DK160519B - Udspilings- og udfoldningsdyvel af plast - Google Patents

Description

DK 160519 B

Opfindelsen angår en udspilings- og udfoldningsdyvel af den i indledningen til krav 1 angivne art. En sådan dyvel er kendt under betegnelsen "universal-langdyvel" og bliver fremstillet og solgt af ansøgeren.

5

Ved disse kendte universaldyvler er skaftet, der bærer skrue- . spiralen, udformet som en massiv bøsning, som ved hjælp af længdeslidser er opdelt i udspilingssegmenter. Slidserne er i skaftets midterafsnit overbygget med en tværvæg, som ^ danner en fortsættelse af skruespiralen. Ved indskruningen af en skrue i den rigtige størrelse bliver disse udspilingssegmenter forløbende over en væsentlig del af skaftlængden trykket udad, og dette udspilingstryk kan borehulvæggene hyppigt ikke holde stand imod, så at de bliver trykket ind 1S og ødelagt, og holdefunktionen går tabt. Dette gælder især for huller i lette byggematerialer og blødt og porøst murværk. Cellestrukturen for sådanne lette byggematerialer som f.eks. gasbeton holder ikke stand mod dette udspilingstryk og bliver ødelagt ved sammentrykning, hvilket udelukker en sikker fastgø-,0 relse.

Formålet med opfindelsen er derfor at anvise en dyvel af den angivne art, der er således forbedret, at den ved vægge opført som lette bygningsvægge og i blødt og porøst murværk 25 sikrer en pålidelig forankring under opretholdelse af sin sikre fastholdelse i massivt murværk som beton og bibeholder sin udfoldningsfunktion.

Den stillede opgave bliver løst ved de i den kendetegnende 30 del af krav 1 angivne træk.

Den ifølge opfindelsen tilvejebragte tynde kappe i dyvelens skaftdel virker kun som en bærer for skruevæggene, men ikke -som i de kendte tilfælde - som et udspilingselement. Denne 05 tynde kappe har kun den opgave ved indsætning i borehullet at opretholde dyvelens form og bibeholde skruegængerne i skruespiralen i deres forudbestemte afstand, medmindre der ved et for kort dyvelhul bliver tilstræbt en stukning, som kan frem-

DK 160519 B

2 kaldes ved en simpel indslåning af dyvelen, fordi denne tynde dyvelkappe sikrer en aksial (og radial) fjedring. Ved inddrej-ningen eller indslåningen af et ekspansionslegeme bliver den tynde kappe ødelagt, og så kan kun de alene som udspilingsele-5 menter virksomme skruegænger i spiralen indgribe i borehulvæggen. Mellem skruegængerne forbliver borehulvæggen i vid udstrækning fri for udspilingstrykket, så at man ikke behøver at frygte nogen beskadigelse. Venstregevindet i skruespiralen sikrer ved inddrejningen af de sædvanlige med højregevind forsynede jo skruer en aksial belastning af dyvelskaftet som følge af den friktion, som skruespiralen udøver mod borehulvæggen.

Ved den i og for sig kendte massive udformning af dyvelfoden opnås, at dyvelen kan finde anvendelse som en udfoldningsdyvel, i5 f.eks. i hule byggematerialer, hvor der bag den bærende vægdel sker en knudedannelse eller sammentrængning. Så snart nemlig skruehovedet ligger an mod den del, der skal fastgøres, og bliver drejet videre, folder den fritstående dyveldel sig ud og danner en sammenknytning eller sammentrængning på bagsiden 20 af den bærende vægdel i hulrummet. For at lette denne udfoldning er der ved begyndelsen af foddelen tilvejebragt et tilsigtet udfoldningssted i form af en hulkel.

Opfindelsens idé består derfor i, at dyvelskaftet i hovedsagen 25 bliver dannet af skruespiralen som et udspilingselement, hvor den tyndvæggede kappe, der bærer spiralen, kun tjener til ved indstikningen af dyvelen i borehullet at opretholde stillingen, dvs. stigningen i spiralen. Ved inddrejningen af et ekspansionslegeme i dyvelen bliver denne tynde kappe uden hæmning af ekspansionsfunktionen ødelagt 30 og er følgelig ikke virksom for udtrækningsværdien. De egentlige forankringselementer er den udspilbare spiral, son garanterer en sikker kraftoverførsel til murværk af enhver art.

I det følgende bliver opfindelsen beskrevet nærmere ved hjælp af et udførel-3 5 seseksempel og under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et sidebillede af en udspilingsdyvel udformet ifølge opfindelsen,

DK 160519 B

3 fig. la et aksialbillede af dyvelen fra fig. 1, set fra dyvel-fodsiden, fig. Ib et aksialbillede af dyvelen fra fig. 1, set fra dyvel-g halssiden, fig. 2a et aksialsnit gennem den i fig. 1 viste dyvel, fig. 2b et perspektivbillede af dyvelen fra fig. 1, 10 fig. 3 skematisk en dyvelmontage med udspiling i et massivt materiale, fig. 4 en skematisk fremstilling af dyvelen fra fig. 1 og 2 monteret i et massivt byggemateriale med for kort dyvelhul med stukket dyvelskaft, fig. 5 skematisk dyvelen fra fig. 1 under gennemstikningsmontagen og 20 fig. 6 skematisk dyvelen ved montagen i et hult byggemateriale med ekspansion, dvs. sammenknytning af dyvelskaftet.

Dyvelen har en dyvelhals 10, en dyvelfod 12 og et mellem dyvel-25 foden og dyvelhalsen værende udspilbart dyvelskaft 14.

Dyvelhalsen 10 består af en lukket bøsning 16, som på sin udvendige side tjenende til sikring imod drejning har aksialt hen imod dyvelskaftet 14 indsnævrende ribber 18, af hvilke, som 30 det fremgår af fig. Ib, der er anbragt fire med samme vinkelafstand på 90° i forhold til hinanden. Mellem ribberne 18 er der ved den øvre ende af den lukkede bøsning 16 udformet radialt udad fremstående flangeører 20, som danner et kors, og som ved gennemstikningsmonteringen (fig. 5) kan bøje sig opad.

25 Dyvelhalsen 10 har et skruemonteringshul 22 med en forholdsvis stor diameter, så at en pasningsrigtig skrue kan føres igennem med sit skaft uden at udøve en udspilingsvirkning.

DK 160519B

4

Dyvelfoden 12 består af en lukket bøsning 24 med et aksialt hul 26, i hvilket en pasningsrigtig træskrue kan indskære et gevind. Dette indføringshul 26 (fig. la) er i tværsnit korsformet eller polygonalt formet. Dyvelfoden 12 har en konisk udformet 2 indføringsende 30, med hvilken den trænger ind i borehullet.

En rundtgående ringformet not 32 befinder sig ved overgangen mellem dyvelfoden 12 og dyvelskaftet 14, og denne ringformede not 32 virker som et hængsel eller som et beregnet foldningssted,’ for at dyvelskaftets segmenter ved indbygning i hulsten eller hullegemer frit kan udbrede sig uden at rive dyvelfoden op.

Dyvelskaftet 14, der indeholder de væsentlige opfindelsestræk, består af en tynd dyvelkappe 34 i form som en afbrudt afstandsbøsning, der omslutter en cylinderformet ekspansionskanal 36, 1_3 der via en konisk udvidelse 38 går over i indføringshullet 22 og har en diameter, som er mindre end ekspansionsdelen af den pasningsrigtige ekspansionsskrue. Denne dyvelkappe 34 bærer en på dens yderside ud i ét med denne udformet skruespiral 40, der, som det fremgår af fig. 1, har form som et togænget 20 venstregevind. Tværsnittet af denne skruespiral 40 er, som det fremgår af fig. 2a, parallelogramformet, men kan dog også være rhombeformet, trapezformet eller være udformet med en form som en uregelmæssig firkant. Mellem skruespiralens gænger forløber uden for dyvelkappen 34 en spiralformet not 42, som 2 5 igen fortrinsvis har et parallelogramformet tværsnit. På ydersiden af spiralen 40 er der på den mod dyvelhalsen 10 vendte kant tildannet flade ribber eller skæl 44 henholdsvis 46, som danner modhager på dyvelskaftet. Disse skæl forløber under en indstil1ingsvinkel, der for hver 180° ændrer sig i forhold 30 til aksen, så at ribberne eller skællene 46 og 44 ved overgangsstederne opviser springsteder, som det især fremgår af fig. 1, hvorhos ribbernes eller skællenes planer ved overgangsstederne står omtrent vinkelret på hinanden.

35 Dyvelkappen 34 har mellem de enkelte gænger i skruespiralen 40 aksiale slidser 48, som letter deformationen af dyvelen.

DK 160519 B

5

Dyvelen virker som en udspilingsdyvel, når den bliver indført i et pasningsrigtigt dyvelhul 50 (fig. 3) i en massiv væg 52 af beton. Ved inddrejning af en skrue 56 udspiles de af spiralen dannede segmenter udad, som dette fremgår af fig. 3. Skruen

56 graver sig ind i dyvelfoden og skærer sig sit gevind. Herved S

sker der en aksial stukning, hvorved udspilingstrykket bliver forøget.

Flangeørerne 20 støtter sig på pudslaget 58, og i dette område sker der ingen udspiling af dyvelen. Ifølge fig. 3 til 6 er en plade 62 fastlagt imod murværket. I stedet for denne kunne enhver anden genstand være fastgjort ved hjælp af skruen.

I fig. 4 er dyvelhullet 54 for kort. Trods dette kan dyvelen 15 slås ind i dette dyvelhul, fordi den på grund af skruespiralindretningen i forbindelse med den tynde dyvelkappe 34 kan stukkes aksialt, endnu før skruen 56 bliver inddrejet. Ved inddrejning af skruen sker der så igen en udspiling inde i det massive materiale.

20

Dyvelen ifølge opfindelsen er, som fig. 5 viser, også egnet til en gennemstikningsmontering. I dette tilfælde bliver dyvelen indsat gennem hullet i pladen 62 og dyvelhullet, og så bliver skruen slået ind ved hjælp af en hammer, hvorved flangeørerne 25 20 ombøjes, så at dyvelen kan blive slået ind til den ønskede dybde.

I fig. 6 er dyvelen indsat i et hult byggemateriale 60, og som det fremgår, har skruen indskåret sit gevind i dyvelfoden, 30 og spiralen er foldet udad og har sammenknyttet sig, så at en fast aksial tilspænding mod det hule byggemateriale er sikret.

Ud over det viste udførelseseksempel kan også parallelt med stigningen forløbende skråtstillede afbrudte ribber være anbragt 25 på ydersiden af skruespiralen på højre eller venstre side eller på begge sider, hvilket giver endnu en forstærkning af

Claims (6)

1. Udspilings- og udfoldningsdyvel af plast med en massiv dyvelfod (12) med et aksialt gennemgangshul til selvindskæring af et gevind og med en ved periferien lukket dyvelhals (10) og 20 et mellem dyvelfoden og dyvelhalsen liggende, med længdeslidser (48) forsynet, udspileligt dyvelskaft (14), der er forsynet med udvendigt tildannede rundtgående støtteribber (44), i form af en skruespiral (40) med venstregevind, kendetegnet ved, at skruespiralen (40), der danner det egentlige 25 udspilingselement, forløber gennemgående og er anbragt på en tyndvægget dyvelkappe (34), der fastholder skruespiralen (40) i dens stilling under indsætningen i borehullet, og at længde-slidserne (48) i dyvelkappen (34) kun strækker sig gennem noten (42) mellem gængerne i skruespiralen (40), så at skruespiralen 30 (40) og den tynde kappe (34) danner et aksialt og radialt fjed rende dyvelskaft (14).

2. Dyvel ifølge krav 1, kendetegnet ved, at tværsnittet af skruespiralen (40) er parallelogramformet, trapezformet, 25 savtandsformet eller trekantet.

3. Dyvel ifølge krav 1, hvor skruespiralen (40) har en udad frem- DK 16 O 519 B stående smal ribbe (44), der sidder på den mod dyvelhalsen vendende kant af skruespiralen (40), kendetegnet ved, at ribberne (44) er anbragt på den trapezformede skruespindel (40) og for hver 180° er stillet forskelligt i forhold 5 til dyvelaksen.

4. Dyvel ifølge krav 3, kendetegnet ved, at de med en skiftende vinkel i forhold til akselen anbragte ribber (46 og 44) ved ca. 180° forskudt beliggende overgangssteder udviser Q springsteder, hvor ribbeplanerne ved overgangsstederne står omtrent vinkelret på hinanden.

5. Dyvel ifølge et eller flere af kravene 1-4, kendetegnet ved, at dyvelskaftet har en flergænget skruespiral (40). 15

6. Dyvel ifølge et eller flere af kravene 1-5, kendetegnet ved, at der på dyvelhalsen (10) er anbragt drejesikrings-ribber (18). 20 25 30 35