DK141861B - Celluloseovertrukket kunsttarm forstærket med et deri indlejret fibrøst væv limet med et bindemiddel og fremgangsmåde til fremstilling deraf. - Google Patents

Description

(11) FREMLÆBGELSESSKRIFT 141861 (S) \Ra/ DANMARK lntc|a A 22 c 13/00 «(21) Ansøgning nr, 369/68 (22) Indleveret den 30* j&H· 1968 (23) lebedag 30. jan. 1968 (44) Ansøgningen fremlagt og , Rn fremlæggelsesskriftet offentliggjort den l · jU-L f I you PATENT-OG VAREMÆRKEVÆSENET i30* Prioritet begæret fra den

31. jan. 1967, 612828, US

(71) UNION CARBIDE CORPORATION, 270 Park Avenue, New York, New York, US.

(72) Opfinder: Herman Shin-Gee Chiu, 241 West Alexander Street, Chicago, 11= linois, US: Frank Tetsuo Kambara, 715 West Aldine, Chicago, Illinois, US.

(74) Fuldmægtig under segens behandling;

Ingeniørfirmaet Budde, Schou & Co._^___ (54) Celluloseo vertrukket kunsttarm forstærket med et deri indlejret fi= brøst væv limet med et bindemiddel og fremgangsmåde til fremstilling deraf.

Den foreliggende opfindelse angår en celluloseovertrukket kunsttarm med et deri indlejret fibrøst væv limet med et bindemiddel, hvori indgår en kationisk termohærdende harpiks i en mængde, spm ikke hindrer viskoses indtrængning i det limede fibrøse væv.

Sådanne kunsttarme er fremstillet af materialer godkendt fil anvendelse i forbindelse med fødevaregenstande. Cellulose og regenereret cellulose med deri indlejrede fibrøse væv (papiragtige), som derefter stoppes med levnedsmiddelemulsioner er eksempler på sådanne godkendte materialer. Efter at være blevet stoppet med en levnedsmiddelemulsion underkastes disse kunsttarme røgning, konservering, kogning og andre behandlingsmetoder, som er velkendte for fagfolk til egnet tilberedning og konservering af "pølsevarer".

2 141861

Udtrykket "levnedsmiddelemulsion", som her anvendt skal forstås som kødemulsioner, særskilte kødpartikler, kødemulsioner indeholdende partikler eller lunser af kød og lignende, og hvoraf der fås "pølseva-rer", f.eks. pølser af typen "Lebanon" og "Bologna", krydderpølse eller kødpølse, cervellatpølse og malakofpølse.

Den foreliggende opfindelse er specielt rettet på fremstillingen af cellulose-overtrukket kunsttarm forstærket med deri indlejret fibrøst væv, hvilket væv er limet med et bindemiddel, der er en særlig harpikskombination. Der sigtes herved først og fremmest på at forbedre de her omhandlede fiberforstærkede kunsttarmes "strækbarhed", hvilket netop opnås med denne særlige kombination af harpiksbindemidler. Det har nemlig hidtil voldt vanskelighed ved fremstillingen i baneform af sådanne fiberforstærkningsvæv til indlejring i kunsttarm at opnå ensartet strækbarhed over hele den papiragtige banes bredde, således at man med held kan benytte smalle vævsbaner udskåret af såvel banens centraldel som dens yderdele. Yderdelene udviser for stor strækbarhed, således at de giver kunsttarm med for stor tværsnitsudvidelse ved påfyldning af levnedsmiddelemulsioner, dvs. stopning af fars i disse pølseskind.

Denne uensartede elasticitet over hele banens tværsnit er uheldig ved afmåling af f.eks. pølsestykker i detailsalg skåret ud af pølser lavet med forstærkningsvæv fra banens midterdel henholdsvis dens yderdele.

Det har nu vist sig, at denne variation i strækbarhed over vævsbanens bredde til dels kan afhjælpes ved limning af vævet med en særlig kombination af bindemidler, som er specielt stabil i alkalisk miljø således som eksemplificeret ved en 6 vægtprocents vandig natriumhydroxidopløsning- Dette er relevant, fordi det med bindemidlet limede forstærkningsvæv derefter underkastes en overtrækning med viskose efterfulgt af en regenerering, hvor den til imprægneringen af det limede væv benyttede viskoseopløsning er stærkt alkalisk, således at det limede væv må udvise god modstandsdygtighed over for alkali for at have tilstrækkelig dimensionsstabilitet, således at kunsttarmen får og bevarer ensartede dimensioner. Dette skal i øvrigt omtales nærmere neden for under gennemgang af forsøgsresultaterne i tabellerne i beskrivelsens detaljerede del.

Kunsttarm indeholdende en kationisk termohærdende harpiks er kendt, f.eks. fra beskrivelsen til dansk patent nr. 109.687, som dog er rettet på en noget afvigende opfindelse, der først og fremmest sigter på forbedring af pølseskinds vedhængningsevne over for de deri påfyldte og behandlede levnedsmiddelemulsioner. Dette opnås ved at forsyne de' omhandlede pølseskind med et indvendigt overtrade af en 3 141861 kationisk termohærdende harpiks. Hertil korøer, at disse pølseskind ikke altid er forsynet med et forstærkningsvæv, der i og for sig er underordnet for opnåelsen af den deri tilsigtede virkning, dys. bedre vedhængningsevne mellem pølseskind og levnedsmiddel, således at kedelig rynkning ved udtørring undgås. Endvidere skal bemærkes, at det af dansk patentskrift nr. 109.687 side 4, 4. afsnit udtrykkeligt fremgår, at pølseskindets eller omhylningens øvrige egenskaber såsom trækstyrken og elasticiteten praktisk talt ikke ændres ved den deri beskrevne behandling.

Selv om man tog sit udgangspunkt i dansk patentskrift nr. 109.687, som rigtignok beskriver anvendelsen af kationiske harpikser af samme type, som indgår i vævsbindingsmidlet i kunsttarmen ifølge den foreliggende opfindelse, ville man dog ikke blive bragt på den tanke, at der herved kunne opnås nogen forbedring af limningen eller af pølseskindets styrke og elasticitet.

Som allerede nævnt lader de konventionelle kunsttarxoe dog noget at ønske tilbage i retning af dimensionsstabilitet, især ved stopning af de mere hårde og faste pølsetyper, selv ved forstærkning med indlejrede papirvæv.

Det har nu vist sig, at dette kan imødegås ved valget af bin·* demidlet, som papiret limes med, før det imprægneres med cellulose, som derpå regenereres. Limen kan dog heller ikke vælges udelukkende med henblik på at styrke papiret, eftersom man tillige må påse, at dets porøsitet eller sugeevne overfor viskosen bibeholdes praktisk talt uformindsket.

Ved den praktiske fremstilling af kunsttarm gås frem på følgende måde:

De anvendte væv fremstilles kommercielt på konventionelle papirfabrikationsmaskiner, hvori lange fibre stampes til en opslæmning og derpå formes til vævsbaner og tørres. Det fibrøse væv sendes derpå igennem eller bringes i kontakt med en fortyndet viskoseopløsning og tørres igen, hvorpå cellulosen delvis regenereres. Cellulosen i viskosen kan regenereres yderligere ved, at vævet sendes gennem fortyndede syreopløsninger og til slut gennem en vaskeopløsning. Det således behandlede væv tørres derpå og vikles op som en hovedrulle, der senere skæres i mindre ruller til enhedsbredder, scan derpå anvendes ved fabrikationen af kunsttarm.

Nu kan man imidlertid ikke anvende gængse limede papirbaner som indlejringsvæv, dels på grund af deres for ringe sugeevne overfor viskose og dels (og navnlig) på grund af den stærkt basiske viskose- 4 141861 imprægneringsopløsningsevne overfor konventionelle papirlimtyper. Herved svækkes forstærkningsvævet, både under imprægneringen med viskose og siden permanent, hvilket især er uheldigt, når kunsttarmen i opblødt tilstand stoppes med kødemulsion.

Man har også forsøgt med et forudgående trin med limning af disse fibrøse væv ved deri at inkorporere cellulose som bindemiddel i tilstrækkelig mængde til at forøge vævets vådstyrke uden dog helt at fylde dets porer og mellemrum, således at den fibrøse vævsbanes porøsitetsegenskaber bibeholdes. Den mængde cellulose, der anvendes som lim ved tildannelsen af vævsbanen selv, holdes på et sådant niveau, at man ved det derpå følgende imprægneringstrin får viskosen, der anvendes konventionelt til fremstilling af cellulosehylstre, absorberet i og på vævsbanen.

Porøsitet er således kritisk for de væv, der anvendes til indlejring ved fremstilling af forstærkede pølseskind.

Strækbarheden, dvs. elasticiteten hos fiberforstærket kunsttarm bestemmer i almindelighed de heri stoppede pølsers størrelse og form.

Det vides, at strækbarheden står i direkte forhold til det som substrat indlejrede forstærkningsvævs styrke. Variationer i vævets elasticitet og trækbrudstyrke, især i våd tilstand, genspejles i den deraf fremstillede kunsttarm, og giver ved for lille værdi anledning til dårlig størrelsesregulering af de i kunsttarmen stoppede pølsevarer. Dette medfører på sin side atter vanskeligheder, når man ønsker eller kræver specificerede størrelses- og vægtstandarder hos de færdige pølsevarer. Det er særlig vigtigt ved levnedsmiddelpakninger, som senere skal opdeles eller udskæres, så størrelsen af levnedsmiddelproduktet nedbringes til mindre pakkede enheder, der anvendes i detailsalg.

På grund af manglerne hos de for øjeblikket anvendte indlejringsvævs limning således som ovenfor beskrevet varierer deres elasticitet og trækstyrke, især under viskoseimprægneringen ved fremstillingen af fiberforstærket kunsttarme, navnlig i vævets tværretning, i betydeligt højere grad end sædvanligt for kommercielt fremstillede fibrøse materialer, der normalt ikke udsættes for imprægnering i stærkt eller halvkoncentreret, basisk miljø, som viskoseimprægneringsmidlet jo udgør. Herved svækkes navnlig vævsbanens yderkanter, dvs. enderne i tværretningen, hvor graden af strækbarhed viser sig at være større end den i vævsbanens centrale del. Dette medfører, at man ofte må kassere op til halvdelen af rullen ved strækbarheder over 2%.

I praksis fås de vævsbredder, der anvendes ved fremstillingen af fiberforstærket kunsttarm, i almindelighed ud fra en hovedrulle ved 5 141861 opspaltning af denne til et antal mindre ruller af snæyrere bredder, som svarer til den ønskede størrelse af det hylster, der fremkommer yed sammenlimning på langs til et endeløst rør. Derfor kan de fremstillede særlige størrelse hylstre hidrøre både fra hovedrullens centrale del og fra dens endedel. Under disse betingelser har det vist sig, at kunsttarmene alt efter deres udskæringssted i rullen udviser for store Variationer med hensyn til strækbarhed, skønt de angiveligt er af samme størrelse. Ved at specificere, at især de mindre pølsestørrelsers forstærkningsvæv kun vælges fra bestemte opskæringssteder på hovedrullen, er det muligt at minimere variationerne i strækbarhed hos kunsttarmen, som fås derfra. Denne type af udvælgelse er imidlertid ikke kommercielt eller økonomisk praktiserbar, da den indebærer en kassationsprocent på op til 5Q, og er kun gennemførlig for nogle få udvalgte hylsterstørrelser.

Den foreliggende opfindelse sigter på at minimere eller helt eliminere strækbarhedsvariationer i hovedrullens tværretning og derved på at forbedre strækbarhedens ensartethed hos den ud fra vævsbanen fremstillede fiber for stærkede kunsttarm, så man til slut opnår levnedsmiddelprodukter, som vil udvise ensartet dimension. I dette øjemed er undersøgt alternative materialer til syreregenereret viskose, som for øjeblikket anvendes til papirlim. Ved valget af lim til dette formål er det vigtigt, at limen opfylder visse nødvendige betingelser med hensyn til fremstilling og opførsel i den fiberforstærkede kunsttarm som fremstilles med sådan indlejret væv. Især skal vævet, hvori bindemidlet inkorporeres, udvise tilstrækkelig styrke til at modstå de belastninger, som udøves derpå under imprægnering og overtrækning med viskose ved fremstillingens næste trin; men på den anden side må den mængde binde-middel, som skal anvendes, ved vævsbanens limning ikke hindre den efterfølgende viskoseindtrængning vinder selve kunsttarmens tildannelse, for således at forebygge styrketab hos de fremstillede hylstre. Herudover må de frembragte hylstres udseende ikke påvirkes i skadelig retning, og bindemidlet bør være et sådant, som ikke misfarver vævet i løbet af dets limning, imprægnering og under betingelserne ved kunsttarmens påfyldning eller stopning med kødemulsion. Endelig skal vævet såvel som limen og hele kunsttarmen være ugiftig.

I overensstemmelse hermed tilvejebringes ved den foreliggende opfindelse en celluloseovertrukket kunsttarm forstærket med et deri indlejret fibrøst væv limet med et bindemiddel, hvori indgår en katio-nisk termohærdende harpiks i en mængde, som ikke hindrer viskoses indtrængning i det limede fibrøse væv, hvilken kunsttarm er ejendommelig 6 141861 ved, at vævet er limet med en. kombination af den kationiske termohær-dende harpiks og en polyacrylamidharpiks.

Opfindelsen tilvejebringer også en fremgangsmåde til fremstilling af denne kunsttarm forstærket med et deri lejret fibrøst væv, ved hvilken vævets fibre imprægneres med et bindemiddel, hvori indgår en kationisk termohærdende harpiks, de imprægnerede fibre opvarmes til hærdning af bindemidlet, det således limede væv overtrækkes med viskose, viskosen regenereres, og det med regenereret cellulose over-trukne fibervæv tildannes som en tarm, og fremgangsmåden er ejendommelig ved, at bindemidlet anvendes i form af en kombination af den kationiske termohærdende harpiks og en polyacrylamidharpiks.

Denne kombinationsharpiks har som lim i forstærkningsvævet den overraskende, synergistiske virkning at forbedre vævets egenskaber, for så vidt angår vådstyrken, især i viskoseimprægneringsmidlet.

De kationiske termohærdende harpikser og polyacrylamidharpik-serne, som udgør bindemiddelblandingen, er hver især kommercielt tilgængelige og er sådanne harpikser, som kan hærdes til en uopløselig til-stand, men er forenelige med vand, dvs. de er vandopløselige eller vand-dispergerbare i ikke-hærdet tilstand. Anvendelige kationiske termohærdende harpikser er reaktionsprodukter mellem en epichlorhydrin og et polyamid, en modificeret melanin og formaldehyd og et modificeret urinstof og formaldehyd. På grund af opnåede gode styrker ved limning foretrækkes ifølge opfindelsen navnlig, at den kationiske termohærdende harpiks er et reaktionsprodukt mellem en epichlorhydrin og et polyamid.

Den i kunsttarmen og ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen anvendte polyacrylamidharpiks kan være enten på ionisk form eller på ikke-ionisk form. Skønt begge former af polyacrylamidharpiksen i almindelighed kan forenes med kationiske termohærdende harpikser, foretrækkes det, at polyacrylamidharpiksen foreligger,henholdsvis anvendes,i ikke-ionisk form, da den har vist sig at kunne forenes med en kationisk termohærdende harpiks over et større koncentrationsområde end den ioniske form for polyacrylamidharpiks. Dette muliggør optimering i bredere udstrækning.

Bindemiddelblandingen indeholdende en kationisk termohærdende harpiks og en polyacrylamidharpiks kan hensigtsmæssigt anvendes til behandling af væv enten ved tilsætning af harpikskombinationen til den fibrøse opslæmning før tildannelsen af vævsbanen, eller harpikskombinationen kan påføres på den tørrede eller halvtørrede, tildannede vævsbane som en harpiksopløsning, f.eks. ved mætning af de tildannede væv, eller disse harpikspåførelsesmåder kan benyttes. Ved en foretrukken ud 7 141861 førelsesform mættes den tildannede, halvtørre vævsbane med en blanding af harpikserne i opløsning, hvorefter den harpiksimprægnerede bane tørres og opvarmes til hærdning af limen.

Den mængde kationisk termohærdende harpiks, som kan anvendes i harpikskombinationen til limning af vævsbanen, er ikke kritisk.

Det har imidlertid vist sig, at til opnåelse af optimale resultater med hensyn til fornøden styrke over den bredest mulige del af vævsrullen kan mindst 0,2 vægtprocent og indtil 4,5 vægtprocent kationisk termohærdende harpiks, beregnet på den tørre vægt af det fibrøse væv, inkorporeres i vævet.

Selv om heller ikke den mængde polyacrylamidharpiks (enten på ionisk eller på ikke-ionisk form), som kan være tilstede, er kritisk, vil den i almindelighed bestemmes af polyacrylamidharpiksens forenelighed med den anvendte termohærdende harpiks, samt af de egenskaber, som ønskes opnået i de fremstillede væv. Den foretrukne mængde polyacrylamidharpiks ligger fra 0,1 til 1,1 vægtprocent, beregnet på det fibrøse vævs tørre vægt.

Kunsttarm fremstillet ifølge disse forskrifter, har vist sig at udvise forbedrede strækbarhedsegenskaber med bibeholdelse af ensartede dimensioner - faktorer, som er af stor kommerciel betydning for pølsefabrikanter.

Bindemiddelblandingen anvendes i stedet for regenereret cellulose som lim ved fremstilling af vævsbanen. Ved den metode, hvor bindemiddelblandingen sættes til papirfremstillingsmaskinens slagmølle, som Indeholder den fibrøse opslæmning før dannelsen af vævet, sker der binding af fibrene og hærdning af harpiksblandingen, når vævet derpå tørres. Ved den anden metode fremstilles vævet først, og harpiksblandingen påføres på vævet f.eks. ved dypning, overtrækning eller sprøjtning. Det er klart, at vævsfibrene ud over at limes med harpikskombinationen alene også kan limes med en konventionelt anvendt regenereret cellulose, men der opnås ikke yderligere fordele herved.

Der kan derpå fremstilles fiberforstærket kunsttarm ud fra de således limede porøse væv ved anvendelse af en hvilken som helst af adskillige fremgangsmåder, som er velkendte for fagfolk. I ethvert tilfælde er det klart, at uanset de anvendte metoder til kunsttarmens fremstilling indlejres de således behandlede væv fuldstændigt i hylstervæggen, dvs. efterfølgende imprægnering og overtrækning af vævene med viskose fører til fiberforstærket cellulose overtrukket kunsttarm, hvori det limede væv er fuldstændig overtrukket af og med viskosen.

8 141861

Den foreliggende opfindelse skal tydeliggøres yderligere ved hjælp af følgende eksempler, som tjener til nærmere belysning af opfindelsen. Eksempel 1.

Bestemmelse af de to harpikstypers forenelighed i kombinationslimen.

Der foretages en sammenligning af ioniske og ikke-ioniske former af polyacrylamidharpiksens forenelighed med en kationisk termo-hærdende harpiks ved forskellige vægtkoncentrationer under anvendelse af vand som opløsningsmediet og under iagttagelse af arten af den opløsning, som fås. Resultaterne af denne bestemmelse er anført i nedenstående tabel I, i hvilken søjlen "termohærdende harpiks" gælder for en polyamid-epichlorhydrinharpiks, og søjlen "ikke-ionisk" under "polyacrylamidharpiks" gælder for en hvid, lugtløs, fast, ikke-ionisk polyacrylamidharpiks indeholdende 5,0 vægtprocent flygtige stoffer, 0,05% acrylamidmonomer med en massefylde i løs tilstand på 0,48 g/cm , og kolonnen "ionisk" under "polyacrylamidharpiks" betegner en brækket hvid, fritstrømmende pulverformig, anionisk polyacrylamidharpiks indeholdende 94,0-96,0 vægtprocent faste stoffer, som i en 4%'s opløsning har en viskositet på ca. 80 cP (Brookfield ved 24°C), og som kan fortyndes uendeligt med vand, men er uopløselig i de fleste organiske opløsningsmidler.

Tabel i 9 141861

Koncentration af harpiks i opløsning (vægtprocent)

Termohærdende harpiks Polyacrylamidharpiks Opløsningens (polyamidepichlorhydrin) Ikke-ionisk Ionisk beskaffenhed 0,50 0,135 — klar 0,50 0,25 — klar 0,50 0,50 — klar 0,50 1,00 — klar 1.00 0,13 — klar 1.00 0,25 — klar 1.00 0,50 — klar 1.00 1,00 — klar 1.50 0,25 -- klar 1.50 0,50 -- klar 1.50 0,75 — klar 1.50 1,00 — klar 0,20 — 0,10 uklar, men kla rer efter rystning 0,20 — 0,15 uklar, men klarer efter rystning 0,20 — 0,20 uklar, svag bundfældning 0,20 — 0,30 uklar, svag bundfældning 0,30 — 0,10 uklar, men klarer efter rystning 0,30 — 0,15 uklar, men klarer efter rystning 0,30 — 0,20 uklar 0,40 — 0,15 uklar, men klarer efter ryst-· ning 0,40 — 0,20 uklar 0,60 — 0,10 uklar, men klarer efter rystning 10 U1861

Af de i tabel X anførte resultater kan det ses, at den ikke--ioniske fom af polyacrylamidharpiks er forenelig med den termohærdende harpiks ved alle de angivne koncentrationsniveauer. På den anden side iagttages det, at den ioniske fom af polyacrylamidharpiks er mindre forenelig med den termohærdende harpiks, når den ioniske fom af poly-acrylamidharpiksen og den termohærdende harpiks begge er til stede i koncentrationer på 0,20 vægtprocent eller mere. Når koncentrationen af den ioniske fom af polyacrylamidharpiksen imidlertid er mindre end 0,20 vægtprocent, synes harpikserne at være forenelige i opløsning.

Eksempel 2.

limning af håndgjorte ark.

Effektiviteten ved limning af væv med forskellige bindingsmiddelblandinger, efter at vævene er blevet dannet, bestemmes på håndgjorte ark lagt af ulimet væv. De håndgjorte ark limes ved først at dyppes i en vandig opløsning indeholdende en kendt koncentration af hver af de undersøgte harpikser, hvoraf limen er sammensat, indtil arkene er mættet. Overskydende væske trykkes af, og de mættede ark pressetørres mellem to lag absorberende papir. Prøver af de således behandlede ark monteres derpå i en opspændingsbøjle og anbringes i en ovn til tørring og hærdning. Ovnens temperatur holdes på 105°C, og prøverne holdes i ovnen i en periode på 15 minutter.

Efter fjernelse fra ovnen bestemmes derpå arkenes trækstyrkeegenskaber. Resultaterne af disse bestemmelser er anført i nedenstående tabel IX, i hvilken de i kolonnen mærket "tør brudstyrke” angivne værdier fås ved anbringelse af de tørrede, behandlede prøver i Instron's trækprøveapparat. De i søjlen "våd brudstyrke" angivne værdier fås ved først at udbløde de behandlede prøver i vand, til de er grundigt våde, før de anbringes i Instron's trækprøveapparatet. De i kolonnen "6% NaOH, våd brudstyrke" anførte værdier fås på samme måde som værdierne under "våd brudstyrke" med den undtagelse, at der sættes natriumhydroxid (NaOH) til vandet, indtil der fås en NaOH-koncentration på 6%. Ved dette niveau for NaOH-koncentrationen simulerer opløsningen nøje de koncentrationer, som et væv møder, når det overtrækkes med viskose ved kommerciel fremstilling af kunsttarm, da viskose ved disse processer normalt har en NaOH-koncentration på ca. 6%. De værdier, der fås ved disse prøver, og som er anført i tabel II, udtrykkes i g per cm's bredde af den afprøvede håndgjorte arkformede vævsprøve.

Den anvendte termohærdende kationiske harpiks er polyamid-epi-chlorhydrin, medens både de ioniske og de ikke-ioniske former af 11 141861 polyacrylamidharpiksen anvendes. Den anvendte mængde harpiks måles som den vægtprocent harpiks, der er tilstede i det tørre ark, beregnet på den tørre vægt af detubehandlede væv.

Tabel II

Harpiksindhold Trækstyrkeegenskaber g/cm

Termohærden- de harpiks 6% NaOH, (polyamidepi- Tør brud- Våd brud- våd brud- chlorhydrin) Ikke-ionisk Ionisk styrke styrke styrke 618 22 11 0,65 — — 700 259 22 1.30 — — 659 247 44 1/95 — — 766 261 51 0 0,33 — 738 27 9 0 0,65 — 808 29 11 0 0,98 — 908 34 11 0,65 0,33 — 796 280 49 0,65 0,65 — 878 274 64 0,65 0,98 — 1220 309 87 1.30 0,33 — 808 294 156 1.30 0,65 — 1088 345 189 1.30 0,98 — 1248 331 194 1.95 0,33 — 992 312 182 1.95 0,65 — 972 380 222 1.95 0,98 — 1400 342 238 0,52 . — 0 810 262 40 0,63 — 0 760 272 22 0,52 — 0,20 968 420 102 0,61 -- 0,13 868 290 72 0,59 — 0,30 1158 452 163 12 141881 Såfremt man sammenholder styrkeværdierne i tabellens linie 18 med værdierne i linie 8 og 9, ses at sidstnævnte hver gang er de største. Tager znan derimod styrkeværdierne i tabellens linie 17 er der rigtig nok tale om større værdier for tør og våd brudstyrke, hvorimod brudstyrken i natriumhydroxidopløsning stadig er mindre; men som forklaret ovenfor, er det specielt sidstnævnte værdi, der har betydning for opfindelsens formål. Denne tendens til at styrkeværdierne går ned ved anvendelse af stigende mængder termohærdende harpiks, kan også fås ved sammenligning af tabellens linie 2 og 3. Det må imidlertid betænkes, at der er tale om håndgjorte ark, hvor man må forvente visse mindre variationer, der går imod den sædvanligt forventede tendens. Endvidere synes det ikke retfærdigt at bedømme opfindelsens resultater ved at plukke sådanne enkelte uoverensstemmelser ud. Tabellen må ses i sin helhed, og denne viser i hvertfald klart, at der ifølge de fleste af resultaterne opnås en forbedring ved kombinationen af harpikserne, både af tør og våd brudstyrke, og at brudstyrken i 6% vandig natriumhydroxidopløsning går drastisk i vejret, f.eks. fra en værdi på 51 g/cm ved anvendelse af 1,95 vægtprocent termohærdende harpiks alene til en værdi på 189 g/cm ved anvendelse af 1,30% termohærdende harpiks + 0,65% ikke-ionisk polyacrylamidharpiks. Denne forbedring er dog til at tage og føle på, og den er i overensstemmelse med de fleste af resultaterne i tabellens sidste kolonne. Det ses også af linie 5, 6 og 7, at anvendelse af den ikke-ioniske polyacrylamidharpiks alene giver langt lavere trækbruds tyrkeværdier på ca. 10 g/cm i 6%'s vandig natriumhydroxidopløsning.

Eksempel 3.

Limning af vævsbaner frembragt kontinuerligt på papirmaskine

Ved hjælp af et kommercielt papirfremstillingsapparat fås der vævsbaner, som behandles ved mætning med en vandig opløsning indeholdende en harpiksblanding omfattende en kationisk termohærdende harpiks (polyamid-epichlorhydrin) og den ikke-ioniske form af en polyacrylamidharpiks. Nogle af vævene behandles udelukkende med en kationisk termohærdende harpiks (polyamid-epichlorhydrin),medens andre limes med syreregenereret viskose og anvendes som kontrol. De således behandlede vævsbaners trækstyrkeegenskaber bestemmes, og bristningstrykkene af derudfra fremstillede fiberforstærket kunsttarm måles også. De opnåede resultater er anført i nedenstående tabel III, i hvilken harpiksindholdet og trækstyrkeegenskaberne er angivet på samme måde som i ovenstående eksempel 2, medens betegnelserne "MR" og "TR" refererer til henholdsvis 13 141861 maskinretning og tværretning hos de fremstillede fibrøse væv. De i kolonnen under "Hylsterbrudtryk" anførte værdier er udtrykt i mm Hg og fås ved at lukke den ene ende af de tildannede rørformige hylstre og pumpe dem op med luft gennem den åbne ende, til de går itu. Brist-ningstrykket er så anført i mm Hg.

Tabel III

Harpiksindhold Vævenes styrkeégenskaber (g/cm)

Termohærden- 6% NaOH „ .

de harpiks Polyacrylamid- Tør brud- Våd brud- våd brtd-,^.s ®r (Polyamidepi- harpiks styrke styrke styrke Jj: s

chlorhydrin) kke-ionisk MR TR MR TR MR TR

_(mm Hg)_ 3,13 0 1058 855 355 324 157 153 512 3,77 0,45 1837 1458 416 377 163 145 518 3,86 0,77 1616 1458 464 440 208 192 499 3,89 1,08 1706 1490 453 412 203 184 501 reSSierewiBto3B°Yre' 2210 1750 526 458 132 108 447

En sammenligning af de i ovenstående tabel III anførte resultater afslører, at styrkeegenskaberne hos de med harpikskombinationen limede væv anvendt i kunsttarm er betydeligt bedre end de resultater, der opnås med kunsttarm indeholdende væv, som kun er blevet behandlet med den kationiske termohærdende harpiks. Ligeledes er bristningstrykket hos fiberforstærket kunsttarm fremstillet under anvendelse af væv limet med harpiksblandingen betydeligt højere end hos fiberforstærket kunsttarm fremstillet ud fra de som kontrol anvendte varvsbaner limet med syreregenereret cellulose, som også giver ringere styrke end kunsttarm med indlejret forstærkningsvæv limet med polyamid-epichlorhydrinharpiksen alene. Man skal her især betragte de forbedrede trækbrudstyrker, der opnås i såvel maskinretning som tværretning .ved måling af limet væv efter udblødning i 6%'s vandig natriumhydroxidopløsning, specielt ved sammenligning med kontrolprøven, der kun er limet med syreregenereret viskose.

Uf 861 14

Eksempel 4.

Kuns ttarmens strækbarhed ved stopning af pølser .

Ensartetheden af strækbarheden hos fiberforstærket kunsttarm fremstillet ud fra en vævsbane limet med en harpiksblanding omfattende polyamid-epichlorhydrin og den ikke-ioniske form af polyacrylamidharpiks bestemmes og sammenlignes med denne størrelse bestemt for fibrøse levnedsmiddelhylstre, som fås ud fra et væv limet konventionelt med syreregenereret viskose.

De vævsbaner, der ved fremstillingen af fiberforstærket kunsttarm anvendes som grundvæv, fås ved opspaltning af en hovedrulle i maskinretningen, hvorved der opnås flere mindre miller med snævrere bredder, som repræsenterer centersnit, mellemliggende snit og endesnit regnet på tværs af hovedrullens bredde. På denne måde simuleres nøje de betingelser, hvorunder en hylsterfabrikant ville arbejde ved udvælgelsen af et grundvæv til fremstilling af fiberforstærket kunsttarm.

De dannede rørformede hylstres strækbarhedsegenskaber bestemmes ved måling af diameteren af det våde hylster (kunsttarm eller pølseskind, når det oppumpes til et indvendigt lufttryk på ca. 150 mm Hg.

Ved dette lufttryk simuleres det normale stoppetryk, som indtræffer under tilstandene ved kommerciel stopning af kunsttarm eller pølseskind.

Forholdet mellem diameteren af hylstre fremstillet under anvendelse af væv valgt fra forskellige snitsteder på en hovedrulle og diameteren af hylstre fremstillet med væv, som repræsenterer centersnittet på samme hovedrulle, beregnes også for at vise forskellen i strækbarhed hos de forskellige hylstre. Denne størrelses betydning forstås vel bedre, når det erindres, at diameteren indgår i anden potens i tværsnitsudtrykket. Da der også er en vis strækbarhed i længderetningen, bliver resultatet, at kunsttarmens elastiske udvidelse under stopning er proportional med diameterens strækbarhed i tredje potens. En sammenligning af baneafsnittenes dimensionsstabilitet må derfor henføre til denne sammenhæng.

De opnåede resultater er anført i nedenstående tabel IV, idet mængden af harpiksblanding, som er til stede i det tørrede væv måles til 3,77 vægtprocent polyamid-epichlorhydrinharpiks og 0,45 vægtprocent af den ikke-ioniske form af polyacrylamidharpiks. Bogstaverne A-J betegner snitstederne på hovedrullen, hvorfra de mindre ruller fås. Bogstaverne A og J betegner de yderste endesnit af hovedrullen, bogstavet E betegner centersnittet og bogstaverne B-D og F-H betegner de mellemliggende snit mellem snitstederne A-E og E-J.

15 141861 ►corona < w < 0' fl UH P*< ft) P p p«. H CB H < K urn -Jtl 5“ ro

Q) <#> 3* Ό P OH H

0 H# X g O P

η η· o ro æ iA g *< ΛΉΌ tr £ ® H^tfO H g <+ g (BK Η» £ _.

1 > o*^ ro ΰ i h· h a o* · ® ® diO H-g h H O* 3 3 p 3 ro p OiU3 (+ tn + i *· tn Hi ίϋ H1—>· <3 goH-CC rt < Oi < 30>< iM n ss* roro ·< p ro p ro· p-H H og p. 1+ 3 Hi H HOlg O· rt 3* tn rt ro rt O tn B tt pjOrt 3 Η Φ H rt HO® ρ p ro g <; pr h 3“ ro (31¾ rt 3* a aw (D >< o 4 ΟΊ3 ro ><

S pi ΚΟιΗ M 3 P & dH H

ro ft H- (Q » •''P&P 33 ro rt H-e O rt rt a 3¾ --- rt ro pg >o ro Oit+g „3 n ®

H CD OH H-H-ll SH-BH

Ort dtn g Hrt (Q 3 wro ro ro 3 i ro <a

3 Η Ό O* H

rt 3 P

ro ρ η· ro H 3 3 i iq ro rt

rt ro Ρ H P

P

p p o p o - - > ·, - o ui tg o ρ ω ro to λ to s ui ^ ® 1-1 pi P1 p* O P1 o

“ - 03 H

o to O (jj <

ρ VO P VO

O 00 P* P* M ° Γ o n m o to o U> ro o σι p1 ip Jt "* to £ p H ro p· o H o ro , , - ·. σ o* o to o to

o P o P

to to p* P §j P O P O M Jjj o P* o to 2" O VO o P ®

O O

r ? r ? „ i op1 o to ro*

o vo o σι P

o ui P

p Ρ P

P o p* O o ro > S "* " o to o to

O P o >P

to to P p*

p o p O

·% * -» -»3« o to O to

o σι p P

Ό O

P P

p O P OH

»"·"· *-

OP o 0J

ρ ρ p P

Ui O

P P

p O P o O

^ " o u> o ^

t\J <0 to H

o o 16 141861

Af de i ovenstående tabel IV anførte resultater kan det ses, at ensartetheden i strækbarhed hos kunsttarm fremstillet af væv limet med harpiksblandingen er forbedret betydeligt i forhold til kunsttarm fremstillet ud fra væv limet udelukkende med syreregenereret cellulose. Det må her tages i betragtning, at det er ønskeligt, at så mange af snitstederne i den limede vævsbanes hovedrulle som muligt udviser god overensstemmelse med hensyn til dimensionsstabilitet (således som her afprøvet ved oppumpning af våde hylstre for at simulere betingelserne ved sædvanlig pølsestopning), Dette ses ved sammenligning af resultaterne i tabellens linie 2 og 4. Det fremgår heraf, at uanset hvor man fastsætter den tilladelige tolerance med hensyn til variation i kunsttarmenes diameter, fås flere praktisk anvendelige enkeltbaner fremstillet med det limede væv ved fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse end ved anvendelse af syreregenereret viskose alene som bindemidlet.

Tolerancerne kan muligvis synes små i sig selv; men tages hensyn til det ovenfor anførte forhold, at diameterens variation indgår i tredje potens ved beregningen af de stoppede pølsers vægtvariation, som jo står i direkte relation til rumfangsvariationen, og tager man hensyn til pølsefabrikanternes ønske om en lille vægttolerance ved stopning (hidrørende fra kunsttarmens dimensionssvingning) på helst ikke meget over 2%, fås som resultat, at forholdet mellem en vilkårlig banes oppumpede hylsterdiameter og centerbanens oppumpede hylsterdiameter opløftet til tredje potens gerne skal være mindre end 1,02. Da denne størrelse svarer til et forhold på 1,007, (idet 1,0073 = 1,02115), ses at kun banerne D, E, F og G hos kunsttarm lavet konventionelt med limning af vævet ved hjælp af regenereret cellulose opfylder kravet, hvorimod banerne C, D, E, F, G og Hi kunsttarm ifølge opfindelsen honorerer dette krav. Ved denne tolerance må man altså kassere 6 ud af 10 baner af konventionelt væv, men kun 4 ud af 10 ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen. Ved "kassere" forstås dog kun, at banerne ikke kan bruges til de dyre klasse 1 pølseskind, men nok til billigere varer.

Claims (10)

17 141861 Patentkrav.

1. Celluloseovertrukket kunsttarm forstærket med et deri indlejret fibrøst væv limet med et bindemiddel/ hvori indgår en kationisk termohærdende harpiks i en mængde, som ikke hindrer viskoses indtrængning i det limede fibrøse væv, kendetegnet ved, at vævet er limet med en kombination af den kationiske termohærdende harpiks og en polyacrylamidharpiks.

2. Kunsttarm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den kationiske termohærdende harpiks er et reaktionsprodukt mellem en epichlorhydrin og et polyamid.

3. Kunsttarm ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at polyacrylamidharpiksen foreligger i ikke-ionisk form.

4. Kunsttarm ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at den kationiske termohærdende harpiks er tilstede i en mængde fra 0,2 til 4,5%, beregnet på det fibrøse vævs tørre vægt, og at polyacrylamidharpiksen er til stede i en mængde fra 0,1 til 1,1 vægtprocent, beregnet på det fibrøse vævs tørre vægt.

5. Fremgangsmåde til fremstilling af en kunsttarm forstærket med et deri indlejrat fibrøst væv ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, hvorved vævets fibre imprægneres med et bindemiddel, hvori indgår en kationiske termohærdende harpiks, de imprægnerede fibre opvarmes til hærdning af bindemidlet, det således limede væv overtrækkes med viskose, viskosen regenereres, og det med regenereret cellulose over-trukne fibervæv tildannes som en tarm, kendetegnet ved, at bindemidlet anvendes i form af en kombination af den kationiske termohærdende harpiks og en polyacrylamidharpiks.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at fibrene imprægneres ved tilsætning af harpikskombinationen til en fibrøs opslæmning, ud fra hvilken vævet derefter dannes.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at vævet dannes først, og fibrene imprægneres ved påføring af harpiks-kombinationen på det dannede væv.

8. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 5-7, kendetegnet ved, at der som den kationiske termohærdende harpiks anvendes et reaktionsprodukt mellem en epichlorhydrin og et polyamid.

9. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 5-8, kendetegnet ved, at polyacrylamidharpiksen anvendes i ikke-ionisk form.

10. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 5-9, kendetegnet ved, at der af den kationiske termohærdende