DK173930B1 - knoglemarvsundertrykkende midler - Google Patents

Description

i DK 173930 B1

Anvendelsen af midler, som undertrykker eller udrydder knoglemarv, er blevet en accepteret del af nogle procedurer, som anvendes til at behandle patienter med cancerformer, såsom leukæmiformer, lymfomer, myelomer og Hodgkins sygdom samt ved be-5 handling af patienter, som lider af genetiske sygdomme, såsom seglcel leanæmi og thalassæmi.

Ved f.eks, behandling af patienter med akut lymfoblast i sk leukæmi og akut ikke-lymfoblastisk leukæmi er det til tider gavn-10 ligt at anvende en terapikurv som kombinerer kemoterapi under anvendelse af lægemidler, såsom cyklophosphamid, bischlor-ethylnitrosourinstof, cytosinarabinosid, 6-thioguanin og lignende, og bestråling af hele legemet, efterfulgt af knoglemarvs transplantat i on.

15 I situationer, hvor patienten lider af en genetisk fejl, såsom thalassæmi eller seglcel leanæmi, kan knoglemarvstransplantation give mulighed for helbredelse. Ved thalassæmi har det individ, som lider heraf, en genetisk fejl, som forårsager pro-20 duktion af et unormalt hæmoglobin, og som kun er i stand til at overleve ved gentagne blodtransfusioner. Børn, som lider af thalassæmi, lever ikke desto mindre meget sjældent, til de er voksne. Ved seglcel 1eanæmi producerer indivdet et unormalt hæmoglobin (dvs. hæmoglobin S). Individet, som er homozygot med 25 hensyn til hæmoglobin S, har røde blodlegemer, som antager en seglform ved almindelige oxygenspændinger. Disse seglformede røde blodlegemer har mekaniske vanskeligheder ved at bevæge sig gennem de små blodkar, hvilket kan føre til thromboser og vævsanoxi.

30

Knoglemarvstransplantation giver mulighed for at udrydde det angrebne individs defekte knoglemarv og erstatte den med en normal, ikke-patogen knoglemarv. Såfremt den unormale knoglemarv i et individ, som lider af seglcel leanæmi eller thalassæ-35 mi, kan udryddes og derefter erstattes med en knoglemarv, som optages og reproduceres og er i stand til at producere normalt hæmoglobin, kan individet helbredes.

DK 173930 B1 2

Til de situationer, hvor knoglemarvstransplantation kan hjælpe i terapi eller helbredelse, ville det være ønskeligt at have et middel til selektivt at undertrykke knoglemarven uafhængigt af eller uden bestråling af hele legemet.

5

Den foreliggende opfindelse er rettet mod anvendelse af et middel, som omfatter en knoglemarvsundertrykkende mængde af mindst et knoglemarvsundertrykkende middel, der har mindst et radionuclid, som er kompleksbundet med en aminophosphonsyre til fremstilling 10 af et lægemiddel til undertrykkelse af knoglemarv. Den heri beskrevne metode til knoglemarvsundertrykkelse kan anvendes i kombination med kemoterapeutiske lægemidler og/eller ekstern bestråling. Den foreliggende opfindelse har signifikante fordele ved, at den muliggør selektiv knoglemarvsundertrykkelse, dvs. at knoglemarven kan undertryk-15 kes med kun minimal skade på bløde ikke-målvæv, f.eks. lever og nyre. Selektiv knoglemarvsundertrykkelse giver mulighed for at følge bestemte behandlingskure, som ellers ville være utilgængelige på grund af bekymringer vedrørende for stor skade på bløde, ikke-målvæv, f.eks. når bestråling af hele legemet er den eneste eller primære måde til 20 at opnå knoglemarvsundertrykkelse. Anvendelse af den foreliggende opfindelse til opnåelse af knoglemarvsundertrykkelse reducerer risikoen for patienten, eftersom skaden på bløde ikke-målvæv er signifikant reduceret, hvorved patientens generelle helbredstilstand fremmes og udsigterne for patientens bedring forøges.

25

Visse af de heri beskrevne radionuclidmidler er kendte for at være nyttige til behandling af calcificerede tumorer, se Europæisk offentliggjort patentansøgning nr. 0164843. Anvendelsen af sådanne forbindelser til opnåelse af selektiv knoglemarvsundertrykkelse 30 er imidlertid hidtil ukendt.

Opfindelsen vedrører anvendelse af et middel, som omfatter en knoglemarvsundertrykkende mængde af mindst et knoglemarvsundertrykkende radionuclidaminophosphonsyre-35 middel til fremstilling af et lægemiddel til undertrykkelse af knoglemarv. Den foreliggende opfindelse er især rettet mod anvendelse af et middel, som omfatter en knoglemarvsundertrykkende mængde af mindst ét knoglemarvsundertrykkende middel, som har 3 DK 173930 B1 mindst et radionuclid af Samarium-153 (Sm-153), Gadolinium-159 (Gd-159) eller Holmium-166 (Ho-166), kompleksbundet med mindst en ligand af ethylendiamintetra-methylenphosphonsyre (EDTMP), diethylentriaminpentamethylenphosphonsyre (DTPMP), hydroxyethylethylendiamintrimethylenphosphonsyre (HEEDTMP), nitrilotri-5 methylenphosphonsyre (NTMP) eller tris(2-aminoethyl)ammohexamethylen-phos-phon-syre (TTHMP) eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf til fremstilling af et lægemiddel til undertrykkelse af knoglemarv.

10 For nemheds skyld vil de i de ovenfor anførte parenteser givne forkortelser ofte blive anvendt i det følgende til at betegne de respektive radionuclider og am inophosphonsyrer. For nemheds skyld vil radionuclid-aminophosphonsyremidlerne ligeledes ofte blive omtalt som "radionuclidmidler", og aminophosphonsyrede-15 rivatet bliver omtalt som "liganden" eller "chelant". Anvendt heri omfatter udtrykket "pattedyr” mennesker og skal omfatte pattedyr, som har behov for knoglemarvsundertrykkelse, og i nogle tilfælde anvendes alternativt udtrykket "patient". Udtrykket "knoglemarvsundertrykkelse" henviser til en delvis el-20 ler fuldstændig udryddelse af knoglemarven, især en forbigående eller permanent reduktion af den hæmopoietiske stamcel-1epopu1 at i on.

Radionuclidmidlerne, som anvendes til anvendelsen i forbindelse med 25 den foreliggende opfindelse, er i stand til at udlevere en signifikant del af den radioaktivitet, som er til stede i midlet, til knoglevæv i stedet for til bløde ikke-målvæv. Til de sygdomstilstande, hvor behandlingskuren kræver knoglemarvsundertrykkelse, er den foreliggende opfindelse derfor særligt for-30 delagtig, eftersom der tilvejebringes en måde til at opnå selektiv reduktion i den hamopoietiske stamcellepopulation uden at man behøver at gribe til bestråling af hele legemet, og der opnås således minimal skade på bløde ikke-målvæv. Fordi der sker en reduktion i den bestrålingsdosis, som gives til ikke-35 målvæv (sammenlignet med brugen af bestråling af hele legemet), giver den foreliggende opfindelse yderligere mulighed 4 DK 173930 B1 for at anvende de samme eller forøgede kemoterapeutiske doser. Hvis det desuden ønskes at anvende bestråling af hele legemet i forbindelse med den heri beskrevne knoglemarvsundertrykkelsesmetode, f.eks. ved behandling af leukæmi, kan det være mu-5 ligt at reducere den bestråling, som anvendes til bestråling af hele legemet og stadig opnå samme reduktion af leukæmiceller .

Til den foreliggende opfindelses formål anses de heri beskrev-jø ne knoglemarvsundertrykkende radionuclidmidler og fysiologisk acceptable salte deraf for at være ækvivalente. Fysiologisk acceptable salte refererer til syreadditionssaltene af de baser, som vil danne et salt med mindst en syregruppe i amino-phosphonsyren, og som ikke vil forårsage signifikante negative 15 fysiologiske virkninger ved administration som beskrevet heri. Egnede baser omfatter f.eks. alkalimetal-og jordalkalimetalhy-droxider, -carbonater og -bicarbonater, såsom natriumhydroxid, kaliumhydroxid, calciumhydroxid, kaliumcarbonat, natriumbicar-bonat, magnesiumcarbonat og andre, ammoniak, primære, sekun-2ø dære og tertiære aminer og andre. Fysiologisk acceptable salte kan fremstilles ved at behandle aminophosphonsyren med en passende base.

Foretrukne knoglemarvsundertrykkende radionuclidmidler er 25 Sm-153, Gd-159 eller Ho-166 sammen med EDTMP. Særligt fore trukne knoglemarvsundertrykkende radionuclidmidler er Gd-159 eller Ho-166 sammen med EDTMP. I de foretrukne midler foretrækkes det at anvende et overskud af aminophosphonsyren.

3 0 Den foreliggende opfindelse er rettet mod anvendelse af et middel, som omfatter et knog lemarvsundertrykkende radionuclidmiddel til fremstilling af et lægemiddel til undertrykkelse af knoglemarv. Den foreliggende opfindelse har signifikante fordele, idet den muliggør selektiv knoglemarvsundertrykkelse, dvs. at knoglemarven kan undertrykkes med kun 3 5 minimal skade på bløde ikke-målvæv, f.eks. lever og nyre. Som det vil blive diskuteret 5 DK 173930 B1 nærmere i det følgende, er egenskaberne hos radionuclidet, aminophosphonsyren og det der ud fra dannede radionuclid-aminophosphonsyrekompleks vigtige overvejelser ved bestemmelse af, hvilket radionuclidmiddel, der skal anvendes til en bestemt behandling.

5 t

Det er vigtigt, at radionuclidets halveringstid er tilstrækkelig lang til at muliggøre, at det lokaliseres i knoglevævet, mens det stadig bibeholder tilstrækkelig radioaktivitet til at opnå knoglemarvsundertrykkelse. Det foretrækkes sædvanligvis 10 at anvende et radionuclidkompleks, som resulterer i hurtig biolokalisering af radionuclidet i knoglevævet for hurtigt at opnå knoglemarvsbestråling. Det er også gunstigt at anvende et radionuclid, som har en relativt kort halveringstid, således

at det, efter at der er opnået knoglemarvsbestråling, er mu-1S

ligt at gå videre med knoglemarvstransplantation så hurtigt som muligt for at forbedre mulighederne for inkorporering af knoglemarv og bedring af patienten. For at forøge chancen for patientens bedring kan det være gunstigt at anvende materialer, såsom granulocytmakrophagkolonistimulerende faktor, som 20 stimulerer eller forbedrer regenereringen af knoglemarven. Ra-dionuclider, som er nyttige i radionuclidmidlerne, er Sm-153, Gd-159 og/eller Ho-166.

EDTMP, DTPMP, HEEDTMP, NTMP og/eller TTHMP er velegnede che-2 5 lanter til brug i radionucl idmidlerne på grund af deres evne til at danne kompleks med de førnævnte radionuclider og karakteren af de radionuclidkomplekser, som dannes mellem radionuclidet og chelanten, 30 Radionucl idmidler, som er egnede til brug i den foreliggende opfindelse, skal have særlige egensjkaber for at være velegnede knoglemarvsundertrykkende midler. Det .bestemte radionuclids og den bestemte ligands egenskaber er vigtige. Egenskaberne hos kombinationerne af ligand og radionuclid (dvs. radionuclidmid-35 lerne) er imidlertid sær 1igt vigtige. Visse kombinationer er, 6 DK 173930 B1 på grund af en eller flere uønskelige egenskaber, muligvis ikke effektive knoglevarmsundertrykkende midler, f.eks. i situationer, hvor radionuclidmidlet resulterer i for meget skade på bløde ikke-målvæv, f.eks. lever- og nyrevæv. Radionuclidet 5 skal fortrinsvis optages af knogle, således at det er muligt at levere en knoglemarvsundertrykkende bestrålingsdosis til knoglemarven. Radionuclidet skal hurtigt forsvinde fra blodet.

De respektive radionuclider kan fremstilles på flere måder. I 10 en kernereaktor bombarderes et nuel id med neutroner til opnåelse af et nuclid med yderligere neutroner i kernen, f.eks.

Sm-152 + neutron -* Sm-153 + y 15 Det ønskede radionuelid kan typisk fremstilles ved at bestråle et passende mål, såsom metaloxidet. En anden metode til opnåelse af radionuclider er at bombardere nuelider med partikler i en lineær accelerator eller cyklotron. Endnu en anden måde til opnåelse af radionuelider er at isolere dem fra fis-20 sionsproduktblandinger. Metoden til opnåelse af radionuclidet er ikke afgørende.

Aminophosphonsyrerne kan fremstilles ved hjælp af et antal kendte synteseteknikker. Af særlig vigtighed er omsætningen af 25 en forbindelse indeholdende mindst et reaktivt aminhydrogen-atom med en carbonylforbindelse (aldehyd eller keton) og phos-phorsyrling eller et passende derivat deraf.

Aminforstadierne, som anvendes ved fremstilling af aminophos-30 phonsyrerne, er kommercielt tilgængelige materialer eller fremstilles nemt ud fra metoder, som er kendte for fagfolk inden for organisk syntese.

35 7 DK 173930 B1 Når vandige blandinger af metalioner blandes med opløsninger indeholdende et eller flere kompleksdannende midler (dvs. liganden), kan der dannes et kompleks mellem metalionen og liganden som vist ved følgende reaktionsskema.

5

M + L * M · L

Reaktionen menes at være en ligevægtsreaktion, således at koncentrationerne af metal (M) og ligand (L) kan påvirke koncen-10 trationen af forbindelsen, som er til stede i opløsning. Konkurrerende sidereaktioner, såsom dannelsen af metalhydroxidet, kan også forekomme i vandig opløsning.

xM + yOH~ - Mx(0H)y 15 OH"-koncentrationen, som har forbindelse med pH-værdien, skal derfor tages i betragtning ved dannelse af det ønskede kompleks. Såfremt pH-værdien er for høj, har metallet en tendens til at danne hydroxidet i stedet for at blive kompleksbundet 20 med liganden, liganderne kan påvirkes negativt af lav pH-værdi. Kompleksdannelse kan kræve tabet af en eller flere protoner. Ved lave pH-værdier er betingelserne derfor måske ikke favorable for at der sker kompleksdannelse. Man må tage hensyn til opløselighedsegenskaberne for liganden, metallet og kom-25 plekset. Der foretrækkes en pH-værdi i intervallet fra 5 til 11 til kompleksdannelse, skønt man ikke er begrænset dertil.

Radionuclidet og liganden kan kombineres under alle betingelser, som muliggør, at de to danner et kompleks. Sædvanligvis 30 er blanding 1 vand ved en kontrolleret pH-værdi (valget af pH-værdi afhænger af valget af ligand og radionuclid) alt, hvad der behøves.

Forholdet mellem ligand og metal (dvs. mol ligand i forhold 35 til mol metal), der skal anvendes, er resultatet af to konkurrerende betragtninger. Som anført ovenfor menes liganden og metallet at være i ligevægt med komplekset. På den anden side kan det være ønskeligt eller nødvendigt at have en oversky- 8 DK 173930 B1 dende mængde ligand (L), således at der en minimal mængde frit radionuclid, eftersom det ikke-kompleksbundne radionuclid kan placere sig i blødt ikke-målvæv. På den anden side kan for meget fri ligand have negative virkninger, og f.eks. kan for 5 meget fri ligand være giftigt for patienten eller kan resulte re i mindre favorabel biolokalisering af radionuc1 idet. Som det vil forstås af fagfolk inden for radiokemiområdet, vil kun en del af det metal, som bestråles, være radioaktivt. I radio-nuclidmidlerne ønskes det at sikre, at radionuc1 idet er kom-10 pleksbundet for at undgå unødvendig skade på bløde ikke-målvæv. For at sikre, at radionuclidet bindes i kompleks, fore trækkes det, at den anvendte mængde ligand er i overskud i forhold til den totale mængde tilstedeværende metal, dvs. radioaktivt metal plus ikke-radioaktivt metal plus alle andre 15 metaller, som er til stede, og som kan danne kompleks med liganden. Ved udøvelsen af opfindelsen er det derfor ønskeligt at anvende det kompleksbundne radionuclid i nærværelse af et overskud af ligand. Størrelsen af ligandoverskuddet skal være tilstrækkeligt til at hæmme signifikant optagelse af radionu-20 clidet i bløde ikke-målvæv. Overskud af ligand kan være det samme eller forskellig fra det, der anvendes til at kompleksbinde radionuclidet. Overskydende mængder af ligand kan også sikre, at metallet forbliver kompleksbundet efter administration, således at det fortrinsvis udleveres til knoglevævsom-25 rådet.

De forskellige radionuclidmidler, som anvendes i forbindelse med denne opfindelse, kan fremstilles som følger. Den ønskede mængde ligand placeres i en beholder og opløses ved tilsætning 30 af vand. Ved nogle højere ligandkoncentrationer kan det være nødvendigt at tilsætte base for fuldstændigt at opløse liganden. Opvarmning kan også være nyttig for at opløse liganden.

Der tilsættes den passende mængde radionuclid til ligandopløsningen. Den resulterende opløsnings pH-værdi justeres derefter 35 til det passende niveau ved tilsætning af en passende syre eller base.

Den mængde radionuclidmiddel, som skal indgives for at opnå knoglemarvsundertrykkelse, vil variere afhængigt af sådanne 9 DK 173930 B1 faktorer son patientens alder, vægt og helbredstilstand, den sygdomstilstand, der behandles, den valgte behandlingskur samt karakteren af det bestemte radionuclidmiddel, som skal indgives .

5

Den effektive mængde, som anvendes til at opnå knoglemarvsundertrykkelse, vil typisk blive indgivet i en enkelt dosis, sædvanligvis ved indgivelse i blodstrømmen. De mængder, som skal indgives for at opnå knoglemarvsundertrykkelse, bestemmes 10 nemt af fagfolk inden for området ved anvendelse af standardprocedurer.

Som nævnt tidligere vil den anvendte mængde radionuclidmiddel delvis afhænge af den behandlingskur, som vælges. Ved f.eks.

15 behandling af en patient med leukæmi, kan anvendelsen af de heri beskrevne radionuclidmidler reducere leukæmicellepopulationen i knoglemarven. Det vil imidlertid sædvanligvis være nødvendigt at anvende et eller flere kemoterapeutiske midler, såsom dimethylbusulfan og/eller cyklophosphamid for at øde-20 lægge leukæmicellepopulationen på andre steder end 1 knoglemarven eller i sanktuarier inde i knoglemarven. I andre tilfælde i forbindelse med den heri beskrevne knoglemarvsundertrykkende metode kan det være ønskeligt at anvende bestråling af hele legemet sammen med eller uden kemoterapeutiske midler 25 som en behandling, der anvendes til at reducere leukæmicellepopulationen, såsom ved at bestråle patienten fra to modstående kobolt-60-kilder.

De generelle knoglemarvstransplantationsteknikker er velkendte 30 inden for fagområdet, se f.eks. F. R. Appelbaum et al., "The Role of Harrow Transplantation in the Treatment of Leukemia" (side 229-262), C. 0. Bloomfield fed.), Cronic and Acute Leukemias in Adults, .1985, Martinus. Nijhoff Publishers, Boston, E. D. Thomas, "Clinical Trials with Bone Marrow Transplanta-35 tion", (side 239-253), Clinical Trials in Cancer Medicine, 1985, Academic Press, Inc, E. D. Thomas "Marrow Transplantation for Malignant Diseases" (side 517-531), Journal of Clinical Oncology, bind 1, nr. 9 (september) 1983, E. D. Thomas et DK 173930 B1 10 al., "Marrow Transplantation for Thai assent i a“ (side 417-427), Annals New York Academy of Sciences, 445, 1985. Under generel anæstesi eller spinalanæstesi og under anvendelse af standard-marvaspirationsnåle udføres der flere aspirationer fra forre-5 ste og bageste hoftebensrand og til tider fra donorens brystben. Marven placeres i hepariniserede vævskulturmedier og filtreres derefter, under anvendelse af metalsigter, for at fjerne knoglesmåaks og fedtkugler og for at danne en monocellulær suspension. På tidspunktet for ønsket indgift af knoglemarven 10 indgives marven intravenøst ved infusion, hvorefter marvstamcellerne vandrer til marvrummet, formerer sig og til slut genopbygger normal hematopoiesis og immunfunktion. Det er muligvis vigtigt at give så mange knoglemarvsceller som muligt for at forøge udsigterne til marvinkorporering. Efter transplanta-15 tionen modtager patienten sædvanligvis en eller anden form for immunundertrykkelse, såsom ved at få indgivet methotrexat eller cyklosporin i et forsøg på at forhindre eller i det mindste modificere transplantat-mod-vært-sygdom.

20 De følgende eksempler er medtaget for at understøtte forståelsen af opfindelsen, men skal ikke opfattes som nogen begrænsning heraf.

Eksempel 1 25 I en passende reaktionsbeholder udstyret med et termometer, raagnetomrørerstang, skilletragt og en nitrogenatmosfære blev fyldt phosphorsyrling (94,5 g) og afgasset vand (100 ml). Der opnåedes opløsning af phosphorsyrli ngen ved omrøring, og der-30 efter tilsattes koncentreret saltsyre (112 ml). Skilletragten blev påfyldt ethylendiamin (15 g) og justeret for at muliggøre dråbevis tilsætning af ethylendiaminen til den sure opløsning.

Da tilsætningen var afsluttet, blev opløsningen kogt under tilbagesvaling i en time under anvendelse af en varmekappe. Ved 35 afslutningen af en-times-perioden med kogning under tilbagesvaling påfyldtes skilletragten formaldehyd (85 g af en 37% vandig opløsning), der blev tilsat dråbevis over en periode på to timer med fortsat opvarmning for at bibeholde tilbagesva- 11 DK 173930 B1 ling under tilsætningen. Efter at alt formaldehydet var tilsat, blev reaktionsblandingen omrørt under tilbagesvaling i yderligere to timer og fik derefter lov til at afkøle langsomt natten over, i hvilket tidsrum produktet udfælder. Vakuumf i 1tre-5 ring efterfulgt af vask med koldt vand gav ethylendiamintetra-methylenphosphonsyre (EDTMP).

Eksempel 2 10 i en passende reaktionsbeholder udstyret med et termometer, magnetomrørerstang, skilletragt og en" nitrogenatmosfære blev fyldt phosphorsyrling (94,5 g) og afgasset vand (100 ml). Opløsning af phosphorsyrlingen blev opnået ved omrøring, og der tilsattes koncentreret saltsyre (112 ml). Skilletragten fik 15 påfyldt diethylentriamin (20,6 ml) og blev justeret til at muliggøre dråbevis tilsætning af diethylentriaminen til den sure opløsning. Da tilsætningen var afsluttet, blev opløsningen kogt under tilbagesvaling i en time under anvendelse af en varmekappe. Ved afslutningen af en-times-perioden med kogning under 20 tilbagesvaling blev skilletragten påfyldt formaldehyd (85 g af en 37% vandig opløsning), der blev tilsat dråbevis over en periode på to timer med fortsat opvarmning for at bibeholde tilbagesvaling under tilsætningen. Efter at alt formaldehydet var tilsat, blev reaktionsblandingen omrørt under tilbagesvaling i 25 yderligere to timer og fik derefter lov til at afkøle. Diethy-lentriaminpentamethylenphosphonsyre (DTPMP) isoleredes fra reaktionsblandingen .

Eksempel 3 30 I en passende reaktionsbeholder udstyret med et termometer, magnetomrørerstang, skilletragt og en nitrogenatmosfære blev fyldt phosphorsyrling (94,5 g) og afgasset vand (100 ml). Der opnåedes opløsning af phosphorsyr1 ingen ved omrøring, og der 35 tilsattes koncentreret saltsyre (112 ml), skilletragten blev fyldt med N-hydroxyethylethylendiamin (34,6 g) og justeret for at muliggøre dråbevis tilsætning af N-hydroxyethylethylendiami-nen til den sure opløsning. Oa tilsætningen var afsluttet, blev 12 DK 173930 B1 opløsningen kogt under tilbagesvaling i en time under anvendelse af en varmekappe. Ved afslutningen af en-times-perioden med kogning under tilbagesvaling blev skilletragten fyldt med formaldehyd (85 g af en 37¾ vandig opløsning), der blev tilsat 5 dråbevis over en periode på to timer med fortsat opvarmning for at bibeholde tilbagesvaling under tilsætningen. Efter at alt formaldehydet var tilsat, blev reaktionsblandingen omrørt under tilbagesvaling i yderligere to timer og fik derefter lov til at afkøle. Hydroxyethylethylendiamintrimethylenphosphonsy-10 re (HEEDTMP) isoleredes fra reaktionsblandingen.

Eksempel 4 I en passende reaktionsbeholder udstyret med et termometer, 15 magnetomrørerstang, skilletragt og en nitrogenatmosfære blev fyldt phosphorsyrling (57.7 g) og afgasset vand (50 ml). Der opnåedes opløsning af phosphorsyrlingen ved omrøring, og der tilsattes koncentreret saltsyre (50 ml). Skilletragten blev fyldt med tris(2-aminoethyl)amin (13,7 g) og blev justeret til 20 at muliggøre dråbevis tilsætning af tri s{2-aminoethyl)aminen til den sure opløsning. 0a tilsætningen var afsluttet, blev opløsningen kogt under tilbagesvaling i en time under anvendelse af en varmekappe. Ved afslutningen af en-times-perioden med kogning under tilbagesvaling blev skilletragten fyldt med 25 formaldehyd (51 g af en 37% vandig opløsning), der blev tilsat dråbevis over en to-timers-periode med fortsat opvarmning for at bibeholde tilbagesvaling under tilsætningen. Efter at alt formaldehydet var tilsat, blev reaktionsblandingen omrørt under tilbagesvaling i yderligere to timer og fik derefter lov til 30 at afkøle. Tris(2-aminoethyl)aminohexamethy1enphosphonsyre (TTHMP) isoleredes fra reaktionsblandingen.

Eksempel 5 35 i en passende reaktionsbeholder udstyret med et termometer, magnetomrørerstang, skilletragt og en nitrogenatmosfære blev fyldt phosphorsyrling (94,5 g) og afgasset vand (100 ml). Der opnåedes opløsning af phosphorsyrli ngen ved omrøring, og der 13 DK 173930 B1 tilsattes koncentreret saltsyre (112 ml). Skilletragten blev fyldt med ammoniumchlorid (17,2 g i en vandig opløsning) og blev justeret til at muliggøre dråbevis tilsætning af ammoni-umchloridet til den sure opløsning. Da tilsætningen var af-5 sluttet, blev opløsningen kogt under tilbagesvaling i en time under anvendelse af en varmekappe. Ved afslutningen af en-times-perioden med kogning under tilbagesvaling blev skilletragten fyldt med formaldehyd (85 g af en 37% vandig opløsning), der blev tilsat dråbevis over en to-timers-periode med 10 fortsat opvarmning for at bibeholde tilbagesvaling under tilsætningen. Efter at alt formaldehydet'var tilsat, blev reaktionsblandingen omrørt under tilbagesvaling i yderligere to timer og fik derefter lov til at afkøle, hvilket gav nitrilo-trimethylenphosphonsyre (NTMP).

15

Eksempel 6

Sm-153 kan fremstilles i en reaktor såsom University of Missouri Research Reactor. Sm-153 kan fremstilles ved kort (5 20 til 30 min) bestråling af naturligt S1J12O3 i reaktorens pneumatiske rørsystem. Den specifikke aktivitet af Sm-153 fremstillet ved denne metode var sædvanligvis ca. 0,5 til ca. 3,0 Ci/g.

Hovedparten af dette arbejde blev udført under anvendelse af 25 Sm-153 fremstillet ved bestråling af 99,06% beriget 152Sm203 i første række-reflektoren ved en neutronflux på 8 x 10*3 neu-troner/cm2*sek. Bestrålingerne blev sædvanligvis udført i 50 til 60 timer og gav Sm-153 med en specifik aktivitet på 1000-1300 Ci/g.

30

For at bestråle S1112O3 til fremstilling af Sm-153 blev den ønskede målmængde først vejet i en kvartsflaske, flaskenflamme-forseglet under vakuum og svejset ind i en aluminiumbeholder. Beholderen blev bestrålet i det ønskede tidsrum, afkølet i 35 flere timer og åbnet på lang afstand i en varm celle. Kvartsflasken blev fjernet og overført til en handskekasse og åbnet ind i en glasflaske, der derefter blev forseglet. Der tilsattes derefter en passende mængde af en saltsyreopløsning til 14 DK 173930 B1 flasken via en sprøjte for at opløse Da Sn^Os'et var opløst, blev samariumopløsningen fortyndet til det passende volumen ved tilsætning af vand. Opløsningen blev fjernet fra den oprindelige opløsningsflaske, der indeholder "chards" af 5 kvartsbestrålingsflasken og blev via en sprøjte overført til en ren glasserumflaske.

Eksempel 7 10 En 25 til 35 mg prøve af EDTMP blev vejet over i en flaske og opløst under anvendelse af 0,75 ml destilleret vand. Til denne opløsning blev sat 0,25 ml Sm-153 (ca. 1,2 x 10“3 M i samarium) i fortyndet saltsyre. Oen resulterende opløsnings pH-værdi blev derefter justeret til ca 7 til 8 til dannelse af Sm-153-15 EDTMP-midlet.

Eksempel 8

En 20 til 30 mg prøve af DTPHP blev vejet over i en glasflaske 20 og opløst under anvendelse af 0,75 ml destilleret vand. Til denne opløsning blev sat 0,25 ml Sm-153 (ca. 1,2 x 10“3 M i samarium) i fortyndet HC1. Den resulterende opløsnings pH-værdi blev derefter justeret til ca. 7 til 8 til dannelse af Sm-153-0TPMPM-midlet.

25

Eksempel 9

En 30 til 40 mg prøve af HEEDTMP blev vejet over i en flaske og opløst under anvendelse af 0,75 ml destilleret vand. Til 30 denne opløsning blev sat 0,25 ml Sm-153 (ca. 1,2 x 10~3 M i' samarium) i fortyndet HC1. Oen resulterende opløsnings pH-værdi blev derefter justeret til ca. :7 til 8 til dannelse af Sm-153-HEEDTMP-midlet.

35

Eksempel 10 15 DK 173930 B1

En 48 til 53 mg prøve af TTHMP blev vejet over i en flaske og opløst under anvendelse af 0,75 ml destilleret vand. Til denne 5 opløsning blev sat 0,25 ml Sm-153 (ca. 1,2 x 10-3 M i samarium) i fortyndet HCl. Oen resulterende opløsnings pH-værdi blev derefter justeret til ca. 7 til 8 til dannelse af Sm-153-TTHMP-midlet.

10 Eksempel 11

Holmium-166 blev fremstillet ved at afveje 0,5-1,0 mg H02O3 i en kvartsflaske. Flasken blev forseglet og placeret i en aluminiumbeholder, der blev svejselukket. Prøven blev bestrålet 15 (sædvanligvis i ca. 24-72 timer) i reaktoren (første rækkereflektor, neutronflux på 8 x 101·3 neutroner/cm2 *sek). Efter bestråling blev flasken åbnet og oxidet blev opløst under anvendelse af 4 N HCl. Opvarmning kan være nødvendig. Der anvendtes derefter vand til at fortynde prøven til et passende 20 volumen.

Eksempel 12

Der anvendtes en flaske til at fremstille prøven til injek- 25 tion. Flasken indeholder 210 mg EDTMP og 140 mg NaOH, således at tilsætning af 6 ml 3 x 10‘4 M Ho-166-opløsning i 0,1 M HCl gav en slut-pH-værdi i Intervallet 7-8 til dannelse af Ho-166-EDTMP-midlet. Efter at have undersøgt pH-værdien blev der taget prøver til injektion i Sprague-Dawley-rotter. Rotterne fik 30 injiceret 100 mikroliter af opløsningen via en halevene. To timer efter injektionen blev rotterne aflivet ved cervikal dislokation og dissekeret. Strålingsmængden i hvert væv opnåedes ved at tælle i en NaI-brøndtræl ler og sammenligne med standarder.

35

Eksempel 13 16 DK 173930 B1

Gadolinium-159 blev fremstillet ved at forsegle gadoliniumoxid (1,1 mg) i en kvartsflaske. Flasken blev svejset inde i en alu-5 miniumbeholder og bestrålet i 30 timer i en reaktor ved en neutronflux på 8 x 10*3 neutroner/cm2-sek. Indholdet af kvartsflasken blev opløst under anvendelse af HC1. Der tilsattes vand til opnåelse af en opløsning af Gd-159 i 0,1 N HC1.

10

Eksempel 14

En 48 til 53 mg prøve af EDTMP blev vejet over i en flaske og opløst med 0,75 mi destilleret vand. Til denne opløsning blev 15 sat 0,25 ml Gd-159 i fortyndet Hel. Den resulterende opløsnings pH-vardi blev justeret til ca. 7 til 8 til dannelse af Gd-159-EDTMP-midlet.

Eksempel 15 20

En 55 til 60 mg prøve af HEEDTMP blev vejet over i en flaske og opløst med 0,75 ml destilleret vand. Til denne opløsning blev sat 0,25 ml Gd-159 i fortyndet HC1. Den resulterende opløsnings pH-værdi blev derefter justeret til ca. 7 til 8 til 25 dannelse af Gd-159-HEEDTMP-midlet.

Eksempel 16

Der blev opnået kvantitative biofordelinger i rotter ved at 30 injicere 50-100 mikroliter af radionuelidmidlet ind i halevenen i ikke-anastetiserede laboratorierotter. Efter en given tidsperiode blev rotterne aflivet ved cervikal dislokation, og forskellige organer og væv blev’fjernet. Vavsprøverne blev derefter skyllet, trykket tørre og vejet. Radioaktiviteten i 35 vavsprøverne blev målt under anvendelse af en NaI-scinti1 lati-onstaller for at bestemme biolokaliseringen af radionuelidet.

De tal, der er givet for hvert eksempel i tabellerne 1, II og III, angiver procentsatsen af den indgivne dosis, som blev lo 17 DK 173930 B1 kaliseret i det angivne væv. Forholdet mellem radioaktivitet observeret i knogle i forhold til andre organer blev beregnet baseret på den procentvise dosis pr. g i knoglen og i det bestemte organ.

5

Biolokaliseringen af midler fremstillet som beskrevet i eksemplerne 7, 8, 9 og 10 blev bestemt i rotter. To-timers-rot-tebiolokaliseringsdataene for disse midler er vist i tabel I.

10 TABEL I

_ Eksempel nr._ _7_8_9._10 %dosis i skelet 58 30 57 28 *dosis i blod 0,032 0,16 0,035 0,25 15 ftdosis i lever 0,25 0,27 0,45 0,18 %dosis i urin 49 74 50 65 knogle/blodforhold 1800 224 1300 80 knogle/muskelforhold 1500 220 1300 410 20 De i tabel I angivne tal angiver gennemsnittet af resultaterne af fem rotter pr. eksempel.

Biolokaliseringen af midlet fremstillet som beskrevet i eksempel 12 blev bestemt i rotter. To-timers-rottebiolokaliserings-25 adataene for dette middel er vist i tabel II.

TABEL II

Eksempel nr, _______12_ 30 %dosis i skelet 48 %dosis i blod 0,03 %dosis i lever ^0,05 fcdosis i muskel 0/10 knogle/blodforhold 1114 35 knogle/muskelforhold 2292

De i tabel II angivne tal angiver gennemsnittet af resultaterne af afprøvning i tre rotter.

18 DK 173930 B1

Bi o 1 oka 1 i ser i ngen af midler fremstillet som beskrevet i eksemplerne 14 og 15 blev bestemt i rotter. To-timers-rottebiolo-kali seringsdataene for disse midler er vist i tabel III.

5 TABEL III

Eksempel nr._ _14_15_ %dosis i skelet 57 60 %dosis i lever 0,25 0,57 10 %dosis i muskel 0,56 0,76 %dosis i blod 0,15 0,14 knogle/blodforhold 305 335 knogle/muskelforhold 577 548 15 De i tabel III angivne tal angiver gennemsnittet af resultaterne af fem rotter pr. eksempel.

Eksempel 17 20 En serie rotter fik injiceret midlet ifølge eksempel 7 og blev aflivet i grupper på fem med forskellige intervaller. Biolokaliseringsdataene er opsummeret i tabel IV. Disse data viser hurtig optagelse i knogle og hurtig forsvinden fra blodet samt ingen signifikant forsvinden af radioaktiviteten fra skeletsy-25 stemet under eksperimentets forløb.

19 DK 173930 B1 i. <0 Φ o o cm

E O Ί N

r * % ^ v c- ο o o <o o o lo m o o cm ^ co c- co t— to L. O tO Ot

φ O "i N

e ' •t-OOOOO o o

4-> to 10 O O

CO CM

c0 CM CO

«t C- L. ΙΑ) at O to to

+J ε O o CM

Vh *r % ' *

0» CM O O O tO O O

to to o o tn «o ·* t-

r- CM CM tO

tn o o •o t- o t- to O o co m tt> E - > C ·>“ o o o o to o o

1-1 > +-> ΙΟ Ό O O

•r- CO CM

_ι σ to <o "·* tli Ό eo c < -i- I_ CO to to

(- Q) O CM CM

C E ‘ o> ·ι- co o o o σι o o

Ό ΙΟ M O O

to co 4- CM r-l «-< ffi CM Γ·· 4·» a> to CO < C E *

4) -r- CO O O O t~ O O

O V ΙΟ M O CM

O CO f* L r-l Q. tø

CO O

C CO lO CO

•r * » *

E CO CM O O CM O O

LO "fr t- CM

O

co to to *t c σι cn t- r «. ·. » E CO IO O t-t CO O f-

«» CM CO

LO Ό

T-t O

n s s

*> β r- O

Z O s- L· r- <v r- <r-T304)C0>-^0» o®o>u-*-otno ajlCr-®>t-C3 c owja*“C3JieJi

Eksempel 18 20 DK 173930 B1

Midlet ifølge eksempel 7 blev også vurderet i kaniner. Kaninerne fik injiceret 100-250 mikroliter af midlet via en kanyle 5 placeret i randørevenen.

Tre timer efter injektion blev der taget en blodprøve ved hjertepunkturer, og dyret blev derefter aflivet ved injektion af en kommerciel eutanasiopløsning. De opnåede biolokalise-10 ringsdata (gennemsnit for fem kaniner) er opsummeret i tabel V.

TABEL V

%dosis i skelet 66 15 %dosis i blod 0,12 %dosis i lever 0,95 %dosis i urin 34 knogle/blodforhold 900 knogle/muskelforhold 1200 20

Eksempel 19

En serie normale beagles-hunde blev behandlet med forskellige dosisniveauer af midlet ifølge eksempel 7. Der blev taget 25 blodprøver ugentligt med tællinger af hvide blodlegemer og blodplader for at følge tegn på knoglemarvsundertrykkelse.

Hundene viste en dosisafhsngig reduktion i både hvide blodlegemer og blodplader, hvilket er en indikation af knoglemarvs-30 undertrykkelse.

Eksempel 20

En mus, som vejede ca. 20 g, fik injiceret 198 pCi af et 35 Ho-166-EDTM-middel. Efter seks dages forløb blev dyret aflivet og både lårben og brystben blev fjernet. De samme knogler blev også taget fra et ikke-behandlet dyr (kontrol). Vævene blev fikseret under anvendelse af histokemiske standardprocedurer 21 DK 173930 B1 og afkalket under anvendelse af myresyre. Vævene blev nedlagt i paraffin og tre pm sektioner blev udskåret, placeret på objektglas og farvet med hæmatoxilyn og eosin. Ved observation med et lysmikroskop så kontrolmusens marv normal ud med en 5 stor tæthed af levedygtige hæmapoeti ske stamceller. I modsætning hertil havde den behandlede mus en signifikant lavere tæthed af hæmapoetiske stamceller indflettet i et signifikant højere antal røde blodlegemer. 1 den behandlede mus var der således undertrykkelse af marven med Ho-166-EDTMP-midlet.

10

Claims (5)

1. Anvendelse af et middel som omfatter mindst et radionuclid valgt blandt samarium-5 153, gadolinium-159 og holmium-166 kompleksbundet med mindst en ligand valgt blandt ethylendiamintetramethylenphosphonsyre, diethylentriaminpentamethylenphosp-honsyre.hydroxyethylethylendiamintrimethylenphosphonsyre, nitrilotrimethylenphosp-honsyre og tris(2-aminoethyl)-aminhexamethylenphosphonsyre eller et fysiologisk accep-tabelt salt deraf til fremstilling af et lægemiddel til undertrykkelse af knoglemarv.

2. Anvendelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at radionuclidet er samarium-153. 15

3. Anvendelse ifølge krav 1,kendetegnet ved, at radionuclidet er holmium-166.

4. Anvendelse ifølge krav 1, kendetegnet ved, at radionuclidet er gadolinium- 20 159.

5. Anvendelse ifølge krav 1-4, kendetegnet ved, at liganden er ethylendiamin- tetramethylenphosphonsyre eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf. 25 o. nnvenaeise uøige Krav i ener z, Kendetegnet ved, at liganden er hydroxy-ethyleethylendiamintrimethylenphosphonsyre eller et fysilogisk acceptabelt salt deraf. 30 7. Anvendelse ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at liganden er diethylen- triaminpentamethylenphosphonsyre eller et fysiologisk acceptabelt salt deraf. 35