DK2511465T3 - Fremgangsmåde og endeprofil til montering af en vindueskarm. - Google Patents

Description

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde og et endeprofil til montering af en vindueskarm, navnlig en udvendig vindueskarm, som installeres med endeprofiler (1) med i det væsentlige U-formet eller C-formet tværsnit, og hvis ender, der vender mod vindueslysningen (21) i murværket, er tilvejebragt som overgang til vindueslysningen (21), hvorved endeprofilerne passer sammen med vindueskarmen (25a) mellem den øvre og den nedre profilflange (5, 6).

Ved udvendige vindueskarme, som det følgende handler om, drejer det sig om såkaldte sålbænke, det vil sige, at disse vindueskarme ikke er en bestanddel af selve vinduet, men betragtes som en del af vindueslysningens murværk.

Udvendige vindueskarme af metalprofiler, navnlig af aluminiumsprofiler, udrustes med sideværts endeprofiler, henholdsvis endestykker - også betegnet som kantprofiler. Endeprofileme skal tilvejebringe en teknisk upåklagelig overgang mellem de sideværts vindueskarmender og den tilgrænsende vindueslysning. Med benblik på dette bliver endeprofilerne før indbygningen af vindueskarmen påskubbet på deres frontender, henholdsvis påsat og dernæst sammen med vindueskarmen skubbet ind mellem de overfor liggende vindueslysninger. Mens vindueskarmen ligger på vinduesbrystningen - også betegnet som paraplet - bliver endeprofileme til dels samtidig pudset med i pudsningen af vindueslysningen. Sådanne endeprofiler for vindueskarme af metal kan enten - hvis de selv består af metal - påsvejses eller påstikkes, henholdsvis påskubbes; i sidste tilfælde kan de også være fremstillet af plastmateriale. I begge tilfælde kan der på gmnd af ufordelagtige, vejrbetingede temperatursvingninger forekomme ufordelagtige forhold, nemlig varmeudvidelser i overgangsområdet mellem pudset og endeprofilerne. Om vinteren ligger de mulige temperaturforskelle mellem 40 °C i middagssolen og minus 20 °C om natten, altså i størrelsesordenen cirka 60 °C. Den herved opstående udvidelse af en letmetal-vindue skarm andrager adskillige millimeter. Vindueskarmens udvidelse kan til dels optages ved deformation -for det meste opad rettet udbuling, og den ikke-kompenserede del kan være årsag til afrivning af hæftningsforbindelsen mellem endeprofil og puds med dertil svarende revnedannelse i pudset, hvilket på grund af vandindtrængning kan begunstige frostskader. I den kendte teknik har man på forskellig måde forsøgt at imødegå disse ulemper. En simpel hjælpeforanstaltning består i at påklæbe adskillige millimeter-tykke strimler af blødt materiale, for eksempel Neopren, på side-endedelene med henblik på, at der på grund af det bløde materiale tilvejebringes et udvidelses-spillerum for den temperaturbetingede bevægelse af vindueskarmen. Derved tilvejebringes imidlertid kun en begrænset afhjælpning, eftersom også meget bløde materialer ved anvendelse i flad tilstand kan videregive forholdsvis store trykspændinger.

Ifølge den kendte teknik kendes der også videregående afhjælpningsforanstaltninger ved hjælp af særlige udformninger af endeprofilerne. Således viser for eksempel tysk brugsmønster 90 07 058 U1 en sideværts afslutningsindretning i form af en beskyttelseskappe, der er åben på den ene side og skal fastgøres på murværket, og som passer sammen med vinduesblikket, der på begge sider er forsynet med fast anbragte kantstykker. Herved er der i det indre rum mellem beskyttelseskappen og kantstykket tilvejebragt en udvidelsesfuge, som er udfyldt med et blødt, elastisk kunststofbånd.

Beskyttelseskappen af metal har et i det væsentlige C-formet tværsnit og består af en bundvægsliste med en lodret opad, i en vinkel drejet støtteliste, en sidevægsliste og en føringsliste, der strækker sig vinkelret derpå og i lodret retning med afstand til og parallelt med bundvægslisten.

Beskyttelseskappen bliver fra siden skubbet på, henholdsvis krænget over kantstykket, således at vinduesblikket ligger mellem føringslisten og støttelisten i bundvægslisten.

Dernæst bliver beskyttelseskapperne med deres sidvægs- og bundvægslister, og som på begge sider omslutter vinduesblikket, fastgjort til murværket, for eksempel ved hjælp af silikonetætningsmasse eller med et almindeligt anvendt puds. På indersiden er der på sidevægslisteme anbragt det blød-elastiske kunststofbånd, som ved komprimering, henholdsvis dekomprimering skal udligne længdeudvidelsen og dermed den sideværts bevægelse af vinduesblikket.

Bortset fra den bekostelige montering af denne todelte konstruktion sikres der her ikke overholdelse af et defineret udvidelsesspillerum under sædvanlige monteringsbetingelser på byggepladsen.

Den fuldstændige udfyldning af udvidelsesfugen med det blød-elastiske kunststofbånd, henholdsvis kunststofskum medfører desuden de i det foregående beskrevne ulemper ved anvendelsen af tætningsindlæg, som har store flader, der under visse omstændigheder kan overføre væsentlige trykspændinger.

Problemet, at de kendte tætningsmaterialer i området ved de sideværts endeprofiler, henholdsvis kantprofiler bliver skrøbelige og utætte, består uændret også ved den nu til dags gængse integration af vindueskarme i et varmeisolations-kompositsystem (WDVS). Sædvanligvis bliver der i WDVS anvendt vindueskarme af metal, hvorved imidlertid også vindueskarme af sten, for eksempel natur- eller betonmaterialesten, bliver mere og mere populære.

Ved monteringen af vindueskarme af sten i WVDS, der almindeligvis ikke omfatter sideværts afsluttede kantprofiler, skal der ud over tætningen, som er forbundet med de kendte ulemper, i området ved vindueslysningerne tages højde for en mindste-udkragning af dryppekanten, henholdsvis vandafløbsnoten på 20 mm i forhold til vin-dueslysningeme.

Ydermere skal der ved bestemmelsen af vindueskarmlængder tages hensyn til, at vin-dueslysningeme principielt skal med-isoleres, hvorved overisolering af vinduesrammen skal opfylde fordringerne i henhold til DIN-norm 4108 (Tillæg 2). Disse fordringer gælder som opfyldt, når vinduesrammen inklusive byggekomponentfugen overlejringsisoleres med mindst 30 mm. Både vindueslysnings-isoleringerne og isoleringsplademe for husfacaden skal i tilslutningsområdet tætnes til endeprofileme og undersiden af vindueskarmen, af hvilken grund der skal anvendes vanskeligt monterbare, for-komprimerede tætningsbånd eller tætningsmasser, som i årenes løb mister deres for tætningen nødvendige fleksibilitet.

De herved anvendte, kendte endeprofiler, henholdsvis kantstykker bliver i stiv tilstand påsat på vindueskarmen. Den stive forbindelse mellem vindueskarm og kantstykke tillader ikke nogen udvidelses-udligning af vindueskarmen ved termiske spændinger, hvorved der kan opstå væsentlige revneskader i pudset og/eller varmeisolationen, og som uvægerligt fører til indtrængen af fugt, henholdsvis væde i WDVS. Ydermere opnås der heller ingen såkaldt slagregntæthed. Kendte vindueskarmprofiler fremgår af EP 1 826 354 A2, af AU 3 981 068 A, af DE 3 343 365 Al og af DE 007 058 Ul.

Moderne, fleksible kantprofiler forener ganske vist funktionel slagregntæthed ved hjælp af indad liggende tætningslæber og den nødvendige udvidelses-udligning, således at der her kunne sikres funktionsduelighed. Imidlertid viser det sig i praksis, at forbindelsen mellem kantprofil og isolationsfacade, som det er tilfældet ved alle andre systemer, ikke kan fremstilles, så den permanent er slagregntæt, eftersom tætningslæbemes udvidelsesevne aftager med voksende aldring på gmnd af kraftig temperatur-og vejrbelastning.

Ydermere skal der ved monteringen af udvendige vindueskarme tages hensyn til, at der mellem vindueskarmens underside og vinduesbrystningen ikke opstår hulrum, eftersom hulrum fører til dannelse af kondensat, hvorved der kan opstå betydelige fugtskader, ikke blot i WDVS, men også i det indre område. Med henblik på undgåelse af disse hulmm bliver der i området mellem vindueskarm og vinduesbrystning udfyldt med skum, henholdsvis tætningsskum.

Endelig er der ved gennemførelsen af varmeisolationsforanstaltningerne med de kendte teknikker problemet med fagområde-tilknytning, med henblik på tilvejebringelse af tæthed i overgangsområdet mellem vindueskarmen og vindueslysningerne, henholdsvis husfacaden, mellem WDVS-fagperson og vindueskarm-bygger.

Den til grund for opfindelsen liggende opgave er således at anvise en fremgangsmåde og et endeprofil af den i indledningen nævnte art, hvorved de beskrevne ulemper kan undgås, og der ved simpel opbygning muliggøres en upåklagelig og permanent tætning i området ved vindueslysningerne såvel som samtidig optagelse af den af temperatursvingninger forårsagede længdeudvidelse af vindueskarmen.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen med en fremgangsmåde ved, at endeprofilet på sin øvre profilflange forsynes med et puds eller underliggende belægning og med anlæg af den underliggende belægning på vindueslysningen i murværket, såvel som via dets nedre profilflange fastgøres på den nedre vinduesbrystning, hvorved der derefter i et første trin tillige med pudsningen af vindueslysningen samtidig sker pudsning af endeprofilet inklusive dets underliggende belægning, og i et andet trin så vindueskarmen indskydes i det for-monterede endeprofil. Endeprofileme bliver før pudsningen både på den nedre vinduesbrystning og i udsparinger på isoleringsplader i et varmeisoleringssystem (WVDS), henholdsvis murværket i vindueslysningeme sammenklæbet ved hjælp af en klæber eller tætningsmasse. Ved pudsning af endeprofilet forstås herved, at kun den øvre profilflanges yderside-flade, som omfatter, henholdsvis bærer pudsnettet, pudses med overgang til det underliggende net og dermed til vindueslysningen.

Herved bliver endeprofilernes indbygningsdybde i murværket, henholdsvis i vindueslysningens isoleringsplader med fordel afgrænset af et samtidigt, fortrinsvis notlignende anslag på den øvre profilflange, og som passer sammen med pudset, henholdsvis det underliggende net. På grund af den flade-flugtende pudsning af pudset, henholdsvis det underliggende net, som er fast forbundet med endeprofilet, opnås en fugefri, permanent mere tæt og ligeledes mod slagregn mere sikker overgang mellem vindueslysningen og deri fast integrerede endeprofiler.

Endeprofileme er ifølge opfindelsen altså bestanddel af vindueslysningen, henholdsvis husfacaden. De danner dels den respektive ende-afslutning for en vindueskarm og tilvejebringer dels samtidig mellem deres øvre og deres nedre profilflange en mod vindueskarm-udkragningen åben indskubningsføring for vindueskarmen, der skal monteres.

Ved opfindelsen opnås der en tydelig arbejdsopdeling, hvorved facadebyggeren, henholdsvis WVDS-fagpersonen sammenklæber og pudser endeprofileme, således at vin- dueskarmbyggeren straks oplever en færdig indbygningssituation for vindueskarmen, som afslutningsvist skal indsættes.

Det ligger derfor inden for den tilvejebragte muligheds rammer, at hver type vindueskarm, for eksempel en standard-aluminiumskarm, med eller uden kantprofil, eller en blik-træ-plastmateriale- eller sten-vindueskarm kan indbygges, uden at det er nødvendigt separat at tætne disse inden for profilflangeføringeme i endeprofilet.

Alt i alt bliver der til enhver tid opnået en individuel vindueskarm-ende, henholdsvis -tilslutning, hvorved den optagne vindueskarm er frikoblet fra vindueslysningerne, og på grund af temperatursvingninger uundgåeligt forekommende længdeudvidelser, navnlig ved metalliske vindueskarme, inden i endeprofilet således optages, henholdsvis udlignes.

Med henblik på fuldstændig systemfærdiggørelse ved fremstilling af facaden og vindueslysningerne i WVDS bliver der i henhold til et foretrukket forslag ifølge opfindelsen på den nedre vinduesbrystning påklæbet en isolationskile, som i forhold til ydersiden skråner bort fra vinduet, som anlæg for vindueskarmen. På grund af isolationskilen, som med fordel kan have en hældningsvinkel på cirka 5 0 i retning af vindueskarm-udkragningen, udelukkes ellers eventuelt optrædende og kondensatdannelse bevirkende hulrum neden under vindueskarmen og på denne måde fugtskader i WVDS og/eller i boligens indre område.

Isolationskilen, der således er anbragt på vinduesbrystningen, behøver blot at blive glat udspartiet på sin overside for så at kunne muliggøre sammenklæbning af vindueskarmen med isolationskilen eller på denne.

Et endeprofil ifølge opfindelsen, navnlig med henblik på realisering af fremgangsmåden, er karakteristisk ved, at den øvre profilflange har mindre bredde end den nedre profilflange og på sin forreste langsidekant er udformet med en afløbsskråflade, som skråner mod den nedre profilflange, mens den nedre profilflange på sin frie, forreste langsidekant omfatter en liste- henholdsvis stiver-lignende profilforhøjning, og hvorved fortrinsvis den øvre profilflange er udformet med et føringsnotprofil, som er koblet foran afløbsskråfladen og strækker sig parallelt med denne, og som optager et puds- henholdsvis underliggende net, der er anbragt i et komplementært indskub-ningsprofil. Endeprofilet, som er udformet på denne måde og med fordel er fremstillet af PVC-frit plastmateriale, kan på simpel måde indsættes i udsparinger i murværket, henholdsvis i vindueslysningens isoleringsplader, forsynet med en egnet klæber, hvorved indskubningsdybden begrænses på grund af føringsnotprofilet, som samtidig optager puds- eller underliggende net.

Puds- henholdsvis underliggende net, for eksempel glas- eller tekstilglasnet bliver via indskubningsprofilet, som fast er anbragt på dets underside, for eksempel i form af en svalehale, fortrinsvis med T-form, skubbet ind i den øvre profilflanges føringsnotprofil, hvilket sikrer en i opadgående retning udtrækning s sikker forbindelse med endeprofilet. Puds- eller underliggende net ligger i det væsentlige fladt mod vinduesåbningen, henholdsvis vindueskarmen og kan følgelig pudses med såvel armeringsmørtel som overpuds, hvorved vindueskarmen samtidig færdigfremstilles. Ved pudsningen af endeprofilet bliver den øvre profilflange føringsnotprofil og afløbsskråfladen samtidig pudset; på afløbsskråfladen forbliver kun dennes forkant fri for puds. Når puds- henholdsvis det underliggende net eventuelt ikke omfatter noget indskub-ningsprofil, kan nettet anbringes direkte på den øvre profilflanges frie overflade, for eksempel klæbes og pudses, som det er beskrevet i det foregående.

Alt i alt opnås derved en mere permanent, tættere, såvel som overgangsfri tilslutning af ende- henholdsvis indskubningsprofilet, navnlig i en WVDS.

Efter at WVDS-fagpersonen har integreret endeprofilet i vindueslysningerne, hvorved der er tilvejebragt en færdig indbygning s situation for vindueskarmen, som til sidst skal indsættes, behøver vindueskarmbyggeren så blot at indskubbe den efter mål fremstillede vindueskarm mellem endeprofilets profilflanger, som er åbne fremadtil mod vindueskarm-udkragningen. På grund af den derved sikrede fagområde-adskillelse opnås der en mere enkel, gnidningsløs og tidsbesparende byggeproces.

Inden i endeprofilet ligger vindueskarmen på liste-, henholdsvis stiverlignende profilforhøjninger, som fortrinsvis med en lille afstand til den nedre profilflanges forreste, langsgående kant er forskudt indad. Derved kan regnvand eller kondensvand, som når neden under vindueskarmen i endeprofilet i det lukkede område mellem endeprofilets lodrette liste og profilforhøjninger, kanaliseret ledes til de fortil åbne indskubningsåb-ninger i endeprofilet, hvor det på vindueskarm-udkragningen kan løbe af eller dryppe af. Dette er ikke muligt ved en vindueskarm, der hidtil sædvanligvis fast er sammenkoblet med vindues- eller terrassedørbrystningen, henholdsvis en varmeisolationskile.

Afløbsskråflademe, som på deres overside med henblik på fordybning i pudset med fordel er forsynet med profildannelser, leder regnvand, som navnlig løber eller rinder bort fra vindueslysningeme mod vindueskarmen, som er indbygget med en vis hældning fremad mod vindueskarm-udkragningen, således at vandet derfra kan løbe eller dryppe bort.

Endvidere er endeprofilet ifølge opfindelsen forsynet med en indvendig endevæg, som er tilvejebragt på den mod vinduet vendende side, og som strækker sig flugtende mod hovedprofillegemet og er forlænget i forhold til dettes profilflanger. Ved hjælp af endevæggen kan endeprofilet udover vindueslysnings- og brystningsfastgørelsen ved hjælp af for eksempel klæbe- eller skrueforbindelse bevægelsessikret fastgøres på vinduesrammen.

Med henblik på montering af vindueskarmen på isolationskilen, der isolerer vinduesbrystningen, og som er udformet med et lille fald - ca. 5° - i retning af den udvendige facade, er endeprofilets endevæg ifølge opfindelsen arrangeret med en lille hældning på cirka 5° i retning mod vinduet, henholdsvis vinduesrammen på hovedprofillegemet, således at endevæggen efter flademontagen og hældende mod facaden af vindueskarmen på isolationskilen flugtende ligger an mod vinduesrammen, henholdsvis vinduet og tæt kan sammenskrues, henholdsvis sammenklæbes dermed.

Ifølge en anden udførelsesform for opfindelsen er det arrangeret således, at endeprofilet er udformet med en vinkelplade, som på bundsiden strækker sig fra den nedre profilflange til den forreste frie kant på endevæggen. Vinkelpladen er ved et for den venstre vindueslysning tilvejebragt endeprofil anbragt på denne til bundsiden og ragende frem til højre på denne, og tilsvarende spejlvendt anbragt på et endeprofil, som er tilvejebragt for den højre vindueslysning, ragende frem til venstre. Vinkelplademe forstørrer herved alt i alt endeprofilets anlægsflade på montageunderlaget. Både vinkelpladerne og den nedre profilflange på endeprofilet er på deres underside forsynet med knopper, stivere eller lignende med henblik på at forbedre sammenklæbningen og indlejringen ved monteringen på vindues- henholdsvis terrassedørbrystnin-gen, henholdsvis isolationskilen med for eksempel en tætningsspartelmasse.

Endeprofilet udgør således et optage-, henholdsvis indskubningselement, som fast er integreret i vindueslysningen, henholdsvis isolationsmaterialet, der beklæder disse, for vindueskarme, som er fremstillet af de mest forskellige materialer. Endeprofilet kan desuden have forskellig længde, henholdsvis rækkevidde og forskellig afstand mellem den øvre og den nedre profilflange, således at også vindueskarme med kantprofiler, som stift er placeret på deres endeflader, kan optages af endeprofilerne.

Yderligere detaljer og karakteristiske træk ved opfindelsen fremgår af kravene og den efterfølgende beskrivelse af et på tegningen vist udførelseseksempel for opfindelsen, hvor:

Fig. 1 i perspektiv og skematisk viser et endeprofil for en vindueskarm til pudsning i en vindueslysning,

Fig. 2a, 2b endeprofilet ifølge fig. 1, set forfra (fig. 2a) og et forstørret delbillede af fig. 2a (fig. 2b);

Fig. 3 i perspektiv et endeprofil, som er indsat i en vindueslysning (højresidet) med henblik på pudsning;

Fig. 4 det i den højresidige vindueslysning pudsede endeprofil ifølge fig. 3 med vindueskarm, som er indskubbet over et delområde;

Fig. 5 endeprofilet ifølge fig. 4 med fuldstændigt indskubbet vindueskarm; og

Fig. 6 i perspektiv et afslutningsprofil med et pudset henholdsvis underliggende net, som delvist er indskubbet i en føringsnot i den øvre profilflange.

Endeprofil 1 ifølge fig. 1 består af et hovedprofillegeme 2, som har et tværsnit, der i det væsentlige er C-formet, og som både til den venstre vindues-karm-optageside 3 og fremad til vindueskarm-indskubningssiden 4 er åbent. Den øvre profilflange 5 har en mindre bredde end den nedre profilflange 6 og er på sin frie, forreste langsgående kant 7 udformet med en afløb s skråflade 8, der skråner mod den nedre profilflange 6. Den nedre profilflange 6 har på sin frie, forreste langsgående kant 9 en profilliste 10, som med lille afstand er forskudt indad. På sin bageste ende 11, der vender mod et vindue, henholdsvis en vinduesramme, er endeprofilet 1 udformet med en endevæg 12, som afslutter den øvre profilflange 5.

Den øvre profilflange 5 er forsynet med et føringsnotprofil 13, som strækker sig over hele længden af og direkte grænser op til afløb s skråfladen. Føringsnotprofilen 13 tjener til optagelse af et underliggende net 14, der her på sin underkant 15 er fast forbundet med en profilliste 16a, som omfatter et indskubningselement 16b, der er udformet som komplementært til føringsnotprofilets 13 inderprofil. (se hertil også fig. 2a, 2b og 6).

Endvidere er endeprofilet 1 forneden udformet med en vinkelplade 18, som forstørrer hovedprofillegemets 2 anlægsflade og strækker sig fra den nedre profilflange 6 til endevæggens 12 forreste frie kant 17.

Som vist i fig. 3 bliver det på denne måde udformede endeprofil 1 med undersiden af den nedre profilflange 6 og vinkelpladen 18 dels ved hjælp af for eksempel en klæber eller en tætningsmasse anbragt på en isolatorkile 20, der er fast forbundet med den nedre vinduesbrystning 19. Dels bliver endeprofilet 1 sideværts optaget i en murværks-udsparing, der er udformet i vindueslysningen 21, henholdsvis i en facade-/vindueslysningsisolation 22, som beklæder vindueslysningen 21. Efter anvendelsen, henholdsvis monteringen af endeprofilet 1 ligger det af glas- eller tekstilnet bestående, underliggende net 14 i det væsentlige fladt mod facade-/vindueslysningsisolationen 22. Med hen blik på anvendelse til en ikke-vist vindueslysning bliver endeprofilet udført som spejlvendt. Hovedprofillegemets 2 endevæg 12 kan ligeledes fast forbindes ved hjælp af en klæber, henholdsvis en tætningsmasse eller ved sammenskruning med vinduesrammen 23.

Dernæst sker der, samtidig med pudsningen af facade-/vindueslysningsisolatoren 22, pudsning af det underliggende net 14, som via sin profilliste 16a og indskubningselementet 16b sikret mod udtrækning i opadgående retning er forbundet med føringsnotprofilet 13.

Derved opnås der en permanent, fugefri og dermed slagregnsikker tætning af endeprofilet 1, navnlig ved fremstillingen af facader i varmeisolations-kompositsystemet (WVDS).

Eftersom den i fig. 3 viste isolationskile 20 med henblik på opnåelse af en af-løbsskråflade omfatter et fald på ca. 5° mod vindueskarm-udragningen 24, er endevæggen 12 i lodret retning udformet med en hældning på cirka 5 0 mod vinduesrammen 23. Efter tæt sammenklæben af endeprofilet 1 på isolationskilens 20 skråflade ligger den fra nu af i lodret retning stående endevæg 12 fladt flugtende an mod vinduesrammen 23. I tilslutning til pudsningen af det venstre- og højresidige afslutningsprofil 1, hvormed WVDS-facade-medarbejderens arbejder er afsluttet, kan der nu af vindueskarmbyggeren med tydelig arbejdsdeling monteres en hvilken som helst art vindueskarm, for eksempel en vindueskarm af aluminium, træ eller sten.

Anvendelsen, i det konkrete udførelseseksempel, af en aluminiumskarm 25a i endepanelet 1 er vist i fig. 4 og fig. 5.

Aluminiumsvindueskarmen 25a er på sideender forsynet med kantprofiler 25b, som indskydes mellem den øvre profilflange 5 og den nedre profilflange 6 i endeprofilet 1. Efter fuldstændig indskubning af vindueskarmen 25a ligger denne med sin underside an mod den nedre profilflanges 6 profillister 10.

Derved fremkommer der neden under vindueskarmen 25a mellem profillisterne 10 og endeprofilets 1 lodrette lister 26 en lukket kanal 27 (se fig. 1), via hvilken vandet, som trænger ind i endeprofilet 1 under vindueskarmen 25a, ledes til den forreste, åbne vindueskarm-indskubningsside 4, hvor det kan løbe, henholdsvis dryppe af fra vindueskarm-udkragningen 24.

Vandmængder, som for eksempel hidrører fra slagregn, og som løber, henholdsvis drypper nedad på vindueslysningen 21, bliver på grund af afløbs-skråfladen 8 ledet mod oversiden 28 på vindueskarmen 25a, som er indbygget med hældning mod vindueskarm-udkragningen 24, således at vandet derfra kan løbe bort.

Afløb s skråfladen 8 er forsynet med ribber 29 som strækker sig i længderetningen og er arrangeret på trin-lignende måde (se fig. 2b), hvilket ved pudsning af afløb s skråfladen 8 muliggør en nær forbindelse/fasthagen i pudset. Aluminiumsvindueskarmen 25a bliver uden yderligere tætningsmidler indsat i endeprofilet, således at, af temperatursvingninger forårsagede, uundgåeligt optrædende længdeudvidelser af vindueskarmen 25a inden i endeprofilet 1 bliver udlignet. På grund af den lige så simple som effektive frakobling af vindueskarmen 25a fra vindueslysningen 21, og som skyldes det fast og tæt pudsede endeprofil 1, opnås der en permanent funktionalitet for pudsede isolationsfacader, hvorved der på et hvilket som helst tidspunkt kan ske udskiftning af en allerede pudset vindueskarm med en ny vindueskarm, uden at den med henblik på langvarig anvendelse fremstillede, pudsede facadeisolation bliver beskadiget, henholdsvis skal repareres.

Henvisningstal 1 Endeprofil 2 Hovedprofillegeme 3 Vindueskarm - optageside 4 Vindueskarm - indskubningsside 5 Øvre profilflange 6 Nedre profilflange 7 Forreste langsidekant 8 Afløb s skråflade 9 Forreste langsidekant 10 Profilliste 11 Bagende 12 Endevæg 13 Føringsnotprofil/anslag 14 Underliggende net 15 Underkant 16a profilliste 16b indskubning selement 17 Frie kant 18 Vinkelplade 19 Vinduesbrystning/nedre vinduesbrystning/terrassebrystning 20 Isolationskile 21 Vindueslysning 22 Facade-/vindueslysningsisolation 23 vinduesramme 24 Vindueskarm-udkragning 25a Vindueskarm/ydre vindueskarm 25b Kantprofil 26 Vertikal liste 27 Kanal 28 Overside af vindueskarm 29 Trinlignende ribber/profilering.

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til montering af en vindueskarm (25a), navnlig en udvendig vindueskarm, som installeres med endeprofiler (1), der i det væsentlige har U-formet eller C-formet tværsnit, og hvis ender, som vender mod vindueslysningen (21) i murværket, er tilvejebragt som overgang til vindueslysningen (21), hvorved endeprofilerne (1) passer til vindueskarmen (25a) mellem den øvre og den nedre profilflange (5, 6), kendetegnet ved, at endeprofileme (1) på deres øvre profilflan-ge (5) forsynes med puds eller underliggende net (14) og indlejres i murværket, således at det underliggende net (14) grænser op til vindueslysningen (21), hvorved endeprofilerne fastgøres på den nedre vinduesbrystning (19) ved hjælp af deres nedre profilflanger (6), hvorved endeprofileme (1) inklusive deres underliggende net (14) efterfølgende pudses samtidig med pudsningen af vindueslysningen (21) i et første trin, og hvorved i et andet trin vindueskarmen (25a) derefter indsættes i de formonterede endeprofiler (1).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en isolationskile (20), som skråner bort fra vinduet hen imod ydersiden, fastgøres til den nedre vinduesbrystning (19) som støtte for vindueskarmen (25a).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at isolationskilen (20) glattes, og vindueskarmen (25a) klæbes til isolationskilen (20).

4. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at endeprofilets (1) installationsdybde i lysningens (21) murværk begrænses af et stop (13) for de øvre profilflanger (5), og som samtidig passer sammen med det underliggende net (14).

5. Endeprofil til montering af en vindueskarm (25 a), navnlig en udvendig vindueskarm, som installeres med endeprofiler (1), der i det væsentlige har U-formet eller C-formet tværsnit, og hvis ender, som vender mod lysningen (21) i murværket, er tilvejebragt som overgang til vindueslysningen (21), hvorved endeprofilerne (1) passer til vindueskarmen (25a) mellem den øvre og den nedre profilflange (5, 6), navnlig med henblik på realisering af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den øvre profilflange (5) har mindre bredde end den nedre profilflange (6) og er udført med en afløbsskråflade (8), som skråner hen imod den nedre profilflange (6) på den frie, forreste langsidekant (7), hvorved den nedre profilflange (6) omfatter en strimmel-lignende eller net-lignende profilforhøjning (10) på dens frie, forreste langsidekant (9), hvorved med fordel den øverste profilflange (5) realiseres med et føringsrilleprofil (13), som er arrangeret opstrøms for og strækker sig parallelt med afløbsskråfladen (8), og hvorved føringsrilleprofilen passer sammen med puds eller underliggende net (14), som er anbragt i et komplementært indsætningsprofil (16).

6. Endeprofil ifølge krav 5, kendetegnet ved en endevæg (12), som er tilvejebragt på den side, der vender mod vinduet, hvorved endevæggen strækker sig flugtende med hovedprofillegemet (2) og er forlænget i forhold til dens profil-flanger (5, 6).

7. Endeprofil ifølge krav 5 eller krav 6, kendetegnet ved, at endeprofilet (1) er realiseret med en bund-vinkelplade (18), som strækker sig fra den nedre profilflange (6) op til endevæggens (12) frie forkant (17).

8. Endeprofil ifølge et hvilket som helst af kravene 5 til 7, kendetegnet ved, at den nedre profilflange (6) og vinkelpladen (18) omfatter en profilering i form af net, knopper eller lignende på deres underside.

9. Endeprofil ifølge et hvilket som helst af kravene 5 til 8, kendetegnet ved, at endevæggen (12) på hovedprofillegemet (2) er udformet med en svag hældning hen imod vinduet eller vinduesrammen (23).

10. Endeprofil ifølge et hvilket som helst af kravene 5 til 9, kendetegnet ved, at afløb s-skråfladen (8) er forsynet med en profilering (29) på sin overside.