DK174630B1 - Høstapparat - Google Patents

Description

DK 174630 B1

Den foreliggende opfindelse angår et høstapparat med cylinderskær omfattende en drejbar cylinder i henhold til overbegrebet i patentkravene 1 hhv. 2 (US-A-4 109 447). Opfindelsen angår således en videreudvikling af de kendte høstapparater med snegleskær, spindeiskær og slagskær.

5 Høstapparater med cylinder af den ovennævnte art anvendes eksempelvis som tilbygningshøstapparater for traktorer eller som selvkørende eller håndskubbede høstapparater for haver, golfbaner, marker eller lignende.

10 De kendte høstapparater med cylinderskær udviser en række ulemper, der skal forklares i det følgende'.

Det vides, at ved høstværktøjer, der bevæger sig omkring en horisontal akse med tiltagende hældningsvinkel for skæret i forhold til omdrejningsaksen, for-15 øges andelen af ikke eller ufuldstændigt afskåret/snittet halm først i ringe og derpå i forstærket grad. Dette illustreres f.eks. i fig. 15, der bla. viser, at den til afskæring nødvendige snitenergi afhænger af knivskærets hældningsvinkel <x.

Et større fald i skærekvaliteten forekommer ved sløvt skær ved en forholdsvis lille hældningsvinkel på ca. 30°.

20

Det er årsagen til, at et høstapparat med snegleskær med lille stigning α for det snegleformede, glatte skær og dermed stor hældningsvinkel efterlader et dårligt høstbillede. Snegleskæret skubber det halm, der skal høstes, til siden, snarere end det afskærer halmen.

25

Af fig. 15 fremgår det endvidere, at den nødvendige snitenergi ved tiltagende hældningsvinkel α i første omgang aftager, dvs. der tilvejebringes i stigende grad et trækkende snit med lavere effektkrav.

30 Derimod arbejder en mejesnegl med større stigning med en mindre hældningsvinkel α sammenlignelig med et høstapparat med slagskær eller en markhak-kemaskine med slagskær, hvis hamre rammer halmstråene omtrent vinkelret og slår dem over. Svarende til den med kørehastigheden fremadskridende cy- 2 DK 174630 B1 kloideformede høstbane slås de stående halmstrå af i kommaformede sektioner ai, a2... (fig. 17). Den fra oven og nedefter resulterende afslåning af de stående halmstrå skrider frem svarende til høstværktøjernes virksomme cykloide-baner, indtil stubhøjden er nået. Halmstråene bliver således snittet over flere 5 gange i længden, hvorved en del af stråene bliver så afkortede, at de falder ned i stubbene og ikke mere kan opsamles. Den flerfoldige opdeling af de stående halmstrå kræver desuden en tilsvarende effekt. Halmstråene bliver også afkortede, hvis høstmaterialet ikke udkastes direkte bagud, men kastes mod de endnu stående halmstrå. Der dannes således en rulle af afmejet høstmateriale 10 foran rotoren, hvilken rulle til dels affræses og afkastes, men på den anden side øges med nyhøstet materiale. Materialerullen foran skærerotoren kan derudover trykke det finere bladmateriale, der endnu skal høstes, så langt nedad, at det kun delvist gribes af høstværktøjerne. Der opstår en uønsket høj stub.

15 Ifølge det ovenfor beskrevne falder effektbehovet og desværre formindskes også skærekvaliteten (stubhøjdens ensartethed) ved en glat skærekant med aftagende sneglestigning.

Ved et takket snegleskær er hældningen for det skærende tandprofil i teorien 20 bestemmende for skærekvaliteten og effektbehovet og ligeledes for afkortningen af den naturlige halmstrålængde. Men sneglestigningen er også af betydning for dannelsen af høstskåret eller generelt for aksialtransporten af det høstede materiale gennem selve mejesneglen. Som det beskrives i det vesttyske offentliggørelsesskrift nr. 36 35 925, må mejesneglens stigningsvinkel 25 ikke overskride tangens for det høstede materiales friktionsvinkel (glidebetin-gelsen).

I det amerikanske patentskrift US-A-4 109 447 beskrives det ligeledes, at mejesneglens stigningsvinkel såvidt muligt bør udgøre en vinkel på ca. 15° for 30 at holde energiforbruget til afskæring af stråene så lavt som muligt. Endvidere er det en betydelig ulempe, at skær på høstapparater med valseskær, der forløber over mejebredden, relativt hurtigt sløves, da sten glider på langs ad dem. Øjensynligt sendes sten ikke hurtigt nok igennem i bagudgående retning. Tak- 3 DK 174630 B1 kede skær, der i forhold til glatte skær mejer med renere snit, bøjes let ved af-prelning af sten derpå. Som tidligere nævnt bliver halmmateriale desuden let hængende i takkerne.

5 Ved et i forhold til drejningsaksen skråtstillet kantområde af skæreelementerne kan der desuden let ske en vedklæbning afjord, hvorved skæreeffektiviteten reduceres.

Opfindelsen har til formål at tilvejebringe en videreudvikling af et cylinderskær, 10 således at fremmedlegemer på den ene side let slippes igennem, og således at skærene på den anden side arbejder med høj stabilitet og skarphed, og at vedhængning afjord undgås. Samtidig skal der være mulighed for en let efter-skærpning af skæreelementerne i apparatet. Navnlig skal ifølge opfindelsen afkortningen af den naturlige halmlængde ved mejning med et høstapparat 15 med takket snegleskær ved en rentsnittet stub holdes så lav som mulig.

Denne opgave løses ifølge opfindelsen ved de i patentkravene angivne kendetegn.

20 Det bedre snit, dvs. den rentsnittede stub ved den mindst mulige afkortning af den naturlige halmlængde opnås ifølge opfindelsen ved, at sneglen med et takket skær er udformet med en sådan stigning, at den i første omgang bøjer halmstråene i det øvre område til siden og først i det nedre område, nemlig ved den ønskede stubhøjde, afskærer halmen med hældende tandprofiler. Tand-25 profilernes hældningsvinkel er bestemt således, at halmstråene i stubhøjde ikke kan rutsche på skæret.

Endvidere er stigningen (a) for de skråt eller snegleformet arrangerede skæreelementer på kendt måde mindre end 30° (se også US-A-41 09 447). Ifølge op-30 findelsen er tændernes skær langs den effektive snitlinie skråtstillet med en vinkel (β) større end 20° i forhold til omdrejningsaksen mod rotationsretningen, mens vinklen Γ er mindre end 30°.

4 DK 174630 B1

Overraskende nok resulterer en mejesnegl med en fortanding, hvis effektive snitlinie kun hælder med den lille vinkel β og ikke tillader en udglidning af halmstråene til siden, i kombination med en lav hældning cc for sneglen ikke i ned-slåning af halmstråene i det øvre halmområde. Åbenbart virker tandspidserne 5 herefter i deres rækkefølge på den ydre periferi af sneglen tilsammen som et quasigennemløbende skær, der ikke tillader halmmaterialet i det øvre halmområde, altså ved relativ lav bøjningsmodstand, at komme ind i tandmellemrummene. Først i området nær ved jorden med halmstråenes voksende bøjningsmodstand er dette tilfældet, og snittet udføres. Den stigningsvinkel α for 10 sneglen, der bør vælges, og det skærende tandprofils hældningsvinkel β bestemmes efter høstmaterialets egenskaber.

For halmmateriale kan det konstateres, at stigningsvinklen α for en snegl med fortandet skær skal være under friktionsvinklen μ. Ved en friktionsværdi på μ = 15 0,5 for friskt materiale opnås en friktionsvinkel under 30°. Dermed sikres samti digt således også en aksial transport af det høstede materiale, som er nødvendig for dannelse af høstskår. De virksomme tandprofilers hældningsvinkel β bør således være større end 20°, så blad og halmmaterialefibre ikke bliver hængende, og således at tænderne ikke mister deres skæreevne.

20

Med en yderligere løsning af den ifølge opfindelsen stillede opgave videreud-vikles et høstapparat af den indledningsvis angivne art ved, at det i forhold til omdrejningsaksen skråtstillede kantområde bærer en bølgeagtig profilering med omtrent cirkelsegmentformet tværsnit. Denne løsning med en gennem-25 gående snegl er særligt egnet til høstning på jord, hvor der kun er få sten, som f.eks. greenen på en golfbane.

Ifølge opfindelsen danner det gennemgående skærs hhv. de enkelte skæreelementers kantområde desuden en vinkel med omdrejningsaksen.

30

Videreudviklinger af opfindelsen er angivet i de uselvstændige krav.

5 DK 174630 B1

For arbejde på græsmarker med mange sten kan de enkelte skæreelementer være svingbart lejret (krav 4).

Der opnås også et bedre gennemløb for sten ved en videreudvikling ifølge krav 5 5, hvor der er tilvejebragt skiver arrangeret skråt i forhold til kørselsretningen, hvis kanter er udformet som skær.

Skærets holdetid ved god snitkvalitet forbedres ved hjælp af en særlig profilering af skæret (krav 7-10). Ved det ydre randområde af et snegleformet seg-10 ment eller ved kanten af en skive præges eller skæres en fortanding. Den enkelte tands virksomme snitlinie hælder i forhold til valsens omdrejningsakse, således at halm eller blade ikke kan blive hængende. Tanden er tilspidset i omkredsretningen, hvilket resulterer i et lettere og renere snit. Forbindelsen mellem de enkelte tænder bidrager til stabilitet.

15

Navnlig ved slåning af havegræsplæner eller golfbaner, hvor det er ønskeligt med en meget rent og så glat snit som muligt, skal der arbejdes med skærpede skær, der på den anden side tillader en lav sneglestigning (se fig. 15). Dette resulterer i, at sneglens skær bør være let udskiftelige. Ifølge krav 12 er skæret 20 derfor fastgjort som et bånd oven på et snegleformet bærelegeme. Dette skærebånd har typisk en vinkel Γ » 60° i forhold til aksen, således at der ikke kan ophobes jord og rester af halmmateriale. Under afvikling danner dette bånd en cirkulær ring eller et afsnit heraf, hvis radius bestemmes af sneglestigningen.

25 I kravene 13 og efterfølgende er angivet en enkel løsning til en snegl af denne type. Her har det snegleformede grundlegeme, der bærer båndet, en cylindrisk, strimmelformet cylindrisk flade til oplægning af båndet. Såfremt der opvikles en retlinet, elastisk båndstrimmel med jævn stigning på en cylinder, så vil denne ligge massivt, dvs. uden spaltedannelser på siden.

30 Båndet understøttes således af en flange og kan bære de aksiale snitkraftkom-ponenter.

6 DK 174630 B1 På snitsiden er grundlegemets krop eller snegleforbindelsesstykke, der bærer båndet arrangeret med 60° i forhold til sin akse, således at halm- og bladdele samt jord kan flyde væk derfra.

5 Ved et fortandet skær på båndet udmunder det hældende snegleforbindelsesstykke ved tandfoden, således at kun tænderne rager frem. Disse kan let rettes (ca. 20°) op fra akseparallelretning, således at selve tænderne kan skærpes ved hjælp af den i og for sig kendte skærpemetode, hvor en hvæssesten bevæges frem og tilbage ved en løbende rotor.

10

Ifølge krav 17 er det naturligvis også muligt ved en anden udførelsesform af skæreelementerne at skærpe skæret ved løbende rotor ved at tilholde en slibeskinne (korundskinne) eller ved hjælp af en frem- og tilbagebevæget sten (krav 17).

15 I det følgende forklares opfindelsen nærmere under henvisning til de på tegningen viste udførelseseksempler. På tegningen viser: fig. 1 et første udførelseseksempel på opfindelsen, hvor der er tilveje- 20 bragt en flerhed af indbyrdes adskilte skæreelementer, fig. 2 en sideafbildning af et cylinderhøstapparat med svingbart lejrede værktøjer, fig. 3 et snit langs linien A-B i fig. 2, fig. 4 en afbildning i retning af pilen C i fig. 3, 25 fig. 5 en sideafbildning af et udførelseseksempel, hvor skæreelementerne består af skiver, fig. 6 en afbildning i retning af pilen D i fig. 5, fig. 7 et udførelseseksempel med en understøtning, fig. 8 til 10 hensigtsmæssige tandprofileringer for skærene, 30 fig. 11 en yderligere udførelsesform af tandprofileringen, fig. 12 til 14 et udførelseseksempel med gennemgående skær, fig. 15 snitenergiens og snitresultatets afhængighed af skruestigningen a, 7 DK 174630 B1 fig. 16 de i det senere anvendte størrelser, fig. 17 den resulterende høstbane, fig. 18 et videre udførelseseksempel for opfindelsen, fig. 19 en modifikation af dette udførelseseksempel, 5 fig. 20 en yderligere modifikation, og fig. 21-23 udførelsesformer af høstrotoren.

I den følgende beskrivelse betegnes med samme henvisningstal gennemgående ensartede elementer, så fornyet beskrivelse eller gentagen beskrivelse af 10 sådanne allerede beskrevne elementer kan udelades.

Fig. 1 viser et sidebillede af et cylinderhøstapparat ifølge opfindelsen, som på en aksel hhv. på en cylinder 1 bærer skrueformede eller snegleformede skæresegmenter 2. Mellem de enkelte skæresegmenter 2 som set i køreretningen overlapper hinanden er der et mellemrum a, hvorigennem sten kan gå igennem 15 under skæringen uden længere sideværts transport.

Fig. 2-4 viser en videre udførelsesform af et cylinderhøstapparat, som omfatter en cylinder eller rotor 1 med svingbart ophængte skrueformede skæresektioner 3, hvis randzone 4 er fortandede og skråtstillet med vinklen α i forhold til akse-20 retningen. Stigningsvinklen a for disse skæreelementer vælges fortrinsvis således, at det mejede materiale afledes ved det skråtstillede element 3 og således transporteres aksialt. Hermed kan der ske dannelse af et høstskår, når stigningen for skæresektionerne fra begge sider fører mod midten.

25 Fig. 5 og 6 viser et udførelseseksempel for opfindelsen, hvor skæreelementerne består af skiver 5 optaget på en aksel 6. Akslens 6 omdrejningsakse 6' er indstillet med en vinkel φ i forhold til køreretningen. Skivernes kant er glat og skærpet eller bærer en fortanding 7 (se fig. 6), som kan være indsnittet eller indpræget. En sådan skærerotor kan meje i underslags- eller overslagsretning.

30 Det er hensigtsmæssigt at udfylde rummet mellem skiverne med rørstykker 8, som har en sådan diameter, at deres omkreds svarer omtrent til den gennemsnitlige strålængde for det materiale, som skal mejes, hvorved omvikling omkring rotoren i vid udstrækning undgås.

DK 174630 B1 8

Fig. 7 viser et udførelseseksempel, hvor mejerotoren, som kun generelt er vist ved skærecirklen 9, er afstøttet mod jorden ved en glideskinne 10. Ved underslagsmejning når glideskinnens 10 forreste spids til området for aksemidten, så 5 den gennemgående forkant afstøtter halmen 11, der afslås i frit snit i afstanden c fra rotoren.

Fig. 8 viser i et sidebillede, fig. 9 i et forsidebillede i retning af pilen E i fig. 8 og fig. 10 i forstørret fremstilling hensigtsmæssige tandprofiler til skærene. De 10 kombinerer en høj stabilitet eller levetid for skærekanterne med let skærpning for skærene i apparatet.

Fig. 8 viser halvdelen af en skruevinding 2, som har en stigningsvinkel α i forhold til akslen 1. Skruens randzone a er skråtstillet med vinklen Γ i forhold til 15 den vinkelrette på akslen 6 for en ikke nærmere vist cylinder 1. Vinklen Γ er med ca. 30° afpasset så lavt, at jord kan glide langs dermed og ikke ophobes. Skrueelementet 3 har en pladetykkelse s. I randzonen a er en rifling 12 indskåret eller indpræget på en sådan måde, at pladetykkelsen s ved randzonen a bibeholdes gennemgående, hvad der er gunstigt for stivheden. Fortrinsvis er 20 riflingen skråtstillet i forhold til en radial bevægelsesretning med vinklen ε (fig.

9) og i forhold til akslen 6 med vinklen β (fig. 10), så afmejet materiale kan glide bort til siden. Hermed resulterer en skærevinkel δ for bredden af den aktive ydre skærelinie b for de enkelte tænder 12, som er mindre end 90°. Med stigende vinkel ε bliver vinklen δ mindre, og den enkelte tand bliver skarpere, som 25 det ønskes for mejning af finere blade. Ved ε = 0° bliver δ = 90°, når vinklen β forbliver lille, og tanden er da mindre ømfindtlig overfor anslag mod sten, men også mindre skarp.

Riflingsfladen kan pådampes med nitrater eller indsatshærdes. Herved slides 30 det ikke-hærdede område på den ydre cylinderflade hurtigere, og der opstår således en selvskærpende virkning i fortandingen.

9 DK 174630 B1

Om ønsket kan der også ske en efterfølgende skærpning ved en sten 13, som bevæges parallelt med aksen frem og tilbage eller ved tilholdning af en korund-skinne. Yderfladen 14 (vist mørkt i fig. 10) fjernes, hvorved tandformen bibeholdes. Yderfladen 14 for skæresegmentet 3 udgør således en del af cylinde-5 rens cylinderflade eller frembringerflade, som fjernes ved slibningen.

Et alternativ til fortandingen af den skråtstillede randzone a er en bølgeprofilering 15 som vist i fig. 11. Ved skråstillingen af den runde profilakse med vinklen i forhold til den radiale retning opnås et tilspidset område b' som skærelinie.

10 Yderfladen 14' ligger her igen på en cylinderfrembringerflade og kan således under rotation af skæreelementet 3 på enkel måde skærpes ved aksial frem-og tilbagegående bevægelse af en slibesten. I øvrigt har i fig. 11 henvisningstallene samme betydning som i fig. 8-10.

15 De ovenfor beskrevne fortandingsudformninger i forbindelse med slibemuligheden kan også anvendes ved stor stigningsvinkel α af gennemgående skær, som anvendes ved spindelmejeapparater på hensigtsmæssig måde.

Fig. 12 viser et sidebillede af et spindelmejeapparat med gennemgående skær 20 2, som er arrangeret med en akse 6 på en ikke nærmere vist tromle.

Fig. 13 viser et snit langs A-B i fig. 12.1 fig. 14 er følgen af rundinger 16 i profileringen på skærelistens 3 zone a valgt således, at den forløber med en forud fastlagt stigningsvinkel α med vinklen φ > 90°, og det afmejede materiale tryk-25 kes således sideværts ud af rundingen 16, så der ikke bliver halmmateriale hængende der.

I det følgende forklares udførelseseksempler, hvor sneglen er udformet på særlig måde iht. opfindelsen. Denne udførelsesform kan anvendes såvel ved cylin-30 derhøstapparater med flere adskilte, indbyrdes overlappende skæreapparater som ved høstapparater med et gennemgående skær.

DK 174630 B1 10

Fig. 15 viser for kendte høstindretninger skæreenergien (punkteret streg), som kræves til afskæringen hhv. procentdelen af afskårne stængler eller halm (optrukket streg) som funktion af knivskærets skråvinkel α for skarpt skær og for sløvt skær (efter Feller). Fra fig. 15 kan det ses, at der sker en betydelig for-5 ringelse af skærekvaliteten ved sløvt skær allerede ved en begrænset skråstillingsvinkel omkring 30°.

Af fig. 15 fremgår det videre, at den påkrævede skæreenergi ved stigende skråvinkler α i begyndelsen falder, dvs. det kommer i stigende grad til et træk-10 kende snit med ringere effektbehov.

Disse uheldige sammenhænge undgås ved opfindelsen: Fig. 16 viser i en afbildning lignende fig. 8 de i det følgende anvendte størrelser, nemlig sneglens 2 stigning α, stigningsvinklen β for tandflanken, der bevirker snittet, og stignings-15 vinklen P for skæret i forhold til akslen 1' af tromlen eller cylinderen 1 hhv. vinklen Γ = 90° minus γ' (snit A-B).

Den allerede nævnte fig. 17 viser, at stående materiale afslås svarende til den af kørehastigheden afhængige cykloideformede mejebane i kommaformede 20 sektioner ai, a2,....

Fig. 18 viser som videre udførelseseksempel for opfindelsen et snekkehøstap-parat, hvor skæresnekken 1 omfatter et skjold 20 og et direkte foran snekken 1 arrangeret skørt 21, som ligger let an mod den fremadbøjede halm 11. Skørtet 25 21 er fastgjort til en drejeligt lejret valse 21', så den frie skørtlængde er indstilbar.

Den nedbøjede halm kommer først i nærheden afjorden ind i mejesneglens 1 skærecirkel 9, hvorved der undgås aftapning fra oven. Det nære arrangement 30 ved skærevalsen forhindrer også, at afmejet materiale kastes imod det opretstående materiale, det kastes i stedet for opad og afkastes bagud. Medbringer-listerne 22 bidrager også til hurtig borttransport af afmejet materiale fra skæreområdet.

11 DK 174630 B1

Hvis der skal ske en mekanisk bearbejdning eller optrævling af materialet, skal der påsættes fortandede lister 23. Der kan også tænkes en valgfri svingning af listerne 22' indtil anlæg mod kernen for afpasning af intensiteten af transport 5 kontra bearbejdning.

Fig. 19 viser en modifikation af udførelsesformen fra fig. 18, hvor skørtet er erstattet af en valse 24 med drev, som aktivt transporterer det afskårne materiale væk fra skæreområdet.

10

Fig. 20 viser en videre modifikation af udførelsesformen fra fig. 18, hvor der oven over snekkemejeapparatet er arrangeret et opadtrukket skjold 20'. Den forreste skråt bagud, opadgående væg 25 ligger her i det væsentlige foran snekkehøstindretningen, så det afmejede halmmateriale kastes omtrent vinkel-15 ret opad. Det rammer mod den øverste plade 25', hvis afstand a er indstilbar fra snekkemejeapparatet. Indstillehøjden a kan holdes lidt mindre end skrålængden, så den øverste ende af stråene af mejetromlen 1 bevæges bagud, og ved den nedad skrånende bagvæg af skjoldet 20’ sker der en vendevirkning, idet halmenderne i høstskåret ligger stort set opad. Afhængigt af højdeindstil-20 lingen kan der opnås en tilfældigt spredt aflægning eller en aflægning med aksene opad.

Fig. 21 viser rotoren i et snekkehøstapparat, hvor der på et snekkeformet grundlegeme 1 er påskruet et tyndt, gennemgående skær 2, som står med en 25 vinkel Γ = 60° i forhold til aksen 1', således at jord- og halmrester i området 26 kan flyde udad. Aflejring afjord og halmdele ville ellers føre til en sådan ophobning, at skærekanten ikke ville få tilstrækkeligt frirum til skæret, og skæringen ville blive umulig.

30 Fig. 22 og 23 viser videre udførelsesformer af rotoren i fig. 21.

Grundlegemet 1 har en skrueformet krop 27, som på en cylindrisk indhyllings-flade 28 bærer (skære)båndet 2, der afviklet har form som en retlinet strimmel DK 174630 B1 12 (fig. 22). Båndet 2 understøttes mod kraven 29 på kroppen 27 og kan derfor optage en aksial skærekomposant.

Den flanke 26 på kroppen 27, som vender mod skæresiden, er igen skråtstillet 5 med ca. 60° i forhold til aksen 1', så der ikke kan aflejret jord eller plantedele.

Flanken 26, som i forhold til båndets 2 skærekant 2' er forsat lidt bagud og skråtstillet, forhindrer, at halmen i skæreøjeblikket kan blive trykket til side af flanken 26. Skærebåndets 2 udragning a skal tilpasses stængeldiameteren for det materiale, som skal mejes, idet den skal være større end stængeldia-10 meteren, for at halmen under skæringen ikke støder mod flanken 26 og trykkes til side.

I fig. 23 er båndets 2 skær fortandet. Kroppens 27 flanke 26 udmunder ved foden af tænderne 28. Tænderne 28 er rettet lidt udad, så de kan slibes S-formigt 15 på linien. Skråstillingen af tænderne kan ske med det løse, retlinede bånd, og det viser sig, at der ved i forhold til snekkediameteren små tænder kan opnås massivt anlæg for båndet mod kroppen.

Claims (17)

1. Cylinderhøstapparat med en omkring en drejeakse drejelig cylinder, på hvis cylinderflade (1) der er arrangeret et fortandet eller riflet skær (2), som 5 er skråtstillet med vinklen Γ’ i forhold til den vinkelrette på drejeaksen og er udformet som en snekke, og som har en stigning (a) på mindre end 30° og løber med den hastighed, der er påkrævet for fri afskæring, kendetegnet ved, at tæn-dernes skær langs den effektive snitlinie er skråtstillet med en vinkel (β) større end 20° i forhold til drejeaksen mod rotationsretningen, og at vinklen Γ 10 er mindre end 30°.

2. Høstapparat med en omkring en drejeakse drejelig cylinder, på hvis cylinderflade (1) der er arrangeret et bølget skær (2), som er skråtstillet med vinklen Γ i forhold til den vinkelrette på drejeaksen og er udformet som en 15 snekke, og som har en stigning (a) på mindre end 30° og løber med den hastighed, der er påkrævet for fri afskæring, kendetegnet ved, at den i forhold til drejeaksen skråtstillede randzone bærer en bølgeagtig profilering med omtrent cirkelsegmentformet tværsnit (16), at vinklen Γ er mindre end 30°, og at profileringens rundinger (16) forløber ud med en vinkel (Φ) > 90° i forhold til bevægel-20 sesretningen.

3. Cylinderhøstapparat ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at naboskæreelementer har den samme stigningsretning.

4. Cylinderhøstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at skæreelementerne er ophængt svingbare.

5. Cylinderhøstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 3, kendetegnet ved, at skæreelementerne er skiver (5), som er skærpede i rand-30 zonen og arrangeret med afstanden a, og at skiverne (5) er arrangeret på en aksel (6), som er skråtstillet i forhold til køreretningen på en sådan måde, at de enkelte skivers mejezoner overlapper i køreretningen. DK 174630 B1

6. Cylinderhøstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 5, kendetegnet ved, at der i randzonen af den i forhold til drejeaksen skråtstillede inderflade for skæret eller skæreelementerne er indskåret en fortanding eller indpræget en tandagtig rifling. 5

7. Cylinderhøstapparat ifølge krav 6, kendetegnet ved, at tænderne (12) forløber radialt i forhold til drejeaksen (1') eller skråt fremad med vinklen oc i forhold til drejeretningen.

8. Cylinderhøstapparat ifølge krav 6 eller 7, kendetegnet ved, at tæn derne (12) med snitlinien b er skråtstiilet i forhold til drejeaksen (V) med vinklen β-

9. Cylinderhøstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 6 til 8, 15 kendetegnet ved, at de i randzonen indskårne eller indprægede tænder (12) har en omløbende, residual tykkelse s for skæreelementet.

10. Høstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 9, kendetegnet ved, at den i forhold til drejeaksen (1’) skråtstillede, indre, tandprofile-rede 20 flade er indsatshærdet eller belagt med slidfaste materialer, såsom nitrater.

11. Høstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 10, kendetegnet ved, at skæret er fastgjort som en adskilt strimmel (2) på et skrueformet grundlegeme (1 hhv. 27). 25

12. Høstapparat ifølge krav 11, kendetegnet ved, at cylinderen hhv. tromlen (1) bærer en skrueformet krop /27) med en cylindrisk støtteflade (28) for skærebåndet (2). 30

13. Høstapparat ifølge krav 12, kendetegnet ved, at den flanke (26’) på den skrueformede krop (27), som vender mod skæret, i forhold til aksen inde-slutter en vinkel, som er mindre end 90°. DK 174630 B1

14. Høstapparat ifølge krav 12 eller 13, kendetegnet ved, at båndet (2) er fortandet og ligger an på kroppens (27) cylindriske bæreflade (28) på en sådan måde, at kroppens (27) flanke (26’) udmunder ved tandfoden. 5

15. Høstapparat ifølge krav 14, kendetegnet ved, at tænderne (30) skråner let udad i forhold til bærefladen (28) og langs linien s kan slibes ved løbende cylinder ved en sten, som bevæges frem og tilbage.

16. Høstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 12 til 15, ken- 10 detegnet ved, at skærebåndet (2) afstøttes på en krave (29) på kroppen (27) og overgribes af den.

17. Høstapparat ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 16, kendetegnet ved, at en slibeskinne eller en frem- og tilbagebevæget sten med henblik 15 på skærpning af skæret (2) ved løbende rotor ligger fjedrende an.