DK176259B1 - Fremgangsmåde til overföring af datasignaler samt fremgangsmåde og apparat til desynkronisering af PDH-signaler - Google Patents

Description

i DK 176259 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til overføring af da-5 tasignaler fra et første PDH-udstyr (Plesiokront Digitalt Hierarki) via et SDH-netværk (Synkront Digitalt Hierarki) til et andet PDH-udstyr, hvor der i det andet PDH-udstyr ud fra de modtagne datasignaler regenereres et kloksig-nal, og hvor der i SDH-netværket kan forekomme pointerju-10 steringer, som i det andet PDH-udstyr kompenséres ved en midlertidig frekvensafvigelse i nævnte regenererede klok-signal. Opfindelsen angår desuden en fremgangsmåde og et apparat til desynkronisering af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk, hvori der kan forekomme 15 pointerjusteringer, som ved desynkroniseringen kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i et ud fra de modtagne PDH-signaler regenereret kloksignal.

Et SDH-netværk benyttes ofte til at overføre datasignaler 20 fra ét PDH-udstyr til et andet. I SDH-netværket vil alle netværkselementer i synkron tilstand være synkroniseret til et fælles referencekloksignal, hvorimod de indlejrede PDH-signaler ikke kan forventes at være synkrone med SDH-netværket. I det SDH-netværkselement, hvor PDH-signalerne 25 indlejres, sker dette ved hjælp af et tilhørende PDH-kloksignal, hvorefter signalerne transmitteres i nettet som rene SDH-signaler. I det modtagende netværkselement sker der en udpakning af PDH-signalerne, og i forbindelse hermed sker der en regenerering af det tilhørende PDH-30 kloksignal. Efter en passende lavpasfiltrering vil det regenererede PDH-kloksignal stort set svare til det oprindelige kloksignal i det netværkselement, hvor signalerne blev indlejret; men der vil kunne forekomme små variationer, f.eks. i form af fasevariationer mellem det 35 oprindelige og det regenererede PDH-kloksignal.

DK 176259 B1 2

Ved visse anvendelser, f.eks. ved transmission af TV-signaler eller signaler til en GSM basisstation, kræves der imidlertid på modtagersiden et mere nøjagtigt klok-5 signal, som kan sikre, at modtagerudstyret kan synkroniseres til udstyret på sendersiden, og der må derfor overføres et særligt referencekloksignal. Tidligere har man overført et sådant referencekloksignal via et separat netværk for at sikre kvaliteten. Overføres referenceklok- 10 signalet derimod som ovenfor beskrevet via SDH-netværket, kan man ikke opnå en tilstrækkelig god kvalitet af signalet på modtagersiden. Dette skyldes først og fremmest, at der i SDH-netværket kan forekomme pointerjusteringer.

15 SDH-netværk er baseret på et eller flere stabile kloksig-naler. På trods af, at der er yderst stabile referencer i netværket, kan der opstå forskelle mellem fase og frekvens af referencerne. Netværkselementerne i et sådant kommunikationsnetværk må kunne tolerere disse variationer 20 i fase og frekvens, uden at der tabes data i form af kommunikationssignaler. Dette kan sikres ved at foretage pointerjusteringer, hvor der i datastrømmen kan tilføjes eller fjernes et antal bit eller bytes.

25 Forskelle i fase eller frekvens kan forekomme af flere årsager. Selv når netværket er i synkron tilstand, kan der f.eks. som følge af temperaturpåvirkninger af kommunikationskanalerne mellem netværkets knudepunkter forekomme faseafvigelser mellem forskellige punkter i nettet.

30 Disse afvigelser sker meget langsomt, f.eks. med en periode på en dag, og der vil derfor gå forholdsvis lang tid mellem de som følge af disse afvigelser udløste pointerjusteringer.

35 Er alle et netværks netværkselementer derimod ikke synkroniseret til samme reference, er netværket i plesiokron DK 176259 B1 3 tilstand, og der kan forekomme frekvensafvigelser mellem de enkelte netværkselementer. En konstant frekvensforskel vil medføre en konstant stigende faseforskel, og der vil derfor forekomme pointerjusteringer med forholdsvis stor 5 hyppighed.

I forbindelse med regenereringen af PDH-kloksignaler i et modtagende SDH-netværkselement vil man søge at udjævne effekten af de i SDH-netværket foretagne pointerjusterin-10 ger ved at lavpasfiltrere de fasespring, som de har givet anledning til. Dette kan f.eks. ske ved at indlæse de indkommende data i en buffer med et af datasignalet afledt (jitterbehæftet) kloksignal og derefter læse dem ud igen med et stabiliseret kloksignal, som er fremkommet 15 ved at sende det jitterbehæftede kloksignal gennem en faselåst sløjfe. Dette svarer til at jittervirkningen lavpasf iltreres, idet man i den faselåste sløjfe lavpasfil-trerer fasevariationerne mellem det indkommende og det stabiliserede kloksignal.

20

Af hensyn til de pointerjusteringer, som sker relativt hyppigt, må udjævningen af effekten af hver pointerjustering ske relativt hurtigt, således at man har sikkerhed for, at effekten af én pointerjustering er udjævnet, in-25 den næste pointerjustering forekommer. Den relativt hurtige udjævning bevirker imidlertid, at der i det stabiliserede kloksignal fortsat vil forekomme en vis rest-jitter, som medfører, at synkroniseringen i efterfølgende PDH-synkroniseringsudstyr ikke kan fastholdes, idet visse 30 anvendelser som ovenfor nævnt kræver, at et reference-kloksignal kan regenereres med stor nøjagtighed. F.eks. kræver en GSM-basisstation en nøjagtighed af reference-kloksignalet på ± 0,050 ppm, svarende til ± 50 nsek. pr. sekund.

35 DK 176259 B1 4

Ved en kendt metode, som forsøger at løse dette problem, erstatter man i det SDH-netværkselement, som pakker PDH-signalet ud, PDH-referencekloksignalet med det synkrone kloksignal fra det pågældende SDH-netværkselement i et 5 såkaldt "retiming"-kredsløb. Derved kan man ganske vist opnå et referencekloksignal uden rest-jitter; men det kræver, at PDH-signalerne i det netværkselement, hvor de indlejres i SDH-systemet, er synkroniserede til SDH-klok-signalet, og denne forudsætning kan normalt ikke forven-10 tes at være opfyldt, eller den lægger i hvert fald væsentlige begrænsninger for anvendelsen. For at tilpasse PDH-signalet til det nye kloksignal må "retiming"-kreds-løbet omfatte en rammebuffer og kunne foretage rammetrunkering. Rammebufferen medfører, at de overførte signaler 15 forsinkes med 125 svarende til en ramme, og ramme trunkeringen medfører, at visse signaler, som f.eks. CRC4-signaler, kan gå tabt i PDH-synkroniseringsenheden.

Ved denne løsning ophobes pointerjusteringer fra SDH-net-værket i "retiming"-kredsløbets buffer, da kredsløbet 20 holder konstant datahastighed ind i PDH-udstyret. Når SDH-netværket ikke er i synkron tilstand, kan der således ske overløb i bufferen, hvorved datatab kan forekomme i forbindelse med rammetrunkeringen.

25 Fra EP 802 643 kendes en fremgangsmåde til desynkronise-ring af et SDH-signal, som transporterer et PDH-signal, og hvor man undgår fyldning/tømning af en elastisk buffer i forbindelse med hyppige pointerjusteringer. Dette sker ved via en mode-omskifter at tilføre forskellige kloksig-30 naler til den faselåste sløjfe afhængigt af, om der forekommer hyppige eller kun enkeltstående pointerjusteringer. Dette kræver imidlertid et relativt komplekst kredsløb til ud fra overhead-signaler i det transmitterede SDH-signal at afgøre, hvilken mode, der skal vælges. Des-35 uden forhindrer metoden fortsat ikke den faselåste sløjfe i at køre med en større fasefejl·, hvis det tilførte klok- DK 176259 B1 5 signal varierer, uden at det fremgår af de nævnte overhead-signaler .

Det er derfor et formål med opfindelsen at angive en 5 fremgangsmåde af den i indledningen beskrevne art, hvor jitter i det regenererede kloksignal, i det mindste når SDH-netværket er i synkron tilstand, kan begrænses til et niveau, hvor synkroniseringen i efterfølgende PDH-synkroniseringsudstyr kan fastholdes, og som i øvrigt af-10 hjælper ovennævnte ulemper.

Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at en første pointerjustering kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og at der, hvis der forekommer en eller 15 flere yderligere pointerjusteringer, inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse på den i den kendetegnende del af krav 1 eller 2 angivne måde.

20

Ved at kompensere en første pointerjustering, som altså optræder, når kompenseringen af eventuelle, tidligere pointerjusteringer er afsluttet, med en relativt lav frekvensafvigelse opnås, at fasevariationerne i det regene-25 rerede kloksignal kan begrænses. Disse situationer optræder f.eks. ved pointerjusteringer, som foretages som følge af temperaturpåvirkninger af netværkets kommunikationskanaler. Kommer der imidlertid pointerjusteringer med så korte mellemrum, at de ikke kan nå at blive udkompen-30 serede med den lave frekvensvariation, skyldes det, at SDH-netværket ikke længere er i synkron tilstand, og det vil så alligevel ikke være muligt at fastholde synkroniseringen for det følsomme PDH-udstyr. Man kan derfor i denne situation uden yderligere problemer kompensere med 35 en højere frekvensafvigelse, så der undgås overløb i bufferen.

DK 176259 B1 6

Det regenererede kloksignal kan frembringes ved hjælp af en analog faselåst sløjfe som angivet i krav 1 eller ved hjælp af en digital faselåst sløjfe som angivet i krav 2.

5

Ved den analoge faselåste sløjfe, hvor et styresignal, som er udtryk for en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og de modtagne data, tilføres en spændingsstyret oscillator, frembringes den relativt lave frekvensaf-10 vigelse ved, at nævnte styresignal begrænses til en given grænseværdi, medens den relativt høje frekvensafvigelse frembringes ved, at styresignalet tillades at overskride nævnte givne grænseværdi.

15 Ved den digitale faselåste sløjfe, hvor et kontrolord, som kan antage en af et antal på forhånd givne diskrete værdier i afhængighed af en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og et af de modtagne data afledt referencesignal, tilføres en numerisk styret oscillator, og 20 hvor kontrolordet antager en nominel værdi, når nævnte faseforskel numerisk er mindre end en på forhånd given værdi, og antager en af de andre værdier, når faseforskellen numerisk er større end den givne værdi, frembringes den relativt høje frekvensafvigelse ved, at nævnte 25 kontrolord antager en af de andre værdier kontinuerligt, medens den relativt lave frekvensafvigelse frembringes ved, at kontrolordet moduleres, således at det i delperioder antager en af de andre værdier, medens det i mellemliggende perioder antager den nominelle værdi.

30

Ved en hensigtsmæssig udførelsesform for opfindelsen, som er angivet i krav 3, er den relativt lave frekvensafvigelse på mindre end ± 0,050 ppm, idet man derved kan opfylde de krav til nøjagtighed af referencekloksignalet, 35 som gælder for f.eks. GSM-basisstationer. Ved at den relativt høje frekvensafvigelse desuden som angivet i krav DK 176259 B1 7 4 er på mere end ±4,6 ppm, sikres, at man kan nå at udkompensere de pointerjusteringer, der forekommer, når SDH-netværket ikke er i synkron tilstand, idet disse ifølge SDH-specifikationerne maksimalt må forekomme med 5 en sådan takt, at de kan udkompenseres med denne frekvensafvigelse .

Som nævnt angår opfindelsen desuden en tilsvarende fremgangsmåde til desynkronisering af PDH-signaler, som er 10 overført via et SDH-netværk. Ved at en første pointerjustering som angivet i krav 5 eller 6 kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og at der, hvis der inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, forekommer en eller flere yderligere poin-15 terjusteringer, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, opnås tilsvarende fordele som ovenfor beskrevet.

Yderligere angår opfindelsen et apparat til desynkronise-20 ring af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk.

Ved at apparatet er indrettet til at kompensere en første pointerjustering med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og til, hvis der inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, forekommer en eller 25 flere yderligere pointerjusteringer, efterfølgende at kompensere med en anden, relativt høj frekvensafvigelse på den i krav 7 eller 8 angivne måde, opnås ligeledes de ovenfor beskrevne fordele.

30 Apparatet kan som angivet i krav 7 omfatte en analog faselåst sløjfe eller som angivet i krav 8 en digital faselåst sløjfe til frembringelse af det regenererede klok-signal.

35 Den analoge faselåste sløjfe er indrettet til at tilføre et styresignal, som er udtryk for en faseforskel mellem DK 176259 B1 8 det regenererede kloksignal og de modtagne data, til en spændingsstyret oscillator, og til at frembringe den relativt lave frekvensafvigelse ved at begrænse nævnte styresignal til en given grænseværdi og til at frembringe 5 den relativt høje frekvensafvigelse ved at tillade styresignalet at overskride nævnte givne grænseværdi.

Den digitale faselåste sløjfe er indrettet til at tilføre et kontrolord, som kan antage en af et antal på forhånd 10 givne diskrete værdier i afhængighed af en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og et af de modtagne data afledt referencesignal, til en numerisk styret oscillator, og kontrolordet kan antage en nominel værdi, når nævnte faseforskel numerisk er mindre end en på for-15 hånd given værdi, og kan antage en af de andre værdier, når faseforskellen numerisk er større end den givne værdi. Apparatet er indrettet til at frembringe den relativt høje frekvensafvigelse ved at lade nævnte kontrolord antage en af de andre værdier kontinuerligt, og til at 20 frembringe den relativt lave frekvensafvigelse ved at modulere kontrolordet, således at det i delperioder antager en af de andre værdier, medens det i mellemliggende perioder antager den nominelle værdi.

25 Ved en hensigtsmæssig udførelsesform for apparatet, som er angivet i krav 9, er den relativt lave frekvensafvigelse på mindre end ± 0,050 ppm, idet man derved kan opfylde de krav til nøjagtighed af referencekloksignalet, som gælder for f.eks. GSM-basisstationer. Ved at den re-30 lativt høje frekvensafvigelse desuden som angivet i krav 10 er på mere end ±4,6 ppm, sikres, at man kan nå at udkompensere de pointerjusteringer, der forekommer, når SDH-netværket ikke er i synkron tilstand, idet disse ifølge SDH-specifikationerne maksimalt må forekomme med 35 en sådan takt, at de kan udkompenseres med denne frekvensafvigelse .

DK 176259 B1 9

Opfindelsen vil nu blive beskrevet nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor 5 fig. 1 viser et netværk, hvori opfindelsen kan finde anvendelse, fig. 2 viser en første udførelsesform for et synkroniseringskredsløb ifølge opfindelsen 10 fig. 3 viser en alternativ udførelsesform for et synkroniseringskredsløb ifølge opfindelsen fig. 4 viser et eksempel på fasevariationer, der kan 15 forekomme ved en enkelt pointerjustering, og fig. 5 viser et eksempel på fasevariationer, når der forekommer flere pointerjusteringer efter hinanden.

20 Fig. 1 viser et eksempel på et netværk, hvori opfindelsen kan finde anvendelse. Et SDH-netværk 1 består af et antal netværkselementer, hvoraf der på figuren er vist de to netværkselementer 2, 3. I netværkselementet 2, der f.eks. kan være en multiplekser, indkobles signaler fra et PDH-25 udstyr 4 i SDH-netværket 1 for at blive transporteret via dette til et andet netværkselement 3, hvor signalerne igen tages ud til et andet PDH-udstyr 5. Netværkselementet 3 kan f.eks. være en Add and Drop Multiplekser (ADM) eller en Digital Cross Connect (DXC). I SDH-netværket kan 30 transmissionen f.eks. ske som en STM-1 ramme. De PDH-signaler, der i netværkselementet 2 indkobles i SDH-netværket, kan f.eks. have en datahastighed på 2 MBit/s, og de kan bl.a. benyttes til at overføre et reference-kloksignal til en GSM basisstation, som så vil være for-35 bundet til PDH-udstyret 5.

DK 176259 B1 10 I PDH-udstyret 5 udpakkes PDH-signalerne på 2 MBit/s fra STM-1 rammen. For at kunne gendanne referencekloksignalet med tilstrækkelig nøjagtighed findes der i PDH-udstyret 5 et synkroniseringskredsløb 6, som først ud fra de udpak-5 kede datasignaler danner et kloksignal, der indeholder afbrydelser bl.a. som følge af pointerjusteringer, som er foretaget i SDH-netværket, og derefter udjævner disse pauser, så der opstår et stabilt kloksignal på 2 MHz.

Dette kloksignal vil svare til det referencekloksignal, 10 som i netværkselementet 2 blev indkoblet i SDH-netværket, og det kan f.eks. tilføres den omtalte GSM basisstation.

Synkroniseringskredsløbet 6 vil typisk omfatte en buffer og en faselåst sløjfe. På fig. 2 er vist en udførelses-15 form for et sådant kredsløb, hvor der anvendes en traditionel analog faselåst sløjfe. Kredsløbet modtager fra netværkselementet 3 datasignalerne, der f.eks. kan være såkaldte TU-12 signaler. I et demapping-kredsløb 7 sker der en udpakning af TU-12 signalerne til VC-12 signaler, 20 idet der samtidigt sker en separering af overheadsignaler fra de egentlige datasignaler. Desuden genereres der i kredsløbet 7 et kloksignal ud fra de ankommende data, idet der i princippet frembringes en klokpuls for hver databyte i de udpakkede VC-12 signaler. Er der i SDH-25 netværket foretaget pointerjusteringer, vil dette fremgå af overhead-signalerne, og kredsløbet 7 kan derfor afhængigt deraf tilføje eller fjerne klokpulser i det genererede kloksignal, som derved bliver ujævnt, idet klokfre-kvensen vil variere i takt med, at der tilføjes eller 30 fjernes klokpulser. Denne frekvensvariation betegnes som jitter.

De udpakkede VC-12 signaler indlæses via en databus i en buffer 8 ved hjælp af det i kredsløbet 7 genererede og 35 eventuelt jitterbehæftede kloksignal, således at indlæsningen afhængigt af eventuelle pointerjusteringer vil ske DK 176259 B1 11 i en ujævn takt. Databufferen 8 kan være udformet som en ringbuffer og kan f.eks. være på 12 bytes.

For at foretage en udjævning af den ujævne takt sendes 5 det jitterbehæftede kloksignal gennem en faselåst sløjfe, der som vist på fig. 2 kan bestå af en fasedetektor 9, et filter 10, et begrænserkredsløb 11 og en spændingsstyret oscillator 12. Fasedetektoren 9, filteret 10 og den spændingsstyrede oscillator 12 er velkendte i en faselåst 10 sløjfe, medens begrænserkredsløbet 11 vil blive beskrevet nærmere nedenfor. På udgangen af den spændingsstyrede oscillator 12 fremkommer et nyt kloksignal, som har en tilnærmelsesvis konstant frekvens, der svarer til middelfrekvensen af det jitterbehæftede kloksignal.

15

Fasedetektoren 9 måler faseforskellen mellem det jitterbehæftede og det udjævnede kloksignal, hvorefter der via filteret 10 og begrænserkredsløbet 11 genereres et styresignal, som styrer den spændingsstyrede oscillator 12.

20

Udjævningen af datasignalernes ujævne takt sker derefter ved, at de i bufferen 8 indlæste data udlæses af bufferen igen ved hjælp af det udjævnede kloksignal. I tilfældet med VC-12 signaler vil det udjævnede kloksignal typisk 25 have en frekvens på 264 kHz; men da signalerne normalt efterfølgende skal behandles bitvis, vil udgangssignalet fra den spændingsstyrede oscillator 12 have en otte gange så høj frekvens, nemlig 2,112 MHz, som så blot vil blive neddelt med en faktor 8, før det anvendes til udlæsning 30 af data fra bufferen 8. Kloksignalet på 2,112 MHz betegnes normalt blot som et 2 MHz-signal og er derfor også betegnet sådan på figuren. Derefter kan der ske en videre behandling af datasignalerne f.eks. i det efterfølgende PDH-udstyr 5. Datasignalerne på 2 MBit/s, som udlæses af 35 bufferen, kan indeholde det tidligere omtalte reference-kloksignal til f.eks. en GSM basisstation.

DK 176259 B1 12 Når der ikke forekommer pointer justeringer, vil de to indgangssignaler til fasedetektoren 9 være stort set ens.

Der vil derfor stort set ikke ske variationer i fasede-5 tektorens udgangssignal og dermed heller ikke i styresignalet til den spændingsstyrede oscillator 12. Begrænser-kredsløbet 11, som er indrettet til at begrænse de udsving, der kan forekomme i styresignalet til den spændingsstyrede oscillator, får således i denne situation 10 ingen indflydelse.

Begrænserkredsløbet 11 styres af et detektorkredsløb 13, som består af en komparator 14 og et latch-kredsløb 15. Komparatoren 14 er indrettet til at afgive logisk "1" til 15 den ene indgang på latch-kredsløbet 15, når udgangssignalet fra fasedetektoren 9 overstiger en fast værdi REF, hvilket kun vil være tilfældet, medens en pointerjustering er i færd med at blive udlignet. Den anden indgang på latch-kredsløbet 15 er forbundet til demapping-20 kredsløbet 7 og bliver kortvarigt logisk "1", hver gang der forekommer en pointerjustering. Demapping-kredsløbet 7 afgiver dette kortvarige signal før, det tilføjer eller fjerner en klokpuls i det genererede kloksignal. Latch-kredsløbet 15 er indrettet til at afgive logisk "0", når 25 der forekommer en pointer justering samtidigt med, at et logisk "1" fra komparatoren fortæller, at den faselåste sløjfe allerede er i gang med at udjævne en pointerjustering. I alle andre situationer afgiver latch-kredsløbet 15 logisk "1". Logisk "1" får begrænserkredsløbet 11 til 30 at begrænse udsvingene i styresignalet til oscillatoren 12 og dermed dennes frekvensændring, medens der ved logisk ”0" ikke lægges begrænsninger på styresignalet, hvorved oscillatorens frekvens kan variere frit.

35 I ovennævnte situation, hvor der ikke forekommer pointerjusteringer, vil detektorkredsløbet 13 således få begræn- DK 176259 B1 13 serkredsløbet 11 til at begrænse styresignalet til den spændingsstyrede oscillator 12 til en på forhånd givet værdi; men da der som nævnt stort set ikke forekommer variationer i dette styresignal, vil begrænsningen være 5 uden betydning.

Forekommer der nu en enkelt pointerjustering, vil demap-ping-kredsløbet 7 afgive et kortvarigt signal til den anden indgang på latch-kredsløbet 15; men da fasedetektoren 10 9 endnu ikke detekterer en faseforskel, vil detektor kredsløbet 13 således fortsat få begrænserkredsløbet 11 til at begrænse styresignalet til den spændingsstyrede oscillator 12 til den på forhånd givne værdi. Derefter detekterer fasedetektoren 9 en faseforskel på grund af 15 den fjernede eller tilføjede klokpuls og afgiver derfor styresignal til den spændingsstyrede oscillator 12 om at ændre frekvens. På grund af begrænserkredsløbet 11 er styresignalets variation imidlertid begrænset, og frekvensvariationen vil derfor ligeledes blive begrænset til 20 en værdi, som er acceptabel for det efterfølgende PDH-udstyr. På grund af den begrænsede frekvensvariation vil udligningen naturligvis tage tilsvarende længere tid. Efterhånden som udligningen finder sted, mindskes faseforskellen mellem det jitterbehæftede og det udjævnede klok-25 signal, og oscillatoren 12 vil vende tilbage til den oprindelige frekvens.

Forekommer der imidlertid endnu en pointerjustering, inden udligningen af den første er afsluttet, vil latch-30 kredsløbet 15 afgive logisk "0", og begrænserkredsløbet 11 vil derfor ikke længere lægge begrænsninger på styresignalet til oscillatoren 12. Det fulde styresignal fra fasedetektoren 9 og filteret 10 kan derfor nu tilføres oscillatoren, som nu vil udligne faseforskellen med en 35 væsentligt større frekvensændring. Udligningen kan herved ske tilstrækkelig hurtigt til, at den er afsluttet, inden DK 176259 B1 14 næste pointerjustering forekommer, idet disse nu kan forventes at komme med korte mellemrum f.eks. som følge af manglende synkronisering et sted i SDH-netværket.

5 Hermed er det opnået, at en enkeltstående pointerjustering, som f.eks. skyldes temperaturpåvirkninger af kommunikationskanalerne i SDH-netværket, kan udkompenseres med en lille frekvensafvigelse, som sikrer, at et reference-kloksignal fortsat kan videregives til efterfølgende PDH-10 udstyr med tilstrækkelig nøjagtighed. Kommer der imidlertid pointerjusteringer med så korte mellemrum, at de ikke kan nå at blive udkompenserede med den lave frekvensvariation, skyldes det, at SDH-netværket ikke længere er i synkron tilstand, og det vil så alligevel ikke være mu-15 ligt at fastholde synkroniseringen for det følsomme PDH-udstyr. Man kan derfor i denne situation uden yderligere problemer kompensere med en højere frekvensafvigelse, så der undgås overløb i bufferen.

20 På fig. 3 er vist en alternativ udførelsesform for et synkroniseringskredsløb, hvor der i stedet for en traditionel analog faselåst sløjfe, som det er beskrevet ovenfor, anvendes en digital faselåst sløjfe. Virkemåden for demapping-kredsløbet 7 og bufferen 8 er den samme som for 25 udførelsesformen fra fig. 2, og også her foretages der en udjævning af den ujævne takt ved at sende det jitterbe-hæftede kloksignal gennem en faselåst sløjfe, der som vist på figuren kan bestå af et filter 13, en modulator 14 og en numerisk styret oscillator 15. I princippet skal 30 der ligesom ved den analoge sløjfe være en fasedetektor; men den udgøres her af bufferen 8, der som ovenfor omtalt f.eks. kan bestå af 12 lagerpladser eller bytes, hver med størrelsen 8 bit og indekseret med en adresse. Forskellen mellem den adresse, der indlæses til, og den adresse, der 35 udlæses fra, angiver bufferens fyldningsgrad. Denne værdi for fyldningsgraden er et udtryk for faseforskellen mel- DK 176259 B1 15 lem de to kloksignaler, og i stedet for at sammenligne disse i en traditionel fasedetektor kan man derfor blot tilføre filteret 13 et signal fra bufferen 8, som angiver dennes fyldningsgrad.

5

Ud fra dette signal genererer filteret 13 et kontrolord, som, hvis man ser bort fra modulatoren 14, styrer den numerisk styrede oscillator 15. Oscillatoren 15 kan være implementeret som en programmerbar deler, der afhængigt 10 af kontrolordet kan neddele et systemkloksignal, som har en højere frekvens, med en faktor, der bestemmes af kontrolordet. Kontrolordet kan f.eks. antage de tre værdier {-1, 0, +1}. Anvendes der et systemkloksignal på 19,44 MHz, kan oscillatoren være indrettet til at neddele med 15 en faktor 9,204545 svarende til den ønskede frekvens på 2,112 MHz, når kontrolordet er 0. Når kontrolordet er -1, fordi filteret 13 har konstateret, at den udjævnede klok-frekvens er større end middelfrekvensen af det jitterbe-hæftede kloksignal, kan oscillatoren neddele med en fak-20 tor 9,204611 svarende til en frekvens på 2,111985 MHz.

Når kontrolordet er +1, kan der tilsvarende neddeles med en faktor 9,204482 svarende til en frekvens på 2,112015 MHz.

25 Oscillatoren kan i princippet kun afgive disse diskrete frekvenser. De to frekvenser på henholdsvis 2,111985 MHz og 2,112015 MHz svarer til en afvigelse fra den ønskede frekvens på ca. 7 ppm, hvilket er tilstrækkeligt til at udligne effekten af pointerjusteringer, som på grund af 30 manglende synkronisering i en del af SDH-netværket kommer med korte mellemrum. Frekvensafvigelsen er imidlertid langt større end den afvigelse på ± 0,050 ppm i referen-cekloksignalet, som kan accepteres af f.eks. en GSM-basisstation. Frekvensen af den numerisk styrede oscilla-35 tor skal derfor kunne reguleres i væsentligt mindre DK 176259 B1 16 spring, end det er muligt med de ovenfor anførte frekvenser .

Dette opnås ved at indføje modulatoren 14 mellem filteret 5 13 og oscillatoren 15. I stedet for at føre det af filte ret 13 afgivne kontrolord på -1 eller +1 direkte frem til oscillatoren 15 som tidligere beskrevet, føres det nu til modulatoren 14, hvor det kan moduleres med et firkantsignal fra en pulsgenerator 17. Pulsgeneratoren 17 styres 10 fra en processor 16. Firkantsignalet har en fast periodetid på f.eks. 256 msek, hvorimod pulsbredden er variabel i trin på f.eks. 1 msek. Firkantsignalet fra pulsgeneratoren 17 påtrykkes modulatorens modulationsindgang og bestemmer dermed det afgivne kontrolord. Når firkantsigna-15 let er højt, afgives kontrolordet -1 eller +1, medens der i pauserne mellem pulserne i stedet afgives kontrolordet 0. Dette betyder, at kontrolordet -1 eller +1 kun vil blive afgivet i en brøkdel af tiden, og oscillatoren 15 vil derfor også kun i en brøkdel af tiden anvende den hø-20 jere eller lavere frekvens, medens den i den resterende del af tiden fortsat vil anvende den nominelle frekvens.

I praksis svarer dette til, at oscillatoren vil afgive en frekvens, som afviger væsentligt mindre fra den nominelle 25 frekvens end den tidligere omtalte forskel mellem to nabofrekvenser. Eksempelvis kan frekvensen ved kontrolordet +1 her vælges i spring på 1/256 af forskellen mellem 2,111985 MHz og 2,112000 MHz, svarende til en frekvensafvigelse på ca. 0,028 ppm, hvilket er mindre end de 0,050 30 ppm, der maksimalt kan accepteres af det følsomme PDH-udstyr. Når den resulterende frekvens afviger mindre fra den nominelle end tidligere, vil udglatningen af en pointerjustering naturligvis tage længere tid end tidligere.

35 Pulsbredden af firkantsignalet, som afgives af pulsgeneratoren 17, styres som nævnt fra en processor 16. Denne 17 DK 176259 B1 vælger ud fra oplysninger fra henholdsvis demapping-kredsløbet 7 og filteret 13, om kontrolordet skal moduleres eller ej, og i givet fald med hvilken pulsbredde.

5 Forekommer der en enkelt pointerjustering, vil processoren 16 vælge at modulere kontrolordet, således at effekten udjævnes med den lille frekvensafvigelse. På grund af den begrænsede frekvensvariation vil udligningen naturligvis tage tilsvarende længere tid. Efterhånden som ud-10 ligningen finder sted, mindskes bufferfyldningen, der jo svarer til faseforskellen mellem det jitterbehæftede og det udjævnede kloksignal, og oscillatoren 15 vil vende tilbage til den oprindelige frekvens.

15 Forekommer der imidlertid endnu en pointerjustering, inden udligningen af den første er afsluttet, vil processoren ophøre med at modulere kontrolordet, og oscillatoren vil nu udligne faseforskellen med den væsentligt større frekvensændring. Udligningen kan herved ske tilstrækkelig 20 hurtigt til, at den er afsluttet, inden næste pointerjustering forekommer, idet disse nu kan forventes at komme med korte mellemrum f.eks. som følge af manglende synkronisering et sted i SDH-netværket.

25 På fig. 4 er vist et eksempel på de fasevariationer, der kan forekomme i det på fig. 3 viste kredsløb, når der i SDH-netværket forekommer en enkelt pointerjustering. Øverst på figuren angiver Pi det fasespring, som optræder i det jitterbehæftede kloksignal, når der til tiden ta 30 forekommer en pointerjustering, medens PQ tilsvarende viser fasevariationen i det udjævnede kloksignal. Kurven MRTIE angiver den grænse, som variationen ikke må overskride, og den er givet ved: 35 MRTIE = 50 10~9 · S + offset, DK 176259 B1 18 hvor offset <0,5 psek og S < 130 sek, idet der vil være mindst 130 sek mellem disse enkelte pointerjusteringer. Endelig viser Pd forskellen mellem de to signaler Pi og P0, hvilket svarer til bufferfyldningen. Det skal bemær-5 kes, at kurven for Pd i praksis ikke vil være en kontinuert kurve, men en trappekurve, idet bufferfyldningen udgør et helt antal bytes. Det ses af kurverne, at variationen i det udjævnede kloksignal holder sig under grænsen givet ved MRTIE, og de fra bufferen afgivne datasignaler 10 vil således overholde de tidligere omtalte krav. Til tiden tb er effekten af pointerjusteringen udjævnet, og det jitterbehæftede og det udjævnede kloksignal er igen i fase .

15 På fig. 5 er tilsvarende vist situationen, når der forekommer flere pointerjusteringer efter hinanden med relativt korte mellemrum, som det f.eks. vil være tilfældet, når SDH-netværket ikke er i synkron tilstand. Den første pointerjustering optræder til tidspunktet ta, og i begyn-20 delsen svarer kurverne helt til fig. 4. Til tidspunktet tc, hvor den første justering endnu ikke er udjævnet, optræder næste pointerjustering, og der udjævnes nu med den større frekvensafvigelse for at undgå, at bufferen skal blive overfyldt. Herved overskrides kurven MRTIE; men det 25 accepteres, idet det i denne situation alligevel ikke vil være muligt at fastholde synkroniseringen af det følsomme PDH-udstyr. Til tidspunktet td kommer der igen en pointerjustering. Og den udjævnes på figuren også med den større frekvensafvigelse. Da den forrige justering her er 30 udjævnet, kan man dog også vælge at lade denne udjævne med den lille frekvensafvigelse, da man ikke ved, om det eventuelt er den sidste af et antal justeringer.

Selv om der er blevet beskrevet og vist en foretrukket 35 udførelsesform for nærværende opfindelse, er opfindelsen ikke begrænset til denne, men kan også antage andre udfø- DK 176259 B1 19 relsesformer inden for det, der angives i de efterfølgende krav.

5

Claims (10)

1. Fremgangsmåde til overføring af datasignaler fra et 5 første PDH-udstyr (4) via et SDH-netværk (1) til et andet PDH-udstyr (5), hvor der i det andet PDH-udstyr (5) ud fra de modtagne datasignaler regenereres et kloksignal, og hvor der i SDH-netværket (1) kan forekomme pointerjusteringer, som i det andet PDH-udstyr (5) kompenseres ved 10 en midlertidig frekvensafvigelse i nævnte regenererede kloksignal således, at en første pointerjustering kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og at der, hvis der forekommer en eller flere yderligere pointerjusteringer, inden kompenseringen af den første 15 pointerjustering er afsluttet, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, kendetegnet ved, at det regenererede kloksignal frembringes ved hjælp af en analog faselåst sløjfe, hvor et variabelt styresignal, som er udtryk for en fasefor-20 skel mellem det regenererede kloksignal og de modtagne data, tilføres en spændingsstyret oscillator (12), og at den relativt lave frekvensafvigelse frembringes ved, at nævnte styresignals variation begrænses til en given grænseværdi, medens den relativt høje frekvensafvi-25 gelse frembringes ved, at styresignalets variation tillades at overskride nævnte givne grænseværdi.

2. Fremgangsmåde til overføring af datasignaler fra et første PDH-udstyr (4) via et SDH-netværk (1) til et andet

30 PDH-udstyr (5), hvor der i det andet PDH-udstyr (5) ud fra de modtagne datasignaler regenereres et kloksignal, og hvor der i SDH-netværket (1) kan forekomme pointerjusteringer, som i det andet PDH-udstyr (5) kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i nævnte regenererede 35 kloksignal således, at en første pointerjustering kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og DK 176259 B1 21 at der, hvis der forekommer en eller flere yderligere pointerjusteringer, inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, k e n -5 detegnet ved, at det regenererede kloksignal frembringes ved hjælp af en digital faselåst sløjfe, hvor et kontrolord, som kan antage en af et antal på forhånd givne diskrete værdier i afhængighed af en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og et af de modtagne 10 data afledt referencesignal, tilføres en numerisk styret oscillator (15), og hvor kontrolordet antager en nominel værdi, når nævnte faseforskel numerisk er mindre end en på forhånd given værdi, og antager en af de andre værdier, når faseforskellen numerisk er større end den givne 15 værdi, og at den relativt høje frekvensafvigelse frembringes ved, at nævnte kontrolord antager en af de andre værdier kontinuerligt, medens den relativt lave frekvensafvigelse frembringes ved, at kontrolordet moduleres, således at 20 det i delperioder antager en af de andre værdier, medens det i mellemliggende perioder antager den nominelle værdi.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kende-25 tegnet ved, at den relativt lave frekvensafvigelse er på mindre end ± 0,050 ppm.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at den relativt høje frekvensafvigelse er på mere 30 end ±4,6 ppm.

5. Fremgangsmåde til desynkronisering af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk (1), hvori der kan forekomme pointerjusteringer, som ved desynkroniseringen 35 kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i et ud fra de modtagne PDH-signaler regenereret kloksignal såle- DK 176259 B1 22 des, at en første pointerjustering kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og at der, hvis der inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, forekommer en eller flere yderligere poin-5 terjusteringer, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, kendetegnet ved, at det regenererede kloksignal frembringes ved hjælp af en analog faselåst sløjfe, hvor et variabelt styresignal, som er udtryk for en faseforskel mellem det regene-10 rerede kloksignal og de modtagne data, tilføres en spændingsstyret oscillator (12), og at den relativt lave frekvensafvigelse frembringes ved, at nævnte styresignals variation begrænses til en given grænseværdi, medens den relativt høje frekvensafvi-15 gelse frembringes ved, at styresignalets variation tillades at overskride nævnte givne grænseværdi.

6. Fremgangsmåde til desynkronisering af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk (1), hvori der kan 20 forekomme pointerjusteringer, som ved desynkroniseringen kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i et ud fra de modtagne PDH-signaler regenereret kloksignal således, at en første pointerjustering kompenseres med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og at der, hvis 25 der inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, forekommer en eller flere yderligere pointerjusteringer, efterfølgende kompenseres med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, kendetegnet ved, at det regenererede kloksignal frembringes ved hjælp 30 af en digital faselåst sløjfe, hvor et kontrolord, som kan antage en af et antal på forhånd givne diskrete værdier i afhængighed af en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og et af de modtagne data afledt referencesignal, tilføres en numerisk styret oscillator (15), og 35 hvor kontrolordet antager en nominel værdi, når nævnte faseforskel numerisk er mindre end en på forhånd given DK 176259 B1 23 værdi, og antager en af de andre værdier, når faseforskellen numerisk er større end den givne værdi, og at den relativt høje frekvensafvigelse frembringes ved, at nævnte kontrolord antager en af de andre værdier 5 kontinuerligt, medens den relativt lave frekvensafvigelse frembringes ved, at kontrolordet moduleres, således at det i delperioder antager en af de andre værdier, medens det i mellemliggende perioder antager den nominelle værdi . 10

7. Apparat til desynkronisering af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk (1), hvori der kan forekomme pointerjusteringer, som ved desynkroniseringen kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i et ud fra de 15 modtagne PDH-signaler regenereret kloksignal, og som er indrettet til at kompensere en første pointerjustering med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og til, hvis der inden kompenseringen af den første pointerjustering er afsluttet, forekommer en eller flere yderligere 20 pointerjusteringer, efterfølgende at kompensere med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, kendetegnet ved, at det omfatter en analog faselåst sløjfe til frembringelse af det regenererede kloksignal, hvor den faselåste sløjfe er indrettet til at tilføre et variabelt 25 styresignal, som er udtryk for en faseforskel mellem det regenererede kloksignal og de modtagne data, til en spændingsstyret oscillator (12), og at det er indrettet til at frembringe den relativt lave frekvensafvigelse ved at begrænse nævnte styresignals 30 variation til en given grænseværdi og til at frembringe den relativt høje frekvensafvigelse ved at tillade styresignalets variation at overskride nævnte givne grænseværdi . 35 8. 7. Apparat til desynkronisering af PDH-signaler, som er overført via et SDH-netværk (1), hvori der kan fore- DK 176259 B1 24 komme pointerjusteringer, som ved desynkroniseringen kompenseres ved en midlertidig frekvensafvigelse i et ud fra de modtagne PDH-signaler regenereret kloksignal, og som er indrettet til at kompensere en første pointerjustering 5 med en første, relativt lav frekvensafvigelse, og til, hvis der inden kompenseringen af den første pointerjuste-ring er afsluttet, forekommer en eller flere yderligere pointerjusteringer, efterfølgende at kompensere med en anden, relativt høj frekvensafvigelse, kendeteg-10 net ved, at det omfatter en digital fasefåst sløjfe til frembringelse af det regenererede kloksignal, hvor den faselåste sløjfe er indrettet til at tilføre et kontrolord, som kan antage en af et antal på forhånd givne diskrete værdier i afhængighed af en faseforskel mellem 15 det regenererede kloksignal og et af de modtagne data afledt referencesignal, til en numerisk styret oscillator (15), og hvor kontrolordet kan antage en nominel værdi, når nævnte faseforskel numerisk er mindre end en på forhånd given værdi, og kan antage en af de andre værdier, 20 når faseforskellen numerisk er større end den givne værdi, og at det er indrettet til at frembringe den relativt høje frekvensafvigelse ved at lade nævnte kontrolord antage en af de andre værdier kontinuerligt, og til at frembrin-25 ge den relativt lave frekvensafvigelse ved at modulere kontrolordet, således at det i delperioder antager en af de andre værdier, medens det i mellemliggende perioder antager den nominelle værdi.

9. Apparat ifølge krav 7-8, kendetegnet ved, at den relativt lave frekvensafvigelse er på mindre end ± 0,050 ppm.

10. Apparat ifølge krav 7-9, kendetegnet ved, 35 at den relativt høje frekvensafvigelse er på mere end ± 4,6 ppm.