DK174271B1 - Laminarstrøms farvetoneapparat med ledende og ikke-ledende elementer og fremgangsmåde ved anvendelse heraf - Google Patents

Description

i DK 174271 B1

Den foreliggende opfindelse angår elektrostatiske farvetoneapparater af den art, hvori anvendes en flydende toner, og især angår opfindelsen et farvetoningsapparat, som er tilvejebragt med et farvetoningsorgan, hvorpå er 5 placeret ledende og ikke-ledende elementer, og som tilvejebringer en laminarstrøm af farvetonevæske over de ledende elementer på farvetoningsorganet.

I farvetrykindustrien dannes typisk latente billeder på overfladen af et fotoledende billedorgan. Billederne 10 fremkaldes ved tilsætning af en farvetoner til overfladen.

Det latente elektrostatiske billede, som er tilvejebragt på den fotoledende overflade, kan betragtes som en samling lommer af elektrostatisk ladning, som er placeret tæt sammen. Ladninger frembringer tilknyttede spændinger på overfladen 15 af organet. Størrelsen af spændingen fastlægger ophobningen af farvetoner og billedtætheden i områder med såvel højlys som skygge. Imidlertid viser højlyspletterne ved måling med et elektrostatisk voltmeter en lavere spænding, end skyggepletterne. Ladningsfordelingen for hver af kanterne af højlys 20 og skyggepletter kan repræsenteres ved en Gaussisk fordeling. Afbildningen i fig. 1A viser en typisk spændingsrepræsentation i en høj lysbilledplet H og en skyggebi11edpiet S i et latent elektrostatisk billede før farvetoning.

Det har vist sig, at afhængig af hvilken art algoritme 25 for frembringelse af halvtone, som anvendes, er gennemsnitsspændingen på den mindre højlysbilledplet H lavere, end spændingen på den større skyggebilledpiet S. Som tidligere nævnt repræsenterer således den mindre spænding i fig. 1A et latent billede af en højlysbilledplet H, og den større 30 spænding repræsenterer et latent billede af en skyggeplet S.

Farvetoningsvirkningen er meget tæt knyttet til plet-spændingen. Billedkvaliteten af et tryk styres af tætheden af hver enkelt farve og hver enkelt halvtoneplet, således 35 som den fremkaldes. For at forbedre fremkaldelsen af det latente billede har det vist sig, at tilstedeværelsen af en DK 174271 B1 2 forspænding under farvetoningen muliggør, at den større skyggeplet S fremkaldes endeligt hurtigere, end den mindre høj lysbil ledplet H. Som følge heraf er f airve tonertætheden ved tilvejebringelse af en forspænding under farvetoningen 5 i den færdiggjorte skyggeplet væsentlig større, end i højlyspletten. Denne situation er anskueliggjort i fig. IB, som er en afbildning af fordelingen af farvetonertætheden i en fremkaldt høj lysbilledplet H og en skyggebilledplet S, når fremkaldelsen finder sted ved tilstedeværelse af en 10 forspænding.

Omvendt vides det, at farvetoning uden forspænding muliggør, at højlysbilledpletten H fremkaldes hurtigt. Imidlertid kan den latente skyggebil ledpi et S, som følge af de stærke randfelter langs kanterne af skyggebiliedpletten S, 15 ikke farves til fuld tæthed i de samme ikke forspændte omgivelser. Fig. 1C er en afbildning af fordelingen af farve-tætheden, når højlysbilledpletten H og skyggebilledpletten S er blevet farvet uden forspænding. Fordelingen af farve-tætheden i højlysbilledpletten H er relativ ensartede, efter-20 som feltfordelingen indenfor højlysbilledpletten H er relativ ensartet på grund af den lille plets størrelse (se fig.

1A). Imidlertid kan skyggebilledpletten, på grund af randfeltet, ikke farves til en ensartet tæthed tværs over pletten.

25 I GB-A-2.103.516 omtales et fotokopiapparat med en tromle, som bringes i omdrejninger forbi en fremkaldestation. Fremkaldestationen er tilvejebragt med en blok fremstillet i et ikke ledende plastmateriale og med en på tværs ført fremkalderelektrode. Fremkalder i væskeform pumpes fra en 30 tank ind i mellemrummet mellem blokken og tromlen gennem åbninger. Den væskeformige fremkalder skal strømme opad mod tyngdekraften for at passere hen over den ledende elektrode.

Denne opadrettede strømbane vil medføre turbulens i tonerstrømmen, således at den bliver ikke-laminar. Det er også 35 sandsynligt, at der tilvejebringes hvirvelstrømme, som gør, at strømningen og elektroden bliver ikke-laminar. En ikke- 3 DK 174271 B1 laminar strøm i mellemrummet påvirker kvaliteten af det fremkaldte billede.

I US-A-4.044.718 omtales en befugtningsindretning, hvormed toner i væskeform bringes i berøring med en receptor 5 til fremkaldelse af et elektrostatisk billede således, at der tilvejebringes et synligt billede. En fotoreceptorvalse bevæges forbi et bassin, hvori pumpes flydende toner. På bunden af bassinet er tilvejebragt en elektrode med isolerende organer placeret foran og bag elektroden. Bassinet er 10 tilvejebragt ved endeorganer og et sideorgan. Sideorganet, som er isolerende, danner en kant, hvorved tilvejebringes det sidste område af den kanal, hvorover toning finder sted.

Af denne årsag vil en ikke-forspændt toning finde sted til sidst.

15 Det er formålet med den foreliggende opfindelse at tilvejebringe et farvetoneapparat, hvori det latente elektrostatiske billede af såvel højlys- som skyggebiliedpletter kan tones til deres fulde tæthed, og i hovedsagen med en ensartet tæthed.

20 Det angivne formål opnås med et farvetoneapparat af den indledningsvis omhandlede art, som ifølge opfindelsen er ejendommelig ved den i krav l's kendetegnende del angivne udformning og en fremgangsmåde ifølge de i den kendetegnende del af krav 6 angivne foranstaltninger.

25 Som et resultat heraf og ved anvendelse af fremgangs måde og apparat ifølge den foreliggende opfindelse, farves højlysbilledpletter og skyggebilledpletter hver især under den forspænding, som bidrager mest til fremkaldelse af hver af disse.

30 Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1A, IB og 1C er grafiske afbildninger af forholdene ved elektrostatisk farvetoning i den kendte teknik, idet fig. 1A repræsenterer spændingsforholdene i et latent 35 elektrostatisk billede for en højlysbilledplet og for en skyggebilledplet, fig. IB er en afbildning af fordelingen DK 174271 B1 4 af farvetonertaethed ved fremkaldte højlys- og skyggebilled-pletter, når fremkaldelsen finder sted under tilstedeværelse af en forspænding, medens fig. 1C afbilder fordelingen af farvetonertæthed ved fremkaldte højlys- og skyggebilled-5 pletter, når fremkaldelsen finder sted under tilstedeværelse af en forspænding, medens fig. 1C afbilder fordelingen af farvetonertætheden, når højlys- og skyggebilledpletterne er blevet farvede ved tilstedeværelse af en forspænding, fig. 2 viser stærkt skematisk set fra siden et farve-10 toningsapparat med et cylindrisk billedorgan, i tilknytning til hvilket organ et ved den foreliggende opfindelse tilvejebragt farvetoningsorgan kan virke, fig. 3 er en mere teknisk realistisk afbildning af farvetoningsapparatet set forfra i den ved linien 3-3 i 15 fig. 2 angivne retning, med dele heraf bortskåret for over-sigtbarhedens skyld, fig. 4 er en skematisk afbildning set fra siden svarende til fig. 2, som anskueliggør det ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte farvetoningsorgan, således som 20 dette virker sammen med et farvetoningsapparat af en art med et plant billedorgan, fig. 5 er en grafisk anskueliggørelse stort set som i fig. IC, hvor fordelingen af farvetonertætheden er afbildet, når højlys- og skyggebilledpletterne er blevet farvede 25 under anvendelse af fremgangsmåden og apparatet ifølge den foreliggende opfindelse.

I den følgende detaljerede forklaring henviser ensartede referencenumre til indbyrdes modsvarende elementer i alle tegningens figurer.

30 I fig. 2 og 3 er vist et elektrostatisk farvetonings- apparat henholdsvis fra siden og set forfra i en skematisk og en mere teknisk realistisk fremstilling, hvilket apparat i’almindelighed har referencenummeret 10, hvilket indbefatter en ved den foreliggende opfindelse tilvejebragt farvetone-35 fremkaldelsesindretning 12.

Som vist i fig. 2 og 3 indbefatter farvetoningsap- 5 DK 174271 B1 paratet 10 et billedorgan 16 med en billedbærende overflade 18. I fig. 2 og 3 er organet 16 vist med en i hovedsagen cylindrisk udformning, medens billedorganet 16 i fig. 4 (som også er en meget skematisk afbildning) er tilvejebragt 5 med en plan udformning. Selvom farvetoningsindretningen 12 i fig. 2 og 3 er vist placeret i positionen "kl. seks" set fra den side, hvor billedorganet 16 er placeret, må det forstås, at farvetoningsindretningen 12 kan placeres i en hvilken som helst udpeget placering mellem ca. kl. ni til 10 ca. kl. tre i forhold til organet 16.

Billedorganet 16 kan være udformet f.eks. som en ledende tromle, en plade eller et bælte. Overfladen 18 kan udformes af en selenium/telluriumlegering eller ud fra en belægning med cadmiumsulfid eller en organisk fotoleder.

15 Yderligere andre materialer, såsom en fotopolymer eller en sølvhalogenelektrostatisk master kan anvendes. Efter udpegning kan denne overflade være monteret på en ledende understøtning, såsom aluminiseret polyethylenterephthalet, som er monteret på billedorganet 16. Det må naturligvis forstås, 20 at billedorganet 16 og den billedbærende overflade 18 kan være tilvejebragt ved andre egnede materialer. Drivorganer, således som angivet skematisk med referencenummeret 20 i fig. 3, akselen 22 på billedorganet 16 og er tilvejebragt til at bevæge billedorganet 16 langs en forud fastsat be-25 vægelsesbane, som i almindelighed er angivet ved referencepilen 24. En modsvarende drivindretning er angivet skematisk i fig. 4 og er udformet egnet til den udførelsesform af billedorganet 16, som er vist i fig. 4.

Billedoverfladen 18 på organet 16 bevæges forbi en 30 opladningsindretning 26, såsom en scorotron, som påtrykker en i hovedsagen ensartet ladning på overfladen 18 på organet 16. Herefter bevæges organet 16 til en stilling op imod en eksponeringsindretning 30. En hvilken som helst egnet eksponeringsindretning, hvorved overfladen 18 eksponeres billed-35 mæssigt, kan anvendes i tilknytning til den foreliggende opfindelse. Egnet til anvendelse som eksponeringsindretning DK 174271 B1 6 30 er en optisk eksponeringsindretning, en kontinuerlig tone- eller halvtonelæsereksponeringsindretning. I visse anlæg kan eksponeringsindretningen 30 ligge foran opladningsindretningen 26. Som det er velkendt indenfor det elek-5 trofotografiske fagområde aflades den ladning, som indledningsvis er placeret på overfladen 18 på organet 16 i de områder, hvor overfladen 18 billedmæssigt eksponeres med billedstråling. Tilstedeværelsen eller manglen på ladning på overfladen 18 efter eksponeringen deraf repræsenterer et 10 elektrostatisk latent billede af det originale billede.

Herefter bevæges billedorganet 16 forbi farvetonings-indretningen 12 i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse. Som vist i fig. 2 og 3 indbefatter farvetonings-indretningen 12 en farvetonerbeholder 40, som indeholder en 15 farvetonervæske. Farvetonerbeholderen 40 er fortrinsvis udformet som en pyramide og er således tilvejebragt med et V-formet nedre område 42, som vist i fig. 2 og 3. Når det nedre område 42 er udformet som vist, fremmer det recirkuleringen af farvetoneren og fjerner stillestående områder, 20 som kan være til stede i U-formede beholdere. Sidevæggene i det nedre område 42 af beholderen 40 skal helst være skrå, således at farvetonerpartikler ledes ned til spidsen af beholderen 40. Farvetonerbeholderen 40 er på bekvem vis monteret i et stativ 43 (som vist i fig. 3) , som selv under-25 støttes på en hvilken som helst egnet vis indenfor apparatet 10's samlede opbygning. Beholderen 40 er fortrinsvis tilvejebragt i metal, såsom aluminium eller rustfrit stål. Det må foretrækkes, at beholderen 40 er jordforbundet. Den flydende farvetoner kan være en hvilken som helst af de almin-30 delig anvendte flydende elektrostatiske farvetonere, såsom den farvetoner, som er omtalt i US-patentskrift nr.

4.631.244.

Inden i farvetonerbeholderen 40 er placeret et farvetonerreservoir 44. Reservoiret kan set fra siden være udfor-35 met i en hvilken som helst egnet form, såsom den i fig. 2 og 4 viste kvadratiske U-form. Reservoiret 44 kunne også 7 DK 174271 B1 være V-formet set fra siden, på samme måde som udformningen af det nedre område 42 på beholderen 40. Reservoiret 44 bæres inden i beholderen 40 ved egnede støtter 45, som er vist skematisk i fig. 2 og 4. Reservoiret 44's volumen er 5 tilstrækkelig stort til at dæmpe turbulens deri. Den tværgående dimension 44L (fig. 3) på reservoiret 44 kan have en hvilken som helst egnet størrelse, afhængig af størrelsen af apparatet. Typisk er afstanden 44L fra 2 til 45 tommer (ca. 51-1145 mm) . Farvetonerreservoiret 44 er fortrinsvis 10 fremstillet i et isolerende materiale, såsom polyvinylchlo-rid. Det til reservoiret 44 anvendte materiale må ikke være påvirkeligt for angreb af komponenterne i farvetoneren.

Hvis reservoiret 44 er fremstillet i et ledende materiale, såsom aluminium, skal støtterne 45 fortrinsvis være frem-15 stillet i et isolerende materiale.

Et ved den foreliggende opfindelse tilvejebragt farve-toningsorgan 46 er placeret over den åbne øverste del af farvetonerreservoiret 44. Farvetoningsorganet 46 støttes på de øverste kanter af reservoiret 44 og fastholdes der på 20 plads ved en hvilken som helst egnet mekanisk indretning, såsom skruer. Det må foretrækkes, at organet 46 er fastgjort til reservoiret 44, således at det kan aftages. Organet 46 bør ikke fastgøres til et materiale, som kan påvirkes af komponenterne i den flydende farvetoner.

25 Som vist i fig. 2 og 4 er farvetoningsorganet 46 hovedsagelig et L-formet organ, når det ses fra siden. Farvetoningsorganet 46 strækker sig tværs over i hovedsagen hele den tværgående dimension af billedorganet 46 og modsvarer dette i den ydre udformning, således at disse kan samarbejde 30 indbyrdes ved afgrænsningen af en strømningskanal 52 derimellem. Kanalen 52 er tilvejebragt med en åbning 52G med en dimension i området 0,02 til 0,06 tommer (ca. 0,051 til 0,152 cm). Det må foretrækkes at åbningen 52G har en dimension i størrelsesordenen 0,04 tommer (ca. 0,102 cm). For at 35 undgå enhver hindring af strømmen af farvetonervæske gennem kanalen 52 skal kanalens åbningsdimension ved indgangen DK 174271 B1 8 (dvs. i den venstre ende i fig. 2 og 4) være lidt mindre, end dimensionen af åbningen ved udledningen (i højre side i fig. 2 og 4) . Eksempelvis skulle åbningsdimensionen, hvis den er 0,04 tomme (0,102 cm) ved indgangen være i størrelaes-5 ordenen 0,044 tommer (ca. 1,1 mm) ved udledningen. Ved den i fig. 4 viste udførelsesform kan hældningen af organet 46 indstilles, hvorved forøgelsen af åbningsdimensionen kan tilvejebringes ved at frembringe en let hældning (af en størrelsesorden på 2 til 4, dog fortrinsvis 3° i forhold 10 til den horisontale stilling) når organet 46 monteres i fig. 4.

Farvetonerorganet 46 indbefatter et første element 48 og et andet element 50. Det første element 48 er udformet i et ikke ledende materiale, såsom polyvinylchlorid. Det 15 andet element 50 på farvetoningsorganet 46 er udformet i et ledende materiale, såsom rustfrit stål med en poleret overflade. Overfladen på det ledende element 50 i farvetonerorganet 46 skal have en slutbehandling som et spejl. Overfladen skal fortrinsvis være poleret til en overfladeruhed, 20 som er bedre end 0,060 micron (μτη) effektiv værdi. Det andet element 50 er forbundet, f.eks. over en klemskrue, over en ledning 56 med en elektrisk potentialkilde 58, hvorved der tilvejebringes et organ til overføring af et forud udpeget forspændingspotentiale (fortrinsvis i en størrelsesorden 25 mellem 0 til 200 volt jævnstrøm) til det ledende element 50.

Som det senere vil blive forklaret, virker de relative breddedimensioner 48W, 50W for henholdsvis det ikke ledende element 48 og det ledende element 50 (således som disse måles i bevægelsesretningen for billedorganet 16 langs be-30 vægelsesbanen 24) til at afgrænse områderne omkring kanalen 52 hvorover der indtræder henholdsvis ikke forspændt og forspændt farvning af bi11edoverfladen 18 på billedorganet 16. Minimumsstørrelsen 50W for det ledende element er fortrinsvis 1/2 tomme (ca. 13 mm). Denne dimension kan forøges 35 til en hvilken som helst egnet størrelse. På tilsvarende vis er minimumstørrelsen 48W for det ikke ledende element 9 DK 174271 B1 fortrinsvis 1/4 tomme (ca. 6,4 mm), og denne kan også forøges til en hvilken som helst egnet størrelse. Dimensionerne 48W, 50W skal være tilstrækkelig store til at kunne til vejebringe et egnet farvetoningsområde til opnåelse af en 5 fuldstændig farvetoning. Som følge af arten af de materialer, hvoraf det første element 48 og det andet element 50 er udformet, og af forspændingsorganerne 56, 58, finder farvetoning ved et forspændingspotentiale kun sted i det område af kanalen 52, som ligger op imod det ledende element 50.

10 Kanten 50E på det ledende element 50 ved udløbsenden (dvs. ved den højre ende i fig. 2 og 4) skal fortrinsvis være meget skarp, hvorved der tilvejebringes en pludselig afbrydelse af farvetoneren og en skarp defineret ende af det elektriske felt, som tilvejebringes ved forspændingspoten-15 tialet.

Det første element 48 af farvetoningsorganet 46 samvirker med en del 44W af sidevæggen af reservoiret 44 ved udformning af en kanal 60, som ender i en åbning 62. Åbningen 62 står i forbindelse med strømningskanalen 52. Hvis reser-20 voiret 44 er blevet fremstillet af et ledende materiale, skal i det mindste delen 44W af reservoiret være ikke ledende. Kanalen 60 skal være afgrænset af ikke ledende flader.

I fig. 2 er åbningen 62 placeret opstrøms i den retning, hvori billedorganet 16 bevæger sig fra det første ikke leden-25 de element 48. I fig. 4 er anskueliggjort en anden opbygning, hvori åbningen 62 er placeret mellem det første element 48 og det andet element 50. I denne udførelsesform er det ikke ledende organ 48 fastgjort, som f.eks. ved skruer, til sidevæggen 44W i reservoiret 44. I denne opbygning skal ed yder-3 0 ligere ben 49 være forbundet (som ved skruer) med det ledende organ 50 til afgrænsning af kanalen 60. Benet 49 skal udføres i et ikke ledende materiale. I begge udførelsesformer danner den flydende farvetoner en væskemængde afgrænset af menisker 63 over farvetoningsorganet.

35 Bredden 60W af kanalen 60 er mindre end længden 60L.

Dette forhold er nødvendigt for at tilvejebringe laminar- DK 174271 B1 10 strømmen af farvetonevæsken gennem kanalen 52. Bredden 60W kan indstilles. Forholdet mellem bredde og længde ligger indenfor området 2:100 til 6 .-100. Djet må foretrækkes at bredden 60W af kanalen 60 ligger i en størrelsesorden på 5 mindre 0,0625 tommer (0,1588 cm), og at kanalens længde 60M ligger i en størrelsesorden på 2 tommer (5,08 cm). Det må naturligvis bemærkes, at figurerne i tegningen er skematiske og ikke udført i det rette målestoksforhold. Forholdet mellem dimensionerne på kanalen 60 forhindrer dannelsen af hvirvler 10 og afbrydelsen af en laminarstrøm af farvetoner til og henover farvetoningsorganet 46. Naturligvis skal heri angivne dimensioner kun anføres for anskuelighedens skyld, og dimensionerne må fortolkes som værende anskueliggørende og ikke afgrænsende. En hvilken som helst udførelsesform med de 15 heri forklarede funktioner ligger indenfor den foreliggende opfindelses ånd og omfang.

Organer som samlet er angivet med 66, er tilvejebragt til at holde farvetoneren i reservoiret 44 i en ikke flok-kuleret tilstand samt for tilvejebringelse af cirkulation 20 af farvetoneren til reservoiret 44 og tilbage til beholderen 40. Organerne 66 indbefatter en centrifugalpumpe 68 med indstillelig hastighed, såsom en pumpe fremstillet af Gelber Pumps Inc ., Newark, Delaware hvilken pumpe sælges som model MDXT-3. En gearpumpe fra samme firma, som sælges som model 25 130-415, kan bruges i stedet for. Sugesiden af pumpen 68 forsynes over en ledning 7 0 fra spidsen af den V-formede farvetonerbeholder 40. Den under tryk stående væske, som afgives fra pumpen 68, overføres via en første ledning 72 og en anden ledning 74, som afgrenes fra den første ledning 30 72, til henholdsvis beholderen 40 og reservoiret 44. Hver ledning 72, 74 er tilvejebragt med en doseringsventil henholdsvis 76 og 78 til styring af mængden af farvetonerstrømmen. Egnede til anvendelse som ventilerne 76, 78 er sådanne ventiler, som fremstilles og sælges af Whitey Company, 35 Highland Heights, Ohio, som model SS83TF4. Farvetonevæske fra beholderen 40 recirkuleres tilbage til beholderen, når 11 DK 174271 B1 apparatet 10 ikke er i brug. Ledningen 74 er fastgjort til reservoiret 44 med en bøjelig forbindelse, eller med en forbindelse, som kan fjernes. Ledningen 72, kunne, hvis sådant fastsættes, forsyne beholderen 40 med væske gennem 5 to eller flere porte, for at forbedre omrøringen af farve-tonervaesken i beholderen 40. Ledningerne 70, 72 og 74 skal være fremstillet i et materiale, som ikke kan påvirkes af angreb fra komponenter i farvetonevæsken.

Når farvetoningsindretningen 12 virker, flyder farve-10 tonevæsken fra farvetonebeholderen 40 til farvetonereservoiret 44 over ledningen 70, pumpen 68, ledningen 72 og den herfra afgrenede ledning 74. Farvetonervæsken flyder herefter fra reservoiret 44, gennem kapillarkanalen 60 og fra åbningen 62 ind i kanalen 52 og hen over farvetoningsorganet 46.

15 Pumpehastigheden skal indstilles således, at den er i overensstemmelse med farvetoneorganet 46's tværmål og således, at der tilvejebringes den udpegede strømningshastighed for farvetoner henover farvetoningsorganet 46. Med et tværmål på 8 tommer (ca. 20 cm) for organet 46 og en strømnings-20 hastighed af ca. 1 tomme (ca. 25,4 mm) pr. sekund skal pumpehastigheden være 700 ml/sekund (700 ml/sec.).

Som vist ved retningspilene 82 bevæger farvetonerstrømmen sig i den retning, hvor billedorganet 16 føres. Strømmen over det ledende element 50 på farvetoningsorganet 25 46 skal være laminar. Udformningen af farve tonings fremkaldel sesindretningen 12 er således, at det forhindrer, at der dannes hvirvler i den farvetoner, som ført frem til kanalen 52 og henover det ledende element 50 på farvetoningsorganet 46, hvilke hvirvler kunne forårsage defekter i det farvede 30 billede på billedorganet 16. Uregelmæssigheder i det ledende element 50 i organet 46 vil påvirke laminarstrømmen gennem kanalen 52. Det har vist sig, at den forholdsvise bevægelse (strømningshastigheden) mellem billedorganet 16 og den flydende farvetoner, som strømmer hen over farvetoningsorganet 35 46, skal være mindre end 5 tommer pr. sekund (12,7 cm/sec.) idet den fortrinsvis skal være mindre end 2 tommer pr. sekund 12 DK 174271 B1 (5,08 cm/sec.) for at forhindre turbulens, som skulle forårsage farvedefekter.

Fig. 5 viser tætheden i det farvetonede billede når den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangs-5 måde og apparatet til udøvelse af fremgangsmåden er blevet anvendt, idet toningen af den billedbærende overflade 18 er tilvejebragt uden forspænding i det område af kanalen 52, som ligger i nærheden af det første ikke ledende element 48, og kun med forspænding i det område af kanalen 52, som 10 ligger op mod det andet ledende element 50. I den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte fremgangsmåde med farvetoning med og uden forspænding samt det hertil tilvejebragte apparat muliggøres, at mindre billedpletter kan farvetones fuldstændigt på grund af den større elektriske 15 drivkraft. Den samme tilstand eksisterer øjensynligt også ved kanterne af skyggebilledpletter. Med en farvetonings-proces med forspænding efterfølgende en farvetoningsproces uden forspænding fjernes overskydende farvetoner fra baggrundsområder og overskydende farvetoner i grænseområderne 20 idet farvetoningen i skyggepletområderne fuldstændiggøres.

Det samlede resultat er, at den gennemsnitlige tæthed i den lille høj lysbi liedplet H er sammenlignelig med tætheden i skyggebilledpletten S. Højlysbilledinformationen kan derfor fastholdes efter farvningen. Som et eksempel kan en forspændt 25 farvetoning for et høj tonebillede (med en 150 liniers skærm) ikke opløse pletter, som er mindre end en 2%'s plet, især ved en hurtig farvetoningsproces. Den ved den foreliggende opfindelse tilvejebragte ikke forspændte/forspændte farvetoningsproces løser dette problem og tilvejebringer billeder 30 af høj kvalitet med skarpe kanter.

Det er væsentligt, at det forspændte ledende element 50 afgrænser det sidste område af kanalen 52 hvorover farvetoning indtræder. Selvom det således ligger indenfor den foreliggende opfindelse ånd og omfang, at andre opbygninger 35 af farvetoningsorganet 46 kan anvendes, i hvilke opbygninger f.eks. er tilvejebragt et tredje element af farvetonings- 13 DK 174271 B1 organet 46, må det forstås, at det forspændte ledende element 50 skal være det sidste element, og skal være placeret lige før afslutningen af farvetoningsindretningen 12. Det vil sige, at billedorganet 16, når det forlader farvetonings-5 indretningen 12's område, tilsidst skal blive påvirket af det ledende element 50 i organet 46.

Skønt der i fig. kun er anskuel iggjort en farveto-ningsindretning 12 i tilknytning til et billedorgan 16, må det forstås, at der kan anvendes to eller flere farvetonings-10 indretninger, hver som ovenfor forklaret, i tilknytning til enten et cylindrisk eller et plant billedorgan. Enhver sådan farvetoningsindretning kan anvende flydende farvetonere med afvigende farver.

Fagfolk indenfor området kan tilvejebringe talrige 15 modifikationer af den foreliggende opfindelse. Det må forstås, at disse modifikationer skal fortolkes som liggende indenfor den foreliggende opfindelses ånd og omfang, således som angivet ved kravene.

Claims (6)

1. Elektrostatisk farvetoningsapparat (10) af en art hvori anvendes flydende farvetoner, hvilket apparat indbefatter 5 et reservoir (44) for en flydende farvetoner, et billedorgan (16) med en billedbærende overflade (18) , organer (20) til bevægelse af billedorganet (16) langs en forud udpeget bevægelsesbane forbi reservoiret (44), 10 en farvetoningsindretning (12) med et farvetonings- organ (46) , hvilket farvetoningsorgan (46) er monteret i nærheden af bevægelsesbanen for billedorganet (16) og samarbejder hermed ved at afgrænse en kanal (52) derimellem, hvilken kanal er i væskemæssig forbindelse med reservoiret 15 (44) , organer (68) til at pumpe den flydende farvetoner ind i kanalen (52) og lade den flydende farvetoner strømme ud over farvetoningsorganet (46), således at farvetoneren bringes i berøring med den billedbærende overflade (18), 20 hvorved tilvejebringes et latent billede på denne billedbærende overflade (18), og hvor farvetoningsorganet (46) er tilvejebragt med et første (48) og et andet element (50), som samvirker ved afgrænsningen af områder af kanalen (52) , hvor farvetoning af den 25 billedbærende overflade (18) finder sted, idet det første element (48) er placeret opstrøms i forhold til det andet element (50) langs med bevægelsesbanen for billedorganet (16) , idet det første element (48) er udformet i et ikke ledende materiale, medens det andet element (50) er udformet 30 i et ledende materiale, og organer (58, 56), hvormed et forud udpeget forspændingspotentiale påtrykkes det andet element (50), således at farvetoneren i kanalen (52), når billedorganet (16) bevæges forbi farvetoningsorganet (46) , bringes i farvetonings-35 berøring med den billedbærende overflade (18), ved tilstedeværelse af et forspændingspotentiale alene i det område af DK 174271 B1 kanalen (52) , som ligger op mod det andet element (50) på farvetoningsorganet (46) og organer til udformning af en laminar strøm af farvetonervæske i kanalen (52) over det andet element (50) , 5 kendetegnet ved, det ledende andet element (50) afgrænser det sidste område af kanalen (52), hvor farvetoningen finder sted, således at billedorganet (16), som forlader farvetoningsindretningen (12) , som det sidste påvirkes af det andet element (50) .

2. Farvetoningsapparat (10) ifølge krav 1, ken detegnet ved, at billedorganet (16) er plant.

3. Farvetoningsapparat (10) ifølge krav 1, ken detegnet ved, at billedorganet (16) er cylindrisk, og at det andet element (50) er placeret på det laveste 15 sted af bevægelsesbanen for den billedbærende overflade (18) .

4. Farvetoningsapparat (10) ifølge krav 2 eller 3, kendetegnet ved, at kanalen (52) er forbundet med reservoiret (44) gennem en åbning (62, fig. 2) og at åbnin- 20 gen (62) er placeret opstrøms for det første element (48) på farvetoningsorganet (46) langs bi11edorganets (16) bevægelsesbane .

5. Farvetoningsapparat (10) ifølge krav 2-4, ken detegnet ved, at kanalen (52) er forbundet med reser- 25 voiret (44) gennem en åbning (62, fig. 4), og at åbningen (62) er placeret umiddelbart ved det første element (48) og det andet element (50) på farvetoningsorganet (46) .

6. Fremgangsmåde til frembringelse af et latent elek- 30 trostatisk billede på en billedbærende overflade (18) på et bi11edorgan (16), som indbefatter følgende trin: a) føring af den billedbærende overflade (18) forbi et farvetoningsorgan (46) med et første ikke ledende element 35 (48) og et andet ledende element (50), idet overfladen (18) og farvetoningsorganet (46) afgrænser en kanal (52) imellem DK 174271 B1 sig, b) tilvejebringelse af en strømning af en flydende farvetoner ind i kanalen (52) og hen over farve toningsorganet (46), således at strømningen af farvetoner over det ledende 5 element (50) er en laminar strømning, og således at farvetoneren kommer i berøring med den billedbærende overflade (18) , for herved at frembringe det latente billede på den billedbærende overflade (18) ved dennes bevægelse forbi farvetoningsorganet (46), 10 c) overføring af et forud udpeget forspændingspoten tiale til det ledende element (50) på farvetoningsorganet (46) , såldes at farvetoneren berører den billedbærende overflade (18) , ved tilstedeværelsen af et forspændingspotentiale alene i det område af kanalen (52) , som ligger op mod det 15 ledende element (50) på farvetoningsorganet (46) , kendetegnet ved, at bi liedorganet (16) , når det forlader farvetoningsorganet (46) som det sidste påvirkes af det ledende element (50) , som afgrænser det sidste område af kanalen (52), hvor farvetoningen finder sted.