DK171658B1 - Fremgangsmåde og indretning til prøveudtagning fraudløbet af forskellige materialeforråd i blande- eller procesanlæg, hvor udløbene er anbragt over et fælles modtageområde - Google Patents

Description

T DK 171658 B1

Den foreliggende opfindelse angår en fremgangsmåde til prøveudtagning fra enkelte materialer i et blande-5 og procesanlæg, ved hvilke der fra forskellige materialeforråd såsom siloer uddoseres materialer til aflevering ved forskellige områder af en modtageindretning såsom en transportørflade eller en beholdervægt, idet der fra de enkelte forråd udtages prøver af de respek-10 tive materialer, hvilke prøver føres til en analyseudrustning med henblik på hurtig analysering og påfølgende eventuelt fornøden justering af uddoseringen af et eller flere af materialerne, f.eks. ved fremstillingen af fødevare- eller foderblandingsportioner.

15

Ved fremstilling af foderblandingsportioner i industrielle blandingsanlæg med et større silobatteri for forskellige materialekomponenter er det yderst relevant, at man løbende holder kontrol med kvaliteten af materi-20 alerne, da der kan forekomme sådanne ændringer, f.eks.

i fedt- og proteinindholdet af materialerne, at man for opretholdelse af en ensartet-kvalitet af blandingsprodukterne bør udføre visse justeringer i blandingsrecepterne. Efter hidtidig praksis er en sådan kontrol overvej-25 ende blevet udført på den måde, at man fra tilførte råstofladninger fra forskellige leverandører har udtaget prøver til analyse for kontrol af leverandørens egne specifikationer af materialet, og eventuelt nødvendige receptændringer har så kunnet udføres hvis det viser sig, 30 at der over længere tid forekommer svingninger i kvaliteterne. Den enkelte råstofblanding, som indfyldes i en eller flere siloer, vil "til tider være brugt op, når analyseresultatet foreligger, da det tager en vis tid både at få materialeprøven overbragt til analyselabora-35 toriet og at få iselve analysen udført.

Der kan dog udmærket forekomme så store kvalitetsændringer mellem de enkelte råstofladninger, at det overfor 2 DK 171658 Bl kunderne ville være rimeligt at udføre fornødne receptændringer allerede før eller under benyttelsen af de enkelte ladninger, og det er her til stor gavn, at der er udviklet en ny analyseringsteknik benævnt NIR (Near 5 Infrared Reflection), ved hvilken en prøve på nogle få gram af materialet kan analyseres på få minutter/ omend efter en mere tidsrøvende preparation af både prøven og analyseudstyret. Herved kan analyseringstiden nedsættes drastisk og dermed blive så kort, at analyseresultatet 10 kan nå at foreligge inden den pågældende råstofblanding er helt opbrugt, eller man kan overveje at indstille funktionen af anlægget indtil resultatet foreligger og eventuelle korrektioner er udført ; i praksis er det dog vanskeligt at acceptere tilhørende stilstandsperio-15 der, da dette betyder en dårligere effektivitet af anlægget.

Det har ved indgående forsøg vist sig, at opnåelsen af en standardkvalitet af materialeblandingen eller -blan-20 dingerne vil være afhængig af en endnu mere repræsentativ analysering, da der kan forekomme mærkbare kvalitetsforskelle af materialerne i forskellige delområder af den enkelte siloer, typisk med optrædende ændringer hver kvarte time under intensiv drift. Idealet ville 25 derfor være, at man gjorde brug af prøvetagningsindret-ninger ved de enkelte siloudløb og sørgede for en hurtig fremførsel af de udtagne prøver til analyselaboratoriet, hvorfra man så eventuelt med computerassistance kan foretage de nødvendige receptændringer så hurtigt, 30 at i hvert fald hovedparten af de følgende blandingsportioner tilberedes med korrekt kvalitet. Imidlertid er der ved siloudløbene fra et silobatteri oven over en bånd- eller beholdervægt meget trange pladsforhold, således at en konventionel prøvetagning nærmest er umulig.

35 Der er udviklet automatiske prøvetagere, som nok kunne installeres ved de enkelte siloudløb, men afhentningen af de udtagne prøver ville fortsat være særdeles be- 3 DK 171658 B1 sværlig.

Ved nærværende opfindelse, som generelt beskrives mere indgående i en samtidigt hermed indleveret patentansøg-5 ning, er det indset, at det er muligt at gøre brug af en hurtigtvirkende automatisk overførsel af prøver til en NIR-analyseringsenhed fra forskellige prøvetagnings-steder, og det er et specialformål med den her betragtede opfindelse at angive et anlæg, ved hvilket der på 10 rimeligt enkel måde kan udføres en automatisk prøvetag-ning fra et flertal af siloudløb.Det helt ideelle ville naturligvis være, at der i forbindelse med hvert enkelt udløb var anbragt en NIR-analyseringsenhed, f.eks. jfr.

WO 88/03269, men dette er økonomisk urealistisk.

15

Ved opfindelsen undgår man at benytte separate automatiske prøveudtagningsindretninger ved hvert enkelt siloudløb derved, at der til udtagelse af prøverne benyttes en udtagningsindretning, som er flytbart anbragt i for-20 hold til den nævnte modtageindretning og er koblet eller koblélig til et transportsystem for overførsel af successivt udtagne prøver til analyseudrustningen, idet udtagningsindretningen successivt bevæges langs modtageindretningen for opsamling af prøver fra forskellige 25 tilførselsområder og overførsel af disse prøver til transportsystemet.

Ved således at løsgøre prøvetagningsindretningen fra en fast forbindelse med hvert enkelt udløb eller til-30 førselsområde kan man ganske vist ikke løbende udtage prøver fra alle udløbene, men dette er i praksis heller ikke nødvendigt, og til gengæld kan man ved at arbejde med en automatisk flytbar udrustning opnå, at en enkelt prøveudtager af høj kvalitet kan betjene mange 35 forskellige udløb, hvorved den samlede indretning kan være forholdsvis enkel og billig, at man ved store si- 4 DK 171658 B1 loanlæg, hvor måske 20-50 siloer har udløb beliggende forskellige steder oven over en som vægt udformet modtageindretning, normalt styrer udløbene på en sådan måde, at der kun åbnes for et enkelt udløb ad gangen, 5 nemlig for at muliggøre separate udvejninger af de enkelte materialer; herved muliggøres det, at prøveta-geren kan arbejde med ganske stor kapacitet, da den successivt kan bringes til de operative udløb. Som omtalt nedenfor er det yderligere muligt at optimere 10 prøvetagerens funktion til en i praksis tilstrækkelig stor kapacitet, selvom der ved omskiftningen mellem udløbene ikke indføres forsinkelse eller ventetid for omplaceringen af prøvetageren.

15 Det er ved opfindelsen en væsentlig omstændighed, at det på grund af de nævnte trange pladsforhold er vanskeligt at arbejde med indbyggede prøveudtag i de enkelte siloudløb, ligesom det i hvert fald i bestående anlæg er vanskeligt at tilføje prøveudtag, som opta-20 ger ekstra højde mellem modtageindretningen og de enkelte siloer. Det er imidlertid sædvanlig praksis, at siloudløbene er anbragt oven over modtageindretningen så nogenlunde i samme vandrette plan, nemlig normalt i et låg oven over en afskærmet bånd- eller beholder-25 vægt, og da et sådant låg i forvejen er forbundet med en tilhørende vægtkasse gennem et eftergivende skørt, vil det være muligt at udtage prøver ved hjælp af en udtagningsindretning, som på enkel måde bevæges i vandret retning hen langs undersiden af låget ud for 30 det mellemrum, som alligevel optages af det nævnte skørt, gennem hvilket materialet kan udledes ved en pas- * sende opslidsning af skørtet, således at prøvetageren kan installeres uden at kræve nogen forøget byggehøjde af silo/vægt-systernet.

35 s DK 171658 B1

De nævnte udløb er normalt ikke placeret på en snorlige række over modtagevægten/ som er udpræget lang og betydeligt bredere end de bredeste udløb. Der kunne gøres brug af en prøveudtager, som bevægedes i et koordinat-5 system, men ifølge opfindelsen er det betydeligt enklere at benytte det i krav 2 angivne system, hvorved det er tilstrækkeligt at lade prøvetageren være bevægelig langs med modtagevægten. Der kan udmærket forekomme to eller flere udløb ved siden af hinanden i modtagevæg-10 tens tværretning, hvorved prøvetageren samtidigt kan befinde sig nede under flere end eet udløb; dette er dog acceptabelt, netop fordi der normalt ikke udledes materiale gennem mere end eet udløb ad gangen.

15 Ved det i krav 3 angivne opnås, at prøvetageren kan bevæges tværs over et operativt udløb uden at modtage materiale derfra, hvilket netop kan være ønskværdigt for optimeringen af prøvetagerens funktion. Det kan nemlig forekomme, at en prøvetagning fra visse udløb er vigti-2Q gere end fra andre udløb, og hvis der ikke er megen tid til rådighed for flytningen af prøvetageren mellem to "vigtige udløb", kan det netop være aktuelt at lade prøvetageren passere passivt gennem et mellemliggende nedf aldsområde.

Prøvetageren kan være permanent forbundet med det transportsystem, som skal bringe prøveportionerne til analyseudrustningen, men dette kan være ganske kompliceret i praksis. Et fordelagtigt alternativ er angivet i krav 4; ganske vist skal der herved bruges yderligere tid til 30 bevægelsen af prøvetageren for dens tilslutning til en af de nævnte terminaler efter hver prøvetagning, men det har vist sig, at dette arrangement alligevel er fordelagtigt for opnåelse af en enkel og driftsikker indretning til anvendelse under forhold, f.eks. i fo-35 derblandingsanlæg, hvor det er acceptabelt, at prøveudtagningerne sker mere eller mindre stikprøveagtigt, således at en vis tomgangstid for prøvetageren kan tolereres.

6 DK 171658 Bl

Det vil naturligvis efter samme principper være muligt at benytte mere end en enkelt prøveudtager, idet f.eks. to prøvetagere kan betjene hver sin halvdel af modtagevægten eller en anden dertil svarende modtageindretning, 5 f.eks. et transportbånd.

Som forklaret nærmere neden for og i henhold til kravene 5 og 6 er det muligt ved hjælp af en egnet datamatudrustning at fastlægge en optimeret funktion af prøver 10 tageren under hensyn til de mange variable, som forekommer ved driften af de betragtede anlæg. For så vidt angår krav 6 gælder det specielt, at den nævnte særskilte styreenhed eller datamat vil kunne fastlægge en optimeret arbejdsgang af prøvetageren ud fra indkodningen af 15 de forskellige blandingsrecepter, uden at receptindkodningen skal vanskeliggøres af hensynet til funktionen af prøveudtageren.

Opfindelsen omfatter også den i krav 7 angivne prøve-20 tagningsindretning, som netop er anvendelig på den foran omtalte måde. Ganske vist tages der som nævnt forholdsvis store prøveportioner, hvilket i sig selv begunstiger udtagningen af repræsentative prøver, men for opnåelse af god nøjagtighed er det alligevel yderst 25 vigtigt, at prøvetagningen er korrekt for både de grove og de fine materialer, da prøvetageren jo netop benyttes i forbindelse med flere eller mange forskellige materialer. Det er allerede kendt, at prøver af en materialestrøm kan tages ved tværgående bevægelse af et 30 langstrakt beholderhus med en opadvendende spalte udformet mellem opstående, opefter konvergerende vægdele af huset, men det er ved opfindelsen konstateret, at en sådan prøvetager ikke kan arbejde med den her ønskede nøjagtighed. Der er udført mange forsøg med æn-35 drede prøvetagningsprincipper, men det har overraskende vist sig, at en særdeles nøjagtig prøvetagning, dvs. med en nærmest forsvindende separeringseffekt, er opnåelig ved en ganske lille, men altså ganske væsentlig 7 DK 171658 B1 modifikation af den kendte teknik, nemlig ved den i krav 8 angivne foranstaltning. Når skråstillingen og den indbyrdes beliggenhed af de spaltedannende vægge afstemmes passende i forhold til bevægelseshastigheden 5 af prøvetageren vil materialestrømmen være nærmest fuldkommen upåvirket af, at prøvetageren bevæges gennem den, dvs. der forekommer ingen separationsgivende afprelning af materialet på spaltens vægflader, og prøvetagningen kan foregå som en fremadskridende kniv-10 skarp udskæring af et delbælte af materialestrømmen.

Opfindelsen forklares i det følgende nærmere under henvisning til tegningen, på hvilken 15 fig. 1 er et skematisk billede af et anlæg med en beholdervægt og et prøvetagningssystem, fig. 2 et perspektivbillede af beholdervægten med et prøvetagningsudstyr ifølge opfindelsen, 20 fig. 3 samme set ovenfra, fig. 4 et perspektivbillede af prøvetageren, 25 fig. 5 et sidebillede af et udsnit af beholdervægten, fig. 6 er ovenbillede af en anden type af beholdervægt , og 30 fig. 7 et snitbillede af prøvetageren i aktiv tilstand.

I fig. 1 er vist en beholdervægt 2 med et overliggende silobatteri 4 bestående af enkeltsiloer 6 med bundudløb 8, som har egnede uddoseringsorganer 9 til styret 35 udledning af materialerne til vægten 2. Udløbene 8 er sluttet til respektive huller i en lågdel 10 over be- 8 DK 171658 B1 holdervægten 2, idet der imellem denne stationære lågdel og overkanten af beholdervægten 2 er anbragt et løst skørt 12/ som tætner det støvfyldte beholdervægt-rum uden at hindre den ringe bevægelighed af beholder-5 vægten, som er nødvendig for at denne kan udnyttes aktivt til afvejning af ønskede tilførte materialeportioner fra de enkelte siloer 6. Når disse portioner tilføres een ad gangen kan tilførslen standses netop når vægten 2 registrerer den ønskede vægttiΙ-ΙΟ vækst for pågældende materiale. Efter at der herved, fortrinsvis på forprogrammeret måde, er tilført de ønskede materialeportioner til beholdervægten kan en transportør i denne aktiveres til udledning af alt materialet gennem et udløb 14/ hvorfra materialeportio-15 nerne føres til et blandeanlæg til blanding og udlevering af hele blandingsportionen. Så vidt beskrevet er der tale om et ganske konventionelt anlæg.

Ifølge opfindelsen er der i det område, hvor skørtet 20 12 befinder sig, anbragt en prøveudtager 16, som stræk ker sig tværs over beholdervægten og er forskydelig i dennes længderetning, og denne prøveudtager kan bringes i afleveringsforbindelse med et par prøvesamlerenheder 18, også benævnt prøveterminaler, hvorfra det strækker 25 sig sugetransportledninger 20 til en fælles sugeledning 22, som fører til et analyselaboratorium eller fortrinsvis en automatisk analyseringsenhed 24. Denne er i operativ forbindelse med en datamat 26, ved hvis hjælp der på grundlag af analyseresultaterne kan fore-30 tages løbende ændringer i de recepter, som benyttes til sammensætningen af de enkelte blandinger.

Som vist kan anlægget yderligere omfatte en eller flere separate prøveterminaler 28, som kan benyttes ved manu-35 el prøveindfyldning eller til optagelse af prøver fra andre anlægsdele end netop siloer. Foran hver prøveter- DK 171658 B1 9 minal 18 eller 28 er i sugetransportledningen 20 anbragt en ventil 30, hvilke ventiler kan aktiveres selektivt for overførelse af enkeltprøver til analyseenheden 24 i en ønsket rækkefølge, som udmærket kan fastlægges af 5 datamaten 26. Denne kern programmeres til at vægte betydningen af de enkelte prøver og til derved hele tiden at vælge en optimeret rækkefølge af prøverne ud fra alle relevante kriterier.

10 En væsentlig mere detailleret beskrivelse af det pågældende anlæg er givet i en samtidigt hermed indleveret patentansøgning.

Den del af anlægget, som her skal betragtes nærmere, 15 er området under silobatteriet 4, med prøveudtageren 16 og tilhørende modtageterminaler 18 for prøverne, hvilket område er vist nærmere i fig. 2.

Den viste beholdervægt 2 har på sædvanlig måde en 20 vejebeholder 32, som er tilspidsende nedefter mod en indvendigt, fraførende transportør 34, der er stillestående medens der foregår uddosering fra de overliggende siloer 6. Vejebeholderen 32 er placeret på ben 36, som er støttet på bærestykker 38 med en mellemlig-25 gende vejecelleindretning 40. Beholderen er øverst dækket af lågplade 10, som på ikke vist måde er båret uafhængigt af vejebeholderen et stykke oven over denne, idet det frie stykke mellem beholderkanten og lågkanten er udfyldt med et tætningsgardin 12 til af-30 skærmning af det ofte meget støvede beholderrum. I

låget 10 er udformet et antal gennemføringshuller 42 for afgangsrørene ved udløbene 8 fra de respektive siloer 6, og disse huller vil typisk være anbragt ganske uregelmæssigt, f.eks. som vist i fig. 3.

Beholdervægten anvendes på den måde, at den for uddo- 35 10 DK 171658 B1 sering af materialeportioner til en ønsket blanding bringes til at modtage komponenterne fra de relevante siloer, idet disse uddoseringsindretninger 8 aktiveres enkeltvis, så længe som det er påkrævet for opnåelsen 5 af den ønskede vægt af komponenterne. Netop ved den enkeltvise, successive aktivering af udløbene kan man nøjes med en enkelt udvejningsenhed, nemlig beholdervægten. Når alle komponenterne til en given blandingsportion er blevet udvejet, startes transportøren 34, 10 hvorved komponenterne udføres til et ikke vist proces maskineri.

På en foderfabrik skal der kunne fremstilles mange forskelligartede blandinger, og for god alsidighed kan 15 det være nødvendigt, at der forekommer f.eks. 20-30 siloer, selvom der til de enkelte blandinger måske ikke bruges materiale fra særligt mange af dem. Principielt er det ligegyldigt, i hvilken rækkefølge udløbene fra de enkelte siloer aktiveres.

20

Ifølge opfindelsen gøres der brug af en enkelt eller eventuelt ganske få prøveudtagningsindretninger 16, som er bevægelige og arbejder inde under beholderlåget 10, således at prøverne kan udtages fra de nedfaldende 25 materialestrømme under udløbene 8, dvs. helt uden ind greb i de ofte forskelligartede udløbsindretninger 8. Udtagningsindretningen er bevægelig i vejebeholderens længderetning og strækker sig ud gennem en langsgående slidse i tætningsgardinet 12, således at prøverne kan 30 afleveres i et veldefineret område uden at afleveringen kompliceres af, at siloafløbene er placeret på kompleks uregelmæssig måde.

Den foretrukne prøveudtager består af et over beholde-35 ren 32 tværstillet sneglerør 44, fig. 4 som indeholder en transportsnegl 46. Røret 44 har en opefter åben, langsgående slidse 66, „ DK 171658 B1 der strækker sig langs hele den indvendige bredde af beholderen 32 / men ved den på tegningen viste højre ende overgår røret i ei lukket rørdel 50 , som strækker sig ud gennem en langsgående slidse i tætningsgardinet 12 og 5 videre ud til en udenfor beholderen anbragt prøveopsamlingsbeholder 52 ·, som bærer en motor 54 til drift af transportsneglen 46 . Prøvebeholderen 52 er forbundet med en drivkæde 56 ·, der forløber langs vejebeholderen 32 og er omstyret på kædehjul 58, ved enderne af denne, 10 hvilke kædehjul er akselforbundet med modstående kædehjul 60 , som imellem sig bærer en transportkæde 62s, der forløber inden for tætningsgardinet ved den modstående side af vejebeholderen 32 . Denne kæde bærer den frie ende af sneglerøret 44, således at dette ved en 15 motorstyret bevægelse af den ene af kæderne 56,52 vil parallelforskydes langs vejebeholderen 32 . En egnet drivmotor for denne bevægelse er antydet ved 64 i fig. 2.

Det vil heraf forstås, at sneglerøret 44 med den opad-20 vendende spalte 66 kan fremstyres til enhver relevant stilling nede under et aktiveret siloudløb 8 · og yderligere bevæges tværs over dette udløb på en sådan måde, at der gennem spalten 66 vil optages en repræsentativ prøve af det nedstrømmende materiale, hvilken prøve vil blive 25 udført til aflejring i beholderen 52., uanset hvor det pågældende siloudløb er beliggende set i vejebeholderens tværretning. Da flere udløb kan være beliggende ved siden af hinanden, kunne dette indebære en sammenføring af prøvemateriale fra flere udløb, men da det som nævnt er 30 væsentligt, at afstrømningen fra siloerne styres til at foregå enkeltvis, vil det tilsvarende gælde, at prøve-udtageren kun kan modtage materiale fra et enkelt siloudløb ad gangen.

Prøvebeholderen 52 er således indrettet, hvilket ikke 35 er nærmere vist, at den ved at bringes ind over en af prøveterminaleme 13 kan kommunikere med denne, dvs. bringes til at nedfylde hele den opsamlede prøveportion 12 DK 171658 B1 i terminalen. Dette kan ske ved brug af respektive skyde-eller svingklapper som bund i beholderen 52 og om nødvendigt som .overside på terminalen, med tilhørende egnede aktiveringsorganer. Jfr. senere bemærkninger kan det 5 forekomme, at prøvebeholderen i tom tilstand skal passere en prøveterminal 13 , og der skal således ikke forekomme automatisk udtømning ved enhver passage af terminalerne. Prøveudtageren 16 kan ved brug af en passende styreudrustning bevæges til et hvilket som helst relevant 1° nedfaldsområde for silomaterialerne og dér bringes til at udtage den ønskede prøve, eventuelt under langsommere bevægelse tværs gennem materialestrømmen end ved den forudgående tilbringningsbevægelse. Prøvetagningen vil automatisk foregå på optimal måde, nemlig netop ved at 15 prøveopsamlingsspalten 66 bevæges tværs igennem hele strømmen. Derefter kan prøvetageren 16 eventuelt med højere hastighed bevæges til en afleveringsstilling ved den nærmeste prøveterminal 13. og dér aflevere prøven fra beholderen 52, hvorefter prøven sendes gennem det pneu-20 matiske transportsystem 20,22 til analysecentralen .

Ved hjælp af styreudrustningen bringes så prøvetageren derhen, hvor det er relevant at udtage næste prøve. Det skal bemærkes, at sneglen 46 og prøvetagerrøret 44 , er tilvirket med stor nøjagtighed på en sådan måde, at sneg-25 len under transporten af prøvematerialet renskraber rørvæggen , således at der ikke er risiko for nogen betydende forurening af prøverne ved restmængder fra forudgående prøver.

30 Som vist i fig. 4 er der på indløbsrørdelen 50- til prøvebeholderen 52 anbragt et tandhjul 63 ., der samvirker med et tandhjul 70 drevet af en motor 72 , og røret 50 er tilsluttet beholderen 52 på roterbar måde. Ved aktivering af motoren 72 .kan det således udvirkes, at hele rø-35 ret 50,44 drejes 90°, hvorved røret 44 vil indtage den i fig. 5 viste stilling, hvori spalten 66 vender nedad, 13 DK 171658 B1

Medens røret er lukket opefter. I denne stilling vil røret 44 således være helt umodtageligt for nedfaldende materiale , hvilket gør det muligt at føre prøvetager en tværs gennem et nedfaldsområde, uden at der ud-5 tages nogen prøve derfra. En væsentlig betydning heraf er forklaret nærmere nedenfor, men en umiddelbar betydning vil være, at det vil være tilladeligt at placere prøveterminalerne 18 uden særligt hensyn til, om der ud for de pågældende positioner forekommer aktive 10 siloudløb; når røret 44 vendes efter en aktuel prøve-tagning, kan afleveringen af prøven til den pågældende terminal 18 gennemføres uden forureningsrisiko, selvom der samtidigt foregår en nedstrømning af materiale fra et overliggende siloudløb 8, omend naturligvis uden at 15 der samtidigt kan tages nogen prøve fra dette udløb.

Det kan forekomme, at der i ret hurtig rækkefølge etableres udløb fra områder ved siden af hinanden i veje-beholderens tværretning. Ved hjælp af det vendbare prø-20 vetagerrør 44 vil det være muligt at udtage en prøve fra det ene område uden risiko for tilførsel af materiale fra et andet område, nemlig når røret vendes umiddelbart efter prøvetagningen.

25 Røret 44 kan dog ikke vendes effektivt før den tidligere udtagne prøve er fuldt udtransporteret til beholderen 52. Det kan derfor meget vel være ønskeligt at afskærme den stadigt opadvendende spalte 66 mod opsamling af yderligere materiale, medens udtageren passerer 30 et aktivt nedfaldsområde, og som antydet i fig. 4 kan dette udvirkes ved, at der i forbindelse med røret 44 , er anbragt en skærmplade 74, der ved hjælp af ikke viste drivmidler kan drejes omkring røret 44 mellem en overliggende stilling, som er vist længst til venstre i 35 fig. 4, og hvori denne skærm effektivt forhindrer en optagelse af nedfaldende materiale gennem spalten 66, DK 171658 B1 14 og en uddrejet eller på anden måde forskudt stilling, vist i midten af fig. 4, hvori skærmpladen er inope-rativ m.h.t. dækning af spalten 66.

5 Fortrinsvis er motoren 54 reverserbar på en sådan måde, at sneglen 46 bringes til at rotere med modsat omdrejningsretning, så snart en prøve er afleveret til beholderen 52 og røret 44 er vendt til en nedadvendende beliggenhed af spalten 66, hvorved eventuelle rester 10 af prøvemateriale afskrabes til nedfald i beholdervægten inden næste prøvetagning. Dette vil ikke betyde nogen mærkbar forurening af materialet i vejebeholderen 32, men vil indebære en særdeles attraktiv rensning af prøvetagningsudstyret for opnåelse af en god nøjag-15 tighed af analyseresultatet for den næste materialeprøve.

Det er i fig. 5 vist, at det omtalte tætningsgardin 12 kan være således indrettet, at prøvetagerrøret 50 20 kan bevæges på langs ad vejbeholderen 32 uden at give anledning til nogen betydende åbning i gardinet, dvs. uden at der behøver at forekomme nogen permanent åben spalte i dette.

25 Prøveudtageren 16 vil således erstatte et større antal stationære prøveudtagere, og den vil have den yderligere fordel, at den er umiddelbart anvendelig også ved omlægninger eller tilføjelser af siloudløb 8, idet der herved blot skal ske ee.;afpasning af styre-30 udrustningn for bevægelsen og aktiveringen af prøveudtageren. Modsvarende er styreudrustningen af meget stor betydning, idet man ved 35 is DK 171658 B1 et større anlæg vil være afhængig af en ganske avanceret styring, som i øvrigt også vil være nødvendig for en perfekt virkning af hele resten af det beskrevne anlæg. For så vidt angår prøveudtageren vil det være væsentligt, at 5 den styres for opnåelse af en så høj prøveudtagskapacitet som muligt, hvorved det blot er nødvendigt at iagttage den nødvendige ekspeditionstid pr. analyseret prøve. Der kan udmærket udtages to prøver hurtigt efter hinanden, hvis prøverne afleveres til to forskellige prøveterraina-ler 18, idet udledningen fra terminalerne så kan foregå med det fornødne tidsinterval, eventuelt medens prøveudtageren er i færd med at udtage næste prøve.

Det vil normalt være et overordnet ønske, at prøvetagnin-15 gen ikke må forsinke de successive materialeudledninger, og det vil derfor være nødvendigt at programmere styringen på en sådan måde, at prøvetagningen kan udføres mest effektivt under hensyn til den forekommende rækkefølge af udledningerne og de forekommende udledningsti-20 der ved de enkelte udløb. Det kan herved være aktuelt at lade prøveudtageren bevæge sig gennem nedstrømningsområder, hvori der forekommer en materialenedstrømning, uden at der tidsmæssigt er mulighed for at udtage en prøve derfra, og netop herved er det af væsentlig betyd-25 ning, at det er muligt at passivere prøvetageren ved at fremkalde en vending eller dækning af røret 44, således at dette vil friholdes for det eller de materialer, der passeres undervejs til det næste aktuelle prøvetagningssted.

Det er herved en særlig omstændighed, at der kan forekomme siloudløb, som kun sjældent aktiveres, således at det er ekstra betydningsfuldt at få taget en prøve, når lejligheden byder sig, og i sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt, at der gøres alt for at få udtaget prøven, også selvom dette vil indebære, at prøvetageren f.eks. skal 3 5 bevæges fra den ene til den anden ende af vejebeholderen 32 uden at kunne foretage prøveudtag af forekommende ma- 16 DK 171658 B1 terialestrømme, som passeres undervejs. Det bør således fastlægges i styreudrustningen, hvilke udløb der har preference set i forhold til andre udløb, hvorfra der sta-titisk vil være bedre chancer for relativt hyppige prøve-5 udtagninger.

Allerede på grund af den nødvendige tilbringningstransport af prøvetageren 16. til de aktuelle udtagsområder er det betydningsfuldt, at styreudrustningen har en hukommelse 10 for den rækkefølge, hvori de forskellige udløb 3 aktiveres for fremstillingen af de forskellige standardblandinger, da netop tilbringningstransporterne til udtagsstederne er væsentlige for opnåelse af en høj prøvetagningskapacitet. Det er ved opfindelsen fundet hensigtsmæssigt, at der 15 opereres med en særlig styreenhed, som er indrettet til at styre bevægelsen af prøvetageren 16. ud fra en registreret rækkefølge af aktiveringen af de forskellige siloudløb 8, da denne rækkefølge vil være afgørende for, om prøvetageren skal bevæges gennem en længere eller kor-20 tere distance for at kunne udtage en fuld prøve ved næste relevante udtagelsessted. Den pågældende rækkefølge kan eller vil være forskellig for forskellige blandinger, og styreenheden kan hensigtsmæssigt være indrettet til at registrere og genkende de forskellige rækkefølger i den 25 udstrækning, disse gentages, således at en afgørende styringsfaktor netop vil være den pågældende rækkefølge. Når der ved indkodningen af et nyt blandingsprogram optræder en ny rækkefølge, vil dette blive registreret af styreenheden, som derefter vil kunne genkende dette program, når 30 det optræder påny, og det kan herved sikres, at prøvetageren bevæges på optimeret måde uden at programmøren skal være særligt opmærksom på dette ved indkodningen af de forskellige blandingsrecepter. 1 fig. 6 er det vist, at der kan gøres brug af en cirkulær

J D

modtageindretning, hvor tilløbene 3 er placeret i en rundkreds på mere eller mindre regelmæssig måde, hvilket er velkendt fra levnedsmiddelindustrien, og hvor tilløbene 17 DK 171658 B1 kommunikerer med f.eks. en underliggende rund beholdervægt. I henhold til opfindelsen kan der her benyttes en prøveudtager 7 61 , som er svingbar om et midtpunkt af den nævnte rundkreds, og som derved selektivt kan betje-5 ne de forskellige tilløb 8.. En tilhørende prøveterminal er betegnet med .18', og det er vist, at der udmærket kan forekomme tilløb 8*, som er beliggende udenfor (inden for) den regulære rundkreds af tilløb 8 . Hvis på den anden side tilløbene 8 alle ligger langs et cirkulært 10 bælte behøver det aktive prøveudtag på udtageren 16' kun at være tildannet over en tilsvarende kort længde af det svingbare system. Bredden af spalten ‘66 bør her være aftagende indefter.

15 Det vil forstås, at den særlige prøveterminal 18' kan undværes, hvis prøvetageren 16' er indrettet til at føre materialeprøverne indad mod centrum for aflevering til en prøveterminal i fast forbindelse med det svingbare system.

20

Det er i fig. 5 og 7 vist, at spalten 66 i prøvetagerøret 44 er dannet mellem udstående vægdele 67 A og 67 B, som er let konvergerende udefter. Selve denne form for en prøve-tagningsspalte i en tværbevæget prøvetager er ikke i sig 25 selv ny, og det er altså kendt at bevæge en sådan prøvetager tværs gennem en materialestrøm med spalten 66 vendende lige opad. Den opnåelige nøjagtighed herved har dog ikke været al* sor god, og det er ved opfindelsen konstateret, at en langt bedre nøjagtighed kan opnås ved den 3Q simple foranstaltning, at man som vist i fig. 7 bevæger prøvetageren med spalten 66 pegende lidt fremad i bevægelsesretningen.

Et afgørende forhold herved er, at forvæggen 67 A ikke __ skråner opad-bagud i bevægelsesretningen, men at den står 3 5 lodret eller som vist endda er modsat skråtstillet. Forklaringen på den forøgede nøjagtighed i prøvetagningen er, at det nedfaldende materiale ikke rammer ind mod yder- DK 171658 B1 18 siden af væggen 67 A, da dette kan give anledning til en prøvemæssig separering. Under hensyn til den forekommende egenbevægelse af prøvetageren er dat af samme grund fordelagtigt , at væggen 67 A skråner let frem-5 ad i en vinkel v med lodret. Den optimale størrelse af denne vinkel afhænger af prøvetagerens hastighed og materialets faldhastighed på udtagsstedet, og som eksempel kan det nævnes, at vinklen bør være 13° ved en faldhøjde på 15-20 cm af materialet og en ved en 10 bevægelseshastighed på 0,4 m/sek. af prøvetageren.

Ideelt skulle bagvæggen 67 B indtage en tilsvarende skråstilling, men det er fundet acceptabelt, at den som vist skråner en smule mere. Spaltens mundingsom-15 råde vil under disse forhold nærmest skære sig vej gennem materialestrømmen uden at bringe væsentlig forstyrrelse i denne, og netop på grund af den opstående bagvæg 67 B behøver spaltebredden ikke at være større end den maksimale udstrækning af materialepartik-20 lerne, eksempelvis 40 mm; det er væsentligt, at store partikler ikke afvises, da dette ville indebære en separering. Også af den grund er det fordelagtigt, at der i forbindelse med opfindelsen tages prøver med et forholdsvis stort volumen.

25

Det skal bemærkes, at brugen af den skråtstillede spalte i prøvetageren vil være fordelagtig også i forbindelse med konventionelle prøvetagere.

30 35

Claims (9)

19 DK 171658 B1

1. Fremgangsmåde til prøveudtagning fra de enkelte materialer i et blande- eller procesanlæg, ved hvilke 5 der fra forskellige materialeforråds udløb såsom siloers udløb (8) uddoseres materialer til aflevering ved forskellige områder (42) på en modtageflade (2), idet prøveudtagningen foretages fra den enkelte materialestrøm, hvilke prøver føres til en analyseudrustning (24) med 10 henblik på hurtig analysering og påfølgende eventuelt fornøden justering af uddoseringen af et eller flere af materialerne, kendetegnet ved, at der til udtagelse af materialeprøverne benyttes en prøvetag-ningsindretning (16), som er flytbart anbragt i forhold 15 til den nævnte modtageflade (2) og er koblet eller koblelig til et transportsystem (20,22) for overførsel af successivt udtagne prøver til analyseudrustningen (24), og at prøvetagningsindretningen (16) successivt bevæges langs modtagefladen for opsamling af prøver fra forskel-20 lige tilførselsområder (8) og udledning af disse prøver til transportsystemet.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der ved en langstrakt modtageflade (2) 25 benyttes en prøvetagningsindretning (16,44), som strækker sig over hele bredden af modtagefladen og som helhed er flytbar langs længden af modtagefladen, henholdsvis at der ved en rund modtageflade (fig. 6) benyttes en prøvetagningsindretning, som strækker sig radialt i for-30 hold til modtagefladen og som helhed er svingbar langs denne.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at der benyttes en prøvetagningsindretning 35 (44) med styrbare midler (74) til effektiv tildækning eller inaktivering af indretningen over hele dennes DK 171658 Bl 20 længde eller selektivt over delstrækninger deraf.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1,2 eller 3, kendetegnet ved, at der benyttes en prøvetagnings- 5 indretning (44) udformet med en opsamlingsbeholder (52) til enkeltvis optagelse af prøverne og en enkelt eller et fåtal af stationære tilslutningsterminaler (18) til transportsystemet (20,22), idet prøveudtageren (44) efter hver udtagning styres til at bevæge sig til en 10 tilslutningsstilling ved en sådan terminal.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at prøveudtageren (44) styres på en sådan måde under hensyn til den rækkefølge, i hvilken materials lerne uddoseres til de forskellige områder af modtagefladen, at prøveudtagerens kapacitet udnyttes bedst muligt.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 5, ved hvilken uddose-20 ringen fra de forskellige forråd (6) med hensyn til mængde og rækkefølge styres fra en styreenhed på grundlag af indprogrammerede recepter, kendetegnet ved, at prøveudtageren (44) styres på optimeret måde fra en særskilt styreenhed, der er indrettet til at regi-25 strere doseringsrækkefølgen ved de enkelte recepter og til derefter at udøve styringen af prøvetageren på basis af en genkendelse af allerede registrerede rækkefølger.

7. Prøvetagningsindretning i et anlæg til udøvelse 30 af fremgangsmåden ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den er udført som en langstrakt transportør (44) med et aksialt opslidset hus, som er tværbevægelig gennem udvalgte materialestrømme og er drejeligt anbragt mellem en aktiv stilling med slidsen (66) vendende opad 35 og en passiv stilling med slidsen vendende nedad, idet der fortrinsvis yderligere findes en ydre langstrakt DK 171658 B1 21 dækplade (74), som er bevægelig mellem en aktiv dækstilling oven over den opadvendende slidse (66) og en inaktiv stilling uden for denne.

8. Prøvetagningsindretning ifølge krav 7, hvor slidsen (66) i huset (44) er dannet mellem to udstående overfor hinanden beliggende og i hovedsagen parallelle eller udefter let konvergerende vægdele (67A, 67B) af huset, kendetegnet ved, at huset i den ak-10 tive stilling er således beliggende, at den i bevægelsesretningen forreste vægdel (67A) umiddelbart ved sin ydre ende er lodretstillet eller mere eller mindre frem-adhældende alt efter om bevægelseshastigheden er større eller mindre. 15

9. Prøvetagningsindretning ifølge krav 8, kendetegnet ved, at den i bevægelsesretningen bageste vægdel (67B) er udragende til et kantområde beliggende oven over niveauet for yderkanten af det 20 forreste vægområde. 25 30 35