DK176239B1 - Fremgangsmåde og detektorenhed til opkobling af forbindelser i et teletransmissionsnetværk - Google Patents

Description

i DK 176239 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til opkobling af forbindelser til overføring af informationer i form af samtaler mellem en opkaldende og en opkaldt abonnent i et tele-transmissionsnetværk, hvor hver abonnent er forbundet til 5 netværket via en abonnentgrænseflade, og hvor det ud fra en til en given samtale hørende identifikation detekteres, om samtalen er af en første eller en anden type. Ved samtaler af den første type opkobles' forbindelsen via en første transmissionsvej, som omfatter en eller flere telefon-10 centraler, medens den ved samtaler af den anden type opkobles via eller omkobles til en anden transmissionsvej. Desuden angår opfindelsen en detektorenhed til anvendelse i forbindelse med fremgangsmåden.

I sådanne transmissionsnetværk opkobles forbindelser tra-15 ditionelt via telefoncentraler. Når en abonnent ønsker at få forbindelse til en anden abonnent, etableres der først en forbindelse fra den første abonnent til den central, hvortil han hører, og derefter opkobles der med centralens hjælp en forbindelse videre derfra til den anden abonnent.

20 Ved lokalsamtaler vil sidstnævnte forbindelse være direkte fra centralen til abonnenten. I andre tilfælde vil forbindelsen gå via en eller flere andre centraler. Det er således en central, der sørger for opkoblingen af forbindelsen, og desuden vil der under samtalens forløb være be-25 slaglagt en forbindelse fra den første abonnent via en eller flere centraler til den andénTabonnent.

Efterhånden benyttes telefonnettet ikke blot til transmission af almindelige telefonsamtaler, men også til forskellige former for datatransmission (elektronisk post, ISDN, 30 etc.). I denne forbindelse er det kendt at overføre data mellem to til nettet forbundne dataterminaler uden medvirken af de traditionelle telefoncentraler, idet forbindelsen i sådanne situationer i stedet opkobles ved hjælp af DK 176239 B1 2 særlige til dette formål beregnede centraler eller opkoblingsenheder. Denne form for transmission kræver naturligvis, at nettet er egnet dertil, og vil derfor især forekomme ved nyere nettyper, der f.eks. er opbygget af opti-5 ske fibre, og hvor transmissionen typisk kan foregå efter et system med digitalt opbygget hierarki (f.eks. SDH eller PDH) . Denne nettype må i dette tilfælde være ført helt frem til hver abonnent- eller dataterminal, hvilket normalt ikke er tilfældet. Dataterminalerne må desuden udsty-10 res med interface til det pågældende transmissionssystem.

Denne form for overføring af data er derfor en temmelig kostbar løsning, som kun kan blive aktuel for abonnenter med et stort behov for datatransmission. Selve dataene vil typisk blive overført ved hjælp af en protokol, som er 15 specielt indrettet dertil, som fieks. ATM (Asynkron Transfer Mode) eller ISDN.

I denne forbindelse er det fra GB 2 132 446 kendt at indrette en central, så den er i stand til at håndtere to eller flere netværkslag, hvoraf det ene kan være til den 20 normale telefontrafik og det andet til f.eks. ISDN-trafik eller telex-trafik.

Ønsker en abonnent at kunne overføre både almindelige telefonsamtaler og data på den beskrevne måde, vil det ofte være nødvendigt med to separate terminaler og to separate 25 tilslutninger til nettet, og dette forekommer derfor kun, når behovet for datatransmissionTer tilstrækkeligt stort. Telefonterminalen vil normalt være tilsluttet nettet via et almindeligt parsnoet kabel, medens dataterminalen f.eks. kan være tilsluttet via et optisk fiberkabel.

30 Ved mindre behov for datatransmission kan dataterminaler i "stedet tilsluttes nettet via et modem og det almindelige telefoninterface. Der bliver således tale om en slags hy- DK 176239 B1 3 bride samtaler, idet disse datatransmissioner i hele nettet behandles som almindelige telefonsamtaler og først i modtagerterminalen igen ved hjælp af et modem omsættes til data.

5 Disse hybride samtaler forekommer i et stærkt stigende omfang, og beslaglægger derfor en større og større del af såvel centralernes som selve nettets kapacitet. Det skyldes bl.a., at nye samtaletyper kommer til. Det gælder bl.a. såkaldte Internet-samtaler, som forekommer, fordi 10 abonnenter på Internettet, som er et internationalt datanet, normalt forbindes dertil via det almindelige offentlige telefonnet. Abonnenter på Internettet benytter en Personlig Computer (PC) og et modem, og en Internet-samtale kobles op herfra via telefonnettet og dettes cen-15 traler til en Internet-serviceudbyder, hvor den ligeledes modtages af et modem og kobles til selve Internettet.

Disse samtaler er typisk lokalsamtaler, idet der normalt vil være relativt kort afstand til nærmeste serviceudby der. Desuden er der typisk tale om meget lange samtaler 20 sammenlignet med den normale telefontrafik, og under hele samtalen opretholdes der en forbindelse fra abonnenten via en eller flere centraler til Internet-udbyderen, selv om denne forbindelse udnyttes dårligt, idet der kan være lange pauser, hvor der ingen data transmitteres. Når der 25 transmitteres data, kræves til gengæld høj kvalitet af forbindelsen for at undgå hyppige retransmissioner.

Problemet er således, at disse hybride samtaler, der transmitteres i nettet som almindelige telefonsamtaler, beslaglægger en uforholdsmæssig stor kapacitet på såvel 30 centralerne som i selve nettet. Da anvendelsen af såvel 'Internettet som andre tilsvarende nye transmissionstyper må forudses at vokse kraftigt, vil der altså i de eksiste DK 176239 B1 4 rende netværk være et stort behov for udbygning af kapaciteten, hvilket bl.a vil sige, at der må investeres i nye centraler samt en udbygning af de eksisterende.

Fra europæisk patentansøgning EP 0 621 714 kendes et sy-5 stem, hvor man i en overordnet central (toll switch) ud fra en opkaldsinformation, der udledes fra det kaldte telefonnummer, kan konstatere, om en samtale er af en særlig type, i dette tilfælde en "modtager betaler"-samtale til et voice response-system. I så fald kan samtalen i det 10 overordnede net, som forbinder de overordnede centraler, behandles på en anden måde end de normale samtaler, hvorved opkaldsafgiften for sådanne samtaler kan reduceres. Da omkoblingen udelukkende sker i det overordnede net, mindsker den imidlertid ikke belastningen af abonnentcentra-15 lerne og de net, som forbinder disse til de enkelte abonnenter, og da de omtalte Internet-samtaler som nævnt typisk vil være lokalsamtaler, er det netop her de nævnte kapacitetsproblemer vil opstå.

Opfindelsen bygger på den erkendelse, at en stor del af 20 den nye trafik, som f.eks. Internet-samtalerne, i virke ligheden slet ikke behøver at blive koblet via centralerne; men i stedet i den største del af nettet kan behandles på samme måde som den ovenfor omtalte direkte dataoverførsel mellem abonnenter med stor datatrafik.

25 Formålet med opfindelsen er at angive en løsning, som kan give en væsentligt forøget kapacitet i det eksisterende telenet, uden at det kræver de omtalte nye investeringer i nye centraler eller investeringer i kostbart interfaceud-styr hos abonnenterne.

30 Dette opnås ifølge opfindelsen ved, at detekteringen af samtalens type sker ved den opkaldende abonnents abonnent- DK 176239 B1 5 grænseflade, og at nævnte anden transmissionsvej forløber uden om den eller de nævnte centraler.

Herved opnås, at samtaler af den første type, hvilket f.eks. kan være de almindelige telefonsamtaler, opkobles 5 på sædvanlig vis via de konventionelle telefoncentraler, hvorimod samtaler af den anden type, der f.eks. kan være datasamtaler, kan opkobles direkte uden medvirken af centralerne. Dette betyder, at disse samtaler, hvis antal som nævnt kan forventes at stige kraftigt, ikke behøver at be-10 slaglægge kapacitet på centralerne, hvorved der bliver større kapacitet til rådighed for øvrige samtaler.

Ved at detekteringen af samtalens type, som angivet i krav 2, sker i opkaldsfasen, opnås, at såvel opkoblingsforløbet som hele den efterfølgende samtale kan holdes borte fra 15 centralerne, som derfor belastes mindst muligt.

Ved en alternativ udførelsesform, som er angivet i krav 3, kan detekteringen af samtalens type ske på et vilkårligt tidspunkt under samtalens forløb. Dette har den fordel, at også samtaler, som undervejs skifter type, kan kobles via 20 den mest hensigtsmæssige vej i nettet. Desuden giver det mulighed for, at alle samtaler fra starten kan opkobles som almindelige samtaler, og at kun samtaler, som undervejs viser sig reelt at være f.eks. datasamtaler, kobles via den direkte vej uden om centralerne.

25 Et særligt hensigtsmæssigt anvendelsesområde for opfindelsen er, som anført i krav 4, samtaler til abonnenter, som tilbyder en særlig tjeneste på telefonnettet. I så fald kan detekteringen af samtalens type, som angivet i krav 5, ske ved at undersøge det telefonnummer, som det pågældende 30 ...opkald foretages til. Svarer det kaldte telefonnummer til nummeret på udbyderen af den pågældende tjeneste, kobles samtalen op direkte ad den nævnte anden transmissionsvej, DK 176239 B1 6 medens den i alle andre tilfælde kobles op på sædvanlig vis ved hjælp af centralerne. Alternativt kan detekteringen, som nævnt i krav 6, ske ved detektering af samtalens informationstype.

5 Som anført i krav 7 og 8 kan den særlige tjeneste være af den type, som giver en abonnent i telenettet mulighed for at blive forbundet via dette til et andet netværk, der f.eks. kan være Internettet.

Sørger man endvidere som i krav 9 for, at data overføres 10 via den anden transmissionsvej ved hjælp af en protokol, som kun beslaglægger kapacitet på nettet i forhold til den på et givet tidspunkt overførte datamængde, opnår man ikke blot, at centralerne friholdes for disse samtaler, men også at selve nettet kun belastes, når der rent faktisk 15 overføres data. Da især de nævnte Internet-samtaler ofte har lange perioder, hvor der kun overføres ganske få eller slet ingen data, opnås således, at nettet i disse perioder stort set ikke belastes, hvorved dettes kapacitet kan udnyttes langt bedre.

20 Fremgangsmåden er særlig hensigtsmæssig, når den som nævnt i krav 10 og 11, anvendes i et fiberoptisk netværk, hvor transmissionen kan foregå efter et Synkront Digitalt Hierarki (SDH-system), og hvor den anden transmissionsvej i nettet er indlejret i SDH-transmissionen ved en særlig 25 protokol til overføring af data. Denne protokol kan som i krav 12 være af typen Asynkron Transfer Mode (ATM), som netop er en protokol, som kun beslaglægger kapacitet på nettet i forhold til den overførte datamængde.

Når den del af netværket, som er forbundet til de abonnen-30 ter, hvorfra opkald kan foretages, består af parsnoede kabler med metalliske ledere, medens den øvrige del af nettet hovedsageligt er et fiberoptisk netværk, kan detek- DK 176239 B1 7 teringen af samtalens type hensigtsmæssigt, som angivet i krav 13, ske ved en grænseflade mellem abonnentens parsno-ede kabel og det fiberoptiske netværk. Herved opnås den korteste vej i nettet for de samtaler, som føres uden om 5 centralerne, idet detekteringen sker så tæt ved abonnenten som muligt.

Opfindelsen angår som nævnt desuden en detektorenhed til anvendelse ved opkobling af forbindelser i et netværk af den angivne art. Ved at detektorenheden som angivet i krav 10 14 er indrettet til at detektere samtalens type ved den opkaldende abonnents abonnentgrænseflade og til at opkoble nævnte anden transmissionsvej uden om den eller de nævnte centraler, opnås den ovenfor nævnte mere hensigtsmæssige opkobling af samtalerne af anden type, der f.eks. kan være 15 datasamtaler.

Detektorenheden kan enten som i krav 15 være indrettet til at detektere samtalens type i opkaldsfasen ved at sammenligne med kendte telefonnumre, eller den kan som i krav 16 være indrettet til at detektere samtalens type under sam-20 talen ved at detektere informationstypen.

Opfindelsen vil nu blive forklaret nærmere i det følgende under henvisning til tegningen, hvor fig. 1 viser et netværk, hvori opfindelsen kan finde anvendelse, 25 fig. 2 viser, hvordan direkte datatransmission kan finde sted i netværket fra fig. 1, fig. 3 viser, hvorledes datatrafik ifølge opfindelsen kan opkobles i netværket fra fig. 1, fig. 4 viser opbygningen af et fordelingskredsløb ifølge 30 opfindelsen, DK 176239 B1 8 fig. 5 viser en detekteringsenhed til kredsløbet fra fig.

4, og fig. 6 viser en alternativ udførelsesform for en detekteringsenhed, som under en samtale kan detektere dennes ty-5 pe.

På fig. 1 er vist et eksempel på et telefon- eller tele-transmissionsnetværk 1, hvori opfindelsen kan finde anvendelse. Netværket 1 forbinder en central 2 med et stort antal abonnenter, og i det viste eksempel er det opdelt i et 10 overordnet netværk (der ofte benævnes det mellemcentrale net eller trunk network) bestående af knudepunkterne eller netværkselementerne 3, 4, 5, 6 og 7 med tilhørende transmissionslinier mellem disse og et netværk i lokalområdet (der benævnes abonnentnettet eller access network) med 15 knudepunkterne eller netværkselementerne 8, 9, 10 og 11.

Sidstnævnte netværk vil typisk være opbygget som en ringforbindelse. Selv om der kun er vist ét af disse lokale netværk, vil der normalt være forbundet et antal af disse netværk til hvert af knudepunkterne 3, 4, 5, 6 og 7 i det 20 overordnede netværk.

Til hvert af knudepunkterne 8, 9, 10 og 11 i det lokale netværk er der forbundet et fordelingskredsløb 12, 13, der også ofte vil være benævnt som en primærmultiplekser, og hvorfra der er ført en linie til hver abonnent. Eksempel-25 vis er primærmultiplekseren 12 bl.a. forbundet til en abonnent 15, som til sin telefonlinie har forbundet dels en telefon 16 og dels en personlig computer 17. Sidstnævnte vil være forbundet til linien ved hjælp af et modem, som omformer data til analoge signaler svarende til almin-30 delige telefonsignaler. Linien 14 fra primærmultiplekseren 12 til abonnenten 15 vil normalt være et parsnoet kabel DK 176239 B1 9 med metalliske ledere, hvorimod resten af netværket ofte vil være opbygget ved hjælp af optiske fibre.

En anden abonnent 18 er forbundet til et andet sted i netværket. Selv om abonnenten 18 af overskuelighedshensyn er 5 vist forbundet direkte til netværkselementet 5, kan forbindelsen også her være etableret via et lokalt netværk og/eller en primærmultiplekser, som det er vist for abonnenten 15. Abonnenten 18 kan f.eks. være en Internetudbyder eller en udbyder af en anden tilsvarende tjeneste. In-10 ternettet er et separat og globalt netværk, som benyttes til udveksling af data mellem computere. Dette netværk er dog ikke ført helt frem til hver enkelt bruger, men i stedet til såkaldte Internetudbydere i de enkelte lokalområder. Forbindelserne mellem Internetudbyderen og de enkelte 15 abonnenter etableres så via det almindelige telenetværk ved hjælp af modemer. Det fremgår således, at Internetudbyderen 18 må være i besiddelse af et stort antal modemer.

Når abonnenten 15 ønsker at foretage et opkald til Internetudbyderen 18 for at få tilsluttet sin computer 17 til 20 Internettet, foretages fra computeren 17 via dennes modem et normalt opkald, som etablerer en forbindelse via den med kraftig sort streg viste linie fra computeren 17 via netværkselementerne 12, 11, 9, 8, 6, 7 og 3 til centralen 2 og derfra via netværkselementerne 3, 4 og 5 til Interne-25 tudbyderen 18, hvor forbindelsen til selve Internettet etableres ved hjælp af et modem og udbyderens computer.

Under hele "Internetsamtalens" varighed vil hele den kraftigt optrukne linie samt en del af koblingsorganerne i centralen 2 være beslaglagt, og det ses derfor, at den 30 forventede kraftige stigning af antallet af denne type samtaler vil lægge beslag på en stor del af såvel netværkets som centralens ressourcer. Dette er især uhensigtsmæssigt, da forbindelsen ved denne type samtaler i lange DK 176239 B1 10 perioder reelt vil være ubenyttet, idet dataene ofte transmitteres i blokke med lange mellemrum. Endvidere vil der ofte være tale om lokalsamtaler, som hos de fleste netoperatører afregnes til en relativt lav takst, og neto-5 peratørens indtægter ved denne trafik er derfor beskedne.

Når abonnenten 15 vil foretage et almindeligt telefonopkald til en anden abonnent, er proceduren den samme som netop beskrevet, idet der etableres en forbindelse fra abonnentens telefonapparat 16 via centralen 2 til en anden 10 abonnent.

Det skal i øvrigt bemærkes, at centralen 2 via linierne 19 er forbundet til andre centraler i et endnu større netværk. Såfremt Internetabonnenten og Internetudbyderen ikke hører under samme central, vil forbindelsen således passe-15 re flere centraler og dermed beslaglægge endnu større ressourcer .

På fig. 2 er det vist, hvorledes der på kendt vis kan ske en direkte datatransmission mellem abonnenter, som har et stort behov for datatransmission. To computere 20 og 21 er 20 her forbundet direkte til de respektive netværkselementer 9 og 4 med linier 22 og 23, som typisk vil være optiske fibre, og computerne 20 og 21 er forsynede med interface-udstyr til disse linier.

Forbindelsen mellem de to computere opkobles direkte via 25 netværkselementerne 9, 8, 6 og 4, og der vil ofte være tale om en fast opkoblet forbindelse, som eventuelt afhængigt af den anvendte transmissionsprotokol kan være virtuel. Som sagt kræver denne løsning, at det pågældende net er ført helt frem til de enkelte terminaler, og at disse 30 ..kan kommunikere i den anvendte transmissionsprotokol, og løsningen er derfor kun berettiget for abonnenter med et stort behov for datatransmission.

DK 176239 B1 11

Der kan anvendes forskellige protokoller eller metoder til overføring af data mellem de to terminaler. Et eksempel på en sådan metode er ATM (Asynchronous Transfer Mode). En af fordelene ved ATM og andre tilsvarende teknologier er, at 5 der kun beslaglægges kapacitet i netværket i forhold til de datamængder, der rent faktisk overføres, idet systemet anvender såkaldte virtuelle forbindelser, som opkobles ved at transmittere en opkoblingsanmodning gennem netværket til den ønskede destination.

10 Selve det fysiske netværk, hvori datapakkerne transmitteres, kan f.eks. være et fiberoptisk netværk, hvor der anvendes PDH (Plesiokront Digitalt Hierarki) eller SDH (Synkront Digitalt Hierarki). Der kan også inden for samme infrastruktur forekomme flere forskellige fysiske medier 15 eller protokoller.

ATM er en pakketeknologi, som overfører trafik mellem ATM-terminaler i korte pakker eller celler, som hver er på 53 bytes, hvoraf de 48 bytes anvendes til egentlig information, medens de 5 bytes anvendes til en såkaldt headerinfor-20 mation, der bl.a. bruges til at styre transmissionen.

ATM-netværkets opgave er blot at overføre ATM-celler fra ét punkt i netværket til et andet, hvilket som nævnt styres af overheadinformationen. Den ATM-trafik, som netværket skal overføre, kan have konstant eller variabel bitra-25 te, og især af hensyn til sidstnævnte sker transmissionen ved hjælp af virtuelle forbindelser, som således kun beslaglægger transmissionskapacitet i forhold til den reelt overførte datamængde. En virtuel forbindelse opkobles ved at sende oplysninger fra afsenderstedet til de netværk-30 selementer, som må passeres for at nå frem til destinationen, om, hvilken vej de skal videresende de til forbindel- DK 176239 B1 12 sen hørende ATM-celler. Disse kan identificeres ved hjælp af deres overheadinformation.

Når datatrafikken overføres som vist på fig. 2 og som ATM-trafik, opnås altså dels, at der kun beslaglægges en min-5 dre del af nettet (og slet ikke centralen) , og dels at denne del kun belastes i forhold til den reelt overførte datamængde.

For abonnenter, som kun har et mindre behov for datatransmission, det vil især sige privatpersoner, er denne direk-10 te løsning som nævnt alt for kostbar, og disse har derfor hidtil måttet benytte den på fig. 1 viste fremgangsmåde, hvor der benyttes modemer, og som i uforholdsmæssig grad beslaglægger kapacitet i netværket.

På fig. 3 er vist, hvorledes sådanne transmissioner i ste-15 det kan foregå ifølge opfindelsen. Når abonnenten 15 fra sin computer 17 foretager et opkald til sin Internetudbyder 18, går opkaldet i første omgang via linien 14 til primærmultiplekseren 24. Denne svarer til den på fig. 1 viste primærmultiplekser 12, men indeholder derudover en 20 række øvrige komponenter.

Opbygningen af primærmultiplekseren 24 er vist på fig. 4, hvoraf det fremgår, at den indeholder en detektorenhed 25, en A/D-omsætter 27 og to koblingsenheder 26 og 28. Koblingsenheden 26 for almindelig telefontrafik er via linien 25 29 og koblingsenheden 28 for ATM-trafik via linien 30 for bundet til netværkselementet 11, medens detektorenheden 25 via linien 14 er forbundet til abonnenten 15.

Da der i praksis kun findes nogle få Internetudbydere, og da alle samtaler til disse - og dermed til deres telefon-30 nummer - altid vil være Internetsamtaler, er det muligt at identificere Internetsamtaler ved hjælp af telefonnumme- DK 176239 B1 13 ret. Ved hjælp af detektorkredsløbet 25, som vil blive beskrevet nærmere nedenfor, kan primærmultiplekseren 24 bestemme samtaletypen for et fra f.eks. abonnenten 15 modtaget opkald.

5 Hvis det i detektorenheden 25 detekteres, at et opkald er et almindeligt telefonopkald, hvilket vil sige, at opkaldet ikke er til Internetudbyderens telefonnummer, kobles samtalen på traditionel vis via koblingsenheden 26 og nettet 1 til centralen 2 og videre derfra til den ønskede 10 abonnent som vist på fig. 1.

Konstateres det derimod i detektorenheden 25, at opkaldet er til Internetudbyderens telefonnummer, kan der kun være tale om en Internetsamtale, og denne kobles i stedet til A/D-omsætteren 27, hvor de analoge signaler omsættes til-15 bage til datasignaler. Disse føres derefter til koblingsenheden 28 for ATM-trafik, hvor dataene indsættes i ATM-systemet på samme måde, som det i fig. 2 skete i computeren 20, og samtalen kan derefter kobles via linien 30 og videre i nettet 1 som ATM-trafik direkte til Internetudby-20 deren 18 og altså uden om centralen 2 som vist på fig. 3.

Fra koblingsenheden 28 og frem til Internetudbyderen 18 sker opkoblingen af samtalen således på samme måde som de direkte forbindelser på fig. 2, blot har man undgået at føre det fiberoptiske net frem til abonnenten 15, ligesom 25 denne ikke behøver at investere i kostbart interfaceud-styr, men benytter sit modem som hidtil.

Det skal tilføjes, at Internetudbyderen naturligvis nu skal have det nødvendige interfaceudstyr til ATM, idet han skal tilsluttes direkte til nettet, men her erstatter det-30 te udstyr et stort antal modemer, hvorfor denne investe-""ring er rimelig.

DK 176239 B1 14

Detekteringen af samtalernes type sker som nævnt i detektorenheden 25, og på fig. 5 er vist, hvorledes denne kan være opbygget. De fra abonnenterne indkommende linier, som f.eks. linien 14 fra abonnenten 15, er forbundet til et 5 linieinterface 31, og desuden indeholder enheden et register 32, hvori telefonnumre, der i forbindelse med opkald modtages fra abonnenterne, anbringes, en tabel 33 i form af et lager, hvori de relevante Internetudbyderes telefonnumre er lagrede, samt en omskifterenhed 34, hvortil sam-10 talerne via forbindelsen 35 føres fra interface 31. Detekteringsenheden 25 kan genkende og skelne mellem de indkommende telefonnumre, som signaleres fra abonnenterne. Dette sker ved, at det af abonnenten indtastede nummer opsamles i registeret 32, hvorefter det sammenlignes med nummeret 15 eller numrene i tabellen 33. Tabellen 33 kan enten være et ROM-lager, hvori det eller de pågældende numre permanent er anbragt, eller tabellen kan løbende konfigureres ved hjælp af styresignaler 36 fra en ikke vist styreenhed.

Hest hensigtsmæssigt indeholder tabellen numrene på alle 20 de Internetudbydere, der er relevante for det aktuelle netværkselement. Der vil typisk være tale om 2-3 numre og kun sjældent over 10.

Hvis det indtastede nummer genkendes som et af numrene i tabellen 33, sendes et styresignal 37 herfra til omskif-25 terenheden 34, og denne sender samtalen via linien 38 til A/D-omsætteren 27 og koblingsenheden 28 for ATM-trafik.

Den aktuelle forbindelse skal endvidere mappes ind i den rette ATM-forbindelse til den relevante Internetudbyder.

Dette kan ske ved hjælp af et styresignal 40 til koblings-30 enheden 28. Genkendes det indtastede nummer derimod ikke som et af numrene i tabellen 33, vil styresignalet 37 få omskifterenheden 34 til at sende samtalen via linien 39 til koblingsenheden 26, hvorfra forbindelsen opkobles som ovenfor beskrevet.

DK 176239 B1 15

Ved den ovenfor beskrevne udførelsesform sker detekteringen af samtalens type i opkaldsfasen. Det vil altså sige, at man detekterer samtalens type, før forbindelsen opkob-les, således at opkoblingen kan ske afhængigt af typen.

5 Det vil imidlertid også være muligt at detektere en samtales type løbende under samtalen og derefter eventuelt ændre på den opkoblede forbindelse, hvis en anden opkoblingsmåde er mere hensigtsmæssig for den pågældende samtaletype. Eksempelvis kan man forestille sig, at en samtale 10 starter som almindelig telefonsamtale, men derefter i løbet af samtalen skifter karakter til at være dataoverførsel. I så fald kan man omkoble samtalen til at forløbe som på fig. 3, således at man beslaglægger en mindre del af nettet og undgår at belaste centralen.

15 På fig. 6 er derfor vist en alternativ udførelsesform for en detektorenhed 41, der som tidligere indeholder et li-nieinterface 31 og omskifterenheden 34 forbundet med linien 35. En overvågningsenhed 43 overvåger via linien 42 signalerne på linien 35. Transmitteres der data, vil disse 20 data være opdelt i blokke, og hver blok indeholder afhængigt af den anvendte protokol nogle genkendelige overhead-signaler. Disse forventede signaler kan være lagret i overvågningsenheden, og det kan således let ved sammenligning afgøres, om der er tale om data ifølge den pågældende 25 protokol. I så fald sender overvågningsenheden 43 via styresignalet 37 besked til omskifterenheden 34 om at ændre samtalens opkobling som tidligere beskrevet.

Selv om der er blevet beskrevet og vist en foretrukket udførelsesform for nærværende opfindelse, er opfindelsen ik-30 ke begrænset til denne, men kan også antage andre udførelsesformer inden for det, der angives i de efterfølgende krav.

Claims (16)

1. Fremgangsmåde til opkobling af forbindelser til over-5 føring af informationer i form af samtaler mellem en opkaldende (15) og en opkaldt abonnent (18) i et teletrans-missionsnetværk (1), hvor hver abonnent er forbundet til netværket via en abonnentgrænseflade, og hvor det ud fra en til en given samtale hørende identifikation detekte- 10 res, om samtalen er af en første eller en anden type, hvorefter forbindelsen • ved samtaler af den første type opkobles via en første transmissionsvej, som omfatter en eller flere telefoncentraler (2) , 15. og ved samtaler af den anden type opkobles via eller omkobles til en anden transmissionsvej, kendetegnet ved, at detekteringen af samtalens type sker ved den opkaldende abonnents abonnentgrænseflade, og at nævnte anden transmissionsvej forløber 20 uden om den eller de nævnte centraler (2).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at detekteringen af samtalens type sker i en til samtalen hørende opkaldsfase, således at opkoblingen af forbindelsen via nævnte første eller nævnte anden trans- 25 missionsvej sker fra samtalens begyndelse.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at detekteringen af samtalens type kan ske på et vilkårligt tidspunkt under samtalens forløb, og at forbindelsen, såfremt den ikke svarer til samtalens øjeblik DK 176239 B1 17 kelige type, kan omkobles til nævnte første eller nævnte anden transmissionsvej.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1-3, kendetegnet ved, at teletransmissionsnetværket (1), hvori de nævnte 5 forbindelser opkobles, er et netværk til overførsel af telefontrafik, og at samtaler af nævnte anden type er samtaler til abonnenter (18), som tilbyder en bestemt tjeneste.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet 10 ved, at detekteringen af samtalens type sker ved at sammenligne et af den opkaldende abonnent (15) angivet og til den opkaldte abonnent (18) hørende telefonnummer med en tabel (33), som indeholder telefonnumre på nævnte abonnenter (18), som tilbyder en bestemt tjeneste.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 3 eller 4, kende tegnet ved, at detekteringen af samtalens type sker ved at detektere den i samtalen overførte informationstype.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 4-6, kendetegnet 20 ved, at nævnte tjeneste omfatter forbindelse af abonnenter (15) via telefonnettet til et andet transmissionsnetværk.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 7, kendetegnet ved, at det andet transmissionsnetværk er et datatrans- 25 missionsnetværk, som f.eks. Internettet.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1-8, kendetegnet ved, at samtaler af anden type omfatter datatransmission, og at data overføres via den anden transmissionsvej ved -- hjælp af en protokol, som kun beslaglægger kapacitet på DK 176239 B1 18 nettet i forhold til den på et givet tidspunkt overførte datamængde.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1-9, kendetegnet ved at netværket (1), hvorpå nævnte informationer 5 overføres, er et fiberoptisk netværk, hvor transmissionen kan foregå efter et Synkront Digitalt Hierarki (SDH-system).

11. Fremgangsmåde ifølge krav 10, kendetegnet ved, at nævnte anden transmissionsvej i nettet er indlej- 10 ret i SDH-transmissionen ved en særlig protokol til overføring af data.

12. Fremgangsmåde ifølge krav 9 eller 11, kendetegnet ved, at nævnte protokol er af typen Asynkron Transfer Mode (ATM).

13. Fremgangsmåde ifølge krav 1-12, kendeteg net ved, at den del af netværket, som er forbundet til de abonnenter, hvorfra opkald kan foretages, består af parsnoede kabler (14) med metalliske ledere, medens den øvrige del af nettet hovedsageligt er et fiberoptisk 20 netværk, og at detekteringen af samtalens type sker ved en grænseflade mellem abonnentens parsnoede kabel (14) og det fiberoptiske netværk.

14. Detektorenhed (25; 41) til anvendelse ved opkobling af forbindelser til overføring af informationer i form af 25 samtaler mellem en opkaldende (15) og en opkaldt abonnent (18) i et teletransmissionsnetværk (1), hvor hver abonnent er forbundet til netværket via en abonnentgrænseflade, og hvor detektorenheden (25; 41) omfatter midler (32, 33; 43) til ud fra en til en given samtale hørende iden-30 tifikation at detektere, om samtalen er af en første eller en anden type, samt midler (34) til DK 176239 B1 19 • at opkoble samtaler af den første type via en første transmissionsvej, som omfatter en eller flere telefoncentraler (2) , • og at opkoble eller omkoble samtaler af den anden type 5 via en anden transmissionsvej uden om den eller de nævnte centraler (2), kendetegnet ved, at detektorenheden (25; 41. er indrettet til at detektere samtalens type ved den opkaldende abonnents abonnentgrænseflade og til at opkob-10 le nævnte anden transmissionsvej uden om den eller de nævnte centraler (2) .

15. Detektorenhed ifølge krav 14, kendetegnet ved, at nævnte detekteringsmidler (32, 33) er indrettet til at detektere samtalens type i en til samtalen hørende 15 opkaldsfase ved at sammenligne et af den opkaldende abonnent (15) angivet og til den kaldte abonnent hørende telefonnummer med en tabel (33), som indeholder telefonnumre på abonnenter (18), hvortil alle samtaler er af nævnte anden type.

16. Detektorenhed ifølge krav 14, kendetegnet ved, at nævnte detekteringsmidler (43) er indrettet til at detektere samtalens type på et vilkårligt tidspunkt under samtalens forløb ved at detektere den i samtalen overførte informationstype. 25