DK178194B1 - Apparat og fremgangsmåde til køling af produkter i et fluidiseret leje - Google Patents

Abstract

Opfindelsen angår et apparat (l) til frysning af produkter i et fluidiseret leje. Apparatet (l) omfatter et luftpermeabelt transportbånd (6, 61), der over en del af sin længde danner en bundflade (4) af et trug (2, 21), som er tilpasset til at optage de produkter, der skal fryses. Et luftledende organ (10', 10' ') er indrettet over den nævnte del af transportbåndet (6, 61), til at rette en strømning af luft (F', F''), som tilføres gennem truget via bundfladen (4). Det luftledende organ (10', 10' ') er indrettet til at lede strømningen af luft (F', F''), så at et leje, der er dannet af produkterne i truget (2, 21), udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone (A', A'') af truget (2, 21) og en anden fluidisering i en frysningszone (B', B'') af truget (2, 21) nedstrøms for forkølingszonen (A', A''). Den anden fluidisering er mere kraftig end den første og så kraftig at sammenfrysning af op til hinanden stødende produkter modvirkes. Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til at udføre nævnte frysning.

Description

Opfindelsens område

Den foreliggende opfindelse angår et apparat til køling eller frysning af produkter i et fluidiseret leje og omfattende et luftpermeabelt transportbånd, der over en del af sin længde danner en bundflade af et trug, som er tilpasset til at optage de produkter, der skal fryses, og et luftledende organ, som er indrettet over den nævnte del af transportbåndet, til at rette en strømning af luft, som tilføres gennem truget, via bundfladen, hvilket luftledende organ er indrettet til at lede strømningen af luft, så at et leje, der er dannet af produkterne i truget, udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone af truget og en anden fluidisering i en frysningszone af truget nedstrøms for forkølingszonen. Opfindelsen angår også en fremgangsmåde til frysning af produkter i et fluidiseret leje.

Kendt teknik

Inden for fødevareindustrien bliver produkter, såsom grøntsager, frugter, bær og skaldyr, sædvanligvis frosset i en individuelt adskilt tilstand. Dette kan for eksempel foregå ved, at produktet tilføres et trug, der fra sin bund forsynes med en strømning af kølet luft. Som et resultat vil produkterne danne et fluidiseret leje, mens de fryses. Denne teknik er for eksempel beskrevet i US 3,169,381, SE 204,095, SE 217,470, SE 216,963, SE 336,362, US 4,281,521 og US 3,886,762. Det primære formål med denne teknik er at tilvejebringe meget hurtig frysning til en temperatur lige under 0 °C, for eksempel -2 til -3 °C, hvorefter de frosne produkter kan ledes til et andet apparat til dybfrysning til en temperatur under for eksempel -18 °C.

Et sådant trug har en indløbsende og en udløbsende. Friske produkter tilføres ved indløbsenden og udledes i en frosset tilstand ved udløbsenden. Truget omfatter yderligere en nedre overflade i form af et endeløst luft- permeabelt transportbånd. Under transportbåndet er der et luftledende organ til at lede en strømning af luft op gennem transportbåndet og ind i truget. For at tilvejebringe en nødvendig strømning af luft, men også en nødvendig hastighed af luften i truget til at danne et flui-diseret produktleje omfatter det luftledende organ en eller anden type af drosling.

Traditionelt har droslingen altid været indrettet, så at strømningen af luft vil være på sit maksimum i forbindelse med indløbsenden af truget, hvor produkterne tilføres, for så gradvist at falde mod udløbsenden af truget, se for eksempel US 3,169,381. Dette blev betragtet, og det betragtes stadig på området, som værende nødvendigt, da produkter, der tilføres til truget, antages ved indløbsenden at kræve en højere strømning af luft indledningsvist. En høj strømning af luft antages at føre til en effektiv opbrydning af det isolerende lag af luft, som omgiver produktet, og dermed hurtig køling. En høj indledningsvis strømning af luft er også nødvendig til transport af produkter, hvis apparatet ikke har noget transportbånd som nogle af apparaterne ifølge den kendte teknik.

Denne fordeling af luftstrømningen er imidlertid mindre fordelagtig for produkter, der har en overfladestruktur og konsistens, der er modtagelig for stød eller høje luftstrømninger. For eksempel kan frysning af friske hindbær nævnes. Hindbær i en frisk tilstand er meget bløde og beskadiges nemt, mens de samtidigt har et højt saftindhold og en uregelmæssig overflade. Når disse bær tilføres truget og møder den høje strømning af luft og fluidiseres, vil de indledningsvist, før overfladefrysning er forekommet, kollidere med hinanden og kan deformeres og derved udlede saft. Denne saft opsamles i den uregelmæssig overfladestruktur, hvor den fryser og kan siges at glasere bærret. Saften har også en tendens til at tilstoppe transportbåndet og bevirker uønsket drosling af strømningen af luft til truget. Saften kan også bevir ke fastfrysning af produkter på trugets sidevægge, hvilket kræver hyppige og dyre produktionsstop med henblik på rengøring.

Desuden har hindbær "hår" på deres overflade, der brækkes, når et hindbær, især i en frosset tilstand, kolliderer med andre hindbær. En anden faktor, som kan bidrage til, at hårene bliver brækket er en høj lufthastighed. Det er ikke usædvanligt, at hindbær efter en sådan frysning har mistet deres hår. Bær, der på denne måde har mistet deres oprindelige udseende og kvalitet giver en lavere pris, når de sælges, og kan for eksempel ikke benyttes til dekoration af konditorarbejde.

I forbindelse med frysning af produkter ved anvendelse af et sådant apparat dannes der en betydelig mængde "sne", det vil sige iskrystaller, i og omkring de fordampere, som benyttes til forkøling af luften. Dette er især et problem i produkter, der udleder en stor mængde væske. Som følge af sneen bliver effekten af fordamperne gradvist reduceret og nødvendiggør således fjernelse af sneen med regelmæssige intervaller fra fordamperne og det område, i hvilket fordamperne er optaget. Dette skal udføres under dyre produktionsstop. Ved kontinuerlig produktion kan dette være nødvendigt én eller flere gange om dagen.

Formål med den foreliggende opfindelse

Det er således formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde til udførelse af jævnere individuel frysning af produkter, ved hjælp af hvilke udledning af væske og overfladedeformationer af produkterne reduceres, og ved hjælp af hvilke produkterne ikke mases.

Det er et yderligere formål med opfindelsen at tilvejebringe et apparat og en fremgangsmåde, i hvilken mængden af snedannelse reduceres.

Det er således et formål at tilvejebringe en forbedring af et apparat og en fremgangsmåde ifølge den kendte teknik til individuel frysning af produkter.

Resumé af opfindelsen

For at opnå mindst ét af de ovennævnte formål og også andre formål, der vil fremgå af den følgende beskrivelse, tilvejebringes der et apparat og en fremgangsmåde, som har de træk, der er angivet i krav 1 og 13, ifølge den foreliggende opfindelse. Foretrukne udførelsesformer er angivet i henholdsvis krav 2-12 og 14-17.

Mere specifikt angår opfindelsen et apparat til frysning af produkter i et fluidiseret leje og omfattende et luftpermeabelt transportbånd, der over en del af sin længde danner en bundflade af et trug, som er tilpasset til at optage de produkter, der skal fryses, og et luftledende organ, som er indrettet over den nævnte del af transportbåndet, til at rette en strømning af luft, som tilføres gennem truget, via bundfladen, hvilket luftledende organ er indrettet til at lede strømningen af luft, så at et leje, der er dannet af produkterne i truget, udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone af truget og en anden fluidisering i en frysningszone af truget nedstrøms for forkølingszonen. Apparatet er ejendommeligt ved, at det luftledende organ omfatter en droslet første del, som er anbragt i forbindelse med forkølingszonen, og en droslet anden del, som er indrettet i forbindelse med frysningszonen, hvilken anden del har en mindre drosling end den droslede første del, og at den anden fluidisering er kraftigere end den første og så kraftig, at sammenfrysning af op til hinanden stødende produkter modvirkes.

Ved at ændre strømningen af luft gennem truget i henholdsvis forkølingszonen og frysningszonen og tilvejebringe en kraftigere fluidisering af produkterne i frysningszonen end i forkølingszonen opnås der den meget overraskende effekt, at også de mest følsomme produkter kan fryses individuelt på en meget jævn måde. Eksperimenter har vist, at hindbær kan fryses ved hjælp af apparatet ifølge opfindelsen med et resultat, hvor bærrene praktisk taget er upåvirkede af de indbyrdes kollisioner, der er uundgåelige ved fluidisering.

Ved at sikre en kraftigere fluidisering i frysningszonen vil enhver tendens til, at op til hinanden stødende produkter fryser til hinanden, hvilket kan forekomme i og . omkring overgangen mellem de to zoner, blive elimineret, da den kraftigere fluidisering og dermed blandingen er i stand til at adskille produkter, der eventuelt er begyndt at fryse samme. Det vil selvfølgelig forstås, at fluidi-seringen og udformningen af truget gør, at der ikke er nogen distinkt overgang mellem de nævnte zoner.

På trods af den ændrede luftstrømning påvirkes produkternes krævede holdetid i apparatet og dets trug ikke signifikant.

Ved at beskadigelsen af produkterne reduceres, vil også udledningen af saft og dermed den mængde væske, der på den ene side kan bevirke tilstopning af transportbåndet og kan komme til at sidde fast ved fastfrysning på trugets vægge, og som på den anden side kan omdannes til sne, blive reduceret. Dette fører til færre produktions-afbrydelser, hvilket ved produktion i stor skala giver økonomiske gevinster. Desuden vil kvaliteten af produkterne blive forbedret.

Forskellen i drosling mellem de to dele betyder, at strømningen af luft og dermed fluidiseringen i truget vil blive kraftigere i frysnings zonen. Ved således at benytte forskellige droslinger til fordelingen af strømningen af luft kan en blæser eller en flerhed af blæsere benyttes med samme styring i apparatet, hvilket gør apparatet enkelt og billigt.

Det luftledende organ kan omfatte en ikke-droslet anden del, der er indrettet i forbindelse med frysningszonen .

Det luftledende organ kan indrettes i ét stykke. Det er imidlertid at foretrække, at det luftledende organ opdeles i segmenter i en retning på tværs af transportbåndets fremføringsretning, hvilke segmenter omfatter for skellige grader af drosling. Som følge af opdelingen i segmenter vil det luftledende organ være meget nemt at håndtere, for eksempel ved rengøring og vedligeholdelse, sammenlignet med et luftledende organ, der er indrettet i ét stykke. Desuden kan de enkelte segmenter nemt udskiftes eller forskydes for at regulere strømningen af luften gennem truget til typen af produkt og den produktkvalitet, der er optimal til formålet.

Om ønsket kan truget også have en dybfrysningszone. Dette betyder, at apparatet kan benyttes til fuldstændig behandling af produkterne fra forkøling til dybfrysning, hvorved det bliver muligt for apparatet for eksempel at efterfølges af en indretning til emballering.

Hvis truget har en dybfrysningszone, bør det luftledende organ omfatte en droslet tredje del, der er indrettet i forbindelse med dybfrysningszonen, hvilken tredje del har en kraftigere drosling end den nævnte anden del. Som en følge deraf vil strømningen af luft i dybfrysningszonen være lavere end i frysningszonen. Da produkterne allerede er blevet frosset, er den yderligere frysningsproces mere eller mindre uafhængig af en kraftig strømning af luft, som derfor kan reduceres igen. Desuden kan nogle produkter i en frosset tilstand være mere skrøbelige end i en ikke-frosset tilstand, og det kan derfor være meget fordelagtigt at reducere strømningen af luft i dybfrysningszonen for at være forsigtig med produkterne. Dette kan for eksempel gælde for rejer, hvis "følehorn" er meget følsomme, når de er frosset og dermed stive.

Det er at foretrække, at strømningen af luft i forkølingszonen har en hastighed på 2-4 m/s, strømningen af luft i frysningszonen har en hastighed på 5-7 m/s, og strømningen af luft i dybfrysningszonen har en hastighed på 2-4 m/s. Dette betyder, at produkterne vil blive håndteret mest forsigtigt, når de er mest følsomme for ydre påvirkning, det vil sige i forkølingszonen og i en dybfrysningszone, hvis der er nogen. Desuden er blandingen mest kraftig i frysnings zonen, hvor produkterne ellers har risiko for at fryse til hinanden.

Til kontinuerlig transport af produkterne gennem truget fra dets indløbsende til dets udløbsende er det luftpermeable transportbånd fordelagtigt endeløst.

Apparatet ifølge opfindelsen kan omfatte et andet luftpermeabelt transportbånd, der langs en del af sin længde danner en bundflade af et andet trug, som er tilpasset til at optage og dybfryse de produkter, der er frosset i det første trug. Et sådant andet transportbånd tillader nem styring af produkternes holdetid i det andet trug og dermed tiden til dybfrysning af produkterne. Dette betyder også, at henholdsvis det første og det andet trug har mulighed for at have forskellige dybder af produktlejet. En ringe dybde af produktlejet i det første trug er vigtig, da det fører til hurtigere frysning, mens dybden er mindre vigtig eller slet ikke vigtig ved den efterfølgende dybfrysning.

Det første trug kan være optaget i et første rum, og det andet trug kan være indrettet i et andet rum, der efterfølger det første rum.

Ifølge et andet aspekt angår opfindelsen en fremgangsmåde til frysning af produkter i et fluidiseret leje, hvilken fremgangsmåde omfatter fluidisering af et leje af produkter, der er indeholdt i et trug, så at lejet udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone af truget og en anden fluidisering, der er kraftigere end den første fluidisering, i en frysningszone i truget, hvilken første og hvilken anden fluidisering hver især tilvejebringes ved, at truget bliver forsynet med en kraftigere strømning af luft i frysnings zonen end i forkølingszonen, hvilken strømning af luft styres ved hjælp af et luftledende organ, der er forsynet med droslinger, hvilket luftledende organ har en større drosling i forkølingszonen end i frysningszonen, hvilken anden fluidisering gives en sådan udstrækning, at sammenfrysning af op til hinanden stødende produkter modvirkes.

Teqninqsbeskrivelse I det følgende vil opfindelsen til eksemplificering blive beskrevet mere detaljeret under henvisning til de medfølgende tegninger, der illustrerer kendt teknik og for tiden foretrukne udførelsesformer for apparatet og fremgangsmåden ifølge opfindelsen.

Fig. 1 er et skematisk tværsnit af et apparat ifølge den kendte teknik, set på tværs af transportbåndet.

Fig. 2 er et skematisk tværsnit af et apparat ifølge den kendte teknik, set på langs af transportbåndet.

Fig. 3 er, vist skematisk, henholdsvis et luftstrømningsdiagram og et temperaturdiagram for et apparat ifølge den kendte teknik.

Fig. 4 er et skematisk tværsnit af en første udførelsesform for et apparat ifølge opfindelsen, set på langs af transportbåndet.

Fig. 5 er, vist skematisk, henholdsvis et luftstrøm-ningsdiagram og et temperaturdiagram for et apparat ifølge fig . 4 .

Fig. 6 illustrerer en anden udførelsesform for apparatet ifølge opfindelsen, i hvilket forkøling og frysning foregår i et første trug, og dybfrysning foregår i et andet trug.

Fig. 7 er, vist skematisk, henholdsvis luftstrømningsdiagram og temperaturdiagram af apparatet ifølge fig. 6.

Teknisk beskrivelse

Til bedre forståelse af opfindelsen vil et apparat 1 ifølge den kendte teknik indledningsvist blive beskrevet under henvisning til fig. 1 og 2. Apparatet 1 er beregnet til individuel forkøling og frysning af produkter, hovedsageligt fødevareprodukter, såsom frugter, grøntsager, bær eller skaldyr.

Termerne forkøling, frysning og dybfrysning benyttes gennem hele teksten. Termen forkøling henviser til køling af produkterne fra den oprindelige temperatur til en temperatur, der er over 0 °C. Termen frysning henviser til køling af produkterne til under frysepunktet, det vil sige fra lidt over 0 °C til ca. -5 °C, fortrinsvis til -2 til -3 °C. Endelig henviser termen dybfrysning til køling af produkterne fra slutfrysetemperaturen til en temperatur, der fortrinsvis, men ikke nødvendigvis er under -18 °C.

Apparatet 1 omfatter et langstrakt trug 2, der er optaget i et rum 3. Truget 2 har en bundflade 4 og sidevægge 5. Sidevæggene kan, som vist, bestå af separate vægge eller alternativt består af væggene i rummet 3.

I den viste udførelses form danner et endeløst luft-permeabelt transportbånd 6 langs dele af sin længde en bundflade 4 af truget 2. Transportbåndet 6 kan have forskellige udstrækninger. I den viste udførelsesform er hele transportbåndet 6 i sin helhed indrettet i rummet 3 og strækker sig over hovedparten af længden deraf. Det kan også indrettes til at strække sig uden for rummet og ud gennem endevæggene 7 deraf på en sådan måde, at transportbåndet 6 har læsse- og tømmezoner, der er indrettet uden for rummet 3. Uanset transportbåndets udstrækning har rummene 3 på sine endevægge 7 et indløb 8, gennem hvilket de produkter, der skal køles, indføres og optages i truget 2, og et udløb 9, gennem hvilket de færdigkølede produkter udledes.

Produkterne skal fortrinsvis forsynes til rummet 3 og dets trug 2 gennem indløbet 8 ved hjælp af en rystefø-deindretning (ikke vist). Udledningen fra rummet 3 og truget 2 udføres fortrinsvis ved, at produkterne udledes gennem udløbet 9 ved hjælp af en kombination af bevægelsen af transportbåndet 6 og fluidiseringen.

Under den øverste del, det vil sige transportoverfladen, af transportbåndet 6, hvilken del danner bundfladen 4 af truget 2, er der et luftledende organ 10. Det luftledende organ 10 består i sin simpleste form af en metalplade, der strækker sig over hele eller hovedparten af bredden og længden af bundfladen 4. Som følge af længden af truget 2 kan et sådant luftledende organ 10 være for tungt og uhandy ved vedligehold og rensning og kan så i stedet opdeles i et antal separate segmenter. Sådanne segmenter anbringes fordelagtigt side om side i en retning på tværs af transportbåndets 6 længde.

Luftledningsorganet 10 omfatter et hulmønster 11, der danner droslinger 12 af luftstrømningen F, der er fordelt ind i truget til køling af produkterne. Luftstrømningen F, hulmønstret 11 og droslingen 12 vil blive beskrevet i det følgende.

Parallelt med rummet 3 er der et område 13, som er i forbindelse med det nævnte rum 3 gennem åbninger 14 i en skillevæg 15 mellem området 13 og rummet 3. Området 13 indeholder én eller flere fordampere 16 til forkøling af den luft, der skal bringes til at cirkulere i apparatet 1.

Området 13 indeholder også én eller flere blæsere 17. Blæserne 17 er fordelagtigt indrettet i de nævnte åbninger 14 i skillevæggen 15.

Blæserne 17 og fordamperne 16 er indrettet i området 13 over trugets 2 længde. Blæserne 17 er indrettet til at bringe den kølede luft til at cirkulere, se pilene F, fra det nævnte område 13 gennem åbningerne 14 til rummet 3, gennem det luftledende organ 10, op gennem transportbåndet 6 og ind i truget 2, hvor produkterne, som er optaget deri, fluidiseres, og endelig tilbage til området 13, hvor luften ledes gennem fordamperne 16 for at blive kølet igen.

Den luft, der bringes til at cirkulere gennem apparatet, er fortrinsvis kølet til en temperatur, som ligger i intervallet fra -10 til -75 °C og mest fordelagtigt i intervallet fra -20 til -35 °C.

En første drivkraft til at indlede produkterne fra trugets 2 indløb 8 til dets udløb 9 består således af produkterne i deres fluidiserede tilstand, hvor de presser hinanden fremad. En anden drivkraft består af fremfø ring af transportbåndet 6 mod udløbet 9, se pilen P i fig. 2, 4 og 6. Alle produkter, der kommer i kontakt med transportbåndet 6, presses således fremad ved hjælp af båndet. Hvilken drivkraft, der er den største, afhænger af graden af fluidisering og kan variere fra gang til gang.

Når produkterne forsynes til truget 2 gennem indløbet 8, vil de indledningsvist blive kølet, hvilket foregår i en zone, der betegnes som forkølingszonen A, ved siden af trugets 2 indløb 8. Idet produkternes temperatur passerer 0 °C, foregår der frysning af produkterne til en temperatur på ca. --2 til -5 °C, fortrinsvis -2 til -3 °C, hvilket foregår i en zone, der betegnes som frysningszonen B, der er placeret nedstrøms for forkølingszonen A. I afhængighed af længden af truget 2 og produkternes holdetid i truget kan frysningszonen B gå over i en dybfrysningszone C, som er placeret nedstrøms for frysningszonen, hvori produkterne fryses ned til en sluttemperatur, der fortrinsvis er under -18 °C. Man skal selvfølgelig forstå, at det ikke er muligt at angive præcise grænser for temperaturværdier, der angiver, hvor den ene zone ender, og den anden begynder, da produkterne under fluidisering tumler tilfældigt rundt i truget 2 med successiv fremføring i transportbåndets 6 fremføringsretning.

Apparatet 1 kan blot omfatte en forkølingszone og en frysningszone B, i hvilket tilfælde dybfrysning udføres i et separat rum. Dybfrysning kan endda udføres i et apparat af en fuldstændig anderledes type.

Luftledningsorganet 10 til apparatet ifølge den kendte teknik, som det er beskrevet ovenfor, vil nu blive beskrevet under henvisning til fig. 2 og 3.

Som nævnt ovenfor benyttes der ifølge den kendte teknik uden undtagelse den kraftigste luftstrømning F og dermed den kraftigste fluidisering i forkølingszonen A og især ved enden deraf ved siden af trugets 2 indløb 8. Årsagen hertil er, at det, som nævnt ovenfor, traditionelt antages, at friske produkter kræver en højere luftstrøm ning F ved indløbsenden af truget og dermed kraftigere fluidisering for hurtigt at nedsætte deres temperatur.

For at tilvejebringe denne højere luftstrømning F og dermed kraftigere fluidisering har det luftledende organ 10 et hulmønster 11, der har en mindre drosling 12 og dermed en højere luftstrømning F ved siden af indløbet af truget 2 og en drosling 12, der efterfølgende gradvist forøges for at tilvejebringe en lavere luftstrømning F i en nedstrøms retning. Som følge deraf er luftstrømningen F højest i forkølingszonen A for så at falde og være praktisk taget konstant i frysningszonen B og i en dybfrysningszone C, hvis der er nogen. Dette er vist skematisk i diagrammet i fig. 3. Det samme diagram viser også skematisk, hvordan produkttemperaturen Temp gradvist falder, idet produkterne ledes mod trugets 2 udløb 9.

I forbindelse med den foreliggende opfindelse er det imidlertid blevet indset, at denne traditionelle fordeling af luftstrømningen bevirker unødvendig kraftig blanding af produkterne i forkølingszonen A, det vil sige ved det trin, hvor produkterne er mest følsomme. Desuden vindes der ikke noget ved at have den kraftigste blanding ved trugets 2 indløb 8, da produkterne ikke når frysningszonetemperatur, før de er i frysningszonen B, hvilket i realiteten er det sted, hvor de skal adskilles for at tilvejebringe individuel frysning. Løsningen på dette problem - og dermed opfindelsen, vil nu blive beskrevet under henvisning til fig. 4 og 5, der er tværsnit af ap-paratet 1 ifølge opfindelsen og et diagram med henholdsvis en luftstrømning F' og en produkttemperatur Temp', set langs trugets længde.

Apparatet 1 ifølge opfindelsen har samme udformning som det, der er beskrevet ovenfor, og vil derfor ikke blive beskrevet igen. Apparatet 1 ifølge opfindelsen omfatter et luftledende organ 10', der er indrettet på følgende måde. I forkølingszonen A' er luftstrømningen F' moderat og praktisk taget konstant gennem en kraftig eller endda meget kraftig drosling 12' i luftledningsorga- net 10'. Droslingen 12' i luftledningsorganet 10' falder i overgangen til frysningszonen ES', og luftstrømningen F' og dermed fluidiseringen vil blive kraftigere. Luftstrømningen F' har således sit maksimum, det vil sige, at droslingen 12' har sit minimum, i frysningszonen ES', hvor produkterne starter med at fryse og dermed risikerer at fryse sammen. Enhver tendens til sammenfrysning elimineres ved hjælp af lokalt kraftigere fluidisering, der adskiller produkter, der er ved at fryse sammen.

Hvis truget omfatter en dybfrysningszone C, er denne indrettet nedstrøms for frysningszonen ES' . I og i forbindelse med en sådan dybfrysningszone C' har det luftledende organ 10' en drosling 12', som er større end i frysningszonen B', det vil sige, at luftstrømningen F' og fluidiseringen i dybfrysningszonen C er mindre end i frysningszonen B'.

Som eksempel kan lufthastigheden gennem truget 2 være 2-4 m/s i forkølingszonen A', 5-7 m/s i frysningszonen B og 2-4 m/s i en dybfrysningszonen C', hvis der er nogen .

I den udførelsesform, der er beskrevet ovenfor, er blæserne (ikke vist) indrettet i et fælles område (ikke vist) parallelt med rummet. Det er således vanskeligt at benyttes blæserne til at styre luftstrømningen gennem truget for at opnå de forskellige zoner og deres forskellige grader af fluidisering af lejet af produkter. Brugen af et luftledende organ med forskellige grader af drosling er derfor en simpel, billig og pålidelig løsning, der også er nem at variere i overensstemmelse med for eksempel typen af produkt og de individuelle krav dertil. Den reducerede luftstrømning i dybfrysningszonen C, hvis der er nogen, gøres mulig, da størrelsen af luftstrømningen, hvad angår sammenfrysning, er mindre vigtig, når produkterne er begyndt med at fryse.

Luftledningsorganet 10' ifølge opfindelsen er fordelagtigt opdelt i segmenter (ikke vist), der er rettet på tværs af transportbåndets 6 føderetning. Luftlednings organet 10' består fortrinsvis af én eller flere plader med et hulmønster 11', der for eksempel er stanset eller skåret i et passende mønster. Hulmønstret 11' kan for eksempel bestå af cirkulære eller ovale gennemgående huller eller spalter, der strækker sig på langs eller på tværs af det luftledende organ 10', som er tilvejebragt i ét stykke eller i segmenter. Den geometriske form af hulmønstret 11' er uden betydning. Det, der er vigtigt for opfindelsen, er, at hulmønstret er udformet, så at droslin-gen 12' er ved sit minimum i og i forbindelse med frysningszonen B', hvor produkterne er mest følsomme.

Droslingen 12' kan fordelagtigt reduceres eller forøges i eller i forbindelse med overgangen mellem to zoner. For eksempel kan droslingen 12' af det luftledende organ 10' være indrettet til gradvist at falde i forkølingszonen A' mod frysningszonen B'. På tilsvarende måde kan droslingen 12' deraf i frysningszonen forøges gradvist mod en dybfrysningszone C, hvis der er nogen.

Det luftledende organ 10' er fordelagtigt indrettet til at blive fastgjort med hængsel langs trugets 2 længde. Som en følge deraf kan det luftledende organ 10' nemt vippes til at tillade rengøring. Desuden bør det luftledende organ 10 nemt kunne tages af og udskiftes for at tillade hulmønstret 11' og dermed luftstrømningen F' gennem truget 2 at blive indstillet til den type af produkter, der skal behandles i apparatet 1. En reje kræver for eksempel en anderledes luftstrømning og fluidisering end for eksempel en ært i de forskellige zoner for at nå den nødvendige temperatur og produktkvalitet under dens holdetid i truget.

Der henvises nu til fig. 6 og 7, hvor en anden udførelsesform for apparatet 1 ifølge opfindelsen vil blive beskrevet. Fig. 6 er et tværsnit af apparatet 1, mens fig. 7 er et diagram med henholdsvis en luftstrømning F'' og en produkttemperatur Temp'', set langs apparatets længde.

Apparatet 1 er opdelt i to rum 31, 32, der er konstrueret på i det væsentlige samme måde som det forud beskrevne rum 3, og det er derfor kun de træk, der er unikke for denne udførelsesform, som vil blive beskrevet. Truget 21 i det første rum 31 omfatter en forkølingszone A'' og en frysningszone B'', mens truget 22 i det andet rum 32 udgør en dybfrysningszone C11.

Det første rum 31 omfatter et luftledningsorgan 10'', der i en første del ved siden af indløbet 8 har en kraftig eller endda meget kraftig drosling 121' til at skabe den nævnte forkølingszone A'1. Luftstrømningen F'' og dermed fluidiseringen i denne forkølingszone A'1 er moderat eller lav og praktisk taget konstant. I overgangen til og i frysningszonen B1' falder det luftledende organs 10'' drosling 12'' og gør således luftstrømningen F'1 og fluidiseringen i frysningszonen B11 kraftigere end i forkølingszonen A''. Som eksempel kan luftstrømningen F'' i forkølingszonen A'' have en hastighed på 2-4 m/s og luftstrømningen F'1 i frysningszonen B'' en hastighed på 5-7 m/s.

Det første trug 21 har en sådan længde, at produkterne når en passende frysningstemperatur under deres holdetid deri. Med en passende frysningstemperatur menes der som før en temperatur i intervallet fra 0 °C til -5 °C og mere fordelagtigt -2 til -3 °C.

I området (ikke vist) parallelt med det første rum 31 er der én eller flere blæsere, der skaber en luftstrømning, som senere fordeles ved hjælp af det luftledende organ til opnåelse af den ønskede luftstrømning gennem truget 21 og dets forkølingszone A'' og frysningszone B 1 1 .

Når produkterne har nået den ønskede frysningstempe-ratur, forlader de det første rum 31 og ledes til et andet rum 32, der efterfølger der første rum. I det andet rum 32 bliver produkterne optaget i et andet trug 22, hvori produkterne dybfryses. Det andet rum 32 er således en dybfrysningszone C1', hvor produkterne fluidiseres til at nå en temperatur på fortrinsvis mindst -18 °C. Det andet rum 32 har ikke luftledende organer.

Det andet rum 32 støder op til et andet område (ikke vist) , der omfatter én eller flere blæsere, der genererer luftstrømningen F'', der ledes op gennem det andet trug 22 til den ønskede grad af fluidisering af de produkter, som er optaget deri. Da formålet med det andet rum 32 er at dybfryse produkterne, er en ensartet luftstrømning F'1 kun nødvendig gennem det andet trug 22.

Luftstrømningen F'' i det andet rum 32 kan holdes på et lavt niveau og for eksempel have en hastighed på 2-4 m/s, det vil sige betydeligt lavere end i frysningszonen B1' i det første rum 31. Det er i realiteten at foretrække, at produkterne under dybfrysning udsættes for en mindre kraftig fluidisering end under frysning, på den ene side for at forhindre beskadigelse under sammenstød og på den anden side fordi, at graden af fluidisering ikke påvirker den hastighed, hvormed produkterne dybfryses, når produkterne har nået en temperatur på under 0 °C.

Produkternes holdetid i det andet trug 22 og er dermed tiden til opnåelse af den ønskede dybfrysningstempe-ratur styres ved hjælp af transportbåndets 62 fremføringshastighed. Da tiden til frysning af produkterne er kortere end tiden til dybfrysning, kan transportbåndet 62 i det andet rum 32 have en betydeligt lavere fremføringshastighed end transportbåndet 61 i det første rum 31.

De to rum 31, 32 er fordelagtigt indrettet i umiddelbar forlængelse af hinanden og med en relativ højdeforskel, hvorved de produkter, der udledes fra det første rum 32, falder direkte ned i det andet rum 32 ved hjælp af tyngdekraften.

De to rum 31, 32 er indrettet fysisk adskilt fra hinanden, men det er tydeligt ud fra fig. 6, at deres lavtryks zoner, det vil sige zonerne over trugene 21, 22, kan være i forbindelse med hinanden.

Det valgte materiale og overfladekvaliteten af rummene 3, 31, 32, området 13 og det udstyr, som er indret tet deri, bør være tilpasset til optimal fødevarehygiejne. Dette betyder, at materialet om muligt bør være rustfrit stål, og at unødvendige hjørner, kanter og samlinger bør elimineres eller gøres tilgængelige for rengøring. Rummene 3, 31, 32 og området 13 bør være nemt tilgængeligt for rengøring og vedligehold. Rummene 3, 31, 32 og området 13 har fortrinsvis døre eller dæksler (ikke vist), gennem hvilke personale kan komme ind til vedligehold og rengøring. Desuden bør det luftledende organ 10, 10' og transportbåndene 6, 61, 62 være tilgængelige for rengøring. Det luftledende organ 10', 10'' er hensigtsmæssigt forsynet med en hængselmekanisme (ikke vist), hvorved det således kan vippes fra sin driftsstilling, hvor det fortrinsvis er rettet i det vandrette plan, til en vedligeholdelsesstilling, hvor dets overflade og hulmønster er nemme at få adgang til og nemt at udskifte.

Det luftledende organ 10', 10'' er blevet beskrevet ovenfor som omfattende et hulmønster 11' med droslinger 12', 12'' til at opnå den ønskede luftstrømning F', F*'. Dette hulmønster 11' er yderligere blevet beskrevet som omfattende huller, der er skåret eller udformet på en eller anden måde. Det vil selvfølgelig kunne forstås, at hulmønstret 11' også kan tilvejebringes i form af lukkere eller ventiler. Sådanne lukkere eller ventiler kan styres til at opnå den ønskede grad af drosling over længden af det luftledende organ 10', 10'' afhængigt af hvilket produkt, der aktuelt behandles.

Det skal forstås, at den foreliggende opfindelse ikke er begrænset til de viste udførelsesformer. Man kan således tænke sig adskillige modifikationer og varianter inden for opfindelsens rammer, der som en følge deraf udelukkende er defineret ved hjælp af de vedføjede krav.

Claims (17)

1. Apparat (1) til frysning af produkter i et flui-diseret leje og omfattende et luftpermeabelt transportbånd (6, 61), der over en del af sin længde danner en bundflade (4) af et trug (2, 21), som er tilpasset til at optage de produkter, der skal fryses, og et luftledende organ (10', 10''), som er indrettet over den nævnte del af transportbåndet (6, 61), til at rette en strømning af luft (F1, F11), som tilføres gennem truget (2, 21), via bundfladen (4), hvilket luftledende organ (10', 10’1) er indrettet til at lede strømningen af luft (F*, F''), så at et leje, der er dannet af produkterne i truget (2, 21), udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone (A', A1') af truget {2, 21) og en anden fluidisering i en frysningszone CB', B'') af truget (2, 21) nedstrøms for forkølingszonen (A', A'1), kendetegnet ved at det luftledende organ (10', 10'') omfatter en droslet første del, som er indrettet i forbindelse med forkølingszonen (A', A''), og en droslet anden del, som er indrettet i forbindelse med frysnings zonen (ES', ES'1), hvilken anden del har en mindre drosling (12', 12'') end den droslede første del, og at den anden fluidisering er kraftigere end den første og så kraftig, at sammenfrysning af op til hinanden stødende produkter modvirkes.

2. Apparat ifølge krav 1, i hvilket det luftledende organ (10', 10''} omfatter en ikke-droslet anden del, der er indrettet i forbindelse med frysningszonen (ES', B'').

3. Apparat ifølge krav 1 eller 2, i hvilket det luftledende organ (10', 10'') er indrettet i ét stykke.

4. Apparat ifølge krav 1 eller 2, i hvilket det luftledende organ (10', 10'') er opdelt i segmenter i en retning på tværs af transportbåndets (6, 61) fremførings retning (P), hvilke segmenter har forskellige grader af drosling (12 ' , 12' ') .

5. Apparat ifølge ét hvilket som helst af kravene 1-4, i hvilket truget (2, 21) har en dybfrysningszone (C, C1 1 ) .

6. Apparat ifølge krav 1 eller 2, i hvilket det luftledende organ {10') omfatter en droslet tredje del, der er indrettet i forbindelse med dybfrysningszonen (C), hvilken tredje del har en større drosling {12’) end den anden del.

7. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, i hvilket strømningen af luft (F'f F'') i forkølingszonen (A', A'') har en hastighed på 2-4 m/s.

8. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-6, i hvilket strømningen af luft (F’, F'1) i frysningszonen {B Γ, B111) har en hastighed på 5-7 m/s.

9. Apparat ifølge krav 5, i hvilket strømningen af luft {F', F ’ ’ ) i dybfrysningszonen (C, C’’) har en hastighed på 2-4 m/s.

10. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9, i hvilket det luftpermeable transportbånd (6, 61) er endeløst.

11. Apparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1-9 og omfattende et andet luftpermeabelt transportbånd (62), der langs en del af sin længde danner en bundflade (4) af et andet trug (22), som er tilpasset til at optage og dybfryse de produkter, der er frosset i det første trug (2, 21) .

12. Apparat ifølge krav 11, i hvilket det første trug (2, 21) er optaget i et første rum (3, 31), og det andet trug (22) er indrettet i et andet rum (32), som efterfølger det første rum.

13. Fremgangsmåde til frysning af produkter i et fluidiseret leje og omfattende fluidisering af et leje af produkter, der er indeholdt i et trug (2, 21), så at lejet udsættes for en første fluidisering i en forkølingszone (8, 8') af truget (2, 21) og en anden fluidisering, der er kraftigere end den første fluidisering, i en frysningszone (B1, B1 ') i truget (2, 21), hvilken første og hvilken anden fluidisering hver især tilvejebringes ved, at truget (2, 21) bliver forsynet med en kraftigere strømning af luft (F', F'1) i frysningszonen (B', B1’} end i forkølingszonen (A', A''), hvilken strømning af luft (F1, F11) styres ved hjælp af et luftledende organ (10', 1011)/ der er forsynet med droslinger (12', 12' '), hvilket luftledende organ har en større drosling (12', 12'') i forkølingszonen (A1, A'1) end i frysningszonen (B', B''), hvilken anden fluidisering gives en sådan udstrækning, at sammenfrysning af op til hinanden stødende produkter modvirkes.

14. Fremgangsmåde ifølge krav 13 og omfattende det træk, at fluidiseringen foregår på en sådan måde, at lejet udsættes for en tredje fluidisering i en dybfrysningszone (C, C'1), hvilken tredje fluidisering er mindre kraftig end den anden fluidisering.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, ved hvilken dybfrysningszonen (C, C'') er indrettet i et andet trug (22) .

16. Fremgangsmåde ifølge krav 15, ved hvilken det første trug (21) er indrettet i et første rum (31), og det andet trug (22) er indrettet i et andet rum (32), der efterfølger det første rum.

17. Fremgangsmåde ifølge et hvilket som helst af kravene 13-16, ved hvilken lejet under sin fluidisering transporteres gennem de respektive trug (2, 21, 22) båret på et bunddannende, luftpermeabelt transportbånd (6, 61, 62), der er indrettet deri.