DK175818B1

DK175818B1 - Sammenlåsende marvhulesöm med variabel vægtykkelse

Info

Publication number: DK175818B1
Application number: DK199001803A
Authority: DK
Inventors: Robert Border
Original assignee: Biomet Inc
Priority date: 1988-01-29
Filing date: 1990-07-27
Publication date: 2005-03-14
Also published as: US4875474A; FI101448B1; DK180390D0; FI903769A0; EP0373183A1; WO1989007056A1; JPH03502293A; EP0373183B1; DK180390A; FI101448B; DE68924965D1; DE68924965T2; EP0373183A4

Description

DK 175818 B1

Opfindelsen angår generelt sammenlåsende marvhulesøm og mere specielt et rørformet sammenlåsende marvhulesøm, som har variationer i vægtykkelsen i sin længderetning.

Brugen af marvhulesømning i behandlingen af brud på lårbenet, skinnebenet og andre 5 lange ben er velkendt. Denne praksis kan muliggøre, at en patient med brud kan genoptage begrænset brug af den berørte kropsdel i løbet af nogle dage efter beskadigelsen og den efterfølgende kirurgi. Den dertil svarende reduktion af den tidsperiode, hvori patienten må være i det mindste delvis i ro, kan drastisk reducere den totale restitutionsperiode.

10

En af de tidligste former for marvhulesøm, der opnåede relativt vidtstrakt accept og brug, er ofte omtalt som Kiintschers søm (eller K-søm) efter dets udvikler professor Gerhard Kiintscher i Hamburg, Tyskland. Kiintschers søm er et opslidset stålrør, som har en relativ tynd sidevægtykkelse, der muliggør, at sømmet kan bøje eller spænde let, 15 når det bliver drevet ind i den noget krummede marvhulekanal i et ben. Kiintschers søm er også elastisk i tværretningen og har tilnærmelsesvis samme diameter som den marvhulekanal, hvori det skal drives ind, hvilket får sømmet til at blive presset imod siderne af kanalen og blive låset stramt på plads af de kompressionskræfter, der virker langs sømmets længde.

20 På trods af den udbredte succes og accept af Kiintschers søm, er det blevet erkendt, at en standard Kiintscher-sømning bliver kontraindikeret i behandlingen af visse komplekse brudtyper. Disse brud bliver ofte behandlet med dynamisk eller statisk låsning af sømmet i den ene eller begge ender ved hjælp af skruer, som strækker sig på tværs 25 gennem sømmet og ind i de største fragmenter i det brudte ben. Denne sammenlåsningsteknik kræver anvendelsen af tværgående huller eller åbninger gennem de proximale og/eller distale dele af det indspændte søm. Marvhulesøm svigter sjældent på grund af belastningstræt- hed, når der ikke benyttes nogen sammenlåsningsskruer. Imidlertid frembringer de tværgående huller og skruer i det sammenlåsende søm 30 muligheden for høje koncentrationer af spændinger ved de proximale og distale ender af sømmet og talrige eksempler på træthedsfejl ved sammenlåsende søm er blevet do- DK 175818 B1 2 kumenteret og analyseret (se f.eks. "Fatigue Fracture of the Interlocking Nail in the Treatment of Fractures of the Distal Part of the Femoral Shaft" af R.W. Bucholz, M.D., S. E- Ross, M.S. og K. L. Lawrence, Ph.D., P.E., The Journal of Bone and Joint Surgery, Vol. 69-A, nr. 8, december, 1989, p.p. 1391 - 1399), som beskriver trækkene 5 ffa den indledende del af krav 1, og som også kort omtaler muligheden for at udvikle søm med tykkere vægge. Opfindelsen forbedrer dette ved at tilvejebringe et marvhule-søm, der yderligere har trækkene, som er beskrevet i den kendetegnende del af krav 1.

Sådan et marvhulesøm er mere modstandsdygtig overfor træthedsbrud i de proximale 10 og distale ender af sømmet og bibeholder den ønskede fleksibilitet og elasticitet for almindelige Kiintschers søm.

Disse og andre formål med opfindelsen bliver opnået med et marvhulesøm, som har en proximal del, en distal del og en mellemdel eller mellemliggende del mellem den 15 proximale og distale del, og som har mindst et hul, der strækker sig på tværs igennem i det mindste den ene af enten den proximale eller den distale del. Sømmet omfatter et aflangt materiale ud i ét stykke med rørformet tværsnit, som har variationer i vægtykkelsen i sin længderetning. Vægtykkelseme for de proximale og distale dele er væsentlig større end vægtykkelsen for den mellemliggende del. I en speciel foretrukken 20 udførelsesform er vægtykkelseme for de proximale og distale dele tilnærmelsesvis dobbelt så store som vægtykkelseme i den mellemliggende del. I en foretrukken udførelsesform ifølge opfindelsen er den ydre diameter af den distale og mellemliggende del i hovedsagen ens, medens den ydre diameter af den proximale del er væsentlig større. I en alternativ udførelsesform er de udvendige diametre af de 25 proximale, mellemliggende og distale dele i hovedsagen ens. I specielt foretrukne udførelsesformer er sømmet forsynet med en langsgående slids, som strækker sig langs i hovedsagen hele længden af sømmet, og den proximale ende af sømmet er forsynet med et indvendigt gevind med henblik på at muliggøre fastgørelse af indførings- og udtrækningsindretninger. Det væsentligt tykkere tværsnit af den proximale del af 30 sømmet muliggør, at sådanne træk kan inkorporeres i sømudformningen under opret- 3 DK 175818 B1 holdelse af den nødvendige styrke og mekaniske integritet til at modstå træthedsfejl under brug og til at undgå problemer under indføringen og udtrækningen.

Et andet aspekt ved nærværende opfindelse angår tilvejebringelsen af et indre gevind i 5 den proximale ende af sømmet med henblik på fastgørelse af indførings- og udtrækningsindretninger. Det er ikke ualmindeligt, at marvhulesøm af nærværende type forbliver i kroppen i et antal måneder, før de bliver udtaget efter, at det brudte ben har helet. Under sådanne lange perioder kan der fremkomme vævsvækst omkring og ind i den med gevind forsynede endedel af sømmet. Før man fjerner sømmet er det 10 nødvendigt for kirurgen at fjerne sådan vævsvækst for at blotte det indre gevind for at muliggøre fastgørelsen af et udtrækningsværktøj. Dette bliver ofte gjort ved at skære eller bore gennem det væv, der er vokset ind i sømmet med risiko for at beskadige det omgivende væv, sømenden eller det indre gevind. Derfor omfatter sømmet ifølge nærværende opfindelse en gevindforsynet endehætte, hvis funktion er at forsegle enden 15 af sømmet og det indre gevind for at forhindre vævsindvækst i disse områder.

En særlig fordelagtig fremgangsmåde til fremstilling af et marvhulesøm, som har variationer i vægtykkelsen langs dets længde, inkluderer en totrinsproces til fremstilling af den grundlæggende generelle form af sømmet. Processen begynder 20 fortrinsvis med en enkelt rørlængde, som har en i hovedsagen konstant indvendig diameter, udvendig diameter og vægtykkelse. Med henblik på denne diskussion kan rørlængden siges at have en proximal del, en distal del og en mellemliggende del mellem de proximale og distale dele. Det første trin i den foretrukne fremgangsmåde er at bearbejde den mellemste del af rørlængden med henblik på at reducere dens 25 udvendige diameter og dens vægtykkelse under fastholdelse af den indvendige diameter i hovedsagen konstant. Det andet trin ved fremgangsmåden er at sænke enten den proximale eller den distale del eller begge med henblik på at formindske den indvendige og den udvendige diameter af disse, således at vægtykkelsen af den sænkede del af røret er væsentlig større end vægtykkelsen af den mellemliggende del af 30 røret. Som bemærket andetsteds i denne ansøgning bliver en udførelsesform ifølge nærværende opfindelse sænket således, at de udvendige diametre af den proximale, den DK 175818 B1 4 mellemliggende og den distale del alle er i hovedsagen ens. En alternativ udførelsesform resulterer i en proximal del, der har en lidt større udvendig diameter end den for den mellemliggende og distale del.

5 Yderligere bearbejdningstrin kan gennemføres på den distale og proximale del af røret, enten før eller efter sænkningstrinnet. Yderligere trin kan også gennemføres med henblik på at tilvejebringe andre træk, såsom den i længderetningen gående slids, tværgående huller og indre gevind i den proximale ende af røret.

10 Skønt den foretrukne rækkefølge af totrinsprocessen er som beskrevet i figurerne beskrevet nedenfor, er variationer fra denne rækkefølge, som ville frembringe i hovedsagen det samme resultat, mulige. Endvidere kan også anvendes en enkelt længde af et massivt råemne (eller en anden materialetype), skønt den foretrukne frem- gangsmåde til fremstilling begynder med en enkelt rørlængde. Hvis et enkelt stykke af 15 et massivt råemne bliver benyttet, vil bearbejdningstrinnet inkludere gennemboring af i det mindste en del af længden af råemnet med henblik på at tilvejebringe et rørformet tværsnit i denne del efterfulgt af de ovenfor beskrevne bearbejdnings- og sænkningstrin.

20 Andre formål, fordele og nye træk ved nærværende opfindelse vil fremgå af den efterfølgende detaljerede beskrivelse af opfindelsen set i sammenhæng med den ledsagende tegning.

KORT BESKRIVELSE AF TEGNINGEN 25

Fig. 1 viser et længdesnit gennem et marvhulesøm ifølge opfindelsen, fig. 2 et tværsnit langs linien 2-2 i fig. 1, 30 fig. 3 et tværsnit langs linien 3-3 i fig. 1, 5 DK 175818 B1 fig. 4 et tværsnit langs linien 4-4 i fig. I, fig. 5 en alternativ tværsnitsform langs linien 3-3 i fig. 1, 5 fig. 6 en alternativ tværsnitsform langs linien 4-4 i fig. 1, figurerne 7-11 trinnene i den foretrukne fremgangsmåde til fremstilling af marv-hulesømmet ifølge opfindelsen, og 10 fig. 12 et sidebillede af en endehætte til brug for tætning af den proximale ende af marvhulesømmet ifølge opfindelsen med henblik på at forhindre vævsindvækst.

DETALJERET BESKRIVELSE AF TEGNINGEN

15 Fig. 1 viser et længdesnit gennem et marvhulesøm 10 konstrueret i overensstemmelse med principperne ved nærværende opfindelse. Sømmet 10 har mindst tre forskellige områder eller dele som med henblik på denne redegørelse vil blive benævnt den proximale del, der generelt er betegnet med henvisningstallet 12, den mellemliggende del, der generelt er betegnet med henvisningstallet 14 og den distale del, der generelt er 20 betegnet med henvisningstallet 16.

Marvhulesøm af den art, der er vist i fig. 1, bliver typisk fremstillet i størrelser, der strækker sig fra 8 mm til 20 mm i diameter (i 1 mm spring) og fra 20 cm til 52 cm i længden. Sømmet 10 i fig. 1 er typisk for et søm i det mindre diameterstørrelsesområde 25 (dvs. 8-13 mm), som er konstrueret i overensstemmelse med nærværende opfindelse.

Der vil nedenfor blive redegjort for, at større søm kan variere noget i deres generelle form, specielt med hensyn til den ydre diameter af den proximale del eller hovedet af sømmet.

30 I fig. 1 har den proximale del 12 en relativt stor udvendig diameter 18 (i sammenligning med de andre dele), hvilket bedst ses i fig. 2, som er et tværsnit langs linien 2-2 DK 175818 B1 6 i fig. 1. Den proximate del 12 har også en indvendig diameter 20 og en vægtykkelse 22, som bliver beskrevet mere detaljeret nedenfor i forbindelse med tilsvarende træk ved den mellemliggende del og den distale del 14 og 16.

5 Den proximate del 12 er endvidere forsynet med en slids 24, der strækker sig på tværs igennem den proximate del 12. Slidsen 24 er tilvejebragt for at muliggøre gennemføring af en skrue eller en anden fastgørelsesindretning, enten vinkelret på eller under en vinkel med den langsgående akse for sømmet 10, efter at sømmet er blevet anbragt i sin endelige stilling i marvhulekanalen i et brækket ben. Den proximate del 12 har også 10 et indvendigt gevind 26, der strækker sig fra enden af sømmet 10 og et relativt kort stykke ind i den proximate del 12. Gevindet 26 optager den gevindskåme del af et instrument, der bliver benyttet til indføring og/eller udtrækning af sømmet fra marvhulekanalen i et ben, som det generelt er beskrevet i f.eks. US patentnumrene 3.334.624, 4.423.721 og 4.622.959. Også udformet i enden af den proximate del 12 fin-15 des to i hovedsagen U-formede riller 28 og 30, der tjener som et styr for indførings- og udtrækningsværktøjer eller som borestyr, benyttet i forbindelse med anbringelsen af fikseringsskruer eller fastgørelsesmidler, som det også er vist i et eller flere af de ovenfor nævnte patenter.

20 Den mellemliggende del 14 har en udvendig diameter 32, en indvendig diameter 34 og en vægtykkelse 36, som alle bedst er vist i fig. 3, der er et tværsnit taget langs linien 3-3 i fig. 1. Som det kan ses ved en sammenligning mellem figurerne 2 og 3 er den udvendige diameter 32 af den mellemliggende del 14 mindre end den udvendige diameter 18 af den proximate del, medens de respektive indvendige diametre 34 og 20 25 er i hovedsagen ens. Vægtykkelsen 36 for den mellemliggende del 14 er følgelig væsentlig mindre end vægtykkelsen 22 for den proximate del 12. Mellem den mellemliggende del 14 og den proximate del 12 findes et overgangsområde 38, i hvilket den udvendige diameter aftager gradvis fra den relativt store udvendige diameter 18 i den proximate del 12 til den relativt lille udvendige diameter 32 i den 30 mellemliggende del 14.

7 DK 175818 B1

Den distale del 16 har en udvendig diameter 40, en indvendig diameter 42 og en vægtykkelse 44, som bedst ses i fig. 4, der er et tværsnitsbillede taget langs linien 4-4 i fig. 1. Den udvendige diameter 40 er i hovedsagen lig med den udvendige diameter 32 af den mellemliggende del 14. Imidlertid er den indvendige diameter 42 af den distale 5 del 16 væsentlig mindre end den indvendige diameter 34 af den mellemliggende del 14 og følgelig er vægtykkelsen 44 for den distale del 16 væsentlig større end vægtykkelsen 36 for den mellemliggende del 14. Udover disse træk er den distale del 16 også forsynet med et eller flere tværgående huller 46 til optagning af benskruer eller andre fikseringsindretninger efter, at sømmet 10 er blevet anbragt indvendigt i marv-10 hulekanalen i et brækket ben. En endedel 48 af den distale del 16 kan om ønsket også være tilspidset til en spids, med henblik på at hjælpe med ved indføringen af sømmet i marvhulekanalen.

Et yderligere træk ved sømmet 10, som er særligt synligt i fig. 1, og som kan ses i hver 15 af figurerne 2, 3 og 4, er en slids 50, som er en langsgående slids, der fortrinsvis forløber i hele sømmets 10 længde. Som det vil blive beskrevet nedenfor muliggør den forøgede vægtykkelse i den proximale del 12, at slidsen 50 kan strække sig gennem hele længden af den proximale del 12, medens den formindsker muligheden for, at den proximale del spreder sig under indførings- og udtrækningsprocessen.

20

De varierende dimensioner af vægtykkelseme ved 18, 32 og 40 er vigtige faktorer ved udformningen af sømmet i nærværende opfindelse. Typiske vægtykkelser for 13 mm sømmet vist i fig. 1 er 3,0 mm for vægtykkelsen 22 (den proximale del), 1,5 mm for vægtykkelsen 36 (den mellemliggende del), og 2,5 mm for vægtykkelsen 44 (den 25 distale del). Det skal bemærkes, at vægtykkelseme 22 og 44 er tilnærmelsesvis det dobbelte af vægtykkelsen 36. Imidlertid er sømmet 10 udformet af et enkelt rørstykke, som ikke har nogen svejsninger eller andre samlinger, ved hvilke svagheder eller fejl kunne fremkomme.

30 Den relativt tynde vægtykkelse 36 i den mellemliggende del 14 muliggør, at sømmet 10 kan opretholde en passende elasticitetsgrad, som tillader den at bøje i overens- DK 175818 B1 8 stemmelse med formen af marvhulekanalen, hvori den er indsat, og sørger for en vis grad af vridningselasticitet. Den relativt tykke vægtykkelse 22 og 44 af den proximale i og distale del 12 og 16 sørger for ekstra styrke i de områder, gennem hvilke slidsen 24 og hullerne 46 strækker sig. Disse huller tilvejebringer svagheder i sømmet og 5 afgrænser meget ofte det sted, hvori træthedsfejl (dvs. brud) vil fremkomme. At opretholde denne relativt tykke vægtykkelse i hele sømmets længde ville resultere i en nedgang i den ønskede elasticitet i den midterste del af sømmet. Ved at udforme sømmet med i hovedsagen større vægtykkelser i den proximale og den distale del 12 og 16 bliver disse dele forstærket uden, at det skadeligt indvirker på den generelle 1 10 sømelasticitet. En yderligere fordel ved denne indretning er, at den langsgående slids 50 kan være udstrakt hele vejen gennem og til enden af den proximale del 12 med mindre fare for, at denne del af sømmet vil sprede sig eller åbne sig under trykket ved indføringen eller udtrækningen eller som et resultat af overdreven indføring af et instrument benyttet til sømindføring eller -udtrækning.

15 i

Figurerne 5 og 6 viser alternative tværsnitsudformninger taget langs linierne henholdsvis 3-3 og 4-4 i fig. 1. Disse figurer afbilder et kløverbladformet tværsnit, som fortrinsvis er indsænket i den mellemliggende del 14 og den distale del 16 af sømmet 10 under fremstillingsprocessen. Denne form afgrænser og koncentrerer bedre berø-20 ringsområdeme mellem ydersiden af sømmet og benvævet og er i hovedsagen fore-trukken frem for andre tværsnitsformer, der kan anvendes.

Figurerne 7-11 viser en specielt fordelagtig totrinsproces, som udgør en væsentlig del af den generelle fremgangsmåde til fremstilling af sømmet ifølge nærværende 25 opfindelse. De to trin ved denne proces indbefatter et bearbejdningstrin og et sænkningstrin, som hver er beskrevet nedenfor i detaljer.

Fig. 7 viser en rørlængde 52, der har en relativt ensartet udvendig diameter 54, en relativt ensartet indvendig diameter 56 og en relativt ensartet vægtykkelse 58. Røret 52 30 er en usammensat enhedsrørsektion, som ikke har nogen samlinger, svejsninger eller andre træk, som kunne tilvejebringe et sandsynligt sted for en svaghed eller fejl. Røret 9 DK 175818 B1 52 er fortrinsvis fremstillet af rustfrit stål, skønt andre biokompatible materialer, såsom titan-, titanlegeringer eller fiberforstærkede ikke-metalliske materialer kunne anvendes.

Fig. 8 viser røret 52 efter et bearbejdningstrin, i hvilket rørtykkelsen for den 5 mellemliggende del 114 er blevet reduceret. Ved hver ende af den mellemliggende del 114 er der tilvejebragt overgangszoner 115 og 138, i hvilke den udvendige diameter af røret 52 tilspidser mellem den oprindelige diameter og den nyligt bearbejdede udvendige diameter for den mellemliggende del 114. Om ønsket kan den proximale del 112 og den distale del 116 på røret 52 også blive bearbejdet undeT dette trin af 10 fremstillingsprocessen. Imidlertid ville den mængde materiale, der blev fjernet fra de udvendige diametre af disse dele være mindre, så at den ydre diameter af den mellemliggende del 114 og følgende vægtykkelsen af delen 114 er væsentlig mindre end den ydre diameter og vægtykkelsen af den proximale henholdsvis den distale del 112 og 116 efter, at bearbejdningstrinnet er fuldendt.

15

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skønt udgangspunktet for fremstillingen af sømmet, som vist i figurerne 7-11, er en rørlængde, er fremgangsmåden ifølge nærværende opfindelse ikke tænkt begrænset strengt til brugen af et rørstykke. F.eks. kan også et massivt råemne benyttes. I dette tilfælde ville bearbejdningstrinnet 20 inkludere en udboring (eller "geværløbsudboring") af råemnet før formindskelsen af den udvendige diameter af den mellemliggende del. Brugen af et rør foretrækkes, når rustfrit stål eller et andet materiale, der på forhånd er tilgængeligt i rørform, bliver benyttet til sømmet ifølge nærværende opfindelse. Imidlertid kan visse materialer, såsom titan, ikke være så let tilgængeligt eller kan være prohibitivt kostbart i rørform.

25

Fig. 9 viser røret 52 fra figurerne 7 og 8 efter et sænkningstrin, i hvilket den udvendige diameter af den distale del 116 er blevet reduceret og gjort tilnærmelsesvis lig med den udvendige diameter af den mellemliggende del 114. Den indvendige diameter af den distale del 16 bliver reduceret under sænk- ningsprocessen og vægtykkelsen 58' af 30 delen 116 bliver fastholdt eller let forøget i sammenligning med vægtykkelsen af det DK 175818 B1 10 oprindelige rør. Længden af den distale del 116 kan også være forøget let ved sænkeprocessen.

Fig. 10 viser røret fra figurerne 7, 8 og 9 efter, at marvhulesøramet 110 er blevet i 5 hovedsagen færdiggjort. Det slidsformede hul 124 er blevet tilvejebragt gennem de relativt tykke vægge gennem den proximale del 112, og huller 146 er blevet fremstillet på lignende måde gennem de relativt tykke vægge af den distale del 116. Det indre gevind 126 er blevet tilvejebragt i enden af den proximale del 112. En langsgående slids 150 er også blevet tilvejebragt ved en bearbejdningsoperation og strækker sig 10 langs hele længden af sømmet 110. Riller 128 og 130 er ligeledes tilvejebragt i enden af den proximale del 112 med henblik på at kunne parres med og styre passende tilbehør og instrumenter. Yderligere efterbehandlingstrin med henblik på at fuldende sømmet inkluderer polering, sænkning for at opnå kløverbladtværsnittet (såfremt dette ønskes) og sænkning af spidsenden af den distale del 116.

15

Det bør bemærkes, at rækkefølgen af bearbejdnings- og sænkningstrinnene ikke er kritisk (dvs. sænkningsoperationen for den distale del 116 kunne blive gennemført før bearbejdningen af den mellemliggende del 114). Den beskrevne rækkefølge er den foretrukne fremstillingsmåde og repræsenterer den bedste måde til udøvelse af 20 opfindelsen, således som denne nu er forstået af ansøgeren.

Fig. 11 viser et marvhulesøm 210, som er på samme færdiggørelsestrin som sømmet 110 i fig. 10. Sømmet 210 er typisk for et søm i et større diametcrstørrclsesområde (14-20 mm), som er konstrueret i overensstemmelse med nærværende opfindelse. Søm-25 met 210 afviger fra sømmet 110 ved, at den ydre diameter af den proximale del 212 er i hovedsagen lig med den ydre diameter af den mellemliggende og den distale del 214 og 216. Den indvendige diameter af den proximale del 212 er væsentlig mindre end den indvendige diameter af den mellemliggende del 214. Denne konstruktion er opnået ved sænkning af den proximale del 212 (eller alternativt hele længden af sømmet 210), 30 såvel som den distale del 216.

DK 175818 B1 Π

Fig. 12 viser en endedel af den proximate del 212 anbragt til optagning af en endehætte 260. Endehætten 260 omfatter en aflang gevindforsynet del 262, som har i hovedsagen samme længde som det indre gevind 226, der er tilvejebragt i enden af den proximate del 212. En tætning eller underlagsskive 264 er tilvejebragt med henblik på at danne en 5 tætning mellem bundoverfladen af hovedet 266 af endehætten 260 og enden af den proximate del 212. Underlagsskiven 264 tjener også til at låse eller sikre endehætten 260 på plads, efter at den er blevet skruet ind i den proximate del 212. Midter til at fastgøre eller optage et værktøj til drejning af endehætten 260 er tilvejebragt i hovedet 266. I den i fig. 12 viste udførelsesform er en sekskantformet udtagning 268 tilveje-10 bragt til dette formål.

Efter at marvhulesømmet 210 er blevet anbragt i f.eks. et brækket lårben, bliver endehætten 260 benyttet til at tætne enden af den proximate del 212 og det indre gevind 226. Dette forhindrer indvæksten af brusk eller andre typer væv i enden af sømmet 210 15 og i nærheden af gevindet 226. Når sømmet på en senere dato skal ijemes, bliver hætten 260 først fjernet fra den proximate del 212 med henblik på at blotte enden af sømmet og det indre gevind 226 i en ubeskadiget tilstand.

Endehætten 260 kan være fremstillet af det samme materiale, som er benyttet til at 20 danne det tilhørende søm (f.eks. rustfrit stål, titan eller titanlegeringer, osv.) eller af ethvert andet biologisk forligeligt materiale. Skønt ens metaller foretrækkes, når man udvælger materialer til brug med metalsøm, kan plast (såsom UHMWPE) også anvendes til fremstillingen af endehætten.

25 Selvom brugen af endehætten 260 er betragtet som værende fordelagtig med sømmene vist i figurerne 1-11 i nærværende ansøgning er en sådan fordelagtig brug ikke begrænset til søm, der inkorporerer alle trækkene ved disse særlige udformninger. Endehætten 260 kan benyttes med lignende fordel ved andre søm, der indeholder indre gevind i den proximate endedel eller søm, der på anden måde ville have en fordel af 30 tilvejebringelsen af en tætning i den proximate ende af sømmet (hvad enten der er DK 175818 B1 12 tilvejebragt eller ikke tilvejebragt gevind) med henblik på at forhindre indvæksten af væv under implanteringsperioden.

Ved brug for denne ansøgning er udtrykket "sænke" eller "sænkning" ikke tænkt som 5 referende til nogen bestemt metalformningsteknik, men til en hvilken som helst af et antal teknikker, der kan bedømmes som egnede af fagfolk til metalformning med henblik på at gennemføre de beskrevne resultater. Acceptable teknikker kan også benævnes som "smede”-teknikker.

10 Selvom marvhulesømmet, vist og beskrevet i detaljer ovenfor er specielt velegnet til behandling af brud på lårknoglen, er nærværende opfindelse ikke begrænset til denne specielle anvendelse. De beskrevne principper og træk er ligesåvel anvendelige til søm benyttet til behandling af brud på skinnebenet og til brud på andre lange ben, der almindeligvis bliver behandlet (eller er egnede til behandling) ved sømningsteknikker.

15

Af den foregående beskrivelse af de foretrukne udførelsesformer er det klart, at formålene med opfindelsen bliver opnået. Selvom opfindelsen er blevet vist og beskrevet i detaljer, er det klart, at dette kun skal forstås som et illustrerende eksempel, der ikke skal kunne opfattes som en begrænsning. Ideen og rækkevidden af opfindelsen 20 er kun begrænset af udtrykkene i de vedføjede krav. i ! i

Claims

1. Marvhulesøm (10), der omfatter en proximal del (12), en distal del (16) og en 5 mellemliggende del (14) mellem den proximale og den distale del, og som har mindst et hul (24, 46), der strækker sig i tværgående retning gennem mindst en af nævnte proximale og distale dele, hvilket søm (10) er udformet af et enkelt stykke aflangt i materiale med rørformet tværsnit, som har variationer i vægtykkelsen langs dets længde, kendetegnet ved, at vægtykkelseme (22, 44) af den proximale og den distale 10 del er væsentlig større end vægtykkelsen (36) af den mellemliggende del.

2. Marvhulesøm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at vægtykkelsen (22,44) af den proximale og den distale del er tilnærmelsesvis dobbelt så stor som vægtykkelsen (36) af den mellemliggende del. 15

3. Marvhulesøm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de ydre diametre (32, 40) af nævnte distale og mellemliggende dele er i hovedsagen ens langs i det mindste en væsentlig del af disse dele.

4. Marvhulesøm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at de ydre diametre (18, 32, 40) af nævnte proximale, mellemliggende og distale dele er i hovedsagen ens.

5. Marvhulesøm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at sømmet er forsynet med en langsgående slids (50), der strækker sig langs i hovedsagen hele længden af sømmet 25 (10). 1 30 Marvhulesøm ifølge krav 1, kendetegnet ved, at en del af en indre diameter af den proximale del er forsynet med et gevind (26) med henblik på at tilvejebringe et fastgøringssted for indførings- og udtrækningsindretninger. DK 175818 B1 14

7. Marvhulesøm ifølge krav 6, kendetegnet ved, at det yderligere omfatter en endehætte (260) til forsegling af den gevindskåme del af den proximale del efter indføringen af sømmet i en marvhulekanal i et ben. 5 i