DK142336B - Apparat til nedgravning eller nedskylning af et neddykket langstrakt legeme. - Google Patents

Description

142336

Opfindelsen angår et apparat til nedgravning eller ned-skylning af et neddykket langstrakt legeme, såsom en rørledning eller et kabel, i undergrunden under et vandområde og omfattende et stativ til anbringelse over det langstrakte legeme 5 og to ben, som har fluidumstråledyser, og som i apparatets brugsstilling er indrettet til at strække sig nedad på hver sin side af det langstrakte legeme og til under bevægelse langs dette i undergrunden at frembringe en rende, som kan rumme det langstrakte legeme.

10 I den seneste tid er der fundet mange store olie- og gas forekomster i undersøiske områder. Senere boring og produktion af disse forekomster og behovet for en økonomisk transport af den producerede olie og gas fra produktionsstedet til en opsamlingsterminal har resulteret i behovet for neddykkede rør-15 ledninger over lange afstande.

I begyndelsen blev rørledninger lagt og efterladt hvilende på havbunden. Det blev imidlertid snart klart, at rørledningerne blev påført alvorlig ødelæggelse, f.eks. ved forskydning af rørledningerne som følge af vandstrømme, korrosion af de udsat-20 te dele på rørledningerne og almindelig strukturel ødelæggelse forårsaget ved indfiltring med udstyr,der anvendes til søs.

Med henblik på at løse indtrufne problemer blev det anset for ønskeligt at nedgrave den undersøiske rørledning under havbundens overflade.

25 Et apparat, som har haft en vis anvendelse, er den neddykkede slæde. Slæden har et stativ, der er indrettet til at skræve over rørledningen og hvile samt bevæges på pontonmeder. Appara-tet omfatter også højtryksstråledyser til at løsne undergrundmaterialet fra havbunden og danne en rende til rørledningen.

30 Slæden bliver trukket langs havbunden af et overfladefartøj, som også leverer det nødvendige højtryksmedium for stråledyserne .

Selv om den almindelige udførelsesform af en nedskylnings-slasde har været lovende, har de hidtil udviklede særlige ned-35 gravningsslæder været behæftet med adskillige væsentlige ulemper.

En af disse har været vanskeligheden ved at frembringe en rende gennem områder af hårde eller seje lerdannelser i havbunden. Under sådanne forhold er det ønskeligt at fjerne mindst muligt af materialets rumfang til dannelse af renden af ønsket 40 dybde. En stråleslæde, der har lodret anbragte stråleben, kon- « 2 142336 strueret til at frembringe en rende af rektangulært tværsnit,er således uhensigtsmæssig i sådanne sammenhængende undergrundmaterialer. Til afhjælpning af denne ulempe har det været foreslået at udforme strålebenene således, at de har stråledyserne på en kurvet form til at slutte omkring og længere nede end den rørledning,der udlægges, hvortil strålebenene i vandrette styr på stråleslæden ved hydrauliske midler kan forskydes hen imod og bort fra hinanden, samt låses ved hjælp af bolte i den ønskede indbyrdes afstand. De nærmere detaljer vedrørende denne konstruktionsform findes i be-10 skrivelsen til U.S.A. patent nr. 3.751.927.

Selv om det ovennævnte arrangement i nogen grad mindsker rumfanget af det materiale, der skal fjernes til dannelse af en rende, kan en slæde, som anvender et sådant arrangement, ikke let fjernes eller trækkes bort fra rørledningen under 15 nødsituationer.

Det vil være nødvendigt at anvende dykkere til at gå ned til den undersøiske beliggenhed med henblik på delvis at adskille apparatet og manuelt skylle undergrunden bort for at tillade apparatets rør at blive frigjort fra rørledningen.

20 Anvendelsen af dykkere er både tidsrøvende, kostbar og risikabel.

Det er formålet med den foreliggende opfindelse at anvise et apparat af den indledningsvis angivne art, som let lader sig fjerne fra det sted, hvor apparatet arbejder uden fare 25 for, at der derved skal fremkomme sammenstød med det lang strakte legeme, og uden at der dertil kræves dykkeranvendelse, og dette opnås ifølge opfindelsen ved, at apparatet er ejendommeligt ved, at benene er anbragt svingbart i forhold til stativet omkring med apparatets tilstræbte bevægelsesretning parallelt 30 forløbende akser med tyngdepunktet af hvert af benene anbragt imellem benenes svingningsakser, således at de nederste ender af benene vil svinge frit bort fra hinanden. I kraft af denne sviiigelighed og tyngdepunktsanbringelse opnås det, at apparatets ben, når apparatet løftes, i kraft af tyngdekraftens -35 virkning hvert vil blive påtrykket et moment til spredning af benene bort fra hinanden, hvorved risikoen for beskadigelse af det langstrakte legeme væsentligt formindskes, og arbejdet med apparatets optagning, navnlig i nødsituationer, formindskes.

En udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er 40 ejendommelig ved, at det har organer til svingning af benene 3 142336 og for påtrykning af en tilbageholdelseskraft på benene for anbringelse af benenes nederste ender i en forud fastsat afstand fra hinanden. Herved opnås det, at benene er let indstillelige og kan holdes i den ønskede arbejdsstilling under tilvejebrin-5 gelsen af en rende.

En yderligere udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at hvert af benene er monteret på stativet, således at de er forskydelige i deres længderetning, og at der findes indstillingsorganer til fastlæggelse af længde-10 forskydningen af hvert ben til indstilling af benene til dannelse af en rende med forud fastsat dybde i undergrunden. Herved opnås det, at rendedybden kan indstilles alt efter, hvor dybt det langstrakte legeme ønskes anbragt, samt alt efter hvor tykt det langstrakte legeme er.

15 Apparatet ifølge opfindelsen vil i det følgende blive nærmere forklaret under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser perspektivisk apparatet til nedgravning af en neddykket rørledning, et overfladefartøj, en stråledyseslæde, der skræver eller spænder over den neddykkede rør-20 ledning, og de nødvendige ledningsforbindelser mellem slæden og overfladefartøjet, fig. 2 apparatet, set fra siden, med et stråleafgivende ben forløbende nedad, fig. 3 det i fig. 2 viste apparat, set forfra, 25 fig. 4 apparatet, set fra oven, med et afstandsholdende stativ delvis bortskåret, samt bagbords og styrbords pontonmeder, fig. 5 en strålebensmekanisme og en indstillingsmekanisme for denne, 30 fig. 6 strålebensindretningen og positionsmekanismen i fig. 5 vist i en ændret stilling til større rende-dybde, fig. 7 et fluidumstråleafgivende ben, set fra siden, i større målestok, 35 fig. 8 et snit efter linien 8-8 af det i fig. 7 viste stråleben, fig. 9 et snit efter linien 9-9 af det i fig. 7 viste ben, fig. 10 et tværsnit, set fra oven, af en række dyseåbninger i det i fig. 7 viste stråleben, og 4 142336 fig. 11A-11E de i fig, 10 viste stråledyser, set fra siden.

I fig. 1 ses et apparat til nedgravning af en rørledning 20 i bunden 22 af et vandområde 24. Apparatet anvendes i forbindelse med et overfladefartøj 30, såsom en gravepram, og omfat-5 ter en leddelt stråiedyseslæde 10.

Den leddelte stråiedyseslæde 10 er ophængt i agterstavnen af prammen 30 via et bærekabel 60 og fire kabelstropper 58. Et hejsespil 64 er anvendt til at hæve og sænke slæden 10 til og bort fra sin undersøiske beliggenhed ved rørledningen 20. Ombord på 10 prammen 30 er der anbragt højtryksvæske og luftpumper sammen med andet væsentligt operativt og kraftfrembringende udstyr.

I en foretrukken udførelsesform er den væske, der afgives, vand.

På prammen 30 er der også monteret tre slangetromler 15, 15 16 og 17, som har trykluft- og trjikvandslanger påviklet. Høj tryksluft- og væskepumper på prammen 30 står via en drejefor-bindelse i forbindelse med trykluftslanger 26 og 28 og højtryksvæskeslanger 32 og 34, som har ventiler inde i tromlerne til styring af trykket. Trykluftslangerne 26 og 28 står i for-20 bindelse med tryklufttilførselsporte 66 og 68 på slæden 10.

Højtryksvæskeslangerne 32 og 34 står i forbindelse med højtryksvæsketilførselsporte 70 og 72 på slæden 10. Højtryksvæsken, der afgives til slæden 10, rettes nedad mod vandområdets bund 22 til dannelse af en rende eller grøft 18, hvori rørledningen 20 25 kan sænkes ned.

Slæden 10 bugseres, idet den glider oven over rørledningen 20, ved hjælp af en bugseringsstrop 42, som er forbundet med slædens pontonmeder 44,46 og et bugseringskabel 52. Bugserings-kablet 52 er forbundet med prammen 30's forstavn. Når slæden 10 30 bugseres afsted, frembringer den en rende under rørledningen 20 ved at sende stråler af højtryksvæske imod vandområdets bund gennem på siden af rørledningen 20 anbragte ben, henholdsvis 54 og 56. Det løsnede materiale fra bunden 22 fjernes fra renden ved hjælp af en trykluftdrevet opdriftsmekanisme og afgives 35 gennem mekanismens udstødsporte 36 og 38.

Når den transporteres mellem forskellige arbejdssteder, er slæden 10 løftet fri af havbunden 20 ved hjælp af hejsespillet 64 og anbringes på slædeunderstøtninger 29 på dækket 31 af prammen 30. Luftslangerne 26, 28 og højtryksvandslangerne 40 32 og 34 vindes tilbage på tromlerne 15, 16 og 17, idet slæde- 5 142336 understøtningerne 29 tillader slæden 10 at blive anbragt på prammen 30 uden fjernelse af slangerne.

I fig. 2, 3 og 4 ses en foretrukken udførelsesform for den leddelte stråledyseslæde 10 henholdsvis set fra siden, forfra og 5 fra oven.

I fig. 2 ses slæden 10 hvilende på en del af bunden 22 på den højre pontonmede 46 og en ikke vist venstre pontonmede 44.

Meden 46 er hul og har et endedæksel 104 på sin bageste del. Forenden af den højre mede 46 bærer en bugseringsøjebolt 78, 10 der tjener som fastgørelsessted for bugderingsstroppen 42.

Pontonmederne 44 og 46 er konstrueret til at glide langs vandområdets bund på hver sin side af rørledningen 20. For at lette glidebevægelsen er en glideskinne 49 fastgjort til undersiden af pontonmeden 46.

15 Til pontonmeden 46 er der fastgjort lodrette bærestykker 90-95. Til den øverste ende af hver af de lodrette bærestykker er der fastgjort en vandret stiver 89, som også er en hul del med endedæksler. De lodrette bærestykker 90-95 og den vandrette stiver 89 udgør tilsammen et slædestativelement 48. Den venstre 20 side af slæden 10 er udformet tilsvarende.

En forlænget del i forenden og i bagenden af et afstandsholdende stativ 40 er forbundet til slædestativelementet 48 ved hjælp af drejeforbindelser 96, henholdsvis 98. Drejeforbindelsen 96 er udformet mellem og tæt ved den nederste del af de lodrette 25 bærestykker 90 og 91. Drejeforbindelsen 98 er udformet mellem de lodrette bærestykker 94 og 95. Drejeforbindelserne 96 og 98 gør det højre slædestativelement 48 frit drejeligt om den derved dannede drejningsakse. Til at foretage slædestativelementet 48's bevægelse i forhold til stativet 40 er der indrettet hydrau-30 lisk drevne højre positioneringsorganer 82 og 83.

I fig. 2 er også vist det højre ben 54, som er mekanisk forbundet med slædestativelementet 48. Den nederste del af benet 54 forløber længere ned end pontonmeden 46 og ind i vandområdets bund derunder. Under pontonmeden 46 forløber der også et bageste 35 støtteorgan 102, som er fastgjort til slædestativelementet 48 og tjener som yderligere understøtning for benet 54. Benet 54 bæres i et ikke vist styrespor, som er fastgjort til slædestativelementet 48. Til lodret understøtning af benet 54 og fastgørelse af dettes stilling i forhold til slædestativelementet 48 6 142336 findes låsestænger 84 og 85 for benet. De nederste ender af låsestængerne 84 og 85 er forbundet til den vandrette stiver 89.

Den øverste forbindelse af låsestængerne 84 og 85 er foretaget til konsoller 112 og 114, som er fastgjort til benet 54.

^ Benet 54 har et rørsystem langs sin yderste kant bestående af rørstykker 116, 118 og 120. Rørstykkerne 116 og 120 står i forbindelse med en væsketilgangsmanifold 74 ved deres øverste ender. Tilgangsmanifolden 74 er et hult organ, som modtager højtryksvand fra højtryksslangen 32. Nær den nederste ende af rør-stykket 116 findes et antal stråleåbninger 122 til at løsne vandområdets bund, når højtryksvæske tilføres rørstykket 116 fra højtryksvæskeslangen 32 via tilgangsmanifolden 74.

En dækplade 88, der strækker sig fra den nederste til den øverste del af benet 54, er fastgjort til og danner en overdæk-ning for benet 54. Ved den øverste del af benet 54 findes udstødskanalen 36, der strækker sig gennem dækpladen 88 og tjener som udstødskanal for en trykluftdreven væskeopdriftsmekanisme, der fjerner løsnet bundmateriale fra den underliggende rende. I den øverste del af benet 54 ses også tryklufttilførselsporten 20 66, der leder trykluft til opdriftsmekanismen. Tilførselsporten 66 står i forbindelse med trykluftslangen 26, der strækker sig fra prammen 30.

Strækkende sig opad fra den vandrette stiver 89 findes løfte-øjebolte 123 og 124. Øjebolten 123 tilvejebringer et fastgørelses-25 sted nær den forreste ende af slæden 10 til kabelstroppen 58, medens øjebolten 124 bagest på slæden 10 tilvejebringer et yderligere forbindelsessted for kabelstroppen 58. Disse øjebolte letter.forbindelsen af stroppen 58's kabler, som anvendes til hævning og sænkning af apparatet.

30 I fig. 3 ses mere detaljeret den leddelte slæde 10, set for fra, med den neddykkede rørledning 20 antydet. Neden under rørledningen er der fremstillet den rende 18, hvori rørledningen lejres. Slæden 10 ses i sin rendetildannende stilling.

Stativet 40, der har fom som et V med nedadrettede grene eller form som et spærfag, spænder eller skræver over rørledningen 20· Stativet 40 er forbundet med de til venstre og højre anbragte slædestativelementer 48 og 50 ved drejningsakserne 100 og 101. Undersiden af stativet 40 bærer stativruller 41 og 43. På grund åf stativet 40's V-form er rullerne 41 og 43 ophængt oven 7 142336 over rørledningen 20 og er ikke i berøring med denne.

Pontonmederne 44 og 46 er forbundet med deres respektive slædestativelementer 48 og 50. Den venstre og højre pontonmede 44 og 46 har udliggere 45, henholdsvis 47, som strækker sig indad 5 mod renden 18. Et styrespor 108 forbinder den vandrette stiver 89 øverst på slædestativelementet 48 og pontonudliggeren 47.

Et tilsvarende styrespor 110 forbinder en vandret stiver 103 og udliggeren 45.

Det stråleafgivende ben 54 er fastgjort til slædestativele-10 mentet 48 via et indgreb med styresporet 108. Den relative stilling mellem benet 54 og slædestativelementet 48 fastlægges ved hjælp af låsestangen 84. Benet 54 er glidbart forskydeligt på styresporet 108 med låsestangen 84 til begrænsning af benet 54's nedadgående forskydning i styresporet 108. Et positione-15 ringsorgan 82 forbinder stativet 40 med slædestativelementet 48. Positioneringsorganet 82 kan betjenes til at forskyde slædestativelementet 48 og benet 54 omkring drejningsaksen 100 til fastlæggelse af stillingen for benet 54 og følgelig af bredden af den rende, der dannes under rørledningen. Den venstre side 20 af apparatet 10 er udformet på lignende måde som den højre side. Slædestativelementet 50 og benet 56 udgør den venstre strålebensmekanisme.

Den kombinerede konstruktion af slædestativelementet 48 og benet 54 har et tyngdepunkt, som i apparatet er beliggende inden 25 for drejningsaksen 100. Når positioneringsorganet 82 er udkoblet, søger konstruktionen at drejes, og benet 54 søger at indtage en praktisk taget opretstående stilling. Under graveoperationer med positioneringsorganerne 80 og 82 udkoblede, vil en på slæden 10 indvirkende vilkårlig kraft, som søger at fjerne 30 den fra vandområdets bund, bevirke, at benene 54 og 56 svinger bort fra hinanden og derved forhindrer enhver berøring med rørledningen 20.

I den viste graveoperation er benene 54 og 56 holdt i stilling af positioneringsorganerne 80 og 82 til anbringelse af 35 fluidumstråleåbningerne 121 og 122 tæt ved hinanden. Ved at stråle åbningerne 121 og 122 befinder sig nær ved og næsten berørende hinanden og lige under rørledningen 20 mindskes den mængde bundmateriale, som skal fjernes for at frembringe en rende for rørledningen 20.

8 142336 I fig. 4 ses stativet 40 fra oven monteret på venstre og højre .pontonmede 44 og 46. Der er også detaljeret vist en mekanisme til realisering af drejningsaksen 101 repræsenteret ved drejeforbindelserne eller hængslerne 107 og 109.

5 Venstre og højre pontonmeder 44 og 46 har i hovedsagen paral lelle længdeakser og er indrettet til at glide langs vandområdets bund på modstående sider af rørledningen, der skal nedgraves i bundmaterialet. Pontonmeden 44 bærer et antal lodrette bærestykker 130-135. Den højre pontonmede 46 bærer som nævnt 10 også et antal lodrette bærestykker 90-95. Begge rækker af lodrette bærestykker er i den viste udførelsesform rørformede, men kan naturligvis også have andre tværsnitsformer, som I-bjælker, T-bjælker eller L-bjælker.-

Pontonmederne 44 og 46 bærer stativet 40 ved hængslerne 15 96 (ikke vist), 98, 107 og 109. Stativet 40 omfatter forreste udspændingsdele 136, 138 og bageste udspændingsdele 140, 142.

Både de forreste og bageste udspændingsdele er fastgjort til en central stiver 144, der er et rørformet organ med endedæksler 146 og 148. Parallelt med den centrale stiver 144 findes 20 en venstre stiver 150 og en højre stiver 152. Den venstre stiver 150 er fastgjort mellem den forreste udspændingsdel 136 og den bageste udspændingsdel 140. På lignende måde er den højre stiver 152 fastgjort mellem den forreste udspændingsdel 138 og den bageste udspændingsdel 142. Hængslerne 96 (ikke vist), 25 98, 107 og 109 tjener til at tillade drejningsbevægelse af slædestativelementerne 48, 50 i forhold til stativet 40. Kun hængslet 107 er vist detaljeret, og derfor vil kun dette blive nærmere forklaret. Til enden af den forreste udspændingsdel 136 er fastgjort et stagøje 154, som bærer en lejeplade 156.

20 Stagøjet 154 passer mellem huse 162 og 164, som er udformet i de lodrette bærestykker 130, henholdsvis 131. En aksel 166 glider i husene 162, 164 og i stagøjet 154. Akslen 166 bestemmer den tidligere i forbindelse med fig. 3 omtalte drejningsakse 101, omkring hvilken det højre slædestativelement 25 drejes. Hver af hængslerne er identisk udformede, og den detaljerede forklaring i forbindelse med hængslet 107 er lige så anvendelig til de øvrige hængsler.

Pontonmeden 44 har en ponton 170, og pontonmeden 46 har en ponton 172. Til bunden af pontonen 170 er der fastgjort en glide- 9 142336 skinne 174, som strækker sig i hele pontonen 170's længde. Til pontonen 172 er der fastgjort en tilsvarende glideskinne 176. Pontonmederne 44 og 46 bærer identiske hængselmekanismer 178 og 180. Hængselmekanismerne indeholder bugseringsøjeboltene 78,79 5 og hængselplader 182,184. Udliggerne 45 og 47 strækker sig indad fra pontonerne og forløber parallelt med deres respektive pontoner. Udliggeren 45 har et endedæksel 190 i sin bageste del, og udliggeren 47 har et tilsvarende endedæksel 192. En støtteplade 186 er fastgjort mellem pontonen 170 og udliggeren 45.

10 En tilsvarende støtteplade 188 er fastgjort mellem pontonen 172 og udliggeren 87.

I fig. 5 ses i et snitbillede stativet 40 forfra med nogle yderligere konstruktionselementer. Udover den forreste udspændingsdel 136 på den venstre side findes der også en nedre ud-15 spændingsdel 194, som skærer udspændingsdelen 136 og er forbundet med denne. En tilsvarende udspændingsdel 196 findes på den højre side neden under udspændingsdelen 138 og forbundet med denne. En anden central stiver 198 forløber parallelt med og neden under den centrale stiver 144. De nedre udspændings-20 dele 194 og 196 er forbundet med den anden centrale stiver 198 på samme måde,som udspændingsdelene 136 og 138 er forbundet med den centrale stiver 144. Mellem den centrale stiver 144 og den anden centrale stiver 198 er en lodretstående støttedel 200.

25 Stativet 40 danner med sine forskellige udspændingsdele og stivere en stiv konstruktion til at spænde over rørledningen, som skal nedgraves. Stativet 40 er på grund af sin omvendte V-form ude af indgreb med rørledningen 20, således at risikoen for beskadigelse af rørledningen 20 mindskes.

30 Fig. 5 og 6 viser snit gennem det leddelte apparat 10, set forfra. I hver figur er der detaljeret vist positioneringsorganat 80, som udgør forskydningsmekanismen for den venstre benmekanisme· på apparatet 10.

Positioneringsorganet 80 er et hydraulisk system til bevægel-35 se af slædestativelementet 50 om drejningsaksen 101. Drejningsbevægelsen for slædestativelementet 50 bevirker, at benet 56, som er antydet med streg-priklinier, forskydes fra en praktisk taget lodret stilling til en hældende stilling. I den hældende stilling anbringes stråleåbningerne 121, der bæres af benet 56, een- 10 142336 trait i forhold til apparatet 10 og neden under rørledningen 20.

Pontonmeden 44 er vist forbundet til den nederste ende af slædestativelementet 50 lige under drejningsaksen 101. Glide-skinnen 174 er vist fastgjort til pontonen 170 og udliggeren 45.

5 Glideskinnen 174 bibringer undersiden af pontonmeden 44 en i hovedsagen buet form. Denne form letter slædestativelementet 50's forskydning i forhold til stativet 40, idet den tillader en vuggende bevægelse.

Positioneringsorganet 80 omfatter en hydraulisk cylinder 10 202, som er solidt fastgjort til udspændingsdelen 136 på stativet 40 ved hjælp af en konsol 204. En stempelstang 206 på den hydrauliske cylinder 202 kan aktiveres til at føres ud af eller ind i cylinderen efter ønske.

Stempelstangen 206 er via en bolt forbundet med en forbin-15 delsesarm 208 og et længdeindstilleligt led 210. Forbindelsesamen 208 er drejeligt forbundet med udspændingsdelen 136 på stativet 40, i forhold til hvilket amen således kan drejes. Det indstillelige led 210 er hængslet forbundet med en plade 212, som er svejst på den vandrette stiver 103 på slædestativelementet 50.

20 Hydraulisk udadgående bevægelse for stempelstangen 206 fra den hydrauliske cylinder 208 trykker forbindelsesamen 208 og indstillingsledet 210 udad. Der afgives en kraft via det indstillelige led 210 til slædestativelementet 50 til drejning af dette i retning mod uret om drejningsaksen 101. Den på denne måde 25 foretagne drejning af s lasdes tative lemente t 50 fører benet 56 til en praktisk taget lodret stilling. Tilbageføring af stempelstangen 206 i den hydrauliske cylinder 202 trækker forbindelsesamen 208 og det indstillelige led 210 nedad og tvinger dem til praktisk taget flugtende indbyrdes stillinger. Det må 30 imidlertid bemærkes, at ledforbindelsen er konstrueret således, at den ikke kan føres forbi den flugtende stilling, hvorved ledforbindelsen hindres i at låses og blive funktionsudygtig.

Denne Bevægelse tvinger slædestativelementet 50 til at drejes med uret omkring drejeaksen 101 til anbringelse af benet 56 i 35 en hældende stilling.

For at opnå forskellige hældningsgrader for en given udskydningslængde af stempelstangen 206 kan det længdeindstillelige, led 210 forlænges eller forkortes. Forlængelse eller forkortelse af det indstillelige led 210 for en given længdeudskyd- 11 142336 ning af stempelstangen 206 vil bevirke, at slædestativelementet 50 føres længere mod uret eller længere med uret til etablering af en mere eller mindre hældende stilling for benet 56.

Et tilsvarende arrangement findes for positioneringsorganet 5 82 på den højre side af apparatet 10. Positioneringsorganerne 80 og 82 kan betjenes uafhængigt eller samtidigt. Størrelsen af drejningsbevægelsen for slædestativelementet 50 og hældningsvinklen for benet 56 vil afhænge af rørledningen 20's størrelse og af den dybde, hvori den ønskes lagt.

10 For det i fig. 5 viste arrangement, hvor rendens dybde er ca. 2 m, er en passende længde for det indstillelige led 210 ca. 65 cm. Forskydningen L i sideretningen fra benet 56's lodrette stilling er i denne udførelsesform fortrinsvis 107 cm. For den i fig. 6 viste udførelsesform, hvor rendedybden er ca. 4,5 m, 15 er det indstillelige led 210 fortrinsvis 50 cm. Sideforskydningen bort fra lodret er i den i fig. 6 viste foetrukne udførelsesform ca. 160 cm. Mellem områderne givet i forbindelse med udførelsesformerne i fig. 5 og 6 findes ådskillelige andre hældningsvinkler og sideforskydningsstørrelser, som benet 56 20 kan indtage. Almindeligvis vil det være sådan, at når renden 18 bliver dybere, bliver længden af det indstillelige led 210 kortere til formindskelse af drejningsbevægelsens størrelse for slædestativelementet 50.

I fig. 5 og 6 ses endvidere detaljeret på den højre side af 25 apparatet 10 monteringsmekanismen og indstillingsmekanismen for benet 54. Benet 54 er monteret på et antal styrespor, hvoraf kun ét styrespor 108 ses. Styresporet 108 er ligesom de øvrige styrespor et konstruktionselement, som er fastgjort til slædestativelementet 48. Specielt er styresporét 108 svejst ved sin 30 ene ende til den vandrette stiver 89 og ved sin modsatte ende til udliggeren 87. Styresporet 108 bærer en øvre styresko 214 og en nedre styresko 216. Styreskoene 214 og 216 er U-formede elementer med indaddrejede læber. Styreskoene 214 og 216 griber om en T-formet styreskinne 218, som bæres på benet 54.

35 Yderligere detaljer vedrørende de anvendte styreskinner vil blive omtalt i forbindelse med fig. 7 og det dér viste ben 56.

Den øverste ende af styresporet 108 har en forlængerplade 220* hvortil den nederste ende af låsestangen 84 er fastgjort.

Den øverste ende af låsestangen 84 holdes i konsollen 112, som 40 er fastgjort til benet 54.

12 142336

Benet 54 er monteret til slædestativelementet 48 ved at anbringe de T-formede styreskinner på benet 54 i de forskellige styrespors styresko. Styreskinnei 218 er glidbart forskydelig i den øvre og nedre styresko 214 og 216. Den relative stilling mellem 5 benet 54 og slædestativelementet 48 tilvejebringes ved hjælp af låsestangen 84, der begrænser den nedadgående vandring for benet 54. Forskellige dybder af renden 18 kan opnås ved ændring af længden af låsestangen 84. F.eks. begrænser låsestangen 84 i den i fig. 5 viste udførelsesform dybden D for renden 18 10 til ca. 2 m. I den i fig. 6 viste udførelsesform er låsestangen 84 meget mindre end den i fig. 5 viste, hvorved benet 54 kan glide længere ned på styresporet 108 til dannelse af en rende 18, hvis dybde er ca. 4,5 m. Det er derfor muligt at opnå forskellige dybder af renden 18 ved ændring af låsestangen 84's 15 længde.

Det vil forstås, at når længden af låsestagen 84 bliver kortere,og benet 54 glider længere ned på styresporet 108, vil det indstillelige led på positioneringsorganet 82 blive kortere for derved at begrænse drejningsbevægelsens størrelse for slæde-20 stativelementet 48. Denne begrænsning af drejningsbevægelsen er nødvendig, således at enderne af benene 54 og 56 kan føres ned i den ønskede dybde uden at komme i indbyrdes berøring.

I fig. 7, 8 og 9 ses henholdsvis fra siden, ovenfra og forfra en fbretrukken udførelsesform for benet 56 på apparatet 10. 25 I fig. 7 ses indersiden af benet 56. Benet 56 er en rektangu lær konstruktion med en udvendig dækplade 222 og et skelet dannet af rørstykker 224, 226 og 228. En vandtilgangsmanifold 76 danner sammen med rørstykkerne 224, 226 og 228 benet 56’s ydre omkreds. Den udvendige dækplade 222 er svejst til nævnte 30 konstruktion ved dennes kanter. Rørstykket 224 bærer et antal stråleåbninger eller -dyser 121, som tilvejebringer den primære strålefunktibn. Yderligere åbninger 230, vist stiplet, i rørstykket 226 kan, hvis det ønskes, anvendes til yderligere strålefunktion sideværts langs rørledningen, der skal lægges.

35 Vandtilgangsmanifolden 76 modtager højtryksvand via tilførselsporten 72 fra kilden af højtryksvand ombord på overfladefartøjet. Det i rørsystemet tilførte højtryksvand fylder derpå rørstykkerne 224, 226.

Lige oven over vandtilgangsmanifolden 76 findes lufttilgangs- 13 142336 studsen 68, hvortil der er fastgjort et trykluftrør 69. Tryk-luftrøret 69 vender nedad og leder trykluft til et øverste tryk-luftkammer 232. Trykluftkammeret 232 er tilsluttet tre rør 234, 236 og 238. Disse rør strækker sig langs det indre af benet 5 56 og har parallelle akser, der i hovedsagen er parallelle med rørstykkerne 224 og 226. Rørene 234, 236 og 238 ender i et neder-ste trykluftkammer 240. Dette kammer har et antal åbninger 242, som afgiver trykluften lige oven over den nederste kant af benet 56. Det således beskrevne lufttilførselssystem udgør 10 en del af den trykluftdrevne væskeopdriftsmekanisme til fjernelse af afskyllet materiale fra det indre af renden, som dannes af stråledyserne 121.

En anden del af den trykluftdrevne væskeopdriftsmekanisme er en opdriftkanal 244, som strækker sig i hele benet 56's længde 15 og er anbragt med en praktisk taget central beliggenhed, som vist på tegningen. Nær den nederste ende af benet 56 og ved det nederste trykluftkammer 240 findes en indsugningsåbning 246. Det løsnede materiale fra vandområdets bund trænger ind i opdriftkanalen 244 via indsugningsåbningen 246. Den symmetriske indad-20 rettede luftstrøm nær indsugningsåbningen 246 tjener til ensartet at blande luft og afskyllet materiale inde i den nederste del af opdriftkanalen 244. Denne blanding mindsker væsentligt den specifikke vægtfylde for opslemningen inde i kanalen, således at bundmaterialet løftes op gennem opdriftkanalen 244 ved den 25 velkendte teknik, der kendes fra luftstrålepumper. Materialet stiger op og kastes til sidst ud et sted oven over vandtilgangsmanifolden 76 fra opdriftkanalens udstødsport 38.

Mellem vandtilgangsmanifolden 76 og rørstykket 228 ses en supplerende væskestrålekilde 248 med en kugleventil 250 og 30 en aftapningsventil 251 til afgivelse af trykvæske til en ekstra væskeafgangsstud.s 252. Afgangsstudsen 252 tilvejebringer en kilde for trykvæske, hvortil en dykker kan forbinde en slange til anvendelse ved manuelle skylleoperationer i vandområdets bund.

I fig. 7 ses også fortil og bagtil anbragte rullesæt 254 35 og 256 til at holde apparatet i en passende flugtende stilling i forhold til den centrale akse for rørledningen, som skal nedgraves.

Rullesættene 254 omfatter en rullevogn 258. Rullevognen 258 bærer ruller 255 i to lodrette parallelle søjler, hvori rullerne 40 kan dreje uafhængigt af hinanden. Rullevognen 258 er monteret på 14 142336 benet 56 via hængsler 260, 262 og 264.Som følge af den hængslede forbindelse med benet 56 kan rullevognen 258 svinge ud fra benet 56’s indre overflade. Svingbevægelsen fra den hængslede forbindelse tillader rullevognen 258 at påvirke dertil hørende 5 krafttransmittere eller belastningsmåleceller til afgivelse af et signal til et fjerntliggende sted om, at rørledningen berører rullerne.

Det bagtil anbragte rullesæt 256 har en rullevogn 266 og er konstruktivt og funktionsmæssigt identisk med det fortil an-10 bragte rullesæt 254. Rullesættene 254 og 256 samvirker til at holde apparatet i korrekt gravestilling. Rullesættet 256 er også i stand til frit at svinge på samme måde som rullesættet 258 til påvirkning af krafttransmittere.

I fig. 8 er der vist et snit af benet 56, set fra oven. Her 15 er førnævnte krafttransmittere eller belastningsmåleceller 274 og 276 vist. Krafttransmitteren 274 er anbragt mellem hængselforbindelsen 260 og dækpladen 222. Krafttransmitteren 276 er anbragt mellem en hængselforbindelse 268 og dækpladen 222. Eftersom rullesættene 254 og 256 kan svinge frit om hængselforbindelserne 20 260 og 268, vil rullesættenes berøring med rørledningen,der skal nedgraves, bevirke, at rullesættene trykkes mod deres respektive krafttransmittere. En operatør ombord på overflade-fartøjet kan således overvåge apparatets forskydning i forhold til rørledningen samt enhver tværgående kraftpåvirkning, som 25 apparatet udsættes for. Ud fra de af krafttransmitterne 274 og 276 frembragte signaler er det muligt at holde længdeakserne for pontonmederne og det langstrakte legeme, som skal nedgraves, parallelle under graveoperationen.

I fig. 8 ses også anbringelsen af opdriftkanalen 244 og 20 rørene 234, 236 og 238. Opdriftkanalen 244 ses at være af rektangulær form, beliggende centralt i benet 56.

Til dækpladen 222 er der fastgjort T-formede styreskinner 278, 280, 282 og 284. Disse styreskinner er anbragt symmetrisk på benet 56. De T-formede styreskinner vil være i indgreb med 35 styreskoene, som er anbragt på den venstre sides styrespor,og fastholde benet 56 til den venstre sides slædestativelement.

I fig. 9.ses et snit gennem benet 56, betragtet fra apparatets forreste ende. Opdriftkanalen 244 ses at strække sig praktisk taget i hele benet 56.'s længde. Opdriftkanalen 244 vender udad 40 nær gj_n øverste ende og afsluttes i udstødsporten 38. Den 15 142336 T-formede styreskinne 278 strækker sig fra lige under den krumme del af opdriftkanalen 22 nedad til nær den nederste ende af benet 56. Også flangerne 285-290 for hængslerne 260,262 og 264 ses her.

5 I fig. 10 og 11A-11E ses stråledyseretningen for en enkelt række stråledyser på rørstykket 224 i det venstre ben 56. Stråledyserne 121 omfatter et antal rækker, svarende til det i fig. 10 viste.

Fig. 10 specielt er et tværsnit, set fra oven, af rørstykket 10 224, som har stråledyser 292, 294, 296, 298 og 300. Stråledyserne strækker sig udad fra rørstykket 224 og er anbragt omkring den fremadvendte del deraf. Hver stråledyse har en retning,som afviger en lille vinkel fra de hosliggende stråledyser. I den viste foretrukne udførelsesform kan vinklen variere fra 0° 15 for dysen 300 til 100° for dysen 292. Hver stråledyse har en passage, der strækker sig gennem væggen af rørstykket 224 til dannelse af en udløbsport for den heri indeholdte højtryksvæske.· Som nævnt kan højtryksvæske i stråleform ledes gennem dyserne 292-300 til bortskylning af bundmaterialet. I nogle tilfælde 20 kan bortskylningsvirkningen fremmes ved i stedet for almindelig udstrømningsåbninger at sætte dyser til høj strålehastighed i åbningerne. Den særlige udvælgelse af dyser, og hvilke specielle strålemønstre der skal anvendes, kan variere i afhængighed af den type undergrund, der træffes, for derved mest effek-25 tivt og hurtigt at få skåret bundmaterialet bort.

Fig. 11A-11E viser et separat tværsnit af hver væskestråle-åbning 292, 294, 296, 298 og 300. Af de viste snit fremgår det, at åbningerne er anbragt med forskellige hældninger med vandret. Vinkelområdet for den viste foretrukne udførelsesform 30 går fra 30° for åbningen 292 til 0° for åbningen 300. Det er derfor tydeligt, at alle væskestråleåbningerne, bortset fra åbningen 300, har deres væskestråle rettet nedad mod bundmaterialet med åbningen 300 rettet med sin væskestråle på tværs af den rende, som dannes.

35 Tværsnitsarealet for alle væskestråleåbningerne er praktisk taget identisk til afgivelse af et ensartet væskevolumen til bortskylningsfunktionen. Det vil forstås, at stråledyserne i hovedsagen er rettet nedad mod vandområdets bund, som befinder sig foran benene 54 og 56.

16 142336 Når en undersøisk rørledning ønskes nedgravet, bestemmes rørledningens yderdimensicn,og venstre- og højrebenene indstilles til anbringelse af disse for frembringelse af en passende rende-dybde, som svarer til rørledningen. Endvidere indstilles positio-5 neringsorganerne til en sådan hældningsvinkel for hvert ben, som er nødvendig for en passende rendebredde.

Den lodrette indstilling opnås ved at løsne hvert ben og lade det glide langs sit styrespor, indtil den ønskede stilling er nået. Låsestængerne indsættes derpå til at holde benene i 10 den rigtige stilling. Drejningsindstillingen sker ved at indsæt te det korrekte indstillelige led i hvert positioneringsorgan.

Apparatet sænkes derpå fra prammens agterstavn ved hjælp af et hejsespil. Apparatet sænkes, indtil enderne af benene befinder sig nær ved vandområdets bund og på hver side af den rørledning, 15 der skal nedgraves. Derpå tilføres højtryksvæske til hvert ben, og den trykluftdrevne væskeopdriftsmekanisme sættes i funktion. Højtryksvæskestråler bortskærer det underliggende bundmateriale, og det ved bortskæringen løsnede materiale suges bort omkring rørledningen. Eftersom bundmaterialet fjernes, sænkes apparatet 20 videre ned, indtil pontonmederne hviler på vandområdets bund på hver side af rørledningen.

Med apparatet hvilende på vandområdets bund og skrævende over rørledningen drejes apparatets ben af positioneringsorganerne, indtil deres ender befinder sig direkte under rørledningen. 25 Væskestrålefunktionen fortsætter, medens prammen trækker appara tet fremad under dannelse af en rende i vandområdets bund under fremdriften.

Under bortskylningsoperationen fjerner væskeopdriftsmekanismen i hvert ben det løsnede bundmateriale fra renden, der 30 dannes, og materialet udstødes ved siden af renden. Når apparatet møder bunddannelser af hårdt materiale, er det nødvendigt at.forøge skærefunktionen for væskestrålerne. Dette kan ske ved at øge den tilførte væskes tryk i hvert ben. Udstrømningen af væske med forøget tryk vil fjerne det hårde bundmateriale 35 og tillade videredannelse af renden. Såfremt den forøgede strålevirkning ikke er tilstrækkelig til at løsne bunddannelserne, kan en dykker gå ned og anvende en ekstra væskestråle til opbrydning af bundmaterialet i en passende størrelse. Med henblik på at mindske behovet for manuel bortskylningsteknik i den-

Claims (3)

142336 ne situation er væskestråledyserne ved enden af hvert ben anbragt meget tæt ved hinanden som følge af apparatets konstruktion, hvilket er muligt som følge af den drejningsbevægelse, som benene er i stand til at foretage. 5 Hvis der indtræffer hård sø, en kritisk situation eller andre forhold, der gør, at apparatet må optages, kan dette let fjernes fra sin undersøiske plads. Når trykket aflastes på de hydrauliske cylindre, der holder de med stråledyser forsynede ben under rørledningen, vil venstre- og højrebenet drejes omkring 10 deres respektive drejningsakser under indflydelse af tyngdekraften, som kan anses at angribe hvert af benene i deres tyngdepunkt. Når benene frit er svinget bort fra rørledningen, kan hejsespillet på prammen løfte apparatet op til overfladen, Patentkrav.

1. Apparat til nedgravning eller nedskylning af et ned dykket langstrakt legeme (20), såsom en rørledning eller et kabel, i undergrunden under et vandområde og omfattende et stativ (40) til anbringelse over det langstrakte legeme, og to ben (54, henholdsvis 56), som har fluidumstråledyser 20 (121), og som i apparatets brugsstilling er indrettet til at strække sig nedad på hver sin side af det langstrakte legeme og til under bevægelse langs dette i undergrunden at frembringe en rende (18), som kan rumme det langstrakte legeme (20), kendetegnet ved, at benene (54,56) er anbragt 25 svingbart i forhold til stativet (40) omkring med apparatets tilstræbte bevægelsesretning parallelt forløbende akser med tyngdepunktet af hvert af benene (54,56) anbragt imellem benenes svingningsakser, således at de nederste ender af benene vil svinge frit bort fra hinanden.

2. Apparat ifølge krav 1, kendeteget ved, at appa ratet har organer (80,82) til svingning af benene (54,56) og for påtrykning af en tilbageholdelseskraft på benene for anbringelse af benenes nederste ender i en forud fastsat afstand fra hinanden.

3. Apparat ifølge krav 1, kendetegnet ved, at at hvert af benene (54 og 56) er monteret på stativet (40) , således at de er forskydelige i deres længderetning, og at der