DK175376B1 - Fremgangsmåde til udnyttelse på modtagesiden af i et radiofonisignal overförte digitale informationer - Google Patents

Description

i DK 175376 B1

Opfindelsen angår en fremgangsmåde som anført i indledningen til krav 1.

Fremgangsmåder af den ovenfor anførte art er f.eks. beskrevet i det tekniske dokument "Doc. Techn.

5 nr. 3244" fra den europæiske radiofoniunion. I det der specificerede radiodatasystem (RDS) anvendes overføringen af yderligere information, f.eks. overføringen af - alternative frekvenser (AF-Code), specielt i form af i lister sammenfattede alternative fre-10 kvenser, som indhold i en på en 57 kHz hjælpebærebølge moduleret datastrøm. Denne information er af interesse, såvel ved mobil modtagelse (f.eks. med automobilradioer), f.eks. når en senders udstrålingsområde forlades, som i stationære anlæg, f.eks. ved udfald 15 eller forstyrrelse af en sender. Ved passende udformede modtagere med lager, kan sådanne lister lagres, hvorved tiden til indstilling af senderen på den til enhver tid optimale frekvens i denne liste (f.eks. efter optimale modtagelses-betingelser) kan reduce-20 res.

RDS-datasignalet indeholder desuden bl.a. en såkaldt program-identifikation-information (Pl-Code), hvorved det er muligt, direkte ved hjælp af AF-Coden og indirekte, ved hjælp af PI-Coden at konstatere de 25 alternative sendefrekvenser, hvorpå det i øjeblikket modtagne programsignal ligeledes kan modtages.

Udnyttelse på modtagesiden af de alternative sendefrekvenser kan ske på den måde, at modtageren kortvarigt, successivt konstateres på de alternative 30 frekvenser for hver alternativ frekvens. Herefter sammenlignes modtagefeltstyrkerne for de alternative frekvenser og for den i øjeblikket modtagne frekvens, hvorefter den frekvens udvælges og benyttes som ny

I DK 175376 B1 I

I I

I modtagefrekvens, der giver den størst målte modtage- I

I feltstyrke (dette kan naturligvis også være den hid- I

I til indstillede modtagefrekvens). I

I Herved opstår imidlertid det problem, at der I

I 5 findes tilfælde, hvor målingen af modtagefeltstyrken, I

I navnlig ved flervejsmodtagelse, ikke giver noget på- I

I lideligt udsagn om modtagelsens kvalitet. Ved fler- I

I vejs-modtagelse er de af signalreduktioner forårsage-

I de modtagelsesforstyrrelser afhængige af omvejen, af I

I 10 den øjeblikkelige signaludstyring (der er bestemt af I

I programarten, f.eks. klassisk musik eller popmusik) I

I og ved mobil modtagelse af køretøjets hastighed. Et I

I modtagesignal, der forstyrres ved flervejsmodtagelse, I

I kan trods en relativt høj modtagefeltstyrke mellem I

I 15 signalreduktionerne subjektivt føles overordentlig I

I forstyrret, hvorimod et modtagesignal, der alene er I

I forstyrret af sus, kan føles væsentligt bedre. I

I Som resultat kan den anførte udvælgelse af den I

I bedst mulige modtagelse af et valgt programsignal fø- I

I 20 re til, at modtagelsen til stadighed skades af fler- I

I vejs-forstyrrelser. Dette uønskede resultat lader sig I

I ikke væsentligt ændre ved, at der f.eks. ved hjælp af I

I en anden tuner i modtageren i et længere måletidsrum

I indstilles på de alternative frekvenser, og de målte I

25 modtagefeltstyrker integreres, da de ved flervejsmod-

I tagelsen forstyrrede modtagne signaler også ved en I

I sådan integration i reglen udviser en større gennem- I

I snitlig modtagefeltstyrke end de modtagne signaler, I

I der kun forstyrres af sus. I

I 30 Sådanne forstyrrelser kan dog ikke alene skade I

I programsignalet. Også de yderligere, f.eks. i RDS- I

I datastrømmen overførte informationer kan skades her- I

I ved, således at det på modtagesiden under visse om- I

I DK 175376 B1 I staendigheder enten kan resultere i lange ventetider, I indtil der atter foreligger korrekt modtagne RDS- informationer, eller til fejltydning. Dette viser sig I specielt negativt ved data, hvis gentagelsescyklus i I 5 datastrømmen er forholdsvis lang.

I Et yderligere problem vedrørende programsignal- kvaliteten er forårsaget af sendenetstrukturen i nog- I le lande, navnlig lande med indbyrdes overlappende I sendenet. Da de af en hovedsender centralt udsendte 10 digitale informationer, f.eks. en liste over alterna-

I tive frekvenser, under visse omstændigheder ikke pas- I

I ser til den ved relæmodtagelse fra hovedsenderen fø- . I

I dede bisender (f.eks. omsætter) må de udfiltreres ef- I

I ter relæmodtageren og erstattes af den for den pågæl- I

I 15 dende bisender gældende liste. Denne udfiltrering og I

I genindsættelse er forbundet med et forøget opbud. I

I Hertil kommer, at kvaliteten af programsignalet for- I

I ringes ved filtreringen. I

I Det er derfor allerede blevet foreslået (DE pa- I

I 20 tentskrift nr. 34 32 848) for alle sendere i en sen- I

I degruppe at udsende en række af lister over alterna- I

I tive frekvenser, idet hver af disse lister ved begyn- I

I delsen indeholder driftsfrekvensen for den til den I

I pågældende liste knyttede sender, for fra rækken af I

25 lister at kunne udvælge den til enhver tid passende, I

og til den modtagne sender optimerede liste. I

En sikker modtagelse af en sådan række af li- I

ster forudsætter dog, at den efterfølgende som "ho- I

ved" betegnede begyndelse af hver liste med drifts- I

30 frekvenser for den til listen knyttede sender, modta- I

ges korrekt. Hvis dette ikke er tilfældet, f.eks. som I

følge af forstyrrelser på grund af flervejsmodtagel- I

se, kan de efter hovedet på hver liste følgende al- I

I DK 175376 B1 I 4 I ternative frekvenser ikke udnyttes på modtagesiden, I heller ikke, når de modtages korrekt, idet der ikke I kan ske en korrekt tilknytning til den pågældende driftsfrekvens.

5 Det er derfor allerede blevet foreslået (firma- H et Blaupunkt-Werke GmbH, Hildesheim) at overføre I samtlige alternative frekvenser for en sendekæde, der I kan bestå af flere sendegrupper (f.eks. BR-nord og BR-syd) , i form af en matrix, idet de til hver sen- 10 der hørende alternative frekvenser grupperes som ma- trix-naboer i matrixen. Denne såkaldte "matrix- metode" har dog den ulempe, at der som følge af grup- peringsforskriften ikke kan undgås naboer, der i vir- H keligheden ikke er alternative frekvenser i den oven- 15 for anførte betydning, således at der på modtagesiden kan optræde tilsvarende forkerte afstemninger til så- danne naboer. Desuden er opstilling og ændring af en H matrix overordentlig kompliceret, hvorfor en nybelæg- H ning af en frigivet sendefrekvens ikke kan være mu- H 20 lig, fordi en bestående matrix ikke tillader en sådan H ændring.

H Med opfindelsen tilsigtes tilvejebragt en for- H bedring af modtagekvaliteten ved fremgangsmåder af H den indledningsvis anførte art.

H 25 Denne opgave løses ved de i krav 1 anførte for- H anstaltninger.

H Opfindelsen bygger på den erkendelse, at modta- H gekvaliteten kan forbedres ved, at de alternative H frekvenser overføres således, at de med større sik- H 30 kerhed kan knyttes til de pågældende senderdriftsfre- H kvenser. Dette har den fordel, at modtageren, hvis H der er behov for det, hurtigere kan afstemmes til en alternativ frekvens, der giver en bedre modtagelse.

5 DK 175376 B1

Dette gælder endog, selvom modtageren kun har en ringe lagerkapacitet.

Opfindelsen bygger endvidere på den erkendelse, at modtagekvaliteten kan forbedres ved, at der til 5 vurdering af modtagekvaliteten ikke, eller i hvert fald ikke udelukkende, anvendes modtagefeltstyrken, men akustiske og/eller programsignalforvrængninger.

Dette har den fordel, at alternative frekvenser, der kun "tilsyneladende", nemlig på grund af en højere 10 modtagefeltstyrke, giver en bedre modtagelse, men af brugeren i virkeligheden føles dårligere, kan forkastes på modtagersiden.

Hvis de indenfor radiofonisignalet overførte yderligere data, som ved RDS-datasignaler, foreligger 15 i form af digitale informationer, kan bitfejlene i RDS-datasignalet anvendes som mål for programsignal-forvrængningen. Det har nemlig vist sig, at bitfejlene i RDS-datasignalet relativt nøjagtigt svarer til programsignalforvrængningen, selvom programsignalet 20 overføres i basisbåndet fra 0 til 53 kHz, og RDS-signalet på en 57 kHz bærebølge med et frekvenssving på minimalt ± 1,2 kHz.

På grund af denne korrelation er det ved en videre udvikling af opfindelsen muligt at udnytte den 25 omstændighed, at forstyrrelser hidrørende fra flervej smodtagelse eller interferens, fremkalder pludseligt optrædende bitfejl i RDS-datasignalet, hvorimod forstyrrelser hidrørende fra sus, medfører ensartede fordelte bitfejl. Graden af alle forstyrrelser lader 30 sig derved aflede fra blokfejIhastigheden, der kan konstateres helt uafhængigt af dataindholdet.

Til optimal udvælgelse af den frekvens, der muliggør den bedste øjeblikkelige modtagelse, bliver i

I DK 175376 B1 I

I I

I modtageren på grundlag heraf successivt afstemt til I

I de alternative frekvenser, og til den indstillede I

I modtagefrekvens i tidsmæssigt efter hinanden følgende I

I intervaller. I en noget mere komfortabel modtagerkon- I

I 5 struktion, findes der til en optimal udvælgelse af I

I den frekvens, der giver den bedste øjeblikkelige mod- I

tagelse, en anden tuner i modtageren, der successivt I

I afstemmes til de alternative frekvenser og den ind- I

I stillede modtagefrekvens for den første tuner, i in- I

I 10 tervaller på f.eks. mindst 2 sek. I

Under disse - ved modtagerkonstruktionen med 2 I

I tunere forholdsvis lange - afstemningsintervaller I

I konstateres bitfejlene for det samlede modtagne RDS- I

I datasignal (der udover de alternative frekvenser in- I

I 15 deholder en mængde yderligere informationer). I til- I

I knytning hertil udnyttes de for hver alternativ fre- I

I kvens, og for den øjeblikkelige modtagefrekvens, kon- I

I staterede bitfejlfordelinger og blokfejlhastigheder I

I på følgende måde: I

I 20 Hvis alle de undersøgte frekvenser kun indehol- I

der pludseligt optrædende, eller kun ensartet fordel- I

I te bitfejl, hvilket er ensbetydende med, at der ved I

I alle frekvenser optræder modtagesignalforstyrrelser I

I som følge af flervejsmodtagelse, interferens eller I

I 25 sus, sammenlignes de tilhørende blokfejlhastigheder I

I med hinanden, hvorefter den frekvens, der har den la- I

I veste blokfejlhastighed, udvælges som den optimale I

modtagefrekvens. Modtagerens tuner eller - i tilfælde I

af en modtager med to tunere - den første tuner af- I

30 stemmes da til denne udvalgte frekvens, forudsat at I

den allerede indstillede modtagefrekvens ikke er I

identisk med den valgte frekvens. I

I det tilfælde, hvor de undersøgte frekvenser I

7 DK 175376 B1 udviser forskellige forstyrrelser, altså såvel bitfejl hidrørende fra sus, som bitfejl hidrørende fra flervejsmodtagelse, forvælges først de frekvenser, der i det væsentlige er forstyrret af sus og ikke af 5 flervejsmodtagelse, dvs. frekvenserne med i det væsentlige ensartet fordelte fejl. For at udelukke stærkt suspåvirkede signaler, kan kun sådanne frekvenser forvælges, hvis RDS-datasignaler ikke over- j skrider en maksimalt tilladelig blokfejlhastighed.

10 Derpå sammenlignes de forvalgte frekvenser med hensyn til deres konstaterede blokfejlhastighed og frekvensen med den mindste blokfejlhastighed, vælges som optimal modtagefrekvens.

Den nævnte udvælgelse af den optimale frekvens 15 kan, ved tilstrækkeligt lange måleintervaller for hver alternativ sendefrekvens, ske uden hensyn til den pågældende modtagefeltstyrke. Især ved mindre måleintervaller kan desuden modtagefeltstyrken inddrages i udvælgelsen, idet vægtningen mellem modtage-20 feltstyrke på den ene side, og signal forvrængninger på den anden side kan fastlægges empirisk.

De alternative frekvenser kan konstateres ved hjælp af PI-Coden eller AF-Coden eller under anvendelse og eventuelt kombination - i tilfælde af fler- 25.tydigheder eller ufuldstændig overføring af begge koder. PI-Coden identificerer de frekvenser, hvorpå det samme programsignal kan modtages. Ved sammenligning af PI-Coden ved senderskandering, kan der opnås en entydig tilknytning mellem den øjeblikkelige modtage-30 frekvens og dens alternative frekvenser. Denne tilknytning kan umiddelbart afledes af AF-Coden. Hvis AF-Coden ikke overføres i RDS-datasignalet, eller hvis AF-Coden er fejlbehæftet, kan de alternative

I DK 175376 B1 I

I I

I frekvenser afledes fra eller suppleres af PI-Coden. I

I Ved hjælp af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, I

I er det for første gang muligt ved en fuldstændig ny I

I idé til konstatering af den optimale modtagekvalitet I

I 5 at realisere de ved indføringen af RDS-systemet og de I

I deri indeholdte alternative frekvenser tilstræbte I

I fordele ved en vedvarende optimal modtagelse i radio- I

I fonimodtagere (såvel mobile som faste radiofonimodta- I

I gere). Ved hjælp af RDS-datasignalet kan herved pro- I

I 10 blemerne med flervejsmodtagelse af nyttesignalet på I

I overraskende måde reduceres væsentligt. I

I En yderligere udførelsesform for fremgangsmåden I

I ifølge opfindelsen er ejendommelig ved, at ved rækken I

I af enkelte lister, der er indeholdt i den digitale I

I 15 information i RDS-da tast rømmen og indeholder de til I

I de enkelte sendere i en senderkæde knyttede, eller I

I for disse sendere optimerede alternative frekvenser, I

I overføres den i hver liste indeholdte eller til hver I

I liste svarende driftsfrekvens for den tilhørende sen- I

I 20 der, ikke blot ved begyndelsen af listen, men også I

I før hver enkelt alternativ frekvens i den pågældende I

I liste, således at hver alternativ frekvens "adresse- I

I res" med driftsfrekvensen. Hver liste består altså af I

I en række digitale informationsblokke, der hver består I

I 25 af to informationer. Den ene af disse informationer i I

I hver blok er (bortset fra ganske specielle undtagel- I

I ser), driftsfrekvensen for den til den pågældende li- I

I ste hørende sender. Hvis der for en del af listen I

I overføres eller modtages forkert, kan de korrekt mod- I

I 30 tagne alternative frekvenser, som følge af deres par- I

I ring med driftsfrekvensen, entydigt knyttes til den I

I tilhørende sender, og derfor på modtagesiden indord- I

I nes i dennes liste. Da det er usandsynligt, at der i I

9 DK 175376 B1 en betragtet liste til stadighed sker en forstyrrelse af den samme informationsblok, kan der udfra to eller tre successivt modtagne forstyrrede lister, for den •samme sender på modtagesiden, lagres en fuldstændig 5 liste.

Den anførte parring af hver alternativ frekvens med driftsfrekvensen for den til listen hørende sender forøger i sammenligning med fremgangsmåden ifølge DE patentskrift nr. 34 32 848 antallet af de for hver 10 liste overførte frekvensinformationer til det dobbelte, hvorved cyklusvarigheden for hver række af lister, forøges tilsvarende. Man kunne derfor tro, at modtagelsessandsynligheden og -sikkerheden ved en sådan forlænget cyklusvarighed, snarere ville blive 15 forringet end forbedret. I virkeligheden gøres for den ovenfor anførte matrix-metode som fordel overfor listefremgangsmåden ifølge DE patentskrift nr. 34 32 848, en mindre cyklusvarighed for en matrix overfor en række af enkelte lister gældende, og heraf kan af-20 ledes en højere modtagelsessikkerhed.

Det må derfor være overraskende for fagverdenen, at til trods for den betydelige forøgelse af cyklusvarigheden ved den for den ifølge opfindelsen udførte række af lister, er modtagelsessikkerheden væ-25 sentlig større end ved matrix-metoden og ved den kendte listemetode. Den ikke forudsigelige grund til denne overraskende fordel ligger i, at som følge af den beskrevne adressering af hver alternativ frekvens med driftsfrekvensen, er selv ved yderst dårlige mod-30 tageforhold en sikker tilknytning af de korrekt modtagne alternative frekvenser mulig, hvilket ikke er tilfældet ved de andre metoder, således at deres kortere tidscyklus i sådanne modtagesituationer ikke

DK 175376 B1 I

nytter noget. I

Opfindelsen forklares nærmere i det følgende I

under henvisning til tre på tegningen viste udførel- I

seseksempler, idet I

5 fig. 1 viser en skematisk opstilling af den af I

hver sender i en senderkæde udstrålede række af li- I

ster over alternative frekvenser i henhold til en

første udførelsesform for opfindelsen, I

fig. 2 et koblingsdiagram over en modtager til I

10 brug i forbindelse med en fremgangsmåde ifølge en an- I

den udførelsesform for opfindelsen og I

fig. 3 et koblingsdiagram over en modtager til I

brug i forbindelse med en fremgangsmåde ifølge en tredje udførelsesform for opfindelsen.

15 I fig. 1 er skematisk vist et system af alter- native lister, der udsendes som ekstra information

fra en radiofonisender. I det betragtede eksempel gås I

der ud fra et radiofonisignal, hvori der er indskudt en hjælpebærebølge på 57 kHz. Hjælpebærebølgen kan 20 indeholde en amplitudemodulation, der til indhold har

et trafikkendetegn. Som modulation eller som yderli- I

gere modulation er hjælpebærebølgen påtrykt et data- I

signal, der er kodet på en bestemt måde, der her er I

uden interesse. Dette datasignal udsendes i overens- I

25 stemmende form af samtlige sendere i en senderkæde I

med det samme program, f.eks. af samtlige sendere i

senderkæden "Bayern 3" i forsyningsområdet for Baye- I

rischer Rundfunk (forkortet: BR) . Det samstemmende I

overførte datasignal indeholder bl.a. en række lister I

30 over alternative frekvenser for samtlige sendere i I

senderkæden, i det foreliggende tilfælde listen for I

senderen nr. 1, listen for senderen nr. 2, listen for I

senderen nr. 3, indtil listen for senderen nr. 29 for I

11 DK 175376 B1 det tilfælde, at senderkæden har 29 sendere. Hver liste er tilpasset den pågældende sender, og indeholder de for denne sender alternative frekvenser, altså frekvenserne for de sendere i den pågældende senders 5 modtagelsesområde, hvorfra det samme program alternativt kan modtages. F.eks. kan programmet "Bayern 3" i området Miinchen alternativt modtages fra senderen "Wendelstein" eller senderen "Ismaning". Hvis modtageren er indstillet på senderen "Wendelstein" kan 10 modtageren ved en modtagelsesforringelse, f.eks. som følge af flervejsmodtagelse, som følge af kendskabet til alternativet "Ismaning" kortvarigt afstemmes til modtagelse fra "Ismaning" og denne senders modtage-feltstyrke kan måles. Hvis sidstnævnte er den bedste, 15 omskiftes til senderen "Ismaning", og denne undersø- . gelse er praktisk taget ikke hørbar for lytteren.

Hver liste består af en række af digitale informationsblokke, der i fig. 1 er antydet som horisontale linier indenfor listen. Hver informationsblok 20 består af et par informationer, således som antydet ved den vertikale opdeling af listen i en venstre og en højre halvdel. Den første som "hoved" betegnede blok i hver liste, indeholder i den venstre blokhalvdel antallet af de alternative frekvenser indenfor 25 den pågældende liste. I listen for senderen nr. 1 med fire alternative frekvenser, indeholder hovedet tallet 4, i listen for senderen nr. 2 9 med syv alternative frekvenser, indeholder hovedet tallet 7. I den højre blokhalvdel indeholder hovedet for hver liste 30 driftsfrekvensen for den til listen svarende sender.

I listen for senderen nr. 1 med driftsfrekvensen 98,5 MHz, er der i den højre halvdel af hovedet angivet frekvensinformationen 98,5 MHz. I listen for senderen

I DK 175376 B1 I

I 12 I

nr. 29 med driftsfrekvensen 97,9 MHz, overføres i ho- I

vedet frekvensinformationen 97,9 MHz. I

Indtil nu består der overensstemmelse med frem- I

gangsmåden ifølge DE patentskrift nr. 34 32 848. I I

I 5 dette tilfælde overføres der i de efter hovedet føl- I

gende blokke i hver liste to alternative frekvenser, I

således at der i tilfældet med liste nr. 1 med fire I

alternative frekvenser, efter hovedet følger to blok- I

ke med 2x2 « 4 alternative frekvenser. I

10 I modsætning hertil overføres der ved det fore- I

I . liggende udførelseseksempel ifølge opfindelsen i hver I

efter hovedet følgende blok, den til listen svarende I

I driftsfrekvens sammen med en alternativ frekvens. I

Dette par indeholder altså driftsfrekvensen som I

I 15 adresse for den pågældende alternative frekvens, I

hvilket har den ovenfor anførte fordel, at driftssik- I

kerheden forøges drastisk, selvom antallet af de for I

I hver liste nødvendige blokke, der følger efter hove- I

I det, fordobles. I

20 I listen for senderen nr. 1, må der altså efter I

hovedet i stedet for to blokke, som i henhold til DE I

patentskrift nr. 34 32 848, nu overføres fire blokke, I

hvilket medfører en tilsvarende forøgelse af overfø- I

I ringstiden for rækken af 29 betragtede lister. Da I

H 25 denne overføringstid er lig med cyklusvarigheden for I

I hver række af lister, kunne man tro, at modtagesik- I

I kerheden ved overføringsforstyrrelser ville blive I

forringet, som følge af denne forlængelse af cyklus- I

H varigheden. Denne formodning er dog, som allerede an- I

I 30 ført, forkert, således at der viser sig den overra- I

skende effekt, at der ved fremgangsmåden ifølge op- I

findelsen i henhold til dette udførelseseksempel, I

I trods forlængelsen af cyklusvarigheden opnås en tyde- I

DK 175376 B1 13 lig forbedring af modtagesikkerheden i forhold til listemetoden og matrixmetoden.

Hvis det drejer sig om sendere, hvis driftsfrekvens ikke ligger i 100 kHz-rasteret, men derimod 5 derimellem (såkaldte offset-frekvenser), f.eks. 92,85 MHz, overføres i hovedet for den pågældende liste, ikke driftsfrekvensen, men derimod en særinformation, en såkaldt "udfyldningskode" i henhold til det ovenfor anførte dokument fra den europæiske radiounion. I 10 den derpå følgende blok overføres først offsetfrekvensen, f.eks. 92,85 MHz, og derpå en qua-sidriftsfrekvens, f.eks. 92,8 MHz. Denne quasidrifts-frekvens overføres i de følgende blokke i første position, som adresse for de alternative frekvenser.

15 En yderligere afvigelse fra den på tegningen angivne overføringsregel for de enkelte lister fremkommer, hvis en af de alternative frekvenser er en offset-frekvens. I dette tilfælde overføres i den pågældende blok, i stedet for driftsfrekvensen, offset-20 frekvensen for den alternative frekvens sammen med den quasi-alternative frekvens, der ligger i 100 kHz-rasteret .

Til identifikation af alternative frekvenser for sådanne sendere, der indenfor rammen for regio-25 nalprogrammer i nogle tidsrum indenfor en sendedag eller en sendeuge, kobles ud af den tilhørende senderkæde, f.eks. sendere der fra kl. 6.00 til 12.00 udsender programmet "Bayern 3", fra kl. 12.00 til 13.30 regional-programmet "Neues aus Schwaben" og fra 30 kl. 13.30 til 24.00 atter programmet "Bayern 3", kan det være hensigtsmæssigt i den tilhørende blok, at ombytte rækkefølgen af driftsfrekvens og alternativ frekvens, altså først at overføre den alternative I DK 175376 B1 I 14 frekvens, og derpå adressen "driftsfrekvens".

Hver liste er tilpasset den pågældende sender

og indeholder svarende til overenskomsten indenfor I

den europæiske radiounion maksimalt 25 frekvenser, i I

5 reglen væsentlig færre. Ved begyndelsen af hver liste

står driftsfrekvensen for den tilhørende sender, dvs. I

I i listen for senderen nr. 1, står der ved begyndelsen I

driftsfrekvensen for senderen nr. 1, f.eks. 98,5 MHz. I

Som anført overføres den viste række på 29 lister fra I

10 hver sender i senderkæden som datasignal. I

I Modtageren modtager og afkoder det overførte I

I datasignal, dvs. rækken af lister over alternative I

I frekvenser. For at kunne udvælge den for den i øje-

I blikket afstemte sender gyldige liste fra den modtag- I

15 ne række af lister, behøver modtageren blot at sam- I

menligne den første frekvens i hver liste med den I

øjeblikkelige afstemningsfrekvens, hvilket selv ved I

I 29 lister kan gennemføres på yderst kort tid. Denne

udvælgelse kan enten ske i on-line-drift eller i off- I

20 line-drift, dvs. uden eller med mellemlagring af den I

I modtagne række af lister. I en foretrukket udførel- I

I sesform lagres den udvalgte liste i alle tilfælde.

I Ved bearbejdning af den modtagne og eventuelt mellemlagrede række af lister, udvælger modtageren 25 den liste, hvis første frekvens (der er lig med I driftsfrekvensen for den tilhørende sender) stemmer I overens med den øjeblikkelige afstemningsfrekvens.

Stemmer den første frekvens for flere lister overens I med den indstillede driftsfrekvens, skal alle disse I 30 lister vælges. Alene den eller de valgte lister an- vendes til den tilsluttende optimering af afstemnin- I gen.

I Denne afstemningsproces sker enten ved en pas- 15 DK 175376 B1 sende ordre fra lytteren eller automatisk, f.eks. når den i øjeblikket modtagne sender ikke mere modtages tilfredsstillende. Ved afstemningsprocessen afstemmes modtageren automatisk til de i den eller de valgte 5 lister anførte alternative frekvenser og vælger den alternative frekvens, der giver den bedst mulige modtagelse. Ved hjælp af det overførte datasignal RDS kan der også ved senderkæder med flere end det fastlagte maksimale antal af alternative frekvenser gen-10 nemføres en hurtig optimering af afstemningen af mobile modtagere, uden at der kræves en udfiltrering og nylagring af frekvenslister ved positionen for bisendere .

Fig. 2 viser et blokdiagram over en modtager 15 til en fremgangsmåde ifølge et andet udførelseseksempel for opfindelsen. Der henvises i denne forbindelse til det under henvisning til fig. 1 beskrevne system, selvom det i dette andet udførelseseksempel ikke er væsentligt, om de yderligere informationer overføres 20 i digital form.

De med en antenne 1 modtagne radiofonisignaler, der indeholder yderligere data, tilføres dels en tuner 2, dels en tuner 3. Tuneren 2 er en del af et ra-diofonimodtagerapparat med en mellemfrekvensforstær-25 ker 4 for den af tuneren afgivne mellemfrekvens, samt en detektor 5 til frembringelse af lavfrekvenssignalet, og en forstærker 6 for lavfrekvenssignalet samt med en højttaler 7 til akustisk gengivelse. Til signalvejen, f.eks. til udgangen fra tuneren 2 er der 30 forbundet en kobling 10 til udvælgelse af 57 kHz bærebølgen og forbundet med en kobling 11 til frembringelse af dataene. Disse data tilføres et lager 12. I dette lager 12 indlæses til stadighed de alternative

I DK 175376 B1 I

I 16 I

I frekvenser (AF) for den sender, der modtages med tu- I

neren 2. I

I Tuneren 3 tjener til vedvarende aftastning af I

det frekvensområde, der kan modtages af tuneren 2. De I

5 høj- og mellemfrekvente udgangssignaler fra tuneren 3 I

tilføres ligeledes lageret 12. De af tuneren 3 af- I

tastede frekvenser sammenlignes til stadighed med de I

tilsvarende lagrede frekvenser til tilvejebringelse I

af en indikation af den sender, der i øjeblikket kan I

10 modtages bedst. Den frekvens, som tuneren 3 skal ind- I

I stilles til, bestemmes af lageret 12 ved hjælp af en I

mikroprocessor 13 over en ledning 14, og tuneren 3 I

I afstemmes tilsvarende. I

I En kobling 15 tjener til måling af feltstyrken I

I 15 for hver modtaget sender. Så snart feltstyrkemålingen I

I viser, at signalerne fra en anden sender har en stør- I

re feltstyrke end signalerne fra den sender, tuneren I

2 er indstillet til, omstilles tuneren 2 over en led- I

ning 16 til den sender, der i øjeblikket har den I

I 20 største feltstyrke. I

I Ved den indtil nu beskrevne kobling er det mu- I

I ligt, at der som følge af interferenser, f.eks. så- I

danne, der forårsages af refleksioner, optræder for- I

vrængninger af det akustisk gengivne audiosignal. Så- I

25 danne interferenser optræder for det meste i nærheden I

I af meget kraftige sendere. Der kan også, som følge af I

I en stor feltstyrke på det øjeblikkelige modtagested, I

I indtræde en overstyring af modtageren, hvorved den I

I akustiske gengivelse forvrænges. I

I 30 Ved en f.eks. fra DE patentskrift nr. 34 48 043 I

I kendt fremgangsmåde, muliggøres efter valg af en sen- I

I der en fuldautomatisk afstemning uden brugerens med- I

I virken til den sender med det samme program, der på I

' _ I -Ϊ—i i 11 ^ ιιιμει—mmmmmm DK 175376 B1 17 den momentane modtagerposition modtages bedst, dvs. har den største feltstyrke.

Til dette formål vil hver sender ikke blot udstråle sin egen liste, men sekventielt også listerne 5 for alle andre sendere i den samme senderkæde, idet driftsfrekvenserne for de enkelte sendere er anført ved begyndelsen af de enkelte lister. Modtageren kan altså efter modtagelse af alle lister på grundlag af sin øjeblikkelige afstemningsfrekvens udvælge den til 10 den sender, der modtages i øjeblikket, hørende liste, idet den sammenligner afstemningsfrekvensen med den første frekvens i hver liste indenfor listerækken.

Endvidere konstaterer modtageren også de alternative frekvenser, hvorpå den, når den forlader forsynings-15 området for den i øjeblikket indstillede sender, fortsat kan modtage det samme program, uden at det er nødvendigt at undersøge de alternative frekvenser i de øvrige lister. Omskiftningen til en anden sender i den samme senderkæde kan på denne måde i reglen gen-20 nemføres meget hurtigt.

Netop ved modtagelse af sendere med stor feltstyrke kan den akustiske gengivelse imidlertid blive forvrænget. Dette kan f.eks. bero på en overstyring som følge af for stor modtagefeltstyrke, eller på in-25 terferensfænomener som følge af refleksioner.

Ved det foreliggende udførelseseksempel ifølge opfindelsen er der derfor sørget for, at det er muligt at foretage en senderindstilling under bibeholdelse af den automatiske omskiftning til andre sende-30 re, der udsender det samme program, hvorved akustiske forvrængninger ved gengivelsen i vid udstrækning undgås eller formindskes.

Ved hjælp af en kobler 17, frembringes der i ___:_____

I DK 175376 B1 I

i 18 I

I mikroprocessoren 13 en koblingstilstand, hvorved ikke I

I den kraftigste sender, men derimod en svagere sender, I

I specielt den næststærkeste sender, anvendes til sam- I

I menligning med den indstillede driftsfrekvenssender. I

I 5 Ved udformning af kobleren 17 som tilbagestil- I

I lingstaste opnås, at indstillingen af apparatet på en I

I sender med mindre feltstyrke end den momentant stør- I

I ste feltstyrke kan tilbagekaldes, når senderens nær- I

I zone eller forstyrrelseszone forlades. En gentagen I

I 10 koblingsproces lettes herved. Virkningen af kobleren I

I 17 på mikroprocessoren 13 kan også udformes således, I

I at alle sendere svarende til den lagrede alternative I

I liste kan indstilles successivt med faldende felt- I

I styrke ved kortvarigt at betjene kobleren 17 flere I

I 15 gange. Ved en længere varende betjening af kobleren I

I 17, f.eks. i flere sekunder, kan tilbagesti11ingspro- I

I cessen udløses. I

I Tuneren 3 i fig. 2 kan have en anden udformning I

I end tuneren 2, da dens egentlige opgave alene er af- I

I 20 tastning af frekvensbåndet til kontrol af eventuelle I

I stærkere sendere. Der kræves altså ikke opnåelse af I

I en signalkvalitet. I

I Det er også muligt at gennemføre en feltstyrke- I

I omskiftning i den beskrevne form ved anvendelse af I

I 25 kun én tuner, hvorved der ganske vist under spørge- I

I processen kan modtages sendere med ringere feltstyr- I

I ke. I

I Fig. 3 viser som et tredje udførelseseksempel I

I ifølge opfindelsen en ændring af den i fig. 2 viste I

I 30 kobling, hvor to ligeværdige tunere 2 og 3 er indkob- I

I let i to separate modtagegrene A og B, der hver af gi- I

I ver et lavfrekvensudgangssignal NFA og NFB til en lav- I

I frekvenskobler 18, der videregiver det ene af disse I

19 DK 175376 B1 to signaler til en lavfrekvensforstærker 6 og en højttaler 7. Fra tuneren 2 udskilles datasignalerne (f.eks. fra RDS-datastrømmen) ved hjælp af en udvælgelseskobling 10, 11 og de tilføres lageret 12 med 5 mikroprocessoren 13. Fra tuneren 3 udskilles ligeledes datasignalerne, og de tilføres ligeledes lageret 12 med mikroprocessoren 13. Tuneren 2 kan afstemmes ved manuel eller vilkårlig aktivering. Tuneren 3 udspørges af lageret 12 eller mikroprocessoren 13 over 10 ledningen 14, svarende til den lagrede alternative liste.

Konstatering af senderen med den største feltstyrke sker i en kobling 15 ved sammenligning af de modtagne signaler fra tuneren 2 og tuneren 3. Hvis 15 tuneren 2 ikke er indstillet på den sender, der kan modtages med den optimale feltstyrke, overtager tuneren 3 denne sender med den kraftigste feltstyrke, og dens lavfrekvensudgangssignal NFB tilføres over kobleren 18 til lavfrekvensforstærkeren 6 og højttaleren 20 7.

I denne koblingstilstand udspørges tuneren 2 over en ledning 20 fra mikroprocessoren 12/13 svarende til de i den alternative liste lagrede frekvenser.

Lavfrekvenssignalerne NFA og NFB tilføres en 25 kobling 19 til sammenligning af de to signalers modulation. I denne modulationssammenligningskobling sammenlignes modulationsindholdet for den med den største feltstyrke indstillede sender med modulationsindholdet for de fra den alternative liste udvalgte sen-30 dere. Hensigtsmæssigt sker denne sammenligning med den næstkraftigste sender i listen.

Sammenligningen kan ske ved direkte sammenligning af det tidsmæssige forløb af lavfrekvensspændin-

I DK 175376 B1 I

I 20 I

gen eller ved sammenligning af indhylningskurverne I

H for de to lavfrekvenssignaler. Hvis senderen med den I

I kraftigste feltstyrke, som følge af refleksioner ud- I

I viser pludselige modulationsstigninger eller modula- I

I 5 tionsfald og afskæringer af lavfrekvensen som følge I

af overstyring, omskiftes kobleren 18 automatisk af I

H mikroprocessoren 12/13 til den næstkraftigste sender, I

således at forvrængningerne ikke kan erkendes af bru- I

I geren. Hvis de to signaler er identiske,· forbliver I

10 senderen med den største feltstyrke tilkoblet. Heref- I

ter kan kobleren 18 til stadighed af den netop virk- I

somme modtager A,B omkobles til den anden modtager I

H B,A i afhængighed af mikroprocessorens styring. Alene I

I ved manuel eller anden indvirkning fra brugeren får I

I 15 tuneren 2 atter først forret, for derefter at blive I

underkastet den automatiske RDS-styrede driftsmåde. I

Claims (10)

21 DK 175376 B1

1. Fremgangsmåde til udnyttelse på modtagesiden af i et radiofonisignal overførte digitale informati-5 oner, f.eks. AF-Code og/eller PI-Code i RDS- datasignaler, hvoraf det umiddelbart fremgår eller kan afledes, på hvilke alternative sendefrekvenser det programsignal, der modtages på den momentane modtagefrekvens, ligeledes kan modtages, ved hvilken 10 fremgangsmåde a) til den momentane modtagefrekvens alternative sendefrekvenser, konstateres ved udnyttelse af AF-Coden og/eller PI-Coden og/eller tilsvarende koder, 15 b) en modtagedel i modtageren kortvarigt af stemmes til en alternativ frekvens eller successivt til flere alternative frekvenser og modtagekvaliteten for hver af disse alternative frekvenser samt for den momentane modtagefrekvens konstateres, 20 c) som optimal modtagefrekvens vælges den frekvens, der momentant giver den bedst mulige modtagekvalitet , kendetegnet ved, at modtagekvaliteten vurderes ved, at i de modtagne digitale informa-25 tioner, f.eks. i det modtagne RDS-datasignal, konstaterede bitfejl, tjener som mål til fejlkorrektion og/eller til kvalitetsvurdering for programsignalforvrængninger, der skal konstateres, alene eller udover modt age felt styrken.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1 , kende tegnet ved, at bitfejlene i RDS-datasignalet anvendes til vurdering af programsignalforvrængninger i den henseende, at I DK 175376 B1 I 22 I a) der ved pludseligt optrædende bitfejl fo- I religger forstyrrelser hidrørende fra flervejsmodta- I I gelse eller interferens, I b) der ved ensartet fordelte fejl foreligger I 5 forstyrrelser hidrørende fra sus, I c) graden for alle forstyrrelser afledes af I I blokfejlhastigheden for de i blokke strukturerede I I RDS-datasignaler, I idet der udfra de for hver alternativ sendefre- I 10 kvens samt for den momentane modtagefrekvens konsta- I I terede bitfejl afledes følgende udvælgelseskriterier: I d) Hvis alle undersøgte frekvenser i det væ- I sentlige udviser alene pludseligt optrædende, eller I alene ensartet fordelte bitfejl, sammenlignes de med I 15 hensyn til deres blokfejlhastighed med hinanden, I hvorved frekvensen med den laveste blokfejlhastighed I vælges til modtagerafstemning, I H- e) hvis de undersøgte frekvenser udviser for- I I skellige bitfejlfordelinger, forvælges først de fre- I I 20 kvenser, der i det væsentlige alene udviser ensartet I I fordelte bitfejl - eventuelt afhængigt af, at en I I fastlagt maksimalt tilladelig blokfejlhastighed ikke I I overskrides ved disse frekvenser - hvorefter de for- I I valgte frekvenser sammenlignes med hensyn til deres I I 25 blokfejlhastighed, hvorved den forvalgte frekvens, I der har den laveste blokfejlhastighed, vælges til I modtagerafstemning. I

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, k e η - I detegnet ved, at de digitale informationer I I 30 indeholder en række af enkelte til senderne i en sen- I H derkæde knyttede, eller til disse sendere optimerede I I lister over alternative frekvenser, idet drifts- I I frekvenserne for de enkelte sendere i senderkæden al- I 23 DK 175376 B1 tid er placeret ved begyndelsen af de enkelte lister, hvor de modtagne digitale informationer underkastes en fejlkorrektion, og hvor en i henhold til de fejl-korrigerede digitale informationer, sket adressering 5 af de alternative frekvenser udføres på grundlag af den i eller til hver liste - eventuelt flere gange -overførte senderdriftsfrekvens.

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-3, kendetegnet ved, at de i de digitale in-10 formationer indeholdte, og sammen med en tilhørende senderdriftsfrekvens som frekvenspar overførte alternative frekvenser, bliver adresseret og eventuelt lagret i henhold til den umiddelbart forudgående eller efterfølgende senderdriftsfrekvens.

5. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-4, som afstemningshjælpemiddel ved radiofonimodtagning, hvor de digitale informationer indeholder en række af separate til de enkelte sendere i en senderkæde hørende eller til disse enkelte sendere optimerede lister 20 over alternative frekvenser, kendetegnet ved, at ved overføring af hver liste, som en følge af digitale blokke, hver med to digitale informationer pr. blok, overføres der i reglen a) i den første blok i hver enkelt liste en 25 information om antallet af de alternative frekvenser i den pågældende liste, samt driftsfrekvensen for den til listen hørende sender, og b) i de resterende blokke i hver enkelt liste driftsfrekvensen for den til listen svarende sender 30 samt den alternative frekvens.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, kendetegnet ved, at den i blokkene i hver liste overførte driftsfrekvens på modtagesiden benyttes til I DK 175376 B1 I I 24 I I tilknytning af de alternative frekvenser til den på- I I gældende liste med henblik på en entydig og forstyr- I I relsessikker adressering. I

7. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1-6, I I 5 kendetegnet ved, at af de modtagne alter- I I native frekvenser på alle 'frekvenslisterne lagres I I og/eller benyttes til afstemningen kun de alternative I I frekvenser, hvis tilhørende driftsfrekvens stemmer I I overens med radiofonimodtagerens momentant indstille- I I 10 de modtagefrekvens. I

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 7, I I kendetegnet ved, at den alternative fre- I I kvens, der på modtagesiden momentant frembyder den I I bedst mulige modtagelse efterprøves med hensyn til om I I 15 den tillader en akustisk acceptabel gengivelse, og at I I der, i fald den efterprøvede alternative frekvens kun I I tillader en akustisk forvrænget gengivelse, vælges en I I anden alternativ frekvens. I

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 8, I I 20 kendetegnet ved, at midlerne til valg af I I en anden alternativ frekvens er manuelt indstilleli- I I ge I

10. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 9, I I kendetegnet ved, at midlerne til valg af I I 25 en anden alternativ frekvens er indstillelige med et I I signal, der - eventuelt forskelligt vægtet - afledes I I af såvel sammenligningen mellem modtagne feltstyrker, I I som sammenligningen mellem de til feltstyrkerne sva- I I rende lavfrekvente forvrængninger. I I 30 I