DK2630230T3 - Fremgangsmåde og indretning til styring af varmtvandsgenereringen ved brygning af øl i et ølbryggeri - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til styring af varmtvandsgenereringen ved brygning af øl i et ølbryggeri ifølge den indledende del af krav 1 samt en tilsvarende indretning.

Som bekendt er der i bryggeriet ved ølfremstilling brug for varmtvand til forskellige processer. Dette varmtvand stilles i almindelighed til rådighed fra varmtvands-lagre/-beholdere og erhverves i hvert fald delvis ved processer ved bryggeprocessen, såsom f.eks. ved afkøling af urten efter varmurtbehandlingen. Når der her er tale om varmtvandslager, betyder dette i vid forstand varmtvand med enhver temperatur samt forskellige kvaliteter, såsom f.eks. produktvand (vand, som kommer direkte i berøring med produkt, f.eks. brygvand, skyllevand) eller ser-vicevand/driftsvand (vand, som ikke kommer direkte i berøring med produkt, f.eks. spærrevand til pumper, sprøjtesteder til bygningsrengøring, vand som varmebærer til energikredsløb). Mængden af varmtvand, som bryggeriet har brug for, afhænger af de mest forskellige parametre, såsom f.eks. brygantallet pr. dag/uge, brygsekvensen, ølsorterne, der skal brygges, de planlagte rengøringscyklusser og altid også mængden af udtræksurt. Ved kendte brygprocesser holdes f.eks. varmt brygvand, f.eks. mellem 70s C og 100s C, parat i en varmtvandsbeholder for derefter at kunne blive anvendt ved brygprocessen. Når der på grund af forskellige brygfremgangsmåder og/eller -sorter og/eller skyllevandsmængdebehov eller lignende er brug for forskellige varmtvandsmængder, kan der i almindelighed ikke reageres fleksibelt på disse krav. Ofte opstår der under brygprocessen i bryghuset et overskud af varmt brygvand, der ikke kan oplagres. Dette varme overskudsvand kasseres. Således overstiger det f.eks. ved urtkølingen (eller også ved andre processer) genererede varme vand, især brygvand, i mange tilfælde et helt bryggeris varmt-vandsbehov. Især i varmere regioner eller mod midten eller slutningen af produktionsugen opstår der et betydeligt varmtvandsoverskud i brygvandtanken, således at dette må kasseres via afløbet. Kan eller må der ikke udledes nogen stor mængde varmtvand via kanalen, skal den ved kølingen af urten genererede varmtvandsmængde reduceres (afkøles) ved anvendelse af en køler med høj energiindsats (fortrinsvis elektrisk energi). Således er det ikke underligt, at køleanlægget udgør op til 40% og mere af et bryggeris samlede strømbehov. Sammenfattende kan det siges, at ved de kendte fremgangsmåder tilintetgøres værdifulde ressourcer som følge af den dels massive varmtvandsoverproduktion og de til fjernelsen høje anlægstekniske og energetiske omkostninger. For varmt-vandsoverskuddet kan kun bortledes med høj energianvendelse og enorm tilintetgørelse af varmemængde med samtidig friskvandsforbrug (f.eks. koldt- og/ eller isvand og/eller glycol og/eller andre kuldebærere og/eller kuldemidler). De kendte fremgangsmåder har altså store mangler ved energieffektivitet og miljøvenlighed. I almindelighed arbejder kendte systemer derfor ikke energi- eller forbrugsoptimeret og/eller forudseende, således at opfindelsen har til formål at gennemføre brygprocessen med yderligere besparelse af den nødvendige energi og ressourcer. I EP 1 264 876 A2 beskrives en fremgangsmåde til forkøling af urt efter urtkogningen og inden udskillelsen af varmbærmen i en bærmefjernelsesindretning, eksempelvis en whirlpool, til reduktion af den termiske belastning af urten. I EP 1 705 242 A1 beskrives et bryggeri, hvor kuldeforsyningen udviser et ad-sorberet køleanlæg, hvis varmeenergibehov i det mindste delvis dækkes via den af solfangere genererede varmeenergi. I DE 10 2007 054429 A1 beskrives en brygfremgangsmåde, der omfatter trinene at udtage et fluid, der har en udgangstemperatur, fra et varmelager og at tilføre fluiden til flere varmeforbrugere til afgivelse af varme og at tilbageføre fluiden, der har en resttemperatur, til varmelageret.

Dette formål opfyldes ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen ved, at bryggeri- ets varmtvandsbehov under hensyntagen til fortidsorienterede og/eller fremtidsorienterede parametre beregnes i en styrecomputer, og varmtvandsgenereringen i det mindste også styres ved ændring af den ved urtkøleren anvendte kuldebæ-rertemperatur og/eller kølemiddeltemperatur. Ved at variere koldtvandstempera-turen og/eller isvandstemperaturen kan varmtvandsmængden, der skal genereres, således styres. I den forbindelse registrerer styringen fortrinsvis både fortidsorienterede (f.eks. varmtvandstankens fyldningsgrad, vandbehov til en rengøringscyklus, vandbehov til rengøringstrin, hhv. rengøring i almindelighed) og fremtidsorienterede informationer (f.eks. sort, brygantallet pr. dag/uge, skyllevandsbehov), som har indflydelse på det videre varmtvandsbehov og muliggør udsagn om, hvor meget varmtvand der er brug for til de næste procestrin fortrinsvis i bryghuset, men også gæringskælder og/eller filtrering og/eller tapning og/eller andre produktionsområder og/eller andre områder.

Ud fra disse fortidsorienterede og fremtidsorienterede parametre kan styringen derefter beregne det optimale varmtvandsbehov og via ændringen af den ved urtkøleren anvendte kuldebærertemperatur, såsom f.eks. koldtvandstemperatu-ren og/eller isvandstemperaturen, variere den ved urtafkølingen opstående varmtvandsmængde. Dermed er det muligt altid at styre mængden af varmtvand tilstrækkeligt, ’’just in time” og uden ’’overoplagring”, men yderst effektivt. Med styrefremgangsmåden ifølge opfindelsen kan der også på særligt effektiv måde reageres på kortfristede ændringer. Når der er tale om fortidsorienterede og fremtidsorienterede parametre, indbefatter dette også aktuelle parameterværdier.

Som eksempler på kuldebærere skal især nævnes koldtvand, isvand, saltvand og glycol, men også alkohol-vandblanding eller luft. Imidlertid er opfindelsen ikke begrænset til disse kuldebærere. Som kølemiddel skal fortrinsvis nævnes ammoniak (NH3), C02 og freon, men der henvises til, at også ethvert andet kølemiddel kan anvendes. I den forbindelse forstår man ved isvand det via køleanlægget genererede koldtvand, mens der med koldtvand menes det fra den normale vandforsyning, f.eks. bryggeriets brønd, erhvervede vand.

Til varmegenvinding anvendes især enkelt- eller flertrins varmevekslere, fortrinsvis pladevarmevekslere med forskellige kuldebærere og/eller kølemidler.

Til at holde vand og/eller kuldebærere parat samt at tilvejebringe energi i energilagertanke er samtlige sædvanlige konstruktionsformer/konstruktionstyper og/ eller varianter mulige, såsom for eksempel et kombineret lagdelt varmelager, fortrængningslagre, enkelte lagertanke til bestemte og/eller forskellige temperaturniveauer og kombinationer heraf.

Ved varmtvandslagre skal især forstås enkelte lagertanke til bestemte og/eller forskellige temperaturniveauer og/eller energilagertanke og/eller lagdelte lagertanke og/eller kombinationer heraf. Disse kan både være udført til drift med brygvand eller også driftsvand. I en fordelagtig udformning af opfindelsen opereres der med, at temperaturen og vandmængden i varmtvandslageret og/eller energilagertanken og/eller i koldt-vandslageret og/eller isvandslageret registreres og indlæses i styringen ud over andre parametre, såsom f.eks. ølsort, brygantal pr. dag/uge. For at kunne foretage en optimal styring er det fordelagtigt, hvis man ud fra vandmængden og vandets temperatur både i varmtvandslageret og/eller energilagertanken og i koldtvandslageret og/eller isvandslageret kan drage slutninger om varmemængden, der er på lager dér, således at dette kan medtilgodeses ved beregningen af parametrene for de yderligere brygsekvenser. I en særligt fordelagtig udformning af opfindelsen opereres der med ved energiudtagning på et forholdsvis højt temperaturniveau i et første trin af urtkøleren, eksempelvis til et opvarmningsenergilager, målrettet at bortlede en så stor varmemængde, at dette taget for sig selv ville have en varmtvandsunderforsyning i bryghuset hhv. i bryggeriet til følge. Ifølge den foreliggende opfindelse styres der ved et andet og/eller yderligere trin af urtkøleren ved hjælp af målrettet varmt-vandsgenerering imidlertid mod dette. I den forbindelse skal opmærksomheden være henvendt på, at det samlede anlæg ved hjælp af fremtids- og fortidsorienterede parametre med henblik på energetiske aspekter køres og styres i en defineret optimaltilstand. Denne definerede optimaltilstand kan eksempelvis defineres ved hjælp af målparametre, såsom eksempelvis temperaturområder, fyldningsgradsområder og lignende og konstateres ved tilsvarende målinger (f.eks. temperaturmåling, fyldningsgradsmåling). I en speciel udførelsesform egner en variation af energiudtagelsen i det første trin af urtkøleren sig også som parameter til styring af de videre energistrømme og justeringsparametre.

Som fremtidsorienterede og som fortidsorienterede parametre kommer informationer på tale, der er udslagsgivende for det nødvendige varmtvandsbehov, såsom f.eks. brygantallet pr. dag/uge, brygsekvensen, ølsorterne, mæsketempera-turen, den planlagte rengøring, skylle- og transfervandmængderne og/eller udtræksurtmængderne. Når man registrerer disse parametre for fortiden, og derefter indlæser de for fremtiden ønskede parametre til yderligere efterfølgende brygsekvenser, kan styringen ud fra disse data beregne det i hvert enkelt tilfælde nødvendige varmtvandsbehov og stille det til rådighed.

Til ændring af den ved urtkøleren anvendte koldtvandstemperatur og/eller isvandstemperatur er der flere muligheder. Ved en variant indstilles den nødvendige temperatur fortrinsvis allerede ved isvandskøleren, og isvandsmængderne, der skal anvendes, oplagres i isvandslageret.

Ved en anden variant kan det være fordelagtigt at ændre koldtvandet og/eller isvandet med hensyn til temperatur eller mængde ved iblanding af vand, f.eks. brygvand fra en kold og/eller varm vandtilslutning, eksempelvis udført i form af en vandblander, således at der derefter ved urtkøleren via iblandingen af vand, f.eks. brygvand, står den ønskede koldtvandstemperatur og/eller isvandstemperatur og -mængde til rådighed.

Ved en anden variant holdes vandtemperaturen i isvandslageret på en konstant værdi, f.eks. mellem 2- C og 3Q C, og ændringen af den ved urtkøleren anvendte isvandstemperatur indstilles ved iblanding af vand, fortrinsvis fra en brygvandstilslutning. Iblandingen af dette vand kan være fordelagtigt ved begge nævnte varianter, nemlig når der både med isvandskøleren stilles en variabel isvandstemperatur til rådighed, og når der lægges en konstant, i isvandslageret og/eller koldvandslageret foreliggende temperatur til grund.

Ved en yderligere fordelagtig udformning aftappes en del af varmemængden af den behandlede varme urt i et første trin til et energilager, hvor der fortrinsvis cirkulerer driftsvand, og i et andet og/eller yderligere trin, fortrinsvis med brygvand, afkøles den varme urt f.eks. til påsætningstemperatur. Fortrinsvis er påsætningstemperaturen den overordnede ledeparameter ved styringen ifølge opfindelsen. Alle andre parametre beregnes og reguleres derefter afhængigt af den ønskede påsætningstemperatur. Ved behov kan en anden parameter imidlertid også defineres som ledeparameter. Varmemængden aftappes til varmtvandsla-geret ved det andet eller yderligere trin. Også denne opdeling i et første trin og et andet og/eller yderligere trin og de respektive mængder kan foretages optimeret via styringen. Det i energilageret cirkulerende varme driftsvand kan anvendes til opvarmning af varmeforbrugere, såsom f.eks. pureurtopvarmeren eller også mæskekarret. Selvfølgelig går dette både med brygvand, driftsvand og andre varmebærere, såsom eksempelvis termoolier og lignende. Det i et andet eller yderligere trin genererede varmtvand anvendes fortrinsvis til forskellige produktionsformål. I den forbindelse skal udtrykket første, andet og yderligere trin forstås således, at rækkefølgen derved ikke er fastlagt, dvs. at f.eks. det andet trin i processen også kan finde sted inden det første eller det yderligere.

Ifølge en foretrukket udførelsesform sker styringen af varmtvandsgenereringen da ved hjælp af en styring af forholdene mellem den i det første trin aftappede energi og den i et andet eller yderligere trin aftappede energi.

En indretning til udøvelse af fremgangsmåden omfatter et varmtvandslager og et koldtvandslager og/eller et isvandslager samt en enkelt- eller flertrins urtkøler til afkøling af urten ved hjælp af koldtvand og/eller isvand fra koldtvandslageret og/eller isvandslageret og er kendetegnet ved, at der er tilvejebragt en styring til indlæsning og/eller registrering af fortidsorienterede og/eller fremtidsorienterede parametre, der påvirker bryggeriets varmtvandsbehov, samt til styring af den ved urtkøleren anvendte kuldebærertemperatur, såsom f.eks. koldtvandstemperatu-ren og/eller isvandstemperaturen. I en flertrins urtkøler kan et eller flere trin og forsynes med andre kuldebærere. I en fordelagtig udformning af opfindelsen findes der mellem urtkøler og koldtvandslager og/eller isvandslager en vandtilslutning til koldt og/eller varmt vand, fortrinsvis brygvand, for at kunne påvirke koldtvandstemperaturen og/eller isvandstemperturen, der anvendes ved urtkøleren. I almindelighed kan der ved fremgangsmåden ifølge opfindelsen eksempelvis være tilvejebragt hhv. miljø- og årstidsafhængigt være forudbestemt følgende parametre og indretninger til styringen: friskvandstemperatur, koldt- hhv. isvandstemperatur til urtkøleren, strøm af koldt- hhv. isvandet til urtkøleren, frekvensreguleret pumpe til urtkøleren, påsætningstemperatur for urten, urtstrøm, urtens temperatur ved de forskellige urtindløbszoner ved flertrins urtkøleren, varmt-vandstemperatur og varmtvandsmængder, der skal genereres, til kølevandet iblandet vandtemperatur foran urtkøleren.

Opfindelsen forklares og beskrives yderligere i det følgende ved hjælp af de på figurerne viste udførelseseksempler. Her viser: fig. 1 i skematisk afbildning partiet af et bryggeris vandkredsløb til forklaring af ideen, der ligger til grund for opfindelsen, fig. 2 vandkredsløbet ifølge et første udførelseseksempel, fig. 3 vandkredsløbet ifølge et andet udførelseseksempel og fig. 4 en yderligere oversigtsskitse til forklaring af opfindelsen. På fig. 1 er vist den principielle opbygning af en indretning, med hvilken fremgangsmåden ifølge opfindelsen kan udøves.

Denne figur viser partiet af et vandforsyningsnet, som det er tilvejebragt til anvendelse i et bryggeri til brygning af øl. Dette vandnet omfatter blandt andet en totrins urtkøler 3, et energilager 7 samt en varmtvandstank 1. I det første trin af urtkølingen 3 opvarmes f.eks. vand fra 80s C til 96Q C. Som varmebærer er f.eks. også især brygvand og/eller driftsvand og/eller termoolie mulig. Energilageret 7 (her kun vist stiplet) kan være udført i form af et lagdelt lager, hvori varmt vand, fortrinsvis driftsvand, stilles til rådighed op til nær kogetemperatur eller trykpåvirket også derover. Selvom det ikke er vist her, kan det i energilageret 7 indeholdte vand anvendes til opvarmningsformål. I det andet trin genereres der varmt vand, f.eks. med 80s C, foretrinsvis brygvand, der holdes parat i varmtvandstan-ken 1. Dette vand anvendes i produktionen.

Systemet omfatter endvidere en isvandstank 2, hvori der holdes isvand oplagret, som f.eks. via et køleanlæg 5 og en isvandskøler 4 genereres af koldt vand, fortrinsvis brygvand. Selvom det ikke er vist her, er også blot en koldtvandstank og/eller isvandstank og/eller et lagdelt lager i forskellige udførelser tænkelige i stedet for et system til isvandsgenerering eller isvandsoplagring. Typisk ligger isvandets temperatur i isvandstanken 2 ved 3Q C til 12s C, men sædvanligvis ved 2- C til 4°. Isvandstanken 2 er forbundet med urtkøleren 3 for dér at afkøle den varme urt. Denne proces styres via styrecomputeren 6, der her udelukkende er antydet skematisk.

Opfindelsen opererer nu med at registrere hhv. lagre fortidsorienterede og fremtidsorienterede parametre i styrecomputeren 6 og deraf beregne varmtvandsfor-bruget til den følgende tid. For på energibesparende måde at kunne få det rigtige varmtvandsbehov opereres der med, at temperaturen, med hvilken koldtvandet og/eller isvandet fra koldtvandslageret og/eller isvandslageret 2 anvendes ved urtkøleren 3, styres anderledes end i teknikkens stade således, at der derover kan erhverves mere eller mindre, i hvert tilfælde den optimale mængde varmt-vand til produktionen. Systemet konstrueres således, at computeren beregner de optimale og i bryggeriets næste driftstimer nødvendige varmtvandsmængder ud fra de til denne overladte data og derefter styrer tilsvarende.

For at systemet kan arbejde pålideligt registreres temperaturen og vandmængden både i varmtvandslageret 1 og i isvandslageret 2 via en ikke vist, egnet måleteknik, såsom f.eks. temperaturfølere. Computeren kender derefter energiindholdet og energiniveauet både i varmtvandslageret 1 og i isvandslageret 2 og kan med de registrerede parametre udregne de optimale værdier for det videre behov. Opfindelsen er ikke begrænset til dette udførelseseksempel, men kan anvendes til forskellige kombinationer af varmtvandstank og/eller koldtvandstank og/eller isvandstank og/eller typer af lagdelte lagre.

Som fremtidsorienterede og som fortidsorienterede parametre kan f.eks. informationer om varmtvandstankens fyldningsgrad, brygantallet pr. dag/uge og/eller brygsekvensen, sorterne, der skal behandles, den dertil nødvendige påsætningstemperatur, cyklusserne for de planlagte rengøringer, skylle- og transfervandmængderne og/eller udtræksurtmængderne registreres og behandles i styrecomputeren 6. Til indstilling af isvandets temperatur ved indløbet 3a i urtkøleren er der forskellige varianter. Således er der på fig. 2 vist et udførelseseksempel, hvor isvandet genereres via køleanlægget 5 og isvandskøleren 4 med den nødvendige, i hvert enkelt tilfælde af styrecomputeren 6 beregnede temperatur. Dette vand oplagres derefter i isvandstanken 2 med denne temperatur, der altså kan være forskellig afhængigt af det videre behov.

Ved et yderligere udførelseseksempel, der er vist på fig. 3, genereres der ved en første variant isvand med en fast temperatur, f.eks. 3S C, via køleanlægget 5 og isvandskøleren 4, som holdes parat i isvandstanken 2. Denne ændring af den ved indløbet til urtkøleren 3 foreliggende isvandstemperatur svarende til den ønskede værdi sker ved iblanding af koldtvand ved hjælp af en antydet vandblander 8. Ved hjælp af en egnet mægnderegulering af vandmængderne, der skal blandes, kan temperaturen af den ved urtkøleren 3 på stedet 3a indgående kuldebærer således ligeledes ændres. Iblandingen af koldt eller varmt vand ved vandblanderen 8 kan både være tilvejebragt for det tilfælde, at isvandskøleren 4 producerer koldt vand med variabel temperatur, dvs. altså, at temperaturen i isvandslageret 2 er variabel, men kan også være tilvejebragt for det tilfælde, at isvandet holdes parat i isvandslageret 2 med fast temperatur. Især når isvandet holdes parat i isvandslageret 2 med fast temperatur, kan der være tilvejebragt en (ikke vist) regulering af koldtvandstilløbet i isvandskøleren, eksempelvis ved hjælp af en reguleringsventil. Den tilvejebragte vandmængde i isvandskøleren 2 kan ved hjælp af denne regulering tilpasses svarende til det respektive behov, eksempelvis således, at der fremkaldes en mest muligt kontinuerlig og ensartet energireduktion ved køleanlægget 5. Dette virker især også positivt ud fra energetiske synspunkter, da en bestandig til- og frakobling undgås, hvorved køleanlægget drives særligt vedligeholdelsesvenligt med konstant belastning uden spidseffekter.

Ved koldt vand skal eksempelvis forstås friskvand, koldtvand fra offentlige ledningsnet og lignende. Det kolde vand kunne også være yderligere kølet og eksempelvis tilføres fra tilbageløbet i et separat produktionstrin. Ved varmt vand skal eksempelvis forstås varmtvand fra offentlige ledningsnet og lignende. Det kunne især efter opvarmning tilføres fra tilbageløbet i et separat produktionstrin. Ved vandblanderen 8 iblandes der følgelig fortrinsvis vand, der på grund af spildvarme/kulde fra en vilkårlig produktionsproces eller på grund af den respektive ledningstemperatur allerede har en til fremgangsmåden ifølge opfindelsen egnet temperatur. Derved kan energiindsatsen til indstilling af en egnet blandingstemperatur bag vandblanderen 8 minimeres.

For alle varianter er det fordelagtigt, hvis en del af urtens varmeenergi ved urtkø-lerindløbet 9 aftappes til energilageret 7, og afkølingen af den varme urt til påsætningstemperatur derefter sker i et andet eller yderligere trin.

Ved hjælp af fig. 4 forklares fremgangsmåden ifølge opfindelsen nu yderligere:

Denne figur viser i hvert enkelt tilfælde forskellige driftstilstande for et anlæg, hvor man ser, at isvand holdes parat med forskellig mængde og også forskellig temperatur afhængigt af varmtvandsbehovet i isvandslageret 2. Mængden og temperaturen beregnes via styrecomputeren 6 ud fra data, der som eksempel er oplistet over firkanten ’’styring”, altså f.eks. informationer om det første bryg ved ugens begyndelse og informationer om de yderligere bryg og/eller rengøringer eksempelvis efter produktionsafslutning (f.eks. ved slutningen af produktionsugen). Ud fra denne brygsekvens og det planlagte antal bryg, sorterne, der skal brygges osv., udregner styringen 6 det nødvendige varmtvandsbehov og styrer tilvejebringelsen af det varme vand blandt andet også netop via den variable temperatur og mængden af isvand, der med (ikke vist her) eller uden iblanding af varmt eller koldt vand, fortrinsvis brygvand, derefter anvendes ved urtkøleren 3. På denne måde kan der ved optimal energi- og vandstyring opnås et optimalt resultat.

Mere konkret kan varmtvandstanken f.eks. ved begyndelsen af produktionsugen fortrinsvis være fuld, som det er antydet i den venstre afbildning på fig. 4 (varmt-vandstank venstre afbildning). Isvandstanken (isvandstank 2 på den venstre afbildning) er fyldt med så meget isvand med f.eks. 5S C, at mængden rækker til ved hjælp af varmerekuperation, fortrinsvis ved urtkølingen at generere så meget varmtvand, som der behøves til den videre procesorden ifølge de registrerede og dermed beregnede værdier. I denne forbindelse skal opmærksomheden være henvendt på, at i normaltilfældet er allerede den næste bryg påbegyndt allerede inden procestrinet ’’urtkøling”, dvs. varmtvandet, der stadig er på lager, skal række til at dække behovet frem til begyndelsen af den (første) urtkøling. Det egentlige behov med inddragelse af varmtvandet på lager i varmtvandstanken fra urtkøling til urtkøling kan beregnes og prognosticeres. Desuden tages der også på forhånd højde for hændelser, såsom for eksempel en rengøring efter produktionsafslutning.

Ved udtrykket ’’følgende bryg frem til varmtvandsgenereringen”, som vist i det midterste afsnit på fig. 4, forstår man de bryg, der allerede er påbegyndt, inden den første bryg har nået procestrinet ’’urtkøling”, f.eks. den 2.-4. bryg. I den midterste afbildning ’’varmtvandstank” ser man, at denne har en lav fyldningsgrad. I den forbindelse blev det for de ventende processer beregnet (fremtidsorienterede parametre), at der er behov for meget varmtvand. Af denne grund holdes nu en relativt stor mængde isvand med relativt høj temperatur parat, f.eks. 8S C. (Ved afkøling af 1 hl varmurt fra 99Q C til ca. 10Q C opstår der med isvand på 5Q C ca. 1,15 hl varmtvand med 80s C). Hvis man nu lader alle parametre være de samme, men holder isvand med en temperatur på 8S C parat i isvandstanken, opstår der ca. 1,21 hl varmtvand, med hvilket varmtvandslageret derefter igen kan fyldes op. Dette er en rullende proces, der inddrager både kortfristede og langfristede hændelser og procestrin. Ved en langsigtet hændelse forstås for eksempel rengøringen ved slutningen af produktionsugen.

Varmtvandsgenereringen hhv. mængden af genereret varmtvand kan styres ved styring af forholdet mellem den i det første trin, f.eks. ved den første varmeveksler aftappede energi og den i et andet eller yderligere trin (f.eks. ved den anden varmeveksler 3a) aftappede varmemængde.

Claims (12)

1. Fremgangsmåde til styring af varmtvandsgenereringen ved brygning af øl i et ølbryggeri, hvor der tilvejebringes varmtvand og koldt- og/eller isvand, og koldt- og/eller isvandet i det mindste til dels anvendes til at afkøle urten, kendetegnet ved, at bryggeriets varmtvandsbehov beregnes i en styrecomputer (6) under hensyntagen til fortidsorienterede og/eller fremtidsorienterede parametre, og varmtvandsgenereringen i det mindste også styres ved ændring af den ved urtkølingen (3) anvendte kuldebærertemperatur og/eller kølemiddeltemperatur.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved kuldebæreren især er tale om koldtvand og/eller isvand og/eller saltvand og/eller glycol.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved kølemidlet især er tale om ammoniak og/eller C02 og/eller freon.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at temperaturen og vandmængden af det et varmtvandslager (1) tilvejebragte varmtvand og af det i koldtvandslageret og/eller isvandslageret (2) tilvejebragte koldt- hhv. isvand registreres og indlæses i styringen.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at informationer om varmtvandstankens fyldningsgrad og/eller brygantallet pr. dag/uge og/eller brygsekvensen og/eller sorterne og/eller påsætningstemperatur og/eller planlagt rengøring og/eller skylle- eller transfervandmængder og/eller udtræksurtmængder etc. registreres som fremtidsorienterede og/eller som fortidsorienterede parametre og lagres i styringen.

6. Fremgangsmåde ifølge et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den til urtkølingen krævede temperatur indstilles ved isvandskøleren (4) og eller køleanlægget (5) og lagres i kølevandslageret (2)

7. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnet ved, at den ved urtkøleren (3) anvendte koldtvandstemperatur og/eller isvandstemperatur og/eller vandmængde indstilles ved iblanding af koldt og/eller varmt vand ved hjælp af en vandblander (8).

8. Fremgangsmåde ifølge mindst et af de foregående krav, kendetegnet ved, at en del af varmemængden fra den varme urt i et første trin aftappes til varme-lageret (7) (energilager), og en del af varmemængden fra den varme urt i et andet eller yderligere trin aftappes til varmtvandslageret (1).

9. Fremgangsmåde ifølge krav 8, kendetegnet ved, at styringen af varmt-vandsgenereringen sker ved styring af forholdet mellem den i det første trin aftappede energi og den i et andet eller yderligere trin aftappede energi.

10. Indretning til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et af de foregående krav, omfattende et varmtvandslager (1) og et koldtvandslager og/eller et isvandslager (2) og omfattende en enkelt- eller flertrins urtkøler (3) til afkøling af urten ved hjælp af koldtvand og/eller isvand fra koldtvandslageret og/eller isvandslageret (2), kendetegnet ved en styring (6) til indlæsning og/eller registrering af fortidsorienterede og/eller fremtidsorienterede parametre, der påvirker bryggeriets varmtvandsbehov, og til styring af den ved urtkøleren (3) ankommende kuldebæ-rertemperatur og/eller kølemiddeltemperatur.

11. Indretning ifølge krav 7, kendetegnet ved, at der mellem urtkøler (3) og koldtvandslager og/eller isvandslager (2) er tilvejebragt en vandtilslutning (8) til koldt og/eller varmt brygvand.

12. Fremgangsmåde ifølge mindst krav 8, kendetegnet ved, at der ved var-mebæreren i varmelageret (7) især er tale om brygvand og/eller driftsvand og/eller termoolie.