DK141133B - Ekspansionsbolt. - Google Patents

Description

141133 i

Opfindelsen angår en ekspansionsbolt af den i kravets indledning angivne art.

Holdekraften på muffen og dermed på hele ekspansionsbolten afhænger af graden af muffens indtrængen 5 i hullets vægge. Por at keglen skal kunne virke udvidende på muffen, må denne gribe fast i hullets væg, inden keglen begynder at føres udad igennem muffen.

Når ekspansionsboltens kegle har lille konusvinkel, dvs. vinkelen mellem keglens kegleflade og dens 10 akse, opstår der en stor ktaft til udvidelse af muffen, når keglen trækkes ind i denne, allerede ved en mådelig trækkraft udad på ekspansionsboltens skaft. Hidtil har det været almindeligt, at konusvinkelen har været lidt under eller lidt over 10°.

15 Det forhold, at en stor kraft til udvidelse af t>. L- ekspansionsboltens muffe let kan opnås nrød en lille konusvinkel, medfører også, at der bliver stor risiko for, at det materiale, hvori hullet er boret, søndersprænges af den kraft, der inde fra virker på hulrummets vægge.

20 Risikoen for sprængning er naturligvis større ved porøse materialer med lille styrke end ved hårde vægmaterialer med stor styrke. Selvom udvidelseskraften ikke altid formår at søndersprænge væggen, sker det ved porøse vægmaterialer, at den ekspanderbare muffe af boltens 25 kegle trykkes ind i hullets vægge således, at bolten af udtrækningskraften trækkes ud igennem muffen og ud af hullet.

Ekspansionsboltens kegles konusvinkel må af de nævnte grunde vælges som et kompromis mellem kravet 30 om, at boltens muffe skal kunne udvides ved en mådelig udtrækningskraft, og kravet om, at risikoen for sprængning af vægmaterialet skal være lille.

Konusvinkelen er rigtigt valgt, når muffen ved den ønskede udtrækningskraft kan fastholde bolten, og 35 denne til sidst brister ved en kraft, der ligger nær ved brudstyrken for boltskaftets med gevind forsynede del. Ved dette valg kan konusvinkelen blive væsentligt 141133 2 større end det er tilfældet ved mange kendte ekspansionsbolte.

Por at der til trods for den store konusvinkel ikke skal kræves alt for stor udtrækningskraft for at ud-5 vide ekspansionsboltens muffe, er ifølge opfindelsen ekspansionsbolten udformet som angivet i kravets kendetegnende del. Ved at fligenes ender er tilspidsede opnås at de let kan trykkes ind i hullets væg af ekspansionsboltens konus, selv når dennes vinkel er ret stor.

10 Fig. 1 viser en ekspansionsbolt ifølge opfindel sen sammen med den ekspanderbare muffe, fig. 2 et snit gennem den i fig. 1 viste bolt samt en del af muffen set fra enden, og fig. 3 en udfoldning af den ekspanderbare muf- 15 fe.

Bolten i fig. l er ved sin ydre ende 2 forsynet med gevind for at samvirke med en ikke vist møtrik og er ved sin indre ende udformet til en kegle 3. Keglen er koaksial med bolten og har sin smalleste del vendt imod 20 boltens ydre ende. Keglens tykkeste del er afsluttet med en kort cylindrisk del 4, der er forsynet med en skarp kant for ved boltens indføring i hullet at bortskrabe løst materiale. Mellem keglen 3 og bolten i øvrigt findes en cylindrisk overgangsdel 5, hvis diameter er mindre end •25 boltens i øvrigt. Mellem overgangsdelen 5 og boltens overflade dannes derved et radialt forløbende bryst 6.

Boltens cylindriske overgangsdel 5 er omgivet af en muffe 7 af materiale med ensartet tykkelse. Muffen er fremstillet med en aksial slids 8, der går i muf-30 fens fulde længde. Som det fremgår af fig. 3 er muffen endvidere forsynet med et antal indskæringer 9 i den kant, der er vendt imod boltens indre del. Muffen 7 er ved indskæringerne opdelt i flige 10, der kan bøjes udad imod hullets væg ved keglen 3's indførsel i muffen 7.

35 Hvad der hidtil er beskrevet ved ekspansions bolten er i hovedsagen kendt, f.eks. fra svensk patentskrift nr. 361.073.

3 141 m

Den ekspanderbare muffe 7 er scan vist i fig. 2 fremstillet således, at dele i dens længde langs omkredsen ligger i større afstand fra muffens centrum end hovedparten af muffens omkreds, der er trykket imod den 5 cylindriske overgangsdel 5. I det viste eksempel har muffen oval form således, at den i to diametralt modsatte punkter ligger an imod den cylindriske overgangsdel 5 og i to andre punkter strækker sig langt ud fra overgangsdelen til en diameter, der er noget større end 10 diameteren af ekspansionsboltens skaft 1. Der kan tænkes andre former af muffen, hvor flere end to dele af denne strækker sig uden for ekspansionsboltens diameter.

I de udvidede dele af muffen 7 findes der i dennes imod boltens ydre ende vendende kant udsparing-15 er 11. Udsparingerne optager materiale, der ved ekspansionsboltens indføring i hullet er slidt af muffen, og som ellers kunne lægge sig på ekspansionsboltens skaft 1 og hindre boltens indføring i hullet.

Den ekspanderbare muffe 7's imod boltens indre 20 del vendende kant er, som det fremgår af fig. 1 og 3, af de nævnte indskæringer 9 opdelt i et antal flige 10.

Et antal af fligene er længere end fligene i øvrigt, hvilket fører til, at der kun kræves lille udtrækningskraft på bolten, for at de længste flige bøjes imod hul-25 lets vag og griber fast i denne. Fligene er udformet med tilspidsede ender, IJvad der bevirker, at der kun behøves en svag udtrækningskraft på bolten, for at de såledés tilspidsede ender af ekspanderboltens kegle skal kunne trykkes sideværts ind i hullets væg og gribe 30 fast i denne.

Ekspansionsboltens kegle 3 har en konusvinkel v, der i det viste eksempel er 22,5°. Et passende kompromis mellem kravet om, at ekspansionsmuffen skal kunne udvides til indgreb med hullets væg allerede ved 35 lav udtrækningskraft, pg kravet om, at muffen ikke skal sprænge hullet, liggeø inden for vinkelområdet 17,5° til 30,0°, og det viser sig at være særligt hensigtsmæssigt at vælge en konusvinkel inden for området 22° til 25°.