0,32 g kaliumacetat, og blandingen blev omrørt til udfældning af hvide krystaller. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med acetone. Der blev opnået 1,24 g (98 90 kaliumsalt af phenoxyethylpenicillin. Når dette blev omkrystalliseret fra vandig acetone, blev der opnået 1,2 g (95 90 krystaller, som viste et dekomponeringspunkt på 220° C.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum var identisk med spektret af en standardprøve.

EKSEMP£L_2

Proceduren fra eksempel 1 blev gentaget under de samme reaktionsbetingelser med undtagelse af, at der anvendtes 0,49 g 2-chlor- 1,3,2-dioxaphosphorinan i stedet for 2-chlor-4-methyl-1,3,2-dioxaphosphoran, og der blev opnået 1,24 g (98 90 rå krystaller af kaliumsaltet af phenoxyethylpenicillin.

EKSEMPEL 3 0,94 g triethylamin sattes til en suspension af 1 g 6-aminopenicil-lansyre i 7 ml methylenchlorid, og blandingen fik lov at reagere ved stuetemperatur i 30 minutter til dannelse af en gennemsigtig opløsning, og sattes derpå til 0,5 g dimethylchlorphosphit og fik lov at reagere i 30 minutter. Det udfældede triethylamin-hydro- 10 142418 chlorid. blev frafiltreret, og filtratet blev inddampet under formindsket tryk. Remanensen opløstes i en opløsning af 1,1 g dimethyl-anilin i 10 ml methylenchlorid, og til opløsningen sattes dråbevis en opløsning af 1 g α-phenoxybutyrylchlorid i 3 ml methylenchlorid. Efter omsætning i 1 time blev reaktionsblandingen hældt ud i 10 ml vand og hydrolyseret ved en pH-værdi på 1,0 i 15 minutter. Det organiske lag blev opsamlet, vasket med vand og inddampet under formindsket tryk. Remanensen blev opløst ved tilsætning af 3 ml butyl-acetat og 1 ml acetone. Til blandingen sattes 0,45 g fint pulveriseret kaliumacetat til gradvis udfældning af hvide krystaller, efterhånden som det opløstes. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med acetone, hvorved der blev opnået 1,65 g (85,5 %) kaliumsalt af phenoxypropylpenicillin. Ved omkrystallisation fra vandig acetone blev der opnået hvide krystaller, som viste et dekomponer ingspunkt på 215° C.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum var identisk med spektret af en standardprøve.

EKSEMPEL_4

Proceduren fra eksempel 3 blev gentaget under de samme reaktionsbetingelser med undtagelse af, at der anvendtes 0,34 g dimethyl-phosphinochlorid i stedet for dimethylchlorphosphit, og der blev opnået 1,6 g (82,7 %) kaliumsalt af phenoxypropylpenicillin.

EKSEMPEL_5 0,46 g 2-chlor-4-methyl-l,3,2-dioxaphosphoran opløstes i 7 ml methylenchlorid, og der tilsattes 0,8 g Ν,Ν-dimethylanilin under afkøling i is. Til denne opløsning sattes en blanding af 1 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 0,4 g N,N-dimethyl-anilin i 7 ml methylenchlorid ved 0° C. Efter reaktion i 10 minutter tilsattes dråbevis en opløsning af 0,77 g 3-phenyl-5-methyl-4-isoxazolylcarbonylchlorxd i 3 ml methylenchlorid. Reaktionsblandingens temperatur blev hævet til stuetemperatur i løbet af omkring 30 minutter, og den fik lov at reagere i yderligere 30 minutter. Derefter hældtes reaktionsblandingen ud i 10 ml vand og blev omrørt i 15 minutter, og det organiske lag blev opsamlet, vasket med vand og inddampet under formindsket tryk. Remanensen blev opløst ved tilsætning af 3 ml butylacetat, 1 ml 11 142418 acetone og 1 dråbe vand. Når der tilsattes fint pulveriseret natriumacetat, opløstes dette og udfældede efterhånden krystaller. Krystallerne blev frafiltreret og vasket tilstrækkeligt med acetone, hvorved der blev opnået 1,15 g (87,5 %) hvide krystaller af natriumsaltet af methylphenylisoxazolylpenicillin.

Ved omkrystallisation fra vandig acetone blev der opnået hvide krystaller, som viste et dekomponeringspunkt på 188 - 190° C.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum var identisk med spektret af en standardprøve.

EKSErøEL_6 0,46 g 2-chlor-4-methyl-l,3,2-dioxaphosphoran opløstes i 7 ml methylenchlorid, og der tilsattes 0,8 g Ν,Ν-dimethylanilin. Til opløsningen sattes en blanding af 1 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 0,4 g Ν,Ν-dimethylanilin i 7 ml .methylenchlorid ved 0° C. Efter reaktion i 10 minutter tilsattes dråbevis en opløsning af 1,0 g 3-(2,6-dichlorphenyl)~5-methyl-4-isoxa-zolylcarbonylchlorid i 3 ml methylenchlorid. Reaktionsblandingens temperatur blev hævet til stuetemperatur i løbet af omkring 30 minutter og fik lov at reagere i yderligere 30 minutter, hvorefter blandingen hældtes ud i 10 ml vand. Efter omrøring i 20 minutter blev det organiske lag opsamlet, vasket med vand og inddampet under formindsket tryk. Til remanensen sattes dråbevis 3 ml butylacetat, 1 ml acetone og 1 dråbe vand, og der tilsattes 0,27 g fint pulveriseret natriumacetat, hvorved der udfældedes hvide krystaller, efterhånden som det opløstes. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med acetone, hvorved der blev opnået 1,4 g (87,5 %) natriumsalt af methyldichlorphenyl-isoxazolylpenicillin. Ved omkrystallisation fra vandig acetone blev der opnået 1,25 g hvide krystaller, som viste et dekomponeringspunkt på 220 - 222° C.

EKSEMPEL_7 0,4 g 2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran blev opløst i 5 ml dioxan, og der tilsattes 0,8 g Ν,Ν-dimethylanilin. Til blandingen sattes en opløsning af 1 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 0,4 g Ν,Ν-dimethylanilin i 5 ml dioxan ved 10° C. Efter reak- 12 142418 tion i 10 minutter tilsattes dråbevis en opløsning af 1,0 g 3-(2,6-dichlorphenyl)-5-methyl-4— isoxazolylcarbonylchlorid i 2 ml dioxan. Reaktionsblandingens temperatur blev hævet til stuetemperatur i løbet af omkring 30 minutter og fik lov at reagere i yderligere 30 minutter, hvorefter blandingen hældtes ud i 20 ml vand. Efter omrøring i 20 minutter blev de udfældede geleagtige krystaller opløst i 3 ml butylacetat og 1 ml acetone, og til blandingen sattes 0,27 g fint pulveriseret natriumacetat, hvorved der udfældedes hvide krystaller, efterhånden som det opløstes. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med acetone, hvorved der blev opnået 1,3 g (81,4 %) natriumsalt af methyldichlorphenylisoxazolylpenicillin. Ved omkrystallisation fra vandig acetone blev der opnået 1,2 g hvide krystaller, som viste et dekomponeringspunkt på 220 - 222° C.

EKSEMPEL 8 0,92 g 2-chlor-4-methyl-l,3,2-dioxaphosphoran opløstes i 10 ml methylenchlorid, og der tilsattes 1,6 g N,N-dimethylanilin.

Denne blanding blev afkølet til 4-40° C, og der tilsattes en opløsning af 2 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og o,8 g N,N-dimethylanilin i 10 ml methylenchlorid, hvorpå blandingen fik lov at reagere i 1 time. På den anden side suspenderedes 1 g kalium-W-(W’,Ν’-dimethylaminocarbonylpropen-2-yl)-Q£-amino-phenylacetat i 10 ml methylenchlorid og blev afkølet til 440° C, der tilsattes to dråber N-methylmorpholin, og yderligere tilsattes dråbevis en opløsning af 0,84 g ethylchlorcarbonat i 2 ml methylenchlorid. Den resulterende blanding blev omrørt ved samme temperatur i 90 minutter til opnåelse af et blandet anhydrid.

Dette sattes på én gang til den tidligere fremstillede opløsning, og blandingen fik lov at reagere ved 440° C i en time, hvorefter temperaturen blev hævet til 0° C i løbet af en time.

Reaktionsopløsningen blev filtreret, og filtratet blev koncentreret ved lav temperatur under formindsket tryk. Remanensen opløstes i 5 ml vand og 20 ml methylisobutylketon, og opløsningens pH-værdi blev indstillet til 2,5 med fortyndet saltsyre under omrøring og fik lov at henstå i 15 minutter. Vandlaget blev opsamlet og indstillet til pH 5,2 med triethylamin til udfældning af krystallerne. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket tilstrækkeligt med koldt vand, hvorved der blev 13 142418 opnået hvide krystaller af D(-)-06-aminobenzylpenicillin-trihydrat.

Ved omkrystallisation ved den konventionelle metode blev der opnået 1,9 g (74 9é) hvide krystaller.

EKSEMPEL_9 2 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 1,6 g N,N-dimethylanilin blev blandet med 15 ml methylenchlorid, og til blandingen sattes dråbevis 0,92 g 2-chlor-4~methyl-l,3,2-dioxa-phosphoran ved ^20° C, og blandingen fik lov at reagere ved samme temperatur i 30 minutter. Derpå tilsattes 1,3 g D(-)-- aminophenylacetylchlorid-hydrochlorid, og blandingen fik lov at reagere ved 20° C i 1,5 timer. Derefter hældtes reaktionsblandingen ud i 250 ml vand og omrørtes i 10 minutter, hvorpå vandlaget blev opsamlet. Der sattes yderligere 10 ml vand til det organiske lag for at ekstrahere det resulterende produkt.

Disse vandlag blev kombineret, og der tilsattes 10 ml ethyl-acetat, og blandingen blev derpå indstillet til en pH-værdi på 5,5 med 10 % natriumhydroxidopløsning. Vandlaget blev opsamlet, og der tilsattes 12 g ammoniumsulfat for at udfælde krystaller.

De udfældede krystaller blev frafiltreret, hvorved der blev opnået 2,5 g (98,4 %) rå krystaller af D(-)-e6-aminobenzylpenicillin-trihydrat. Ved omkrystallisation ved den konventionelle metode blev der opnået 2,15 g (84,6 9é) af det ønskede produkt.

Resultaterne, når der anvendtes andre trivalente phosphorfor-bindelser på samme måde, var som følger:

Trivalent phosphor- forbindelse Molforhold Udbytte (%) [3£>PC1 1,05 82,6 CH50PC12 0,6 74,2 (CH30)2PC1 1,05 76,8 (C1CH2CH20)2PC1 1,05 78,6 (C6H5°)2^>C1 1,05 73,0 (C6H5)2PC1 1,05 63,0 14 142418 EKSEMPEL 10 2 g triethylaminsalt af 6-aminopenicillansyre og 0,8 g N,N-dimethylanilin blev blandet med 10 ml methylenchlorid, og til blandingen sattes dråbevis 0,92 g 2-chlor-4-methy1-1,3,2-dioxa-phosphoran ved -5-40° C, og blandingen fik derpå lov at reagere ved samme temperatur i 30 minutter.

På den anden side blev 1 g natrium-D(-)-N(N',Ν’-dimethylamino-carbonylpropen-2-yl)-o£-amino-(p-hydroxyphenyl)acetat suspenderet i 10 ml methylenchlorid, der tilsattes to dråber N-methylmorpholin ved ^40° C, og tilsattes yderligere dråbevis en opløsning af 0,84 g ethylchlorcarbonat i 2 ml methylenchlorid, hvorpå blandingen fik lov at reagere ved samme temperatur i 90 minutter til dannelse af et blandet anhydrid. Dette sattes på én gang til den i forvejen fremstillede opløsning, og blandingen fik lov at reagere ved -j-40° C i 1 time, hvorpå dens temperatur blev hævet til 0° C i løbet af 1 time. Reaktionsblandingen blev filtreret, og filtratet koncentreret under formindsket tryk. Derpå blev remanensen opløst i 10 ml vand og 20 ml methylisobutylketon, og opløsningen blev indstillet til en pH-værdi på 2,5 med fortyndet saltsyre under omrøring og fik lov at henstå i 15 minutter.

Det vandige lag blev opsamlet og indstillet til pH 5»2 med 10 % natriumhydroxidopløsning til udfældning af krystaller. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med koldt vand, hvorved der blev opnået 2,94 g (70 %) krystaller af 6-[]D(-)-(]£-amino-(p-hydroxyphenyl)-acetamido]penicillansyre-trihydrat.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum og tyndtlagschromato-gram var identiske med de tilsvarende for en standardprøve.

EKSEMPEL 11 2,72 g 7-amino-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre blev suspenderet i 20 ml methylenchlorid, der tilsattes 2 g tri-ethylamin til dannelse af en gennemsigtig opløsning, og derpå tilsattes en opløsning af 2,4 g Ν,Ν-dimethylanilin og 1,7 g Ν,Ν-dimethylanilin-hydrochlorid i 7 ml methylenchlorid. Blandingen blev afkølet til -r20° C og tilsattes dråbevis 1,4 g 2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran. Efter reaktion ved samme temperatur i 30 minutter tilsattes reaktionsblandingen dråbevis en op- 15 142418 løsning af 1,9 g thienylacetylchlorid i 5 ml methylenchlorid.

Efter at reaktionsblandingens temperatur var hævet til 20° C, og den havde fået lov at reagere i 2 timer, blev blandingen hældt ud i 20 ml vand og omrørt i 15 minutter, og det organiske lag blev opsamlet, vasket med vand og inddampet under formindsket tryk. Remanensen blev opløst i butylacetat, og til opløsningen sattes en koncentreret vandig opløsning af 0,9 g natriumacetat under omrøring til udfældning af krystaller. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med butylacetat og derpå med acetone, hvorved der blev opnået 3,6 g krystaller af natrium-saltet af 7-(2-thienylacetamido)-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum og tyndtlagschroma-togram var identiske med de tilsvarende for en standardprøve.

EKSEMPEL_12

Proceduren fra eksempel 11 blev gentaget under de samme reaktionsbetingelser med undtagelse af, at der anvendtes 1,5 g 2-chlor-l,3,2-dioxaphosphorinan i stedet for 2-chlor-l,3,2-dioxa-phosphoran, hvorved der blev opnået 3,5 g krystaller af natriumsaltet af 7-(2-thienylacetamido)-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre.

EKSEMPEL_13

Proceduren fra eksempel 11 blev gentaget under de samme reaktionsbetingelser med undtagelse af, at der anvendtes 1,7 g diethylchlorphosphit i stedet for 2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran, hvorved der blev opnået 3,2 g krystaller af natriumsaltet af 7-(2-thienylacetamido)-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre.

EKSEMPEL_14 2,72 g 7-amino-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre blev suspenderet i 20 ml methylenchlorid, og til blandingen sattes 2 g triethylamin til dannelse af en gennemsigtig opløsning.

Derpå tilsattes blandingen en opløsning af 2,4 g N,N-dimethyl-anilin og 1,7 g Ν,Ν-dimethylanilin-hydrochlorid i 7 ml methylen- 16 142418 chlorid. Efter afkøling af blandingen til 4-30° C tilsattes 1,5 g 4-methyl-2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran, og blandingen fik lov at.reagere ved samme temperatur i 30 minutter.

På den anden side blev .3,5 g natrium-N-(N', N'-dimethylaminocarbo-nylpropen-2-yl)-D(-)-oc-aminophenylacetat suspenderet i 30 ml methylenchlorid, og der tilsattes to dråber N-methylmorpholin, hvorpå, blandingen blev afkølet til 4-30° C, en opløsning af 1,2 g ethylchlorcarbonat i 3 ml methylenchlorid tilsattes dråbevis, og blandingen fik lov at reagere ved samme temperatur i 2 timer. Denne blanding sattes på én gang til den i forvejen fremstillede opløsning og reagerede med denne ved 4-30° C i 1 time, hvorefter temperaturen blev hævet til 0° C i løbet af 1 time. Efter reaktionens afslutning frafiltreredes uopløseligt materiale, og filtratet blev koncentreret under formindsket tryk. Til remanensen sattes 10 ml vand og 25 ml methylisobutylketon, som opløstes, og blandingens pH-værdi blev indstillet til 2,5 med fortyndet saltsyre under omrøring, hvorpå den fik lov at henstå i 15 minutter. Vandlaget blev opsamlet og indstillet til pH 5»5 med triethylamin, hvorved der blev opnået 2,9 g krystaller af 7-(&-aminophenylacetamido)-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxyl-syre-dihydrat.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum og tyndtlagschroma-togram var identiske med de tilsvarende for en standardprøve.

EKSEMPEL_15 2»72 g 7-amino-3-acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre blev suspenderet i 20 ml methylenchlorid, og der tilsattes 2 g triethylamin, som opløstes. Til blandingen sattes derpå en opløsning af 2,4 g N,N-dimethylanilin og 1,7 g N,N-dimethylanilinhydro-chlorid i 7 ml methylenchlorid. Derefter blev blandingen afkølet til 4-20° C, og der tilsattes dråbevis 1,5 g 4-methyl-2-chlor- 1,3,2-dioxaphosphoran, hvorefteriblandingen fik lov at reagere ved samme temperatur i 30 minutter.

Til reaktionsblandingen sattes 2,1 g D(-)-oc-aminophenylacetylchlo-rid-hydrochlorid, temperaturen blev hævet til 20° C, og blandingen fik lov at reagere i 2 timer. Efter reaktionens afslutning tilsat-tes reaktionsblandingen 50 ml vand og omrørtes i 10 minutter, hvor— 17 142418 efter dens pH-værdi blev indstillet til 5,2 med 10 % natriumhydroxid-opløsning til udfældning af krystaller. De udfældede krystaller blev frafiltreret og vasket med vand, hvorved der blev opnået 3,97 g (90 %) krystaller af 7-/T)(-)-a-aminophenylacetamido7-3- acetoxymethyl-3-cephem-4-carboxylsyre-dihydrat.

Resultaterne, når der på samme måde anvendtes andre trivalent? phosphorforbindelser, var som følger:

Trivalent phosphorforbindelse Molforhold Udbytte % 1—°^PC1 1,05 88 (CH30)2PC1 1,05 80,5 (C1-CH2CH20)2PC1 1,05 83,9 (CgH50)2PCl 1,05 74 (C6H5)2PC1 1,05 65,1 EKSEMPEL 16 2,86 g diethylaminsalt af 7-amino-3-methyl-3-cephem-4-carbopcylsyre og 1,2 g Ν,Ν-dimethylanilin blev blandet med 25 ml methylenchlorid, og der tilsattes dråbevis 1,5 g 4-methyl-2-chlor-l,3,2-dioxaphos-phoran ved -20° C i løbet af 15 minutter, hvorpå blandingen fik lov at reagere ved samme temperatur i 30 minutter. Til reaktionsblan-dingen sattes 2,1 g D(-)-a-aminophenylacetylchlorid-hydrochlorid, temperaturen blev hævet til 20° C og blandingen fik lov at reagere i 2 timer. Efter reaktionens afslutning tilsattes reaktionsblandingen 50 ml methanol, og pH-værdien blev indstillet til 1,0 med 10 % saltsyre. Uopløseligt materiale blev frafiltreret, og derpå indstilledes filtratets pH-værdi til 5,2 med triethylamin, og der omrørtes i 15 minutter. Efter frafiltrering af det udfældede mate*»* riale blev filtratet koncentreret til en trediedel af det oprindelige rumfang under formindsket tryk, og remanensen blev fortyndet med 50 ml acetone til udfældning af krystaller. De udfældede krystaller blev frafiltreret, hvorved der blev opnået 2,7 g (73,5 %) krystaller af 7- /n(-)-oc-aminophenylacetamid£7-3-fflethyl-3-cephem- 4-carboxylsyre-monohydrat.

Produktets infrarøde absorptionsspektrum og tyndtlagschromatogram var identiske med de tilsvarende for en standardprøve.

18 142418 EKSEMPEL_17 2,36 g natriumsalt af 7-amino-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre blev suspenderet i 25 ml methylenchlorid, og til blandingen sattes 1,2 g Ν,Ν-dimethylanilin, temperaturen blev hævet til 20° C, og der tilsattes dråbevis 1,5 g 4-methyl-2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran i løbet af 15 minutter. Efter reaktion ved samme temperatur i 1 time tilsattes blandingen 2,1 g D(-)-a-aminophenylacetylchlorid-hydrochlorid og fik lov at reagere ved 20° C i 2 timer. Efter reaktionens afslutning tilsattes reaktionsblandingen 50 ml methanol, og blandingens pH-værdi blev indstillet til 5»2 med 10 % saltsyre. Efter frafiltrering af uopløseligt materiale blev filtratet indstillet til pH 5,2 med triethylamin og omrørt i 15 minutter. Efter frafiltrering af det udfældede materiale blev filtratet koncentreret til en trediedel af det oprindelige rumfang under formindsket tryk, og remanensen blev fortyndet med 50 ml acetone til udfældning af krystaller, hvorved der blev opnået 2,6 g (71 %) krystaller af 7-/Ώ (_)-oc-aminophenylac etamido7-3-methyl-3-c ephem-4-carboxylsyr e-monohydrat.

EKSEMPEL 18 I 25 ml methylenchlorid suspenderedes 2 g 7-amino-3-methyl-3-cephem- 4-carboxylsyre, og der tilsattes 1,36 g diethylamin til dannelse af en klar opløsning. Endvidere sattes 2,6 g triethylamin og 1,13 g N,N-dimethylanilin til opløsningen. Reaktionsblandingen blev afkølet til -15°C, og der tilsattes dråbevis 2,6 g 4-methyl-2-chlor-l,3,2-dioxaphosphoran i løbet af 15 minutter og ved den ovennævnte temperatur. Reaktionen fik lov at forløbe i 30 minutter, hvorefter der tilsattes 2,12 g D(-)-a-aminophenylacetylchlorid-hydrochlorid. Temperaturen af den resulterende opløsning blev hævet til 20°C, og ved denne temperatur fortsattes reaktionen i 1,5 timer, hvorefter 0,8 g n-butanol sattes dråbevis til reaktionsopløsningen ved 0°C, og opløsningen blev underkastet alkoholyse i 20 minutter. Der sattes 10 ml vand til opløsningen, medens temperaturen blev kontroleret således, at den ikke overskred 10°C, og der blev omrystet i 10 minutter, hvorpå det vandige lag blev skilt fra, og der sattes 40 ml acetone til laget. Derefter tilsattes triethylamin til indstilling af den resulterende opløsnings pH-værdi til 5,5. Opløsningen blev omrørt ved 0-5°C i 15 timer, og de derved udfældede krystaller blev opsamlet ved

Claims (2)

19 1*241$ filtrering, hvorved der blev opnået 2,4 g 7-ZD(-)-a-aminophenylacet-amidg7-3-methyl-3-cephem-4-carboxylsyre-monohydrat (75,390, Krystallernes infrarøde absorptionsspektrum og tyndtlagschromato-gram stemte overens med værdierne for en standardprøve. P_a_t_e_n_t_k_r_a_v_£ Fremgangsmåde til fremstilling af 6-acylamidopenicillin- eller 7-acylamidocephalosporin-forbindelser med den almene formel Vj R1 - C - CONH-p--S' ^ r2 Y (I)

4 Z "V COOH hvori \ ^ch2 Y betyder eller l _ CH R > hvor R betyder ^-OHj ^ 2 hydrogen, halogen, azido, acyloxy, alkoxy, aryloxy eller -S-R', hvor R' betyder en alkyl-, aryl- eller heterocyolisk gruppe, R og R hver for sig betyder hydrogen eller en eventuelt substitu-eret alkyl-, aryl-, aralkyl-, aryloxy-, cycloalkyl- eller hetero-cyclisk gruppe, n er 0 eller 1 2 11 og, når n er 1, R for sig har samme betydning som R , eller R og 2 3 R tilsammen danner en ring, og R^ betyder hydrogen, halogen, hydroxy, amino, alkylamino, azido, cyan, alkoxy, alkylthio, aryloxycar-bonyl, aralkyloxycarbonyl eller alkoxycarbonyl,