DK172965B1 - Mobilradio-transmissionssystem - Google Patents

Description

i DK 172965 B1 * Opfindelsen angår et mobilradio-transmissions- system omfattende et antal basisstationer placeret på respektive geografiske steder for derved at bestemme et antal dækningsområder, og et antal mobilstationer, der 5 kan kommunikere med hver enkelt basisstation ved tovejs-radiokommunikation, når de er inden for basisstationens kommunikationsrækkevidde, hvor systemet er forsynet med styreorganer, der omfatter en stedprotokol svarende til hver mobilstation, hvilken stedpro-10 tokol kan lagre en dækningsområdeidentitet. Opfindelsen angår også en mobilstation til anvendelse i et sådant system.

I de kendte sådanne systemer er hver mobilstation indrettet til, når den er i funktion, at tilpasse sig 15 efter en basisstation, hvis kommunikationsrækkevidde den er indenfor, og dermed efter det tilsvarende dækningsområde, og til at reagere på, at den ikke længere er inden for kommunikationsrækkevidden for en basisstation, der betjener et dækningsområde, og som 20 den momentant er sammenpasset med, ved at tilpasse sig efter en anden basisstation, for hvilken den er inden- - for et sådant område, hvis noget overhovedet, og dermed efter det tilsvarende dækningsområde. Styreorganerne reagerer på hver tilpasning ved lagring af identiteten 25 af det dækningsområde, der svarer til den relevante basisstation, i den af dens stedprotokoller, der svarer til den mobilstation, der tilpasser sig. Tilpasningsproceduren udføres således, at det, hvis man ønsker at kalde en bestemt mobilstation, er kendt i hvilket 30 dækningsområde denne mobilstation løbende er placeret; søgeorganer sørger for, at opkaldet rettes til den eller hver basisstation, der dækker det relevante dækningsområde, hvilken basisstation derpå kalder den relevante mobilstation. Hvis der ikke var nogen til-35 pasningsprocedure, ville alle basisstationer i systemet DK 172965 B1 2 være nødt til at kalde den bestemte mobilstation, hvilket ville medføre en betragtelig generalbelastning af systemets transmissionskapacitet. Der er imidlertid en ulempe ved de kendte tilpasningsprocedurer, idet en 5 mobilstation, hvis den bevæger sig nær en grænse mellem to eller flere dækningsområder, således at den ofte flytter mellem områderne, ofte vil skifte sin tilpasning fra et dækningsområde til et andet, hvad der atter medfører en betragtelig generalbelastning af 10 systemets kommunikationskanalkapacitet. Dette problem kan forværres af lokale hindringer, f.eks. gasbeholdere og store bygninger, der kan få det modtagne signalniveau til at variere minut for minut.

Flerdobbelt tilpasning kendes inden for analog, 15 cellulær telefoni. I artiklen "The Cellnet Cellular Radio NetWork" Part 1 - General System Overview, af M.

S. Appleby og J. Garrette, trykt i British Telecommunications Engineering, årgang 4, juli 1985, siderne 62-69 er der er afsnit, der beskæftiger sig med tilpasning.

2 0 Der er beskrevet to tilpasningsmåder. En første måde betegnes "tvungen tilpasning", og ved denne måde skal en mobilenhed tilpasse sig, hver gang den krydser en trafikområdegrænse. Krydsningen af en trafikområdegrænse bestemmes af, at en mobilenhed finder er ny paging-25 kanal, der bærer trafikområdeinformation, som er forskellig fra den, der blev modtaget på den forudgående pagingkanal. Når den har tilpasset sig, opdaterer mobilenheden sin interne hukommelse til det nye trafikområde.

30 Den anden tilpasningsmåde betegnes "periodisk gentilpasning". Mobilenheden bibeholder en liste over de sidste fire besøgte trafikområder, sammen med en numerisk indikator for hvert, som benyttes til at fortælle mobilenheden, hvornår den skal tilpasse sig.

35 Basisstationerne styrer frekvensen for gentilpasningen DK 172965 B1 3 - ved med regelmæssige mellemrum at udsende et tilpas- ningsidentitetsnummer, hvilket nummer optælles ved hver transmission. Mobilenheden sammenligner det modtagne nummer, med det nummer i dens hukommelse, som svarer 5 til det øjeblikkelige trafikområde, og når de to er ens, igangsætter mobilenheden en tilpasning til netværket. Mobilenheden optæller derefter nummeret i sin hukommelse og afventer den næste tilpasningsperiode.

Finder mobilenheden imidlertid, at den er i et trafik-10 område, for hvilken den ikke har nogen optegnelse i sin hukommelse, igangsætter den en tvungen tilpasning og skaber en ny post ved at slette den længst indeholdte post.

Ulemper ved dette kendte tilpasningssystem er, at 15 gentilpasning tilvejebringer en yderligere signaleringsomkostning i systemet. Tvungen tilpasning er en obligatorisk procedure, som ikke tager i betragtning, at de eksisterende tilpasninger er passende, og at der stadig er brugbar kommunikation med den længst inde-20 holdte tilpasning, som slettes. Den længst holdte tilpasning kan relatere til det trafikområde, der oftest bruges af mobilenheden. Hvis den nyligste tvungne tilpasning relaterer til et trafikområde, som en mobilenhed sjældent er i, så fordres der for at 25 slette denne tilpasning tre efterfølgende tvungne tilpasninger. Medens dette sker, er det forstørrede trafikområde, der dækkes af de fire øjeblikkeligt lagrede tilpasninger, ikke nødvendigvis det optimale for denne mobilenhed.

30 Det er opfindelsens formål at reducere antallet af tilpasninger for en mobilstation.

Ifølge et første aspekt af den foreliggende opfindelse er der tilvejebragt et mobilradio-transmissionssystem omfattende flere modtagende og sendende 35 basisstationer anbragt på respektive geografiske i DK 172965 B1 4 råder,· flere mobilstationer, hvor hver mobilstation omfatter midler til at udsende en tilpasningsidentifikation og til at kommunikere med hver basisstation ved hjælp af tovejsradio, når den er indenfor basissta-5 tionens kommunikationsrækkevidde, midler til at lagre en mobilstedprotokol, der kan lagre mindst n, hvor n > 1, dækningsområdeidentiteter, midler til at føle, hvornår denne raobilenhed ikke er inden for kommunikationsrækkevidde for nogen som helst basisstation, som 10 dækker et dækningsområde, hvis identitet momentant er lagret i denne mobilstedprotokol, og midler, der kan reagere på nævnte midler til at føle, hvornår mobilenheden ik'ke er inden for en sådan rækkevidde, for at tilstræbe at kommunikere med en anden basisstation med 15 en anden dækningsområdeidentitet, som måtte være inden for rækkevidde, og styreorganer koblet til disse basisstationer, hvor styreorganerne omfatter et mobilsta-tionstedprotokollager svarende til hver mobilstation, til lagring af en respektiv momentan dækningsområde-20 identitet, som kan reagere på modtagelse ved en basisstation af en tilpasningsinformation udsendt af den tilsvarende mobilstation, som er ejendommelig ved, at styreorganerne har en stedprotokol til lagring af n dækningsområdeidentiteter for hver mobilstation som 25 reaktion på respektive basisstationers modtagelse af tilpasningsidentifikationssignaler fra respektive mobilstationer, at hver mobilstation har midler til at afgøre, om det momentant i mobilstedprotokollen lagrede antal dækningsområdeidentiteter er lig n, og midler til 30 efter kommunikation med den anden basisstation efter at have bevæget sig ud af rækkevidde fra enhver basisstation, hvis identitet momentant er lagret i dens stedprotokol, at erstatte en allerede lagret dækningsområdeidentitet i mobilstedprotokollen, med en anden 35 dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n DK 172965 B1 5 - dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i mobilstedprotokollen, og ellers at lagre den anden serviceområdeidentitet i mobilstedprotokollen, og at styreorganerne yderligere 5 omfatter organer til at reagere på en mobilstationkom-munikation med den anden basisstation ved at opdatere indholdet af stedprotokollen for den tilsvarende mobilstation, således at den tilsvarende mobilstation registreres som momentant at befinde sig i det andet 10 dækningsområde; og til at erstatte en dækningsområde-identitet, der allerede er lagret i stationstedproto-kollen med den anden dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i stationstedprotokollen, og ellers at lagre en anden 15 dækningsområdeidentitet i stationstedprotokollen, under bibeholdelse af de allerede lagrede dækningsområdeidentiteter. (Erstatningen af et andet dækningsområdes identitet behøver ikke at være ubetinget; den nævnte identitet kan fortsætte med at være fysisk til stede, 20 men i en ugyldiggjort form, hvor ugyldigheden angives f.eks. ved hjælp af en flagbit).

Et sådant system sætter hver mobilstation i stand til i praksis at skabe sit eget skræddersyede forøgede tilpasningsområde, der består af højst n dækningsom-25 råder, inden for hvilke flytning ikke kræver nytilpasninger og de deraf følgende transmissionsomkostninger.

Ved skabelsen af sit udvidede tilpasningsområde initierer mobilstationen en nytilpasning så sjældent som muligt, og kun når den ikke er indenfor kommunikations-30 rækkevidde for en basisstation, hvis identitet allerede er lagret. Det er selvfølgelig forskellig fra den tvungne tilpasningsprocedure beskrevet i det citerede analoge cellulære telefonsystem. Skabelsen af et forstørret tilpasningsområde kan være på bekostning af 35 en forøget transmissionsomkostning, når det ønskes at DK 172965 B1 6 kalde en given mobilstation, fordi det kan vare nødvendigt at aktivere mere end en basisstation inden for det udvidede område, men under mange forhold vil disse forøgede omkostninger mere end opvejes af reduktion i 5 de omkostninger, der kræves til den faktiske tilpasningsprocedure. Som helhed vil det forøgede tilpasningsområde være optimalt i så henseende, hvis den erstattede identitet, dvs. identiteten af det dækningsområde, der ophører med at være en del af det forøgede 10 tilpasningsområde, når et nyt dækningsområde føjes til det forøgede dækningsområde, er det af dækningsområderne, inden for hvilket den relevante mobilstation har kommunikeret med basisstationen for mindst nyligt af alle de dækningsområder, hvis identiteter er lagret 15 i dens stedprotokol. De kommunikationer, der tages i betragtning i denne og følgende henseende, kan f.eks. være alene den, der er indledt af den relevante mobilstation, eller kan f.eks. også indeholde sådanne, som er indledt hvor som helst.

20 Det kan selvfølgelig være tilfældet, at svaret fra en mobilstation ved kommunikation med en basisstation, som den er inden for kommunikationsrækkevidde fra, vil være usuccesfuld, f.eks. fordi mobilstationen ikke modtager en bekræftelse (implicit eller eksplicit) fra 25 basisstationen, som basisstationen kan være indrettet til at sende for at fuldende kommunikationsprocessen.

I et sådant tilfælde kan det indrettes, at en lagringsoperation, der ligner den, som ville blive udført af mobilstationen i sammenhæng med en succesfuld eller 30 fuldendt kommunikation faktisk stadig udføres, men at lagringen nu f.eks. er en tom eller ugyldig dækningsområdeidentitet, i det mindste effektivt, således at stedprotokollen i mobilstationen faktisk angiver, at der er sket en kommunikation med en basisstation, der 35 dækker det tomme eller ugyldige serviceområde. En sådan ; DK 172965 B1 7 lagring af en tom eller ugyldig dækningsområdeidentitet kan for det tilfælde, at en kommunikationsrespons er usuccesfuld, sikre, at sættet af lagrede aktuelle dækningsområdeidentiteter i mobilstationen altid er i 5 det mindste et undersæt af det tilsvarende sæt områdeidentiteter, der er lagret i styremidlerne, selv i miljøer, hvor kommunikation er usikker, og basisstationen f.eks. modtager den relevante meddelelse fra mobilstationen, men mobilstationen ikke modtager den 10 bekræftelsesmeddelelse, der som svar sendes af basisstationen.

Hver mobilstation kan være indrettet til, når den svarer på ikke at være inden for kommunikationsrækkevidde at lagre en dækningsområdeidentitet, og når den 15 kommunikerer med en basisstation, der dækker et dækningsområde, hvis identitet momentant er til stede i den heri inkluderede stedprotokol, at bibeholde en angivelse af, at den relevante identitet nu har forrang over alle andre identiteter, som er til stede, og, når 2 0 mobilstationen efterfølgende svarer på ikke at være inden for kommunikationsrækkevidde, i sin stedprotokol at bibeholde den momentale identitet, som er angivet som momentant havende forrang, og styremidlerne er indrettet til, når de udfører en opdatering, og når 25 mobilstationen kommunikerer med en basisstation, der betjener et dækningsområde, hvis identitet momentant er til stede i den stedprotokol, der er inkluderet i styremidlerne, som svarer til den relevante mobilstation, at bibeholde en angivelse af, at den relevante 30 identitet nu har forrang over alle andre identiteter, der er til stede i den relevante stedprotokol og, når styremidlerne efterfølgende udfører opdateringen af den relevante stedprotokol, i stedprotokollen at bibeholde den allerede tilstedeværende identitet, der er angivet 35 som momentant havende forrang. I så fald kan det DK 172965 B1 8 tidligere påpegede problem med ofte gentilpasning, når mobilstationen bevæger sig nær grænsen mellem to dækningsområder, med held afhjælpes.

Når der ønskes et opkald til en given mobilsta-5 tion, kunne styreorganerne naturligvis aktivere alle de basisstationer, der dækker den relevante mobilstations forøgede tilpasningsområde, til samtidig at kalde mobilstationen. Imidlertid kan det ud fra et signaleringsomkostningsreduktionssynspunkt være fordelagtigt, 10 hvis de basisstationer, der dækker de respektive dækningsområder, aktiveres i rækkefølge, indtil mobilstationen findes. I det sidste tilfælde er det at foretrække, hvis rækkefølgen, hvori basisstationerne aktiveres, vælges til at være således, at den basissta-15 tion eller de basisstationer, der dækker dækningsområdet, hvori det er mest sandsynligt, at mobilstationen er placeret, aktiveres først, derpå, hvis mobilstationen ikke svarer, aktiveres den eller de basisstationer, der dækker dækningsområdet, hvori mobilstationen med 20 næststørst sandsynlighed er placeret, osv. Et estimat af de relative sandsynligheder for at mobilstationen er placeret i de forskellige dækningsområder, der udgør det forøgede dækningsområde, kan foretages på grundlag af de forholdsmæssige tidsperioder, der er forløbet, 25 siden der sidst optrådte kommunikation mellem den og en basisstation, der dækker hvert af de respektive nævnte områder, idet det antages, at mobilstationen med størst sandsynlighed er placeret i det dækningsområde, hvori en kommunikation sidst forekom, medens den med næst-30 størst sandsynlighed er placeret i det af de øvrige dækningsområder, i hvilken en kommunikation næstnyligt forekom osv. En angivelse af disse forholdsmæssige tidsperioder kan opnås, hvis styremidlet bibeholder en angivelse af den øjeblikkelige rangorden, taget på 35 historisk basis, af alle identiteter, der i øjeblikket DK 172965 B1 9 er til stede i den stedprotokol, der svarer til den relevante mobilstation, og mobilstationen gør det samme, hvad angår den deri lagrede stedprotokol, for at gøre det muligt for indholdet af stedprotokollerne ved 5 mobilstationen og ved styremidlet at stemme videst muligt overens. Fortrinsvis er hver mobilstation derfor indrettet til at bibeholde en angivelse af den øjeblikkelige rangorden, taget på historisk basis, af alle de identiteter, der i momentant er til stede i den deri 10 inkluderede stedprotokol, og til, når mobilstationen reagerer på ikke længere at være indenfor kommunikationsrækkevidde ved at erstatte en identitet, der allerede er til stede i stedprotokollen, at erstatte den identitet, som er angivet som den momentant laveste 15 i rangordenen, og styreorganet er indrettet til for hver stedprotokol inkluderet deri, at bibeholde en angivelse af den øjeblikkelige rangorden, taget på historisk basis, for alle de identiteter, der øjeblikkeligt er i denne stedprotokol, og, når den udfører 20 opdateringen, at bibeholde de (n-l) identiteter, som allerede er til stede i den relevante stedprotokol, og som er angivet som havende den øjeblikkelige højeste forrang.

Hver angivelse af den øjeblikkelige rangorden kan 2 5 have form af en protokol over den totale tid, der er hengået siden de pågældende blandt de relevante identi-ter sidst havde forrang. En sådan protokol kan enten være eksplicit eller implicit. Således kan det f.eks. være indrettet sådan, at der er tilvejebragt en timer 30 svarende til hver af de relevante identiteter, hvilken timer startes enten hver gang, den relevante identitet tager forrang, eller ikke har forrang over alle andre identiteter, der er til stede i den relevante stedprotokol. Alternativt kan det f.eks. indrettes således, at 35 der blot lagres en protokol over den totale tid, i DK 172965 B1 10 hvilken den relevante identitet har forrang eller ikke har forrang over alle andre identiteter, der er til stede i den relevante stedprotokol, hvilket i sammenhæng med en klokke, der angiver ægte tid, tilveje-5 bringer en angivelse af den totale tid, der er forløbet .

Som nævnt ovenfor, opvejes fordelene ved det skræddersyede forøgede tilpasningsområde, der effektivt skabes for hver mobilstation, i det mindste i nogen 10 grad af den forøgede signalering, der kan være nødvendig, når en given mobilstation kaldes, fordi det kan være nødvendigt at anvende mere end en basisstation inden for det forøgede område for at kontakte mobilstationen. Det forøgede område er derfor fortrinsvis ikke 15 for stort, og dets størrelse kan i nogen grad skræddersys efter den tilsvarende mobilstations opførsel, hvis hver mobilstation implicit bringes ud af tilpasningen med hensyn til et givet dækningsområde, hvis der ikke i en forud fastlagt tid forekommer kommunikation mellem 20 denne mobilstation og en basisstation, der dækker dette område. Det er således fortrinsvis sådan, at hver mobilstation og styreorganerne er indrettet til at slette enhver dækningsområdeidentitet, der er lagret i den indeholdte stedprotokol, hvis den tid, der er 25 hengået siden en kommunikation sidst forekom mellem den relevante mobilstation og en basisstation, der dækker det relevante dækningsområde, overskrider en forud fastlagt værdi, i det mindste hvis mindst én dækningsområdeidentitet forbliver lagret i stedprotokollen 30 efter sletningen. Hvis dette er tilfældet, kan hver mobilstation og styreorganerne også være indrettet til, hvis én dækningsområdeidentitet forbliver lagret i den nævnte stedprotokol, også at slette denne identitet, hvis den totale forholdsmæssige tid, der er hengået, 35 overskrider en yderligere forud fastlagt værdi, der er DK 172965 B1 11 værdi. Dette muliggør også reduktion af signalering til en mobilstation, der faktisk har bevæget sig helt ud af det samlede dækningsområde for systemet, eller som simpelthen er afbrudt. Sletningerne kan være under-5 forståede, de relevante identiteter kan fortsætte med at være fysisk til stede, men i en uvirksom form, hvor uvirksomheden angives, f.eks. ved hjælp af en flagbit.

Basisstationerne kan være indrettet til at sende det givne tal n til hver mobilstation. Udsendelsen af 10 det givne tal n til hver mobilstation gør det muligt at bestemme den maksimale størrelse af det forøgede tilpasningsområde, der effektivt skabes for hver mobilstation, og om ønsket ændrer dette til det optimale under løbende betingelser. Om ønsket kan der 15 anvendes forskellige værdier for n i forskellige dele af systemet.

Ifølge et andet aspekt af den foreliggende opfindelse, er der tilvejebragt en fremgangsmåde til drift af en mobilradio-transmissionssystem omfattende 20 et antal modtagende og sendende basisstationer, placeret på respektive geografiske steder for derved at bestemme et antal dækningsområder, et antal mobilstationer, som hver indbefatter midler til at sende en tilpasningsidentifikation og til at kommunikere med 25 hver enkelt basisstation ved tovejs-radiokommunikation, når de er inden for basisstationens kommunikationsområde, og midler til at lagre en mobil stedprotokol, der er i stand til at lagre i det mindste n, hvor n > 1, dækningsområdeidentiter, og styreorganer koblet til 30 basisstationerne, hvilke styreorganer indbefatter en mobilstationstedprotokol svarende til hver mobilstation, til lagring af en respektiv momentant dækningsområdeidentitet, der kan reagere på modtagelsen ved en basisstation, af en tilpasningsidentifikation udsendt 35 af den tilsvarende mobilstation, hvilken fremgangsmåde DK 172965 B1 12 omfatter at føle, hvornår en given mobilstation er inden for kommunikationsrækkevidde for en første basistation og udsende en tilpasningsidentifikation til den første basisstation, at lagre en dækningsområde -5 identitet svarende til den første basisstation i den givne mobilstations stedprotokol, hvilken fremgangsmåde er ejendommelig ved at mobilstationen som reaktion på modtagelse af signaler fra den anden basisstation udsender en tilpasningsidentifikation til den anden 10 basisstation, hvis der i den givne mobilstations stedprotokol ikke allerede er lagret en dækningsområdeiden-titet svarende til den anden basisstation, og hvis der udsendes en tilpasningsidentifikation til den anden basisstation at bestemme, om det antal dækningsområde-15 identiteter, der momentant er lagret i stedprotokollen er lig n, hvor n > 1, og hvis antallet er lig n, at erstatte en dækningsområdeidentitet, der allerede er lagret i mobilstedprotokollen med en anden dækningsområdeidentitet svarende til den anden basisstation, og 20 hvis antallet er mindre end n at lagre den anden dækningsområdeidentitet i den givne station, og at lagre en stationstedprotokol i styreorganerne, hvilken protokol op til et maksimum på n identiteter indeholder dækningsområdeidentiteterne for de basisstationer, som 25 den givne mobilstation har udsendt en tilpasningsidentifikation til, og at erstatte en dækningsområde-identitet, der allerede er lagret i stationstedproto-kollen, med den anden dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i 3 0 stationstedprotokollen og ellers at lagre den anden dækningsområdeidentitet i stationstedprotokollen under bibeholdelse af de allerede lagrede dækningsområdeidentiteter .

i DK 172965 B1 13

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken fig. 1 viser den samlede geografiske plan for udførelsesformen, 5 fig. 2 et blokdiagram af relevante dele af en mobilstation, fig. 3, 4, 5, 6, 7 og Θ rutediagrammer, der viser funktionen af mobilstationen i fig. 2, fig. 9 et blokdiagram over relevante dele af 10 styrestationen, og fig. 10 et rutediagram, der viser funktionen af styrestationen i fig. 9.

Tegningen viser skematisk den samlede geografiske plan for et mobilradio-transmissionssystem ifølge 15 opfindelsen. Systemet omfatter et antal basisstationer BS, hvoraf syv, BS1, ... BS7, er vist anbragt på respektive geografiske steder. Hver af disse stationer omfatter en radiosender/modtager, og de respektive dækningsområder SA1, ... SA7 af disse overlapper hinan-2 0 den for samlet at dække hele det viste område. Dækningsområdet er af tegningshensyn i praksis vist som ikke overlappende sekskanter. Et antal mobilstationer M, hvoraf tre. Ml, ... M3, er vist, kan frit bevæge sig i hele området og faktisk også uden for dette. Hver 25 af disse mobile stationer omfatter også en radiosender/modtager, der er i stand til at kommunikere med hver basisstations sender/modtager, når den er indenfor tilfredsstillende kommunikationsafstand fra denne basisstations sender/modtager, og desuden organer til 30 styring af forskellige operationer. Systemet omfatter yderligere styreorganer i form af en styrestation CS, der er forsynet med en ved punkterede linier vist tovejs-kommunikationskæde, henholdsvis CL1, ... CL7, DK 172965 B1 14 til hver basisstation BS. Hver af disse kommunikationskæder kan f.eks. være en tildelt landlinie. Styrestationen CS kan endvidere være koblet til det offentlige telefoncentralnetværk for at gøre det muligt, 5 at kommunikation om ønsket kan finde sted mellem en mobilstation M og en abonnent i dette netværk.

Når en mobilstation M ønsker at starte et opkald, enten til en anden mobilstation eller til en abonnent på telefonnettet, er den indledende procedure 10 ligefrem. Stationen M sender først sit ønske til en basisstation BS, indenfor hvis kommunikationsområde den løbende er placeret. Mobilstationen Mi i fig. 1 vil f.eks. således sende sit ønske til basisstationen BS1, medens mobilstationen M2 vil sende sit ønske til 15 basisstationen BS4. Mobilstationen M3 vil sende sit ønske til enten basisstationen BS5 eller basisstationen BS6, Den modtagende basisstation sender derefter ønsket til styrestationen CS over den relevante kommunikationskæde CL, og styrestationen svarer ved 20 styring af samtalens opkobling.

Hvis et opkald er til en mobilstation M enten fra en anden mobilstation eller fra en telefonnetabonnent, skal den kaldte mobilstation alarmeres. Hvis det ikke er kendt, i hvilken del af det samlede geografiske 25 område, den opkaldte mobilstation er placeret, kan dette ske ved, at styrestationen CS beder alle basisstationerne BS om at udsende det relevante ønske, enten samtidigt eller sekventielt, med alle de transmissionsomkostninger dette vil medføre. For at reducere disse 30 omkostninger anvendes i stedet en tilpasningsstrategi.

Hver mobilstation M kommunikerer med og tilpasser sig derved efter en basisstation BS, indenfor hvis kommunikationsområde den ligger og dermed efter det tilsva-

J

DK 172965 B1 15 rende dækningsområde SA, og den relevante basisstation sender denne kendsgerning til styrestationen CS, der lagrer den, så at styrestationen CS, når et opkald til en given mobilstation M indledes, ved til hvilken del 5 af det samlede område, opkaldet skal sendes, hvad der gør det muligt, at udsendelsen begrænses til denne del.

I fig. 1 vil stationen Ml have tilpasset sig efter dækningsområdet SAl, stationen M2 efter dækningsområdet SA4 og stationen M3 efter dækningsområdet SA5 10 eller dækningsområdet SA6. Hvis en mobilstation M derefter skulle bevæge sig ind i et andet dækningsområde SA, kan den til sidst ikke længere være indenfor kommunikationsområdet for en basisstation, der dækker et dækningsområde, som den løbende er tilpasset efter.

15 Dens svar herpå er at kommunikere med og følgelig tilpasse sig efter en anden basisstation BS, indenfor hvis sådanne område, om noget, den ligger, og derved efter det tilsvarende dækningsområde SA. Kommunikationen kan tage form af en speciel tilpasningsønskemeddel-20 else eller ikke; enhver kommunikation kan om ønsket i praksis indrettes til at tjene som et tilpasningsønske.

Under henvisning til fig. 1 kan mobilstationen Ml således bevæge sig ind i SA2's dækningsområde og til sidst ophøre med at være indenfor basisstationen BSl's 2 5 kommunikationsrækkevidde. Den vil imidlertid nu ligge indenfor basisstationen BS2's kommunikationsrækkevidde. Som svar herpå skal den, hvis og kun hvis den ikke allerede også er tilpasset efter dækningsområdet SA2, tilpasse sig efter basisstationen BS2 og følgelig ef-30 ter dækningsområdet SA2, og basissationen BS2 sender denne kendsgerning over kæden CL2 til styrestationen CS, der lagrer den i en stedprotokol, der svarer til den relevante mobilstation, således at styrestationen DK 172965 B1 16 CS kender den ændring, der skal foretages for denne del af det samlede område, indenfor hvilket et opkald til mobilstationen M2 skal sendes. De så vidt beskrevne operationer er i overensstemmelse med den kend-5 te teknik. I modstrid med den kendte teknik forbliver mobilstationen Ml, når den tilpasser sig efter dækningsområdet SA2, tilpasset efter i det mindste et andet dækningsområde SA, som det allerede om efter noget er tilpasset efter. Dette kan f.eks. være dækningsområ-10 det SA1, i hvilket tilfælde både mobilstationen Ml og styrestationen CS i deres stedprotokoller beholder den information, at stationen Ml er tilpasset efter dækningsområdet SA1, foruden informationen, at stationen Ml nu også er tilpasset efter dækningsområdet 15 SA2. Når nu et opkald ønskes til station Ml, instruerer styrestationen CS enten både basisstationen BS1 og basisstationen BS2 til at sende dette opkald samtidigt eller instruerer en af disse stationer, fortrinsvis den som Ml nyligst har kommunikeret med, til 20 at udsende opkaldet, og den anden af disse stationer sender så opkaldet, hvis der ikke er noget svar på det første. Dette betyder naturligvis, at opkaldet somme tider må sendes af flere basisstationer, end det havde været nødvendigt i de kendte systemer, der anvender 25 tilpasning, men selv om dette er tilfældet, kan antallet at basisstationer, der sender opkaldet, være betydeligt mindre end det samlede, idet antallet af dækningsområder, som hver basisstation BS kan tilpasses til, er begrænset, se nedenfor. Hvis mobilstationen Ml 30 nu skulle bevæge sig tilbage ind i dækningsområdet SAl og til sidst ophøre med at være indenfor basisstationen BS2's kommunikationsområde, vil dens svar herpå være ikke at foretage sig noget, fordi den nu er indenfor i DK 172965 B1 17 basisstationen BSl's kommunikationsområde, og den er stadig tilpasset efter det tilsvarende dækningsområde SA1. Transmissionsomkostningerne, som pådrages i de kendte systemer, der anvender tilpasning, ved gentil-5 pasning efter dækningsområdet SAl undgås; mobilstationen Ml har effektivt skabt sig selv et skræddersyet forøget tilpasningsområde, der omfatter dækningsområderne SAl og SA2. Virkningen heraf er især fordelagtig, hvis mobilstationen Ml gentagne gange skulle 10 bevæge sig over grænsen mellem dækningsområderne SAl og SA2.

Som ovenfor nævnt, er det største antal n af dækningsområder SA, som mobilstationen M kan tilpasse sig efter på et givet tidspunkt, begrænset. Om øn-15 sket kan dette antal udsendes til hver mobilstation af alle basisstationerne BS, eller til hver mobilstation, hver gang den tilpasser sig efter et dækningsområde, under styring af styrestationen CS, således at det kan ændres på ethvert givet tidspunkt, hvis omstændigheder-20 ne berettiger det. Hver mobilstation M lagrer identiteterne af de dækningsområder, hvori den har fremsat tilpasningsønsker, og information om deres kronologiske orden i en stedprotokol, og hvis tilpasning af en given mobilstation efter et nyt dækningsområde resulterer i, 25 at antallet af lagrede identiteter overskrider n, slettes den "ældste" lagrede identitet, dvs. mobilstationen går implicit ud af tilpasning med hensyn til det dækningsområde, hvis identitet slettes, idet der ikke er nogen virkelig udsendelse af dette faktum fra 30 mobilstationen. Den "kronologiske orden" vil grundlæggende være den orden, hvori mobilstationen tilpasser sig efter hvert dækningsområde, men om nødvendigt modificeret til at tage højde for forekomsten af kommunika- DK 172965 B1 18 tioner mellem mobilstationen og basisstationer, der dækker forskellige dækningsområder, som den er tilpasset efter. Hver gang der forekommer en kommunikation mellem mobilstationen og en basisstation, der dækker et 5 specielt dækningsområde, forfremmes identiteten af dette dækningsområde til at blive behandlet som det nyeste i den kronologiske orden. I nærværende eksempel lagres informationen om den kronologiske orden i form af de faktiske tider for de respektive tilpasninger, hvilke 10 tider, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af de faktiske tidsrum, hvori efterfølgende kommunikationer forekommer. Styrestationen CS lagrer i stedprotokollen svarende til mobilstationen information magen til og ideelt identisk med den information, der lagres i 15 mobilstationens egen stedprotokol.

Hvis der i lang tid ikke er nogen kommunikation mellem en given mobilstation M og en basisstation BS, der dækker et dækningsområde SA, som mobilstationen er tilpasset efter, kan det være fordelagtigt for systemet 20 som helhed med hensyn til transmissionsomkostninger at antage, at mobilstationen er utilbøjelig til i nogen tid at bevæge sig tilbage til dette dækningsområde.

Hertil er hver mobilstation M indrettet til fra sin dækningsområderegistreringsprotokol at slette identite-25 ten af ethvert dækningsområde, for hvilket der ikke har været nogen kommunikation mellem mobilstationen og basisstationen, der dækker dette område, i en forud fastlagt tid, der for hver identitet kan være den samme eller ikke, hvis i det mindste én identitet vil forblive 30 lagret efter sletningen. Med andre ord går mobilstationen i en sådan situation implicit, idet der stadig ikke er nogen transmission af dette faktum fra mobilstationen, automatisk ud af tilpasning med hensyn til DK 172965 B1 19 det relevante dækningsområde og reducerer derved størrelsen af dens eget tilpasningsområde. Dette træk kan også være fordelagtigt, hvis en given mobilstation af en eller anden grund bevæger sig uden for det samlede 5 geografiske område, der er dækket af dækningsområderne.

Under disse omstændigheder kan den endeligt ophøre med at være indenfor kommunikationsområdet for nogen af basisstationerne BS, i hvilket tilfælde den naturligvis ikke vil kunne tilpasses efter et nyt dækningsområde 10 SA. Hvis denne situation skulle vedvare, vil den efterhånden også til sidst gå ud af tilpasning med alle på nær ét af dækningsområderne SA, som den allerede er tilpasset efter, hvilket klart er ønskeligt, fordi den alligevel ikke kan nås af et opkald. Det foretrækkes, 15 selv om det ikke er væsentligt, at beholde tilpasning efter ét dækningsområde SA i det mindste i en tid, der er væsentligt længere end de forud fastlagte tider, efter hvilke identiteterne af de andre dækningsområder slettes, f.eks. for at undgå en flodbølge af tilpas-20 ningsønsker ved arbejdsdagens begyndelse. Hvis et dækningsområde, med hensyn til hvilket mobilstationen går ud af tilpasning, i virkeligheden er det, hvori den løbende er placeret, skal den klart være indrettet til øjeblikkeligt at gentilpasse sig.

25 Som ovenfor nævnt indeholder styrestationen CS

en stedprotokol svarende til hver af mobilstationerne M, og hver gang en given mobilstation tilpasser sig efter et nyt dækningsområde, opdateres den relevante protokol som svar på den resulterende information, der 30 sendes til styrestationen af den relevante basisstation BS, således at ideelt i det mindste en del af hver stedprotokol hos styrestationen altid svarer til protokollen ved den relevante mobilstation. Opretholdelse af DK 172965 B1 20 denne overensstemmelse er mulig i det mindste i teorien, selv om der i praksis kan opstå mangel på overensstemmelse som følge af ufuldstændige kommunikationer, fordi det ved styrestationen er kendt, hvad det er for 5 andre kriterier, der styrer opdateringen af protokollerne i mobilstationerne (tallet n, den kronologiske orden, modifikationer til den kronologiske orden, sletning af identiteter efter en forud fastlagt tid i det mindste, hvis mindst én forbliver tilbage), og også når 10 hver mobilstation M har kommunikationer med en speciel basisstation BS. Hvis styrestationen sletter en identitet, fordi der ikke har optrådt nogen kommunikation mellem den relevante mobilstation og en basisstation, der dækker det relevante område, i en forud fast-15 lagt tid, er der fortrinsvis sørget for, at dette sker lidt efter den tilsvarende sletning i mobilstationen for at sætte mobilstationen i stand til at tilpasse sig, hvis den virkelig er placeret i det relevante dækningsområde, før sletningen virkelig sker i styresta-20 tionen. I modsat fald kunne der være en kort tidsperiode, hvor det i mobilstationen ser ud til, at den har tilpasset sig, mens styrestationen faktisk svigter indkommende opkald til denne mobilstation.

Når et opkald ønskes til en given mobilstation 25 M, kan styrestationen CS f.eks. styre hver basisstation BS, der dækker et område SA, som mobilstationen M løbende er tilpasset efter, for at kalde mobilstationen samtidigt. Dette vil klart formindske den tid, det tager virkeligt at lokalisere den relevante mobil-3 0 station. Imidlertid kan det være fordelagtigt ud fra et signalomkostningsminimeringssynspunkt i stedet at sørge for, at styrestationen styrer disse basisstationer til at kalde op i rækkefølge, indtil mobilstationen svarer.

DK 172965 B1 21 I det sidste tilfælde svarer rækkefølgen fortrinsvis til den omvendte af den kronologiske orden, idet den basisstation eller de basisstationer, der dækker området SA, hvori den relevante mobilstation sidst har 5 kommunikeret med en basisstation, styres til først at kalde op.

Selv om hvert dækningsområde på tegningen er vist som dækket af en enkelt basisstation BS, er dette ikke nødvendigvis tilfældet. Hvert dækningsområde kan 10 dækkes af mere end én sådan basisstation, hvilke basisstationer kan sende identiske informationer eller ikke.

Hver mobilstation M kan bestemme, om den er indenfor en basisstations kommunikationsrækkevidde eller ikke ved f.eks. at måle signalstyrken af transmis-15 sionerne fra denne basisstation for at bestemme, om denne ligger over en forud fastlagt tærskel eller ikke.

De målte transmissioner kan f.eks. være styresignaler, der i mange systemer sendes over tildelte styrekanaler og består af ordremeddelelser, bekræftelsesmeddelelser 20 osv. til de forskellige mobilstationer og indeholder information, der identificerer de sendende basisstationer. Hvis de målte transmissioners natur tillader det, er et alternativt eller yderligere kriterium, på hvilket en sådan bestemmelse kan baseres, hyppigheden 25 hvormed fejl optræder i de modtagne transmissioner.

Selv om det beskrevne system indeholder styreorganer i form af en enkelt styrestation CS, der er adskilt fra de forskellige basisstationer og kommunikerer med disse over respektive direkte tovejs-kæder CL, er 30 dette ikke væsentligt. De beskrevne styreorgansfunktioner kan fordeles over et antal styrestationer, der kommunikerer med hinanden og med basisstationerne enten direkte eller via basisstationer og/eller styrestatio- DK 172965 B1 22 ner. Endvidere kan en styrestation være anbragt samme sted som eller endog være sammenfaldende med en basis-station om ønsket.

Nogle elementer i et eksempel på et system, som 5 beskrevet i forbindelse med fig. 1, skal nu beskrives mere detaljeret under henvisning til fig. 2-10 på tegningen. Por enkelheds skyld antages det, at systemet arbejder i overensstemmelse med en signaleringsprotokol som beskrevet i en afhandling af P.J. Mabey, D.M. Ball 10 og D.J. Harrison med titlen "UK Trunking System Signalling Standard - Protocol Aspects in the Journal of the I ERE, maj/juni 1987, side 119-124, selv om dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Ifølge denne protokol sender basisstationerne BS i fig. 1 hver især på i hovedsa-15 gen kontinuerlig basis en følge af datakodeord på en "fremadgående" styrekanal, hvor disse kodeord normalt er såkaldte styrekanalsystemkodeord og andre kodeord, der sendes skiftevis. I nærværende eksempels system udgør et bitfelt af hvert styrekanalsystemkodeord, der 20 udsendes af hver basisstation BS, en identifikator AREA for det særlige dækningsområde SA, der dækkes af den relevante basisstation. Hvis en mobilstation M således afstemmer sin radiomodtager til styrekanalen svarende til en basisstation BS, indenfor hvis kommunika-25 tionsrækkevidde den er, vil den gentaget modtage en kode, der angiver det særlige dækningsområde SA, der dækkes af denne basisstation. De "andre" kodeord, der hver især indeholder et adressefelt, kan udgøre meddelelser adresseret til alle specielle enkelte eller 30 grupper af mobilstation M, hvor hver mobilstation er tildelt en særegen adresse, der er lagret i den til reference. Endvidere udgør mange af kodeordene, der sendes af hver basisstation, en invitation til alle, spe- DK 172965 B1 23 cielle enkelte eller grupper af mobilstationer indenfor kommunikationsrækkevidde til til basisstationen at sende et meddelelseskodeord på en "returgående" styrekanal indenfor en tilfældig valgt af et antal af umiddelbart 5 på hinanden følgende tidsslidser, hvilket antal er indeholdt i et yderligere bitfelt i invitationskodeordet.

Denne kommunikationsteknik er beskrevet f.eks. i GB-B-2 069 799. Meddelelseskodeordet, der sendes af en given mobilstation M, indeholder den særegne adresse på den-10 ne station og kan f.eks. udgøre en anmodning om betjening. Signaleringen på de fremadgående og returgående styrekanaler, hvor signaleringen på den fremadgående kanal er under styring af styrestationen CS, kan f.eks. anvendes til at opkoble en kommunikationskanal 15 mellem et par mobilstationer over den eller de basisstationer, hvis kommunikationsrækkevidde de er indenfor.

Fig. 2 viser et blokdiagram af de dele af en mulig opbygning af hver mobilstation Mi, der er relevant 20 for nærværende opfindelse. Stationen Mi omfatter en senderdel l, en modtagerdel 2 og et digitalcomputer-system 3. Systemet 3 indeholder foruden den konventionelle behandlingsenhed 4 og programlager 5 datalagerorganer 6, 7, 8, 9, 24 og 10, timere 11 og 55 25 og et realtidsur 105. En seriel dataudgangsport 12 fra systemet 3 er koblet til en modulationssignalindgang 13 for senderdelen 1, og modtagerdelen 2's udgang 14 for et demoduleret signal er koblet til en seriel dataindgang 15 til systemet 3. En parallel-30 dataudgangsport 16 fra systemet 3 er koblet til af-stemningsstyrelndgange 17 og 18 på henholdsvis sender- og modtagerdelene 1 og 2. Udgangen 19 fra en i modtagerdelen 2 indeholdt tærskeldetektor 20 for et DK 172965 B1 24 modtaget signalniveau er koblet til en yderligere signalindgang 21 til systemet 3.

Lagerorganer 6 lagrer en liste over alle de i kommunikationssystemet anvendte radiokanaler, hvor hver 5 "fremadgående" kanal er lagret i forbindelse med den tilsvarende "returgående" kanal. Lagerorganer 7 lagrer adresserne for de relevante mobilstationer Mi. Lagerorganer 8, 24 og 9 lagrer henholdsvis en parameter m, en parameter p og den førnævnte parameter n.

10 Lagerorganer 10 udgør den førnævnte stedprotokol, idet dækningsområdeidentiteter lagres i de respektive felter 22^ ... 22^. Felter 23^, 232 og 233 i hvert af felterne 22 lagrer henholdsvis selve dækningsområdeidentiteten, et styrekanalnummer og en tid.

15 Systemet 3 er programmeret til at dekode de digitale ord, der tilføres af modtagerdelen 2 til dets indgang 15, og reagere passende, hvis det er hensigtsmæssigt, og også til at danne digitale ord og føre dem til sin udgang 12 til udsendelse ved hjælp 20 af senderdelen 1, når det er hensigtsmæssigt. Den måde, hvorpå denne dekodning og formatering udføres, er konventionel og skal ikke beskrives nærmere her, da den er uden betydning for opfindelsen. Det er også programmeret til til sin paralleludgang 16 at føre et digi-2 5 talt ord til afstemning af sender- og modtagerdelene til henholdsvis den returgående og den fremadgående kanals frekvenser svarende til enhver af de i lageret 6 lagrede kanaler. Programmet kan i virkeligheden bestå af et antal vekselvirkende og til stadighed løbende 30 cykliske programmer for et tilsvarende antal behandlingsenheder. Programmet eller et af de til stadighed løbende programmer omfatter de trin, der er vist i rutediagrammet i fig. 3, hvor de forskellige blokke har DK 172965 B1 25 følgende betydninger.

25 - START.

26 - Begyndelse omfattende, sæt parameter n på lager plads 9 til én og afstem sender 1 og modtager 2 5 til frekvenserne for kanalen, der er lagret på den første plads i lager 6.

27 - indikerer signalet ved detektoren 20's udgang 19, at den modtagne signalstyrke er over tærsklen? 10 28 - Kald styrekanal-søgesubrutine (fig. 4).

29 - Er en ny n-værdi-bestemmelseinstruktion modta get? 30 - Kald skrivesubrutine for lagerplads 9 (fig. 5).

31 - Er forskellen mellem tiden, der er lagret i fel- 15 tet 23g for en gyldig dækningsområdetilpasning eller en ugyldig optegnelse, der er til stede i lageret 10's felt 22, og den løbende tid, der angives af uret 105, større end en første forud fastlagt værdi? 20 32 - Kald subrutine, der betjener udløbet tilpasning eller ugyldig optegnelse (fig. 6).

106 - Er forskellen mellem tiden, der er lagret i fel tet 233 for en gyldig optegnelse, der er til stede i lageret 10's felt 22, og den løbende 25 tid, der angives af uret 105, større end en an den forud fastlagt værdi, der er større end den første? 107 - Gør den relevante optegnelse ugyldig.

33 - Er der modtaget et nytilpasningsfornyelsessvar 30 (se nedenfor)? 51 - Kald tilpasningsfornyelsessubrutine (fig. 7).

52 - Er tilpasningsfornyelsestimeren (se nedenfor) udløbet fornylig.

DK 172965 B1 26 53 - Kald tilpasningsfornyelsestimerudlobssubrutine (fig. 8).

54 - Andre operationer (om ønsket).

Efter opstart af mobilstationen afstemmes sende-5 ren og modtageren således til en af systemets styrekanaler, og parameteren n sættes til en udeblivelses-vaerdi på 1 for at afvente en meddelelse fra en basisstation til angivelse af, hvad den skulle være. Hvis styrekanalsignalstyrken er utilfredsstillende, foreta-10 ges en søgning for at finde en anden styrekanal, for hvilken dette ikke er tilfældet. Efter at parameteren er sat til den rigtige værdi, hvis en behøring instruktion er modtaget, skrides der til passende handlinger, hvis en tilpasningsoptegnelse er udløbet, den eneste 15 tilbageværende tilpasningsoptegnelse er ugyldig, hvis den er tilstrækkelig "gammel", og der skrides til enhver nødvendig handling, hvis en tilpasningsfornyelsessituation foreligger, efter hvilken programmet vender tilbage til signalstyrekprøven, eventuelt med indsky-20 delse af yderligere behandlingstrin.

Rutediagrammet i fig. 4 viser styrekanalsøge-subrutinen 28, der udføres, hvis det ved prøven 27 afgøres, at signalstyrken af den løbende kanal er utilfredsstillende. I fig. 4 har de forskellige blokke føl-25 gende betydning.

34 - START.

35 - Sæt parametrene m og p til 1.

36 - Er der lagret mindst m gyldige dækningsområde identiteter i stedprotokollen 10? 30 37 - Afstem senderen 1 og modtageren 2 til frekven serne for den kanal, der er lagret i feltet 232 i den n'te optegnelse 22m i lagerorganerne 10.

38 - Angiver signalet ved detektoren 20's udgang 19, i i DK 172965 B1 27 at den modtagne signalstyrke er over tærskelværdien? 39 - Bliver der modtaget styrekanalsystemkodeord, hvori identifikatoren AREA svarer til den, der 5 er lagret i et felt 23 af en gyldig af optegnel serne 22 i lagerorganerne 10? 40 - Hvis den kanal, der er lagret i feltet 23χ af den relevante af optegnelserne 22, er forskellig fra den, som sender- og modtagerdelene i og 2 10 løbende er afstemt til, erstat da den første med den sidste.

41 - RETURN.

42 - Frembring ved udgangen 12 en tilpasningsønske meddelelse til udsendelse fra senderen 1 til den 15 relevante basisstation. Skriv en ugyldig opteg nelse (se nedenfor), der indeholder den tid, til hvilken meddelelsen faktisk er sendt (udlæst fra uret 105) i et felt 22 I lagerorganerne 10, der ikke Indeholder en gyldig optegnelse eller, hvis 20 dette ville resultere i et antal gyldige opteg nelser i lagerorganerne 10, der overskrider den I lagerorganerne 9 løbende indeholdt parameter n, overskriv den gyldige optegnelse, hvis indhold i feltet 233 indeholder den mindst nylige 25 tid. start timeren 11.

43 - Er en "tilpasning accepteret"-meddelelse modta get? 44 - Erstat den ugyldige optegnelse, der er skrevet i trinnet 42 med en tilpasningsoptegnelse, der in-30 deholder den relevante AREA-kode, det relevante kanalnummer og den tid, der blev skrevet, da den ugyldige optegnelse blev skrevet.

45 - RETURN.

28 DK 172965 B1 46 - Er timeren 11 udløbet? 47 - Er parameteren p større end antallet af kanaler (par af fremadgående og returgående) lagret i lagerorganerne 6? 5 48 - Afstem senderen 1 og modtageren 2 til frekven serne for den p'te kanal, der er lagret i lagerorganet 6.

49 - Aktiver indikering til bruger om, at tilpasningsforsøg er mislykket.

10 50 - RETURN.

Virkningen af subrutinen i fig. 4 er derfor at afprøve forskellige kanaler efter tur for tilfredsstillende signalstyrke startende med de gyldige af dem, der er lagret lagerorganerne 10, og fortsaettende, om nød-15 vendigt, med dem, der er lagret i lagerorganerne 6.

Hvis en sådan kanal så findes, foretages en tilbageføring ved 41, hvis den modtagne AREA-identifikation svarer til en gyldig identifikation lagret i et vilkårligt felt 23^ i lagerorganerne 10, idet kanalen, der 20 er lagret i det relevante felt 232 skiftes til den, hvortil den mobile station løbende er afstemt, om nødvendigt. Hvis på den anden side en sådan kanal findes, men den modtagne AREA-identifikation ikke svarer til en gyldig identifikation lagret i noget felt 231 i 25 lagerorganerne 10, gøres i trin 42 et forsøg på tilpasning i det nye område. Hvis dette forsøg falder heldigt ud, med et "ja" fra udgangen y ved prøven 43, foretages en tilbageføring ved 45, efter at den ugyldige optegnelse, der er indført i lagerorganerne 10 i 30 trinnet 42, er konverteret til en virkelig tilpasningsoptegnelse for det nye område. De "ugyldige optegnelser" er genoptegnelser, der skabes for at medvirke til at sikre, at alle tilpasningsoptegnelser i hver mo- DK 172965 B1 29 bilstation til enhver tid har modstykker i styrestationen CS, idet det er muligt f.eks. for et tilpasningsønske at blive modtaget i basisstationen, men hvor den resulterende tilpasnlng-accepteret-meddelelse, der sen-5 des af basisstationen, ikke modtages af den relevante mobilstation. Hvis tilpasningsforsøget mislykkes, og timeren 11 løber ud, før end tilpasningsmeddelelsen modtages, resultat Y i prøven 46, afstemmes senderen og modtageren til den næste styrekanal. Hvis alle kana-10 ler prøves, uden at der findes en med tilstrækkelig signalstyrke, og for hvilken den relevante og gyldige AREA-kode er lagret i lagerorganerne 10, eller ved hvilken et tilpasningsforsøg er lykkedes, alarmeres brugeren i trin 49, og en tilbageføring foretages ved 15 50. Om et felt 22 indeholder en gyldig optegnelse kan angives, f.eks. ved hjælp af en lagret flagbit, der svarer til hvert felt. Alternativt kan en ugyldig optegnelse direkte fjernes frem for blot at blive implicit fjernet ved ændring af flaget.

20 Rutediagrammet i flg. 5 viser skrivesubrutinen 30 for lagerpladsen 9, der udføres, når det ved prøven 29 bestemmes, at en ny n-bestemmende instruktion er modtaget over den styrekanal, som mobilstationen er løbende afstemt til. En sådan instruktion kan under 25 styring af styrestationen CS sendes af basisstationerne BS til alle mobilstationer M, når det er påkrævet at skifte værdien. I fig. 5 har de forskellige blokke følgende betydninger.

56 - START.

30 57 - Overskriv lagerpladsen 9's løbende indhold med den modtagne værdi af n.

58 - Er antallet af gyldige optegnelser i lagerorganernes felter 22 større end tallet n på pladsen DK 172965 B1 30 9? 59 - RETURN.

60 - Ugyldiggør et tilstrækkeligt antal af gyldige optegnelser, således at kun n forbliver tilbage, 5 hvor de ugyldiggjorte optegnelser er dem, for hvilke feltet 233 indeholder den mindst nylige tid.

61 - RETURN.

Pladsen 9's løbende indhold erstattes således 10 med de nylig modtagne værdier af n, hvis maksimumsværdi f.eks. kan være tre. Hvis dette resulterer i, at lagerorganerne 10 indeholder mere end n gyldige optegnelser, ugyldiggøres et tilstrækkeligt antal af de "ældste", dvs. de slettes implicit for at sikre, at nø-15 jagtigt n forbliver tilbage.

Rutediagrammet i fig. 6 viser den subrutine 32, der udføres, når det ved prøven 31 bestemmes, at en ellers gyldig optegnelse i lagerorganet 10 er udløbet, dvs. når det bestemmes, at forskellen mellem ti-20 den, der er lagret i det relevante optegnelsesfelt 233, og den løbende tid overskrider en første forud fastlagt værdi, f.eks. 30 minutter. I fig. 5 har de forskellige blokke følgende betydninger.

62 - Indeholder lagerpladsen 10 en gyldig og ikke ud- 25 løbet tilpasningsoptegnelse? 63 - RETURN.

64 - Svarer AREA-koden i feltet 231 for den nyligt udløbne tilpasning eller ugyldige optegnelse til den løbende modtagne? 30 65 - Ugyldiggør den nyligt udløbne tilpasningsopteg nelse .

66 - RETURN.

67 - Frembring ved udgangen 12 en tilpasningsønske- DK 172965 B1 31 meddelelse til udsendelse fra senderen 1 på den lobende styrekanal. Skriv en ugyldig optegnelse, der indeholder den tid, til hvilken meddelelsen faktisk udsendes, i det felt 22 i lageret 10, 5 som løbende modtager den nyligt udløbne opteg nelse. Start timeren 11.

68 - Er der modtaget en "tilpasning accepteret"-med delelse? 69 - Erstat den ugyldige optegnelse, der er skrevet i 10 trin 67, med en tilpasningsoptegnelse, der inde holder den relevante AREA-kode, det relevante kanalnummer og den tid, der var indeholdt i den ugyldige optegnelse.

70 - RETURN.

15 71 - Er timeren 11 løbet ud.

72 - Kald styrekanalsøgesubrutinen 28 (fig. 4).

73 - RETURN, Når det således bestemmes, at tiden i feltet 233 for en tilpasning eller ugyldig optegnelse inde-20 holdt i lageret 10 ikke er skiftet i en forud fastlagt tid, dvs, at optegnelsen har været til stede i en forud fastlagt tid uden at blive fornyet, behandles den relevante optegnelse, forudsat der også er i det mindste en gyldig og ikke udløbet tilpasning til stede i 25 lageret. Tilpasningen gøres ugyldig, hvis den gælder et område, der ikke svarer til det, hvori mobilstationen løbende er placeret. Hvis den svarer til dette, gøres et forsøg på at gentilpasse den i det løbende område.

Et sådant forsøg kan lykkes eller ikke. Hvis det ikke 30 lykkes, udføres en søgeoperation efter en ny styrekanal .

I princippet opdateres tiden i feltet 233 for en given gyldig tilpasningsoptegnelse, hver gang en DK 172965 B1 32 kommunikation, forekommer mellem mobilstationen og basisstationen, der dækker det relevante område. Kommunikationen, der bevirker opdateringen, kan f.eks. være alene sådanne, der indledes af mobilstationen, eller 5 både dem der indledes af mobilstationen og dem der indledes af basisstationen. I nærværende udførelsesform trigges opdateringen af mobilstationens udsendelse af en speciel meddelelse, der er forskellig fra et tilpasningsønske, og som kræver et svar inden for en forud 10 fastlagt tid, der afmåles af timeren 55, idet denne meddelelse vælges til at være en sådan, som altid sendes i løbet af en kommunikation, der indledes af mobilstationen, f.eks. en anmodning om dækningsmeddelelse. Computersystemet 3 er programmeret til, hver gang en 15 sådan meddelelse sendes, at starte timeren 55, skabe en ugyldig optegnelse i lageret 10, idet feltet 233 for den ugyldige optegnelse indeholder den tid, til hvilken meddelelsen faktisk blev sendt, og ugyldiggøre den ældste optegnelse i lageret 10, hvis lageret 10 20 ellers ville indeholde mere end n gyldige optegnelser.

Prøverne 33 og 52 i fig. 3 bestemmer derpå, om det krævede svar faktisk modtages.

Fig. 7 er et rutediagram for tilpasningsfornyelsessubrutinen 51, der udføres, når prøven 33 afgør, 25 at en "fornyelsessvar"-meddelelse netop er blevet modtaget. I fig. 7 har de forskellige blokke følgende betydninger.

7 4 - START.

75 - Løber timeren 55? 30 76 - Erstat tiden i feltet 233 for tilpasningsopteg nelsen for området, hvori mobilstationen løbende arbejder med tiden i den ugyldige optegnelse, der blev skabt, da den svarkrævende meddelelse DK 172965 B1 33 blev sendt. Ugylddiggør den ugyldige optegnelse, der blev skabt, da den svarkrævende meddelelse blev sendt og ugyldiggør den optegnelse, hvis en sådan findes, der blev ugyldiggjort på det tids-5 punkt.

77 - RETURN.

Fig. 8 er et rutediagram for subrutinen 53, der udføres, når prøven 52 afgør, at timeren 55 nylig er udløbet. I fig. 8 har de forskellige blokke følgende 10 betydninger.

78 - START.

79 - Blev der modtaget et tilpasningsfornyelsessvar, medens timeren løb? 80 - RETURN.

15 81 - Svarer AREA-koden i styrekanalsystemkodeordene, der løbende modtages, til det i det af felterne 22 i lageret 10, der indeholder den nyligste tid i sit felt 233? 82 - RETURN.

20 83 - Ugyldiggør den ugyldige optegnelse, der blev skabt, da den svarkrævende meddelelse blev sendt, og gyldiggør den optegnelse, hvis en sådan eksisterer, der blev ugyldiggjort på dette tidspunkt.

25 84 - RETURN.

Det ses af fig. 7 og 8, at indholdene af lageret 10, der som en fornyelsessvarmeddelelse modtages inden for den rette tid, genlagres til, hvad de var, før kravsmeddelelsen blev sendt, med undtagelse af at ti-30 den i den relevante tilpasningsoptegnelse opdateres.

Hvis en svarmeddelelse ikke er modtaget på det tidspunkt, genlagres indholdene af lageret 10 til, hvad de var, før kravsmeddelelsen blev sendt, hvis AREA-ko- DK 172965 B1 34 den, der løbende modtages, svarer til den i den tilpasningsoptegnelse, der indeholder den nyligste tid, medens den ugyldige optegnelse opretholdes, hvis den ikke svarer til denne.

5 Selv om de forskellige prøver i fig. 3 er vist som værende indeholdt i samme cykliske program, er det klart, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. Hver af disse prøver eller grupper af disse prøver kan være indeholdt i de respektive af på samme tid kørende cykli-10 ske programmer.

Fig. 9 er et blokdiagram af en mulig opbygning for en styrestation CS i fig. 1, idet kun de dele, der er af betydning for opfindelsen, er vist. Det antages for enkelheds skyld, at hver basisstation BS blot 15 virker som en sender for information, der modtages fra styrestationen CS over den tilsvarende kæde CL, og som en modtager for information for styrestationen, hvor den sidstnævnte sendes af basisstationen over den tilsvarende kæde. I praksis vil noget af den nødvendige 20 databehandling imidlertid normalt blive udført i hver basisstation BS. Styrestationen CS omfatter et computersystem, der har en dataindgang/udgang 86 svarende til og koblet til hver kæde CL i fig. 1. Foruden den konventionelle behandlingsenhed/enheder og program-25 lager/lagre 87 og 88, omfatter systemet 85 et realtidsur 89, en lagerplads 90 og yderligere datalagerorganer 91. Et felt 92 i hver af lagerorganerne 91 er tildelt hver mobilstation M og kan lagre et antal tilpasningsoptegnelser. Lagerpladsen for hver optegnel-30 se omfatter et underfelt 93 for en AREA-kode og et underfelt 94 for en tid.

Foruden at afsende de førnævnte vekslende styre-kanalsystemkodeord og andre kodeord langs hver kæde DK 172965 B1 35 CL, er systemet 85 programmeret til at reagere på modtagelsen af enhver tilpasningsanmodning eller tilpasningsfornyelsesmeddelelse, der modtages ved en ind-gang/udgang 86, ved at lagre denne meddelelse sammen 5 med dens modtagelsestidspunkt udlæst fra uret 89 og en kode, der angiver, ved hvilken indgang/udgang 86 den blev modtaget. Det er endvidere programmeret til at udføre trinnene, der er angivet i rutediagrammet i fig.

10, hvor de forskellige blokke har følgende betydnin-10 ger.

95 - START.

96 - Før en n-værdibestemmende instruktionsmeddelelse til udgangene 86 til udsendelse fra basisstationerne. Skriv den relevante værdi af n på 15 pladsen 90. Hvis den nye værdi for n resulterer i, at noget felt 92 indeholder mere end n gyldige tilpasningsoptegnelser, ugyldiggør da et tilstrækkeligt antal af disse optegnelser for at sikre, at nøjagtigt n forbliver tilbage, idet de 20 ugyldiggjorte optegnelser er sådanne, som inde holder den mindst nylige tid i deres underfelter 94. Denne blok er vist med punkterede linier, fordi den i praksis kun vil blive udøvet lejlighedsvis, f.eks. som svar på aktivering af en 25 operatør.

97 - Er en tilpasnings-anmodningsmeddelelse modtaget fornylig? 105 - Skriv AREA-koden svarende til den indgang/udgang 86, på hvilken meddelelsen blev modtaget, i et 30 frit underfelt 93 i det felt 92 af lagerorganer ne 91, der svarer til den mobile station M, fra hvilken meddelelsen blev modtaget, og det tidspunkt, hvor meddelelsen blev modtaget, i det DK 172965 B1 36 tilsvarende underfelt 94. Et "frit" underfelt er et sådant, der ikke indeholder en gyldig tilpasningsoptegnelse. Før en "tilpasning-accepteret"-meddelelse til den relevante indgang/udgang 86 5 til udsendelse af den relevante basisstation BS.

106 - Overskrider antallet af gyldige optegnelser i det relevante felt 92 værdien af n på pladsen 90? 10 107 - ugyldiggør den optegnelse i det relevante felt 92, der indeholder den tidligste tid i sit underfelt 94.

99 - Er en tilpasningsfornyelsesmeddelelse blevet modtaget fornylig? 15 100 - Skriv den tid, meddelelsen blev modtaget, i et underfelt 94 i feltet 92, der er tildelt mobilstationen M, fra hvilken meddelelsen blev modtaget, idet dette underfelt er det, for hvilket indholdet af det tilhørende underfelt 93 svarer 20 til AREA-koden for den specielle Indgang/udgang 86, på hvilken meddelelsen blev modtaget. Lever den behørige svarmeddelelse til den relevante indgang/udgang 86.

101 - Overskrider forskellen, mellem tiden i underfel- 25 tet 94 i nogen gyldig tilpasningsoptegnelse i lageret 85 og den løbende tid i timeren 89 den førnævnte først forud bestemte værdi? 102 - Indeholder det relevante felt 92 mere end én gyldig tilpasningsoptegnelse? 30 98 - Ugyldiggør den relevante tilpasningsoptegnelse.

103 - Overskrider forskellen mellem tiden i underfel tet 94 for nogen gyldig tilpasningsoptegnelse i lageret 85 og den løbende tid i timeren 89 den DK 172965 B1 37 førnævnte anden forud fastlagte værdi? 104 - Ugyldiggør den relevante tilpasningsoptegnelse.

Styrestationen reagerer således på modtagelsen af tilpasnings-anmodningsmeddelelser og tilpasningsfor-5 nyelsesmeddeleser på en passende måde til at sikre, at de gyldige optegnelser i hvert felt 92 ideelt vil svare til dem i den relevante mobilstation, idet tidsudløb for de forskellige optegnelser finder sted efter samme kriterier i både mobilstationerne og styrestationen.

10 Når en anmodning modtages ved styrestationen om en kommunikation til en af mobilstationerne, programmeres den til at henvise til feltet 92, der er tildelt den relevante mobilstation og derfra bestemme den gyldige AREA-kode, for hvilken tiden i det tilsvarende un-15 derfelt 94 er den nyligste. Den leverer derpå en svarkrævende meddelelse, der er henvendt til den relevante mobilstation, til den af indgangene/udgangene 86, der svarer til den således bestemte AREA-kode, og venter på et svar. Hvis der ikke modtages noget svar, 20 henviser den endnu en gang til det relevante felt 92 og bestemmer derudfra den AREA-kode, for hvilken tiden i det tilsvarende underfelt 94 er den næst nyligste, og leverer en passende adresseret svarkrævende meddelelse til den tilsvarende af udgangen/indgangene 86, 25 osv., indtil et svar til sidst modtages, eller indtil alle områder, der er gyldigt optegnet i det relevante felt 92, er prøvet.

Ved læsning af nærværende beskrivelse vil forskellige modifikationer være åbenbare for en fagmand.

30 Sådanne modifikationer kan involvere andre træk, der allerede er kendt ved udformning, fremstilling og anvendelse af systemer og komponentdele af disse, og som kan anvendes i stedet for eller foruden de træk, der DK 172965 B1 38 allerede er beskrevet. Selv om kravene i nærværende ansøgning er formuleret på særlige kombinationer af træk, må det forstås, at omfanget af nærværende ansøgnings beskrivelse også inkluderer ethvert nyt træk eller en-5 hver ny kombination af træk, der er omhandlet heri enten eksplicit eller implicit, eller enhver generalisering heraf, hvad enten det angår samme opfindelse, som der her er rettet krav på i noget krav, eller ikke, og hvad enten det mildner et eller alle de samme tekniske 10 problemer som nærværende opfindelse. Det tilkendegives herved, at nye krav kan formuleres på sådanne træk og/eller kombinationer af sådanne træk under behandlingen af nærværende ansøgning eller af enhver yderligere ansøgning afledt af denne.

Claims (8)

1. Mobilradio-transmlssionssystem omfattende et antal modtagende og sendende basisstationer (BS1-BS7) placeret på respektive geografiske steder for 5 derved at bestemme et antal dækningsområder (SA1-SA7), et antal mobilstationer (Ml-M3), hvor hver mobil-station omfatter midler til at udsende en tilpasningsidentifikation og til at kommunikere med hver enkelt basisstation ved 10 tovejs-radiokommunikation, når de er indenfor basisstationens kommunikationsrækkevidde, midler til at lagre en stedprotokol, der kan lagre i det mindste n, idet n>l, dækningsområdeidentiteter, midler (3) til at føle hvornår mobilstationen ikke er 15 indenfor kommunikationsrækkevidde for nogen som helst basisstation, som dækker et dækningsområde, hvis identitet momentant er lagret i mobilstationens stedprotokol , og midler (3), der kan reagere på nævnte midler til 20 at føle, hvornår mobilstationen ikke er indenfor en sådan rækkevidde, til at forsøge at kommunikere med en anden basisstation med en anden dækningsområdeidentitet, som måtte være indenfor rækkevidde, og styreorganer (CS) koblet til basisstationerne 25 (BS1-BS7), hvor styreorganerne omfatter et mobilsta- tionstedprotokollager (91) svarende til hver mobilstation til lagring af en respektiv momentan dækningsområdeidentitet, som kan reagere på modtagelse ved en basisstation af en tilpasningsidentifikation udsendt af 30 den den tilsvarende mobilstation, kendetegnet ved, at styreorganerne har en stedprotokol til lagring af n dækningsområdeidentiteter for hver mobilstation (Ml-M3) som reaktion på respektive basisstationers DK 172965 B1 40 modtagelse af tilpasningsidentifikationssignaler fra respektive mobilstationer, at hver mobilstation har midler (3) til at afgøre om det momentant i mobilstedprotokollen lagrede antal 5 dækningsområdeidentiteter er lig n, og midler til efter kommunikation med den anden basisstation efter at have bevæget sig ud af rækkevidde for enhver basistation, hvis identitet momentant er lagret i dens stedprotokol, at erstatte en allerede lagret dækningsområdeidentitet 10 i mobilstedprotokollen (22i) med den anden dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i mobilstedprotokollen, og ellers at lagre den anden dækningsområdeidentitet i mobilstedprotokollen, og 15 at styreorganerne (CS) yderligere omfatter organer til at reagere på en mobilstat ionkommunikation med den anden basisstation ved at opdatere indholdet af stedprotokollen (93) for den tilsvarende mobilstation, således at den tilsvarende mobilstation registreres som 20 momentant at befinde sig i det andet dækningsområde, og til at erstatte en allerede i stationstedprotokollen lagret dækningsområdeidentitet med en anden dækningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i stationstedprotokollen og ellers at 25 lagre den anden dækningsområdeidentitet i stationsted-portokollen under bibeholdelse af de allerede lagrede dækningsområdeidentiteter.

2. System ifølge krav 1, kendetegnet ved, at hver mobilstation omfatter midler (3) til at 30 angive at en given basisstation blandt basisstationerne, hvis dækningområdeidentiteter er lagret i mobilstedprotokollen (10), har forrang over andre sådanne identiteter, som er lagret i denne protokol, og til efter kommunnikation med den anden basisstation, der 3 5 kan reagere på følemidlerne, at indikere at den anden DK 172965 B1 41 dekningsområdeidentitet nu har forrang, og ved at styreorganerne (CS) omfatter midler, der kan reagere på en sådan opdatering af indholdet af stationsstedprotokollen for at registrere at den tilsvarende mobilsta-5 tion momentant befinder sig i et andet dækningsområde, og til at bibeholde en indikation af at den anden dækningsområdeidentitet har forrang fremfor alle andre identiteter, der findes i den tilsvarende stationsstedprotokol . 10

3, System ifølge krav 2, kendetegnet ved, at hver mobilstation omfatter mobilforrangsmidler til at bibeholde en indikation af den momentane rangorden, taget på historisk basis, af alle de identiteter der momentant findes i den deri inkluderede mobilsted-15 protokol, og til, når der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter, efter sådan kommunikation med en sådan anden basisstation at erstatte den tidligere lagrede dækningsområdeidentitet, som er lavest i rangordenen, og ved at styreorganerne CCS) omfatter 20 stationsforrangsmidler til at bibeholde en indikation af den momentane rangorden, taget på historisk basis, af alle de identiteter, der momentant findes i den deri inkluderede stationsstedprotokol, og til, når der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter, efter 25 sådan kommunikation med en sådan anden basisstation at erstatte den tidligere lagrede dækningsområdeidentitet, som er lavest i rangordenen, og i den respektive stedprotokol at bibeholde de allerede forefundne identiteter, som da var. indikeret som havende højeste 30 forrang.

4. System ifølge krav 3, kendetegnet ved, at mobil forrangsmidlerne og stationsforrangsmidlerne hver især omfatter midler (233, 941) til registrering af de totale tider siden de respektive dæk-35 ningområdeidentiteter sidst havde forrang. DK 172965 B1 42

5. System ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 4, kendetegnet ved, at hver mobilstation (Mi) og styreorganerne (CS) omfatter respektive midler til at slette enhver dækningsområdeidentitet 5 lagret i den respektive stedprotokol for en tilsvarende total hengået tid, som overstiger en første forudbestemt værdi, forudsat at der efter sletningen fortsat vil være en dækningsområdeidentitet tilstede i den respektive stedprotokol.

6. System ifølge krav 5, kendetegnet ved midler til at slette enhver dækningsområdeidentitet, hvis respektive hengåede tid overstiger en anden forudbestemt værdi større end den første forudbestemte værdi.

7. System ifølge et hvilket som helst af kravene 1 til 6, kendetegnet ved, at hver basisstation omfatter midler til udsende værdien af antallet n til hver mobilstation indenfor rækkevidde.

8. Fremgangsmåde ved et mobilradio-transmissions-20 system omfattende et antal modtagende og sendende basisstationer (BS1-BS7) placeret på respektive geografiske steder for derved at bestemme et antal dækningsområder (SA1-SA7), et antal mobilstationer (M1-M3), hvor hver mobil-25 station omfatter midler til at udsende en tilpasningsidentifikation og til at kommunikere med hver enkelt basisstation ved tovejs-radiokommunikation, når de er indenfor basisstationens kommunikationsrækkevidde, og midler (10) til at lagre en mobilstedprotokol, der 3 0 kan lagre i det mindste n, idet n>l, dækningsområde-identiteter, og styreorganer (CS) koblet til basisstationerne (BS1-BS7), hvor styreorganerne omfatter en mobilsta-tionstedprotokol (91) svarende til hver mobilstation 35 til lagring af en respektiv momentan dækningsområde- DK 172965 B1 43 . identitet, som kan reagere på modtagelse ved basissta tionen af en tilpasningsidentifikation udsendt af den den tilsvarende mobilstation, hvilken fremgangsmåde omfatter, 5 at føle hvornår en given mobilstation er indenfor kommunikationsrækkevidde for en første basisstation og udsende en tilpasningsinformation til den første basisstation, at lagre en dækningsområdeidentitet svarende til 10 den første basisstation i den givne mobilstations stedprotokol, at føle hvornår en given mobilstation ikke længere er indenfor rækkevidde for den første basisstation, at derpå forsøge at modtage signaler fra en anden 15 basisstation, hvilken fremgangsmåde er kendetegnet ved, at mobilstationen i afhængighed af modtagelse af signaler fra den anden basisstation transmitterer en 20 tilpasningsidentifikation til den anden basisstation, hvis der ikke allerede i den givne mobilstations stedprotokol (10) er lagret en dækningsområdeidentitet svarende til den anden basisstation, og hvis en tilpasningsidentifikation transmitteres til den anden 25 basisstation at afgøre om det momentant i mobilstedprotokollen lagrede antal dækningsområdeidentiteter er lig n, idet n>l, og hvis antallet er lig n at erstatte en allerede lagret dækningsområdeiden-30 titet i mobilstedprotokollen med en anden dækningsområdeidentitet svarende til den anden basisstation, og hvis antallet er mindre end n, i den givne station at lagre den anden dækningsområdeidentitet , DK 172965 B1 44 i styreorganerne (CS) at lagre en stationstedpro-tokol indeholdende dækningsområdeidentiteterne for de basisstationer, som den givne mobilstation har udsendt en tilpasningsinformation til, for indtil n identiteter 5 og at erstatte en dækningsområdeidentitet, der allerede er lagret i etationstedprotokollen, med den anden daekningsområdeidentitet, hvis der allerede er lagret n dækningsområdeidentiteter i stationstedprotokollen, og ellers 10 at lagre den anden dækningsområdeidentitet i stationstedprotokollen under bibeholdelse af de allerede lagrede identiteter.