DK174083B1 - Kirurgisk klammepistol - Google Patents

Description

DK 174083 B1

Opfindelsen angår en klammepistol til lukning af snit efter mange typiske kirurgiske indgreb. Sådanne lukninger kan omfatte, at mange forskellige slags organiske væv og ben, såsom brystkassen, muskelhinder, muskler, hud og fedt sammenføjes på ny. De primære formål med disse lukninger er 5 at opnå en hurtig og korrekt heling med minimum af ubehag og ardannelse og at sikre, at såret forbliver sikkert lukket. Et andet formål i denne forbindelse er, at lukket ikke må være i vejen for en efterfølgende forbindelse med bandager og for skiftning af tøj.

En lukning omfatter almindeligvis sammenføjning af mange forskellige 10 vævslag, som hver må sammenføjes på en speciel og korrekt måde. Ved underlivsoperationer må den gennemskårne bughinde således først sammenføjes, hvorefter de efterfølgende muskellag, muskelhinder, fedt og hud må sammenføjes. Yderligere kan der anvendes eller kræves der, at der føres sutur gennem lagene for at sammenholde disse som sikkerhed for, at 15 lukningen ikke åbner sig. De typisk anvendte materialer til sådanne sutur-lukninger omfatter silke, tarme og mange forskellige slags syntetiske materialer, herunder Dacron®, Teflon®, og forskellige nyudviklede materialer. Afhængig af den krævede styrke kan materialet være enkelttrådet eller være spundne tråde og have forskellige tykkelser. Desuden findes der metalsutur, 20 som sædvanligvis er fremstillet af inaktivt rustfrit stål. Hvert enkelt materiale har egenskaber, som gør det velegnet til særlige formål.

Den måde, hvorpå det menneskelige legeme reagerer på suturmaterialet, er ved alle disse teknikker af afgørende betydning for ardannelsen. Suturmaterialet virker for det meste som et fremmedlegeme, der af legemets forsvars-25 mekanisme forsegles med bindevæv. Jo større legemes reaktioner er, desto mere arvæv vil der blive dannet.

Det siger sig selv, at suturer ikke kan indføres uden et indføringssystem, som omfatter et til disse suturer indrettet stort sortiment af nåle. Hver enkel DK 174083 B1 2 nåltype er indrettet således, at den har en speciel funktion, såsom at den er let at håndtere, let at indføre, let at tage ud, giver minimal læsion, osv. Kirurgen vil sædvanligvis enten træde en nål eller anvende kombinationer af på forhånd trådede suturnåle, samt hjælpeinstrumenter, såsom suturholdere.

5 Sårlukning er således en af kirurgernes hovedopgaver, og blandt de primære mål, som søges opnået ved sårlukningen, er: (a) at lukketiden reduceres til et minimum, (b) at lægens træthed og patientens anæstesitid reduceres, (c) at vævsbeskadigelserne reduceres og sårhelingen fremmes, (d) at blodtabet minimeres, (e) at der opnås optimale kosmetiske resultater, og (f) 10 at de samlede omkostninger styres og reduceres.

Disse formål har ført til udvikling af en relativ ny lukkemetode, nemlig, at tilgrænsende væv sammenføjes med metalklammer, som tilføres og fastgøres ved hjælp af en klammepistol. Anvendelsen af disse metalklammer, som delvis har erstattet de traditionelle suturteknikker, er blevet meget populær til 15 både ydre og indre lukninger, herunder sammenføjning af overskåme blodkarsender, hule organer og forskellige vævslag i legemet. Der er blevet udviklet dusinvis af sådanne klammepistoler af såvel amerikanere og andre, især af arbejdere i Sovjetunionen.

Et af aspekterne i forbindelse med praktisk taget alle disse kendte klamme-20 pistoler er den karakteristiske måde, hvorpå de arbejder, og anvendelsen af bøjelige, men ikke fjedrende metalklammer. Hver metalklamme udsættes for en kraftpåvirkning for at ændre den oprindelige åbne, sædvanligvis U-for-mede konfiguration til en endelig, lukket konfiguration, således at klammen kan holde to tilgrænsende vævskanter sammen. Klammepistolen holdes og 25 betjenes af kirurgens hånd, idet kraften påføres enten manuelt af kirurgen, eller af en kraftmekanisme, som er indbygget i klammepistolen. Den nødvendige kraft til at bøje den uelastiske metalklammes ender er betydelig og påtrykkes normalt af en drivmekanisme, som driver hver klamme i position DK 174083 B1 3 og dernæst bøjer dens ben med en kraftpåvirkning. Når klammen en gang er bragt på plads, kan den ikke fjernes, uden at anvende en særlig indretning, som med en kraftpåvirkning bøjer klammen tilbage til dens oprindelige åbne konfiguration, således at klammen kan fjernes uden at sønderrive såret.

5 Opfindelsen angår nærmere bestemt en klammepistol af den art, der er angivet i indledningen til krav 1, og som kendes fra EP A1 0 040 157.

Denne kendte klammepistols løb har en relativt stor byggehøjde som følge af, at vinkeldrejningen på 90 ° af klammerne sker ved, at klammerne passerer en buet kanal. Den relativt store byggehøjde er imidlertid en ulempe ved 10 brug af klammepistolen i snævre områder. Desuden er udskydningsområdet beliggende under ambolten, der rager indad i løbet fra topvæggen, hvad der er til ulempe for kirurgens udsyn ved placering af klammen i et sår.

Formålet med opfindelsen de at angive en kirurgisk klammepistol, som ikke har de ovennævnte ulemper, som den kendte klammepistol har. Dette for-15 mål opnås ved at indrette klammepistolen som angivet i den kendetegnende del af krav 1.

Med klammepistolen ifølge opfindelsen udskydes klammen umiddelbart under løbets topvæg og hovedsagelig i samme retning som denne, hvad der letter en nøjagtig placering af klammen, og ved at formningsstykket bevirker 20 vinkeldrejningen af klammen, der skal udskydes, opnås mindre byggehøjde for løbet, hvad der letter adgangen til snævre områder.

Klammepistolen kan ifølge en udførelsesform for opfindelsen være en kirurgisk klammepistol, som kan holdes i og betjenes med hånden, og som fortrinsvis i en laderamme bærer et antal nye klammer, og som tilfører og lukker 25 af disse klammer en ad gangen om de tilstødende kanter i et sår, der skal lukkes, eller tilgrænsende væv eller andre substanser, der skal sammenføjes. Klammepistolen betjenes ved at trække en aftrækker et bestemt stykke DK 174083 B1 4 hen mod eller ind i huset, og dernæst slippe aftrækkeren, således at den automatisk vender tilbage til sin udgangsposition.

En ende på en ambolt er fastgjort på laderammen og tjener til at fastholde klammestablen. Ambolten omfatter et bundstykke, som har en fra denne 5 opadragende kamføringsflade, en fra bundstykkets ende opadragende flade til fastholdelse af klammestablen, og som støder op mod klammestablen, således at denne ikke kan bevæge sig i horisontal retning. Ambolten omfatter også en klammetransportflade, der rager i hovedsagen udad fra en ende på fladen til fastholdelse af klammestablen, og en klammeformningsflade, 10 der rager i hovedsagen opad fra en ende på klammetransportfladen.

Et klammeformestykke er anbragt glidende forskydelig i et til klammepistolen hørende pistolløb. Dette formestykke har to fremadragende arme, som, når formestykket føres fremad i pistolløbet, støder mod benene på den pågældende klamme, som herved vendes. To fremspring rager desuden op fra 15 formestykket og indgriber med klammens tværarm med henblik på at forme denne under formningsprocessen. Hver arm har en benholdekant, som efter formningen tjener til at fastholde klammen, medens denne frigøres fra ambolten. Formestykket omfatter yderligere en nedadragende kam, som indgriber med amboltens kamføringsflade med henblik på at vinkelforskyde am-20 bolten.

Formestykket er forskydelig mellem en startposition, hvor klammens ben står i det væsentlige vinkelret på formestykkets plan og er i det væsentlige parallel med klammestablens plan, og en mellemposition, hvor formestykkets arme støder mod klammens ben og tvinger klammen til at dreje omkring sin 25 tværarm, samt en slutposition, hvor formestykket føres fremad, idet fremspringene indgriber med klammens tværarm og former denne rundt om klammeformningsfladen, således at klammen danner en lukket gribeform i såret.

DK 174083 B1 5

Ambolten kan forskydes mellem en hvileposition og en nedbøjet position, hvor formestykket er skudt således frem, at det indgriber med kamføringsfladen og bøjer enden af ambolten ned for at frigøre klammen fra klammeformningsfladen, samtidigt med, at klammen forhindres i at bevæge sig nedad 5 sammen med ambolten af formestykkets benholdekanter, som afstryger klammen, således at denne dernæst kan skydes ud. Når ambolten befinder sig i sin nedbøjede position, er amboltens klammetransportflade samtidigt forskudt nedad, således at den kan modtage den forreste i klammestablen liggende klamme. Ambolten forskydes slutteligt op i en returposition, hvor 10 ambolten er bøjet opad og har ført den forreste klamme ind i en position, hvor den ligger med henblik på efterfølgende at blive fastklemt i såret.

Det til klammepistolen hørende hus har et antal tappe, der strækker sig fremad i huset, og i pistolløbet er der indrettet en periferisk rille, som relativt drejeligt indgriber med husets tappe på en sådan måde, at der kan spærres 15 for en drejning af løbet i forhold til huset. Rillen har desuden et antal bølger til ved hjælp af friktion at fastholde tappen i rillen og herved tilvejebringe en regulerbar orientering af løbets vinkelposition i forhold til huset, således at kirurgen uden større vanskelighed kan dirigere klammen hen til det ønskede sår.

20 Andre udførelsesformer for opfindelsen fremgår af nedenstående detaljerede beskrivelse og tegningen, hvor ens henvisningstal er anvendt til at angive de samme dele i flere af figurerne.

Figur 1 viser set forfra i perspektiv en foretrukken udførelsesform for den kirurgiske klammepistol ifølge opfindelsen, 25 figur 2 et tværsnit efter linien 2-2 af den i figur 1 viste kirurgiske klammepi-stol, figur 3 et brudstykke set ovenfra i snit efter linien 3-3 i figur 2, DK 174083 B1 6 figur 4 et sprængbillede af pistolløbselementerne til den kirurgiske klammepistol, figur 5 et snit set forfra efter linien 5-5 i figur 2, figur 6 et snit set forfra efter linien 6-6 i figur 2, 5 figur 7 et snit set forfra efter linien 7-7 i figur 2, figur 8 et snit set forfra efter linien 8-8 i figur 2, figur 9 et snit set forfra efter linien 9-9 i figur 2, figur 10 et til figur 3 svarende brudstykke, hvor klammen ses i sin vendte position, 10 figur 11 et tværsnit efter linien 11 -11 i figur 10, figur 12 et til figur 10 svarende brudstykke, hvor klammen ses i sin forme-position, figur 13 et snit efter linien 13-13 i figur 12, figur 14 et til figur 10 visende brudstykke, hvor klammen ses i sin afstryg-15 ningsposition, figur 15 et snit efter linien 15-15 i figur 14, og figur 16 et brudstykke svarende til venstre side af løbet vist i figur 3, der viser den forreste klammes start - eller første fastholdningsposition.

Figur 1 viser en kirurgisk flertrins klammepistol 10, som kan holdes og betje-20 nes i hånden, og som tjener til at tilføre og lukke en klamme ad gangen omkring de tilgrænsende kanter i et sår, der skal lukkes, eller tilgrænsende organisk væv eller andre substanser, der skal sammenføjes. Den kirurgiske klammepistol 10 består i hovedsagen af et vertikalt hus 12, der har en af- DK 174083 B1 7 trækkeråbning 14, hvorigennem en aftrækker 16 er indført og optaget i huset. Når kirurgen med sin hånd trykker på aftrækkeren 16 kan denne omkring en aftrækkersvingtap 18 svinge mellem en første udadragende position (vist i figur 1) og en anden indtrykket position. Aftrækkeren 16's bund forlø-5 ber skråt opad. Figur 1 viser, at aftrækkeren 16 kan svinge ca. 30e. Klammepistolen ifølge opfindelsen omfatter også et pistolløb 20, der har et cylindrisk afsnit 22 og en øvre laderamme 24. Langs periferien af det cylindriske afsnit 22 er der, som det bedst ses af figur 2 og 9, udformet en udsparing eller rille 26. Huset 12 omfatter et antal fremadragende tappe 28, og hver af 10 disse tappe 28 er forsynet med et nedadragende hoved 30. Tappene 28's hoveder 30 indgriber relativt drejeligt med rillen 26 på en sådan måde, at der kan spærres for indbyrdes drejning mellem løbet 20 og huset 12. Som det bedst ses af figur 9 har rillen 26 også et antal bølger 32, som tjener til at danne en regulerbar orientering af løbet 20's vinkelposition. Kirurgen kan 15 uden større anstrengelser specifikt dirigere en klamme hen til det ønskede sår, når løbet 20 "fastlåses" i en bestemt vinkelposition, idet et hoved 30 fastholdes i en bølge 32. Klammepistolen ifølge opfindelsen frigør kirurgens ene hånd, idet han ikke behøver denne til at holde på løbet 20, således at det ikke drejer yderligere.

20 Løbet 20's øvre laderamme 24 omfatter en topflade 34, en bundflade eller loft 35, og to sideflader 36, der rager nedad fra topfladen 34’s sidekanter.

Den øvre laderamme 24 ender i en frontflade 38, der har en topfladekant 40.

Indad fra denne er der i topfladen 34 udformet en udskæring 42, som ligger midt mellem sidefladerne 36. Denne udskæring 42 omfatter et par sidekanter 25 44, der strækker sig indad fra topfladen 34's topfladekant 40. En bageste flig eller læbe 46 strækker sig et stykke fra topfladekanten 40 nedad fra den øvre laderamme 24's topflade 34 og er forbundet med sidefladerne 36. Frontfladen 38 har også et fortrinsvis 30 ° skråt hældende afsnit 39, der fra topfladekanten 40 strækker sig i retning ned mod aftrækkeren 16's bund. Dette.............

DK 174083 B1 8 skråt hældende afsnit 39 har sidekanter 48, der danner de frie ender på den øvre laderammes sideflader 36.

Som vist i figur 2 og 3 dækker det forreste afsnit af løbet 20's laderamme 24 en nedre laderamme 50, en klammestabel 52, en skyder 82, en ambolt 98 og 5 et formestykke 114. Ved hjælp af den nedre laderamme 50 ifølge opfindelsen kan klammestablen 52, som bedst vist i figur 4, fastholdes og stables på samme måde som i en almindelig papirhæftemaskine, hvorved den kirurgiske klammepistol opnår rimelige fremstillingsdimensioner og betydelig plads indvindes. Klammestablen 52 omfatter en første klamme 53 og en sidste -10 eller slutklamme 56. Den nedre laderamme 50's bagvæg 58 er forbundet med løbet 20’s bundplade 60.

Den nedre laderamme 50 omfatter en første U-formet kanal 62 og en hermed symmetrisk anbragt anden U-formet kanal 64. Den første og anden U-formede kanal 62,64 er indbyrdes forbundne med en midterflig 66, som bæ-15 rer kanalerne 62, 64. Disse omfatter yderflige 68 og inderflige 70, hvorved yderfligene 68 er højere end inderfligene 70. Klammestablens ben 72 indsættes mellem yder- og inderfligene 58, 70, og klammestablen 52's tværarme 74 holdes på plads af inderfligen 70's topkant 76. Som det bedst ses af figur 4, berører klammerne 52’s spidser 75 ikke den nedre laderamme 50's 20 bund 51. Det forhindres herved, at der opstår friktionsmodstand mellem klammerne 52 og den nedre laderamme 50, hvorved denne kan fremstilles af plast eller et plastlignende materiale. Den nedre laderamme 50 har også et par sideflanger 78, der strækker sig udad fra yderfligene 70 og støder op mod den øvre laderamme 24's sideflader 36. Sideflangerne 78 forløber i ka-25 nalernes 68, 70 samlede længde med undtagelse af en centralt anbragt indskæring 80.

Klammepistolen ifølge opfindelsen har også en skyder 82 med en topflade 84, sideflader 86, en bagflade 88, og en frontflade 90. En stang 92 er een- DK 174083 B1 9 trait anbragt i forhold til skyderen 82 og er med den ene ende forbundet til skyderens bagflade 88 og med sin frie ende til løbet 20's bundplade 60.

Skyderen 82 kan forskydes mellem en bageste og en forreste position ved hjælp af en skyderfjeder 94, som ligger omkring stangen 92, og som trykker 5 med en forspænding mod bagfladen 88. Skyderen 82's frontflade 90 omfatter en opadragende sektion 96, som støder mod den sidste klamme 56 i klammestablen 52, som fastholdes af den nedre laderamme 50.

Som det bedst ses af figur 6, er der i den kirurgiske klammepistol 10 anbragt en ambolt 98 under den nedre laderamme 50 og mellem den første og an-10 den U-formede kanal 58, 70. Ambolten 98 omfatter et bundstykke 100, som har et par herfra opadragende sidearme 102. Disse sidearme 102 er optaget og positioneret i den nedre laderamme 50's indskæring 80. En flade 104 til fastholdelse af klammestablen strækker sig opad fra en ende på bundstykket 100 og tjener til at fastholde klammestablen 52 mod yderligere forskydning 15 som følge af den kraft, som påføres klammestablen 52 af skyderen 82. Den første af klammerne 53 i stablen 52 støder i almindelighed mod denne fastholdningsflade 104 for klammestablen. En klammetransportflade 106 strækker sig udad fra fastholdningsfladen 104 og danner en flade til at transportere stablen 52's første klamme 53 frem til en position, hvor den kan drejes 20 og formes. En klammeformningsflade 108 strækker sig opad fra klamme-transportfladen 106 og ender i en fri ende 110. Klammeformningsfladen 108 danner en flade, hvor den forreste klamme 54 kan formes rundt om ambolten 98 til dannelse af en i det væsentlige rektangulær form ved indføring i snittet eller såret 112, se også figur 13-15.

25 Den kirurgiske klammepistol omfatter også et formestykke 114, som i løbet 20 er anbragt mellem den øvre laderamme 24 og den nedre laderamme 50. Formestykket 114 omfatter en topflade 116, en bundflade 118 og et par sideflader 120 der rager nedad fra topfladen 116's sidekanter. Formestykket 114 ender i en frontkant 125. Den nedre laderamme 50's.yderflig 68 indgriber DK 174083 B1 10 med formestykket 114’s bundflade 118 og fastholder herved formestykket 114 i løbet 20. Forstykket 114's topflade 116 strækker sig udad i to arme 124. Disse arme 124 støder mod den første klamme 54, som fastholdes af den øvre laderamme 24's læbe 46 og bundflade 35, klammetransportfladen 5 106 og klammeformningsfladen 108, som vist i figur 2. Armene 124 tjener til at vende den første klamme 54 mindst 90 ° eller vinkelret på den position, hvori klammestablens 52 klammer ligger i den nedre laderamme 50, fortrinsvis for at sikre maksimalt udsyn i kirurgens synslinie, når kirurgen bringer klammen i position. Frontstykket 114's frontkant 125 er affaset for at hjælpe 10 til med at dreje den forreste klamme 54. En vinkel på mindre end 90 ° er formentlig også anvendelig, skønt en sådan mindre vinkel ikke giver de samme fordele med hensyn til at opnå en klart uhindret synslinie for placeringen af klammen. Som følge af den evne, som klammepistolen ifølge opfindelsen har til at vende klammerne, kan der anvendes en klammestabel, som er ori-15 enteret på samme måde som i en almindelig hæftemaskine til papir, således at den plads, som klammepistolen optager, reduceres, og der opnås rimelige fremstillingsdimensioner.

To fremspring 126 strækker sig op over formestykket 114's plan og støder mod den første klamme 54, hvis tværarm herved udsættes for en kraftpå-20 virkning, når formestykket 114 skydes fremad, hvorved klammen bøjes og formes rundt om ambolten 98'$ klammefocmningsflade 108. En kam 130 forløber skråt nedad langs formestykket 114's sideflader 120. Når formestykket 114 skydes fremad, indgriber kammen 130 med en på ambolten 98's indrettet kamføringsflade 132, som strækker sig opad fra enderne af ambolten 25 98's sidearme 102, hvorved ambolten bøjes nedad. Det indbyrdes forhold mellem kammen 130 og kamføringsfladen 132 ses bedst af figur 2, 7 og 15.

Mellem formestykket 114's arme 124 er der udformet en udskæring 134.

Denne har en bagkant 138 og sidekanter 136, der strækker sig indad fra formestykket 114's forkant 125. Armene 124's mellem fremspringene 126 og DK 174083 B1 11 hver af sidekanterne 136 liggende areal udgør en benholdeflade eller -kant 140.

Formestykket 114's bundflade 118 ligger tæt an mod det øverste af klammestablen 52's tværarme. Et sådant arrangement giver pladsbesparelse i den 5 kirurgiske klammepistol 10 og giver mulighed for, at klammen 54 kan føres ind i såret eller snittet 142 i en større vinkel i forhold til det organiske væv, der skal sammenklemmes. Dette er fordelagtigt, for jo længere klammen svinges opad, desto mindre er den vinkel, som hudoverfladen behøver at blive vippet tilbage, når klammen skal isættes.

10 Et kuglestykke 144 på aftrækkeren 16 indgriber med en ladeknap 146 og tvinger herved formestykket 114 fremad. En første- eller hovedfjeder 148, som trykker mod ladeknappen 146 med en forspænding, bringer aftrækkeren 16 og formestykket 114 til at returnere til deres startposition.

Når klammepistolen ifølge opfindelsen skal bruges, betjenes den ved at 15 presse den svingbare aftrækker 16 et forudbestemt stykke ind mod eller ind i huset 12 og dernæst atter slippe aftrækkeren 16, således at den automatisk vender tilbage til sin hvileposition. Denne bevægelse af aftrækkeren 16 aktiverer en flertrinsoperation, der omfatter følgende trin: (a) den første klamme 53 i klammestablen 52 lades ind på ambolten 98's klammetransportflade 20 106, (b) den forreste klamme 54 føres ind i en position, hvor den kan blive drejet i hovedsagen vinkelret på klammestablen 52's plan, (c) klammen 54 drejes således, at den i det væsentlige bliver orienteret vinkelret på snittet eller såret 90 for efterfølgende lukning og udskydning af denne forreste klamme, (d) den forreste klamme 54 formes rundt om ambolten 98’s klam-25 meformningsflade 108 til en i hovedsagen rektangulær form, idet den forreste klamme 54's ben lukkes inde i snittet eller såret 142, (e) klammen frigøres under fuld kontrol i sår- eller snitvævet 142, uden at klammen herved DK 174083 B1 12 trækkes tilbage sammen med ambolten 98, og (f) placeringsområdet lades på ny med en ny klamme. Hver af disse trin beskrives nærmere nedenfor.

I figur 2 ses den forreste klamme 54 i startposition. Klammestablen 52 er fastholdt i den nedre laderamme 50 med klammernes ben 72 ragende i ho-5 vedsagen nedad. Klammestablen 52's tværarme 74 ligger klods op mod for-stykket 114's underside 118. Skyderfjederen 94 trykker skyderen 82 ind mod klammestablen 52 med en kraftpåvirkning. Klammestablen 52 forhindres i at bevæge sig yderligere fremad af ambolten 98's fladen 104 til fastholdelse af klammestablen.

10 Når den forreste klamme 154 befinder sig i startposition rager dens ben 57, som vist i figur 2 og 5, i hovedsagen nedad parallelt med klammestablen 52's ben 72. Som vist i figur 2 og 3 fastholdes den forreste klamme 54 sikkert i den åbning, der afgrænses af ambolten 98's klammeformningsflade 108 og klammetransportflade 106, samt af den øverste laderamme 24's 15 nedadragende læbe 46 og underside 35. Ambolten 98 er udformet og anbragt således, at klammetransportfladen 106 i amboltens hvileposition presser klammen 54 ind mod undersiden 35 med en moderat kraft, hvorved klammen 54 fastholdes sikkert i den åbning, der afgrænses af klammetransportfladen 106, klammeformningsfladen 108, læben 46 og undersiden 35.

20 Når formestykket 114 befinder sig i sin hvileposition, er cfenskam 130, som ~ vist i figur 2 og 8, trukket tilbage bag ved ambolten 98's kamføringsflade 132 uden at indgribe med denne. Forstykket 114's arme 124 ligger tæl ved deri ‘ forreste klamme 54 uden dog at berøre denne.

Som vist i figur 2 og 10 kan formestykket 114 forskydes mellem den i figur 2 25 viste startposition, hvor den forreste klamme 54's ben står i hovedsagen vinkelret på forstykket 114's plan og er parallelle med klammestablen 52's plan, og den forreste klamme 54's tværarm 55 sikkert fastholdes mellem klammeformningsfladen 108 klammetransportfladen 106, undersiden 35, og læben DK 174083 B1 13 46, og den i figur 10 og 11 viste mellemposition, hvor formestykket 114's arme 124 føres fremad ved aktivering af aftrækkeren 16, der herved udsætter ladeknap 146 for en kraftpåvirkning. I formestykkets mellemposition støder dets arme 124 mod klammestablen 54's ben 57, således at disse ben 57 5 drejes opad og ind i en plan, som står i hovedsagen vinkelret på klammestablen 52's ben 72 og er parallel med formestykket 114's plan. Efter denne vending ligger den forreste klamme 54, som vist i figur 11, nu fast sammenklemt mellem klammeformningsfladen 108, klammetransportfladen 106, undersiden 35, den øverste laderamme 24's nedadvendende læbe 46, frem-10 springende 126 og formestykket 114’s overside 116. Denne konstruktion er den foretrukne udførelsesform for klammepistolen ifølge opfindelsen, da lukkeområdet hermed bedre kan ses, idet den forreste klamme 54 er positioneret til direkte at blive skudt ind i såret eller snittet 142, uden at der findes forhindringer i kirurgens synslinie.

15 Figur 12 og 13 viser formningen af den forreste klamme 54 i snittet eller såret 142. Formestykket 114 skydes yderligere fremad fra den mellemliggende vendeposition til den endelige formningsposition. I denne slut- eller formningsposition føres formestykket 114's fremspring 126 fremad og udøver en kraftpåvirkning på den forreste klamme 54's tværarm 55. Klammen 54 for-20 mes herved rundt om ambolten 98's klammeformningsflade 108. Den forreste klamme 54 formes til en i hovedsagen rektangulær form, hvor dens ben 57 lukkes tæt ind mod hinanden i snittet eller såret 142. Som det ses af figur 12, fastlægges den formede klamme 54's længde i det væsentlige af afstanden mellem de to fremspring 146. Den forreste klamme 54 formes i et plan, 25 der i det væsentlige står vinkelret på klammestablen 52's plan og i hovedsagen er parallelt med formestykket 114's plan. Når klammen befinder sig i sin formede position i snittet eller såret 142, er den, som vist i figur 13, fastholdt af den kirurgiske klammepistol 10 ved hjælp af klammeformningsfladen 108, klammetransportfladen 106, undersiden 35, den nedadvendende læbe 46 og DK 174083 B1 14 benholdefladen eller -kanten 140 på formestykket 114's overside 116. Naturligvis holdes den forreste klamme 54 også fast af sår- eller snitvævet 142.

I formningspositionen er klammestablen 52 stadig udsat for en kraftpåvirkning fra skyderen 82, som spændes fremad af skyderfjederen 94, og klam-5 mestablen 52 fastholdes mod yderligere bevægelse fremad af klammesta-bel-fastholdningsfladen 104.

Figur 14, 15 og 16 viser afstrygningsfasen i den kirurgiske klammepistol 10.

Som vist i figur 13 og 15 kan ambolten 98 forskydes mellem den i figur 13 viste hvileposition og en nedbøjet position, hvor formestykket 114 føres 10 fremad og dets kam 113 indgriber med ambolten 114's kamføringsflade 132, hvorved ambolten 98 bøjes nedad og frigør den forreste klamme 54 fra ambolten 98's klammeformningsflade 108.

Den forreste klamme 54 fastholdes, som vist i figur 14, mod at kunne bevæge sig nedad sammen med ambolten 98 ved hjælp af formestykket 114's 15 benfastholdningsflade 140. Denne bidrager til at frigøre og skyde den færdigformede forreste klamme ud gennem klammeudskydningsområdet og ind i såret eller snittet 142, uden at den forreste klamme 54 samtidigt kan bevæge sig nedlad sammen med ambolten 98. Benfastholdningskanterne 140 er af yderste vigtighed, da det mellem ambolten 98 og den forreste klamme 20 54 under dennes formning omkring klammeformningsfladen 108 dannede friktionsmæssige indgreb holder klammen 54 fast på ambolten 98 med en friktion.

Når ambolten bøjes ned føres klammetransportfladen 106, som vist i figur 15, nedad til et vertikalt niveau, der i hovedsagen ligger i plan med tværar-25 men 74 på den første klamme 53 i klammestablen 52. Den forreste af klammestablen 52's klammer 53 trykkes opad, således at den fastholdes af klammeformningsfladen 108 og klammetransportfladen 106 som følge af den kraftpåvirkning, som skyderen 80 udøver på klammestablen 52.

DK 174083 B1 15 Når formestykket 114 trækkes tilbage og dets kam 130 går ud af indgrebet med kamføringsfladen 132, er den forreste klamme 54, som vist i figur 15 og 16, blevet bragt påplads i såret eller snittet 142. Som vist i figur 16 bøjes ambolten 98 nu opad og fører herved den forreste klamme 54 med op, idet 5 klammens ben herunder ligger i et plan, der i hovedsagen er parallel med klammestablen 52's plan, som vist i f gur 2. Den forreste klamme 54 bringes op i mellemrummet mellem klammeformningsfladen 108 og klammetrans-portfladen 106. Den forreste klamme 54 føres op til startpositionen for formningen, som vist både i figur 2 og 16, hvor den forreste klamme fastholdes af 10 klammeformningsfladen 108, klammetransportfladen 106, undersiden 35 og den øverste laderamme 24's nedadvendende læbe 46.

Et antal bøjelige tappe 28, der strækker sig fremad i huset 12, kan relativt drejelig indgribe med rillen 26 i løbet 20, således at der spærres for dettes drejning i forholdt til huset 12. Da der i rillen er indrettet et antal bølger 32, 15 kan kirurgen føre klammen ind mod det ønskede væv med minimalt besvær, da tappene 28 fastholdes ved hjælp af friktion i en af bølgerne 32, således at der opnås en regulerbar orientering af løbet 20's vinkelposition i forhold til huset 12.

Ved aktivering af aftrækkeren 16 må modstanden fra hoved- eller formfjede-20 ren 148 overvindes. Hoved- eller formfjederen 148 returnerer formestykket 114 til dettes startposition og returnerer aftrækkeren 16 til dennes første tilbagetrukne position. Ved hjælp af fjederen 94 presses skyderen 82 fremad og påvirker herved klammestablen 52 med en kraft, således at hver af klammerne i rækkefølge kan optages af ambolten 98's klammetransportflade 25 106, når ambolten 98 bøjes nedad.

Som vist ovenfor, udføres hver af klammepistolens funktioner, dvs. vending, formning, afstrygning og ladning som led i en kontinuerligt forløbende mekanisk arbejdsgang. Ved hjælp af opfindelsen kan der fremstilles en kirurgisk DK 174083 B1 16 klammepistol, hvor klammestablen 52 ligger med samme typiske orientering som i en konventionel papirhæftemaskine. Klammepistolen ifølge opfindelsen omfatter også et organ til at transportere, vende, afstryge og forme den forreste klamme, således, at klammen kan føres vinkelret ind på det væv, 5 der skal lukkes.

Der kan tænkes mange forskellige mekanismer til at tilvejebringe det rigtige bevægelsesmønster for de procestrin, hvor klammerne vendes, formes, af-stryges og lades. Den ovenfor beskrevne foretrukne udførelsesform er imidlertid ikke alene bemærkelsesværdig enkel at fremstille og bruge, men den 10 er også indrettet således, at den er yderst billig at producere, samtidigt med at den opfylder alle de i de tidligere paragraffer opstillede formål.

Den foretrukne udførelsesform for den kirurgiske klammepistol ifølge opfindelsen er beskrevet ovenfor, men der kan naturligvis tænkes mange forskellige ændringer, tilføjelser og modifikationer af denne klammepistol uden her-15 ved at afvige fra opfindelsens ide og de vedføjede kravs ramme.

Claims (6)

1. Klammepistol til udskydning af klammer en ad gangen for at lukke et snit eller et sår, og som omfatter: - et pistolløb (20) med en bundvæg og en topvæg (34) samt et udskydnings-5 område (35,124) til klammerne, - en laderamme (24, 50) til optagelse af en stabel (52) klammer, - en skyder (82), som kan indgribe med klammestablen (52) og forskydes mellem en første, bageste position og en anden, forreste position med henblik på at fremføre klammestablen (52), 10. et styreorgan (124,125) til drejning af hver af de klammer i stablen, som skal skydes ud, fra en første position til en anden position, som er i hovedsagen vinkelret på den første position, og - formeorganer (114,126,98) som kan indgribe med benene på klammen i dens anden position og i samvirkning med en ambolt (98) forme klammen til 15 en lukket gribeform og derefter frigøre klammen til udskydning, kendetegnet ved, at - at ambolten (98) har en klammetransportflade (106), der i hovedsagen strækker sig i klammestablens (52) længderetning, og en klammeformningsflade (108), der strækker sig på tværs af klammetransportfladen (106) i ret- 20 ning mod udskydningsområdet (35,124), hvilken ambolt (98) kan bevæges mellem en første position, hvor klammetransportfladen (106) modtager den forreste af klammerne (53) i stablen, og en anden position, hvor tværarmen (55) på klammen (53) er beliggende mellem transportfladen (106), formningsfladen (108), topvæggens underside (35) og en fra topvæggens under-25 side (35) udragende læbe (46), DK 174083 B1 - at der i formeorganerne indgår et formestykke (114), hvis forkant (125) er udformet til at indgribe med tværarmen (55) i amboltens (98) anden position, og som ved aksial forskydning parallelt med topvæggens underside (35) i retning mod tværarmen (55) kan dreje klammen (53) en vinkel på ca. 90 ° til 5 en formningsstilling og ved videre fremføring at forme klammen til den lukkede gribeform, - at ambolten (98) efter formningen bevæges til den første position, og - at formestykket (114) herunder fastholder klammen og derefter udskyder denne.

2. Klammepistol ifølge krav 1, kendetegnet ved, at formestyk ket omfatter to fremspring, som rager op fra formestykket, og som ved indgreb med klammens tværarm former klammen.

3. Klammepistol ifølge et hvilket som helst af kravene 1-2, k ende· tegnet ved, at organet til at fremføre klammestablen er en skyderfje- 15 der (94) til at skyde skyderen (82) fremad fra sin bageste position til sin for reste position.

4. Klammepistol ifølge et hvilket som helst af kravene 1-3, kendetegnet ved, at formestykket (114) omfatter to fra dette opadragende fremspring (126), som ved samvirken med klammeformningsfladen (108) og 20 klammetransportfiaden (106) sikkert fastholder klammen, når formestykket (114) befinder sig i sin fremskudte position.

5. Klammepistol ifølge et hvilket som helst af kravene 1-4, kendetegnet ved, at en flade (104) til fastholdelse af klammestablen forhindrer, at klammestablen bevæger sig i laderammen (24,50), når ambolten 25 befinder sig i sin returposition. DK 174083 B1

6. Klammepistol ifølge et hvilket som helst af kravene 1-5, kendetegnet ved, at den omfatter en ladeknap (146), som er i friktionsberøring med pistolens aftrækker (16) og er anbragt i en i forhold til styreorganet (124,125) i dettes længderetning modstillet position.