DK201100049U3

DK201100049U3 - Pelagisk trawlskovlskonstruktion

Info

Publication number: DK201100049U3
Application number: DKBA201100049U
Authority: DK
Inventors: Vigfusson Gudmundur
Original assignee: Hampidjan Hf
Priority date: 2004-11-04
Filing date: 2011-03-11
Publication date: 2011-04-26
Also published as: WO2006048258A8; ATE526821T1; NZ554796A; US20080271356A1; IS3015B; ES2370504T3; IS8644A; EP2274976A1; RU2007120525A; EP1819218B1; EP2210483A2; EP2210484A2; RU2501214C2; EP2210482A2; EP2210482A3; EP2210484A3; WO2006048258A1; EP2210483A3; RU2009125995A; EP1819218A1

Abstract

Frembringelsen angår en trawlskovl til pelagisk fiskeri, omfattende en præcist udformet hoveddeflektordel (24, 25), der er forsynet med en løftforbedrende struktur ved forkanten, bestående af en flerhed af sprosser eller slatter (20, 22), såkaldte slats, der danner forkantssprosser. I det mindste hoveddeflektordelen, og fortrinsvis også sprosserne, er fremstillet af plademetal for at lette konstruktionen. Den foretrukne udførelsesform er en V-formet traw opbygget af to skov (28, 29).

Description

DK 2011 00049 U3

Frembringelsen vedrører generelt trawlskovle, navnlig pelagiske trawlskovle, der er i stand til at tilvejebringe en bedre og temmelig høj virkningsgrad under driftsforhold. 5 Trawlskovle ifølge frembringelsen er i stand til i betydelig grad at reducere afdriften af et helt trawlsystem og således spare brændstof for fisketrawleren samtidigt med, at der opnås forøget virkningsgrad.

BESKRIVELSE AF KENDT TEKNIK

10

Udviklingen inden for design og fremstilling af pelagiske trawlskovle omfatter såvel tilvejebringelse af pelagiske trawlskovle med maksimal virkningsgrad som at producere plane trawlskovle, i modsætning til V-formede (dihedrale) trawlskovle. Det er en udbredt antagelse og hidtil enstemmigt eksperimentelt bekræftet, at den største 15 virkningsgrad, der kan opnås for pelagiske trawlskovle, sker ved brug af plane trawlskovle i stedet for V-formede trawlskovle, Således går udviklingen i industrien i retning af at designe kun plane trawlskovle for at opnå højeffektive, pelagiske trawlskovlskonstruktioner i stedet for en V-formet (dihedral) trawlskovlskonstruktion. I mange avancerede, værdifulde, pelagiske trawlfiskerier, såsom f.eks. alaskasej fiskeri, 20 bliver V-formede pelagiske trawlskovle faktisk enten ikke brugt eller bruges i så lille et antal, at det må betegnes som ubetydeligt.

Som nævnte ovenfor går udviklingen inden for udvikling, fremstilling og brug af pelagiske trawlskovle hen mod på dette område at konstruere og udvikle plane 25 trawlskovlsudformninger med det formål at forøge virkningsgraden, hvor det er en udbredt om ikke universel antagelse på området, at kun plane trawlskovlsudformninger er i stand til at maksimere virkningsgraden af trawlskovlens præstation. Dvs. at maksimere den vandrette spredning af et bestemt pelagisk trawlnet under et bestemt sæt konditioner fra en bestemt trawler, samtidigt med at minimere 30 vandmodstand (afdrift) på den bestemte trawler, således at der opnås et lavere brændstofforbrug, hvilket fører til maksimal virkningsgrad af den pelagiske slæbedrift.

Det kan således bemærkes, at mens den tekniske tendens er at konstruere, fremstille og bruge plane, pelagiske trawlskovlskonstruktioner i modsætning til V-formede, 35 pelagiske trawlskovlskonstruktioner, så skal grundlaget for en sådan udvikling findes i det faktum, at hidtil har plane pelagiske trawlskovlskonstruktioner optimeret 2 2DK 2011 00049 U3 driftsvirkningsgraden for pelagiske trawlere. I forsøg på bedre at adressere behovet for pelagiske trawlskovle med maksimal virkningsgrad, har der også været foreslået brede trawlskovle, der maksimerer flydeevne, såvel som flyvingeformede trawlskovle, der maksimerer løft (dvs. fremdrift) og minimerer afdrift. Som eksempel på en sådan trawlskovl henvises til US-A-4.640.037, hvori der beskrives en trawlskovl med et generelt flyvingeformet tværsnit og fremstillet af plademateriale. Skovlen omfatter en hoveddefektor, der har en modificeret form, som danner en flerhed af spalter langs den forreste kant af hoveddeflektoren med henblik på at bidrage til de hydrodynamiske egenskaber ved skovlen.

Imidlertid er det usædvanligt kostbart at fremstille brede trawlskovle af stål, idet pladestål er det primære, universelle materiale til konstruktion af pelagiske trawlskovle, og ligeledes er det usædvanligt og endog prohibitivt dyrt at fremstille virkeligt optimerede flyvingeformede trawlskovlskonstruktioner af stål.

I et forsøg på at afhjælpe disse problemer er der i islandsk patentansøgning nr. 7371, "HIGH SPEED, INCREASED HYDRODYNAMIC EFFICIENCY, LIGHT-WEIGHT MOLDED TRAWL DOOR AND METHODS FOR USE AND MANUFACTURE” foreslået brug af specielle plastmaterialer, der både er i stand til at modstå de barske driftsforhold, som pelagiske trawlskovle udsættes for, og som ulig tidligere plasttyper anvendt i trawlskovle giver forbedret flydeevne i vand, mens de samtidigt er i stand til at blive støbt i vilkårlig form gennem anbringelse af en flydende opløsning i en støbeform af vilkårlig facon, hvori væske derefter størkner som det ønskede stive plastlegeme med form som støbeformen.

Imidlertid gælder det, mens læren, der kan uddrages af den islandske patentansøgning nr. 7371, aktuelt synes at foreslå en trawlskovlskonstruktion og fremgangsmåder til frembringelse af en optimalt effektiv pelagisk trawlskovl, så er det et faktum, at fremgangsmåden til fremstilling af en sådan trawlskov] er helt uden fortilfælde, og startomkostningerne til anskaffelse og idriftsætning af det nødvendige produktionsudstyr er alt for kostbare til at kunne udnyttes af hovedparten af pelagiske trawlskovlsproducenter. Ydermere er det nødvendige plastmateriale i sig selv proprietært og ikke aktuelt tilgængeligt for hovedparten af trawlskovlsproducenter.

Et ikke-patent dokument forfattet af Kurt Hansen og David Willeman, "flydetrawlsskovle, forskellige geometriske parametres indflydelse på flydetrawlskovles 3 3DK 2011 00049 U3 virkningsgrad” (august 1990 (1990-08), DANSK INSTITUT FOR FISKERITEKNOLOGI OG AKVAKULTUR, Flirtshals (DK)) beskriver på side 21 til 23 forskellige forsøg med forskellige typer trawlskovle. I ét eksempel har en enkelt paneldannende del af en firepanels trawlskovl et dimensionsforhold på 2,45. Et enkelt af panelerne blev udvalgt og undersøgt.

Det står klart, at der på området eksisterer et løbende, længe følt behov for en pelagisk trawlskovlskonstruktion fremstillet af almindeligt tilgængelige materialer og ved brug af bredt tilgængeligt og allerede eksisterende produktionsmaskinen og fremgangsmåder, der også er betydeligt mere effektive end kendte trawlskovlskonstruktioner, som også benytter sådanne almindeligt tilgængelige materialer, bredt tilgængeligt produktionsudstyr og fremgangsmåder.

DEFINITIONER

Dimensionsforhold: betyder trawlskovlshøjden i forhold til trawlskovlsbredden. F.eks. har en trawlskovl med en højde på 2 m og en bredde på 1 m et dimensionsforhold på 2:1 (totil én).

Profil: betyder tværsnitsformen af en trawlskovl eller en sektion af en trawlskovl betragtet i et plan vinkelret på den lodrette dimension af omtalte sektion af trawlskovlen.

Trawlskovl: betyder en vilkårlig af forskellige, hovedsageligt stive strukturer der har generelt stive deflektorer (f.eks. ikke formet af et foldeligt stofstykke som en drage) og er i stand til at blive bredt ud i vandet bag et slæbefartøj og sædvanligvis fastgjort ved en forende til en stjertende af et hovedslæbekabel eller anden slæbeline, der hænger ned fra slæbefartøjet, og ved en agterende til en anden line, der selv er fastgjort til en anden slæbt genstand. Under drift har trawlskovlene den funktion at konvertere en del af den fremadrettede bevægelse og/eller energi, som leveres af slæbefartøjet, til en vandret orienteret kraft med henblik på - i en generelt vandret orientering - at sprede et trawlnet, et slæbt, seismisk overvågningskompleks, en paravaneline eller lignende.

Trawlskovlshøjde: højden af en trawlskovl defineres som den korteste afstand mellem trawlskovlens topkant og trawlskovlens bundkant. Trawlskovlshøjdemålet inkluderer generelt intet andet aspekt af et rent vægtlod eller lignende, men relaterer snarere til 4 4DK 2011 00049 U3 den del af trawlskovlsstrukturen, der er i stand ti! effektivt at skabe løft og/eller fremdrift.

Trawlskovlsbredde: bredden af en trawlskovl er defineret ved den korteste afstand mellem trawlskovlens forreste og bageste kanter målt på en profil af en sektion af trawlskovlen. For trawlskovle med lige forreste og bageste kanter er bredden generelt den samme uanset hvor den måles langs den lodrette dimension af trawlskovlen. For en trawlskovl med en "bagudbøjet" konfiguration kan trawlskovlens bredde også udtrykkes som gennemsnittet af en sum af flere trawlskovlsbreddemålinger foretaget ved forskellige profillokationer ved varierende positioner langs den lodrette dimension af trawlskovlen, fordi sådanne trawlskovle typisk har smallere bredder ved deres top og bund end ved deres midterdel.

FORMÅL MED FREMBRINGELSEN

Det er et formål med frembringelsen at tilvejebringe en trawlskovl, der er i stand til at arbejde med betydeligt højere virkningsgrader end kendte trawlskovle, der fortiden findes på markedet.

Det er endnu et formål med frembringelsen at tilvejebringe en trawlskovlskonstruktion, der tillader mere økonomisk, reduceret vandmodstand og samtidigt forøget horisontal åbning (spredning) af trawlmundingen set i forhold til andre kendte trawlskovlskonstruktioner.

KORT BESKRIVELSE AF FREMBRINGELSEN

Ifølge frembringelsen tilvejebringes, jævnfør et første aspekt, en trawlskovl ifølge det vedføjede krav 1.

I én udførelsesform inkluderer trawlskovlen en løftforbedrende struktur i form af to slatter med varierende slatvinkler og anbragt foran hoveddeflektorpladen. En trawlskovl, der har alle disse træk, giver i kombination, i modsætning til almindelig viden på området og i modsætning til den tekniske udvikling, en forbedret virkningsgrad under aktuel trawlerdrift, set i forhold til plane trawlskovle af enhver art, og tilvejebringer navnlig større trawlspredning som samtidig aldrig har været opnået før.

5 5DK 2011 00049 U3

Det har vist sig, at en V-formet trawlskovl med et dimensionsforholdet 3:1 tilvejebringer 50% bedre ydelse end eksisterende trawlskovle.

KORT BESKRIVELSE AF TEGNINGERNE

Fig. 1 viser et sidebillede af den indvendige overflade af en trawlskovl ifølge frembringelsen set fra et punkt på bagbordsside af en styrbordtrawlskovl ifølge frembringelsen, fig. 2 er et anderledes billede af trawlskovlen vist i fig. 1 set fra et punkt foran og pegende mod den indvendige overflade af trawlskovlen i fig. 1, fig. 3 er et planbillede af profilen af trawlskovlen i fig. 1 set langs snitlinien 5-5 i fig. 1, fig. 4 er et mere detaljeret billede af fig. 3, fig. 5 er et tværsnitsbillede af en modificeret udformning af hoveddeflektoren, som er anvendelig i forbindelse med frembringelsen, og fig. 6 er et tværsnitsbillede af en trawlskovl, der har en hoveddeflektor, som vist i fig. 5 med tilknyttede forreste og bageste kantstrukturer.

DETALJERET BESKRIVELSE

En trawlskovl ifølge den foretrukne udførelsesform for frembringelsen omfatter en V-formet skovl med et højt dimensionsforhold på mindst 2,75:1, fortrinsvis 3:1 eller højere.

Som vist i fig. 1 og 2 inkluderer trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen en trawlskovlsforkant 12, en trawlskovlsbagkant 14, en trawlskovlstopkant 16 og en fri trawlskovlsbundkant 18.

Trawlskovlen er formet af en øvre trawlskovlssektion 28 og en nedre trawlskovlssektion 29, der ved hjælp af en midterplade 26 er føjet sammen langs en bundkant 57 af den øvre trawlskovlssektion 28 og en topkant 58 af den nedre DK 2011 00049 U3 6 trawlskovlssektion 29, hvilke er orienteret mod hinanden. Hver trawlskovlssektion 28, 29 er formet af et hoveddeflektorlegeme 24, 25, og hvert hoveddeflektorlegeme er forsynet med en løftforbedrende forkantstruktur i form af én eller flere slatter 20, 22, som danner forkantsspalter. Den forreste slat 20 har en forkant, som udgør forkanten 5 12 af trawlskovlen, mens en efterfølgerslat 22 befinder sig bagude i forhold til den førende slat 20 og foran forkanten af hoveddeflektoren. Bagkanten af hoved-deflektoren udgør bagkanten 14 af trawlskovlen.

De af forkantsslatterne 20, 22 dannede spalter strækker sig hovedsageligt i hele 10 længden af hoveddeflektorlegemet af hver trawlskovlsektion 28, 29 og holdes på plads ved hjælp af enderne af forkantsslatterne 20, 22, som er placeret i endeplader 31, 33 (fig. 2) såvel som i en midterplade 26.

Midterpladen 26 udgør en del af en lastbærende ramme, der hjælper til at overføre 15 slæbekræfter fra slæbefartøjet til det slæbte trawl eller anden genstand, og på hvilken der er placeret en slæbevarpkonnektor (ikke vist). Til den nedre sektion 29 af trawlskovlen er der løsbart fastgjort en vægtplade 30 med variabel masse til hjælp med at stabilisere trawlskovlen 10 under drift gennem at muliggøre valg af en passende mængde vægt til en ønsket højde i vandsøjlen og brug af trawlskovlen 10 20 ifølge frembringelsen.

Som vist i fig. 2 er trawlskovlen 10 en V-formet trawlskovl, som det fremgår af det faktum, at overfladerne af hhv. øvre og nedre trawlskovlssektioner 28 og 29 ligger i forskellige planer. Hver skovlsektion 28, 29 ligger generelt i planer, der hovedsageligt 25 viger fra hinanden og/eller konvergerer ved midten af midterpladen 26 under en vinkel på mindre end 180°. I udførelsesformen vist i fig. 2 ligger sektionerne 28, 29 i planer, der har en mellemliggende vinkel på ca. 170°. Forkanten og bagkanten af skovlen er lige, dvs. ikke "tilbagestrøget” og den mellemliggende vinkel befinder sig mellem de konvekse flader på hoveddeflektorerne.

30

Det har vist sig, at dimensionsforholdet af skovlen er vigtig. Vi har konstateret, at jo højere dimensionsforholdet er, desto bedre, så længe trawlskovlen forbliver stiv under brug. Vi har fundet, at med dimensionsforhold på mindst 2:1 kan der opnås forbedret præstation af en V-formet skovl. Ifølge frembringelsen er dimensionsforholdet mindst 35 2,75:1. Den praktiske øvre grænse for en trawlskovl fremstillet af plademateriale dvs.

den har ensartet tykkelse, er i størrelsesordenen 6:1. Følgelig foretrækker vi at benytte 7 7DK 2011 00049 U3 dimensionsforhold på 3:1 og derover, hvor mindst 3,2:1 eller 3,3:1 foretrækkes. Imidlertid vil vi helst benytte mindst 4:1 eller 5:1, Det har vist sig, at når dimensionsforholdet stiger, kan det blive nødvendigt at nedsætte den mellemliggende vinkel mellem sektionerne 28, 29.

Som vist i fig. 2 kan trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen også valgfrit inkludere et øvre forlængelsesstykke 32, der er fastgjort til den øvre trawlskovlsektion 28 ved endepladen 31, og valgfrit et nedre forlængelsesstykke 34, fastgjort til den nedre trawlskovlssektion 29 ved endepladen 33. Forlængelsesstykkerne er fastgjort løstbart til den resterende del af trawlskovlen 10 og tillader således at variere mængden af den løft- og/eller fremdriftsgenererende struktur af trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen. Det er klart, at hvis der blev tilføjet et øvre forlængelsesstykke 32 men ikke et nedre forlængelsesstykke, eller omvendt, så ville midterpladen 26 ikke befinde sig i lige afstand fra de øvre og nedre kanter af trawlskovlen. Skulle de øvre og nedre forlængelsesstykker 32 og 34 blive fjernet, så ville den øvre og nedre kant 16 og 18 skifte positioner og lægge sig generelt i plan med de respektive øvre og nedre lastbærende endeplader 31 og 33.

En hejsering 35 er placeret på den øvre lastbærende plade 31 med henblik på at tilvejebringe et lettilgængeligt forbindelsespunkt for fastgøring og hævning af trawlskovlen 10, som det kan forekomme under transport, under positionering om bord på fartøjet og opbevaring.

Fig. 3 viser tværsnittet af trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen set langs snitlinien 5-5 i fig. 1. Eftersom der ikke forefindes andre væsentlige, strukturelle legemer i tværsnittet af trawlskovlen 10 på det nøjagtige sted for snitlinien 5-5, er der vist et rent billede af profilen af trawlskovlens 10 primære løft- og/eller fremdriftsgenererende strukturer.

Som vist inkluderer den forreste slat 20 en forkant 12 af den forreste slat, hvilken også er trawlskovlens forkant 12. Den forreste slat 20 inkluderer også en bagkant 36 af den forreste slat, en indersideoverflade 51 af den forreste slat og en ydersideoverflade 52 af den forreste slat.

8 8DK 2011 00049 U3 På tilsvarende måde inkluderer den efterfølgende slat 22 en forkant 38 af den efterfølgende slat, en bagkant 40 af den efterfølgende slat, en indersideoverflade 53 af den efterfølgende slat og en ydersideoverflade 54 af den efterfølgende slat.

Tilsvarende igen inkluderer hoveddeflektoren 24 en forkant 42 af hoveddeflektoren, en bagkant 44 af hoveddeflektoren, en indersideoverflade 55 af hoveddeflektoren og en ydersideoverflade 56 af hoveddeflektoren.

Hoveddeflektoren 24 og slatterne 20 og 22 er alle fremstillet af plademateriale, fortrinsvis stål. Hoveddeflektoren er en cirkelbue. Følgelig har den indre og ydre overflade af hver del samme krumning. Fortrinsvis udgør slatterne også buer af cirkler og ydermere fortrinsvis den samme cirkel som for hoveddeflektoren.

Fig. 4 er et mere beskrivende billede af fig. 3.

Som fortsat henvisning til fig. 4 er der imaginære, lige, stiplede linier 81, 82 og 83, som ligger i et plan, der står vinkelret på den lange (og lodrette) dimension af trawlskovlen 10 ved snitlinien 5-5, og det betyder ligeledes i samme plan som denne del af trawlskovlen 10, uanset fra hvilket punkt profilen af trawlskovlen 10 betragtes.

Den imaginære, lige, stiplede linie 81 forbinder forreste og bageste kanter 12, 36 af den forreste slat 20. Den imaginære, lige, stiplede linie 82 forbinder den forreste og bageste kant 38, 40 af den efterfølgende slat 22. Den imaginære, lige, stiplede linie 83 forbinder trawlskovlens forreste og bageste kanter 12, 14, såvel som forkanterne 38, 42 af hhv. den efterfølgende slat 22 og hoveddeflektoren 24.

Henvisningstallet 91 indikerer en "forreste slatvinkel”. Den forreste slatvinkel er defineret som konvergensvinklen af de imaginære, lige, stiplede linier 81 og 83 på den side af den imaginære, lige, stiplede linie 83, som ligger nærmest indersideoverfladen 51 af den forreste slat 20. Det vil med andre ord sige, at den forreste slatvinkel er defineret som den spidse vinkel fremkommet ved konvergens mellem en første imaginær linie, der forbinder den korteste afstand mellem forreste og bageste kanter 12, 36 af den forreste slat 20, og en anden imaginær linie, der forbinder den korteste afstand mellem forreste og bageste kanter 12, 14 af trawlskovlen 10, taget i et fælles plan, og i fællesplan med en profil af trawlskovlen 10.

9 9DK 2011 00049 U3

Tilsvarende indikerer reference 92 en "efterfølgende slatvinkel”. Den efterfølgende slatvinkel er defineret som konvergensvinklen mellem de imaginære, lige, stiplede linier 82 og 83 på den side af den imaginære, lige, stiplede linie 83, der ligger nærmest indersideoverfladen 53 af den efterfølgende slat 22. Det vil med andre ord sige af 5 efterfølgerslatvinklen er defineret som den spidse vinkel, som fremkommer ved konvergens mellem en første imaginær linie, der forbinder den korteste afstand mellem den forreste og bageste kant 38, 40 af efterfølgerslatten 22, og en anden imaginær linie, der forbinder den korteste afstand mellem forreste og bageste kanter 12, 14 af trawlskovlen 10, taget i et fælles plan og i fællesplan med en profil af 10 trawlskovlen 10.

I det aktuelle eksempel på en trawlskovl 10 ifølge frembringelsen er "hoved-deflektorvinklen” lig med nul. Dette skyldes, af hoveddeflektorvinklen som defineret ved den spidse vinkel skabt ved divergens mellem en imaginær, lige linie, der 15 forbinder forreste og bageste kanter 12, 14 af trawlskovlen 10, og den imaginære, lige linie 88, der forbinder forreste og bageste kanter 42, 14 af hoveddeflektoren 24, er koaksiale (såvel som parallelle), og således er dens konvergens- og/eller divergens-vinkel nul grader. Imidlertid kan der foreslås nogle varianter af trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen, hvor der eksisterer en hoveddeflektorvinkel, som er større end nul.

20

Den aktuelle længde af slatten 20 dvs. afstanden mellem forreste og bageste kanter af slatten 20, er således, at den bageste kant 36 af slatten 20 ligger på tangentplanet af hoveddeflektoren 24, der er parallel med den stiplede linie 88, mens bagkanten 40 af slatten 22 strækker sig forbi dette tangentplan.

25

Med henblik på at fremstille en for tiden foretrukket udførelsesform for trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen er trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen en V-formet trawlskovl, som inkluderer to trawlskovlssektioner 24, 25, der er monteret i en vinkel i forhold til hinanden, så den mellemliggende vinkel er ca. 170°, og fortrinsvis 173°. Hver 30 skovlsektion omfatter: en forreste slat 20, en efterfølgende slat 22 og en hoveddeflektor, hvor: (i) den forreste slatvinkel 91 er større end efterfølgerslatvinklen 92; (ii) den efterfølgende slatvinkel er mindst 30 grader, og fortrinsvis 31 grader; (iii) den forreste slatvinkel er mindst 32 grader, og fortrinsvis 34 grader; 35 (iv) en bredde af hoveddeflektoren (som defineret ved den korteste afstand mellem hoveddeflektorens for- og bagkanter 42, 14 taget fra en profil af en del af 10 10DK 2011 00049 U3 trawlskovlen) som er lig med to tredjedele (0,666) af bredden af trawlskovlen, set i den samme profil som bredden af trawlskovlen, og i det mindste inden for plus eller minus 5% af to tredjedele (0,666) af bredden af trawlskovlen; (v) en korteste afstand fra den forreste slats forkant 12 til hoveddeflektorens forkant 42, der set i samme profil er en tredjedel af bredden af trawlskovlen inden for plus eller minus 7% af en tredjedel af trawlskovlens bredde; (vi) trawlskovlen har et dimensionsforhold (trawlskovlshøjden i forhold til trawlskovlsbredden) på mindst 2,4:1; og fortrinsvis 2,5:1 eller større; hvor 2,7:1 eller større foretrækkes og hvor op til og højere end 4,5:1 kan bruges; og (vii) en radius på a) hoveddeflektoren; b) den forreste slat 20; og c) den efterfølgende slat 22, hvor hver er lig med eller hovedsageligt lig med den halve afstand af bredden af trawlskovlen 10, når de måles i samme afbildning af en fælles profil, og ligger mindst inden for plus eller minus 5% af halvdelen af afstanden af trawlskovlens bredde.

En sådan udførelsesform for en trawlskovl 10 ifølge frembringelsen har vist sig, i direkte skalamodellering, at skabe betydelig større trawlmundingsspredning for en given afdrift. Overraskende, uventet og i modsætning til den kendte teknik såvel som i modsætning til almindelig viden på området bliver spredningskræfterne, som genereres af en sådan trawlskovlskonstruktion ifølge frembringelsen, såvel som fordelingen og størrelsen af spredningskræfterne gennem brug af en V-formet konstruktion af en trawlskovl 10 ifølge frembringelsen fremstillet på den ovenfor beskrevne måde, maksimeret. Faktisk har en V-formet konstruktion af trawlskovlen 10 ifølge frembringelsen vist sig at tilvejebringe en større trawlnethastighed, mens der samtidig tilvejebringes mindre afdrift, hvorved der samtidigt tillades større fartøjshastighed, bortset fra det faktum, at et sådant resultat går imod tendensen i industrien til at ville konstruere, fremstille og anvende plane, pelagiske trawlskovlskonstruktioner overalt, hvor der ønskes maksimal virkningsgrad af de pelagiske trawleroperationer.

Fordi hoveddeflektorlegemerne og slatterne alle er fremstillet af plademateriale og udgør cirkelbuer, kan de hver især fremstilles på en kosteffektiv måde, og hver af skovlsektionerne monteres uden behov for specialværktøjer.

11 11DK 2011 00049 U3

En modifikation af trawlskovlen vist i fig. 1 og 2, som kan være nyttig at fremstille, går for hoveddeflektorlegemerne ud på at have et flyvingetværsnit i stedet for at være formet som en cirkelbue. Hoveddeflektorlegemerne kan stadig være fremstillet af plademateriale som i den foregående udførelsesform, men en yderligere modifikation vil være, at hvert hoveddeflektorlegeme 227 fremstilles med forskelligt krummede konvekse og konkave overflader, som vist i fig. 5. Dette opnås fortrinsvis gennem brug af syntetiske materialer, der bliver støbt til at danne en letvægtstrawlskovl af høj styrke som beskrevet i vor tidligere ansøgning PCT/IS2005/000016.

Fig. 5 viser en målfast eller hovedsageligt målfast, modificeret profil 227 af et hoveddeflektorlegeme af en trawlskovl ifølge frembringelsen, der er anvendt i det aktuelle eksempel på en trawlskovl ifølge frembringelsen til at danne profilerne af øvre og nedre hoveddeflektorlegemer. Den fuldstændige form og beskrivelse af profilen 227 vist i fig. 5 er magen til profilen for den maksimalt effektive lavhastigheds-, højopdrifts-flyvingeprofil, der er kendt under navnet og/eller koden ”NACA-338117”, der findes i "Visual Foil Version 4.1” af Hanley Innovations (Ocala, Florida, USA). Ingen kendt teknik har forslået brug af denne profil i nogen del af kendte trawlskovle.

I yderligere beskrivelse inkluderer profilen 227 en konveks yderside 228, en konkav inderside 229, en bagkant 230 og en forkant 231. Fortrinsvis udgør det bredeste punkt på profilen 227 omtrent 17% til 18% af længden af profilens korde, og udgør mindst 11% af længden af profilens korde, og befinder sig foran midten af profilens korde. Fortrinsvis befinder det bredeste punkt af profilen sig ved et punkt langs profilens korde, som svarer til en afstand, der ligger foran midten af korden i mindst 3% af kordens længde.

Som bemærket i fig. 1 er der foran den forreste kant 42, 231 af et hoveddeflektorlegeme af et vilkårligt deflektorlegeme ifølge frembringelsen placeret en løftforbedrende struktur. Fortrinsvis anvendes mindst en slat med et vilkårlig hoveddeflektorlegeme ifølge frembringelsen, med den heri anviste profil. Intet af den kendte teknik har anvist brugen af slatter i kombination med et deflektorlegeme med en profil magen til formen af den profil, der heri anvises som særligt foretrukket for formen af profilen af et vilkårligt hoveddeflektorlegeme til brug i en trawlskovl ifølge frembringelsen.

12 12DK 2011 00049 U3

Som vist i fig. 6 har en øvre, forrest placeret forreste slat 260 en profil, der generelt er magen til profilen af ydersiden 228 af hoveddeflektorlegemet ved et område tæt ved det bredeste punkt på profilen 227, og som holdes i afstand fra forkanten 231 gennem at holdes fikseret ind i endepladerne med forkanten 261 af slatten 260 på linie med 5 forkanten 231 af hoveddeflektorlegemet. Som vist ligger forkanten 261 af slatten 260 på linie med forkanten 231 af hoveddeflektorlegemet. Som vist ligger forkanten 261 af slatten 260 i samme afstand fra forkanten 231, som forkanten 231 findes afskilt fra det bredeste punkt af profilen 227. Længden af slatten 260 er valgt således, at den rager op over topfladen af profilen 227, og som følge af forskellene i profil mellem slatten 10 260 og den del af profilen 227, som befinder sig mellem forkanten og toppen af profilen 227, formes en spalte langs længden af forkanten 231. Spalten formindskes i areal, efterhånden som man bevæger sig fra forkanten 231 langs profilen 227, og denne spalteformation kanaliserer vand, som strømmer gennem spalten, for at aktivere grænselaget omkring profilen 227 og modvirke separering af grænselaget, 15 hvorved der opnås øget løft’’.

Det foretrækkes yderligere at forstærke dette løft gennem at tilføje en øvre, fremskudt efterfølgerslat 270. Denne slat 270 er placeret i spalten, som dannes af slatten 260, og har en forkant 271 på linie med forkanterne 261 og 231 såvel som en profil, der 20 generelt er magen til profilen af ydersiden 228 ved et område defineret som bagude i forhold til forkanten 231 men foran det bredeste punkt af profilen 227. Slatten 270 opdeler således spalten langs forkanten 231 i to dele, hvilket forstærker aktiveringen af grænselaget. Slatten 270 er kortere end slatten 260 og er ca. 50% af længden af slatten 260 og strækker sig således ikke op over topoverfladen af profilen 227.

25

Fig. 6 viser også en modifikation, der vil kunne udføres på trawlskovlen som vist i fig. 1. Denne modifikation omfatter tilvejebringelse af en løftforbedrende struktur ved bagkanten i form af én eller flere bagkantsslatter 251 og 252 placeret under profilen 227, hvilke danner indre og ydre bagkantsspalter 253, 254. Bagkantsslatten eller -slatterne 30 251, 252 er generelt plane og strækker sig langs længden af bagkanten 230 og er fastholdt til endepladerne. De ligger generelt parallelt med den del af den konkave inderside 229, som er nærmest bagkanten 236 af profilen 227. Slatten 251 er omtrent halvt så bred som slatten 252 og deres bagkanter 251a, 252a ligger generelt på linie med bagkanten 230 af profilen 227. Disse slatter bevarer grænselagsvirkningerne af 35 vandet på den konkave inderside 229 af profilen, hvilket også forbedrer profilens 227 præstation.

DK 2011 00049 U3 13

Det skal forstås, at hvert hoveddeflektorlegeme af trawlskovlen vil blive forsynet med forkantsslat-arrangementet vist i fig. 5 og kan også blive forsynet med efterfølgerkantsslat-arrangementet, hvis det ønskes. Det der gøres med den ene 5 trawlskovlsektion bliver også udført på den anden for at skabe stabile forhold.

En sådan konstruktion af en trawlskovl ifølge frembringelsen har vist sig nyttig i driftssituationer, når trawlskovlens indfaldsvinkel er 18 grader, hvilket giver en meget reduceret afdrift. Tilsvarende, når der er tale om konventionelle indfaldsvinkler benyttet 10 på kendte trawlskovle, giver en V-formet trawlskovlskonstruktion med dimensionsforhold på 3:1 mindst 50% større virkningsgrad end nogen anden kendt trawlskovlskonstruktion. Disse overlegne resultater fører til betydeligt større virkningsgrad af fiskeoperationer og er aldrig tidligere blevet opnået med kendte trawlskovlskonstruktioner.

15

Claims

14 14DK 2011 00049 U3

1. Trawldør med en første og anden dørsektion (28, 29), som hver har modstående for- og bagkanter (12, 14) og har top- og bundkanter, hvor dørsektioneme er føjet sammen langs modstående top- og bundkanter, så de ligger i forskellige planer, der viger fra hinanden, som er ny ved, at trawldøren har et dimensionsforhold på mindst 2,75:1.

2. Trawldør ifølge krav 1, hvor dimensionsforholdet er mindst 3:1.

3. Trawldør ifølge krav 1, hvor dimensionsforholdet er mindst 4:1.

4. Trawldør ifølge et af kravene 1 til 3, hvor de forskellige planer, hvori dørsektioneme ligger, har en mellemliggende vinkel på mindst 170°.

5. Trawldør ifølge krav 4, hvor den mellemliggende vinkel er 173°.

6. Trawldør ifølge et af de foregående krav, hvor hver dørsektion inkluderer en hoveddeflektordel, som i tværsnit danner en cirkelbue.

7. Trawldør ifølge et af kravene 1 til 5, hvor hver dørsektion inkluderer en hoveddeflektordel, som i tværsnit er formet som et bæreplan.

8. Trawldør ifølge krav 7, hvor hver hoveddeflektordel har konkave og konvekse overflader af forskellig form.

9. Trawldør ifølge et af kravene 1 til 8, hvor hver dørsektion inkluderer en løftforbedrende struktur foran hoveddeflektordelen, hvilken løftforbedrende struktur udgør forkanten af den respektive dørsektion.

10. Trawldør ifølge krav 9, hvor hver løftforbedrende struktur omfatter mindst én sprosse.

11. Trawldør ifølge krav 10, hvor den mindst én sprosse er fremstillet af et plademateriale. DK 2011 00049 U3 15

12. Trawldør ifølge krav 10 eller 11, hvor den mindst én sprosse har en tværsnitsform, der svarer til en del af formen af hoveddeflektordelen.

13. Trawldør ifølge et af kravene 9 til 12, hvor den løftforbedrende struktur er anbragt 5 foran hoveddeflektoren i en afstand lig med 1/3 af bredden af trawldøren.